Meteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. 1
|
|
- Vibeke Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Meteorologiske forhold ved kapflyvning fra Sverige Af Ove Fuglsang Jensen 1
2 Jylland-Fyn flyver Sverige Kapflyvningsplanen indeholder kapflyvninger fra Sverige i Gruppe 3-4, samt Sektion 51. Der er givetvis mange fynboer og jyder, der aldrig har fløjet Sverige, og derfor er nysgerrige og forventningsfulde på hvordan det vil gå. Ingen kan selvfølgelig vide noget om hvordan det vil gå i Ved en gennemgang af de vigtigste meteorologiske forhold, der rent statistisk kan påvises at forekomme ved kapflyvninger fra Sverige, vil denne artikel give et indtryk af hvilke forhold der muligvis vil gøre sig gældende ved kapflyvning fra Sverige mod Jylland/Fyn. De emner der bliver bragt op i artiklen, er allerede blevet genmnemgået i BredueSportens LøsladerGuide. I denne artikel vil de blive beskrevet mere detaljeret, og med nye spændende illustrationer. Nogle af disse er fra bogen Vejr for enhver, der er DMI s 125 års jubilæums-skrift. Disse grafiske illustrationer er der venligst givet tilladelse til brug af i denne artikel, og der rettes en tak til en af forfatterne John Cappelen hos DMI. Meteorologiske systemer I dette afsnit, bliver nævnt begreber såsom Polarfront, Lavtryksbaner og Rossby-bølger. Dette kan lyde lidt indviklet og tørt, men en forståelse af disse begreber, vil give et godt indblik i Sveriges specielle vejrlig. Polarfronten Jorden har som bekendt ikke ens klima, og jorden inddeles i flere bælter, der i stor skala bliver adskilt af de superhurtige jetstrømme i km højde. Den nordlige jetstrøm (ca. 60 grader N), der adskiller polaregnene fra de tempererede egne, kaldes Polarfronten, og den sydligere (ca. 30 grader N), kaldes Subtropisk Jetstrøm. I mellem disse to findes Vestenvindsbæltet, hvor de fremherskende vinde er vestlige. Syd for den Subtropiske Jetstrøm, er de fremherskende vinde mest østlige. Disse enorme klimabælter og vindsystemer, er med til at udjævne temperaturerne på jordkloden. Den varmere luftmasse fra Ækvator bliver fordelt på jordkloden ved det, der kaldes den tropiske cirkulation. Eftersom Skandinavien befinder sig der hvor Polarfronten ligger, vil vi se nærmere på virkningen af dette på vores vejrlig. 2
3 Dynamiske lavtryk Ved normale forhold, hvor luftmasserne langs polarfronten har små temperaturforskelle, vil de kolde og varme luftmasser holde hinanden i skak. Men hvis temperaturmodsætningerne er tilstrækkelig store, fx ved en kraftig udviklet polarfront, vil forstyrrelserne kunne forstærkes og udvikle sig til dybe lavtryk. Illustrationen øverst, viser Polarfrontteorien og udviklingen af et dynamisk lavtryk. I forbindelse med en front mellem varm luft fra syd og kold luft fra nord, dannes en bule eller bølge et sted, hvor den varme luft skyder sig ind i den kolde. Efterhånden som den varme luft trænger længere og længere frem, vokser den bølgeformede udposning af varm luft. Ved denne udposning af varm luft dannes lavtrykket og en cirkulation omkring det. 3
4 Cirkulationen vil bevirke, at fronterne bevæger sig fremad: Den varme luft, varmfronten, ind i den kolde luft og den kolde luft, koldfronten, ind i den varme luft. Da den kolde luft er tungere end den varme luft, vil koldluften skubbe sig vej ind under den varme luft ved koldfronten. Den varme luft vil derimod have en tendens til at stige til vejrs op over varmfronten, som derfor kun bevæger sig langsomt fremad. Hermed vil koldfronten efterhånden indhente varmfronten, og der dannes en okklusion. Når fronterne således klapper sammen, afskæres lavtrykket fra fronten, der gendannes syd for lavtrykket. Lavtrykket lever videre et stykke tid endnu som en langsomt uddøende cirkulation, og lavtrykket dør ud. På illustrationen ses Polarfronten fra siden, hvor den tungere kolde luft stopper og afbøjer den lette varmere luft. Lavtryksbaner Lavtryk der dannes ved Polarfronten, for senere at komme ind over Skandinavien, udvikler sig ved den varme Golfstrøm langs nordlige Amerikas østkyst, hvis der kommer kolde luftmasser fra nordlige Canada. Det kan også ske syd for Grønland eller ved Island. Når disse vandrende dynamiske lavtryk er blevet sat på skinner og kommer ind fra vest, tager de forskellige baner ved passage af Skandinavien. Illustrationen viser de typiske lavtryks-baner. De fleste går nord om Skandinavien langs den bane der populært kaldes lavtrykkenes E4 og selv med den bane kan der komme dårligt vejr ind over Sverige. De baner der giver de store problemer i Sverige, er dem der er markeret med rødt, hvor specielt de lavtryk der går nord om centrale Sverige er virkelig grimme. Sammenligner vi Sverige med Tyskland, er det tydeligt, at der ikke kommer lavtryk ind over Tyskland. Den nedbør der kommer i Tyskland, er varm/koldfronter fra lavtryk i Danmark og Nordsøen. Dette faktum er den største forskel på nedbørssystemerne i Sverige og Tyskland. Der vil efterfølgende gives eksempler på lavtrykkenes placering samt radarbilleder med nedbør. 4
