PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan for tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Børn og Unge b) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med nedsat funktionsevne c) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med sociale problemer Institutionens navn: Adresse: A. Beskrivelse af praktikstedet Ungekollegiet Holbæk Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Roskildevej 12, 4300 Holbæk ungekollegiet@holb.dk Døgnåbent Konstitueret Leder Lizandra Resting Ungekollegiet Holbæk ligger trukket væk fra gaden og gemt bag en hæk. Vi har 11 boliger i alt - 8 værelser med eget bad/toilet inde i hovedhuset og 3 pavilloner, der hver svarer til en 1½ værelses lejlighed med eget bad/toilet og køkken. Det er tilladt at have husdyr som kan bo på forsvarlig vis i et bur på 1 kvm., hvis du kan passe dyret selv. Det er ikke muligt at have dyr som ikke er i bur, eks. hund og kat. På fællesarealerne er der fælles tv-stue, køkken og computerstue samt spilleborde (bordtennis, billard) I hovedhuset har vi 2 kontorer, personaletoilet, depot osv. Vi bor ca. 1,5 km fra Ahlgade, der er Holbæks hovedstrøg. På hovedstrøget findes en masse butikker, caféer, restauranter, et par diskoteker, motionscenter, bowlingcenter og meget mere. Her er plads til 11 unge voksne år 1

2 Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Ungekollegiet Holbæk er et ambitiøst specialiseret socialpsykiatrisk døgntilbud 107, til 11 unge normalt/mindre begavede mennesker med betydelige sindslidelser. I skrivende stund februar 2013, har vi unge med skizofreni, Hebefrenskizofreni, paranoid skizofreni, social angst, uledsaget flygtninge med posttraumatisk stress syndrom, personlighedsforstyrrelser og mental retardering. Derudover har en enkelt pt.et misbrug af euforiserende stoffer. Nogle har en behandlingsdom for vold eller andet. Nogle har til tider en udad-reagerende og truende adfærd. Det er væsentligt, at den unge, ved indstillingstidspunktet, har et aktivt ønske om at indgå i et samarbejde om en forandring af sin nuværende situation hen imod en forøget mestring af eget liv. Indsatsen overfor de unge er individuel og tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov for udvikling og læring. Relations pædagogik Kognitiv tilgang Recovery Vores vigtigste arbejdsredskab er vores egne evner til at danne gode anerkendende relationer og herigennem gensidigt forpligte hinanden til et positivt og udviklende samvær. Vi arbejder målrettet på at opbygge en tillidsfuld og komplementær og dermed brugbar relation til den enkelte unge, som accelerator for den unges eget ønske om udvikling. Det kan på sigt give den unge mulighed for at udbygge og blive bedre fungerende i eget netværk evt. at komme i beskæftigelse at nedtone behovet for medicin og/eller 2

3 tage medicin fordi det virker og ikke fordi andre siger de skal at give slip på et evt. misbrug at få øget tro på egne evner og egen personlighed at kunne mestre en tilværelse i egen Bolig og / eller en mindre foranstaltning efter tiden på Ungekollegiet. generelt at opleve forøget trivsel i livet Vi tror på, at det er omsorgsfuldt og udviklende for den unge sindslidende at være i et positivt samarbejde, hvor vi mødes med gensidige forventninger og krav til fællesskabet. Vi er i løbende dialog med den enkelte, om mestring af eget ansvar og hensyn i fællesskabet. I processen yder vi den individuelt relevante og nødvendige støtte og vejledning. Ungekollegiet arbejder bevidst med ungekultur og omgangsform. Vi sikrer, at aktiviteterne i huset er interessante og relevante for unge mennesker, og vi støtter op om de unges udvikling og brug af sproget gennem en respektfuld lærende dialog. Vi er i vores relationsarbejde i Ungekollegiet på mange måder optagede af at tænke i helheder og sammenhæng. Vi ønsker at arbejde målrettet med den unges netværk sådan, at der er løbende fokus på, hvordan netværket kan involveres, udvides, styrkes eller ændrer karakter. Vi vil være omdrejningspunkt for indsatsen for den unges recovery-proces, hvor vi inviterer alle relevante involverede med ind i samarbejdet. Vi mener, at den koordinerende indsats er den rigtige indsats. Vi har fokus på, at den unges 3

4 Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: udviklingsmuligheder findes i både sammenhængen mellem og adskillelsen af personlighed, udviklingsniveau, personlige ressourcer, sygdom og netværksressourcer. Vi arbejder kognitivt, i større eller mindre grad med de unge. Dette er igen skræddersyet ud fra den enkelte, hvor meget eller hvilke kognitive principper vi anvender. Vi samarbejde med Sygehus, Psykiatrien, Socialcenteret, Jobcenteret, Kriminalforsorgen, øvrige kommuner, læger og psykologer. Vi er primært socialpædagogisk og/eller sundhedsfagligt uddannede medarbejdere med et bredt erfaringsgrundlag inden for det socialpsykiatriske felt. Vi har en ret lige fordeling af mandlige og kvindelige medarbejdere i forskellige aldre og med forskellige kulturelle og nationale baggrunde. Vi har fordelt os i 2 teams, som har ansvaret for en gruppe af unge, og hvor den enkelte medarbejder er koblet på 1-2 unge som kontaktperson med særlig opmærksomhed. Det er vigtigt for os, at vi er bevidste om vores samarbejdskultur, og vi ser det gode samarbejde som udgangspunktet for den gode og koordinerede indsats. Vi har en fast rutine omkring vores mødekultur med rammer for indhold på de forskellige typer af møder. Medarbejderne modtager Supervision ved ekstern supervisor hver 4. uge. Supervisionen sker i de respektive teams. Der er altid mulighed for ekstra supervision/psykologbistand efter krisesituationer 4

