file:///s /lsc/web-sites/uvm/hhx-erhvervscase/aarstiderne_ /web/case_materiale/personalehaandbog2.html [ :59:46]

Transkript

1 Idegrundlag - Mission - Vision - Værdier Personalepolitik Anbefaling Ansættelse Arbejdsskade Arbejdstid Barns første sygedag Fagforening Ferie og fridage Fratrædelse Internt personaleblad Introduktion Løn Medarbejder Udviklings Samtale(MUS) Mærkedage Orlov Overarbejde Overenskomst Pension Personaleforening Personalekøb Rejse- og befordringsgodtgørelse Rådgivning i personlige spørgsmål Sikkerhedsorganisation Socialt ansvar Stillingsbeskrivelser Sygdom Telefonkultur Terminalbriller Timeregistrering Uddannelse file:///s /lsc/web-sites/uvm/hhx-erhvervscase/aarstiderne_ /web/case_materiale/personalehaandbog2.html [ :59:46]

2 Idegrundlag 23. juli 2001 Idegrundlag Mission Vision - Værdier Idegrundlag Aarstiderne leverer økologiske fødevarer direkte til køkkendøren hos kunder, der værdsætter kvalitet, mangfoldighed og smagsoplevelser og skaber derigennem økonomisk frihed til udvikling af virksomhed og medarbejdere. Mission Aarstiderne genskaber den tætte forbindelse mellem dyrkningen af jorden og glæden ved maaltider, fulde af gode raavarer, sundhed, smagsoplevelser og nærvær. Vision I AARSTIDERNE er Omtanke Kvalitet Kreativitet Udvikling Vækst Gennemsigtighed Økologi HVERDAGSKOST. Vi har på et weekendseminar primo januar 2001 arbejdet med ovennævnte, samt formuleret det værdisæt, som vi ønsker at bygge virksomheden på Værdier Medarbejderne vil udvikle Aarstiderne gennem økologisk bevidsthed, positiv tænkning, Ansvarsfølelse åben dialog, engageret indsats, godt arbejdsmiljø, kreativitet og personlig udvikling. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 1

3 Personalepolitik 2. maj 2001 Personalepolitik Aarstidernes personalepolitik tager udgangspunkt i idegrundlag, mission og vision, og beskriver de overordnede krav og forventninger, medarbejdere og ledelse stiller til hinanden. Det er vigtigt med fælles holdninger til centrale spørgsmål om personaleforhold. Arbejdsvilkår, ønsker og behov kan være forskellige, og det kan være både nødvendigt og hensigtsmæssigt at kunne tage individuelle hensyn. Personalepolitikken bidrager til, at Aarstidernes produktivitet og lønsomhed såvel som medarbejdernes arbejdstilfredshed og tryghed til stadighed styrkes. Personalepolitikken er ramme og grundlag for udformning af regler og beslutninger om spørgsmål, der ikke er lovfastsatte regler for. I ledelsen såvel som i den daglige omgang mellem de enkelte medarbejdere er respekt for mennesker og for menneskers forskelligheder et grundlæggende krav. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 1

4 Anbefaling 2. maj 2001 Anbefaling Ifølge Funktionærloven har Aarstiderne pligt til hvis medarbejderen anmoder om det at give en skriftlig dokumentation, der fastslår ansættelsestidens længde og arbejdets art. Tjenesteattesten udarbejdes af Personaleadministrationen efter anmodning fra medarbejderen. Aarstiderne er imidlertid til enhver tid indstillet på at give en skriftlig udtalelse, hvis det ønskes. Udtalelser med vurdering af faglige og/eller personlige kvalifikationer udarbejdes af den nærmeste leder eventuelt med bistand fra personaleadministrationen. Personaleadministrationen skal altid modtage en kopi af udtalelser/anbefalinger. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 1

