UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM"

Transkript

1 - PBA UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 31. januar 2014 F HK Danmark som mandatar for A (Advokat Mette Skou Østergård) mod Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display A/S under konkurs (Advokat Tine Benedikte Skyum) Indledning Sagens hovedspørgsmål er, om Pro Display A/S (herefter Pro Display) opsigelse af A, som skete med henvisning til 120-dages reglen i funktionærlovens 5, stk. 2, var i strid med forskelsbehandlingsloven. Pro Display er nu under konkursbehandling.

2 - 2 - Påstande HK Danmark har som mandatar for A nedlagt påstand om, at Pro Display A/S under konkurs tilpligtes til A at betale ,69 kr., subsidiært et mindre beløb fastsat af Sø-og Handelsretten, med tillæg af procesrente af ,25 kr. fra 29. maj 2005, af ,96 kr. fra den 23. december 2005 og af ,48 kr. fra 26. juni 2006 til betaling sker. Dansk Arbejdsgiverforening har som mandatar for Pro Display A/S under konkurs nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et af retten mindre beløb end påstået af HK Danmark. HK Danmarks betalingspåstand er sammensat således: Manglende løn i opsigelsesperioden 1. juni 30. september 2005, 4 måneder a ,00 kr. kr ,00 Pension 1. juni -30. juni 2005, 8,7 % af ,00 kr. kr ,01 Pension 1. juli 30. september 2005, 9,6 % af ,00 kr. kr ,24 Feriegodtgørelse i opsigelsesperioden 12,5 % af ,001 kr ,00 Godtgørelse i henhold til forskelsbehandlingslovens 7 18 måneder á ,08 kr. kr ,44 I alt kr ,69 Sagen har præjudicielt været forelagt for EU-Domstolen med henblik på besvarelse af nogle spørgsmål, som var fælles for nærværende sag og sagen F (HK som mandatar for B mod DAB). EU-Domstolen afsagde dom i sagerne (de forenede sager C-335/11 og C-337/11) den 11. april 2013.

3 - 3 - Sagsfremstilling Den 24. august 2009 afsagde Sø- og Handelsretten kendelse om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Af kendelsen fremgår bl.a.: Ved ansættelseskontrakt af 19. marts 1998, som på Pro Displays vegne var underskrevet af Frank Frandsen, blev A den 26. marts 1998 ansat hos Pro Display som kontorassistent/direktionssekretær. Af ansættelseskontrakten fremgår bl.a.: 1. De primære arbejdsopgaver bliver følgende: 1) Pasning af omstilling gerne kendskab til tysk 2) Poståbning/-omdeling 3) Sekretærfunktion primært for Frank Frandsen 4) Udfærdigelse af diverse eksportpapirer 5) Bogholderiassistance: Konterings- og indtastningsrutiner Arkivering Kassefunktionen Lejlighedsvis fakturering 6) Deltager/referent ved ledergruppemøder én gang ugentligt 7) Styring af aktivitetsplan for afdelingsledere 8) Deltager/referent ved Q-møder 9) Arrangør af diverse eksterne og interne møder 10) Indkøb af kontorartikler 11) Indkøb af diverse øl, vand, te o.a. Diverse ad hoc opgaver messer og lignende. 5. Ved sygdom mere end 14 dages varighed er funktionæren forpligtet til at fremskaffe varighedsattest indeholdende nærmere oplysninger om sygdommens forventede varighed. Under hensyn til de i 3 nævnte opsigelsesvarsler er det en aftale, at ansættelsen, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage, kan opsiges med 1 måneds varsel. Det er dog en betingelse for dette opsigelsesvarsels gyldighed, at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, og medens funktionæren endnu er syg. 8. Funktionæren er indforstået med, på [Pro Displays] forlangende at underkaste sig en helbredsundersøgelse, som i så fald vil være for [Pro Displays} regning.

4 - 4 - Den 19. december 2003 var A udsat for et trafikuheld, der medførte en piskesmældsskade. Uheldet medførte en cirka 3 ugers sygemelding, efter udløbet af hvilken A vendte tilbage til sit arbejde på fuld tid. I perioden primo januar til primo november 2004 varetog A sit arbejde alene med enkelte sygedage. Den 4. november 2004 skrev regnskabschef hos Pro Display, Niels Hjorth-Møller, følgende til Pro Displays medarbejdere: Hej Alle, Som I sikkert ved døjer A med eftervirkningerne af det piskesmæld, hun pådrog sig ved færdselsuheldet i december måned sidste år. As læge har anbefalet en sygemelding, men A ønsker at komme på sit arbejde i det omfang, hun kan holde til det. Vi har derfor aftalt en deltidssygemelding i foreløbig op til 4 uger, hvor A påregner at komme på arbejde ca. 4 timer om dagen, indtil helbredet tillader noget mere. I bedes derfor alle være behjælpelige med telefonpasning og evt. opdækning i mødelokalet, og hvad der ellers måtte komme af opgaver, som A plejer at tage sig af i den periode sygemeldingen løber. I håb om forståelse. Niels. Den 5. november 2004 blev A deltidssygemeldt (halv tid). Efter Randers kommunes godkendelse af en aftale i henhold til dagpengelovens 28 mellem A og Pro Display blev der af kommunen ydet Pro Display dagpengerefusion under As deltidssygemelding. I en af 8. januar 2005 til A med Cc til Niels Hjort-Møller skrev Frank Frandsen bl.a.: Kære A I forbindelse med vor samtale i onsdags, vil jeg som nævnt give dig dette på skrift, så du ikke er i tvivl om min holdning. Kort fortalt kom du i onsdags for at sige farvel og god weekend, da du skulle på 4 dags kursus. Jeg bad dig om at komme ind og lukke døren, hvorefter gjorde opmærksom på, det var en privat samtale og at den ikke fik nogen konsekvenser. Jeg udtrykte herefter min holdning til det moralske forkerte i at være ½ tids sygemeldt fra sit arbejde og så gennemføre et 4 dagskursus fra morgen til aften. Det var et dyrt kursus, men hvis jeg ville betale de kr. ville du droppe kurset, hvilket jeg afslog. Jeg kalder herefter på Niels, hvor jeg igen gentager min holdning. Måske du erindrer, at jeg ved den. 1. sygemelding også spurgte - hvad så

5 - 5 - med dit kursus, dropper du dette?? Du spørger herefter om jeg også ved næste kursus stadig vil have samme holdning, hvilket jeg bekræftede med: " så lang tid du er ½ tids sygemeldt og deltager i 4 dages heltidskurser vil min holdning være den samme" Da vi forelægger dette for dig afsluttes mødet med du rejser dig og udtrykker: "Det må jeg tale med min fagforening om" Jeg skal nævne for dig, at jeg har været sammen med Grafisk Arbejdsgiver Forening i anden anledning, hvor jeg forlagde dem dette møde med dig og Niels, hvortil de svarede, at det ikke kun var "amoralsk" men at de for øvrigt mente, det skulle have en konsekvens, idet det daglige arbejde og kurset synes at have samme krav til fysisk evne og koncentration. mvh Frank Den 10. januar 2005 meldte A sig syg. Den 11. januar sendte Niels Hjort-Møller en til Frank Frandsen med besked om As sygemelding, da hun havde det fysisk og psykisk dårligt efter at have været i kløerne på du og jeg onsdag den 5. januar 05. Den 14. januar 2005 sendte A sålydende til Frank Frandsen: Godmorgen Frank, Lige for en ordens skyld vil jeg lige fortælle at jeg stadig har det meget dårligt. Jeg skal til en speciallæge i Århus i dag, og er meget spændt på at høre hvad han siger til mig. Af et brev af 14. januar 2005, som Niels Hjort-Møller sendte til A, fremgik bl.a.: Hej A Efter vor telefonsamtale i dag ringede Frank og spurgte, om vi havde hørt fra dig, hvilket jeg så kunne bekræfte og jeg refererede, hvad vi havde talt om. Frank pointerede, at vi fastholder ønsket om en lægeerklæring på dit nye sygdomsforløb, idet din sygemelding indløb mandag den 10. januar 2005 kl og denne lød på, at du havde det fysisk og psykisk dårligt efter samtalen onsdag den 5. januar 2005, og at det samtidig var gået ud over dine følelser, hvorfor du ikke kunne komme på arbejde. Frank ønsker endvidere at kommentere på, at du flere gange i den forløbne uge har nævnt, at der har været rejst kritik af dit arbejde, hvilket Frank benægter skulle være sket.