5 Prognoser og radarbilleder Prognose torsdag og radarbillede fra samme flyvedag. Læg mærke til at lavtrykkene ligger i den farlige bane. Det var en god prognose fra TV4! Prognoser fra 2 flyvedage. Prøv at se lavtrykkene nordvest for Norge, de ligger på lavtrykkenes E4! Prognosen til højre viser klart, at er der højtryk over Skandinavien, holder disse de grimme lavtryk borte. Godt flyvevejr! På radarbilledet til venstre kører lavtryk i baltiske lande nedbørområdet mod vest, og i det andet kører et lavtryk i Norge nedbørområde mod øst. Ligger der lavtryk i centrale Skandinavien, kan fronter herfra let skærer Sverige over. 5
6 Okklusioner På et tidspunkt i forløbet af et lavtryk dannes en okklusion, en sammenklappet front. Nogle okklusioner indeholder nedbør, medens andre ikke indeholder nedbør af betydning. Denne sidste type uden nedbør er lumsk, idet lavtrykket kan pumpe fugtige luftmasser flere hundrede kilometer væk fra lavtrykket og forøge fugtigheden til det dobbelte uden regn. Det skete 21. juni 2003 i Vetlanda, hvor mange duer gik galt i byen. Den slags hændelser er nok sjældne, men når nu lavtrykkene kører ind over Sverige, kan det teoretisk ske igen. På illustrationerne ses lavtrykkets placering ved Stockholm, hvor det pumper fugtige luftmasser ned mod sydlige Sverige, hvor fugtigheden på 6 timer stiger fra 50% til 95% uden en dråbe regn. Rossby-bølger styrer Ved nærmere at følge forløbet på diverse vejrudsigter, kan man stå uforstående overfor det uregelmæssige mønster der er i de perioder med mange vandrende lavtryk, derefter en periode med fint højtryksvejr osv. Svaret er enkelt: Det er Rossby-bølgerne der styrer Polarfronten. At forklare dette er meget enkelt og samtidig meget kompliceret. I BrevdueSportens LøsladerGuide er der et udførligt afsnit om dette. Illustrationen til højre viser en teoretisk skitse af Rossby-bølgerne, og nederst vises en 6 timers måling af jetstrømmene der styrer Polarfronten. Det mørkerøde i det grønne er jetstrømmene, og det er tydeligt, at den bugter sig noget og har huller i forløbet bla. ved Europa og ved Rusland. 6
7 Nedbør - mængde og udbredelse I forrige afsnit, er blevet gennemgået hvordan frontsystemerne opstår og bevæger sig. I dette afsnit vil blive vist hvor og hvor meget nedbør der falder, og hvorledes den er fordelt i Sverige. Der er blevet brugt temakort fra Sveriges Meteorologiske Instituts hjemmeside. Nedbør April-Maj April er en tør måned i Sverige. I den østlige del af syd og centrale Sverige, falder der 30 mm og derunder. Kun mod vest falder mm. I maj er nedbøren mere udbredt, men stadig samme mængde og lidt mindre mod øst. Selv om der ikke er megen nedbør, ligger der meget sne i dele af Sverige, og afsmeltningen giver meget vand. Nedbør Juni-Juli Juni giver større mængder nedbør mere jævnt fordelt, med noget større mængder ud mod Kattegat og oppe i bjergene. I juli falder der de største mængder nedbør af de 4 måneder. I centrale Sverige mod øst, falder der kun ca mm, men i de sydvestlige egne af Sverige er der områder med ca mm! 7
8 Konklusion nedbør Efter denne gennemgang, er det vel relevant at spørge: Hvad er forskellen på Tyskland og Sverige? For det første kommer der ingen lavtryk ind midt i Tyskland, og der er sikkert ikke problemer med okklusioner dernede. Men hvad med nedbøren i Sverige, er der ikke mere af det?. Forbavsende nok ikke, hvis vi ser på statistikken. På diagrammerne fra Tyskland og Sverige, er den eneste forskel, at nedbøren i forårsmånederne er tydeligt lavere i Sverige, men juli er næsten det samme. Ser vi på solskinstimerne i bunden, er der endda flere i Sverige. En tydelig forskel er også den lave nedbørsmængde i østlige side af Sverige specielt maj-juni. Til gengæld kan juli være utrolig våd i Sverige, men vi har vel også oplevet dette i Tyskland. Læg mærke til nedbør i foråret i Stockholm ved østkysten ca. 30 mm. Det er værd at notere, at Stockholm i maj-juni har solskinstimer helt vildt! Hannover har moderat nedbør medens Hamborg ligger ved kysten med et typisk kystklima med større nedbørsmængder. 8
9 Vindforhold Sverige-Danmark Efter nedbør, må vinden være en af de vigtigste faktorer når vi taler kapflyvning med duer. Ruterne fra Sverige er i en helt anden retning end fynboer og jyder er vant til, og derfor vil der blive redegjort grundigt for dette. Tekst og illustrationer til vind i Danmark, er hentet i en special-rapport, og ligger på DMI s hjemmeside. Til højre en vindmåler af typen kop-anemometer. Vind i Danmark De fire vindretninger vil blive beskrevet kort, med deres specielle kendetegn. Vestenvinden Da Danmark oftest har vestenvind, betyder det, at lavtrykkene med deres blæst og regnvejr normalt bevæger sig fra vest ad forskellige baner i en retning nord om Danmark. Et sådant vejr vil sommer og vinter bringe lavtrykkene med de tilhørende frontsystemer tæt forbi Danmark ét efter ét. I forbindelse med lavtrykspassager blæser det ofte kraftigt på sydsiden af lavtrykket og normalt kraftigst, efter at fronten er passeret, og vi er kommet ind i den kolde luft. Skifter vejret til vestenvind, vil det om sommeren normalt betyde faldende temperaturer i forbindelse med passagen af koldfronten, og der følger normalt ret fugtigt vejr med regn og byger. Østenvinden Østenvinden er ikke i Danmark så hyppig som vestenvinden, idet den er et udtryk for det omvendte af den normale fordeling af lav- og højtryk, nemlig lavtryk mod syd og højtryk mod nord (se billede). Sker det, vil vejret blive meget kontinentalt præget, da luften kommer fra det store kontinent mod øst. Det giver koldt vejr om vinteren og varmt vejr om sommeren. Østenvinden er især hyppig sidst på vinteren eller om foråret, hvor det kolde kontinentale vinterhøjtryk over Europa ofte er blevet nedbrudt, mens det tilsvarende højtryk over Skandinavien eller Rusland stadig er intakt. Denne vejrsituation er ret stabil og kan give koldt og blæsende vejr i dage eller ugevis og dermed fortsætte vinterkulden langt ind i forårsperioden. Dette kaldes også påskeøsten, da den er ret hyppig ved påsketid. 9