5 Ansættelse 2. maj 2001 Rekruttering og Ansættelse Aarstiderne ønsker at rekruttere nye medarbejdere på en sådan måde, at denne er goodwill-skabende for virksomheden. Til brug for udarbejdelse af jobannonce udarbejdes en stillingsbeskrivelse. (Se bilag 0001.) Personaleadministrationen hjælper gerne med udfyldelsen. Endelig godkendelse gives af funktionschefen, dog direktøren, hvis ansættelsen medfører en udvidelse af medarbejderstaben. Jobannonce På baggrund af stillingsbeskrivelsen udarbejder Personaleadministrationen udkast til jobannoncen (se bilag 0002), der godkendes endeligt af funktionschefen. Alle ledige stillinger hænges op på opslagstavlen, og udsendes med personalebladet. Ansøgninger Alle ansøgninger stiles til Personaleadministrationen, som sørger for at bekræfte modtagelsen, foretage registrering samt en eventuel grovsortering. Personaleadministrationen videresender ansøgningerne til funktionschefen. Når ansøgningsfristen er udløbet gennemgår Personaleadministrationen og funktionschefen de udvalgte ansøgninger. Personaleadministrationen indkalder de udvalgte kandidater til samtale. Det er funktionschefen, der foretager jobsamtalerne. Personaleadministrationen deltager i det omfang funktionschefen skønner det nødvendigt. Udvælgelse På baggrund af de afholdte jobsamtaler samt eventuelt indhentede referencer udvælges den ønskede kandidat. Hvor egne medarbejdere og udefra kommende ansøgere står lige med hensyn til de krævede kvalifikationer, foretrækkes egne medarbejdere. Der hvor andet ikke er aftalt, er det Funktionschefen, der kontakter den udvalgte kandidat. Når endelig beslutning er truffet, udfyldes og godkendes Meddelelse til Personaleadministration (se bilag 0003). Personaleadministrationen sørger for udsendelse af ansættelsesaftalen (bilag 0004, 0005 og 0006), samt de øvrige introduktionsaktiviteter. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 2

6 Ansættelse 2. maj 2001 Funktionschefen udfylder tillige checklisten (bilag 0017). Afslag Det er Personaleadministrationen, der sørger for udsendelse af afslag. Uopfordrede ansøgninger Personaleadministrationen modtager alle uopfordrede ansøgninger, og sikrer, at ansøgeren modtager svar. Aarstidernes personalehåndbog Side 2 af 2

7 Arbejdsskade 2. maj 2001 Arbejdsskade Arbejdsskader pådraget på arbejdet bliver i forbindelse med anmeldelse opdelt i to grupper: 1. Arbejdsulykker 2. Arbejdsbetingede lidelser Anmeldelse af arbejdsulykker Arbejdsulykker, der har medført fravær i mindst 1 dag udover tilskadekomstdagen skal ifølge arbejdsmiljøloven anmeldes til Arbejdstilsynet. Arbejdsulykker skal anmeldes hurtigst muligt og senest 9 dage efter første fraværsdag. Det er muligt at anmelde arbejdsulykker, der ikke har medført fravær. Anmeldelse af arbejdsskader skal ske på en særlig blanket, som fås hos Personaleadministrationen, der herefter sørger for anmeldelsen. (Se bilag 007). Hvis det skønnes, at en skade kan give anledning til uarbejdsdygtighed, varigt mén og behandlingsudgifter m.v., bliver skaden indberettet til Aarstidernes forsikringsselskab, med mindre den tilskadekomne ikke ønsker det. Anmeldelse skal ske senest 9 dage efter tilskadekomstdagen. Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser Alle formodede og konstaterede arbejdsbetingede lidelser skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Læger og tandlæger har pligt til og tager ofte initiativ til at anmelde arbejdsbetingede lidelser. Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser skal ligeledes ske på en særlig blanket, som kan rekvireres hos Personaleadministrationen eller hos egen læge/tandlæge. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 2

8 Arbejdsskade 2. maj 2001 Aarstidernes personalehåndbog Side 2 af 2

9 Arbejdstid 23. maj 2001 Arbejdstid Arbejdstiden kan være forskellig afhængig af, hvilket job man bestrider. Den enkelte medarbejders arbejdstid fremgår af ansættelsesbrev eller tillæg hertil. For medarbejderne i Kundeservice, vil arbejdstiden altid fremgå af den til enhver tid gældende vagtplan. Ændring af arbejdstid Hvis gode grunde taler herfor, er det muligt at aftale en individuel arbejdstid, der ikke må være til gene for virksomhedens daglige drift. En eventuel ændring aftales med funktionschefen, og der udarbejdes et skriftligt tillæg til ansættelsesaftalen. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 1

