Ytringsfriheden i ansættelsesforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ytringsfriheden i ansættelsesforhold"

Transkript

1 Ytringsfriheden i ansættelsesforhold Av Ole Hasselbalch 1. Problemstillingen og almindelige principper Et ansættelsesforhold indebærer, at der skabes en relation mellem parterne, i hvilken lønmodtageren så at sige indgår som del af arbejdsgiverens organisme. Dette fører ofte til, at arbejdsgiveren opfatter medarbejderne og disses personlige interesser som således sammenfaldende med arbejdsgiveren(s egne), at han stiller krav m.h.t. de pågældendes adfærd i og uden for tjenesten, som kolliderer med deres status som selvstændige individer. Over for arbejdsgiverens behov for at kunne integrere sine medarbejdere fuldt og helt i virksomheden står således bl.a. de ansattes naturlige krav på at kunne tænke, tro og tale frit og på at kunne markere sig i pagt hermed. 1 Dette giver selvsagt problemer i en periode, hvor der på den ene side stilles større og større krav til arbejdsgiverne om at placere og profilere sig i henhold til de i samfundet gældende etiske normsæt, samtidig med at individets rettigheder på den anden side tillægges en øget vægt. 1.1 Begrebsbestemmelse En af de centrale kollisionsflader i sammenhængen er den, der opstår omkring lønmodtagerens ytringsfrihed. Dette udtryk kan forstås i to betydninger. Man kan tale om lønmodtagers ytringsfrihed i bred forstand forstået som retten for ham eller hende til at tilkendegive sig over for andre i eller uden for arbejdspladsen, det være sig verbalt eller på anden vis sidstnævnte f.eks. ved tegn, billeder, markeringer via påklædning, adfærd eller andet - samt til evt. at undlade at tilkendegive sig. I snævrere forstand er ytringsfriheden retten til at 1 Se hertil O. Hasselbalch, Ansættelsesretten, elektronisk opdaterede version, afsnit XIII,

2 116 Ole Hasselbalch tilkendegive sig verbalt, det være sig skriftligt eller mundtligt. I så henseende kan endvidere skelnes mellem meningstilkendegivelser og tilkendegivelser om fakta. I begge tilfælde vil en ytring efter sin form kunne være mere eller mindre snævert knyttet til det givne formål. Meningstilkendegivelser kan f.eks. være mere eller mindre polemiske, og tilkendegivelser om faktum kan mere eller mindre markant fremhæve bestemte dele af samme, hvorved tilkendegivelsen får et subjektivt præg, der nærmer sig meningstilkendegivelserne. 1.2 Retsgrundlaget De sædvanlige retskilder er sparsomme på dette område. Stillet over for konkrete problemer overlades man derfor meget langt til almindelige retlige overvejelser. Herunder må der trækkes bl.a. på den inspiration, der kan hentes inden for det nordiske retsområde, hvor retssystemerne, tankesættene og samfundsordningerne grundliggende er identiske. 2 Den danske juridiske teori er lidet konkret i beskrivelsen af, hvor grænserne går for lønmodtageres ytringsfrihed. Som det f.eks. siges bredt af H.G. Carlsen i Dansk Funktionærret 3 s. 150, så må ytringsfrihedens omfang afgøres efter et skøn over, hvad der er rimeligt, i hvilken forbindelse der må tages hensyn til god skik og brug i sådanne forhold. På det formelle plan reguleres ytringsfriheden i ansættelsesforhold da også kun stedmoderligt af lovgivningen. Et eksempel er den særlige lov, hvorved Danmark har implementeret Den europæiske Menneskerettighedskonvention og dermed dennes artikel 10 om ytringsfriheden. 4 Dette regelsæt har dog, uagtet det påfører staten en forpligtelse til at sikre borgernes ytringsfrihed også over for private, herunder private arbejdsgivere, kun en meget almen, programmæssig karakter. 5 Et andet eksempel er markedsføringslovens På Se f.eks. K. Eggen, Ansattes ytringsfrihet, Arbeidsrett 2004, s. 2 ff, og promemoriet Yttrandefrihet för privatanställda (Ds 2001:9). 7. udg. v/ D. Buhl. Lovbekendtgørelse af 19/ Jf. også Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, hvorefter enhver har ret til ytringsfrihed, hvilken ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra

3 Ytringsfrihet Danmark 117 generelt plan kan også nævnes, at den danske diskriminationslov 7 i 1 forbyder forskelsbehandling med begrundelse i den ansattes politiske opfattelser, ligesom straffelovgivningen og forvaltningslovgivningen indeholder visse i sammenhængen relevante bestemmelser. De kollektive overenskomster rummer som regel intet om spørgsmålet, hvorimod det ikke er usædvanligt, at virksomhedsregulativer, personalehåndbøger og lignende papirer kommer ind på aspektet. Det kan f.eks. være i sammenhæng med beskrivelsen af de ansattes loyalitetsforpligtelse, hvor der er naturlig anledning til at fastslå, hvorledes medarbejderne forventes at gebærde sig under omstændigheder, hvor deres optræden risikerer at kompromittere arbejdsgiveren. Ikke sjældent går disse forskrifter i øvrigt usædvanligt vidt i båndlæggelsen af de ansattes ytringsfrihed - det hænder endog, at bedrifter helt uden religiøs eller ideologisk karakter pålægger medarbejderne bestemte holdninger. Tydeligvis er der tale om et 6 7 offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Udøvelsen af disse kan dog underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed. Hertil EMD 14/ (sag 46833/99 - Diego Nafria mod Spanien; bankmedarbejders ikkespontane, skriftlige og velovervejede kritik af den bank, i hvilken pågældende var ansat, førte til disciplinære sanktioner - Menneskerettighedskonventionens artikel 10 var ikke krænket); EMD 29/ (sag 39293/98 - Fuentes Bobo; en producer på en privat TV-station skrev en kritisk artikel om ledelsen; han suspenderedes derfor uden løn først i 16 dage, så i 60 dage og kommenterede dette i to radioprogrammer, hvorefter han afskedigedes Menneskerettighedskonventionens artikel 10 omfatter også forholdet mellem en arbejdsgiver og en ansat på det private arbejdsmarked; staten har en positiv pligt til at beskytte ytringsfriheden; de fornærmende bemærkninger var i et vist omfang blevet fremprovokeret; disciplinærforanstaltningerne stred mod artikel 10). Lovbekendtgørelse nr. 699 af 17/ som ændret ved lov nr. 428 af 6/6 2002, lov nr. 450 af 10/ og lov nr. 352 af 19/ Lovbekendtgørelse nr. 756 af 30/ om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. som ændret ved lov nr af 22/

4 118 Ole Hasselbalch middel for arbejdsgiverne til at markedsføre sig positivt over for offentligheden (eller de interessegrupper, der søger at fremstille sig som tegnende denne). 8 Manglen på detaljeret regulering i love og overenskomster indebærer, at det retlige grundlag for løsning af konkrete konflikter mellem parterne formelt set meget langt vil være selve arbejdsaftalen og de uskrevne forudsætninger, denne bygger på m.h.t. omfanget af lønmodtagerens loyalitetspligt, samt de direktiver af den lige nævnte art, arbejdsgiveren konkret har givet i henhold til ledelsesretten. Det vil derfor også spille en rolle, om der er vedtaget et udtrykkeligt ytringsforbud mellem parterne. Eftersom der er tale om et personligt anliggende, som ikke uden videre er overladt til disses egen frie bestemmelse uafhængigt af den ordning for regulering af sådanne anliggender, dansk ret i bred almindelighed hviler på, vil gyldigheden af vedtagelser af denne art imidlertid være begrænset under hensyn til de principper, som følger af aftalelovens 36 (der muliggør tilsidesættelse af aftaler, hvis det vil være "urimeligt eller i strid med redelig