10 Søndenvinden Når luften over Danmark kommer fra syd, vil den som østenvinden være af kontinental oprindelse. Det giver kulde om vinteren og varme om sommeren. Men da den kommer fra syd, vil den ofte være fugtig og bringe dis eller tåge med sig. Om sommeren vil den tilførte fugtighed kunne give anledning til kraftige byger måske med tordenvejr den såkaldte varmetorden. Ofte vil en længerevarende varmebølge blive afsluttet af en tordenkoldfront med omslag til mere køligt vejr. Nordenvinden Nord er den mindst hyppige vindretning i Danmark. Mens luft fra polaregnene i almindelighed er kold og tør, er der stor forskel på, om luften kommer fra nordvest eller nordøst. Da nordvestenvinden kommer fra havet, vil den kunne karakteriseres som en koldere og mere tør udgave af vestenvinden. Ofte vil nordvestenvinden give få byger og lidt nedbør, og den vil på grund af virkningen af de norske fjelde give tørt og solrigt vejr til især Nordjylland, men virkningen kan nå så langt som til København. I disse situationer vil der ofte være byger i Syd- og Vestjylland. Vindroser Som brevduefolk ved vi, at vind ikke bare er vind sådan generelt. Vi interesserer os for, fra hvilken retning vinden kommer, og hvilken styrke den har, da dette fortæller os hvorledes en given kapflyvning forløber. Vi vil også gerne vide om der er forskel fra egn til egn. Til at se dette, har DMI lavet en udmærket rapport: Observeret vindhastighed og -retning i Danmark Den består af vindroser som den til højre, der viser fordelingen af vindens retning og hastighed. Vindens retning er inddelt i 12 sektorer på hver 30 grader, og der er ligeledes inddelt i hastighedsklasser: Hvid 0-5 m/s Grå 5-11 m/s lysegrå over 11 m/s. På næste side vises 3 forskellige maj-juni vindroser, og næsten side igen, hele Danmark med udvalgte lokaliteter. 10
11 Maj viser lige meget øst-vestenvind, hvor derimod vestenvinden har overtaget i juni. Juli er samme som juni, men i august er der lidt mere østenvind. I maj rimeligt med østenvind, men vestenvinden har overtaget med vest og nordvest. I juni falder østenvinden drastisk og juli er det samme mønster. Kommer vi længere nord på overtager vestenvinden, og denne virkning forstærkes i juni-juli. Fornæs har mindre vestenvind, men ellers samme trend. 11
12 Her er hele landet dækket med vindroser fra juni måned. Det var kun meningen at dække ruten til Sverige fra Gruppe 3 og 4, men på demokratisk vis er hele landet taget med. Næste afsnit vil vi analysere vindforholdene. 12
13 Analyse vind Ser vi nærmere på vindforholdene i det bælte hvor duerne vil komme fra Sverige, viser vindroserne mange interessante forhold. Vindroserne på Sjælland viser en klar tendens til en del østenvind i maj, men i nordlige Sjælland kommer den fra sydøst og i sydlige Sjælland kommer den fra nordøst, samt selvfølgelig i København fra øst. Det ses også tydeligt, at nordlige Sjælland og Anholt, har en tendens til nordvestlige vinde i juni-juli. Går vi over til Fyn virker det meget neutralt, med en trend til sydvestlige vinde i juni-juli. I det sydlige Jylland er der en klar tendens, hvor de vestlige vinde har overtaget også i maj måned. I Sønderjylland (Skrydstrup) virker vestenvinden ikke så markant, men længere vestpå mere dominerende. Esbjerg, Skjern og Billund har en tendens til nordvestlige vinde. Tager vi til sidst Østjylland, er vinden mest vestlig dog ikke så markant som mod vest og de østlige vinde spiller ingen væsentlig rolle, heller ikke på Fornæs og Anholt. Fælles for alle målestationer på Sjælland, Fyn samt sydlige Jylland, er den store forskel på maj og juni-juli, hvor østlige vinde faktisk svinder markant, hvorefter det er vestenvindene der er dominerende. Vind i Sverige Der findes ikke nogen direkte rapport fra SMHI angående vindforhold, men der findes et temakort med vindtryk, og derudover bruges temakort-vind. Mange vindretninger!"!# Danmark er et lille overskueligt land, når vi taler om vind, men ser vi nærmere på vindforholdene i Sverige, er disse meget mere komplekse, da Sverige er et meget større og specielt langt land. Ser vi på temakortene, er det klart, at de vestlige vinde i Danmark, er de samme i Skåne og et bælte op langs 13
14 Kattegatkysten. Ser vi på området nord for de store søer, er trenden dér nordlige og nordvestlige vinde, samt øst for store søer vestlige vinde. De nordlige vinde kommer fra bunden af den Baltiske Bugt, og oppe fra bjergkæden langs grænsen mod Norge. Vindtryk Sverige På grund af Sveriges topografi med skovklædte lave bjerge, er det knap så forblæst som Danmark. På temakortet er det de mørkerøde områder, der er mest udsat for vindens tryk. Den underlige v-form ved vestkysten, er logisk nok påvirkningen fra Kattegat, hvor vinden blæser uhindret over Kattegat fra Jylland. Skåne må have samme vindforhold som nordlige Sjælland. Det sorte hul!!# $%!# Denne problematik med det døde område ved de store søer, har været omtalt før, men kan ikke understreges nok. Ved jævnligt at efterse diverse meteorologiske fakta, opdages hurtigt, at der faktisk aldrig rigtigt blæser inde ved de store søer. Vindene kommer fra nord, vest og syd og mødes her i dette døde punkt. Det betyder, at der ofte er meget fugtige luftmasser og inversioner i området. Disse for brevdueflyvningen dårlige elementer, kan blive fjernet af vind der sætter gang i luftmasserne, og derefter gør det muligt for et sikkert slip. Selvfølgelig kan slippet udskydes til op ad formiddagen, men det er vel ikke det optimale. I kapflyvningsplanen for , er følgende stationer placeret i det sorte hul : Jönköbing, Skövde og Laxå 14