10 Barns første sygedag 23. juli 2001 Barns første sygedag Generelt En forudsætning er, at barnet er hjemmeboende og under 14 år. Frihed gives kun til den ene forælder, og kan højst omfatte barnets første sygedag, og kun indtil anden pasningsmulighed kan etableres. Gældende for timelønnede Medarbejdere skal ikke betale for fravær i forbindelse med børns første sygedag. Der er en begrænsning på max. 3 dage om året. Gældende for funktionærer Medarbejdere indrømmes frihed med løn, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge barn/børn. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 1

11 Fagforening 2. maj 2001 Fagforening Aarstiderne vil hverken ved ansættelsen eller senere undersøge eventuelle tilhørsforhold til faglige organisationer. Alle medarbejdere stilles frit med hensyn til medlemskab af en fagforening. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 1

12 Ferie og fridage 23. maj 2001 Fastsat ferie Uge 52 er beordret ferie. Dog er der enkelte opgaver, der skal varetages. Ferie fridage Generelt Ferie fridagene afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv, og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske. Ferie fridagene skal afholdes senest et år efter optjening. Der optjenes 1 ferie fridag pr. kvartal. Timelønnede 4 ferie fridage. Fridagene opnås ved 3 mdr. anciennitet. (Feriegiro benyttes). Funktionærer 4 ferie fridage. Fridagene opnås ved 3 mdr. anciennitet. Frihed med løn Gældende for alle: Der kan opnås frihed med løn, på selve dagen, efter aftale med nærmeste foresatte ved:! Eget bryllup! Eget sølvbryllup! Begravelse (Nærmeste familie)! Egen flytning! Barn under 14 år 1. sygedag! Eksamen i forbindelse med uddannelse, der er godkendt/betalt af Aarstiderne. Gældende for funktionærer Iflg. overenskomsten mellem HK/Industri og Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere/Gartneribrugets Arbejdsgiverforening kan funktionærerne, der er omfattet af overenskomsten, opnå frihed med løn på følgende dage:! 1. maj er ½ fridag fra kl ! Fredag efter Kristi Himmelfartsdag er en hel fridag. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 2

13 Ferie og fridage 23. maj 2001! Grundlovsdag er en hel fridag.! Juleaften er en hel fridag.! Nytårsaften er en hel fridag. Gældende for timelønnede Iflg. overenskomsten mellem SID/Agroindustri og Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere/ Gartneribrugets Arbejdsgiverforening er følgende gældende:! 1. maj er ½ fridag fra kl uden løn.! Fredag efter Kristi Himmelfartsdag er en normal arbejdsdag.! Grundlovsdag er ½ fridag fra kl uden løn.! Juleaften er en hel fridag - uden løn. Fra 2002 er Juleaften en hel fridag med løn.! Nytårsaften er en hel fridag uden løn. Lægebesøg Frihed med løn til læge- og tandlægebesøg i forbindelse med akutte lidelser kan opnås ifølge aftale med nærmeste leder. Generelle læge- og tandlægebesøg, bedes så vidt muligt aftales udenfor arbejdstid. Aarstidernes personalehåndbog Side 2 af 2