5 Linjefagsmuligheder på praktikstedet Hvilke linjefagsområder er der fokus på, sæt kryds Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet Praktikvejlederens kvalifikationer: Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige kvalifikationer. Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Børn og Unge Mennesker med funktionsnedsættelser Mennesker med sociale problemer Praktikvejleder kursus (2 dages kursus) Praktikvejlederuddannelse (6-8 ugers uddannelsesforløb) x x x x 2 For besøgets tilrettelæggelse Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i for besøget: Den studerendes praktikdokumentet med den studerendes forberedelse til for besøget Dialog om praktikstedsbeskrivelsen Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start Introduktion til praktikstedet Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v. Praktikstedets forventninger til den studerende Drøftelsen af læringsmål, uddannelsesplan og målformuleringen Den studerendes mødeplan Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med Godkendelse af læringsmål 2/3 udtalelse Afsluttende evaluering og indstilling Hvordan og hvornår finder det sted? Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Dato for sidste revidering: Februar 2013 Andet/andre uddannelser 1 For besøget på Ungekollegiet vil primært blive tilrettelagt ud fra vores forventninger til den studerendes erfaringsgrundlag, alder, refleksionsevne og robusthed. Derudover vil praktikstedet kigge på alle punkterne ved et for besøg, dog er der kun reel dialog om praktikstedsbeskrivelsen hvis den studerende har spørgsmål herom. Et for besøg på Ungekollegiet forgår lidt lige som en ansættelsessamtale. Det er her det er muligt for studerende såvel som praktiksted at kunne sige ja / nej tak til et forløb. Praktikstedet forholder sig hele tiden til lærringsmål / personlig udvikling / trivsel ved hver vejledningstime. Dette for at være ajour på alle fronter. Sker det at praktikstedet finder usikkerhed om hvor vidt mål kan nås eller andet bliver det drøftet ved vejledning og siden bliver der taget kontakt til uddannelsesstedet hvis usikkerheden forsat er der. 5

6 B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Kompetencemål for første praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for første praktikperiode a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. PÅ UNGEKOLLEGIET (tager ikke 1. praktikperiode) Særlige informationer om 1. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. 6

7 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Anbefaling af relevant faglitteratur C. Uddannelsesplan anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Kompetencemål for anden praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for anden praktikperiode a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. 7

8 PÅ UNGEKOLLEGIET (tager ikke 2. praktikperiode) Særlige informationer om 2. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Anbefaling af relevant faglitteratur D. Uddannelsesplan tredje praktikperiode Tema: Den pædagogiske profession Kompetencemål for tredje praktikperiode Målet er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt 8

9 d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for tredje praktikperiode a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Særlige informationer om 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Den studerende kan forvente at arbejde inden for tidsrummet kl. 7 og 23 i yderste nødstilfælde om natten i tidsrummet kl Der vil som udgangspunkt ikke være alene arbejde, men i nødstilfælde kan det for komme. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. I hele huset. Dog er den studerende tilknyttet et særligt Team som har særlig fokus på bestemte beboere. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Vejleder har kontakten til uddannelsessted og følger de procedure der er ved bekymring for den studerende. Selvfølgelig er vejleder og studerende også i løbende dialog omkring bekymringen. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? 9

10 Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Der er 1 times vejledning hver uge på Ungekollegiet. Disse tider planlægges fra uge til uge mellem vejleder og studerende. Vejledningen består i gennemgang af lærringsmål, trivsels runde, relevant litteratur og emner som både vejleder og studerende kan have indflydelse på. Anbefaling af relevant faglitteratur I morgen var jeg altid en løve af Arnhild Lauveng Unyttig som en rose af Arnhild Lauveng Glaspigen af Karin Dyhr og Marianne Holmen At bruge medicinen til at komme sig Af Patricia Deegan Aminas Breve Socialitet og Selvdannelse af Lars Geer Hammershøi Kognitiv adfærds- og miljøjterapi D. a) Specialiseringsmuligheder Børn og Unge Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion I relation til samfund Omsorg, magt og relationsdannelse Relationer Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Netværksarbejde. Primært med forældre / søskende og kærster. 10

11 Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Andre specialiseringsmuligheder? D. b) Specialiseringsmuligheder Mennesker med nedsat funktionsevne Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle 11

12 Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder? D. c) Specialiseringsmuligheder Mennesker med sociale problemer Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Humanistisk menneskesyn med fokus på identitet og selvdannelse. Her arbejdes didaktisk i pædagogiske handleplaner ud fra en kognitiv tilgang og en så tæt relation, inden for professionelle rammer. Selvværd og identitetsdannelse, identificering af en subkultur. Set i forhold til netværk og samfund. Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Magtperspektiver og relations dannelse i forhold til forventninger til den enkeltes udviklingsforløb. 12

13 Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Tilbydes miljøterapeutiske aktiviteter der passer den enkelte. Feks. Bordtennis, idræt, billard. Brugeren inddrages i eget liv og lærring. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Vejledes i dobbeltdiagnoser. Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder? 13