6 - 6 - Frank har derimod accepteret, at der under dit sygdomsforløb har været dage, hvor du har kunnet præstere mere end andre dage grundet din sygdom, hvilket han respekterer. En af 17. januar 2005 fra A til Frank Frandsen var sålydende: Hermed som vi aftalte i morges mail vedr. mit fravær. Hej til alle! Som I jo nok alle ved har jeg det meget dårligt efter at jeg var med i et harmonikasammenstød i december 2003, som tiden er gået har jeg desværre fået det dårligere og dårligere. I fredags var jeg hos en speciallæge som desværre ikke kan sige om jeg får det bedre eller dårligere, men han kunne oplyse mig om at når man har piskesmæld og slået sin nakke som jeg har gjort, så er det naturligt at kroppen reagerer som min gør, han kan desværre ikke fortælle mig hvad jeg skal gøre for at få det bedre, men han mener at jeg må prøve mig frem. KH A Af lægeerklæring af 17. januar 2005 fremgår, at A havde konsulteret lægen den 17. januar, og at hun angav at have været uarbejdsdygtig siden den 10. januar. Uarbejdsdygtigheden var af lægen skønnet til at vare yderligere 1 måned. I en ny lægeerklæring af 23. februar 2005 fra samme læge var der henvist til samme konsultation som i den forrige lægeerklæring. Om længden af den yderligere uarbejdsdygtighed var anført: Kan ikke afgøres!. Ved brev af 21. april 2005 blev A med henvisning til 120-dages reglen i funktionærlovens 5, stk. 2, opsagt fra sin stilling med en måneds varsel til fratræden den 31. maj Brevet blev overbragt til A i forbindelse med, at hun uanmeldt var på besøg på arbejdspladsen. Lægelige oplysninger Af speciallæge Morten Krafts erklæring af 15. januar 2005 fremgår bl.a.: har jeg den 14/01/2005 undersøgt LSW, der er mig bekendt fra tidligere, idet jeg har undersøgt LSW i min konsultation den 25/06/2004 og igen den 02/11/2004. Af mine journalnotater og det ved undersøgelsen i dag oplyste og forefundne fremgår følgende: Aktuelle klager: som de har været stort set uændret i hele forløbet er som følger: 1) Smerter. LSW har smerter lokaliseret til nakken, der føles stiv, og smerterne stråler ud i skuldrene/overarmene, ligesom der er smerter mellem skulderbladene, og LSW har også smerter især i højre kæbe, men også i venstre kæbe.

7 - 7 - Smerterne i nakken er meget udtalte, og på en skala fra 0-10 er der en smerte karakteriseret ved 9. I højre kæbe er smerteintensiteten 7, og der er en murrende fornemmelse i højre kæbe og let ændret følsomhed, og LSW har smerter dag og nat. 2) Træthed LSW føler sig træt og sover dårligt. LSW vækkes af smerterne og føler sig uudhvilet. 3) Koncentrations- og hukommelsesbesvær LSW har svært ved at koncentrere sig, LSW har svært ved at huske, og LSW har svært ved at få overblik. 4)Formuleringsvanskeligheder LSW har svært ved at formulere sig og holde tråden i en samtale. 5) Lydoverfølsomhed/ lav stresstærskel/ svimmelhed LSW har en meget lav stresstærskel, og hun er blevet lydoverfølsom og har fået svimmelhed, der er tilkommet i november måned I starten optrådte svimmelheden, når LSW vendte sig i sengen, men svimmelheden er nu tiltaget, og LSW er for et par måneder siden blevet sygemeldt på halv tid, og for en uge siden er LSW blevet sygemeldt fuldtids. 6)Vanskeligheder med at klare de daglige gøremål Konklusion: det drejer sig således om en 42 årig kvinde, som har været fuldstændig rask forud for ulykkestilfældet, der fandt sted den 19/12/2003. Alle symptomerne, som nu er til stede, er kommet i tilslutning til ulykkestilfældet og i efterforløbet, og de er forårsaget af ulykken. LSW har ikke forud for ulykkestilfældet haft bestående gener, som har forværret følgerne. Der er en klar årsagssammenhæng og et forløb, som man ser efter en piskesmældslæsion. LSW kunne 3 uger efter ulykkestilfældet genoptage sit arbejde frem til 01/11/2004 på fuld tid, men efter 01/11/2004 blev LSW sygemeldt på halv tid, og nu den sidste uge har LSW været sygemeldt fuldtids på grund af den forværring, som er indtrådt, og LSW's arbejdsevne har således været aftagende i forløbet. LSW's arbejdsevne er således påvirket, og jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige i hvilket omfang, det fortsat vil være til stede. Den objektive undersøgelse har vist massive myogene forandringer og bevægeindskrænkning i halscolumna, men ingen neurologiske udfald. LSW har fortsat behov for behandling med manuel terapi af forskellig karakter. Stationærtidspunktet er ikke indtrådt, og jeg mener således ikke, at man på nuværende tidspunkt kan afslutte sagen. Den forværring, som er indtrådt, ser jeg som et udtryk for den langvarige belastning og smerterne. Fra Randers Kommunes ressourceprofil af A citeres følgende: Ud fra de lægelige akter kan ses, at der er en væsentlig funktionsnedsættelse, der indvirker negativt på arbejdsevnen. Hvor stor en indflydelse den helbredsmæssige tilstand har, er svært på det foreliggende at konkludere noget om. Det vurderes, at der er behov for en arbejdsprøvning for at få en beskrivelse af de helbredsmæssige barrierer og en vurdering af eventuelle kompensationsstrategier

8 : Arbejdsrelevante ønsker: LW er opsagt fra tidligere arbejdsplads. Oplyser, at hun har svært ved at vurdere, hvor meget hun vil kunne arbejde i fremtiden, men vil gerne beskæftige sig med noget arbejde indenfor den grafiske branche, som hun tidligere har arbejdet med. Interesseret i at indgå i arbejdsprøvningsforløb LW er meget i tvivl om, hvad hun ville kunne magte på arbejdsmarkedet. Det vurderes, at der er behov for en nærmere vurdering af LW s ressourcer og begrænsninger i forhold til fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet Status på arbejdsevne fra Jobcenter Randers. Afklaringsforløb i perioden til Jobcenter Randers skriver i deres vurdering/konklusion: Der er set en arbejdsevne svarende til ca. 8 timer pr. uge, i et langsomt tempo og i konstant alarmberedskab for at imødegå smerte. Der er set initiativ til at udvælge og løse opgaver, og det vurderes at LW gennem hele forløbet har været motiveret for at lade sig afprøve, men det vurderes også at arbejdsevnen ikke har rakt til mere end det der er set. Arbejdstiden er blevet omlagt fra at møde sidst på formiddagen til at møde om morgenen. Omlægningen af arbejdstiden havde til hensigt at udnytte LW's ressourcer bedst muligt, da hun har det bedst tidligt på dagen. Det medførte ikke forøgelse af arbejdsevnen. Flexibel mødetid har ikke ændret på arbejdsevnen. Det er forsøgt at bruge LW's NLP-Kompetencer i form af foredrag på torsdagsmøder i værkstedet, og det er forsøgt at sætte disse kompetencer i spil gennem praktikforløb ved relevante behandlere, men det vurderes, at hverken foredrag eller praktik blev til noget, fordi LW ikke magter at sætte sine kompetencer i spil Der er den 6. oktober 2005 udfærdiget lægeskøn hvor det i vurderingen skrives, at tilstanden skønnes stationær og skønnes optimalt behandlet. Der er ikke yderligere behandlingsmuligheder som afgørende vil ændre tilstanden. Med baggrund i sagens oplysninger og resultat af afklaringsforløb ved Jobcenter Randers er det min vurdering, at arbejdsevnen er nedsat i et sådant omfang, at A ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det er min vurdering at sagen skal overgå til behandling efter reglerne i pensionslovens 18. Med virkning fra den 1. juni 2006 fik A tildelt førtidspension på baggrund af en vurdering af Deres arbejdsevne. Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 5. januar 2007 blev As méngrad vurderet til 10 % og erhvervsevnetabet til 50 %. Efter en fornyet vurdering fastholdt