handlemåde" at gøre dem gældende) og Danske Lovs (om aftaler mod lov og ærbarhed ). Men i øvrigt begrænses aftalefriheden på dansk grund sådan set også allerede efter almindelige retsprincipper. Som Knud Illum siger i Forelæsninger over almindelig Formueret, s. 48, må et løfte således være ugyldigt, hvis det ligger uden for livsområder, der bør reguleres ved retlige pligter. Med andre ord: Ganske vist kan de berørte aftalemæssigt - såvel på det kollektive som det individuelle plan konkretisere retsstillingen på ytringsfrihedsområdet inden for de rummelige 8 Eksempler fra en konkret personalefolder: Selskabets ledere og medarbejdere holder indgåede aftaler, er ærlige, og giver ikke ukorrekte eller vildledende oplysninger til nogen, hverken i eller uden for selskabet. Det er alle medarbejdernes ansvar at passe på selskabets aktiver og beskytte dem mod ødelæggelse, misbrug og tyveri. Selskabets aktiver må ikke anvendes til private eller selskabet uvedkommende formål. I forhold til offentligheden f.eks. ved deltagelse i den offentlige debat skal selskabets medarbejdere gøre det klart for omverdenen, hvornår de udtaler sig og handler på selskabets vegne, og hvornår de udtaler sig og handler som privatpersoner. I aktiviteter uden for selskabet bør selskabets medarbejdere opføre sig på en sådan måde, at de er værdige ambassadører for selskabet.

5 Ytringsfrihet Danmark 119 rammer, udfyldende retsregler om ytringsfrihedens grænser i tjenesteforhold tilsiger. Men de kan næppe aftale hvad som helst. Tilsvarende kan arbejdsgiveren heller ikke med hjemmel i ledelsesretten påføre lønmodtageren en hvilken som helst binding. 1.3 Retsstridighedens grundlag Når man dernæst skal give de nævnte bestemmelser i Danske Lov og aftaleloven et konkret indhold, er det naturligt at tage udgangspunkt i, at det i hvert fald ikke er retsordenens opgave at understøtte chikanøse eller meningsløse krav (fra arbejdsgiver), rethaveriskhed, der er løbet grassat, og (arbejdsgiver)krav, som slet ikke ligger inden for den retlige sfære. 9 Herudover er det vanskeligt at sige noget mere eksakt. Visse antagelser m.h.t. de begrænsninger, en arbejdsgiver er underlagt ud fra almindelige retlige overvejelser, lader sig dog opstille ud fra den retspraksis, der vedrører arbejdsgiverens udøvelse af ledelsesbeføjelserne. 10 Det fremgår af denne praksis der i det væsentlige hviler dels på antagelser m.h.t., hvad de uskrevne forudsætninger er for overenskomster og personlige aftaler, dels på uskrevne, almindelige retsprincipper - at arbejdsgiveren må kunne påvise en saglig, d.v.s. driftsmæssig interesse i den ordning, han forsøger at gennemføre, såfremt denne kolliderer med lønmodtagernes interesser. Endvidere fremgår det, at disse driftsinteresser, når der er modsatrettede hensyn til de ansatte at tage, må være tilpas tungtvejende. Resultatet udledes således af en proportionalitetsafvejning, og denne må falde ud i arbejdsgivers favør, hvis den skal retfærdiggøre en ytringsbegrænsning. Tankegangen nyder i øvrigt støtte i lovgivningen om beslægtede problemstillinger. Således kan henvises til den danske aftalelovs 38, som nok i dag kan tages som udtryk for et almindeligt princip. Efter denne bestemmelse er klausuler, ifølge hvilke nogen har forpligtet sig til, at han af konkurrencehensyn ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan, ikke 9 Jf. den elektronisk opdaterede version af Ansættelsesretten, afsnit XIII, Se herom Ansættelsesretten, afsnit XIII, 2.1, O. Hasselbalch, Kollektivarbejdsretten (også elektronisk opdaterede version), afsnit XXIV, 3.2, og O. Hasselbalch Saglihedkravet ved ledelsesrettens udøvelse i nordisk perspektiv, Arbeidsrett 2005, s