15 Forløb af kapflyvninger Sverige-Danmark Storm P sagde engang: Det er svært at spå - især om fremtiden!. Selv om vi ikke kan tage et kig i krystal-kuglen, så kan vi gøre noget der er næsten lige så godt! SMHI har en mængde temakort og statistisk grafik, og derved kan man få en idé om hvad der venter forude. Nedbør Hvad kan forventes i mængden af nedbør i juni-juli 2006? På nedenstående grafik opsættes nogle forskellige modeller for nedbør/nedbørsdage. Tallene er målt antal millimeter og antal dage med nedbør. Nedbør Juni Nedbør Juli Til venstre normal nedbør i midten maximum til højre antal dage i måned. 15
16 Hvornår og hvor falder regnen? På nedenstående månedsoversigt, vises nedbør ved udvalgte målestationer fra Lund i syd til Haparanda i nord. Ved gennemgang af diverse weekends i juni-juli 2004, er der 3 weekends hvor der en nedbør: Lørdag 19. juni ser lidt broget ud lørdag 3. juli kunne også være problematisk lørdag 10. juli ser håbløs ud. Der er altså 3 weekends hvor det ser lidt blandet ud, og hvor der kan gå ged i den! 16
17 Totalnedbør 2004 Ser vi nærmere på hvor regnen falder på årsbasis, er der nogle ting der springer i øjnene: I vores kapflyvningsområde i sydlige Sverige, er de østlige egne, specielt ved Uppsala, Stockholm og Linköping, med lave nedbørsmængder. Tager vi sydvestlige egne ser det lidt broget ud. Nord for Kullen er der 1600 mm, det må være Hallandsåsen der skaber denne nedbør. I området øst for Halmstad er der også store nedbørstal. Disse kolonorme mængder nedbør må være pga. vestenvinden der bliver tvunget op over højdedragene ved kysten. Konklusion nedbør Går vejrliget efter middelnormerne ser det rimeligt ud. Bliver nedbør i juni eller juli nær maximum, vil der nok blive problemer. For kapflyvninger der kører i den østlige del af Sverige, ser det bedst ud. Der er en risiko for: 1. Nogle uger med store mængder nedbør. 2. Dårligt flyvevejr i sydvestlige Sverige. 3. Efter regn hænger luftmasserne tungt og længe over de indre egne af Sverige. Temperaturer Temperaturerne minder meget om vores i Danmark, der kan dog forventes dage hvor temperaturen ikke kommer over 7-8 grader. Til venstre normaltemp. i midten maximum til højre laveste dagstemp. 17
18 Vindforhold Ved kapflyvninger fra Tyskland er vindforholdene i det nordlige tyske plateau, lidt ligesom i det danske. Vil flyvninger fra Sverige måske være i stiv modvind hele vejen hvis der er vestenvind? Vi tager vinden en kapflyvningsdag og ser på sagen. Tænkt rute Ludvika-Jylland Til højre ses et temakort fra en kapflyvningsdag i Lad os forestille!# os vi tager turen fra Ludvika til Jylland. Om morgenen den dag var der næsten ingen vind i centrale Sverige, men dog en svag vind fra nord. Hvis duerne er sluppet ca. kl. 7 har de altså vinden i ryggen i starten, for derefter ret hurtigt at komme ind i det vindstille område. Efter nogle timer vil de møde en svag modvind øst for Vättern, og de vil nok flyve i en svagt til let modvind (2-3 Bft) i nogle timer. Længere nede i Skåne frisker vinden op til jævn vind (4Bft) og i Danmark vil vinden over middag være frisk vind (5Bft), for til slut at være op til hård vind (6Bft) ude i det vestjyske. Som det er at se, så er der tale om at flyve hele strækningen i modvind, hvilket kan være hårdt for de vestjyske duer det sidste stykke, idet der fra Ludvika til Tønder er ca. 691 km. og ca. 657 km. til Esbjerg. Østen eller vestenvind? Hvilken betydning vinden vil få for Sverigesruterne i sæsonen 2006, er svært at forudsige, men læner vi os op ad 30 års statistik fra DMI, vil chancen for vestenvind nok være den største i juni-juli. Kommer der i sæsonen en 3-4 ugers periode med østenvind, må dette betragtes som et under, og en gunstbevisning fra vejrguderne til dem der flyver Sverige. På side 9-12 om vindforhold, kan den enkelte selv se hvorledes vindforholdene er statistisk på den egn man er beboende. En ting der springer i øjnene i sydlige Jylland, er at de nordvestlige vinde har en vis magt hos de nordligst beliggende foreninger (se vindrose Esbjerg, Hvide Sande og Billund), men hvad det måtte betyde vil kommende kapflyvninger vise. 18