9 - 9 - Arbejdsskadestyrelsen sin vurdering med hensyn til méngrad, men ændrede vurderingen af erhvervsevnetabet til 65 %. Af en udskrift fra hjemmesiden fremgår, at en piskesmældsskade (whiplash) opstår ved overstrækning og forstuvning af bløddelene i halshvirvelsøjlen. Det skyldes en pludselig kraftpåvirkning af halsens og nakkens bløddele. Nogle får langvarige problemer efter en piskesmældsskade og udvikler et såkaldt whiplash syndrom. Det er en tilstand, som man i dag fortsat diskuterer årsagen til. Det skyldes, at man ikke ved, om dette syndrom skyldes fysiske, psykiske, eller sociale eller kulturelle årsager. Det er kun ganske få procent, som får langvarige følger efter en piskesmældsskade. Chancen for, at man kommer sig fuldstændig, er god. Forklaringer A har forklaret, at hun efter 10. klasses afgangseksamen bl.a. har arbejdet som salgskonsulent og som kontorassistent, inden for hvilket område hun er udlært. Hendes arbejdsopgaver hos Pro Display svarede nogenlunde til beskrivelsen i ansættelseskontrakten. Hendes primære opgave var at passe receptionen, hvilket indebar at besvare telefoner og tage imod gæster. Hun havde et head-set til rådighed, som hun benyttede. Dette gjorde, at hun kunne gå rundt, men hun sad det meste af tiden foran computeren for at passe de opgaver, som hun havde sideløbende, blandt andet at taste løn til medarbejderne i produktionen, bogføre, kontere fakturaer mv. Hun havde et net, hvor alle i virksomheden kunne lægge opgaver til hende. Det meste kom fra Niels Hjort-Møller. Hun havde ingen indflydelse på mængden af de arbejdsopgaver, som blev lagt til hende i nettet, og det var forskelligt, hvor meget de fyldte. Hvor meget hun nåede, afhang af antallet af opringninger og besøg. Inden trafikuheldet fungerede hendes arbejdsdag fint, og dagen var fyldt ud. Da hun efter ulykken vendte tilbage til arbejdet, troede hun, at hun ville få det bedre. Hun sætter en stor ære i at passe sit arbejde ordentligt, og det kunne måske være svært at se, at hun ikke fungerede, men det gik ikke godt. Hun kontaktede en læge, der sagde, at hun skulle passe bedre på sig selv, men at hun måtte prøve sig frem. Hun fik det værre og værre, sov dårligt om natten, følte sig træt og stresset, mistede sit humør, og arbejdsbyrden føltes tungere. Hun blev svimmel, når hun sad ved skærmen. Hun gik til undersøgelser og behandlinger, men på et tidspunkt kunne hun mærke, at det ikke rigtigt gik længere. Hun opsøgte sin læge i november Han syntes, at hun skulle fuldtidssygemeldes, men det var hun meget betænkelig ved. Han foreslog så en 28-aftale med Pro Display, som kunne muliggøre en deltidssygemelding, og dette kom i stand. De øvrige på arbejdspladsen var godt klar over, at hun havde det skidt. Selvom hun forsøgte at holde facaden og af hensyn til sine repræsentative funktioner at have en ordentlig fremtoning, kunne man se på hende, at hun havde det skidt. Hun fortalte om sine lægebesøg og sine tandlægekonsultationer, som skyldtes, at

10 hun havde flækket nogle tænder i forbindelse med uheldet. Hun gav også udtryk for det, når hun havde en dårlig dag, og hun nævnte, at hun ikke magtede det hele. Da hun kom på deltid, udførte hun de samme arbejdsopgaver som tidligere. Hun passede receptionen og fik fortsat opgaver lagt i nettet, f.eks. lønregistreringer og bogholderiopgaver. Hun nåede, hvad hun kunne, og hun gjorde, når bunkerne voksede, også opmærksom herpå, når hun ikke kunne nå det hele. Niels Hjort- Møller beholdt nogle ting selv, men påpegede ind imellem ting, som hun ikke havde nået. Hun fik ingen hjælp til sine arbejdsopgaver. Der blev ikke holdt møder eller talt om, hvorvidt der kunne gøres noget for hende. Det blev aldrig nævnt, at hun evt. kunne overgå til en flexordning. Det var heller ikke i sig selv nogen løsning at gå på delt tid. Så skal man bare nå det hele på den halve tid. Det blev bare sagt, at hun jo måtte lave det, hun kunne nå. Det havde gjort en forskel, hvis hun med ledelsen havde sat sig ned og fået struktur på, hvad hun i situationen kunne påtage sig. Hun havde behov for i en periode at komme væk fra receptionen, hvor man er meget i fokus, og hvor man skal være smilende og veloplagt. Det gjorde hun opmærksom på. Hun er sikker på, at det ville have hjulpet hende, hvis hun var blevet flyttet til salgsafdelingen, hvor der på et tidspunkt var en ledig stilling. I perioden fra medio januar 2005 og frem til afskedigelsen blev hun ikke kontaktet af nogen fra virksomheden. Kontakten til arbejdspladsen skete ved de s, hun sendte, hvor hun fortalte, hvordan det gik med hende. Hun blev bedt om at indsende lægeerklæringer med en bemærkning om, at nu måtte hun se at få det bedre, idet hun er værd at vente på. Spørgsmålet om at anvende 120-dages reglen blev aldrig bragt på bane. Den 21. april 2005 besluttede hun, at hun ville tage ud og hilse på i virksomheden. Hun havde ikke været udenfor døren i nogen tid og så frem til besøget. Da hun ankom, opstod der pludselig en masse aktivitet. Hun ventede på, at Frank Frandsen, der havde lukket dør, skulle blive ledig. Han kom ud, spurgte til, hvordan hun havde det, hvortil hun svarede, at hun ikke havde det supergodt, men at hun da var kommet på besøg i dag. Frank hidkaldte herefter Niels Hjort- Møller, hvorefter hun fik overrakt sin opsigelse. Efter sin fratræden har det været en hård tid med arbejdsprøvning m.m. Hun har ikke haft lønnet arbejde, men håber fortsat på at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Hvis man hos Pro Display havde taget vare på hende, havde hun været på arbejdsmarkedet i dag, men ikke på fuld tid. Hun kan ikke sidde ved en skærm i fire timer, men der er en række arbejdsopgaver, hun ville kunne bestride. Arbejdspladsens indretning ville have betydet noget, fx hvis hun havde haft mulighed for at stå op. Hun føler sig handicappet, da hun ikke kan det, hun kunne engang. Hun kan godt ind imellem også have en dag, hvor hun føler sig som den gamle A igen.