14 Fratrædelse 23. maj 2001 Fratrædelse Medarbejderen opsiger sit job Alle opsigelser fra medarbejdere skal ske skriftligt. Nærmeste leder sikrer, at Personaleadministrationen øjeblikkeligt får besked om fratrædelsen. Aarstiderne opsiger medarbejderen Ved afskedigelser, hvor årsagen skal findes i medarbejderens forhold, bør der gives en skriftlig advarsel og grundig vejledning/opfølgning inden den endelige afgørelse træffes. Dette for at sikre, at medarbejderen får mulighed for at ændre på forholdet, således at en eventuel opsigelse ikke kommer bag på medarbejderen. Personaleadministrationen udfærdiger den skriftlige advarsel i samarbejde med nærmeste leder. Afskedigelse som følge af bortfald af arbejdsopgaver m.v. søges løst i naturlig afgang eller tilbud til pågældende medarbejder om alternativ beskæftigelse. Som oftest vil det være den nærmeste leder, i samarbejde med direktøren og Personale-administrationen, der træffer afgørelse om afskedigelse. Almindeligvis er det nærmeste leder, der meddeler afgørelsen mundtligt og gennemgår den skriftlige opsigelse. Personaleadministrationen udfærdiger opsigelsen skriftligt med angivelser af aktuelt varsel efter gældende regler. Praktiske forhold Ved fratrædelsen er der en række forhold, som skal bringes i orden: Ferie, fridage og afspadsering Det skal aftales om evt. tilgodehavende ferie, fridage og afspadsering skal afholdes inden fratrædelsen. Afregning vedr. personalekøb Fra 1. september 2001 foregår al betaling af personalekøb via et løntræk. Indtil da, er det nærmeste leder der sikrer, at der ikke ligger ubetalte regninger vedr. personalekøb. Pensionsordning Personaleadministrationen sørger for at give besked til pensionsselskabet, at medarbejderen er fratrådt, og at indbetalingerne dermed stopper. Øvrigt Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 2

15 Fratrædelse 23. maj 2001 Nøgler og materiale af enhver art, tilhørende Aarstiderne, skal afleveres til Personaleadministrationen eller nærmeste foresatte i forbindelse med fratrædelsen. Meddelelse til Personaleadministrationen Nærmeste leder udfylder bilaget Meddelelse til Personaleadministrationen i forbindelse med en medarbejders fratrædelse. (Se bilag 0003) Fratrædelsessamtale Ved ufrivillig fratrædelse kan både medarbejder og Personaleadministation tage initiativ til en samtale for yderligere at klarlægge årsagerne. Personaleadministrationen tager altid kontakt til medarbejderen mellem 3 og 8 dage efter afskedigelsen for at tilbyde en samtale til afklaring af, hvorledes Personaleadministrationen kan være behjælpelig. Ved frivillig fratrædelse beder Personaleadministrationen om en samtale for at få belyst årsagen til, at medarbejderen ønsker at fratræde. Aarstidernes personalehåndbog Side 2 af 2

16 Intern personaleblad 24. april 2001 Intern personaleblad Det er planen, at Aarstiderne vil udsende et internt personaleblad hver måned. Personalebladet sendes hjem til hver enkelt medarbejder og bestyrelsen for Aarstiderne. Personalebladet indeholder store og små nyheder om Aarstiderne, produkter, medarbejdere og andre aktuelle ting. Input til personalebladet fra medarbejderne kan optages efter aftale med Personaleadministrationen. Det interne personaleblad redigeres af Personaleadministrationen. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 1

17 Introduktion 23. juli 2001 Inden start Inden start modtager en ny medarbejder:! Velkomstbrev (bilag 0008)! Introduktionsplan (bilag 0009)! Ansættelsesaftale (billag 0004, 0005, 0006)! Brochure om pensionsordning (Bilag 0010, 0011)! Brochure om Aarstiderne og Barritskov (bilag 0012) Funktionschefen udfylder checklisten, bilag 0017, for at sikre at arbejdspladsen er klar til den nye medarbejder. Samtidig udpeges en Buddy til den nye medarbejder. En Buddy er en kollega, der er ansvarlig for at integrere den nye medarbejder i det sociale liv på arbejdspladsen. Første dag Alle nye medarbejdere får en kasse med Aarstidernes frugt eller grønt, sammen med en fleece trøje den første dag. En ny medarbejder møder kl eller efter aftale. Nærmeste leder tager imod og byder velkommen. Der spises fælles morgenbrød på tirsdagmøderne for funktionærernes vedkommende og på torsdagsmøderne for medarbejderne i pakkeriet. Nærmeste leder sørger herefter for rundvisning på Aarstiderne og på Barritskov. Herefter er der introduktion i egen afdeling og arbejdsområde. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 2

