Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe"

Transkript

1 I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2008 PAARISA Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe Qinngasaarisarneq inuusuttuaqqanut ajoqusiisarpoq Mobning er skadelig for teenagere Kammagiitta...! Lad os være venner...! Inersimasunut oqaatigissavat Sig det til voksne

2 Ilanngutassiuisut * Korrespondanter: Arne Mølgaard Marianne Langvardt Alice Sørensen 7. D i Sisimiut Kontakt INUK attavigisinnaavat: tlf * fax INUK, PAARISA, postboks 1160, 3900 Nuuk Akisussaasoq * Ansvarshavende: Bodil Karlshøj Poulsen Aaqqissuisut * Redaktion: Pauline L. Abelsen, Nukaraq Eugenius, Atuakkiorfik Tlf Sofie Jessen, PAARISA tlf Ilioqqaasoq ilusiliisorlu * Layout og tilrettelægning: Tegnestuen TITA, Nina Spore Kreutzmann Naqiterneqarfia * Tryk: Naqitat A/S Amerlassusia * Oplag: 7000 ISSN Inuusuttunut atuagassiaq INUK saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit, Peqqissutsimut Pisortaqarfik. Ungsdomsmagasinet INUK udgives af PAARISA, Direktoratet for Sundhed. 04 Pineqarusunnertut allat pisakkit Behandel andre som du selv vil behandles 08 Atuarfinni qinngasaarisarneq pillugu Inerisaavimmut apeqqutit 3 3 spørgsmål til Inerisaavik om mobning på skolerne Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives 2 gange årligt Pisartagaqarneq * Abonnement Kalaallit Nunaat * Grønland 75 kr. Nunani avannarlerni * Norden 95 kr. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit tigusaanerat erseqqissumik nalunaarlugu Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Saqqaanik assiliisoq / Forside foto: Nikoline S. Kreutzmann INUK tullissaani ukiaru saqqummersinneqassaaq, tassanilu sammineqassaaq Pinerluttarneq. Isummanik saqqummiussaqarusukkuit uunga allassinnaavutit: I næste nummer af INUK vil temaet være Kriminalitet. Har du lyst til at komme med din mening, kan du skrive til: 12 Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedvædigende at mobbe 17 Qinngasaarisarneq inuusuttuaqqanut ajoqusiisarpoq Mobning er skadelig for teenagere 16 Kammagiitta.! Lad os være venner.! 20 Inersimasunut oqaatigissavat Sig det til voksne INUK inuusuttunut atuagassiamut ateritinneqarpoq; oqaaseq inuk isumaqartinneqarpoq inuup tamakkiisuuneranik, pinnguutigalugit qaamaneqarneq, anersaaqarneq aamma ateq, oqaaserlu inuk aamma inuup inuttut pissusianut nalunaaqutaavoq. 24 Meeqqat pisinnaatitaaffii Børns rettigheder INUK er navnet på ungdomsmagasinet; inuk (mennesket) betyder enheden af mennesket, som udgøres af lys, ånd og navn, og inuk er menneskets væsen.

3 Qinngasaarisoqarpat nammineq qanoq iliuuseqarsinnaavit? Inuit sukangasuut arlallit inummut nukilaatsumut ataatsimoorussigaangata qinngasaarininngortarpoq. Qinngasaarisut qinngasaartittullu akornanni pissutsit naligiikkunnaartarput. Qinngasaartittumut qinngasaarineq tunnerpaasarpoq. Inuunerup sinneranut anniataasumik qinngasaartittoq kingunerlutsitsisinnaavoq. Qinngasaarisarneq ataatsimoorussissutitut ajortuuvoq. Qinngasaarineq ilagisanut atuaqatigiinnulluunniit tamanut kinguneqartarpoq. Atuaqatigiit ataasiakkaat tamarmik ataatsimoornerat ajortunngortarpoq, atuaqatigiit ingerlalluarsimanngippata tamarmillu sunnerneqartarlutik. Tamannalu atuuttarpoq qinngasaarisunut qinngarsaartittunullu. Qinngasaarisoqartillugu kikkut tamarmik piffissaq nukiillu annertuumik atortariaqarpaat. Qanoq qinngasaarisoqaqqunagu qanoq iliuusissaqarluarpoq. Pitsaanerpaassaarlu atuarfik, klubbi imaluunniit suliffeqarfik qinngasaarisarneq akiorniarlugu pilersaaruteqarpat. Qinngasaarisarneq pinngitsoorniarlugu ataqatigiissutsimik pilersitsilluarsinnaasumik iliuusissamik pilersaarut imaqartinneqarsinnaavoq. Aamma inersimasut meeqqallu qinngasaarisoqartillugu qanoq iliornissanut pilersaarut malittarisassanik imaqartinneqarsinnaavoq. Atuarfimmi atuartut qinngasaaruttarneq atuarfimmi pinaveersaartinniarlugu pilersaarummik pilersitsinissaannik ilinniartitsisoq atuarfiulluunniit pisortaa imaluunniit angajoqqaat kajumissaarneqarsinnaapput. Aammali pingaaruteqarluarpoq, qinngasaaruttarneq akiorniarlugu atuartut namminneerlutik peqataanissaat, soorlu atuaqatigiit pilersaarummik malittarisassanilluunniit qinngasaaruttarneq akiorniarlugu sananerisigut. Hvad kan du gøre, når der er mobning? Når der mobbes, er der flere skrappe personer mod en svag person. Forholdet, mellem dem der mobber, og den der bliver mobbet, er ikke ligeværdigt. Mobning går først og fremmest ud over den, der bliver mobbet. For den der bliver mobbet kan det ende med, at det gør ondt for resten af ens liv. Mobning er en negativ måde at være sammen i en gruppe på. Det er hele klassen eller gruppen, det går ud over, når der er mobning. En dårlig klasse påvirker alle, der går i den, fordi det dårlige fællesskab er med til at ødelægge energien for hver enkelt af eleverne. Det gælder både dem, der bliver mobbet, og dem, der ikke bliver mobbet. Hvis der er mobning, skal alle bruge tid og kræfter på det. Der kan gøres meget for, at der ikke er mobning. Det bedste er, hvis skolen, ungdomsklubben eller institutionen har en plan imod mobning. Planen kan indeholde aktiviteter, der skal være med til at skabe et godt fællesskab uden mobning. Desuden kan planen også indeholde regler for, hvad voksne og børn kan eller skal gøre, hvis der sker mobning. Elever kan opfordre læreren eller skolelederen eller forældrene til at udvikle en plan mod mobning på skolen. Det er også vigtigt, at eleverne selv er aktive mod mobning, således at klassen laver en plan eller regler mod mobning. Qinngasaaruttarnerup illua tungerivaa ataatsimoorneq. Qinngasaaruttarneq ataatsimoornerluunniit atugariniaraanni, arlaannaalluunniit toqqagarisarparput. Inummik toqqaaneq imaluunniit eqimattaq nammineq ilaaffigisaq toqqarneqartarpoq. Pingaaruteqarpoq eqqarsaatigilluassallugu allanit illit nammineerlutit qanoq iliorfigitittarusunnerlutit, pingaartumilli aamma illit allat, kammalaatit imaluunniit qaniginerusatit qanoq iliorfigissanerlugit. Illit nammineerlutit peqataaffigisannik qinngasaarisarneq unitsitseqataaffigisinnaavat ulluinnarni inuuffigisanni peqqinnartumik ataatsimooqatigiittunut ilaaguit. Det modsatte af mobning er fællesskab. Om man vil det ene eller det andet er en beslutning, man skal træffe. En beslutning for den enkelte person og en beslutning for den gruppe man er en del af. Det er vigtigt, at du overvejer hvordan du vil behandles af andre, og specielt hvordan du behandler dine kammerater eller dine nærmeste. Du kan selv være med til at stoppe mobning, ved at være med i et sundt fællesskab der hvor du er, til hver dag. 3