11 Da hun blev fuldtidssygemeldt, skyldtes det, at hun havde fået det værre, og sygemeldingen havde intet at gøre med den diskussion, hun havde med Frank Frandsen om kurset. Kommunen anbefalede hende at tage kurset, som var et i et længere forløb, og som havde med personlig udvikling at gøre med elementer af terapi. Frank Frandsen har forklaret, at han er administrerende direktør og medejer af Pro Display, der har ca. 35 ansatte. Virksomheden producerer displays for bl.a. Lego og til butikker som Illum og Magasin du Nord. Han kender A tilbage fra ungdomstiden i Langå, og hun har fulgt ham de sidste tre arbejdspladser. De har været venner privat. A blev primært ansat til at passe omstillingen. Hun deltog endvidere i tilrettelæggelsen af vidnets møder. Hendes øvrige arbejdsopgaver havde hun sammen med Niels Hjort-Møller, bl.a. registrering af løn og fakturering. De referentopgaver, som er nævnt under pkt. 6 og 8 i ansættelseskontraktens stillingsbeskrivelse, udførte hun i starten, men de faldt senere bort. A refererede primært til Niels Hjort-Møller. Hun var en meget dygtig receptionist og god til at modtage kunder. Efter ulykken havde A gode og dårlige dage, men det var en helt anden A, der kom tilbage. Hun ydede ikke det samme og fik det dårligere og dårligere gennem 2004, hvilket var tydeligt at se, og hvilket hun også selv gav udtryk for. Hun havde ondt i skuldre og nakke og også i kæben og tænderne. Han og Niels Hjorth-Møller var enige om, at hun skulle skånes, og Niels sendte derfor en e- mail til medarbejderne om, at de skulle tage hensyn til A. De vurderede hendes situation fra dag til dag. Fra november og året ud sagde han til A, når de mødtes om morgenen, at hun skulle aftale med Niels, hvad hun kunne klare den pågældende dag, men at hun primært skulle tage sig af omstillingen. Der kunne være tryk på mht. de arbejdsopgaver, som lå i As bakke, men han er sikker på, at Niels Hjort-Møller tog højde herfor. A havde, siden de fik ny omstilling i 2001, haft head-set til rådighed, og det brugte hun også. A gav ikke udtryk for andre behov. Hun sagde, at hun på dårlige dage havde svært ved at sidde ved computeren, og hun fik så den besked, at hun kunne gå sig en tur rundt i virksomheden. Hun blev fritaget for at tage de store pakker i posten. Han husker ikke, om dette skete før november Der blev ikke lavet noget på skrift om ændring af As arbejde. Det blev ikke drøftet, om A kunne have behov for hjælpemidler, idet det var hans opfattelse, at dette ikke var tilfældet. Deltidssygemeldingen gav ikke anledning til overvejelser med hensyn til, hvordan hun atter kunne komme på fuld tid, og der blev heller ikke taget initiativ til at vurdere, hvordan hun kunne komme tilbage på arbejdspladsen efter fuldtidssygemeldingen. Der fandtes ikke jobs i virksomheden, som var mindre belastende end det, A havde i forvejen. Han kan bekræfte, at han flere gange har sagt til A du er værd at vente på. Allerede i forbindelse med As kursus den november 2004 havde han sagt til A, at han havde det moralsk dårligt med, at hun tog på heldagskursus, når

12 hun var deltidssygemeldt. Han gav udtryk for det samme den 5. januar A sagde, at hvis han ville betale de kr., ville hun aflyse kurset. Niels Hjort- Møller kom til stede, og A sagde, at hun ville gå til sin fagforening. Den 8. januar ringede hun og meldte sig syg, idet hun gav udtryk for, at hun havde det fysisk og psykisk dårligt. Der var vist ingen kontakt til A frem til opsigelsen. De havde været opmærksomme på As seneste lægeerklæring, som var uden tidsbegrænsning. Allerede før A kom på besøg den 21. april 2005, havde ledelsen overvejet en afskedigelse efter 120-dages reglen, og de havde været i kontakt med Grafisk Arbejdsgiverforening herom. De talte med A den 21. april. A mente ikke, at hun kunne komme tilbage foreløbig. Hun fik derefter overbragt sin opsigelse, som var blevet skrevet, lige før hun ankom. Hvis hun havde givet udtryk for, at hun havde det bedre, var hun ikke blevet afskediget. Virksomheden har ikke opsagt andre medarbejdere efter 120 dages reglen. Niels Hjorth-Møller har forklaret, at han i perioden var regnskabschef i Pro Display. Han er i dag ansat som økonomi- og regnskabschef i anden virksomhed. Hos Pro Display havde han også omstillingen under sig, og han var nærmeste overordnede for A, der havde en blækspruttestilling. Hun passede omstilling og reception og tog således imod virksomhedens gæster. Dette udgjorde ca. 40 % af hendes arbejde. Derudover havde hun diverse bogholderimæssige opgaver, faktureringer, posteringsopgaver, lønbehandling og statistikopgaver. Da hun i januar 2004 kom tilbage efter ulykken, klagede hun nogle dage over hovedpine og nakke- og kæbesmerter, men umiddelbart kunne hun udføre de samme funktioner som før. Hendes gener tiltog. Især fra sommerferien og til deltidssygemeldingen i november fik hun det værre, og der var ting, hun ikke kunne klare. Der blev etableret en deltidssygemelding i november måned. A ville meget nødigt sygemeldes på fuld tid. Vidnet sendte en den 4. november for at opfodre til, at man hjalp til i forbindelse med As sygemelding. Det er nok den eneste mail, han har sendt. En ændring efter sygemeldingen var, at man selv skulle dække bord til møder. Virksomheden er meget uformel, og der blev ikke nedfældet noget på skrift. Vidnet medgiver, at der i perioder var rigeligt i As bakke. Hvis A nævnte og det gjorde hun ind imellem at der var noget, hun ikke kunne nå, tog vidnet det selv senere på dagen. I deltidssygemeldingsperioden har vidnet ikke bebrejdet A, hvis der var noget, hun ikke nåede. Lønninger og fakturering var hele tiden prioriteret højt til A, mens hun bedre kunne lade kassekladden ligge. A kunne godt føle sig presset, idet hun var yderst samvittighedsfuld. Men hun kunne også godt sige fra, når hun havde det skidt.

13 Det har aldrig været på tale at ændre As funktioner eller at lave særlige forholdsregler for hende. Han mener, at der var noget snak om, at A skulle flyttes til salgsafdelingen, men han husker ikke detaljerne i det. Vidnet så fuldtidssygemeldingen som et resultat af samtalen om hendes kursusdeltagelse. Han tog ikke kontakt til hende efter sygemeldingen, idet han havde lært på Grafisk Arbejdsgiverforenings kurser, at det skal man afholde sig fra. Da A blev fuldtidssygemeldt, tog en pige fra lageret telefonen halvdelen af dagen. I øvrigt tog de andre medarbejdere telefoner. Vidnet var med, da A fik overbragt sin opsigelse i forbindelse med, at hun uanmeldt var på besøg i virksomheden den 21. april Frank Frandsen spurgte til, hvordan A havde det, og A havde svaret, at det ikke gik bedre, og at specialisten ikke havde kunnet sige noget. Det var vidnet, der havde haft kontakten til Grafisk Arbejdsgiverforening om optællingen af de 120 dage. Opsigelsesskrivelsen var skrevet, før A dukkede op. Hvis opsigelsen ikke var blevet afleveret, skulle en af dem være taget ud til hende med den. Parternes synspunkter HK Danmark som mandatar for A har anført, at handicaprelateret sygdom ikke kan tælle med i de 120 dages sygefravær efter funktionærlovens 5, stk. 2. En opsigelse af en handicappet, som ikke er blevet tilbudt kompensationsforanstaltninger efter forskelsbehandlingslovens 2a, vil være diskriminerende. Det er ikke den ansattes risiko, at en arbejdsgiver ikke har overholdt sine forpligtelser efter 2a. Det må også være arbejdsgiverens risiko, at den ansatte i givet fald ville kunne vende tilbage til sin stilling, hvis mulighederne herfor ikke er blevet undersøgt. I det foreliggende tilfælde blev der ikke indhentet en varighedserklæring, selvom en sådan var omtalt i ansættelseskontrakten. Ej heller blev der foranstaltet en helbredsundersøgelse (ansættelseskontraktens 8). Forskelsbehandlingslovens formål er at beskytte ansatte, der er omfattet af loven, mod diskrimination og sikre deres forbliven på arbejdsmarkedet. Hvis det lægges til grund, at en ansat er handicappet i lovens forstand, er det opgaven at finde egnede kompensationsforanstaltninger. Loven er en særlov mod diskrimination, som giver en ret til at kræve passende foranstaltninger. Fejler arbejdsgiveren på dette punkt, udløses en godtgørelse til den ansatte. Personkredsen, der er omfattet af loven, er alle, der har en funktionsnedsættelse, der udløser et kompensationsbehov. Det skal med andre ord først fastslås, om personen har et handicap; derefter skal spørgsmålet om kompensationsmuligheder vurderes. Det gøres gældende, at A var handicappet, således som dette begreb må forstås efter forskelsbehandlingsloven. Som det fremgår af EF-domstolens dom af 11. juli

