Livsmedelsverket, Mattilsynet og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livsmedelsverket, Mattilsynet og"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Livsmedelsverket, Mattilsynet og Helsedirektoratet Kendskab til Nøglehulsmærket i DK, S og NO Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, januar 2010 Marie Christiansen Krøyer Pernille Jønsson YouGov Zapera Public 1

2 Indhold Formål og målgruppe side 3-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side 7-9 Offentliggørelse af data side Hovedresultater side Fremstilling af resultater side Om YouGov Zapera side

3 3 Formål og målgruppe

4 Formål med undersøgelsen Formål med undersøgelsen I december måned 2009 gennemførte det danske Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, det svenske Livsmedelsverket og det norske Mattilsynet og Helsedirektoratet i samarbejde med Nordisk Ministerråd en undersøgelse i YouGov Zaperas elektroniske paneler i Danmark, Sverige og Norge. Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvilken position fødevaremærkningen, Nøglehulsmærket, indtager blandt de primære indkøbsansvarlige personer i danske, svenske og norske husstande. Det er f.eks. med fokus på, hvor stor en andel af de indkøbsansvarlige danskere, svenskere og nordmænd, der har kendskab til Nøglehulsmærket og medtænker Nøglehulsmærket i deres køb af madvarer. Undersøgelsen er en opfølgning på den 0-punktsmåling, der blev foretaget i december 2008 i forbindelse med introduktionen af Nøglehulsmærket i Danmark. Den indeværende undersøgelse afdækker således kendskabet til Nøglehulsmærket blandt indkøbsansvarlige personer i danske, svenske og norske husstande anno 2009 og forholdes til de tilsvarende resultater fra kendskabsundersøgelsen om Nøglehulsmærket fra

5 Målgruppe og antal interview Målgruppe og baggrundsvariable Målgruppen for undersøgelsen er personer, der har det primære ansvar for indkøb af dagligvarer g i deres husstand. I udvælgelsen af respondenter er der screenet på primær indkøbsansvarlig, så der udelukkende er gennemført interview blandt personer i Danmark, Sverige og Norge, der har det primære ansvar for indkøb af dagligvarer i deres husstand. I undersøgelsen er der spurgt til de følgende baggrundskriterier: Køn Alder Geografi Højest gennemførte uddannelse Etnisk baggrund Husstandsindkomst (bruttoindkomst før skat) Antal personer i husstanden Børn under 18 år i husstanden Alder for børn under 18 år i husstanden Antal interview Danmark: Der er i alt gennemført interview med personer i målgruppen i YouGov Zaperas danske panel. Sverige: Sammenlagt er der gennemført interview med personer i målgruppen i YouGov Zaperas svenske panel. Norge: I alt er der gennemført interview med personer i målgruppen i YouGov Zaperas norske panel. Vejning af data Deltagerne i undersøgelsen i Danmark, Sverige og Norge er sammensat således, at de udgør et repræsentativt udsnit af befolkningsgrupperne i hvert af de tre lande i aldersgruppen år. Datamaterialet er ikke vejet, idet idealet for målgruppen (primære indkøbsansvarlige) ikke kendes. 5

6 Fokuspunkter i undersøgelsen Fokuspunkter i undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført med det formål at afdække følgende specifikke forhold blandt målgruppen af primære indkøbsansvarlige i henholdsvis Danmark, Sverige og Norge: Kostvaner og interesse for mad Hvilke kostvaner har målgruppen? I hvilken grad er personerne i målgruppen interesserede i mad? Hvad lægger målgruppen vægt på ved indkøb af madvarer? I hvilket omfang læser personerne i målgruppen varedeklarationer, når de køber madvarer? Kendskab til Nøglehulsmærket I hvilket omfang har målgruppen kendskab til Nøglehulsmærket? Hvilken betydning har fødevaremærkninger for målgruppens valg af madvarer? Hvorfra kender personerne i målgruppen Nøglehulsmærket? Hvordan vurderer målgruppen Nøglehulsmærkets synlighed? Hvad forbinder målgruppen med Nøglehulsmærket? I hvilken grad oplever målgruppen Nøglehulsmærket som en hjælp til at vælge sunde madvarer? Hvordan oplever målgruppen udvalget af Nøglehulsmærkede madvarer i de butikker, de handler i? Hvorvidt køber målgruppen Nøglehulsmærkede madvarer? Og hvilke typer af Nøglehulsmærkede madvarer køber målgruppen? Hvorvidt er målgruppen vidende om, hvem der står bag Nøglehulsmærket? Og har målgruppen tillid til Nøglehulsmærket? Hvor vil det være mest naturligt for målgruppen at søge information om Nøglehulsmærket, og i hvilket omfang er personerne i målgruppen interesserede i mere information om Nøglehulsmærket? 6

7 Tolkning og grafisk fremstilling af data 7

8 Tolkning af data Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er er foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T-test, som beskrives nedenfor. Nedenfor redegøres der ligeledes for det anvendte konfidensinterval i undersøgelsen og beskrives, hvordan den grafiske afbildning af hovedresultaterne i undersøgelsen er opstillet på de følgende sider i rapporten. Signifikante afvigelser I undersøgelsen findes mange signifikante afvigelser i forhold til, hvordan svarene på de forskellige spørgsmål fordeler sig på de forskellige anvendte baggrundsvariable. De signifikante afvigelser er alle fremhævet i tabelmaterialet. I mange tilfælde har de signifikante afvigelser i undersøgelsen en naturlig forklaring, mens andre er baseret på små eller meget små baser. For uddybning af de signifikante afvigelser i undersøgelsen henvises til en nærmere granskning af tabelmaterialet. De signifikante forskelle i tabelmaterialet er fremhævet med + eller - (Chi 2 -test) eller med blokbogstaver (T-test). Den anvendte Chi 2 -test Denne testform er repræsenteret i de vedlagte tabeller ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95%. Den anvendte T-test Denne test er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Der er ligeledes i denne test valgt et konfidensinterval på 95%. Konfidensinterval Et konfidensinterval på 95% betyder, at den sande værdi af resultaterne i undersøgelsen med 95% sandsynlighed ligger inden for plus minus 2,5% af den observerede værdi. 8

9 Grafisk fremstilling af data Undersøgelsen, der er gennemført i 2009, er som beskrevet en opfølgning på 0-punktsmålingen fra For at overskueliggøre udviklingen i Nøglehulsmærkets position fra 2008 til 2009 er graferne på de følgende sider i rapporten placeret på følgende måde: Efterfølgende grafikker og kommentarer til udviklingen fra 2008 til 2009 For hvert spørgsmål er der først indsat et grafbillede, der viser resultaterne fra Herpå følger et grafbillede, der afbilder de nye resultater fra På nogle slides vises resultaterne for de tre lande samlet, mens andre slides særskilt afbilder resultatet fra det enkelte land. Forud for visningen af grafbillederne til det enkelte spørgsmål (henholdsvis resultaterne fra 2008 og 2009) er indsat en side med overordnede kommentarer til udviklingen fra 2008 til For at skabe bedst muligt overblik over udviklingen kommenteres denne særskilt for henholdsvis Danmark, Sverige og Norge. Grafikkernes udformning De efterfølgende grafikker er udformet, så spørgsmålet står øverst. Nedenfor spørgsmålet er angivet, hvor stor den pågældende base af respondenter har været til det pågældende spørgsmål. På de sider, hvor resultaterne for de tre lande vises samlet, findes basen af respondenter under den søjle, der repræsenterer det enkelte land. I øverste højre hjørne angives med et årstal i rød skrift, hvorvidt det enkelte grafbillede afbilder resultaterne t fra år 2008 eller Enkelte nye spørgsmål er tilføjet i undersøgelsen fra 2009, hvorfor der ikke findes tilsvarende resultater fra 2008-undersøgelsen til sammenligning. Uddybning af besvarelser fra forskellige respondentgrupper Ønskes det enkelte spørgsmål nærmere uddybet i forhold til de anvendte baggrundsvariabler i undersøgelsen og hermed de forskellige undergrupperinger i målgruppen, f.eks. i forhold til køn, alder, uddannelse eller indkomst, henvises til en nærmere granskning af tabelmaterialet. 9

10 10 Offentliggørelse af data

11 Offentliggørelse af data Offentliggørelse af data Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov Zapera angives tydeligt som kilde. Forud for offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov Zapera godkende pressemeddelelse eller anden offentliggørelse af resultaterne. Formålet hermed er alene at sikre, at YouGov Zapera analyseteknisk kan stå inde for brugen af resultaterne. Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR. Det betyder, at denne følgende tekst skal inkluderes i enhver pressemæssig henvisning til og brug af undersøgelsen: Undersøgelsen er gennemført som en CAWI-undersøgelse i december 2009 af analyseinstituttet YouGov Zapera. Der er i alt gennemført interview i Danmark, interview i Sverige og interview i Norge med personer, der har det primære ansvar for indkøb af dagligvarer gg i deres husstand. 11