18 Introduktion 23. juli 2001 Statussamtale Hvis en medarbejder er ansat med 3 måneders prøvetid, skal der efter 1½ og 2½ måneders ansættelse, afholdes en statussamtale mellem medarbejder og leder, hvor ansættelsesforholdet vurderes. En eventuel opsigelse skal ske med 14 dages varsel. Uanset om en ny medarbejder er ansat med prøvetid eller ej, opfordres til at der afholdes en statusssamtale. Formålet med en statussamtale er at få en gensidig dialog om ansættelsesforholdet. Følgende kan drøftes: " Hvordan har introduktionen og tilpasningen til Aarstiderne forløbet? " Hvordan udføres arbejdet - resultater og kvalitet? " Hvordan er behovet for kurser/træning? " Hvilke nye opgaver skal løses fremover? " Hvordan har den generelle information og den information, der skal bruges for at udføre de daglige opgaver været? " Hvordan fungerer samarbejdet med kollegerne? " Hvordan fungerer samarbejdet med lederen? Aarstidernes personalehåndbog Side 2 af 2

19 Løn 23. juli 2001 Løn Timelønnede Aarstiderne følger gældende overenskomst. Timelønnen er pt. rundet op til 95 kr. Det er tillige besluttet, at timelønnede medarbejder efter 12 mdr. anciennitet modtager anciennitetstillæg, pt. 2 kr. Funktionærer Aarstiderne betragter den enkelte medarbejders lønforhold som et personligt anliggende. Aarstiderne bestræber sig på at aflønne den enkelte medarbejder i overensstemmelse med stillingens krav, medarbejdernes kvalifikationer og præstationer. Endvidere vil lønniveauet for sammenlignelige stillinger danne baggrund. Lønvurderinger og eventuelle reguleringer finder normalt sted hvert år pr. 1. november. Funktionschefen indstiller lønregulering til hver enkelt medarbejder til direktionen, der efterfølgende vurderer indstillingen. Funktionschefen afholder herefter samtale med medarbejderen. Opstår der imidlertid uoverensstemmelser medarbejder og funktionschef i mellem, skal medarbejderen udarbejde skriftlige argumenter, der redegør for uoverensstemmelsen. Dette brev sendes til Personaleadministrationen, der i samråd med direktionen og funktionschefen finder en afgørelse. Efterfølgende mødes medarbejderen, funktionschefen og personaleadministrationen, for endelig at komme til en afklaring. Efter færdigbehandling udfærdiger Personaleadministrationen lønbreve. KR. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 1

20 Medarbejderudviklingssamtale 23. juli 2001 MedarbejderUdviklingsSamtale (MUS) Aarstiderne afholder årlige medarbejderudviklingssamtaler med hver enkelt medarbejder i den måned, hvor medarbejderen har fødselsdag. Personaleadministrationen udarbejder en månedlig oversigt til hver funktionschef, og udleverer samtidig en vejledning og et forberedelsesskema til brug for hver medarbejder (bilag 0013). Det er funktionschefens ansvar, at invitere medarbejderne til MUS, og at disse bliver afholdt. Hvad er en MUS? En MUS er en fortrolig, systematisk og forberedt samtale mellem medarbejder og nærmeste leder, hvor begge indgår som ligeværdige parter. Samtalen sigter mod gensidig information, udvikling og planlægning så vær opmærksom på, at samtalen ikke bruges til at få klaret dagligdagens opgaver. Formålet med MUS At leder og medarbejder kan få talt om nuværende arbejdsvilkår og om fremtidige muligheder i jobbet. At klarlægge medarbejderens og lederens forventninger til fremtiden og hinanden. At give medarbejderen mulighed for arbejdsmæssig og personlig udvikling. Herudover vil alene forberedelsen til samtalen give medarbejderen mulighed for at gøre status over egen arbejdssituation. Funktionschefen kan dermed sikre sig opdateret viden om personlige ønsker og synspunkter for måske ad denne vej at kunne tilrettelægge den bedst mulige opgavefordeling. Forberedelsesskema Skemaet er et hjælpemiddel dels til forberedelse af samtalen og dels under selve samtalen. Skemaet er til personligt brug, og kan frit bruges til egne stikord og notater. Lad dog ikke skemaets udformning styre, hvad I ønsker at tale om. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 2