19 Ruter til Århus Sektion 51 har besluttet at flyve Sverige de næste 3 år, og det er taget med her, fordi man vil flyve stationerne i Sverige og for det andet, fordi det er en utroligt interessant problematik for brevduesporten. Det spændende er her, under hvilke vejrbetingelser duerne vil gå tværs over Kattegat? I høj sol og medvind kunne man nemt tænke sig at duerne gik over, men når det er sagt, må der spørges om, hvor tit er der østenvind?. På vindroserne fra Anholt og Djursland er østenvinden i juni-juli, ikke just den mest fremherskende rent statistisk!. Et andet stort spørgsmål er følgende: Hvis der er vestenvind, i hvilken vindstyrke vil duerne da stikke over Kattegat? Undersøgelser ved Skagen og andre træksteder for vilde fugle, viser klart, at en modvind på svag til let vind (2-3Bft), er en udmærket vind for selv mindre fugle at krydse Kattegat, og med en modvind på let til jævn vind (3-4Bft), kan større fugle såsom Ringduen også forcere Kattegat. Er modvinden frisk til hård (5-6Bft) går fugletrækket i stå. Spørgsmålet er nu i hvilket omfang brevduerne vil stikke over ved 3-4Bft, og vil de forcere Kattegat ved 5-6Bft og derover, eller vil de gå neden om på Sjælland?. Det ved vi mere om til efter sæsonen 2006!. Afstande fra Ludvika til Århus er ca. 506 km, medens afstanden nedenom Sjælland-Samsø, vil blive mindst ca km. Frisk vind og dårligt vejr I ovennævnte er kun behandlet vindens påvirkning af duerne, men hvad nu hvis der ved ankomsten til Danmark - sammen med frisk vind, er dårlig sigt eller byge-aktivitet ud over Kattegat?. I dette tilfælde kan det være, at duerne ikke stikker tværs over ved Samsø, men flyver endnu sydligere, og tager vejen ad det nordlige Fyn (gul rute). Afstanden til Ludvika, vil i dette tilfælde blive over 700 km eller mere. De eksempler der her er givet, er ruterne for hovedtrækket af duerne om der i visse tilfælde er nogle enkelte duer der smutter tværs over, kan aldrig vides. 19
20 Hvordan bliver sæson 2006? Efter at have gennemgået denne artikel, er der nok nogen der kunne spørge: Når der er så stor viden om vejret, kan der så ikke siges noget på forhånd om sæsonen 2006? Bliver den meget våd eller bliver den tør? Der kan ikke siges noget på forhånd hvis nogen kunne det, ville vedkommende have helt usædvanlige evner! Det sikre der kan siges om vejret i den store skala, er at det i sidste ende er Rossby-bølgernes antal og bevægelser, der afgør vejret. Er der kun 5 store bølger, bevæger de sig langsomt fremad mod øst eller står nærmest stille. Ligger Skandinavien uheldigvis forkert, vil vi få store mængder nedbør (som sæson 2004). Ligger vi rigtigt i forhold til Rossby-bølgerne, vil vi have godt vejr i lang tid (se grafisk kort). På den anden side har vi aldrig haft så gode vejrmeldinger som nu, hvor vejrsatellitter, vejrradar og automatiske vejrstationer registrer døgnet rundt, men at forudsige Rossby-bølgernes bevægelse er meget svært. Lad os håbe det kommer!. 20
21 Brevduer og genetisk prægning Denne artikels mission, er at afdække de forhold duerne arbejder under, nemlig det vejrlig de møder ved slip og på vejen hjemad. Hvordan duerne der sendes, er skabt rent fysisk til opgaven, er en anden sag. Der er dog én ting der har relation til denne artikel, og det er brevduernes genetiske prægning. Vil man læse om dette, findes en udmærket artikel af Alan Wheeldon: Genetisk prægning, hvor dette bliver indgående forklaret. Hvert år bliver importeret hundredvis af duer sydfra og solgt på diverse auktioner. Belgierne flyver vel mest sydfra i Frankrig, et land i et helt andet klimabælte end vores Skandinaviske. Denne genetiske prægning flytter vi 1000 km nordpå, avler unger ud fra dette materiale, der derefter skal flyve yderligere fra mere nordlige destinationer. Dette kan give visse tab!. Hvorfor ikke købe duer fra svenskerne, der har nogle meget robuste stammer der kan tåle mosten på disse breddegrader. Har man på sit slag en robust ældre stamme indarbejdet i sin bestand, vil der vel ikke være de store tab. Der ønskes hermed alle Fynboer og Jyder der vil flyve fra Sverige i 2006 en god sæson. 21
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?
Læs mereBrevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen
Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom
Læs mereInversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen
Inversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen Indledningsvis vil jeg bemærke, at denne analyse er lavet som et eksempel på indvirkningen af en inversion på en given kapflyvning. Weekendflyvningerne
Læs mereAnalyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt
Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger
Læs mereSoltau 13. august En analyse -
Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at
Læs mereAntwerpen 17. juli 2004 En analyse
Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man
Læs mereAnalyse kapflyvning Lüneburg-Antwerpen 7. juli 2019 Ove Fuglsang Jensen
Analyse kapflyvning Lüneburg-Antwerpen 7. juli 2019 Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Hvorfor analyse? Lüneburg her i Region Nord blev vist ikke den glat afviklede kapflyvning som forventet - og
Læs mereMarkaryd 31. juli 2005 En analyse
Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det
Læs mereAnalyse Münster 9. juni 2018
Analyse Münster 9. juni 2018 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningen fra Münster forløb ikke som forventet, og duerne kom hjem med ret spredt hjemkomster. Dette faktum undrede mange, inklusive mig selv, og jeg
Læs mereAnalyse Soltau 23. maj 2015
Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen
Læs mereSteen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.
Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget
Læs mereVarmfronten. Lodret snit gennem varmfront
Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.