12 12 Hovedresultater

13 Hovedkonklusioner for alle lande Generelle konklusioner for Danmark, Sverige og Norge: Som i undersøgelsen fra 2008 angiver omkring 9 ud 10 personer målgruppen i samtlige tre lande, Danmark, Sverige og Norge, i 2009-undersøgelsen, at de spiser normal kost. I forhold til graden af interesse for mad er fordelingen i 2009 stort set den samme i de tre lande som i undersøgelsen fra Omkring 2 ud af 5 respondenterne i målgruppen i alle tre lande angiver, at de har Stor interesse for mad. 2 ud af 5 angiver ligeledes i samtlige tre lande, at de har Nogen interesse for mad. Billedet er nogenlunde det samme i de tre lande med hensyn til, hvorvidt de indkøbsansvarlige i målgruppen læser varedeklarationer ved køb af madvarer. Varedeklarationer læses af omkring 8 ud 10 respondenter i alle tre lande. Det gælder både i undersøgelsen fra 2009 og I 2009 og 2008 er det for alle tre lande prisen, de indkøbsansvarlige lægger mest vægt på i en indkøbssituation. I Danmark er prisen skarpt efterfulgt at indholdet af fedt og indholdet af fiber/og eller fuldkorn. Det gælder både for 2008 og For svenskernes vedkommende lægges der i indkøbssituationen udover prisen mest vægt på indholdet af tilsætningsstoffer og indholdet af sukker i I 2008 var det indholdet af sukker og indholdet af fedt. De norske indkøbsansvarlige lægger udover pris mest vægt på indholdet af sukker og indholdet af fedt. Det gælder både i både 2008 og I alle tre lande har respondenterne stor interesse i at få mere information om Nøglehulsmærket. I Danmark ønsker 5 ud af 10 respondenter mere information om mærket. I Sverige ønsker 4 ud 10 svenske respondenter mere information om Nøglehulsmærket, mens 6 ud af 10 nordmænd efterlyser mere information om Nøglehulsmærket. Internettet er topscorer, når det handler om, hvor respondenterne i alle tre lande naturligt vil søge efter information om Nøglehulsmærket. Det er både på internettet generelt og på specifikke hjemmesider om Nøglehulsmærket. Udover via internettet finder respondenterne det mest naturligt at søge information om Nøglehulsmærket i brochurer eller på plakater i butikker. 13

14 Hovedkonklusioner - Danmark Kendskab til Nøglehulsmærket I Danmark er kendskabet til Nøglehulsmærket steget markant i 2009: Kendskabsgraden er til Nøglehulsmærket er i 2009 på 57% til forskel fra 2008, hvor kendskabsgraden lå på 12% ( Har hørt om, men kender næsten intet til, Kender lidt til, Kender rimelig godt og Kender virkelig godt ). Nøglehulsmærket var i 2008 det mærke, færrest af danskerne i undersøgelsen kendte til. De mest kendte fødevaremærkninger i 2008 var og er stadig i 2009 Ø-mærket og Max Havelaar/FAIRTRADE. I 2009 placerer Nøglehulsmærket sig som den næstmindst kendte fødevaremærkning, mens KRAV er det mærke, færrest af de adspurgte danskere kender til. I undersøgelsen fra 2009 kender flest af de danske respondenter Nøglehulsmærket fra de følgende steder: TV eller radio (29%), madvarer (28%) og butikker (21%). I 2008 var fordelingen således: Butikker (16%), madvarer (14%) og TV eller radio (9%). I 2009 vurderer 8% af de danske indkøbsansvarlige med kendskab til mærket, at Nøglehulsmærket er synligt i Danmark ( I høj grad synligt og I meget høj grad synligt ). Tallet var 2% i Fælles for alle tre lande er i både 2008 og 2009, at respondenterne primært mener, at de følgende typer af varer passer bedst på Nøglehulsmærket: Varer med mindre fedtindhold, varer med mere indhold af fiber og/eller fuldkorn samt varer med et mindre sukkerindhold. I undersøgelsen fra 2009 forbinder flest af de danske respondenter Nøglehulsmærket med: Sundhed (45%), miljø (17%) og et nemmere valg (13%). Det samme gør sig gældende i undersøgelsen fra 2008 med nogenlunde den samme procentfordeling. Knap 1 ud af 10 af de danske respondenter med kendskab til Nøglehulsmærket tilkendegiver i 2009 (8%) og 2008 (9%), at Nøglehulsmærket letter processen med at vælge sunde madvarer i en indkøbssituation ( I høj grad og I meget høj grad ). 14

15 Hovedkonklusioner - Danmark Kendskab til Nøglehulsmærket Undersøgelsen fra 2009 viser, at 75% af de danske respondenter mener, at der er et Meget lille eller Lille udvalg af nøglehulsmærkede madvarer i butikkerne. Hvis der var flere nøglehulsmærkede madvarer i butikkerne, ville 1 ud 3 af de danske indkøbsansvarlige købe flere af disse madvarer (34%). Undersøgelsen fra 2008 viste, at Nøglehulsmærket blandt danskerne i undersøgelsen var den fødevaremærkning, der havde mindst betydning for købet af dagligvarer. Det samme gør sig gældende i I Danmark var det i 2008 Ø-mærket, der havde størst betydning for købet af dagligvarer, mens det i 2009 er Fuldkorn. I Danmark er der sket en god stigning i de indkøbsansvarliges tillid til Nøglehulsmærket siden I 2009 har 24% med kendskab til Nøglehulsmærket tillid til dette, hvor 10% tilsvarende havde tillid til mærket i 2008 ( I høj grad og I meget høj grad ). I 2009 ved mere end 4 ud af 10 af de danske respondenter ikke, hvem der står bag Nøglehulsmærket (46%). I 2008 var det tilsvarende tal 52%. De øvrige respondenter, der mener at vide, hvem der står bag mærkningen, vælger i 2009 primært de følgende instanser: Nationale myndigheder (13%), fødevareindustrien (10%) samt fødevareproducenter og detailhandelen (begge med 6%). I undersøgelsen fra 2009 er der 10% af de danske respondenter, der kender Nøglehulsmærket, som også køber nøglehulsmærkede madvarer ( Ofte og Altid ). I 2008 var tallet tilsvarende 5%. De danske respondenter køber i 2009 primært madvarer inden for de følgende kategorier: Mælkeprodukter (ikke ost), brød og knækbrød og mel og kornprodukter. I 2008 købte danskerne i undersøgelsen primært nøglehulsmærkede madvarer inden for de følgende kategorier: Mælkeprodukter (ikke ost), mel og kornprodukter og kød og kødprodukter. 15

16 Hovedkonklusioner - Sverige Kendskab til Nøglehulsmærket Resultaterne for 2009 i Sverige er på de fleste områder stort set uforandrede sammenlignet med resultaterne fra I Sverige er kendskabsgraden til Nøglehulsmærket uændret i Som i 2008 kender 98% af svenskerne i undersøgelsen Nøglehulsmærket ( Har hørt om, men kender næsten intet til, Kender lidt til, Kender rimelig godt og Kender virkelig godt ) ). I Sverige var Nøglehulsmærket i 2008 den fødevaremærkning, som flest af de adspurgte svenskere samlet set havde det største kendskab til ud af de 6 mærker, der blev spurgt til i undersøgelsen. I 2009 er der blandt svenskerne i undersøgelsen størst kendskabsgrad til KRAV, mens næstflest kender Nøglehulsmærket. Der er dog tale om minimale forskelle. I undersøgelsen fra 2009 kender flest af de svenske indkøbsansvarlige Nøglehulsmærket fra de følgende steder: Madvarer (66%), butikker (54%) og aviser, blade og magasiner (30%). I 2008 var fordelingen den samme med lidt ændrede procentmæssige fordelinger. I 2009 vurderer 46% af de svenske indkøbsansvarlige, at Nøglehulsmærket er synligt i Sverige ( I høj grad synligt og I meget høj grad synligt ). I 2008 mente 49% af de adspurgte svenskere med kendskab til mærket, at Nøglehulsmærket var synligt i Sverige. Fælles for alle tre lande er i både 2008 og 2009, at respondenterne primært mener, at de følgende typer af varer passer bedst på Nøglehulsmærket: Varer med mindre fedtindhold, varer med mere indhold af fiber og/eller fuldkorn samt varer med et mindre sukkerindhold. I Sverige forbinder flest af respondenterne i 2009 Nøglehulsmærket med: Sundhed (67%), et nemmere valg (24%) og miljø (18%). Det samme gjorde sig gældende i 2008 med nogenlunde den samme procentmæssige fordeling. 16