6 120 Ole Hasselbalch bindende for ham, for så vidt klausulen med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end påkrævet for at værne imod konkurrence eller på urimelig måde indskrænker den forpligtedes adgang til erhverv. I sidstnævnte henseende skal efter bestemmelsen tages hensyn også til den interesse, den berettigede har i, at vedtagelsen efterkommes. Arbejdsgiveren må med andre ord kunne sandsynliggøre, at han har en efter de konkrete forhold tilstrækkelig vægtig saglig interesse i det bånd, han vil pålægge lønmodtageren. Eller sagt med andre ord: Ytringsbegrænsningen må være nødvendig for at undgå direkte skade for arbejdsgiveren eller indirekte belastning af ham, eller for at sikre bevarelsen af det tillidsforhold, som er den nødvendige forudsætning for samarbejdets fortsættelse. Endvidere må der finde en afvejning sted af de hensyn, der er at tage til de to parter herunder ud fra det tankegrundlag, på hvilket de vestlige samfund er bygget (hvilket i de vestlige demokratier tilsiger et vidtgående værn for den ansatte). Ud fra samme hensyn er det naturligt at opstille den almindelige udfyldende regel, der vil gælde ud fra friere overvejelser over ansættelsesaftalens forudsætninger, når andet ikke er konkret aftalt mellem parterne. Mere overordnet kan således konstateres, at den ansatte har en personlig sfære, hvor uønsket indblanding fra arbejdsgiverside er afskåret, medmindre den er petitesseagtig eller dog har passende vægtige saglige grunde i hensynet til virksomhedens drift. 1.4 Principielle vurderingsparametre Med hensyn til spørgsmålet om hvad der mere eksakt bør indgå i overvejelsen over, hvad hensynene til de to parter tilsiger, kan der opstilles visse generelle retningslinjer: Når man nu for det første ser på, hvilken interesse der er i at tillade ytringen, må således naturligvis lønmodtagerens mulige personlige interesse i at få ytringen ud tages i betragtning. Det må imidlertid her erindres, at dette hensyn kun har fuld gyldighed, for så vidt ytringen tjener et sagligt formål. I konsekvens heraf vil stillingen tillige være afhængig af, i hvilken udstrækning formålet havde kunnet tilgodeses ad anden vej - f.eks. via intern i stedet for via ekstern kritik. Det må også erindres, at vægten af lønmodtagerens interesse naturlig-

7 Ytringsfrihet Danmark 121 vis mindskes i den udstrækning, i hvilken han gennem vederlæggelsen eller på anden vis er kompenseret for de begrænsninger, der lægges på ham. Hertil kommer vægten af den offentlige interesse i den ytring, der er tale om, samt i dette perspektiv behovet for at få oplysningen eller meningstilkendegivelsen frem for en bredere kreds. Herved vil det bl.a. kunne spille ind, om der er tale om en ny information eller blot om en gentagelse af noget, der allerede har været offentligt fremme. Endvidere vil det kunne spille en rolle, om der er tale om almenskadelig eller måske ligefrem ulovlig aktivitet hos arbejdsgiveren, som der er et behov for at få afdækket, og hvor der intet hensyn er at tage til denne i det øjeblik, intern kritik viser sig nytteløs. Når det dernæst for det andet spørges, hvilke hensyn til arbejdsgiveren, der vil kunne illegitimere en ytring, kommer man ind på et spekter af mere komplekse forhold. Udgangspunktet er som sagt, at arbejdsgiveren skal have saglige grunde til at lægge bånd på sine ansattes verbale udfoldelser. Omsat til det praktiske plan skal der altså være tale om, at lønmodtagerens ytringer kan skade arbejdsgiveren ved at reducere hans muligheder for at opnå det, der er formålet med virksomheden. Denne skade kan være direkte, som når f.eks. en kundekreds via det ytrede søges afskrækket fra at kontrahere eller samarbejde