14 i sag C-13/05 (Navas) præmis 44, skal der sondres mellem sygdom og handicap. Der skal ved anvendelsen af forskelsbehandlingsloven derfor ske en afgrænsning i forhold til dem, der er ramt af sygdom. Om betegnelserne handicap og funktionsnedsættelse henvises til De Forenede Nationers Standardregler om Lige muligheder for handicappede fra 1994, som indgik som forarbejder til ligebehandlingsdirektivet. Handicapbegrebet skal ses relativistisk i forhold til kompensationsbehovet. Der findes ingen stige-definition. Der henvises yderligere til tillægsprotokollen for FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, præambel pkt. e), som omtaler handicap som et begreb under udvikling og som et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. A, som ubestrideligt var en samvittighedsfuld og dygtig medarbejder, kunne ikke længere klare det, som hun kunne før trafikuheldet, hvilket gjorde, at hun selv følte sig handicappet. Efter sin egen forklaring havde hun svært ved at sidde længere tid ved en computerskærm, ligesom hun havde problemer med at passe receptionen. Hendes oplysninger om smerter, koncentrationsbesvær, træthed, svimmelhed etc. er klart underbygget ved de lægelige oplysninger, fx speciallæge Morten Krafts erklæring af 15. januar Når det yderligere tages i betragtning, at Randers Kommunes ressourceprofil vedr. den 20. september 2005, hvor der tales om, at det ud fra lægelige oplysninger kan ses, at der er en væsentlig funktionsnedsættelse, der indvirker negativt på arbejdsevnen., og at Arbejdsskadestyrelsen vurderede As erhvervsevnetab til 65 %, er det utvivlsomt, at A havde en sådan funktionsnedsættelse, som er en forudsætning for, at anvendelse af forskelsbehandlingsloven kan komme på tale. Det er endvidere klart, at As funktionsnedsættelse affødte et kompensationsbehov. A, der kun lige akkurat klarede arbejdet frem til november 2004, tog selv initiativ til en 28-ordning, der gjorde, at hun kunne forblive i sin stilling. Arbejdsgiveren kunne have taget initiativ til ændringer i de fysiske indretninger eller til, at A, evt. i kombination med ændrede arbejdstider, blev overflyttet til andre arbejdsopgaver. Særlig om spørgsmålet om deltid bemærkes, at Vestre Landsrets to domme, B , afsagt den 1. oktober 2007, og UfR V, er forkerte i deres argumentation, som savner enhver form for støtte. Der henvises herom til Mogens Wiederholt, Juristen, nr. 7, 2008, side 205 ff. Der henvises endvidere til Sø- og Handelsrettens dom af 2. april 2009 i sagen F Den opregning af afhjælpningsforanstaltninger, som fremgår af betragtning 20 til ligebehandlingsdirektivet, er alene eksempler, og der kan ikke sluttes modsætningsvis. Der kan efter bevisførelsen ikke være tvivl om, at A var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen. Hertil kom, at det lå A meget på sinde at bevare sin tilknytning til sin arbejdsplads. Dette viste sig også ved, at hun den 21. april 2005 tog på besøg på arbejdspladsen, hvor hun så modtog sin afskedigelse. Ved at være disponibel til en deltidsstilling er man at anse for disponibel i direktivets forstand.

15 Efter As sygemelding i januar 2005 var der ingen kontakt mellem parterne. Arbejdsgiveren tog, selvom man var fuldt bekendt med årsagen til As fravær, ingen initiativer i så henseende, og man gjorde intet for at undersøge mulighederne for at iværksætte foranstaltninger. Der blev ikke lavet en plan for A. Der kom intet på skrift. Et sådant manglende initiativ er arbejdsgiverens egen risiko, og arbejdsgiveren har under sådanne omstændigheder ikke løftet sin bevisbyrde efter forskelsbehandlingslovens 2a, herunder med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt en foranstaltning ville være en uforholdsmæssig stor byrde for virksomheden. En godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens 7, bør udmåles under indtryk af niveauet i graviditetssagerne og dermed til ikke under 9 måneders løn. Der henvises til Ligestillingsnævnets afgørelse 8/2007 (9 måneders løn). En godtgørelse efter funktionærlovens 2 B kan efter As anciennitet og sagens øvrige omstændigheder passende fastsættes til 3 måneders løn. Pro Display kan ikke modregne i de sygedagpenge, som A har oppebåret. Der er intet grundlag for at bestemme forrentning fra et senere tidspunkt, som anført af Dansk Arbejdsgiverforening. Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display har anført, at lønmodtageren har bevisbyrden for, at den pågældende kan anses for handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Forståelsen af begrebet handicap må være, som det er beskrevet i forarbejderne til loven: der må kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation. Vestre Landsrets to domme, der er nærmest enslydende på dette punkt, må antagelig læses sådan, at nedsat tid ikke kan anses for et relevant kompensationsbehov. Det kompensationsbehov, som er indeholdt i ovennævnte definition, kan altså ikke bestå i nedsat tid. Det bestrides ikke, at A havde de beskrevne følger efter trafikuheldet i december Det er imidlertid ikke indlysende, at følgerne, om hvis varighed man på opsigelsestidspunktet ikke var klar over, kan karakteriseres som et handicap. Arbejdsgiveren oplevede næppe A som handicappet. Hun havde gode og mindre gode dage. Det gøres hertil gældende, at HK må kunne pege på, hvilke kompensationsforanstaltninger der kunne komme på tale. Nedsat arbejdstid er som anført efter dommene fra Vestre Landsret ikke en relevant foranstaltning. Pro Display gjorde, hvad der med rimelighed kan forlanges. Medarbejderne blev orienteret via om As problemer og opfordret til at hjælpe. Det blev sagt flere gange til hende, at hun blot skulle nå det, hun kunne. Der er ikke grundlag for at mene, at der blev lagt pres på hende, eller at hun blev udsat for kritik. Her-

16 til kommer, at hun var i stand til at sige til og fra. Der var ikke grund til at holde formelle møder eller udarbejde oversigter eller planer. Hun efterspurgte ikke andre hjælpemidler end dem, som hun havde til rådighed. Pro Display accepterede i realiteten deltid ved at indgå en aftale, der muliggjorde deltidssygemelding. Som det fremgår af betragtning 17 til direktivet, er det en forudsætning, at den pågældende arbejdstager kan anses for kompetent, egnet og disponibel til at udføre væsentlige funktioner i forbindelse med stillingen. Det gøres gældende, at A ikke opfyldte disse kriterier. Som efterforløbet viste, endte det efter arbejdsprøvning med, at A blev førtidspensioneret, og at hun blev anset for kun at kunne arbejde 8 timer om ugen. Det vidste man ganske vist ikke på opsigelsestidspunktet, men det viste forløbet, og der er ikke belæg for at laste Pro Display, at tingene udviklede sig, som de gjorde. Det bestrides, at A er blevet forskelsbehandlet, jf. forskelsbehandlingslovens 7a. Det er for at bringe formodningsreglen i anvendelse - ikke tilstrækkeligt at henvise til, at A blev afskediget, når situationen i øvrigt var den, at ånden og holdningen hos Pro Display var at hjælpe, hvor man kunne. As afskedigelse efter 120-dages reglen er udtryk for, at hun er blevet behandlet på lige fod med alle andre, der opsiges efter denne regel. Det lige er behandlet lige. Hvis det antages, at regelen er udtryk for forskelsbehandling, er der tale om indirekte forskelsbehandling, jf. forskelsbehandlingslovens 1, stk. 3. I den forbindelse gøres det gældende, at reglen må anses for objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne må anses for nødvendige og hensigtsmæssige. Baggrunden for opsigelsen var lægeerklæringen af 23. februar 2005, der var ubegrænset, og As eget udsagn den 21. april om, at hun ikke kunne starte igen. Der kan ikke stilles krav om indhentelse af en varighedsattest. Hvis retten måtte mene, at 120-dages regelen ikke kunne anvendes, skulle A ikke være opsagt med en måned varsel, men med 5 måneders varsel, og så skulle hun, som det fremgår af HK s påstand, have haft ,25 kr. i løn. Det henstilles til Sø- og Handelsretten at tiltræde, at der som modregning fratrækkes de ,- kr., som A har oppebåret i dagpenge, idet kommunen næppe tænker på at kræve beløbet tilbage efter den lange tid, der er medgået. Efter den foreliggende retspraksis og idet det gøres gældende, at der ikke kan sammenlignes med ligebehandlingssagerne, bør et godtgørelsesniveau fastsættes til 3 måneders løn. Godtgørelse efter funktionærlovens 2 B kommer ikke på tale, hvis anvendelse af 120-dages reglen har været i orden. Der henvises til dommen i UfR H. Efter omstændighederne bør en forrentning først finde sted på et senere tidspunkt end påstået.