21 Medarbejderudviklingssamtale 23. juli 2001 Tilbagemelding til Personaleadministrationen Ved afslutning af MUS en konkluderes og nedfældes i fællesskab, hvad der er aftalt. Til brug for dette anvendes tilbagemeldingsskemaet, der er udleveret sammen med forberedelsesskemaet. Medarbejderen og funktionschefen tager en kopi af tilbagemeldingsskemaet, og originalen sendes til Personaleadministrationen. Det er funktionschefens ansvar, at Personaleadministrationen modtager tilbagemeldingsskemaet. Tilbagemeldingsskemaet er Personaleadministrationens måde, dels at følge op på om MUS ene bliver afholdt, dels at skaffe sig et overblik over, hvad der rører sig m.h.t. uddannelsesønsker, der evt. kan koordineres. Generelt Personaleadministrationen er til enhver tid behjælpelig med at yde bistand til forberedelse af MUS. Aarstidernes personalehåndbog Side 2 af 2

22 Mærkedage 23. juli 2001 Mærkedage Hver måned udarbejder personaleadministrationen en mærkedagsliste, indeholdende medarbejderens navn, afdeling, nærmeste foresatte og mærkedag. Chefgruppen får et eksemplar af mærkedagslisten, og samtidig hænges et eksemplar op på opslagstavlen i frokoststuen/kontor og pakkeri. Når en medarbejder har fødselsdag, modtager man en gave i form af en flaske rødvin, og der placeres et flag ved medarbejderens arbejdsplads. Ungarbejdere modtager ikke vin, men en gave af samme værdi. Specielle mærkedage markeres som følger: Anledning Gaveværdi Markering Konfirmation (ungarbejdere) 250 kr. Ingen Bryllup 500 kr. + 1 fridag Ingen Sølvbryllup 500 kr. + 1 fridag Ingen 30 års fødselsdag 500 kr. Fælles morgenmad 40 års fødselsdag 500 kr. Fælles morgenmad 50 års fødselsdag 500 kr. Fælles morgenmad 60 års fødselsdag 500 kr. Fælles morgenmad 10 års jubilæum 500 kr. Fælles morgenmad Barsel 500 kr. Ingen Udnævnelse 1 buket blomster Ingen Afslutning af uddannelse 500 kr. Fælles morgenmad Fratrædelse ved efterløn/pension ½ md. gage ved min. 5 års ans. Fælles morgenmad Der overrækkes altid en buket blomster til 100 kr. i anledning af de specielle mærkedage. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 2

23 Mærkedage 23. juli 2001 Såfremt en medarbejder frabeder sig opmærksomhed på sin specielle mærkedag respekteres dette, og vedkommende kan da, efter aftale med nærmeste leder, holde fri på selve dagen. Det er medarbejderens eget ansvar, at informere nærmeste leder og Personaleadministrationen, hvis en speciel mærkedag ønskes forbigået i stilhed. Aarstidernes personalehåndbog Side 2 af 2

24 Orlov 2. maj 2001 Orlov i forbindelse med graviditet og barsel Moderens orlovsret Moderen har ret til graviditetsorlov fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt. Efter fødslen har moderen ret til i alt 24 ugers orlov, hvoraf de sidste 10 uger eventuelt kan deles med faderen. Moderen skal i god tid underrette Aarstiderne om, hvornår graviditetsorloven forventes at begynde. Senest 8 uger efter fødslen skal Aarstiderne underrettes om, hvor moderen ønsker at genoptage arbejdet. Under hele graviditets- og barselorloven kan moderen få dagpenge fra kommunen. Dagpengene svarer til sygedagpenge. Faderens orlovsret Uafhængigt af moderens orlovsret har faderen ret til 2 ugers fædreorlov efter modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med Aarstiderne inden for de første 14 uger efter fødslen samt ret til yderligere 2 ugers orlov fra uge efter fødslen. Fædreorlov skal varsles 4 uger i forvejen. Herudover har faderen mulighed for i stedet for moderen at holde orlov fra 15. til 24. uge efter fødslen. Forældrene kan ikke samtidig holde orlov i denne periode, men må aftale en indbyrdes fordeling. Aarstiderne skal underrettes senest 8 uger efter fødslen, såfremt faderen ønsker orlov. Faderen kan få dagpenge fra kommunen under både fædreorlov og under orlov fra uge efter fødslen. Aarstiderne har dog besluttet, at faderen kan opnå fuld løn for de 2 ugers orlov efter modtagelsen i hjemmet, og for de to ugers orlov i uge 25 og 26. Nedenstående skema viser en oversigt over retten til orlovsperioder: Fædreorlov Fædreorlov Graviditetsorlov Barselsorlov Forældreorlov 4 uger før fødsel Fødsel 14 uger 24 uger 26 uger Moderen alene Moderen samt faderen i 2 uger Enten faderen eller moderen Faderen alene Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 4