4 Nuannersuuvoq ajornanngitsunnguullunilu mobilip atornissaa. Kammalaatit ajornanngitsumik attaveqaqatigiiffigineqarsinnaapput. Taamaattorli mobiilit ajortumik aamma atorneqartarput. Allattoq/Tekst: Simigaq Broberg - Ajoraluartumik naammattoortarpagut sms-it mms-illu atorlugit inuusuttut ilaat qinngasaarisartut. Qinngasaarisarnerit assigiinngitsuusarput. Annermik ilumuunngitsunik nuanniitsunillu sms-ertoqartarpoq, Kiistat Holm meeqqat artuarfianni ilinniartitsisoq Qorsussuup Atuarfianilu 7. klasse-nut attaveqaataasoq oqarpoq. Qinngasaartinnerit oqaatigiuk Mobilikkut sms-imik mms-imillu qinngasaartinneq nuanniilliornermik toqqissisimannginnermillu qinngasaartittumut kinguneqartarpoq. Qinngasaarinnittoq atuaqatigigaanni atuariartornissaq kajungernarunnaartarluni. - Atuartut ilaat qinngasaartittarnertik peqqutigalugu atuarfinnut allanut nuuttarput, qujarnartumillu amerlanngillat. Pitsaaneruvormi qinngasaarisarneq iliuuseqarfigigaanni. Pingaaruteqarpoq qinngasaartinneq inersimasunut tatigisanut oqaluttuarissallugu, nammineq pigiinnarnagu, Kiistat Holm nassuiaavoq. Mobilikkut qinngasaartinnermi erloqinartortaqaqaaq. Ilaannikkut kina nassitsisuunersoq takuneqarsinnaasanngilaq tamannalu erloqinarsinnaasarpoq. Mobilikkullu qinngasaartinnginnissamut toqqorfissaqanngilaq mobili angallattagaagami nassarneqartuaannarlunilu aammalu allakkat assut sakkortusarlutik inuttaa nassitsiffini toqqarlugu isiginagu allaffigisaramiuk. Nuannersumik pissuseqarneq - Allat nuanniitsumik iliuuseqarfigigaanni soorlu mobili atorlugu qinngasaarlugit taava ilimanaateqarluarpoq assigisaanik nuanniitsumik iliuuseqarfigitinnissaq. Kaammattuutigissavara paarlallugu nuannersunik iluarisimaarnartunillu sms-ertarnissaq, taamaasilluni nammineq nuannersumik nassitsiffigitinnissaq ilimanarnerussaaq, Kiistat Holm oqarpoq. Allagarsiat nuannersut tassaasinnaapput atuaqatinut nersualaarinninnerit, kammalaatit maqaasinerarneri aammalu sulilluartunut nersualaarinninnerit. Periarfissaavortaaq tissinartunik nuannersunillu mms-ernissaq, eqqaamajulli allat ataqqisarnissaat. - Pingaaruteqarpoq pissusilersorfigineqarusunnertut allat pisassagitit, Kiistat Holm naggasiivoq. Mobilikkut qinngasaarisarneq pillugu siunnersuutit tallimat d Qinngasaartikkuit inersimasumik oqaloqateqarit d Nassiussitinnak eqqarsarluaqqaarit d Sms-it qinngasaarutit akisarnagit d Mobil normut kammalaativillu normui illersukkit d Qinngasaarisut normui ilinnut nassitsisinnaajunnaarsikkit

5 Det er sjovt og nemt at bruge mobilen, det er en fed måde at have kontakt med vennerne. Men der er nogle som misbruger mobiler. - Vi ser desværre, at der via sms og mms en del unge der bliver mobbet. Mobning kan indeholde mange ting. Vi oplever ofte, at det er usande ting og ubehagelige ting der skrives om via sms, siger Kiistat Holm, folkeskolelære og klasselære for 7. klasse i Qorsussuup Atuarfia. Kristine S. Kreutzmann Fortæl om mobning Mobning via sms og mms kan medføre utryghed og frygt hos den der bliver mobbet. Hvis det er en fra klassen eller en fra skolen der mobber, kan lysten til at komme i skole blive mindre. - Vi oplever, at der er nogle, heldigvis få, der flytter til andre skoler på grund af mobning. Det bedste vil være, at man bekæmper mobning. Det er vigtigt, at fortælle om mobningen til voksne man stoler på. Det er vigtigt, at man ikke holder det for sig selv, siger Kiistat Holm. Mobilmobning er meget ubehagelig, fordi man ikke altid ved hvem der er afsender. Der er ingen steder, hvor man kan være i fred, fordi man altid tager sin mobiltelefon med og beskederne kan være meget grove, fordi personen bag beskeden ikke står til ansigt med modtageren. Positiv behandling - Hvis man behandler andre dårligt f.eks. mobber dem via mobil, så er der stor chance for, at det rammer en selv på et eller andet tidspunkt. Jeg vil derfor anbefale at man i stedet sender positive og behagelige sms er, som er meget sjovere og dejlige at modtage, således vil chancen for at man selv modtager dejlige beskeder være større, siger Kiistat Holm. Positive beskeder kan være ros til klassekammeraterne, at man savner sine venner og at man synes, at andre gør et godt stykke arbejde. Man kan også sende sjove mms er, men husk at respektere andre. - Det er vigtigt, at behandle andre som man selv vil behandles, siger Kiistat Holm til slut. 5 råd om mobilmobning d Snak med en voksen, hvis du bliver mobbet d Tænk dig om, før du trykker send d Lad være med at svare på sms er, der mobber. d Beskyt dit og dine venners mobilnummer d Bloker nummeret på ubehagelige sms-beskeder og opkald