17 Hovedkonklusioner - Sverige Kendskab til Nøglehulsmærket 1 ud af 4 af de svenske respondenter med kendskab til Nøglehulsmærket tilkendegiver i 2009 (25%) og 2008 (24%), at Nøglehulsmærket letter processen med at vælge sunde madvarer i en indkøbssituation ( I høj grad og I meget høj grad ). Undersøgelsen fra 2009 viser, at 31% af de svenske respondenter mener, at der er et Meget lille eller Lille udvalg af nøglehulsmærkede madvarer i butikkerne. Hvis der var flere nøglehulsmærkede madvarer i butikkerne ville 2 ud 5 af de svenske indkøbsansvarlige købe flere af disse madvarer (43%). Blandt de svenske respondenter i undersøgelsen fra 2008 var Nøglehulsmærket fødevaremærkningen med næststørst betydning for valget af madvarer, kun overgået af KRAV. Det samme billede gør sig gældende i 2009-undersøgelsen undersøgelsen. I både år 2008 og 2009 placerer GDA sig i den svenske undersøgelse som fødevaremærkningen med mindst betydning for valget af madvarer. I Sverige er tilliden til Nøglehulsmærket steget en lille smule siden I 2009 har 47% af de svenske indkøbsansvarlige tillid til Nøglehulsmærket mod 44% i 2008 ( I høj grad og I meget høj grad ). I 2009 og 2008 ved omkring 1 ud af 4 af de svenske respondenter ikke, hvem der står bag Nøglehulsmærket. Henholdsvis 25% i 2009 og 26% i 2008 svarer Ved ikke til spørgsmålet om, hvilken instans der står bag Nøglehulsmærket. I undersøgelsen fra 2009 vælger de svenskere, der til gengæld mener at vide, hvem der står bag Nøglehulsmærket, primært de følgende instanser som ophavet til mærket: Fødevareindustrien (30%), fødevareproducenter (18%) og nationale myndigheder (14%). I undersøgelsen fra 2009 køber 22% af de svenske respondenter med kendskab til Nøglehulsmærket madvarer, der er mærket med Nøglehullet ( Ofte og Altid ). I 2008 var det tilsvarende tal 27%. 17

18 Hovedkonklusioner - Norge Kendskab til Nøglehulsmærket I Norge er der i 2009-undersøgelsen generelt en god stigning i de indkøbsansvarlige nordmænds kendskab til Nøglehulsmærket. I 2008 kendte 72% af de adspurgte nordmænd i målgruppen til Nøglehulsmærket. I 2009 tilkendegiver 9 ud 10 (89%) af de norske indkøbsansvarlige i undersøgelsen, at de kender Nøglehulsmærket ( Har hørt om, men kender næsten intet til, Kender lidt til, Kender rimelig godt og Kender virkelig godt ). Det placerer Nøglehulsmærket som den absolut mest kendte fødevaremærkning ud af de 4, der er spurgt til i den norske undersøgelse til forskel fra 2008, hvor Nøglehulsmærket var det næstmindst kendte ud af de 4 mærker. I undersøgelsen fra 2009 kender flest af de norske indkøbsansvarlige Nøglehulsmærket fra de følgende steder: Butikker (49%), madvarer (46%) og TV eller radio (38%). Det er den samme rækkefølge som i 2008, hvor tallene fordeler dog sig lidt anderledes: Butikker (44%), madvarer (38%) og TV eller radio (29%). I 2009 vurderer 18% af de norske indkøbsansvarlige, at Nøglehulsmærket er synligt i Norge ( I høj grad synligt og I meget høj grad synligt ). I 2008 mente 12% af de adspurgte nordmænd d med kendskab k til mærket, at Nøglehulsmærket var synligt i Norge. Fælles for alle tre lande er i både 2008 og 2009, at respondenterne primært mener, at de følgende typer af varer passer bedst på Nøglehulsmærket: Varer med mindre fedtindhold, varer med mere indhold af fiber og/eller fuldkorn samt varer med et mindre sukkerindhold. I Norge forbinder flest af respondenterne i 2009 Nøglehulsmærket med: Sundhed (67%), miljø (22%) og et nemmere valg (13%). Billedet var det samme i 2008-undersøgelsen med nogenlunde de samme procentfordelinger. En del mere end 1 ud af 10 af de norske respondenter med kendskab til Nøglehulsmærket tilkendegiver i 2009 (14%) og 2008 (13%), at Nøglehulsmærket letter processen med at vælge sunde madvarer i en indkøbssituation ( I høj grad og I meget høj grad ). 18

19 Hovedkonklusioner - Norge Kendskab til Nøglehulsmærket Undersøgelsen fra 2009 viser, at 60% af de norske respondenter mener, at der er et Meget lille eller Lille udvalg af nøglehulsmærkede madvarer i butikkerne. Hvis der var flere nøglehulsmærkede madvarer i butikkerne, ville knap 5 ud 10 af de norske indkøbsansvarlige købe flere af disse madvarer (46%). I den norske undersøgelse fra 2008 placerede respondenterne Nøglehulsmærket som fødevaremærkningen med mindst betydning for deres valg af dagligvarer, og GDA som mærkningen med størst betydning. Den nye undersøgelse fra 2009 viser, at Nøglehulsmærket har overhalet både Debio økologi samt Max Havelaar/FAIRTRADE og placerer sig som fødevaremærkningen med næststørst betydning, stadig med GDA som mærkningen, der tillægges størst betydning i valget af madvarer. I Norge er der sket en god stigning i tilliden til Nøglehulsmærket siden I 2009 har omkring 25% tillid til Nøglehulsmærket, mens tallet i 2008 var 16% ( I høj grad og I meget høj grad ). I 2009 og 2008 ved omkring 1 ud af 3 af de norske respondenter ikke, hvem der står bag Nøglehulsmærket. Henholdsvis 36% i 2009 og 33% i 2008 svarer Ved ikke til spørgsmålet om, hvilken instans der står bag Nøglehulsmærket. I undersøgelsen fra 2009 vælger de norske respondenter primært disse instanser som dem, der står bag Nøglehulsmærket: Fødevareindustrien (18%), fødevareproducenter (16%) samt nationale myndigheder og nordiske myndigheder (10%). I undersøgelsen fra 2009 er der 14% af de norske respondenter, der kender Nøglehulsmærket, som også køber nøglehulsmærkede madvarer ( Ofte og Altid ). I 2008 var tallet tilsvarende 9%. De norske respondenter køber i 2009 og i 2008 primært madvarer inden for de følgende kategorier: Brød og knækbrød, müesli og morgenmadsprodukter samt mel og kornprodukter. 19

20 20 Fremstilling af resultater

21 Kostvaner På de følgende sider i rapporten har respondenterne i undersøgelsen angivet deres kostvaner. Som i undersøgelsen fra 2008 angiver omkring 9 ud 10 personer målgruppen i samtlige tre lande, Danmark, Sverige og Norge, i 2009-undersøgelsen, at de spiser normal kost, når de adspørges om deres kostvaner. I Sverige og Norge ses en mindre stigning i respondentgrupperne, der spiser normal kost: Danmark: 90% (2008) og 90% (2009) Jeg spiser normal kost Sverige: 88% (2008) og 90% (2009) Jeg spiser normal kost Norge: 87% (2008) og 89% (2009) Jeg spiser normal kost For uddybning af respondenternes besvarelser henvises til tabelsættet for det enkelte land. Det kan give indblik i, hvordan svarene fordeler på de forskellige baggrundsvariable. 21

22 Sp.2 Hvilke udsagn passer bedst på dine kostvaner? 2008 Jeg spiser normal kost 90% 88% 87% Jeg har fødevareallergi 3% 4% 6% Jeg har diabetes/sukkersyge Jeg er på diæt 4% 5% 6% 5% 5% 4% Danmark (n=1216) Sverige (n=1210) Norge (n=1223) Andet 3% 4% 2% Ved ikke 0% 0% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 22

23 Sp.2 Hvilke udsagn passer bedst på dine kostvaner? 2009 Jeg spiser normal kost 90% 90% 89% Jeg har fødevareallergi 2% 6% 5% Jeg har diabetes/sukkersyge Jeg er på diæt 4% 3% 4% 5% 4% 5% Danmark (n=1225) Sverige (n=1222) Norge (n=1212) Andet 3% 3% 3% Ved ikke 0% 0% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 23

24 Interesse for mad I forhold til graden af interesse for mad er fordelingen i 2009 stort set den samme i de tre lande som i undersøgelsen fra Størsteparten af respondenterne i målgruppen angiver, at de enten har Stor interesse for mad eller Nogen interesse for mad. For de tre lande fordeler svarene sig således: Har stor interesse for mad Danmark: 41% (2008) og 40% (2009) Sverige: 46% (2008) og 42% (2009) Norge: 39% (2008) og 40% (2009) Har nogen interesse for mad Danmark: 38% (2008) og 40% (2009) Sverige: 34% (2008) og 35% (2009) Norge: 42% (2008) og 40% (2009) Kun 1% eller slet ingen i målgruppen i de tre lande tilkendegiver i både 2008 og 2009, at de Har ingen interesse for mad. For uddybning af respondenternes besvarelser henvises til tabelsættet for det enkelte land. Det kan give indblik i, hvordan svarene fordeler på de forskellige baggrundsvariable. 24