med en privat, på merkantilt grundlag virkende arbejdsgiver, eller når tilliden til en ideelt virkende arbejdsgivers værdigrundlag søges undergravet, eller når en offentlig ansat søger at modvirke, at de politiske beslutninger føres ud i livet, som det er pålagt hans ansættelsessted at realisere. Er arbejdsgiverens aktivitet klart lovlig og legitim, vil der sjældent kunne være tvivl om, at direkte modarbejdelse af den er retsstridig. Men uskarpheder opstår naturligvis i tilfælde, hvor arbejdsgiverens aktivitetsprofil undervejs i en løbende ansættelse gradvis forskyder sig på en måde, så at der på et tidspunkt kan rejses indsigelser imod den ud fra etiske grunde. Generelt kan vel med henblik på denne gråzone siges, at den interesse, arbejdsgiveren henviser til som grundlag for kravet på beskyttelse, må være legitim i den almene opfattelse. Drejer ytringen sig om virksomhedens alment dadelværdige forhold, må også gælde, at desto større kritikværdighed, desto færre bånd må der påhvile lønmodtageren.

8 122 Ole Hasselbalch Vanskeligheder opstår også, såfremt ytringen ikke er rettet direkte mod arbejdsgiveren, men dog indirekte påvirker hans situation negativt. F.eks. kan nævnes det tilfælde, at den privatansatte i en merkantilt virkende bedrift ytrer sig om helt andre anliggender, men på en måde, som kaster en skygge på arbejdsgiveren, der kan virke som negativ reklame, eller når en offentlig ansat udnytter sin borgerret til at være uenig i de beslutninger inden for sit arbejdsområde, som de folkevalgte træffer. Herom kan næppe nogen generel regel opstilles ud over at der som allerede nævnt må være proportionalitet mellem det, lønmodtageren vil opnå, og skadevirkningen for arbejdsgiveren. I konsekvens af, at det afgørende kriterium for, hvornår en ytring er retsstridig over for arbejdsgiveren, er skadevirkningen over for denne, kan vel endvidere siges, at stillingen i praksis ofte vil være forskellig f.eks. alt efter, om ytringen falder internt i bedriften eller eksternt og i sidstnævnte fald mere konkret i hvilket forum - samt om den har været fremme før. En rolle vil det endvidere spille i praksis, hvad det er for en medarbejder, det drejer sig om, herunder om den pågældende efter sit stillingsindhold nærliggende identificeres med arbejdsgiveren. I forlængelse heraf kan det endelig e.o have betydning, om medarbejderen klart har ytret sig som privatperson. 2 Lovgivning og retspraksis Dansk retspraksis på ytringsfrihedsområdet er ikke særligt omfattende, men falder dog meget godt ind i det mønster, der aftegner sig i konsekvens af de opridsede almindelige retlige overvejelser. Ved gennemgangen af den og af gældende lovgivning er det imidlertid praktisk at skelne mellem private og offentlige arbejdsgivere. I relation til private arbejdsgivere er det således frem for alt hensynet til sikringen af produktions- og afsætningsgrundlaget, altså den markedsmæssige stilling, der gør sig gældende, når det tilladeliges grænser skal fastlægges. For offentligt ansatte opstår der ganske vist problemer, der kan være ret parallelle til de i private ansættelser forekommende, 11 og basalt set gælder de samme regler her. Herunder må 11 Folketingets Ombudsmands Beretning (FOB) 2002/224 (ikke grundlag for kritik af, at en provsts ægtefælle havde brugt embedets mailsystem til et