17 Ved kendelsen bestemte Sø- og Handelsretten, at der skulle ske forelæggelse for EU- Domstolen af spørgsmålet om foreneligheden mellem reglen i funktionærlovens 5, stk. 2, og de rettigheder, som det med direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 er tilsigtet at yde handicappede personer, samt om spørgsmålet om, hvorvidt nedsat arbejdstid er en foranstaltning, som en arbejdsgiver efter forskelsbehandlingslovens 2a og beskæftigelsesdirektivets art. 5, kan have pligt til at iværksætte. Retten afviste at imødekomme HK Danmarks begæring om forelæggelse af nogle spørgsmål i relation til begrebet handicap. Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display kærede Sø- og Handelsrettens kendelse til Højesteret med påstand om, at der tillige blev stillet spørgsmål om betydningen af et kompensationsbehov bestående i en nedsættelse af arbejdstiden i relation til forståelsen af begrebet handicap i direktiv 2000/78/EF. Ved kendelse den 7. maj 2010 bestemte Højesteret, at der i forbindelse med Sø- og Handelsrettens forelægges af spørgsmål for EU-Domstolen tillige skulle stilles spørgsmål om forståelsen af handicapbegrebet i direktiv 2000/78/EF. Højesteret bemærkede bl.a., at Sø- og Handelsrettens udtalelse i den påkærede kendelse af 24. august 2009 om handicapbegrebet måtte anses for et led i en procesledende beslutning og ikke kunne anses for en retskraftig afgørelse. Den 29. juni 2011 afsagde Sø- og Handelsretten kendelse i begge sager, hvor EU-Domstolen blev anmodet om at tage stilling til følgende spørgsmål: Spørgsmål 1 a. Vil enhver person, som på grund af fysiske, mentale eller psykiske skader ikke kan eller kun i begrænset omfang kan udføre sit arbejde i en periode, der opfylder kravet til længden af perioden som anført i præmis 45 i Domstolens Dom i sag C-13/05 ( Navas ), være omfattet af begrebet handicap i direktivets forstand? b. Kan en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret uhelbredelig sygdom, være omfattet af begrebet handicap i direktivets forstand? c. Kan en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret forbigående sygdom, være omfattet af begrebet handicap i direktivets forstand?

18 Spørgsmål 2 Skal en varig funktionsnedsættelse, som ikke afføder behov for særlige hjælpemidler eller lignende, og som alene eller i væsentligste består i, at den pågældende person ikke er i stand til at arbejde på fuld tid, anses for et handicap i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i Rådets direktiv 2000/78/EF? Spørgsmål 3 Er reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger, der er omfattet af artikel 5, i Rådets direktiv 2000/78/EF? Spørgsmål 4 Er Rådets direktiv 2000/78/EF til hinder for at anvende en national lovbestemmelse, hvorefter en arbejdsgiver har ret til at opsige en medarbejder med et forkortet varsel, når medarbejderen har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder, over for en medarbejder, der må anses for handicappet i direktivets forstand, når a. fraværet er forårsaget af handicappet? eller b. fraværet skyldes, at arbejdsgiveren ikke har iværksat de foranstaltninger, der under hensyn til de konkrete behov er hensigtsmæssige for at give en person med handicap adgang til at udøve sin beskæftigelse? Af EU-Domstolens dom af 11. april 2013 (de forenede sager C-335/11 og C-337/11) fremgår bl.a.: International ret [3] I De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, som blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009, er følgende anført i præamblens litra e): *De i denne konvention deltagende stater+ anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsmæssige og omgivelsesbestemte barrierer, som hindrer deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre. [4] Denne konventions artikel 1 har følgende ordlyd:

19 Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Ifølge nævnte konventions artikel 2, fjerde led, betyder rimelig tilpasning nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. EU-ret Dansk ret Tvisterne i hovedsagerne og de præjudicielle spørgsmål Om de præjudicielle spørgsmål Indledende bemærkninger Det første og andet spørgsmål [ 38]Henset til de i denne doms præmis anførte betragtninger skal begrebet handicap forstås således, at det omfatter en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med de andre arbejdstagere. [39]Det fremgår desuden af FN-konventionens artikel 1, stk. 2, at den fysiske, psykiske, intellektuelle eller sensoriske funktionsnedsættelse skal være langvarig. [41] Det skal følgelig fastslås, at hvis en helbredelig eller uhelbredelig sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og hvis denne begrænsning er af lang varighed, kan en sådan sygdom henhøre under begrebet handicap som omhandlet i direktiv 2000/78. [42] Derimod er en sygdom, som ikke medfører en sådan begrænsning, ikke omfattet af begrebet handicap som omhandlet i direktiv 2000/78. Sygdom i sig selv kan nemlig ikke anses for en grund, der sidestilles med de grunde, der er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling i direktiv 2000/78 [43] Den omstændighed, at den berørte person kun kan udføre sit arbejde i begrænset omfang, er ikke til hinder for, at denne persons helbredstilstand henhører under begrebet handicap. I modsætning til det af DAB og Pro Display anførte indebærer et handicap ikke nødvendigvis en fuldstændig udelukkelse fra at få et arbejde eller fra arbejdslivet.

20 [ 44] Det bemærkes i denne henseende, at begrebet handicap, således som det følger af denne doms præmis 38, skal forstås således, at det omfatter en gene for udøvelsen af en erhvervsmæssig aktivitet, og ikke som anført af DAB og af Pro Display, således, at det er umuligt at udøve en sådan aktivitet. Helbredstilstanden for en handicappet person, som er i stand til at arbejde, om end kun på deltid, kan derfor henhøre under begrebet handicap. En fortolkning som den af DAB og Pro Display foreslåede ville i øvrigt være uforenelig med målet med direktiv 2000/78, som bl.a. er, at en handicappet person kan få adgang til beskæftigelse eller til at udøve den. [45] Desuden afhænger konstateringen af, at der foreligger et handicap, ikke af karakteren af tilpasningsforanstaltningerne, såsom anvendelsen af specielt udstyr. Det skal i denne forbindelse fastslås, at definitionen af begrebet handicap som omhandlet i artikel 1 i direktiv 2000/78 går forud for fastsættelsen og vurderingen af de hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger i henhold til direktivets artikel 5. Det tredje spørgsmål [55] Eftersom 20. betragtning til direktiv 2000/78 og FN-konventionens artikel 2, fjerde led, for det første omfatter foranstaltninger, som ikke blot er materielle, men også organisatoriske, og eftersom termen arbejdsmønster for det andet skal forstås som den rytme eller det tempo, hvori arbejdet udføres, kan det ikke udelukkes, at en nedsættelse af arbejdstiden kan udgøre en af de tilpasningsforanstaltninger, der er omhandlet i dette direktivs artikel 5. [56] Det bemærkes i øvrigt, at den opregning af passende foranstaltninger med henblik på at tilpasse arbejdspladsen til en handicappet person som er indeholdt i 20. betragtning til direktiv 2000/78, ikke er udtømmende, og en nedsættelse af arbejdstiden kan følgelig, selv hvis den ikke er omfattet af begrebet arbejdsmønstre, anses for en tilpasningsforanstaltning som omhandlet i dette direktivs artikel 5 i tilfælde, hvor en nedsættelse af arbejdstiden gør det muligt for arbejdstageren at kunne fortsætte med at udøve sin beskæftigelse i overensstemmelse med formålet i nævnte artikel [57] Det bemærkes dog, at direktiv 2000/78 ifølge 17. betragtning hertil hverken kræver ansættelse, forfremmelse eller fortsat ansættelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling, med forbehold af forpligtelsen til i rimeligt omfang at foretage tilpasninger af hensyn til personer med handicap, herunder en eventuel nedsættelse af disse personers arbejdstid. [58] I øvrigt bemærkes, at de tilpasninger, som handicappede personer kan gøre krav på, i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 5 skal være rimelige i den forstand, at de ikke må udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren. [59] I hovedsagerne tilkommer det derfor den nationale ret at vurdere, om en nedsættelse af arbejdstiden som en tilpasningsforanstaltning udgør en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiverne. [60] Således som det fremgår af 21. betragtning til direktiv 2000/78, bør der herved navnlig tages hensyn til de finansielle og andre omkostninger, der er forbundet hermed, samt til virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentlige tilskud eller anden støtte.