6 Apeqqut siulleq: Atuarfinni qinngasaarisarneq pinngitsoortinniarlugu Inerisaavik sunik suliniuteqarpa? Akissut: Atuarnerup ingerlanera tamaat qinngasaarisarneq fagimi Inuttut inerikkiartorneq -mi ilaareertarpoq. Taassuma saniatigut qinngasaarisarneq faginut allanut ilaatinneqartarpoq ilaatigut aamma inunnguuseralugu oqaatsinik ilinniartitsinermi. Aamma klassemi qinngasaarisarneq ajornartorsiutaalersimappat tamanna eqqartorneqartarpoq. Apeqqutip aappaa: Qinngasaarisarneq pillugu atuartitsissutit suut pigineqarpat? Akissut: Qinngasaarisarneq pillugu atuartitsinermut atortunik arlalinnik peqarpugut. Ataatsimut katersani filmeqarpoq klassemilu atugassanik peqarluni. Paasissutissanik katersani atuartitsissutinik ataasiakkaanik peqarpoq, taakkulu naqiterivinniit pisiarineqarsinnaapput kiisalu perorsaanermut tunngasunik atuakkanik katersaqarpoq, taamaalillutik ilinniartitsisut ajornartorsiut pillugu perorsaanermik aammalu tarnip pissusaanik tunngassuteqartumik sammiveqarlutik misissuisinnaallutik. Allattoq/Tekst: Arne Mølgaard Apeqqutit pingajuat: Qinngasaarisarneq sunaava? Akissut: Qinngasaarisarneq pillugu nassuiaat Qinngasaarisarneq atuarfimmi pilersillugu tamanna atuartitsinermi silaannaap pitsaassuunnginneranut takussutissaavoq. Atuartitsinermimi silaannaap pitsaasuunera tassaavoq inuttut ataqatigiinneq, najoqqutassaqarneq aammalu ataatsimoorluni pilersitseqatigiittarneq. Tamakku pitsaasuunngippata qinngasaarisarnerup pilernissaa annertuninngortarpoq. Qinngasaarineq tassaavoq uteqattaartumik nuanninngitsunik pineqarneq (oqaatsitigut, attaveqatigiinnikkut, timikkut, atortutigut aammalu elektroniskemik) Qinngasaarineq pilertarpoq qinngasaarisut / qinngasaarisup aammalu qinngasaarneqartup akornanni pissaaneqassusermi assigiinngissuteqartoqaleraangat taamaalilluni qinngasaarneqartup imminut illersorsinnaanera ajornakusuulerluni. Qinngasaarineq toqqaannartuusinnaavoq imaluunniit toqqaannartuunani aammalu inummit ataatsimit imaluunniit arlariinnit ingerlanneqartarluni. Qinngasaarineq inuttut ataatsimoornermut akuliusimavoq taamaattumillu ataatsimuussusermut tunngasuulluni.

7 Spørgsmål 1: Hvilke tiltag foretager Inerisaavik for, at forebygge mobning på skolerne? Svar: Mobning hører naturligt til i faget Personlig udvikling, som eleverne har i hele skoleforløbet. Derudover bliver emnet ofte integreret i andre fag, blandt andet modersmålsundervisningen, ligesom det formentlig tages op, hvis problemet er aktuelt i klassen. Spørgsmål 2: Hvilke materialer er der til rådighed vedrørende mobning? Svar: Vi har en hel del materialer om mobning, både i Fællessamlingen, hvor der er film og klassesæt, i informationssamlingen, hvor der er enkelte eksemplarer af undervisningsmaterialer, der kan købes fra forlagene og endelig i vores pædagogiske bogsamling, hvor lærerne kan læse om problematikken ud fra en pædagogisk/psykologisk synsvinkel. Spørgsmål 3: Hvad er mobning? Svar: Definition på mobning Når mobning forekommer i skolen, er det et tegn på et dårligt psykisk undervisningsmiljø. Det psykiske undervisningsmiljø handler nemlig i høj grad om sociale relationer, normer og gruppedynamik. Når disse forhold er usunde, får mobning gode vækstbetingelser. Mobning er en gentagen udsættelse for negative handlinger (både verbale, sociale, fysiske, materielle og elektroniske). Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/de, der mobber og den, der bliver mobbet, således at den, der bliver mobbet har svært ved at forsvare sig. Mobning kan være både direkte og indirekte og kan udføres af én person eller af en gruppe. Mobning er altid indlejret i en social kontekst og er derfor et socialt fænomen. 7

8 Allattoq/Af: Alice Sørensen nikassaaneruvoq Det er nedvaerdigende at Qorsussuarmi 9.B-mi atuartut imminnut allanulluunniit qinngasaarineq ajorput 9.B på Qorsussuaq-skolen mobber hverken hinanden eller andre Denis Bidstrup, 14-inik ukiulik / 14 år: Qinngasaarisarneq akuerisinnaanngilara, qinngasaartittoq aliasuttarmat. Isumaqarpunga qinngasaarisut tusaanngitsuusaaraanni, ilinniartitsisumullu oqarluni pitsaanerusoq, taassuma qinngasaarisoq imaluunniit qinngasaarisut oqaluunniassammagit. Isumaqarpunga nammineq ajornartorsiuteqaraanni allamut tutsinneqassanngitsut soorlu qinngasaarinikkut. Jeg kan absolut ikke acceptere drilleri og mobning, fordi man bliver ked af det. Jeg mener, at det er bedst at vende det døve øre til og fortælle sin lærer hvis man bliver drillet, så læreren kan snakke med den eller de der driller. Jeg synes ikke, at man skal lade sine egne problemer gå ud over andre, for eksempel ved at mobbe. Renata Pedersen, 14-inik ukiulik / 14 år: Ilaasa allat allaanerunerat pillugu qinngasaarisarput, tamanna nuanninngilluinnarpoq. Isumaqarpunga qinngasaartittartut inersimasunut, soorlu angajoqqaanut ilinniartitsisunulluunniit oqartassasut, taakku qinngasaarisartut oqarluunniassammagit. Imaluunniit nammineq qinngasaarutaat ilumuunnginnerarsinnaavaat. Nogle driller andre fordi de er anderledes og det er ikke spor sjovt. Jeg synes, man skal fortælle det til en voksen, for eksempel sine forældre eller sin lærer, så de kan tage en snak med vedkommende der driller. Ellers må man selv sige til vedkommende, at det, de driller om ikke passer.

9 Paneeraq Lundblad, 14-inik ukiulik / 14 år: Angajoqqaanut oqanngikkaanni qinngasaartittarluni, qinngasaarinerit ingatsikkaluttuinnartarput. Angajoqqaanut oqaatigisariaqarput, taakku arlaannik iliuuseqarniassammata. Qinngasaartinneq aliasunnermik, kisimiikkusuinnalernermik nipaannermillu kinguneqartarpoq. Hvis ikke man siger det til sine forældre, bliver det bare værre. Man må sige det til sine forældre, så de kan gøre noget for at stoppe drilleriet. Man bliver vildt ked af det, indelukket og stille på grund af mobning. Elisabeth Poulsen, 15-inik ukiulik / 15 år: Qinngasaarineq nikassaaneruvoq. Isumaqarpunga akinani tusaanngitsuusaaginnaraanni pitsaanerusoq, akigaanni ajorneruliinnarsinnaammat. Qinngasaarisartut qinngasaartikkunik nuannarinavianngilaat, tamanna qinngassaaritinnatik eqqarsaatigisariaqarpaat. Mobning er nedværdigende. Jeg synes, det er bedst at lade som ingenting, hvis man svarer igen bliver det bare værre. Dem der mobber ville selv ikke kunne lide at blive mobbet, så det synes jeg de skulle tænke over, før de begynder at mobbe andre. Arnannguaq Nielsen, 14-inik ukiulik / 14 år: Qinngasaartinneq assut nikallornarpoq, taamaattumik qinngasaartittaraanni angajoqqaat saaffigisariaqarput ikiuiniassammata. Isumaqarpunga imminut illersorniarluni akiuineq iluaqutaanngitsoq, akigaanni ajorneruliinnartarmat. Man bliver meget trist, hvis man bliver drillet. Derfor burde man sige det til sine forældre, så de kan hjælpe. Jeg synes, at man ikke skal forsvare sig ved at svare igen, for ellers bliver det bare værre. 9