9 Ytringsfrihet Danmark 123 arbejdsgiveren naturligvis kunne forlange loyalitet om de beslutninger, der træffes som led i drifts ledelsen. Arbejdsgiverinteressen har imidlertid en anderledes natur på de offentlige arbejdspladser, der ikke er direkte sammenlignelige med private (d.v.s. især inden for den regulære offentlige administration). Her er der således ikke noget hensyn at tage til arbejdsgiverens markedsmæssige position. Til gengæld er der et specielt behov for at sikre fortroligheden omkring de oplysninger, arbejdsgiveren i sin egenskab af offentlig instans kommer i besiddelse af, og som efter deres natur må unddrages almen indsigt. Samtidig vægter hensynet til sikringen af lønmodtagerens loyalitet over for trufne beslutninger i ledelsen tungere. Heroverfor står imidlertid, at disse beslutninger træffes som led i det politiske demokrati, hvorfor der opstår en kompleks afvejning af hensynet til arbejdsgiverens krav på at få beslutningen respekteret over for lønmodtagerens krav på som borger at kunne ytre sin mening i denne egenskab. Hertil kommer naturligvis, at en offentligt ansat kan have en særlig forpligtelse til at varetage offentlighedens interesser ved at optræde som såkaldt whistle blower. 2.1 Private arbejdsgivere Enkelttilfælde Viderebringelse af kommercielle informationer eller af forretnings- og driftshemmeligheder Det ligger klart, at en lønmodtager i et løbende ansættelsesforhold let sætter sig i grov og dermed bortvisningsberettigende misligholdelse, såfremt han videregiver andet end helt harmløse kommercielle informationer (eller informationer han med føje opfattede som harmløse). Indlysende er det i al fald, at ytringer, som rummer en afsløring af regulære forretnings- eller driftshemmeligheder, ikke er lovlige jf. presseindlæg, der muligt belastede hans anseelse, idet indlægget klart fremstod for pågældende egen regning); U 1958/328 H (politifuldmægtig, der fremsatte udtalelser om politiets ledelse under den tyske besættelse, kunne afskediges, idet han ved udtalelserne til pressen havde svækket den for hans stilling nødvendige agtelse og tillid). 12 Se hertil bl.a. L. Svenning Andersen, Funktionærret, 3. udg. s. 214 ff; H.G. Carlsen, Dansk Funktionærret, 7. udg. v/ D. Buhl, s. 149 f og 398 ff, og O. Hasselbalch, Ansættelsesretten, 3. udg. s. 819 ff.

10 124 Ole Hasselbalch også markedsføringslovens 10. Se herved Ansættelsesretten, afsnit XVI, 9.1.1, og XVIII, Viderebringelse af andre direkte skadelige informationer Også anden skadeforvoldelse i konsekvens af lønmodtagerens utidige ytringer vil imidlertid kunne udgøre grov misligholdelse jf. det almindelige ansættelsesretlige princip om, at en lønmodtager er forpligtet til at afholde sig fra bevidst at volde arbejdsgiveren skade og afbræk. Se hertil Ansættelsesretten, afsnit XVIII, Eksempler: Ugeskrift for Retsvæsen (U) 1983/559 SH (en overordnet og betroet medarbejder havde - endog trods en tavshedsklausul - udleveret en af arbejdsgiverens erhvervshemmeligheder til en konkurrent, der derved blev i stand til at markedsføre produktet, og medarbejderen havde intet foretaget sig for at hjælpe arbejdsgiveren til at undgå følgerne af det skete - bortvisningsgrund); U 1957/839 VL (funktionær i et firma, der havde påtænkt at flytte til anden by, uden at funktionæren ville med, rettede henvendelse til andet firma i samme branche med henblik på at opnå ansættelse, og han gav til dette andet firma oplysning om arbejdsgiverens prispolitik m.v., ligesom han fortsat ydede dette andet firma assistance, efter at hans opsigelse var trukket tilbage - bortvisningsgrund); Vestre Landsret (VL) 13/ (B ; funktionær havde i forbindelse med en opsigelse med henblik på jobskifte til en konkurrent kopieret fortroligt materiale - bortvisningsgrund). 