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

DOM. HK Danmark som mandatar for. (Advokat Mette Skou Østergård) mod. Pro Display A/S under konkurs. (Advokat Tine Benedikte Skyum)

DOM. HK Danmark som mandatar for. (Advokat Mette Skou Østergård) mod. Pro Display A/S under konkurs. (Advokat Tine Benedikte Skyum) DOM Afsagt den 31. januar 2014 F-13-06 HK Danmark som mandatar for A (Advokat Mette Skou Østergård) mod Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display A/S under konkurs (Advokat Tine Benedikte

Læs mere

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN 24.4.2013 EU-domstolen har taget stilling til, hvordan begrebet handicap skal afgrænses over for

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning

Læs mere

Arbejds- og ansættelsesret

Arbejds- og ansættelsesret Arbejds- og ansættelsesret Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Advokat Morten Ulrich 2 Handicap-begrebet - definition (1) De forenede sager C-335/11 og C-337/11 samt sag C-13/05 En begrænsning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. maj 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. maj 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. maj 2010 Sag 283/2009 Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display A/S under konkurs (advokat Helge Werner) mod HK Danmark som mandatar for A (advokat

Læs mere

Nye domme om sygdom og handicapbegrebet

Nye domme om sygdom og handicapbegrebet Nye domme om sygdom og handicapbegrebet Ved partner Morten Ulrich Uddannelsesdagen 2014 2 Handicap-begrebet - definition (1) De forenede sager C-335/11 og C-337/11 samt sag C-13/05 En begrænsning som følge

Læs mere

1 Praksis vedrørende funktionærlovens 2a måske i strid med EU-retten. 2 Godtgørelse på kr. 250.000 for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven

1 Praksis vedrørende funktionærlovens 2a måske i strid med EU-retten. 2 Godtgørelse på kr. 250.000 for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven Indhold 1 Praksis vedrørende funktionærlovens 2a måske i strid med EU-retten 2 Godtgørelse på kr. 250.000 for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven 3 Epilepsi var ikke et handicap 4 Deltidssygemelding

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. juni 2015 Sag 25/2014 (2. afdeling) Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display A/S under konkurs (advokat Tine Benedikte Skyum) mod HK Danmark som mandatar

Læs mere

Ansættelses- og arbejdsret EU-ret 2 - Personspørgsmål 3.

Ansættelses- og arbejdsret EU-ret 2 - Personspørgsmål 3. Pligten til at foretage tilpasninger efter forskelsbehandlingsloven ikke tilsidesat. 120-dages-reglen kunne anvendes i forbindelse med opsigelse af en handicappet funktionær. Ansættelses- og arbejdsret

Læs mere

Handicap - tilpasningsforpligtelsen

Handicap - tilpasningsforpligtelsen Handicap - tilpasningsforpligtelsen Advokat Finn Schwarz 18. april 2013 Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

KENDELSE. Sagen blev mundtligt forhandlet den 24. februar 2011 med højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen som nævnsformand og opmand.

KENDELSE. Sagen blev mundtligt forhandlet den 24. februar 2011 med højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen som nævnsformand og opmand. i Afskedigelsesnævnets sag nr.:20100925 3F for A mod Køge Bugt Ejendomsservice A/S Uoverensstemmelsen KENDELSE Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede Køge Bugt Ejendomsservice A/S s afskedigelse

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Ole Andersen-dommen EU-domstolen afsagde dom den 12. oktober 2010 i sagen C-499/08 Ole Andersen.

Læs mere

Vigtigt at vide om sygdom

Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom indeholder en gennemgang af nogle problemstillinger, som du skal være opmærksom, hvis du har sygemeldte medarbejdere. Syge medarbejdere vil ofte kunne

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 13. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 13. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 13. juni 2013 Sag 250/2011 (1. afdeling) Advokat A (selv) mod HK/Danmark som mandatar for B (advokat Mette Østergård) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten

Læs mere

O P M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E O P M A N D S K E N D E L S E af 3. november 2011 i faglig voldgiftssag FV 2011.0120: Fødevareforbundet NNF (advokat Martin Juul Christensen) mod Jutland Meat A/S (advokat Anders Worsøe) - 2 - INDLEDNING

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 11. april 2013 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 11. april 2013 * DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 11. april 2013 *»Socialpolitik De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap direktiv 2000/78/EF ligebehandling med hensyn til beskæftigelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 08.04.2014 OPSIGELSE EFTER 120 DAGES- REGLEN PÅ DEN 120. SYGEDAG VAR USAGLIG 8.4.2014 Vestre Landsret har fastslået, at opsigelse med forkortet varsel efter 120 dages-reglen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014 Sag 248/2012 (2. afdeling) Teknisk Landsforbund som mandatar for A (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Lønmodtagernes Garantifond (advokat Yvonne Frederiksen)

Læs mere

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. november 2013 Sag 185/2010 (1. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Nyhedsbrev. Arbejds- & Ansættelsesret. Sygdom og handicap

Nyhedsbrev. Arbejds- & Ansættelsesret. Sygdom og handicap Nyhedsbrev Arbejds- & Ansættelsesret Sygdom og handicap Indledning Det seneste år er der gennemført en væsentlig lovændring vedrørende medarbejderes sygdom og ikke mindst afsagt en række centrale domme

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 Sag 393/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 311/2012 (1. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Jacob Sand) mod Y Kommune (advokat Yvonne Frederiksen) I tidligere instans er

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 30.05.2016 FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN VAR IKKE OVERTRÅDT VED OPSIGELSE AF MEDARBEJDER DER PASSEDE SIT HANDICAPPEDE BARN Kontakt Marianne Granhøj Partner Direkte: +4538774680

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 42/2016 CO-industri som mandatar for A (advokat Nicolai Westergaard) mod Beskæftigelsesministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) CO-industri

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 Sag 4/2015 A (advokat Axel Grove) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Hjort Mehlbye) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Sygemeldt Hvad gør du?

Sygemeldt Hvad gør du? Sygemeldt Hvad gør du? Alle kan blive ramt af sygdom, men hvordan forholder du dig egentlig i sådan en situation, og hvordan kommer du ud af det igen? I denne folder kan du læse om de forhold, der gælder,

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold Indhold 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret lønkrav 2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold 3 Mere om handicapbegrebet 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 05.01.2015 EU-DOMSTOLEN: IKKE GENERELT FORBUD MOD DISKRIMINATION PÅ GRUND AF FEDME 5.1.2015 Kontakt Tina Brøgger Sørensen Partner Direkte: +4538774408 Mobil: +4561203533

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 1. april 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri for A (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I for Nordisk Wavin A/S (advokat Morten

Læs mere

Personalejura LUP. LUP, personalejura ved Henriette Kiersgaard, PLA

Personalejura LUP. LUP, personalejura ved Henriette Kiersgaard, PLA Personalejura LUP Program Ledelsesretten/pligten Ansættelseskontrakten Advarsler Opsigelser Usaglig opsigelse Vilkårsændringer Ledelsesretten Septemberforliget (september 1899) Arbejdsgiverne anerkendte

Læs mere

Forskelsbehandlingslovens handicapbegreb og hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger

Forskelsbehandlingslovens handicapbegreb og hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger Forskelsbehandlingslovens handicapbegreb og hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger Partner Jacob Sand Advokat Ditte Grundtvig Larsen Disposition Grundlæggende om forbuddet mod forskelsbehandling Hvem

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 Sag 12/2011 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Retten i X-købing (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) I tidligere

Læs mere

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 302/2012 (1. afdeling) A (advokat Bjarne Aarup) mod Plougmann & Vingtoft a/s (advokat Nina Wedsted) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 7. oktober 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 7. oktober 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 7. oktober 2013 Sag 274/2011 (1. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod DIO II ved DI som mandatar for BMS A/S (advokat Morten Eisensee) I tidligere

Læs mere

VEJLEDNING OM SYGDOM

VEJLEDNING OM SYGDOM VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 19.01.2017 FAGFORENING IDØMT BOD FOR IKKE AT FORHINDRE ARBEJDS- NEDLÆGGELSE 19.1.2017 Arbejdsretten har idømt fagforeningen CAU (Cabin Attendants Union) bod på 1 mio.