25 Sp.3 Hvorledes vil du beskrive din interesse for mad? % 5 11% 13% 12% 90% 4,5 80% 70% 60% 41% 3,54 3,64 46% 39% 3,55 4 3,5 50% 3 40% 2,5 30% 20% 38% 34% 42% 2 10% 0% 8% 6% 6% 1% 1% 1% Danmark (n=1216) Sverige (n=1210) Norge (n=1223) Har ingen interesse for mad (1) Har lille interesse for mad (2) Har nogen interesse for mad (3) Har stor interesse for mad (4) Har meget stor interesse for mad (5) Ved ikke Gennemsnit (1-5) 1,5 1 25

26 Sp.3 Hvorledes vil du beskrive din interesse for mad? % 5 90% 11% 14% 12% 4,5 80% 70% 60% 40% 42% 40% 3,56 3,53 3,60 4 3,5 50% 3 40% 2,5 30% 20% 40% 35% 40% 2 10% 0% 8% 8% 1% 1% 7% Danmark (n=1225) Sverige (n=1222) Norge (n=1212) Har ingen interesse for mad (1) Har lille interesse for mad (2) Har nogen interesse for mad (3) Har stor interesse for mad (4) Har meget stor interesse for mad (5) Ved ikke Gennemsnit (1-5) 1,5 1 26

27 Kendskab til fødevaremærkninger I Danmark er der spurgt til kendskabet til de følgende fødevaremærkninger: Nøglehulsmærket, KRAV, GDA, Ø-mærket mærket, Max Havelaar/FAIRTRADE og Fuldkorn. Svarene er angivet på en skala fra 0-4, hvor 0 står for Har aldrig hørt om og 4 for Kender virkelig godt. I 2009 ser fordelingen af kendskabet ud på følgende måde i Danmark set i forhold til gennemsnit på 0-4-skalaen: Ø-mærket (gennemsnit 2,97) Max Havelaar/FAIRTRADE (gennemsnit 2,46) GDA (gennemsnit 1,55) Fuldkorn (gennemsnit 1,2) Nøglehulsmærket (gennemsnit 1,13) KRAV (gennemsnit 0,43) I Danmark er kendskabet til Nøglehulsmærket steget markant. Samlet set er kendskabsgraden til Nøglehulsmærket i 2009 på 57% sammenlignet med 12% i Nøglehulsmærket var i 2008 det mærke, færrest af danskerne i undersøgelsen kendte til. De mest kendte fødevaremærkninger i 2008 var og er stadig i 2009 Ø-mærket og Max Havelaar/FAIRTRADE. I 2009 placerer Nøglehulsmærket sig som den næstmindst kendte fødevaremærkning, mens KRAV er det mærke, færrest af de adspurgte danskere kender til. I 2008 angav mere end 8 ud af 10 (84%) af de adspurgte danskere, at de Aldrig havde hørt om Nøglehulsmærket. I 2009 er dette tal faldet til 42%. Selvom kendskabet er steget markant, er det væsentligt at bemærke, at størsteparten af de personer, der kender Nøglehulsmærket, angiver, at de har et begrænset kendskab til mærket, idet svarer, at de Har hørt om Nøglehulsmærket, men næsten intet kender til det (22%). 18% tilkendegiver tilsvarende, at de Kender lidt til Nøglehulsmærket, 12% at de Kender Nøglehulsmærket rimelig godt, og 5% at de Kender Nøglehulsmærket virkelig godt. 27

28 Kendskab til fødevaremærkninger I Sverige er der spurgt til kendskabet til de følgende fødevaremærkninger: Nyckelhålet, KRAV, FAIRTRADE, Svenskt Sigill, Rättvisemärkt og GDA. Svarene er angivet på en skala fra 0-4, hvor 0 står for Har aldrig hørt om og 4 for Kender virkelig godt. I 2009 ser fordelingen af kendskabet ud på følgende måde i Sverige: KRAV (gennemsnit 3,07) Nyckelhålet (gennemsnit 3,04) Max Havelaar/FAIRTRADE (gennemsnit 2,08) Svenskt Sigill (gennemsnit 2,0) Rättvisemärkt ä (gennemsnit 1,57) GDA (gennemsnit 1,13) I Sverige var Nyckelhålet i 2008 den fødevaremærkning, som flest af de adspurgte svenskere samlet set havde det bedste kendskab til. 98% af svenskerne i undersøgelsen tilkendegav, at de kendte Nyckelhålet. Heraf angav 41%, at de Har et virkelig godt kendskab til Nyckelhålet. KRAV var i 2008 det mærke, som næstflest svenskere samlet set havde et det bedste kendskab til, selvom 100% af de adspurgte kendte mærket. I 2009 er der stadig 98% i den svenske målgruppe, der kender Nyckelhålet. Det er dog værd at bemærke, at andelen af respondenter, der i 2009 angiver, at de kender Nyckelhålet Virkelig godt er faldet en smule siden 2008, hvor tallet lå på 41%. I 2009 angiver 37% tilsvarende, at de kender Nyckelhålet Virkelig godt. KRAV, som 100% af de adspurgte stadig har kendskab til, har i 2009-undersøgelsen overhalet Nyckelhålet og placerer sig som det mærke, flest af de adspurgte svenskere i undersøgelsen samlet set har det bedste kendskab til. Der er dog tale om mindre forskelle. 28

29 Kendskab til fødevaremærkninger I Norge er der spurgt til kendskabet til de følgende fødevaremærkninger: Nøkkelhullet, Debio økologi, GDA og Max Havelaar/FAIRTRADE. Svarene er angivet på en skala fra 0-4, hvor 0 står for Har aldrig hørt om og 4 for Kender virkelig godt. I 2009 ser fordelingen af kendskabet ud på følgende måde i Norge: Nøkkelhullet (gennemsnit 2,08) Debio økologi (gennemsnit 1,71) Max Havelaar/FAIRTRADE (gennemsnit 1,69) GDA (gennemsnit 1,07 ) I 2008 kendte 72% af de adspurgte nordmænd i målgruppen til Nøkkelhullet. Ud af de fire mærker var Nøkkelhullet den fødevaremærkning, som tredjeflest kendte til i Det mærke, som flest af nordmændene i undersøgelsen samlet set havde det bedste kendskab til i 2008, var Debio - økologi. Undersøgelsen fra 2009 viser en markant stigning i den norske målgruppes kendskab til Nøkkelhullet. I 2009 tilkendegiver 9 ud 10 (89%) af de adspurgte nordmænd i undersøgelsen, at de kender Nøkkelhullet. Det er en stigning på 17% siden målingen i Det placerer Nøkkelhullet som den absolut mest kendte fødevaremærkning ud af de 4, der er spurgt til i den norske undersøgelse. 29

30 Sp.4 Hvilke af følgende mærker kender du eller har du hørt om? Base: Danmark (n=1216) 2008 Gennemsnit (0-4) KRAV 79% 10% 4%2%2%3% 0.31 GDA 58% 13% 13% 10% 2%3% 0.82 Ø mærket 1% 7% 20% 34% 37% 1%2.99 Max Havelaar/Fair Trade 14% 12% 27% 29% 16% 1% 2.23 Nøglehulsmærket l 84% 8% 3% 1% 3% 0.18 Fuldkorn 68% 13% 11% 4%2% 4% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har aldrig hørt om (0) Har hørt om, men kender næsten intet til (1) Kender lidt til (2) Kender rimelig godt (3) Kender virkelig godt (4) Ved ikke 30

31 Sp.4 Hvilke af følgende mærker kender du eller har du hørt om? Base: Danmark (n=1225) 2009 Gennemsnit (0-4) KRAV 76% 10% 6% 3%3%3% 0,43 GDA 31% 17% 23% 19% 8% 2%1,55 Ø-mærket 1% 8% 19% 37% 34% 1% 2,97 Max Havelaar/Fair Trade 9% 10% 26% 33% 21% 1% 2,46 Nøglehulsmærket l 42% 22% 18% 12% 5% 2% 1,13 Fuldkorn 43% 17% 18% 14% 6% 2%1,2 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har aldrig hørt om (0) Har hørt om, men kender næsten intet til (1) Kender lidt til (2) Kender rimelig godt (3) Kender virkelig godt (4) Ved ikke 31