10 Palleq Hansen, 14-inik ukiulik / 14 år: Qinngasaarisarneq nuannarinngilara, ajornerpaamik atuarfimmit aniinnarnermik kinguneqarsinnaammat. Angajoqqaat ilinniartitsisorluunniit oqaluttuuttariaqarput qinngasaartittaraanni, taakku aaqqiiniassammata. Qinngasaarisartut nammineq misigisuugunikku qinngasaartillutik, nuannarinavianngilaat. Jeg er imod mobning, da det i værste tilfælde kan ende med, at den der bliver mobbet går ud af skolen. Man må fortælle det til sin lærer eller sine forældre, hvis man bliver drillet, så de kan tage hånd om det. De der mobber ville selv blive kede af det, hvis de selv oplevede det. Paarnannguaq Lynge, 14-inik ukiulik / 14 år: Nammineq qinngassaarinikuuvunga, assullu ugguarlunga taamaasiorama, qinngasaagara nallinnarnermik, qinngasaartinnini nammineq pisuussutiginnginnamiuk. Isumaqarpunga angajoqqaat ilinniartitsisorluunniit oqarfigineqartariaqartut, taakku qinngasaarisartoq qinngasaartittartorlu ataatsikkut oqaluunniassammatigit. Taamaaliorneq iluaqutaavoq. Jeg har selv drillet nogen og det har jeg virkelig fortrudt, for det var synd og vedkommende kunne ikke selv gøre for, at andre drillede. Jeg synes, man skal sige det til sine forældre eller sin lærer, så de kan tage en snak med både den der driller og den der bliver drillet. Det hjælper. Malena L. Martens, 14-inik ukiulik / 14 år: Qinngasaarineq nikassaaneruvoq. Angajoqqaat, ilinniartitsisoq imaluunniit atuarfiup pisortaa saaffigineqarsinnaapput. Soqutiginngitsuusaaraanni uninnavianngillat. Qinngasaarisartut qinngasaartikkunik aamma nuannarinavianngilaat, qinngasaarisartut imminnut qiviartariaqarput pissuserlunnertillu allanngortinniarsaralugu. Mobning er nedværdigende. Man må fortælle det til sine forældre, lærer eller skoleinspektøren. Man skal ikke bare lade som ingenting, ellers stopper det ikke. De der mobber ville heller ikke bryde sig om at blive mobbet, de må se på sig selv og prøve at ændre deres dårlige opførsel. 10

11 Ian Reimer, 14-inik ukiulik / 14 år: Qinngasaarineq assut aliasutitsisarpoq. Angerlarsimaffimmi angajoqqaat imaluunniit atuarfimmi ilinniartitsisoq saaffigineqarsinnaapput, qinngasaarisartoq oqaluunniassammassuk. Oqallisigalugu ilaanni iluaqutaasarpoq ilaannilu iluaqutaassanani. Mobning gør folk enormt ked at det. Man kan sige det til sine forældre derhjemme eller læreren på skolen, så de kan snakke med den eller de der mobber. Nogle gange hjælper det at snakke om det og andre gange ikke. Nikkuliit Møller Kristiansen, 14-inik ukiulik / 14 år: Qinngasaarineq assut sakkortusinnaasarpoq, ingammik nukarliunerusunut taakku piniinnarsinnaasaramik takoqqullutik. Qinngasaarisut aperineqarsinnaapput sooq qinngasaarinersut. Angajoqqaanut ilinniartitsisumulluunniit oqarneq iluaqutaasinnaavoq. Qinngasaarisartut namminneq misigisuugunikku qinngasaarisarunnaassagaluarput. Mobning er hård, især for mindre børn da de kan blive ved med at mobbe, bare for at få opmærksomhed. Man kan for eksempel spørge vedkommende om, hvorfor han eller hun mobber. Det kan godt hjælpe at sige det til sine forældre eller sin lærer. Dem der mobber ville holde op med at mobbe, hvis de selv oplevede det. 11

12 Taama oqarput Ria Broberg aamma Kristiane Svendsen 14-inik ukioqartut. Ria qinnga Qeqertarsuup Atuarfiani 9.b-mi atuartut niviarsiaqqat marluk, Ria Broberg aamma Kristiane Svendsen, 14-inik ukioqartut, oqarput qinngasaarisarneq inuusuttuaqqanut nuanniitsorujussuarmik kinguneqartartoq. Ria siornatigut qinngasaarisarsimavoq Kristianelu ilaannikkut suli qinngasaartittarluni. Imminorusunneq Kristiane: 11, 12, 13-inik ukioqarlunga qinngasaartikkaangama eqqarsartarpunga immaqa imminoruma imaluunniit illoqarfimmut allamut aallaruma ajunnginnerussasoq. Nuanniitsorujussuuvoq qinngasaartittarluni assullu aliasuttarpunga. Uanga torraaniakujuttuunnginnama atisakka pillugit qinngasaartittarnikuuvunga kisianni aamma suli ilaannikkut qinngasaartittarpunga. Ria: Kammalaatikka atuaqatikkalu qinngasaarisarmata ilaaqqutiinnarlunga qinngasaarisarnikuuvunga. Illaruaatiginninneq Ria: Niviarsiaqqat allat atisaat uagut atisatsinniit allaaneruppata imaluunniit putoqarpata qinngasaartarpakka. Aamma ilaannikkut niviarsiaqqat isikkui pillugit qinngasaartarnikuuakka. Isussukululluta illakusullutalu qinngasaarisarpugut aamma ilinniartitsisut isigiunnaaraangata nipituumik oqaluullugit kanngusaartarpagut. Ilinniartitsisut inertertaraluarpaannga kisianni unilaariarlunga qinngasaareqqilertarpunga aamma qinngasaartikkaangamik nipangersimaannartarput. Kristiane: Niviarsiaqqat allat atisakka pillugit qinngasaartarpaannga oqalullutik nallinnarnerarlunga. Kisianni isumaqarpunga atisakka allat atisaanniik allaaneruallaanngikkaluartut. Qinngasaartikkaangama nipangersimaannartarpunga, kisianni ilaannikkut akisarpunga taavalu kamaatilertarpugut. Allanut eqqartortariaqarpoq Kristiane: Ammanerulernikuugama angajoqqaakka 12

13 saarisarsimavoq Kristianelu qinngasaartittarpoq tamanna pillugu oqaloqatigisalernikuuakka. Oqarfigisarpaannga niviarsiaqqat allat uannut qinngasaarisartut namminneq ajornartorsiuteqaramik qinngasaarisartut. Massakkut akuttunerusumik qinngasaartittarpunga, ilinniartitsisunullu oqaraangama ikiortarpaannga qinngasaarinerlu unitsillugu. Ria: Massakkut qinngasaarisartunik kammalaateqanngilanga taakkualu soqutigisagut assigiinngitsorujussuugamik aammami qinngasaarisartut nuannarinnginnakkit, taamaattumik qinngasaarissaarnikuuvunga. Qinngasaarisarsimanera eqqarsaatigilerlugu peqqissimissutigisarpara nuanniilliuutigalugulu. Riap atuaqatini kammalaatinilu peqatigalugit atuartunik niviarsiaqqanik allanik qinngarsaarisarsimavoq maannali qinngasaarissaarnikuulluni. Qinngasaarisarallarami soqutigineq ajorpaa qinngasaarneqartoq qanoq misigisimanersoq. Maannakkut Ria qinngasaarissaarnikuuvoq, qinngasaarisarsimaninilu assut peqqissimissutigaa. Takorloorsinnaavaami qinngasaartittarluni qanoq nuanniitsigissasoq. Qinngasaarineq navianarpoq Kristiane aamma Ria qinngasaarisarneq pillugu isumaqatigiilluinnarput. Tassami isumaqarput qinngasaarisarneq inuusuttuaqqanut qinngasaartittartunut tunuarsimaartunngortitsisartoq, taamaalillutillu inuusuttuaraqatiminnut akuliunniartarnertik ajornartorsiutigilertaraat. Kristiane: Inuup nammineq atisani qanoq ittuussanersut aalajangertussaavai aamma qinngasaarisartut qinngasaakkamik misigissusaat ataqqisariaqarpaat. Qinngasaarisarneq iluaqutaanngivippoq. Uanga ilaannikkut qinngasaartittut ikiortarpakka qinngasaartillunimi taamak nuanniitsigisoq. Ria: Qinngasaarisartut tusaasarnagit, namminneq ajornartorsiutitik asuli allanut tutsinniaannartarpaat aamma pissutissaqaratik inoqatiminnut nakkarsaaniaannartarput. Maannakkut qinngasaarisunik takugaluaruma immaqa uneqqussagaluarpara. 13