Læs mereAnalyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen
Analyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Stendal 8. juli Stendal er løsladt 11.15. Desværre har jeg ikke kort fra dette tidspunkt, idet jeg ventede
Læs mereGPS i kapflyvning årgang Ove Fuglsang Jensen
GPS i kapflyvning årgang 2018-2 Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Sæson 2018 GPS i kapflyvning version 2 Denne sidste del af GPS 2018, indeholder kun 3 dage med kapflyvninger. Nogle af kapflyvningsdagene
Læs mereVanskelig start sæson 2013
Vanskelig start sæson 2013 En analyse af årsagerne Af Ove Fuglsang Jensen Starten af sæson 2013 har været en broget forestilling, både i Sektionerne og i DdB. Mange har undret sig over forløbet af disse
Læs mereSolstorme Af Ove Fuglsang Jensen
Solstorme 2012 Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, hvad der er sket i det forløbne år og i det hele taget situationen på solen for tiden. Til sidst en spændende
Læs mereStjerneformet flyvninger
Stjerneformet flyvninger Brevduens navigering ved Øst-Vest flyvninger Af Ove Fuglsang Jensen Der dukker regelmæssigt en debat op om at stjerneformet flyvninger giver alle en mere lige chance, og det er
Læs mereDresden 22. juli Af Ove Fuglsang Jensen
Dresden 22. juli Af Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Dresden langflyvning blev ikke optimal Mange medlemmer, specielt i Jylland, havde dårlige hjemkomster fra Dresden. Det var min opfattelse,
Læs mereGPS i kapflyvning årgang 2019 Ove Fuglsang Jensen
GPS i kapflyvning årgang 2019 Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Udfordringer med GPS-ringe Duer på kapflyvning med en GPS-ring kan give mange oplysninger om, hvad der sker ude på ruten på vej hjem
Læs mereVejret i Danmark - efterår 2014
Vejret i Danmark - efterår 2014 Næst varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads, midlet af de daglige maksimumtemperaturer en tredjeplads (sammen med efteråret 2005)
Læs mereFugt, skydække og solvind
Fugt, skydække og solvind Analyse af 26. maj 2007 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningerne den 26. maj 2007, blev en blandet oplevelse for mange. Der vil i denne artikel, blive givet et rids af den generelle
Læs mereVejret i Danmark - maj 2016
Vejret i Danmark - maj 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 3. varmeste siden 1874 (sammen med maj 1993) og varmeste maj siden maj 1993. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer 2. højeste (sammen med
Læs mereGPS i kapflyvning årgang Ove Fuglsang Jensen
GPS i kapflyvning årgang 2019-2 Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 2019 svær sæson med GPS Jeg havde nogle forventninger til sæson 2019 med nogle nye stationer hvor der ikke før har været en GPS-ring
Læs mereVejret i Danmark - juli 2016
Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger
Læs mereVejret i Danmark - december 2015
Vejret i Danmark - december 2015 Næstvarmeste, syvendevådeste og med lidt under gennemsnit soltimer. Midlet af de daglige minimum- og maksimumtemperaturer kom på en andenplads siden 1953. Den næsthøjeste
Læs mereVejret i Danmark - september 2014
Vejret i Danmark - september 2014 Syvende varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en tredjeplads (sammen med september 1998) og midlet af de daglige maksimumtemperaturer en
Læs mereOktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer
Oktober 2018 Niende solrigeste oktober siden 1920 (sammen med oktober 1946). Varmere og mere tør ift. perioden 2006-15. Den næsthøjeste maksimumtemperatur siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer
Læs mereVejret i Danmark - juni 2015
Vejret i Danmark - juni 2015 Tiendekoldeste siden 1874 (sammen med juni 2012 og juni 1918). Midlet af de daglige minimumtemperaturer var det laveste, og midlet af de daglige maksimumtemperaturer var det
Læs mereStatistik Med sammenlignende statistik Af Ove Fuglsang Jensen
Statistik 2008 Med sammenlignende statistik 2008-2009 Af Ove Fuglsang Jensen Efter min seneste artikel Statistik 2009, så meldte spørgsmålet sig, om sæson 2008 forelå på samme måde, om der så kunne drages
Læs mereAnalyse Osnabrück 9. juni 2007 Klimaforandringer og brevduesport Sverige 2007
Ove Fuglsang Jensen Dette lille epos, er en blanding af gamle nyheder, helt nye og faktisk en slags forudsigelse! Når vi taler nyheder, er der altid et valg af, hvad en person eller medie synes er vigtigt,
Læs mereVejret i Danmark - vinteren
Vejret i Danmark - vinteren 2014-2015 Syvende vådeste siden 1874. Pænt overskud af varme med niende mindste antal frostdøgn. Nær normal solskinsmæssigt. Seks blæsevejr ramte landet, to i december, tre
Læs mereVejret i Danmark - juli 2015
Vejret i Danmark - juli 2015 Normal temperaturmæssigt, våd og lidt solrigere i forhold til normalen 1961-1990. Kølig, våd og lidt solfattigere i forhold til 2001-10-gennemsnittet. Midlet af de daglige
Læs mereAnalyse Dresden 4. august 2019
Analyse Dresden 4. august 2019 Ove Fuglsang Jensen Langdistanceflyvningen fra Dresden for Regionerne Syd og Nord, blev lidt af en trist oplevelse for mange medlemmer. Det blev til spredte hjemkomster på
Læs mereKlimabælter og kapflyvningsruter
Klimabælter og kapflyvningsruter Af Ove Fuglsang Jensen og Jan Rungholm Der har altid været debat om kapflyvningerne, både stationernes placering og deres længde. Specielt før en kapflyvningsplan vedtages
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereBrevduens navigering Ove Fuglsang Jensen
Brevduens navigering Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Brevduens historie Brevduens historie Brevduens vilde afstamning er Klippeduen der findes i Middelhavs-området, og man brugte duerne som tamme
Læs mereGPS i kapflyvning årgang Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen
GPS i kapflyvning årgang 2017-2 Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 GPS kapflyvning 2017-2 I denne anden del af kapflyvningerne i sæson 2017, fortsættes som i første del.
Læs mereVejret i Danmark - august 2015
Vejret i Danmark - august 2015 Den ottendesolrigeste august siden 1920, mere tør og med gennemsnitlige temperaturer i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt
Læs mereBrevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker
Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel er tilsendt mig af Dr. Chalmers til oversættelse. Den kan ikke læses i andre brevduemedier her i Europa, og på den
Læs mereThurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014
Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter
Læs mereSeptember og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere.