32 KRAV Sp.4 Hvilke af følgende mærker kender du eller har du hørt om? Base: Sverige (n=1210) 4% 24% 33% 39% 2008 Gennemsnit (0-4) 3.05 FairTrade 28% 15% 23% 16% 16% 2%1.78 Svenskt Sigill 15% 24% 30% 16% 12% 2%1.86 Rättvisemärkt 26% 25% 27% 12% 7% 2% 1.49 Nøglehulsmærket l 1% 4% 20% 33% 41% 1% % GDA 67% 12% 11% 4% 3% 4% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har aldrig hørt om (0) Har hørt om, men kender næsten intet til (1) Kender lidt til (2) Kender rimelig godt (3) Kender virkelig godt (4) Ved ikke 32

33 KRAV Sp.4 Hvilke af følgende mærker kender du eller har du hørt om? Base: Sverige (n=1222) 4% 21% 36% 38% 2009 Gennemsnit (0-4) 3,07 FairTrade 18% 15% 23% 23% 18% 2%2,08 Svenskt Sigill 12% 23% 30% 19% 14% 2%2 Rättvisemärkt 24% 23% 28% 14% 8% 3% 1,57 Nøglehulsmærket l 1% 5% 21% 36% 37% 1% 30 3,04 GDA 47% 14% 19% 10% 7% 3% 1,13 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har aldrig hørt om (0) Har hørt om, men kender næsten intet til (1) Kender lidt til (2) Kender rimelig godt (3) Kender virkelig godt (4) Ved ikke 33

34 Sp.4 Hvilke af følgende mærker kender du eller har du hørt om? Base: Norge (n=1223) 2008 Gennemsnit (0-4) Debio 20% 22% 29% 18% 9% 2% GDA 66% 14% 10% 5% 2%4% 0.56 Max Havelaar/Fair Trade 26% 21% 27% 18% 6% 2%1.56 Nøglehulsmærket 25% 24% 28% 15% 5% 3% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har aldrig hørt om (0) Har hørt om, men kender næsten intet til (1) Kender lidt til (2) Kender rimelig godt (3) Kender virkelig godt (4) Ved ikke 34

35 Sp.4 Hvilke af følgende mærker kender du eller har du hørt om? Base: Norge (n=1212) 2009 Gennemsnit (0-4) Debio - økologi 19% 23% 30% 20% 7% 2% 171 1,71 GDA 47% 17% 17% 12% 4% 3% 1,07 Max Havelaar/Fair Trade 22% 19% 29% 21% 6% 2%1,69 Nøglehulsmærket 9% 19% 34% 28% 8% 2%2,08 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har aldrig hørt om (0) Har hørt om, men kender næsten intet til (1) Kender lidt til (2) Kender rimelig godt (3) Kender virkelig godt (4) Ved ikke 35

36 Kendskab til Nøglehulsmærket Opsummeret iboksen nedenfor er antallet t af respondenter ide tre lande, der kender Nøglehulsmærket, l i henholdsvis 2008 og 2009 ( Har hørt om, men kender næsten intet til, Kender lidt til, Kender rimelig godt og Kender virkelig godt ): Land Danmark 12% 57% Sverige 98% 98% Norge 72% 89% På de følgende sider i rapporten sammenholdes kendskabet til Nøglehulsmærket for de tre lande. Svarene er angivet på en skala fra 0-4, hvor 0 står for Har aldrig hørt om og 4 for Kender virkelig godt. Gennemsnittene fordeler sig således i de tre lande: Land Gennemsnit 2008 Gennemsnit 2009 Danmark 0,18 1,13 Sverige 3,11 3,04 Norge 150 1, ,08 For uddybning af respondenternes besvarelser henvises til tabelsættet for det enkelte land. Det kan give indblik i, hvordan svarene fordeler på de forskellige baggrundsvariable. 36

37 Sp.4 Hvilke af følgende mærker kender du eller har du hørt om? "Nøglehulsmærket" % 3% 1% 3% 4 1% 3% 5% 90% 8% 3,5 41% 15% 80% 3, % 28% 2,5 60% 50% 2 40% 84% 33% 24% 1,50 1,5 30% 20% 10% 0% 20% 25% 0,18 4% 1% Danmark (n=1216) Sverige (n=1210) Norge (n=1223) Har aldrig hørt om (0) Har hørt om, men kender næsten intet til (1) Kender lidt til (2) Kender rimelig godt (3) Kender virkelig godt (4) Ved ikke Gennemsnit (0-4) 1 0,5 0 37

38 Sp.4 Hvilke af følgende mærker kender du eller har du hørt om? "Nøglehulsmærket" % 2% 1% 2% 4 5% 8% 90% 12% 37% 3,5 80% 3,04 28% 3 18% 70% 60% 2,5 50% 40% 22% 36% 34% 2,08 2 1,5 30% 20% 10% 0% 1,13 42% 21% 19% 5% 9% 1% Danmark (n=1225) Sverige (n=1222) Norge (n=1212) Har aldrig hørt om (0) Har hørt om, men kender næsten intet til (1) Kender lidt til (2) Kender rimelig godt (3) Kender virkelig godt (4) Ved ikke Gennemsnit (0-4) 1 0,5 0 38

39 Kendskab til Nøglehulsmærket på madvarer De forrige grafer afbildede d blandt andet, hvor stor en procentdel af personerne i målgruppen ide tre lande, der kender Nøglehulsmærket. De følgende grafer viser, hvor stor en procentdel af respondenterne med kendskab til Nøglehulsmærket, der kender eller har hørt om Nøglehulsmærket på madvarer. Respondenterne har angivet deres svar på en skala fra 1-5, hvor 1er Har aldrig hørt om, og 5 er Kender virkelig godt. Først vises en oversigt fra 2008 for alle tre lande og herpå den tilsvarende oversigt fra Gennemsnittene fordeler sig således på de tre lande og viser en stor stigning i Danmark og Norge samt et fald i Sverige: Land Gennemsnit 2008 Gennemsnit 2009 Danmark 2,01 2,70 Sverige 3,97 3,89 Norge 2,88 3,18 For uddybning af respondenternes besvarelser henvises til tabelsættet for det enkelte land. Det kan give indblik i, hvordan svarene fordeler på de forskellige baggrundsvariable. bl 39

40 Sp.5 Kender du eller har du hørt om Nøglehulsmærket på madvarer? Base: Kender Nøglehulsmærket % 1% 5 5% 5% 90% 80% 70% 12% 19% 34% 3,97 4,5 4 60% 50% 58% 34% 37% 2,88 3,5 3 40% 2,5 30% 20% 2,01 27% 38% 2 10% 23% 1,5 0% 5% 1% Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) Har aldrig hørt om (1) Har hørt om, men kender næsten intet til (2) Kender lidt til (3) Kender rimelig godt (4) Kender virkelig godt (5) Ved ikke Gennemsnit (1-5) 1 40

41 Sp.5 Kender du eller har du hørt om Nøglehulsmærket på madvarer? Base: Kender Nøglehulsmærket % 5,00 5% 7% 90% 18% 28% 4,50 80% 70% 3,89 28% 4,00 60% 50% 40% 27% 2,70 39% 3,18 40% 3,50 3,00 2,50 30% 20% 10% 0% 41% 28% 24% 9% 5% Danmark (n=683) Sverige (n=1206) Norge (n=1082) Har aldrig hørt om (1) Har hørt om, men kender næsten intet til (2) Kender lidt til (3) Kender rimelig godt (4) Kender virkelig godt (5) Ved ikke Gennemsnit (1-5) 2,00 1,50 1,00 41

42 Hvorfra kendes Nøglehulsmærket I undersøgelsen er respondenterne med kendskab til Nøglehulsmærket blevet bedt om at angive, hvorfra de kender mærket. Respondenternes besvarelser heraf er grafisk afbildede på de følgende sider i rapporten. Der er taget stilling til de følgende steder, hvor kendskabet til Nøglehulsmærket kan stamme fra: Madvarer Butikker Tilbudsaviser Internettet generelt Specifikke hjemmesider om Nøglehulsmærket (BEMÆRK! Ny svarmulighed tilføjet i 2009) TV eller radio Aviser, blade eller magasiner Venner, familie eller kollegaer Andet sted I undersøgelsen fra 2009 kender flest respondenter Nøglehulsmærket fra de følgende steder: Danmark: TV eller radio (29%), madvarer (28%) og butikker (21%). Sverige: Madvarer (66%), butikker (54%) og aviser, blade og magasiner (30%). Norge: Butikker (49%), madvarer (46%) og TV eller radio (38%). I undersøgelsen fra 2008 kender flest respondenter Nøglehulsmærket fra de følgende steder: Danmark: Butikker (16%), madvarer (14%) og TV eller radio (9%). Sverige: Madvarer (73%), butikker (55%) og aviser, blade og magasiner (35%). Norge: Butikker (44%), madvarer (38%) og TV eller radio (29%). 42