14 14

15 Det siger to 14-årige piger, Ria Broberg og Kristiane Svendsen. Ria har før mobbet og Kristiane bliver mobbet Ria Broberg og Kristiane Svendsen, der begge er 14 år, går i 9.b på Qeqertarsuup Atuarfia. De siger, at mobning får store negative konsekvenser for teenagere der bliver mobbet. Ria har før mobbet, mens Kristiane stadigvæk bliver mobbet sommetider. Selvmordstanker Kristiane: Når jeg blev mobbet da jeg var omkring 11, 12, 13 år gammel plejer jeg at tænke, at det måske er bedre hvis jeg begår selvmord eller måske flytte til en anden by. Det er virkelig forfærdeligt, at blive mobbet og jeg er tit meget bedrøvet over det. - Jeg blev tit mobbet for mit tøj fordi, at jeg ikke er en smart type men jeg bliver også stadigvæk mobbet somme tider. Ria: Jeg mobbede fordi, at mine venner og skolekammerater også gjorde det. At gøre grin med andre Ria: Jeg mobbede de andre piger når deres tøj er anderledes i forhold til vores tøj eller hvis der er huller. Men jeg mobbede også for deres udseende. Vi plejede at hviske og fnise ad de andre piger, men vi kunne også finde på at gøre det højlydt når lærerne er gået, så de bliver helt flove. Når lærerne beder mig om, at holde op stopper jeg et øjeblik, men så starter jeg bare igen lidt senere. Som regel forbliver de bare tavse når de blev mobbet. Kristiane: De andre piger mobber mig for mit tøj og siger, at det er synd for mig. Men jeg synes ellers, at mit tøj ikke er så anderledes i forhold til deres tøj. - Jeg forbliver bare tavs når jeg bliver mobbet, men når jeg endelig svarer tilbage begynder vi også at skændes. Sige til de andre Kristiane: Jeg er blevet mere åben omkring mobning og er derfor begyndt at tale med mine forældre om det. De plejer at sige, at det er de andre piger der plejer at mobbe mig, der har et problem. Nu bliver jeg ikke mobbet så tit og når det sker så siger jeg det til lærerne, som så stopper mobberiet med det samme. Ria: Nu har jeg ikke længere venner der mobber. Mine interesser er helt anderledes i forhold til deres og jeg kan ikke lide dem der mobber andre jeg er derfor stoppet helt med at mobbe. Når jeg tænker tilbage på, at jeg har mobbet de andre piger, får jeg det helt dårligt og fortryder det rigtig meget. Ria har før gjort grin med de andre piger sammen med sine venner og skolekammerater. Men hun er nu stoppet med det. Før var hun helt ligeglad med, hvordan de andre følte når de blev mobbet. Men nu hvor Ria har helt stoppet med at mobbe og fortryder hun meget at hun har mobbet de andre piger. Hun kan nemlig forestille sig nu, hvor svært pigerne må have haft det. Det er farlig at mobbe Kristiane og Ria er enige om én ting om mobning. De synes nemlig, at teenagere der bliver mobbet bliver tilbageholdende og dermed får det meget svært ved, at være sammen med de andre teenagere. Kristiane: En person skal selv have lov til at bestemme over, hvordan sit tøj skal se ud. Dem der mobber må også tage hensyn til de andre folks følelser. Mobning hjælper ikke nogen. Jeg hjælper sommetider nogen der bliver mobbet fordi, at jeg ved hvor forfærdeligt det er. Ria: Du skal ikke lytte til dem der mobber dig. De prøver bare, at videreføre deres egne problemer til andre og de har ingen grund til, at rakke ned på andre folk. Jeg tror, at jeg ville stoppe dem der mobber, hvis jeg så nogen gøre det nu. 15

16 Apummik pinnguarluni nuan (kammaqarluni) Det er dejligt at lege i sneen med vennerne Kinaluunniit nuanniilliorpat oqaloqatigineqassaaq eqqissisimasumik, nuannaaqqilernissaa anguniarlugu. Meeqqanik nakkarsarneqartumik nalunngisaqaruit ikioriuk, meeraaguit inersimasuuguilluunniit. Man skal roligt snakke med én der er ked af det, så han/hun skal være glad igen. Du skal hælpe et barn der er mobbet, det er ligegyldigt om du er barn eller voksen. Immaqa kammalaatissarsioruma Asuli uninngaannarnanga! Jeg vil videre..., jeg vil prøve at finde nogen venner! Una niviarsiaraq kammalaatissarsiorniarpoq. Pigen vil gerne finde en ven 16

17 Kammagiitta ilaginiartigut Lad os være venner, vær sammen med os Aaah Kammagerusukkaanga Ååh, de vil være mine venner Kammagiitta sisamaalluta qaaniarit. Kom, lad os fire være venner Una nukappiarannguaq kiserliortoq uffami ilani ilagigunigit Denne dreng virker ensom, selv om han godt kunne være sammen med de andre. Nukappiaraq eqqarsarpoq NUANNAAQATIGERUSULLUGIT. Drengen tænker, at han gerne vil more sig sammen med de andre. NallinnaqKiserliortoq Det er synd at han er ensom Uffa tamatta nuannaarutta Jeg ville ønske, at vi alle er glade 17

18 Kammagiitta? Lad os være venner? Una atuartoq kammaginiarlugu oqarfigigaa. Hun vil gerne være veninde med hende Unakasanguna susoq nallin. Ikioriartigu! Hvad er der med ham, det er synd for ham. Lad os hjælpe ham! Una nukappiaraq toquaraqqasoq ikiorniarpaat immaqa nakkarsimasoq. Drengen er bevidstløs, han er måske faldet ned,, og de vil hjælpe ham 18

19 Kammagiinnerussagaluarput De skulle være veninder Ukua niviarsiaqqat marluk kammagissagaluarpaat una niviarsiaraq nallinnarpallaaqaaq taamak pigamikku. Taava immaqa una niviarsiaraq eqqarsarpoq Uanga qinngasaartiinnavillunga nuannarinngilara, aamma atuariartoraangama taamaattuaannarpaannga, kisianni uanga eqqarsartarpunga kammagerusullugit. Ukua niviarsiaqqat kammagiliinnassagaluarpaat taamak pinnagu. De to piger kunne være veninder med pigen. Det erså synd for pigen, at de to piger gør nar af pigen. Så tænker pigen måske Jeg kan ikke lide, at de mobber mig hele tiden, og de gør det, når jeg er i skole, men gid de ville være mine venner. Pigerne skulle være venner med pigen. 19