Efterår 2018 Tørt og nær gennemsnitligt mht. varme og solskin ift. gennemsnit 2006-15. Tørreste siden efteråret 2005. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer femte højeste (sammen med efterårene 1953,
Læs mereBritisk National Kapflyvning endte i total katastrofe
Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Af Ove Fuglsang Jensen I England findes en langflyverklub kaldet The British Barcelona Club. Denne klub arrangerer nationale langflyvninger til kontinentet
Læs mereTræningsflyvning med GPS på brevduer
Træningsflyvning med GPS på brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Der har aldrig været vist træningsflyvninger med GPS på brevduer i Danmark. Selv om de bragte eksempler ikke er noget særligt, viser det dog
Læs mereBrug Nedbørsradar og Satellitbilleder Danmark. Regn.dk: God til at se bevægelse af lokale byger. Nem at betjene.
BrevdueNord.dk Vejret linkadresser Linkadresserne til højre er ikke mange, men nok til at søge effektivt om vejrdata på internettet. Det er en misforståelse at tro, at jo flere linkadresser man har, jo
Læs mereVejret i Danmark - august 2016
Vejret i Danmark - august 2016 Tørrere, koldere og lidt solrigere ift. gennemsnittet for 2006-2015. Lejlighedsvis pænt meget nedbør med indimellem skybrud. Mange døgn med nedbør, specielt i de første 3
Læs mereGiessen 22. juli 2006 En analyse
Giessen 22. juli 2006 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Mange sportsudøvere har undret sig over forløbet af Giessen-flyvningen den 22. juli 2006 om morgenen inklusive undertegnede. Jeg har forsøgt at analysere
Læs mereStreng udvælgelse samt tålmodighed med ungerne
Streng udvælgelse samt tålmodighed med ungerne Af Verhecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse/research Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/
Læs mereVejret i Danmark - juni 2016
Vejret i Danmark - juni 2016 Varm og våd med solskin tæt på 2006-2015 gennemsnittet. Varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femtehøjest
Læs mereMusvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Læs mereVejret i Danmark - april 2011
Vejret i Danmark - april 2011 Rekordvarm, meget solrig og tør. April 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på rekordvarme 9,9 C i gennemsnit for Danmark som helhed. Det er hele 4,2 C over normalen beregnet
Læs mereVejret i Danmark - november 2015
Vejret i Danmark - november 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Næst vådeste november siden 1874. Tredje varmeste (sammen med november 1953 og 2014) siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer
Læs mereVejret i Danmark - året 2012
Vejret i Danmark - året 2012 Lidt koldere år med overskud af nedbør og lille underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Anden solrigeste vinter 2011-2012 og koldeste sommer siden 2000. Set som
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereVejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner
Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,
Læs mereVejret i Danmark - vinteren
Vejret i Danmark - vinteren 2013-2014 Femtevarmeste siden 1874, solfattigste siden 2008-2009 og vådeste siden 2006-2007. Vinteren fik den fjerdehøjeste laveste minimumtemperatur. Orkanagtig langvarig storm
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereVejret i Danmark - december 2013
Vejret i Danmark - december 2013 Næstvarmeste og våd december 2013 med et lille underskud af sol. Femte mindste antal frostdøgn og en orkanagtig, langvarig storm. December 2013 fik en døgnmiddeltemperatur
Læs mereMetoder til sortering af brevduer
Metoder til sortering af brevduer Af Dr. Collin Walker Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Artikel fra bogen The Pigeon af Dr. vet. Colin Walker Brevduen har været brugt til kapflyvning
Læs mereGPS i kapflyvning årgang 2018 Ove Fuglsang Jensen
GPS i kapflyvning årgang 2018 Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Opstart af projekt med GPS De første GPS-flyvninger der blev offentligt kendt, var fra et slag i Nordsjælland, og der er vist en
Læs mereLav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller
Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent
Læs mereAnalyse for begyndere
Analyse for begyndere Af Ove Fuglsang Jensen Mange forestiller sig en analyse som noget kompliceret, men det er for det meste langt fra tilfældet. Alle med en PC og adgang til internettet kan være med.
Læs mereInspiration til lange opgaver
Inspiration til lange opgaver Kort præsentation af mig selv Planlægning af lange ture Optimal vejrsituation (NV eller N!) Min erfaring med vejret ude i hjørnerne (i forhold til Hammer...) Resultat: 630
Læs mereVejret i Danmark - forår 2016
Vejret i Danmark - forår 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 Lidt varmere, vådere og solfattigere end gennemsnit 2001-10. Solfattigste siden foråret 2010. Første sommerdag 8. maj. Ingen skybrud. Kalenderforåret
Læs mereVejret i Danmark - marts 2018
Vejret i Danmark - marts 2018 Koldere og meget solfattigere ift. gennemsnittet 2006-15. Nedbør nær gennemsnit. Solfattigste marts siden 1999 og koldeste marts siden 2013. Ikke siden marts 1996 har der
Læs mereVinteravl i brevduesporten - 1
Vinteravl i brevduesporten - 1 Af Marc Verheecke - Martin Degrave Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Mange brevduefolk
Læs mereVejret i Danmark - vinteren
Vejret i Danmark - vinteren 2015-2016 Tiendevarmeste siden 1874. Ganske våd, kun lige uden for top-10. Lidt over normalen solskinsmæssigt. Stormen Helga kom på den danske stormliste. December 2015 blev
Læs mereVejret i Danmark - forår 2015
Vejret i Danmark - forår 2015 Niende vådeste forår siden 1874 og vådeste siden 1983. En anelse koldere og solfattigere end gennemsnittet for 2001-2010. Solfattigste siden foråret 2010. Sjette laveste højeste
Læs mereVejret i Danmark - maj 2017
Vejret i Danmark - maj 2017 Produktionstidspunkt: 2017-06-01 Tørrere, varmere og lidt solrigere end gennemsnittet for 2006-15. Midlet af de daglige minimumtemperaturer 8. højeste (sammen med maj 1998,
Læs mereVejret i Danmark - sommer 2014
Vejret i Danmark - sommer 2014 Fjerde solrigeste siden 1920 og ottende varmeste siden 1874. Lidt tørrere ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge ved tre lejligheder, to i juli, hvoraf den sidste