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i afskedigelsesnævnssag (FV2013.0145) Danmarks Jurist- og Økonomforbund. for. mod. Greve Kommune

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i afskedigelsesnævnssag (FV2013.0145) Danmarks Jurist- og Økonomforbund. for. mod. Greve Kommune PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i afskedigelsesnævnssag (FV2013.0145) Danmarks Jurist- og Økonomforbund for A mod Greve Kommune Tvisten Sagen angår, om A, der den 24. oktober 2012 blev opsagt fra sin stilling

Læs mere

Kendelse af 15. april 2013 i faglig voldgift FV 2013.0003: HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod. DSB (advokat Morten Ulrich)

Kendelse af 15. april 2013 i faglig voldgift FV 2013.0003: HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod. DSB (advokat Morten Ulrich) Kendelse af 15. april 2013 i faglig voldgift FV 2013.0003: HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod DSB (advokat Morten Ulrich) Uoverensstemmelsen i sagen drejer sig om, hvorvidt DSB har

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 21. juni 2011. faglig voldgift (FV2010.0088): Farmakonomforeningen for A (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 21. juni 2011. faglig voldgift (FV2010.0088): Farmakonomforeningen for A (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 21. juni 2011 i faglig voldgift (FV2010.0088): Farmakonomforeningen for A (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Danmarks Apotekerforening for Taastrup Apotek (advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 Sag 164/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod Finansforbundet som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen)

Læs mere

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2010.0086 (afskedigelsesnævn)

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2010.0086 (afskedigelsesnævn) Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2010.0086 (afskedigelsesnævn) BUPL for A (advokat Peter Breum) mod Ringsted Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Uoverensstemmelsen angår afskedigelsen af en

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Julen står for døren og det er blevet tid til årets sidste nummer af TR-Nyt. Husk midlerne til kompetenceudvikling i staten.

Julen står for døren og det er blevet tid til årets sidste nummer af TR-Nyt. Husk midlerne til kompetenceudvikling i staten. Nummer 3 december 2015 Redaktion: Robert Barrit Sørensen Pharmadanmark Lone Rente Hansen Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014 Sag 322/2012 (1. afdeling) Ligebehandlingsnævnets sekretariat som mandatar for A B C D E F (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) mod Scandinavian Airlines

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Tilkendegivelse meddelt mandag den 28. februar 2011 i faglig voldgiftssag Fødevareforbundet NNF for A (adv.fm. Kim Brandt Jensen/LO) mod

Tilkendegivelse meddelt mandag den 28. februar 2011 i faglig voldgiftssag Fødevareforbundet NNF for A (adv.fm. Kim Brandt Jensen/LO) mod Tilkendegivelse meddelt mandag den 28. februar 2011 i faglig voldgiftssag 2011.0003 Fødevareforbundet NNF for A (adv.fm. Kim Brandt Jensen/LO) mod DI for Danish Crown Tønder-Oksekødsdivision (fagleder

Læs mere

Formidlingskampagne over for offentlige, private og socialøkonomiske virksomheder. Antidiskriminationsindsats for mennesker med handicap

Formidlingskampagne over for offentlige, private og socialøkonomiske virksomheder. Antidiskriminationsindsats for mennesker med handicap Formidlingskampagne over for offentlige, private og socialøkonomiske virksomheder Antidiskriminationsindsats for mennesker med handicap 1 Målet med vores arbejde er et liv med lige muligheder. Det indebærer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 Sag 237/2011 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047) 3F Aalborg for murersvend A (gruppeformand Reidar Kogstad) mod Dansk Byggeri for NCC Construction Danmark A/S (afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012 Sag 26/2010 (1. afdeling) A (advokat Axel Grove, beskikket) mod Forsvarets Personeltjeneste (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Vejledning. - om sygdom

Vejledning. - om sygdom Vejledning - om sygdom Indhold Medarbejderens pligt til at melde sygefravær.... 3 Konsekvens af medarbejderens manglende overholdelse af retningslinjer om sygemelding... 3 Den lovpligtige sygefraværssamtale...

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

D O M. Afsagt den 21. oktober 2014 i sagsnr. BS /2013: FTF Niels Hemmingensgade 12 Postboks København K.

D O M. Afsagt den 21. oktober 2014 i sagsnr. BS /2013: FTF Niels Hemmingensgade 12 Postboks København K. D O M Afsagt den 21. oktober 2014 i sagsnr. BS 25-2896/2013: FTF Niels Hemmingensgade 12 Postboks 1169 1010 København K som mandatar for FAF Kongens Nytorv 21, baghuset 3. sal 1050 København K som mandatar

Læs mere

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Folketinget Det Politisk-Økonomiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Henvendelse på

Læs mere

D O M. afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst.

D O M. afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst. D O M afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst.)) i ankesag V.L. B 1213 13 Ligebehandlingsnævnet som mandatar for M (Kammeradvokaten

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer. Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2014-15

Forslag. Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer. Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2014-15 Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2014-15 Fremsat den 26. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

Læs mere

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens Retten i Hillerød Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. november 2016 i sag nr. BS 49-179/2016: Frie Funktionærer Overgade 24 Postboks 925 5100 Odense C og som mandatar for Berit Pedersen Brørupvej 22

Læs mere

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1.

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1. Side 1 af 7 ARVID Stamoplysninger Titel Adir j.nr. 99-627-0338 Dokumenttype Dagpengeret, selvforskyldt ledighed AMA-afgørelse Dato(DD-MM-ÅÅ) 20-10-2000 Klassifikation Resumé Principiel Medlemmet havde

Læs mere

Kendelse af 2. november 2015

Kendelse af 2. november 2015 Kendelse af 2. november 2015 i faglig voldgift nr. FV 2015.0097 Kristelig Fagforening (advokat Henning Friis Overgaard) mod Kristelig Arbejdsgiverforening (advokat Bjørn Carlsen) 2 Tvisten Sagen angår

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

HANDICAP EN GUIDE TIL PRAKTISK HÅNDTERING AF SAGER OM FORSKELSBEHANDLING PGA. HANDICAP. Af Maria Schmiegelow Marianne Lage Finn Schwarz

HANDICAP EN GUIDE TIL PRAKTISK HÅNDTERING AF SAGER OM FORSKELSBEHANDLING PGA. HANDICAP. Af Maria Schmiegelow Marianne Lage Finn Schwarz HANDICAP EN GUIDE TIL PRAKTISK HÅNDTERING AF SAGER OM FORSKELSBEHANDLING PGA. HANDICAP Af Maria Schmiegelow Marianne Lage Finn Schwarz Handicap En guide til praktisk håndtering af sager om forskelsbehandling

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010 Sag 523/2007 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere

Læs mere

Notat om Højesterets dom af 9. november 2016

Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 7503519 HNT/IHO Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 Ankestyrelsen har ved e-mail af 13. november 2016 bedt mig om at kommentere Højesterets dom af 9. november 2016 (Ankestyrelsens j.nr. 2012-5032-44579).

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 Sag 255/2014 (1. afdeling) Busselskabet Aarhus Sporveje ved Trafikselskabet Midttrafik I/S (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Christian Riewe)

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Tilbagebetaling af sygedagpenge

Tilbagebetaling af sygedagpenge Tilbagebetaling af sygedagpenge En sygemeldt lønmodtager havde i en periode drevet selvstændig virksomhed, samtidig med at han modtog sygedagpenge. FOB nr. 85.188 I sin afgørelse om at kræve tilbagebetaling

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014 Sag 96/2013 og sag 124/2013 (2. afdeling) Slagelse Kommune FOA - Fag og Arbejde som mandatar for C Sag 97/2013 FOA - Fag og Arbejde som mandatar for D

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 139 Offentligt Notat Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans 1. Indledning

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Hvis du ikke er bekendt med, at medarbejderen har et handicap, er du ikke forpligtet til at lave rimelig tilpasning.

Hvis du ikke er bekendt med, at medarbejderen har et handicap, er du ikke forpligtet til at lave rimelig tilpasning. Guide Denne guide giver dig overblik over, hvad du som arbejdsgiver skal være særlig opmærksom på i forhold til Lov om forbud mod forskelsbehandling i forhold til personer med handicap. Materialet er ment

Læs mere