20 Kammalaatit kusanaatsuliorfigineqartoq paasigukku ilinniartitsisorsi imaluunniit inersimasut arlaat ikiortiserissavat Allattoq assiliisorlu Marianne Langvardt Kalaallisut H-PR Communications Ajornerusinnaalluaraluarpoq. Taamaanngilarli. 7.D-mi klasselærerip Elisabeth Jensen-immi klassenilu isumaqatigiissutigivaat tamakkuninnga kingorna pisoqaqqissanngitsoq. -Kisianni uannut oqatoqarsimanngitsuugaluarpat ajornartorsiut paasineqarani ingerlaarusaaginnarsimassagaluarpoq, immaqalu naggataatigut aaqqinneqarsinnaajunnaarluni, Elisabeth Jensen oqarpoq. Anitsiartarfimmi klassiminngaanneersoq niviarsiaqqat arlaat pillugu aqqusinermi kridtimik qanoq allattoqarsimanersoq, Elisabeth-ip oqaaluttuariumanngilaa. - Kisianni kusananngeqaaq, niviarsiararlu pineqartoq aqaguani atuariartorumanngilaq. Nuannaanngeqaaq aliasullunilu. Qujanartumik arlaata ajortoqavinneranik Elisabeth oqaluttuuppaa - Taamaattumik ajornartorsiut klassimut saqqummiuppara. Kusanaatsuliorluni allassimasoq kinaanersoq paasinngilarput, tamarmilli tusarnaarluarput pisimasorlu aliasuutigalugu. Isumaqatigiippugut tamakkua pisassanngitsut, pisoqaqqissagaluarpalli inersimasut arlaannut oqaatigissagaat. Tamatta kammalaatigiinnissarput isumaqatigiissutigaarput. Naliginnaasumik kammalaatit kisimik taamatut aaqqiagiinnginnerit nammineerlutik aaqqinneq sapertarpaat. Aaqqiagiinnginneq anigorniarlugu ikinngutaa ikiuukkusulluni akuliuppat imaassinnaavoq taanna ajortumik pineqartoq. Taava taanna aamma qinngasaarneqassaaq. Taamaattumik qinngasaarisunik takusaqaruit tusagaqaruilluunniit imaluunniit ajornartorsiummik avaanngu 20

21 nartumik naammattuugaqaruit tamatigut inersimasumut saaffiginnigit, Elisabeth suleqataalu Christa Brøns Appelt kaammattuipput. Akaareqatigiinnginneq ingatsikkiartuaartarpoq qinngasaarininngorlunilu Qinngasaarineq akaaretigiinnginnermut* assersuuneqarnaversaartariaqarpoq, Elisabeth aamma Christa oqarput. Akaareqatigiinnginneq tassaanngilaq qinngasaarineq. - Soorunami anigorniarlugu qanoq iliuuseqanngikkaanni akaareqatigiinnginneq annertusiartorsinnaavoq qinngasaarininngorlunilu. Isumaqarpugullu akaareqatigiinnginnerup alliartuinnarnissaa qinngasaarininngornissaalu pinaveersaartinniarlugit ikiuussinnaalluta. Assersuutigalugu soorlu gruppip iluani kammalaatit arlaat avataaniitinneqaraangat. Immaqa isumaqarsimasinnaapput taanna eqqumiikajaartuusoq. Kingunerisinnaavaa ajattuinerit, naalliinerit imaluunniit timikkut kusanaatsuliornerit. Tassaapput timikkut ingasattajaarnerit, tassaasinnapputtaaq takujuminaannerusut, soorlu isikkorluinerit, isussuunnerit ingutsinerillu. - Akaareqatigiinnginnerit ingerlaannalersimasut taamaallaat inersimasut unitsissinnaavaat, taamaattumik ikioqqullusi saaffiginninnissarsi qunugissanngilarsi. Saaffigisarsi ilinniartitsisuusariaqanngilaq. Tassaasinnaalluarput angajoqqaat, aanarsi aatarsiluunniit, aamma allaasinnaavoq inuk tatigisarsi, Elisabeth oqarpoq. Qinngasaarisoq eqqugaasorlu - Kammalaatit arlaata qinngasaarneqartartup tamanna kanngusuutigigajuttarpaa. Kanngusukkaanni ikioqqunissaq ajornakusoortarpoq. Imaassinnaavormi ilinniartitsisoq saaffiginnittoq qinngasaarneqarnerminut nammineq pisuunerarlugu oqartoq, Elisabeth nassuiaavoq. Sooq ilaat ilaminnut taama ingasattajaartigisinnaanersut imatut Elisabeth-ip nassuiarpaa: - Qinngasaarneqartoq tassaavoq eqqugaasoq. Qinngasaarisoq tassaavoq kanngunartuliortoq. Eqqugaasoq qinngasaarisorlu ilaatigut assigiissuseqartarput, tassa imminut tatiginnginneq. Aamma oqaatigineqarsinnaavoq imminnut nuannariinngitsut. Taamatut akaareqatigiinnginnermut klassimi suleqatigiinneq akiuutissatuaavoq. 7. D-mi sapaatip akunneri tamaasa ataasiarlutik ammalortunngorlutik issaallutik oqaloqatigiittarput. Tamarmik suna pineqartoq nalunngilaat, klassimmi taassuma qulequtaq Kammalaatigiitta sammeqqammerpaa. Titartagarpassuit nipitittagarpassuillu atorlugit atuartut tamarmik akaareqatigiinnginneq qanorlu aaqqiisinnaaneq pillugit allaaserisaqarsimapput titartaallutillu. Taamaaliornikkut tamarmik eqqarsaatersorfissanik imminnut tunioraassimapput. * Akaareqatigiinnginneq isumaqarpoq isumaqatigiinnginneq nuannariinnginnerluunniit 21

22 Børn kan ikke selv løse konflikten, når en kammerat bliver mobbet. Men sig det til læreren, eller en anden voksen, så mobningen kan holde op Tekst og foto: Marianne Langvardt Det kunne sagtens være gået galt. Men det gjorde det ikke. For 7. D s klasselærer Elisabeth Jensen tog hånd om situationen med det samme. Klasselæreren blev enig med klassen om aldrig at gøre den slags igen. - Men hvis ingen havde sagt noget til mig, så var konflikten bare gledet ligeså stille videre, og til sidst ville det være meget svært at løse den, forklarer hun. Hvad det var, der stod med kridt på asfalten i skolegården om en af pigerne i klassen, vil Elisabeth ikke fortælle. - Men det var grimt, og den pige, det gik ud over, ville ikke i skole næste dag. Hun var virkelig ulykkelig og ked af det, fortæller Elisabeth. Heldigvis var der en, som havde fortalt Elisabeth, at den var helt gal. - Så jeg tog konflikten op med klassen. Det lykkedes ikke at finde ud af, hvem der havde skrevet de dumme ting, men alle hørte efter og var tænksomme og kede af det. Vi blev enige om, at den slags ikke må ske, og hvis det alligevel sker, så skal de komme og sige det til en voksen. Vi blev enige om, at være gode venner. For som regel kan kammeraterne ikke løse den slags konflikter. Måske sker der det, at hvis en veninde hjælper med at løse konflikten, så går det også ud over hende. Så henvend dig altid til en voksen, når du oplever, at nogen mobber andre, eller at der er en ubehagelig konflikt, opfordrer Elisabeth Jensen og kollegaen Christa Brøns Appelt. Konflikt vokser til mobning Man skal passe på ikke at forveksle mobning med konflikter. Elisabeth og Christa har netop været på kursus i at løse konflikter. Konflikter er ikke det samme som mobning. - Det er klart, at en konflikt kan vokse og blive til mobning, hvis den ikke løses. Og vi tror, at vi kan hjælpe med at undgå, at en konflikt gror fast og bliver til et mobbemønster. Det sker for eksempel, når en gruppe holder en kammerat ude. Måske er det, fordi man synes, at han eller hun er lidt underlig. Siden kan det udvikle sig til skubberi, benspænd, eller andre fysiske grovheder. Altså synlige fysiske grovheder, men også usynlige som hadeblikke, hvisken og sladder. - Kun voksne kan løse konflikterne, så vær ikke bange for at henvende jer til en voksen for at få hjælp. Det behøver ikke at være en lærer. Det kan også sagtens være en forælder, eller en bedsteforælder, eller den person, man har tillid til, kan hjælpe, siger Elisabeth. 22