25 Orlov 2. maj 2001 Funktionærer Funktionærer skal senest 3 måneder før forventet fødsel underrette Aarstiderne om, hvornår hun forventer at begynde sin barselsorlov. Funktionærer, omfattet af HK s overenskomst Funktionærer har ret til halv løn fra barselsorlovens start til 14 uger efter. Hvis funktionæren bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet, har funktionæren ret til fuld løn. Funktionærer, der har været ansat i mindst 9 måneder, har ret til fuld løn i sammenlagt 19 uger. Fuld løn ydes fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt. Timelønnede Kvinder med mindst 9 måneders ansættelse indenfor de sidste 24 måneder har ret til løn under barsel/adoption i indtil 14 uger. Fædre har under tilsvarende betingelser ret til løn under 2 ugers fædreorlov. Lønnen svarer til den normale løn, dog max. 110 kr. pr. time. Aarstidernes personalehåndbog Side 2 af 4

26 Orlov 2. maj 2001 Anden orlov Børnepasningsorlov (populært kaldt forældreorlov) Hvis barnet er under 1 år, har man ret til 26 ugers orlov. Er barnet i alderen 1 og 8 år, har man ret til 13 ugers orlov, dog kan der træffes aftale om 52 ugers orlov. Hver ansøgning om orlov vil blive behandlet individuelt. Man skal varsle orlov senest 4 uger før orloven starter. Uddannelsesorlov Enhver, der er fyldt 25 år, kan søge om uddannelsesorlov. Orlov til uddannelse kan gives fra én uge op til ét år. Alle ansøgninger vil blive behandlet individuelt. Generelt Aarstidernes personalehåndbog Side 3 af 4

27 Orlov 2. maj 2001 Der udarbejdes altid en skriftlig aftale mellem medarbejder og Aarstiderne. Aarstidernes personalehåndbog Side 4 af 4

28 Overarbejde 28. maj 2001 Overarbejde I perioder med stor arbejdsmængde forventes det, at alle deltager aktivt i at få løst opgaverne, og dermed er villige til at påtage sig overarbejde. Under normale omstændigheder honoreres overarbejde ikke med kroner og ører. Primært afspadseres ekstratimerne. Dette sker altid efter aftale med nærmeste leder, og i alle tilfælde på tidspunkter, hvor det er belejligt for arbejdets udførelse i øvrigt. Afspadsering Her gælder det, at der kun optjenes timer til afspadsering, dersom funktionschefen har pålagt medarbejdere overarbejde. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 1

29 Overenskomst 2. maj 2001 Overenskomst Aarstiderne er medlem af Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening, og er derigennem omfattet af følgende overenskomster: Timelønnede: Overenskomsten indgået mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening, omfattende: Funktionærer: Gulerodspakkerier og aspargescentraler Overenskomsten indgået mellem HK og Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening. Øvrige: På de arbejdsområder, hvor Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening ikke har overenskomst er funktionærloven gældende. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 1