Læs mereVejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereVejret i Danmark - forår 2014
Vejret i Danmark - forår 2014 Næstvarmeste forår siden 1874. Højeste laveste minimumtemperatur og næst mindste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en førsteplads
Læs mereStatistik Med sammenlignende statistik Af Ove Fuglsang Jensen
Statistik 2011 Med sammenlignende statistik 2011-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen I dette års udgave af statistik over afsendte duer og antal aktive medlemmer, kører vi på som sidste år. Flyveprogrammet
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England
Læs mereGPS i kapflyvning årgang 2017 Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen
GPS i kapflyvning årgang 2017 Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Samarbejde om artikel Samarbejdet går meget kort ud på, at Kasper har anlæg og GPS-ringe til duerne, og
Læs mereVejret i Danmark - februar 2017
Vejret i Danmark - februar 2017 Varmere, vådere og solfattigere ift. gennemsnit 2006-2015. Blæsevejr 22-23. og 28. februar Produktionstidspunkt: 2017-03-01 Februar 2017 fik en middeltemperatur på 1,9 C
Læs mereVejret i Danmark - året 2014
Vejret i Danmark - året 2014 Rekordvarmt siden 1874. Antal frostdøgn blev rekordlavt siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer og midlet af de daglige maksimumtemperaturer for året blev begge
Læs mereEksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste
Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereSolstorme 2011 og klimatiske forandringer
Solstorme 2011 og klimatiske forandringer Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, og hvad der sker med observationer af solen. Derudover sker der nyt på klimafronten
Læs mereVejret i Danmark - året 2015
Vejret i Danmark - året 2015 9. varmeste år og næstlaveste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer indtager en ottendeplads siden 1953. Midlet af daglige minimumtemperaturer
Læs mereVejret i Danmark - december 2011
Vejret i Danmark - december 2011 Varm og våd december 2011. December 2011 fik en døgnmiddeltemperatur i gennemsnit på 4,2 C. Det er 2,6 C over normalen beregnet på perioden 1961-90 og den ottendevarmeste
Læs meremed meteorologi ved Lars Nielsen
Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning
Læs mereVejret i Danmark - august 2011
Vejret i Danmark - august 2011 Meget våd og solfattig august 2011 med overskud af varme. August 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på 16,1 C for landet som helhed. Det er 0,4 C over normalen beregnet på
Læs mereStatistik Af Ove Fuglsang Jensen. Grafisk præsentation: Tillæg
Statistik 2011 Af Ove Fuglsang Jensen Grafisk præsentation: Tillæg Meningen med at lave dette tillæg til den sidste version af STATISTIK 2011, er ganske enkelt den, at lave en opsummering på alle de mange
Læs mereHvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet
Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden
Læs mereVejret i Danmark - sommer 2015
Vejret i Danmark - sommer 2015 Lidt koldere, lidt mere tør og med gennemsnitligt solskin ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger i starten af juli, en del lokale samt
Læs mereVejret i Danmark - december 2014
Vejret i Danmark - december 2014 Fjerde vådeste december 2014 med pænt overskud af varme. Vinterligt i den sidste uge. Produktionstidspunkt: 2015-01-05 December 2014 fik en døgnmiddeltemperatur på 3,3
Læs mereEksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo
Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave
Læs mere09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub
Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring
Læs mereVejret i Danmark - november 2017
Vejret i Danmark - november 2017 Koldere, solrigere og nedbør nær gennemsnitlig ift. 2006-15. Mange døgn med nedbør. Første sne i efteråret den 20. Blæsevejr den 9-10. November 2017 fik en døgnmiddeltemperatur
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereAnalyse Polsk lavtryk, høj fugtighed, finregn og solstorm. Af Ove Fuglsang Jensen
Analyse 2011 Polsk lavtryk, høj fugtighed, finregn og solstorm Af Ove Fuglsang Jensen Emnet i 2011 indeholder en udførlig beskrivelse af skæbneflyvningen den 3. juli 2011 fra Heide, kapflyvningsdagen 30.
Læs mereVejret i Danmark - juli 2014
Vejret i Danmark - juli 2014 Status: Næstvarmeste siden 1874 sammen med juli 1994. Rekordmange sommerdøgn og adskillige tropedøgn. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads og midlet
Læs mereAugust Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer
August 2018 Varmere, lidt solfattigere og nedbørsmæssigt nær gennemsnitligt ift. årene 2006-2015. Varmeste august siden 2004. Solfattigste august siden 2011. Ottende højeste temperatur målt i en august
Læs mereVejret i Danmark - efteråret 2015
Vejret i Danmark - efteråret 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Lunt og vådt efterår med underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet
Læs mereSolstorme Af Ove Fuglsang Jensen
Solstorme 2013 Af Ove Fuglsang Jensen Som sædvanlig en lille forårsrapport om solen før sæsonen går i gang. Der er som sædvanlig en forecast og øjebliksbillede om hvordan det går på solen for tiden. BrevdueNord.dk
Læs mereSommerunger kan være en gevinst
Sommerunger kan være en gevinst Af Marc Verheecke Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ De fleste brevduefolk, laver
Læs mereVejret i Danmark - sommer 2013
Vejret i Danmark - sommer 2013 Tørreste siden 1996 og ottende solrigeste siden 1920, men en anelse køligere i forhold til 2001-2010. Kalendersommeren 2013 (juni, juli og august) fik en middeltemperatur
Læs mereFamilieavl til styrkelse af en duestamme
Familieavl til styrkelse af en duestamme Af Matin Degrave - Jules Gallez Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Familieavl
Læs mereVejret i Danmark - marts 2017
Vejret i Danmark - marts 2017 Varm med overskud af nedbør og underskud sol ift. gennemsnit 2006-15. Næsthøjeste maksimumtemperatur i en marts måned siden 1874. Midlet af de daglige maksimum- og minimumtemperaturer
Læs mere