43 Sp.6 Hvor kender du Nøglehulsmærket fra? Base: Kender Nøglehulsmærket 2008 Madvarer 14% 38% 73% Butikker 16% 44% 55% Tilbudsaviser 6% 23% 17% Internettet 5% 9% 6% Tv/radio 9% 25% 29% Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) Aviser/blade/magasiner 10% 17% 35% Venner/familie/kollegaer etc. 4% 2% 16% Andet sted 5% 6% 2% Husker ikke 6% 15% 44% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 43

44 Sp.6 Hvorfra kender du Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket 2009 Madvarer 28% 46% 66% Butikker 21% 54% 49% Tilbudsaviser Internettet generelt 10% 7% 8% 10% 21% 17% Specifikke hjemmesider om Nøglehulsmærket TV eller radio 2% 3% 2% 22% 29% 38% Danmark (n=683) Sverige (n=1206) Norge (n=1082) Aviser, blade eller magasiner 19% 21% 30% Venner, familie eller kollegaer 5% 4% 14% Andet sted 4% 5% 2% Husker ikke 8% 7% 22% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 44

45 Nøglehulsmærkets synlighed I undersøgelsen er personerne med kendskab til Nøglehulsmærket i hvert af de tre lande blevet bedt om at tilkendegive, hvor synligt Nøglehulsmærket er efter deres mening. Respondenterne har angivet deres svar på en skala fra 1-5, hvor 1 er Slet ikke synligt, og 5 er I meget høj grad synligt. På de følgende sider visers først en oversigt fra 2008 over opfattelsen af Nøglehulsmærket synlighed for alle tre lande. Herefter afbildes den tilsvarende oversigt fra 2009-undersøgelsen for hvert af de tre lande. Udvikling i forhold til oplevelse af synlighed Generelt er billedet, at 6% flere respondenter i både Danmark (8% i 2009) og Norge (18% i 2009) i undersøgelsen vurderer, at Nøglehulsmærket generelt er blevet mere synligt sammenlignet med danskernes og nordmændenes vurdering fra I Sverige angiver en lidt lavere procentdel af respondenterne i 2009 (46%) sammenlignet med i 2008 (49%, at Nøglehulsmærket generelt er synligt i Sverige. Nedenfor ses en oversigt over gennemsnittet for opfattelsen af Nøglehulsmærkets synlighed i 2008 og 2009 i de tre lande: Land Gennemsnit 2008 Gennemsnit 2009 Danmark 1,80 2,28 Sverige 3,43 3,36 Norge 2,67 2,88 For uddybning af respondenternes besvarelser henvises til tabelsættet for det enkelte land. Det kan give indblik i, hvordan svarene fordeler på de forskellige baggrundsvariable. 45

46 Sp.7 Hvor synligt syntes du generelt, at Nøglehulsmærket er? Base: Kender Nøglehulsmærket % 2% 5,00 6% 12% 90% 20% 1% 4,50 80% 2% 11% 4,00 10% 70% 43% 60% 3,43 40% 3,50 50% 38% 300 3,00 40% 2,67 2,50 30% 20% 10% 0% 37% 1,80 30% 30% 11% 1% 6% Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) Slet ikke synligt (1) I mindre grad synligt (2) I nogen grad synligt (3) I høj grad synligt (4) I meget høj grad synligt (5) Ved ikke Gennemsnit (1-5) 2,00 1,50 1,00 46

47 Sp.7 Hvor synligt synes du generelt, at Nøglehulsmærket er? Base: Kender Nøglehulsmærket % 2% 10% 5% 6% 5,00 2% 90% 1% 4,50 7% 16% 80% 4,00 41% 70% 24% 60% 3,36 3,50 50% 48% 2, ,00 40% 30% 40% 2,28 38% 2,50 2,00 20% 10% 18% 12% 24% 1,50 0% 2% 4% Danmark (n=683) Sverige (n=1206) Norge (n=1082) Slet ikke synligt (1) I mindre grad synligt (2) I nogen grad synligt (3) I høj grad synligt (4) I meget høj grad synligt (5) Ved ikke Gennemsnit (1-5) 1,00 47

48 Læsning af varedeklarationer i indkøbssituationen På de følgende sider i rapporten fremstilles grafbilleder, der illustrerer respondenternes svar på, hvorvidt de læser varedeklarationer i forbindelse med deres køb af madvarer. Alle respondenterne i undersøgelsen er på en skala fra 0-4, hvor 0 er Aldrig, og 4 er Altid, blevet bedt om at angive, hvor ofte de læser varedeklarationer, når de køber madvarer. Der vises først en oversigt over resultaterne fra Dette efterfølges af resultatet fra Det samme billede som i 2008 Gennemsnittet for andelen af respondenter i undersøgelsen, der læser varedeklarationer ved køb af madvarer, er for alle tre lande stort set det samme i 2008 og 2009 set i forhold til den ovenfor beskrevne 0-4 skala: Land Gennemsnit 2008 Gennemsnit 2009 Danmark 2,33 2,33 Sverige 2,34 2,30 Norge 2,13 2,14 For uddybning af respondenternes besvarelser henvises til tabelsættet for det enkelte land. Det kan give indblik i, hvordan svarene fordeler på de forskellige baggrundsvariable. 48

49 Sp.8 Hvor ofte læser du varedeklarationen og/eller produktinformationer, når du køber madvarer? % 4 7% 10% 7% 90% 3,5 80% 70% 40% 38% 30% 3 60% 2,33 2,34 2,5 50% 2, % 40% 33% 33% 1,5 30% 1 20% 10% 16% 16% 23% 0,5 0% 3% 3% 4% Danmark (n=1216) Sverige (n=1210) Norge (n=1226) Aldrig (0) Sjældent (1) En gang i mellem (2) Ofte (3) Altid (4) Ved ikke Gennemsnit (0-4) 0 49

50 Sp.8 Hvor ofte læser du varedeklarationen eller produktinformationer, når du køber madvarer? % 1% 4,00 7% 10% 7% 90% 3,50 80% 70% 39% 35% 31% 3,00 60% 50% 2,33 2,30 2,14 2,50 2,00 40% 34% 33% 36% 1,50 30% 1,00 20% 10% 17% 18% 20% 0,50 0% 2% 4% 6% Danmark (n=1225) Sverige (n=1222) Norge (n=1212) Aldrig (0) Sjældent (1) En gang i mellem (2) Ofte (3) Altid (4) Ved ikke Gennemsnit (0-4) 0,00 50

51 Madvarer - hvad lægges der vægt på i indkøbssituationen Alle respondenter i undersøgelsen er blevet bedt om at angive, hvad de lægger på vægt på iforbindelse med køb af madvarer. Målgruppen har taget stilling til de følgende parametre: Indholdet af salt Indholdet af sukker Indholdet af fedt Indholdet af fiber og/eller fuldkorn Indholdet af sødemiddel Indholdet af transfedtsyrer Indholdet af tilsætningsstoffer Indholdet af konserveringsmiddel At de er økologiske Indholdet af kalorier (BEMÆRK! Ny svarmulighed i 2009) Prisen I undersøgelsen fra 2009 lægger flest respondenter vægt på de følgende parametre ved køb af madvarer: Danmark: Prisen (69%), indholdet af fedt (69%) og indholdet af fiber og/eller fuldkorn (46%). Sverige: Prisen (75%), indholdet af tilsætningsstoffer (43%) og indholdet af sukker (42%). Norge: Prisen (73%), indholdet af sukker (41%) og indholdet af fedt (40%). I undersøgelsen fra 2008 lægger flest respondenter vægt på de følgende parametre ved køb af madvarer: Danmark: Prisen (75%), indholdet af fedt (74%) og indholdet af fiber og/eller fuldkorn (48%). Sverige: Prisen (72%), indholdet af sukker (51%) og indholdet af fedt (50%). Norge: Prisen (72%), indholdet af sukker (50%) og indholdet af fedt (48%). 51

52 Sp.9 Når du køber madvarer, hvad lægger du så vægt på? 2008 Indholdet af salt 4% 4% 17% Indholdet af sukker 40% 51% 50% Indholdet af fedt 50% 48% 74% Indholdet af fiber og/eller fuldkorn 37% 37% 48% Indholdet af sødemiddel 13% 28% 40% Indholdet af transfedtsyrer Indholdet af tilsætningsstoffer 15% 22% 25% 34% 31% 42% Danmark (n=1216) Sverige (n=1210) Norge (n=1223) Indholdet af konserveringsmiddel 17% 21% 19% At det er økologisk 11% 20% 30% Prisen 75% 72% 72% Andet 9% 11% 15% Ved ikke 1% 2% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 52

53 Sp.9 Hvad lægger du vægt på, når du køber madvarer? 2009 Indholdet af salt 5% 3% 11% Indholdet af sukker Indholdet af fedt 36% 42% 41% 36% 40% 69% Indholdet af fiber og/eller fuldkorn Indholdet af sødemiddel 11% 23% 37% 34% 34% 46% Indholdet af transfedtsyrer Indholdet af tilsætningsstoffer Indholdet af konserveringsmiddel At de er økologiske 9% 16% 25% 14% 31% 27% 16% 24% 14% 26% 21% 43% Danmark (n=1225) Sverige (n=1222) Norge (n=1212) Indholdet af kalorier Prisen 22% 33% 41% 69% 75% 73% Andet Ved ikke 7% 11% 16% 2% 1% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 53