14 Eksempler: Faglig voldgiftskendelse (FV) 28/ (tillidsmand havde under en løbende afskedigelsessag i et blad beskyldt arbejdsgiveren for at have opfordret to af sine kunder til at fabrikere indicier mod ham alene med det formål at få ham fyret; der var ikke hold i beskyldningerne, og han kunne ikke have haft grund til at tro på påstanden - herefter forelå bortvisningsgrund); FV 27/ (tjener overbragte fra den lokale tjenerforening et brev til hotelldirektøren, men da denne var bortrejst, åbnede han det og opsatte det på opslagstavlen; det handlede om påståede misbrug af tjenerelever - bortvisningsgrund); Sø- og Handelsretten (SH) 25/ (en bortvisning p.g.a. udlevering af oplysninger til en anden virksomhed om arbejdsgiverens vanskelige forhandlingssituation var lovlig); U 1987/495 H (en ansat gav under en samtale i sin bank angående et privat lån på forespørgsel oplysning om arbejdsgiverens dårlige økonomiske udsigter - bortvisningsgrund); U 1984/570 SH (revisionsfirma havde påtaget sig en anonym stillingsannoncering for en klient, men en medarbejder i firmaet kom alligevel til at afsløre for en medarbejder hos klienten, hvad sagen drejede sig om - revisors tavshedsforpligtelse er streng, og den skyldige medarbejder kunne følgelig bortvises); U 1975/336 SH (antaget, at en funktionær var fratrådt efter eget ønske og med øjeblikkelig virkning; der var meget forsømt arbejde, og pågældende havde misrekommanderet virksomhedens økonomi - herefter

11 Ytringsfrihet Danmark 125 En modifikation i udgangspunktet gøres dog, såfremt lønmodtageren ved at iagttage tavshed om illegitime forhold på arbejdsgiverside selv drages ind i disse retligt eller moralsk. 15 Bortset fra kvalificerede tilfælde af denne art må det dog for at anerkende modifikationen kræves, at lønmodtageren, inden forholdet bringes frem andetsteds, først har søgt at løse problemet internt. Modifikation gøres endvidere med henblik på udveksling af information om løn- og arbejdsvilkår. Således har lønmodtageren ret til at videregive den slags oplysninger i sagligt øjemed, herunder til relevante interesseorganisationer. 16 Ytringer der indirekte belaster arbejdsgiveren lønmodtagerens decorum Med hensyn til indirekte skadevoldende eller belastende ytringer anskues problemet i lyset af det almindelige decorum, der påhviler en lønmodtager. Herom gælder i princippet, at ansatte har pligt til ikke uden for jobbet at overtræde etiske eller retlige normer, der kolliderer med bestridelsen af det, samt til at optræde sømmeligt på arbejdspladsen. Se hertil Ansættelsesretten, afsnit XVIII, 5.2. Retspraksis ikke pligt til at tage pågældende tilbage); U 1929/223 SH - SHT 1928/319 (repræsentanten for en arbejdsgiver, der var ved at miste et udenlandsk agentur, henvendte sig til agenturgiveren og fortalte bl.a., at han ikke havde kunnet få sin provision; han bortvistes derefter - dette efter sagens nærmere omstændigheder ikke lovligt); U 1895/256 SH (efter at funktionær var blevet opsagt, tog han under opsigelsesvarslet et i arbejdsgiverens kopibog siddende brev, der var tilskrevet en tredjemand under betegnelsen "privat" og med anmodning om diskretion, hvorefter han efter den fysiske fratrædelse søgte at skade arbejdsgiver hermed bortvisningsgrund); Østre Landsret (ØL) 18/ (21. afd. B ; funktionær havde trods advarsler i tilsvarende tilfælde talt nedsættende til og offentligt vist foragt for en chef hos arbejdsgiverens eneste kunde - bortvisningsgrund). 15 Sø- og Handelsretstidende (SHT) 1955/62 (anmeldelse af arbejdsgiveren for skattesvig var ikke bortvisningsgrund); SHT 1942/81 (en funktionærs politianmeldelse af arbejdsgiveren for formentlige ulovligheder i firmaet berettigede ikke uden videre til bortvisning, idet det hertil måtte kræves, at han havde været klar over anmeldelsens uholdbarhed). 16 Se hertil i øvrigt O. Hasselbalch, Arbejdsrettens almindelige Del, 2. udg., afsnit IV, 1, samt Ansættelsesretten, afsnit XIII, herunder om funktionærlovens 10.