23 Krænker og offer - En kammerat, som bliver udsat for mobning, skammer sig tit over at blive mobbet. Hvis man skammer sig, er det svært at bede om hjælp. Man er måske bange for at læreren siger, at man selv er skyld i, at de andre mobber, forklarer Elisabeth. Men hvordan nogen kan finde på at være så grov over for andre forklarer Elisabeth sådan: - Den der bliver mobbet kaldes offer. Den der mobber kaldes krænker. Offer og krænker, har sommetider noget til fælles, nemlig lavt selvværd. Det er det samme, som at de ikke kan lide sig selv. Den eneste medicin mod sådan et dårligt forhold er, at klassen arbejder sammen. Elisabeths klasse sætter sig i rundkreds en gang om ugen og snakker sammen. Alle ved, hvad det handler om, for klassen har netop gennemgået temaet Lad os være venner. Med en masse tegninger og plancher har hver elev skrevet og tegnet konflikter og løsninger. Så alle i gruppen er tunet ind på samme tanker. 23

24 Meeraq assigiinngisitsinermut sumullunniit illersugaassaaq, ammip qalipaataa, nunami sumiuuneq, oqaatsit upperisarluunniit apeqqutaatinnagit. Tassa meeraq kinaluunniit immikkoortinneqartussaanngilaq. Allatut isumallit immikkoortinneqassanngillat. Allatut isikkullit immikkoortinneqassanngillat. Allamik upperisallit immikkoortinneqassanngillat. Allatut oqaasillit immikkoortinneqassanngillat. Ammasarpoq unnukkut nal , ullut tamaasa ukioq naallugu Åbningstid 19-21, hver dag året rundt Sorlak Kisimiinngilatit Sisimiut Suliffiup avataatigut Efter arbejdstid Barnet skal beskyttes mod enhver form for forskelsbehandling uanset hudfarve, nationalitet, sprog og religion. Det vil sige at landet som barnet bor i, skal sørge for at beskytte barnet uanset barnets nationalitet Et barn skal ikke forskelsbehandles uanset hudfarve Et barn skal ikke forskelsbehandles uanset udseende. Et barn skal ikke forkelsbehandles uanset religion. Et barn skal ikke forskelsbehandles uanset sprog. Inuusuttut akisunnerat Apeqqutit akissutillu Tusaannga Ilulissat Ulluinnarni ammasarpoq Nal Weekendini tall ataa. 8 Åbent hverdage 16-8 Weekender åbent fre man. 8 FN-ip meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit aalajangersagai nittartakkani ukunani kaallisut qallunaatullu itisilerlugit takuneqarsinnaapput nassaarineqarsinnaapput Her kan du finde og uddybe om FN s konvention børnerettigheder: Sorlak Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu siunnersuisooqatigiiffiat Sorlak er børns og unges fællesråd i Grønland Inuusuttut Akisunnerat Paarisamit suliaavoq. Inuusuttut Akisunnerat er projekt for børn og unge, som varetages af Paarisa. Paarisa Innuttaasut Peqqissuunissaannik Suliaqarfik Paarisa, Center for Folkesundhed 24 Tigusiffik / Kilde: Meeqqat aamma FN Børnene og FN Oqaasertaanik suliareqqiisoq: Johanne Petrussen Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasaliiffigineqartoq.

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t Pujortartarneq Rygning nr. 2 Ukiaq Efterår 2007 PAARISA Kakkaqigatta Vi er så seje Pujortassaarniaritsi Stop rygning Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid

Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid Dato: juli 2014 Ikkatilliineq Digital-ikkut - mobilikkut internetsikkullu

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Uanga timigalu, Mig og min krop

Uanga timigalu, Mig og min krop In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t Uanga timigalu, Mig og min krop nr. 2 ukiaq - efterår 2006 paarisa Akisussaassuseqarneq nuannersuuvoq Det er fedt at have et ansvar Iggu

Læs mere

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq Aviâja Tage Birthennguaq Nicolai Inaluk Jensigne Chresten Ane Ujuunnguaq Anaanama eqqaaneqarnera ataqqinartuuli... 6 Æret være min mors minde... 18 Tage saqqummerpoq... 31 Jeg stod frem... 36 Asasaqqaara

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

Pitsaasumik eqqarsarit

Pitsaasumik eqqarsarit nr. 2 ukiaq efterår 2004 paarisa Kalaaleq nukittooq En sej grønlænder 11-nik ukioqarluni kræfteqalerpoq, anigorluguli Fik konstateret kræft som 11-årig, men vandt over sygdommen Lene & Jensinnguaq: Tænk

Læs mere

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Matumani Sisimiuni 2014/2015-mi inersimasunik atuartitsinermut pilersaarutit takuneqarsinnaapput. Neriuutigaarput ilinniartitsissutissat makkua amerlanersaat

Læs mere

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer 1 Isumaalunnermi uuttuut Bekymringsbarometer Nalinginnaasumik ingerlassaaq Nammineq aaqqiivigineqassaaq Generel indsats - Klares i det daglige rum Ajortoqarunarpoq Ikiorteqarluni aaqqiivigineqassaaq Risiko

Læs mere

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq:

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: nr. 1 upernaaq forår 2005 paarisa Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: Anaana pereersunut qujanaq Bebbie var 11 år, da hendes mor døde: Tak for alt mor Tarnip pissusiinik ilisimasalik: Tamatta ajornartorsiutinik

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t nr. 1 upernaaq - forår 2006 paarisa Angajoqqaatit oqaloqatigisakkit Snak med dine forældre Inuusuttuuneq paatsiveqanngiffik Pissarsiffiusarpoq

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema TAKUUK!/ BEMÆRK! Immersuinnginnermi ilitsersuut atuaruk! Læs vejledning før udfyldelse! Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema 1. Qinnuteqartoq/Ansøger

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 15 Ilinniartitsisoq December 15 3 EVA p nalunaarusioreernerata kingorna inuuneq 6 Livet efter EVA-rapporten 8 Juulli 2015 9 Julen 2015 10 En streng

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov

piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov U k i a q e f t e r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Inuiaqatigiinni piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov

Læs mere

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt u k i a q e f t e r å r 2 0 0 6 P a a r i s a Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema P e r o r s a a n e q inuunermi nuannersumi Opdragelse - det gode liv Randi Petersen... Meerartaarnerit

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund Kinguaariit akornanni ataqqeqatigiinneq Respekt generationerne

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere

sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab

sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 2 * Ukiaq Efterår 2010 * PAARISA sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab Kammagiitta? Lad os være venner? Internetikkut kammagiinneq Venner på internettet Pinngitsoortinnissaa

Læs mere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 1 * Upernaaq Forår 2010 * PAARISA Imminut attuualaarneq aqqutissaavoq Man kan kærtegne sig selv Inuit eqqumiitsutut issorisat, ilittorluinnaq ipput Lidt mærkelige

Læs mere

Assigiimmik periusissat

Assigiimmik periusissat Assigiimmik periusissat Fælles holdninger Kinaluunniit Gammeqarfimmi atorfeqartuusoq pisussaaffeqarpoq pineqartunut aaqqiissutissatut taaneqartunut iliuuseqassalluni; inassuteqaatit naapertorlugu iliuuseqassalluni!