54 Hvad henviser Nøglehulsmærket til De respondenter i undersøgelsen, der har kendskab til Nøglehulsmærket, har taget stilling til, hvilke af de følgende svarmuligheder, der, efter deres mening, passer bedst på varer med Nøglehulsmærket: Mindre kalorieindhold Mindre fedtindhold Mindre sukkerindhold Mindre saltindhold Mere indhold af fiber og/eller fuldkorn Ingen tilsætningsstoffer Ingen konserveringsmidler Miljøvenligt Økologisk I undersøgelsen fra 2009 mener flest respondenter, at Nøglehulsmærket passer bedst på de følgende svar: Danmark: Mindre fedtindhold dh (32%), mere indhold af fiber og/eller fuldkorn (27%) og mindre sukkerindhold (23%). Bemærk, at en stor andel, 45%, af danskerne i målgruppen svarer Ved ikke til, hvad der passer bedst på varer med med Nøglehulsmærket, måske pga. et lavt/intet kendskab til mærket. Sverige: Mindre fedtindhold (61%), mere indhold af fiber og/eller fuldkorn (44%) samt mindre kalorieindhold og mindre sukkerindhold (begge svar 43%). Norge: Mindre fedtindhold (46%), mindre sukkerindhold (46%) og mere indhold af fiber og/eller fuldkorn (37%). I undersøgelsen fra 2008 svarer flest respondenter, at Nøglehulsmærket passer bedst på de følgende svar: Danmark: Mindre fedtindhold (23%), mindre sukkerindhold (18%) og mere indhold af fiber og/eller fuldkorn (16%). Bemærk, at en meget stor andel, 65%, af danskerne i målgruppen svarede Ved ikke til, hvad der passer bedst på varer med Nøglehulsmærket, måske pga. et lavt/intet kendskab til mærket. Sverige: Mindre fedtindhold (68%), mindre sukkerindhold (48%) og mere indhold af fiber og/eller fuldkorn (47%). Norge: Mindre fedtindhold (37%), mindre sukkerindhold (36%) og mere indhold af fiber og/eller fuldkorn (30%). 54

55 Sp10HvilkesvarpasserbedstpåvarermedNøglehulsmærket? Sp.10 passer på varer Base: Kender Nøglehulsmærket 2008 Mindre kalorieindhold 9% 25% 45% Mindre fedtindhold 23% 37% 68% Mindre sukkerindhold 18% 36% 48% Mindre saltindhold 12% 19% 24% Mere indhold af fiber og/eller fuldkorn Ingen tilsætningsstoffer Ingen konserveringsmidler 16% 7% 12% 8% 6% 8% 5% 30% 47% Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) Miljøvenligt 7% 18% 18% Økologisk 3% 14% 13% Andet 1% 2% 2% Ved ikke 9% 35% 65% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 55

56 Sp.10 Hvilke svar passer efter din mening bedst på varer med Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket 2009 Mindre kalorieindhold 21% 29% 43% Mindre fedtindhold 32% 46% 61% Mindre sukkerindhold 23% 43% 46% Mindre saltindhold 14% 15% 32% Mere indhold af fiber og/eller fuldkorn Ingen tilsætningsstoffer Ingen konserveringsmidler 10% 13% 11% 6% 10% 7% 27% 37% 44% Danmark (n=683) Sverige (n=1206) Norge (n=1082) Miljøvenligt 16% 17% 21% Økologisk 7% 13% 16% Andet 2% 3% 2% Ved ikke 9% 21% 45% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 56

57 Hvad forbindes med Nøglehulsmærket På de følgende sider fremstilles grafbilleder, der viser svar fra de respondenter i undersøgelsen, der har angivet, at de kender Nøglehulsmærket. I denne sammenhæng har de tilkendegivet, hvad de forbinder med Nøglehulsmærket og har taget stilling til de følgende svarmuligheder: Sundhed Kvalitet Miljø Et nemmere valg Pris I undersøgelsen fra 2009 forbinder flest respondenter Nøglehulsmærket med de følgende svar: Danmark: Sundhed (45%), miljø (17%) og et nemmere valg (13%). Bemærk, at en stor andel, 33%, af danskerne i respondentgruppen svarer Ved ikke til, hvad de forbinder med Nøglehulsmærket. Det er dog færre end i 2008, hvor 55% svarede Ved ikke. Den store andel, der svarer Ved ikke, kan måske skyldes et lavt/intet kendskab til Nøglehulsmærket. Sverige: Sundhed (67%), et nemmere valg (24%) og miljø (18%). Norge: Sundhed (67%), miljø (22%) og et nemmere valg (13%). Bemærk, at 11% svarer Ved ikke til, hvad de forbinder med Nøglehulsmærket en halvering sammenlignet med 22% i I undersøgelsen fra 2008 forbinder flest respondenter Nøglehulsmærket med de følgende svar: Danmark: Sundhed (27%), miljø (16%) og et nemmere valg (13%). Sverige: Sundhed (70%), et nemmere valg (25%) og kvalitet (20%). Norge: Sundhed (57%), miljø (22%) samt kvalitet og et nemmere valg (begge med 8%). Bemærk, at 22% svarer Ved ikke til, hvad de forbinder med Nøglehulsmærket. Andelen, der svarer Ved ikke, kan som et gæt evt. være afledt af et lavt/intet kendskab til Nøglehulsmærket. 57

58 Sp.11 Hvad forbinder du Nøglehulsmærket med? Base: Kender Nøglehulsmærket 2008 Sundhed 27% 57% 70% Kvalitet 8% 10% 20% Miljø 16% 19% 22% Et nemmere valg 8% 12% 25% Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) Pris 1% 2% 2% Andet 1% 3% 2% Ved ikke 4% 22% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 58

59 Sp.11 Hvad forbinder du Nøglehulsmærket med? Base: Kender Nøglehulsmærket 2009 Sundhed 45% 67% 67% Kvalitet 10% 16% 11% Miljø 17% 18% 22% Et nemmere valg 7% 13% 24% Danmark (n=683) Sverige (n=1206) Norge (n=1082) Pris 1% 3% 3% Andet 2% 4% 3% Ved ikke 5% 11% 32% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 59

60 Nøglehulsmærket som hjælp til at vælge sundere madvarer På de følgende sider afbildes svar fra de respondenter i undersøgelsen, der kender Nøglehulsmærket. De har i denne sammenhæng taget stilling til, i hvilken grad Nøglehulsmærket gør det lettere for dem at vælge sunde madvarer. Respondenterne har angivet deres svar på en skala fra 1-5, hvor 1 står for Slet ikke og 5 for I meget høj grad. Det første grafbillede fremstiller resultaterne fra Herefter følger det nye resultat fra Stort set det samme billede som i 2008 I Sverige fordeler gennemsnittene for 2009 og 2008 sig på nøjagtig samme måde. I både Danmark og Norge ses i 2009 et mindre fald i gennemsnit sammenlignet med resultatet fra 2008: Land Gennemsnit 2008 Gennemsnit 2009 Danmark 2,69 2,37 Sverige 2,91 2,91 Norge 2,72 2,66 For uddybning af respondenternes besvarelser henvises til tabelsættet for det enkelte land. Det kan give indblik i, hvordan svarene fordeler på de forskellige baggrundsvariable. 60

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Danske Erhvervsskoler

Danske Erhvervsskoler Danske Erhvervsskoler Undersøgelse om virksomheders kendskab til samt erfaring med erhvervsskolernes praktikordning Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater

Læs mere

Fokus i undersøgelsen side 7-11. Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side 12-14. Offentliggørelse af data side 15-16

Fokus i undersøgelsen side 7-11. Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side 12-14. Offentliggørelse af data side 15-16 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kendskab til Nøglehulsmærket og kampagnen Nemt at vælge sundere Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, april 2010

Læs mere

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner Befolkningsundersøgelse 2013 Gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket Resultater og hovedkonklusioner Indhold Introduktion Baggrund

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen - Nøglehullet - kendskab og kundskab (efterår 2011) - Nøglehullet - ude og på farten (nulpunktsmåling) Kommentarrapport med grafer for hovedresultater

Læs mere

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Contact: Dorte Barfod +45 35 200 654 dorte-barfod@yougov.com Jeanette Bertelsen +45 35 200 641 jeanette.bertelsen@yougov.com 1 Metode

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har oplevet, at deres ægtefælle/samlever er gået bort ved døden Grafikrapport København,

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har fået permanent nedsat erhvervsevne Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 24 måneder er flyttet papirløst sammen med en partner Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater 2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet forældre for første gang Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af:

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2015 Indhold Metode side 3-6 Resultater side 7-66 Om YouGov side 67-69

Læs mere

YouGov-analyse om Nøglehullet

YouGov-analyse om Nøglehullet YouGov-analyse om Nøglehullet DANSKERNES KENDSKAB TIL NØGLEHULLET DANSKERNES KUNDSKAB OM NØGLEHULLET DANSKERNES KAMPAGNEKENDSKAB Rapport April 2017 Udarbejdet af: Simon Bugge Jensen simon.jensen@yougov.com

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet Skilsmisse og privatøkonomi august 2014 Penge- og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 31-10-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, juni 2011 Udarbejdet af: Marie Christiansen Krøyer Ida Mørch Pernille Jønsson

Læs mere

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet Bankrådgiver 2014 Penge og pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige

Læs mere

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskernes syn på elbiler 2014 YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskerne kræver politisk handling Politikerne bør gøre en særlig indsats for at fremme elbilen i Danmark Sp. 8 Mener du, at

Læs mere

Medievaner 2016. Koda

Medievaner 2016. Koda Medievaner 2016 Koda Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe

Læs mere

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse > Baggrund of formål > Spørgsmål i undersøgelsen > Datagrundlag Del

Læs mere

Boliglån Penge og Pensionspanelet

Boliglån Penge og Pensionspanelet Boliglån 2014 Penge og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 30-06-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er

Læs mere

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Papirløst samlevende 2014 Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 25-04-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013. Januar 2013

Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013. Januar 2013 Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013 Januar 2013 Indholdsfortegnelse 1) Metode, formål og målgruppe mv....... side 3-8 2) Kommenteret grafisk fremstilling af hovedresultater. side 8-24

Læs mere

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år Vilde dyr Målgruppe: Den danske befolkning - 18+ år Sp.22 Hvad er din overordnede holdning til at se shows med vilde dyr? Med "shows med vilde dyr" menes underholdning, der foregår foran et publikum, hvor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt Operate Miljømærkning generelt Oktober 2010 DK2010-0965 1 Indholdsfortegnelse 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer 2 1 Metodebeskrivelse 3 1 Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015 Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket Befolkningsundersøgelse november/december 2015 Indhold Metode side 3-9 Hovedresultater i opsummering side 10-15 Præsentation af

Læs mere

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013 Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger August 2013 ISBN 978-87-92689-81-8 August 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

CSR-rapportering. Online undersøgelse blandt topledere i de største danske virksomheder

CSR-rapportering. Online undersøgelse blandt topledere i de største danske virksomheder CSR-rapportering Online undersøgelse blandt topledere i de 1.000 største danske virksomheder Indholdsfortegnelse Metode Konklusioner & resumé Målgruppe karakteristika Resultater Appendiks Side 2 Metode

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskernes forbrug af stearinlys Minirapport fra Bolius, november 2014 1 Et helejet Realdaniaselskab Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Unge i alderen 18-25 år Grafikrapport København, oktober 2011 Udarbejdet af: Pernille Jønsson Marie Christiansen krøyer YouGov Public

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse

Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Formål og målsætninger... 2 2.1 Konkret... 2 2.1.1 Kundskab om efterlevelse af Nøglehulsreglerne...

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Risikoanalyse Spørgeskemaundersøgelse blandt CFO s i de største danske virksomheder

Risikoanalyse Spørgeskemaundersøgelse blandt CFO s i de største danske virksomheder Risikoanalyse 2013 Spørgeskemaundersøgelse blandt CFO s i de største danske virksomheder Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse Opsummering og konklusion Virksomhedernes karakteristika Resultater Side 2

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18-74 år.

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18-74 år. Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 18. - 19. november 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe: Undersøgelsen er

Læs mere

KPMG Oktober/november 2009

KPMG Oktober/november 2009 KPMG CSR undersøgelse Jobno. DK2009-805 Oktober/november 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

DK2013-19379 Feltperiode: 17-05-2013-27-05-2013

DK2013-19379 Feltperiode: 17-05-2013-27-05-2013 Feltperiode: 17-05-2013-27-05-2013 Gennemført af YouGov PlanMiljø ps YouGov 2013 Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 17. - 27. maj 2013 via

Læs mere

Madkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider

Madkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider Madkulturen DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider YouGov oktober 2014 Indhold Baggrund og metode side 3-6 Hovedresultater i opsummering side 7-9 Resultater med grafer..side 10-15 Børns deltagelse

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Designmanual for varemærket Nøglehullet

Designmanual for varemærket Nøglehullet Designmanual for varemærket Nøglehullet - for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Osteoporoseforeningen. Kendskab til sygdom og risikofaktorer

Osteoporoseforeningen. Kendskab til sygdom og risikofaktorer Osteoporoseforeningen Kendskab til sygdom og risikofaktorer Jobnr. DK2002-043 April 2002 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller (indholdsfortegnelse til tabeller er placeret under dette afsnit)

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Vad tycker konsumenterna om Nyckelhålet?

Vad tycker konsumenterna om Nyckelhålet? Vad tycker konsumenterna om Nyckelhålet? Kännedom 95 % 98% 96 % 90 % 50 % stämmer väl eller mycket väl Förknippar med hälsosam mat 73 % 84 % 71% 62 % Tillit/seriös märkning 73 % 48% 76% 93 % Gör det lättare

Læs mere

Adecco A/S 7.-14. marts 2006

Adecco A/S 7.-14. marts 2006 Adecco A/S Rekruttering - Danmark Jobnr. DK2005-1104 7.-14. marts 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Management Summary Grafer Tabeller Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København

Læs mere

Markedstracking Danmark Måling: Q2 2016 Maj 2016. Slide 1

Markedstracking Danmark Måling: Q2 2016 Maj 2016. Slide 1 Markedstracking Danmark Måling: Q2 2016 Maj 2016 Slide 1 Indhold 1 Introduktion 2 Konklusion 3 Danskernes ferieforbrug 4 Destinationer 5 Kendskab 6 Markedsføring 7 Q2 Adhoc Slide 2 Introduktion Slide 3

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet Økonomisk analyse 8. december 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet At julen koster penge, er en

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

YouGov-analyse om Nøglehulsmærket

YouGov-analyse om Nøglehulsmærket YouGov-analyse om Nøglehulsmærket DANSKERNES KENDSKAB TIL NØGLEHULSMÆRKET DANSKERNES KUNDSKAB OM NØGLEHULSMÆRKET DANSKERNES KAMPAGNENDSKAB Rapport Juni 2014 Befolkningsundersøgelsen er foretaget af YouGov

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Det Sociale Netværk HEADSPACE

Det Sociale Netværk HEADSPACE Det Sociale Netværk HEADSPACE Metodebeskrivelse Baggrund & formål Foreningen Det Sociale Netværk har i samarbejde med en række kommuner taget initiativ til, at iværksætte en række Headspace centre, som

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn

Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn Appendix C Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn 1 54 M Ægtefælle Sjørring 10. klasse Chauffør Ja 26,23, 19 2 51 M Ægtefælle Hillerslev Kort

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Baggrund og metode. Summary. Tabeller. Åbne besvarelser. Spørgeskema

Indholdsfortegnelse. Baggrund og metode. Summary. Tabeller. Åbne besvarelser. Spørgeskema Faglærte i byggebranchen 17. marts 3. april 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København N - Tel 70 27 22 24 -

Læs mere

Operate A/S 25. 29. oktober 2007

Operate A/S 25. 29. oktober 2007 Jobno. DK2007-989 25. 29. oktober 2007 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2007 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København N - Tel 70 27 22 24 - Fax 70 27 22 25 -

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 78 PATIENTOPLEVETKVALITET 3 Svarprocent: 6% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 69 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 53% Patientoplevetkvalitet 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Version 1 Side 1 af 19 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af den

Læs mere

Kendskab til Borger.dk December 2016

Kendskab til Borger.dk December 2016 Digitaliseringsstyrelsen Statistik for fordeling af renovationsaktiviteter Kendskab til Borger.dk December 2016 2016 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Kendskab og besøg 6 Kendskabskanal 10 Unge 15 17 år

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Kendskab til Smiley-ordningen

Kendskab til Smiley-ordningen Kendskab til Smiley-ordningen Side 1 K.1. Køn K.2. Alder K.46. Geografi Mand Kvinde 15-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år eller derover Hovedstadsområdet Øerne i øvrigt Århus Amt Jylland i øvrigt Sp.1.

Læs mere

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Redaktion: Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Redaktion: Rie Schmidt Knudsen, Epinion Udgiver: Miljøstyrelsen

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Beretning. GDA-mærkning

Beretning. GDA-mærkning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2008-09 FLF alm. del Bilag 295, alm. del Beretning 7 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2008-09 Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer? Økonomisk analyse 18. december 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk en betyder mindre, når danskerne vælger fødevarer en er stadig den vigtigste

Læs mere