30 Pension 23. juli 2001 Pension For at blive optaget i pensionsordningerne, gælder det, at medarbejderen skal være fyldt 21 år og have været ansat i 6 måneder. Anciennitetskravet bortfalder for lønmodtagere, der ved ansættelsen er omfattet af nærværende pensionsordning fra tidligere ansættelse inden for overenskomstens område eller fra sit tidligere ansættelsesforhold er omfattet af en anden arbejdsmarkedspensionsordning. Elever, der er fyldt 21 år, optages straks i pensionsordningen efter endt læretid. Timelønnede Ifølge SID s overenskomst, er pensionsordningen obligatorisk, og der indbetales til PKS pension. (Se bilag 0011). Funktionærer Der er indført obligatorisk pensionsordning for øvrige medarbejdere gennem TRYG- Baltica. (Se bilag 0010). Generelt Personaleadministrationen er til enhver tid behjælpelig med at besvare spørgsmål vedr. pensionsordningerne. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 1

31 Personaleforening 2. maj 2001 Personaleforening Såfremt medarbejderne har lyst til at starte en personaleforening, hilser Aarstidernes ledelse initiativet velkommen. Aarstiderne er indstillet på at sikre, at medarbejderne kan få den fornødne tid stillet til rådighed for arbejdet i personaleforeningen, dog skal mødeaktiviteter o.lign. altid planlægges og aftales med nærmeste leder. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 1

32 Personalekøb 23. juli 2001 Personalekøb Aarstidernes produkter Det er muligt for Aarstidernes medarbejdere at købe produkter med følgende rabatordninger: Grøntsager - 25 pct. Frugt - 25 pct. Specialvarer - 10 pct. Brød, fisk og kød - 10 pct. Hvis en medarbejder ønsker at købe produkter, henvender man sig til en af medarbejderne i kundeservice eller bogholderiet, der sørger for, at man bliver oprettet som medarbejder kunde, således man kan opnå de nævnte rabatter. Man kan købe lige nøjagtig de ting man ønsker. Varerne man køber, skal man selv registrere på indkøbslisten, der findes i en mappe på speciallageret. Se bilag Det er vigtigt at notere det 8-cifrede varenummer på indkøbslisten. Hver den første i måneden får man en faktura med giroindbetalingskort. Fra den 1. september 2001 sker betaling via et løntræk. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 2

33 Personalekøb 23. juli 2001 Personalekøbsordninger hos andre forretninger/butikker Brændstof Aarstiderne har indgået aftale med Hydro Texaco. Medarbejdere kan få lavet et benzinkort ved henvendelse til bogholderiet. Rabatten er 25 øre pr. liter benzin og 95 øre pr. liter diesel på listeprisen. Der er 25 pct. rabat på vask 450 kr. på 1000 liter fyringsolie. Købet fratrækkes den næste løn. Øvrige Vi har aftale med følgende: " Fitnees, Tobaksgaarden, Horsens Rabatordning i forbindelse med køb af træningskort. Henvendelse: Personaleadministrationen " ABC Biograferne, Strandkærvej, Horsens Henvendelse: Bogholderiet Aarstidernes personalehåndbog Side 2 af 2

34 Rejse- og befordringsgodtgørelse 23. juli 2001 Rejse- og befordringsgodtgørelse I forbindelse med medarbejderes udgifter til enten rejse og/eller befordring udfyldes bilag Bilaget udfyldes af medarbejderen og afleveres til nærmeste chef senest den 15. i hver måned. Nærmeste chef godkender og fremsender bilaget til lønningsbogholderiet senest den 20. i hver måned. Rejsegodtgørelse Diæter udløses ved rejser med overnatning, og som varer mere end 24 timer, og kun når der ikke rejses efter regning. Ved rejse med overnatning kan der til! fortæring og småfornødenheder udbetales 363 kr. pr. døgn, og 15 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.! logi udbetales 156 kr. pr. døgn. Hvis der rejses efter regning, skal alle udgifter dokumenteres, og vedhæftes bilag Der anvendes altid den billigste rejsemåde, der hvor det er praktisk muligt. Der findes et 10 turs togkort (Vejle Høje Tåstrup) hos sekretæren. Det undersøges pt. om det er muligt at opnå rabatter i forbindelse med overnatning på hotel. Befordringsgodtgørelse Hvis en medarbejder selv stiller bil til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbejdet hos Aarstiderne, afregnes der efter statens takster, der pt. udgør 2,76 kr. pr. km indtil km, og 1,58 kr. pr. km over km. Medarbejderen påtager selv risikoen og forsikringsansvar over bilen. Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 2