Læs mere

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Pisinnaatitaaffe qarpunga! Jeg har rettigheder! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Pisinnaatitaaffe qarpunga! Pisinnaatitaaffeqarpunga! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2009 PAARISA Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash Aanngajaarniutinik atuinani inuuneq nuannersoq Et sundt liv

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 T Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 Tema: Atuarfitsialak Ilinniartitsisoq Februar 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Tavs viden 3 Ilisimasat nipangiussat 4 Meerarpassuit angusarissaannginnerusut

Læs mere

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke SILA 1_2004_lene_18.03 22/03/04 10:39 Side 1 TEMA sammisaq UPERNAAQ FORÅR 2004 PAARISA Inuuneq nuannersoq DET GODE LIV Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011

Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011 Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011 Oversigt over spørgsmål fra undersøgelsen Unges Trivsel i Grønland 2011, som er medtaget i rapporten Det svære Ungdomsliv. Undersøgelsen Unges trivsel i Grønland

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu 2012 Sammisaq 1 imut naqqissuinissamut ilitsersuut Qaamaneq takuiuk? Apeqqutit 1 8

Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu 2012 Sammisaq 1 imut naqqissuinissamut ilitsersuut Qaamaneq takuiuk? Apeqqutit 1 8 Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu 2012 Sammisaq 1 imut naqqissuinissamut ilitsersuut Qaamaneq takuiuk? Apeqqutit 1 8 Apeqqutit naammassineqartutut nalilerneqarsinnaapput (karakter C), uku akissutini

Læs mere

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ]

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ] [ EKSTRA ] u p e r n a a q F o r å r 2 0 0 6 P a a r i s a I l a q u t a r i i n n u t a t u a g a s s i a q Fa m i l i e m a g a s i n e t SammisaqTema t A n a a n a t inuusuttut Unge mødre Ilaqutariinnut

Læs mere

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Saqqummersitamik sammisaqarneq meeqqat atuarfianni meeqqanut angilaartunut angajullernullu atuartitsissutini inuiaqatigiilerinermi

Læs mere

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut UNICEF-ip Naalakkersuisullu suleqatigiissutaat Et samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF DaNmark Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat

Kangillinnguit Atuarfiat Kangillinnguit Atuarfiat Qajaasat, Box 7504 3905 Nuussuaq :+ (00299) 36 64 20 Fax: +(00299) 32 95 54 E-mail: dobe@sermersooq.gl Atuarfiup siulersuisuisa ukiumut atuarfiusumut 2014/15-mut nalunaarusiaat:

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 4. - 6. klasse 2009 Hold: 4., 5., 6. Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 11 Er du glad for din skole? 17 / 36.17% 26 / 55.32% Ikke

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service Upernaaq Forår 2007 PAARISA Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasin Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * SammisaqTema >> KigutitTænder Kigulluttoq / En klient: >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne

Læs mere

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0 Mobbeundersøgelse 1. Er du: Dreng 56.0% 1,040 Pige 44.0% 818 answered question 1,858 skipped question 0 2. Hvor gammel er du? 10 år eller yngre 8.6% 159 11 13.8% 257 12 16.0% 297 13 26.1% 485 14 14.2%

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015 Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet Inuk Xtra Upernaaq Forår 2010 PAARISA Paasisat siunnersuutillu Fakta og gode råd Iminngikkaluarluni qitittoqarsinnaavoq Man kan sagtens danse uden at drikke Angajoqqaat

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4 Appa News nr. 2 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial........................ 2 Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt....................4 Kalaallit Nunaanni telefuunit

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

BENZINAMIK. naamaarlunga toqungajavippunga. Jeg var tæt på at dø af BENZINFORGIFTNING. AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER

BENZINAMIK. naamaarlunga toqungajavippunga. Jeg var tæt på at dø af BENZINFORGIFTNING. AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER nr. 1 Upernaaq Forår 2007 PAARISA Toqqaasinnaaneq sungiusartariaqarpoq Man skal øve sig i at vælge Aanngajaarniutinik

Læs mere

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq 3. aamma 7. klassimi atuartut angajoqqaavinut ilinniartitsisuinullu tamanut Samlet vurdering efter trin Til alle forældre og lærere til elever

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 15. Foto: Justus Kaspersen

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 15. Foto: Justus Kaspersen Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Foto: Justus Kaspersen April 15 Ilinniartitsisoq April 15 3 Atuarfik pillugu naliliineq 4 Evalueringen af den grønlandske folkeskole 6 Forældrene føler,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 15. december 2014 Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup Ilulissat suliami sul.nr.

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

Isumassuineq Uummarinnarpoq

Isumassuineq Uummarinnarpoq Der er i omsorgen Isumassuineq Uummarinnarpoq Ilagiit akornanni pisariaqartitsisunut isumassuisunut katuffeqatigiit pillugu 2 VÆRESTEDER Væresteder eller sognets dagligstue bliver ofte stedet, hvor voksne

Læs mere

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat Religion og filosofi/ Emnedel Sammisaq 1: Erngup upperisarsiornerni assigiinngitsuni atorneqartarnera Emne 1: Vand i forskellige religioner Apeqqutit 1-8

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Faxe Kondi Cup 2015-mut tikilluaritsi. Velkommen til Faxe Kondi Cup 2015

Faxe Kondi Cup 2015-mut tikilluaritsi. Velkommen til Faxe Kondi Cup 2015 Faxe Kondi Cup 2015-mut tikilluaritsi Faxe Kondi Cup 2015 ukiut 24-issaat ingerlanneqarnissaanut arsartartut, sungiusaasut aqutsisut, isiginnaariat, aningaasaliisut, dommerit aammalu ikiuuttut tamarmik

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 12 Ilinniartitsisoq December 12 Pensionistinut tjenestemandspensionilinnut tamanut ilisimatitsissut IMAK-i tjenestemandspensionit naleqqussarneqarnissaat

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Angu Motzfeldt. Asanninneq inuunermi pingaarnerpaavoq Kærlighed er det vigtigste i livet. Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår!

Angu Motzfeldt. Asanninneq inuunermi pingaarnerpaavoq Kærlighed er det vigtigste i livet. Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår! Akioriisitsineq/Dialog: Tingineqqaarluni tanngassimaarnaqaaq! - Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår! nr. 3 ukiaq - efterår 2003 paarisa Pia & Gabrieline, Paamiut: Piareernissarput utaqqerusupparput

Læs mere