12 126 Ole Hasselbalch herom er dog særdeles beskeden. 17 Det er imidlertid almindeligt anerkendt, at pligtens indhold afhænger af stillingens karakter - jf. også princippet i tjenestemandslovens 10 om, at tjenestemanden såvel inden for som uden for tjenesten skal vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Særligt ledere må således have pligt til at være omhyggelige med den måde, de agerer på. Også for andre ansatte vil aktiviteter uden for tjenesten dog kun begrunde ophævelse, såfremt aktiviteten hindrer opfyldelsen af tjenestepligter eller er i høj grad uforenelige med den moralnorm eller linie, det konkrete jobs ordentlige bestridelse forudsætter Sanktionen Brud på en lønmodtagers virkelige eller påståede diskretionspligt vil på det juridiske plan typisk munde ud i, at arbejdsgiver skrider til anvendelse af de kontraktlige misligholdelsesbeføjelser, typisk bortvisning. 18 I forlængelse heraf kan der lige som i relation til alle andre tilfælde af retsstridige handlinger blive tale om erstatning efter almindelige erstatningsregler. 19 Ofte vil den beskyttelse, som ligger heri, f.eks. i muligheden for at skride til bortvisning, i praksis ikke fungere som et tilstrækkeligt værn for arbejdsgiveren. Der er derfor i en vis udstrækning hjemlet en strafomgærdet diskretionspligt. Se f.eks. aktieselskabslovens 160 og anpartsselskabslovens 79 om strafansvar for medlemmer herunder medarbejdervalgte af bestyrelser i aktie- og anpartsselskaber, der 17 U 1938/70 H (apotekerdiscipel afholdt trods apotekerens forbud herimod og advarsel om følgerne et offentligt anti-oxfordmøde i forsamlingsbygningen - bortvisningsgrund, idet disciplen ved sin optræden havde skabt vanskeligheder for apoteket). 18 Jf. de i foregående noter nævnte domme. 19 F.eks. SH 22/ H 24/02 (opstart af konkurrerende virksomhed samtidig med ansættelse stred mod markedsføringslovens 1 og til dels 10 - efter et skøn ud fra de oplyste regnskabs- og budgettal vedr. skadevirkningen af det skete, herunder især pågældendes misrekommandering af arbejdsgiveren over for kunder og medarbejdere, fastsættes erstatningen efter almindelige erstatningsregler til kr.); U 1986/268 SH (medarbejders udnyttelse af viden om arbejdsgiverens driftshemmeligheder i strid med markedsføringsloven - arbejdsgiveren tilkendtes en erstatning på kr.); U 1975/1049 H (erstatning udmålt til kr. for uberettiget forspring).

13 Ytringsfrihet Danmark 127 ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres erhverv har fået kundskab om. Mest centralt står imidlertid i så henseende markedsføringslovens 10 der er en videreførelse af en ordning, som i forskellige skikkelser har været lovmæssigt hjemlet siden 1912 hvorved det forbydes den ansatte under ansættelsen og i tiden indtil 3 år efter fratrædelsen ubeføjet at viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder, som pågældende er kommet til kendskab om eller har fået rådighed over på retmæssig måde. Se om bestemmelsens nærmere indhold Ansættelsesretten, afsnit XVIII, Også overtrædelse af denne bestemmelse kan ifølge loven medføre straf, jf. lovens 22, stk Endelig kan et fogedforbud mod viderebringelse af oplysninger komme på tale i visse tilfælde (se således markedsføringslovens 13). 2.2 Offentlige arbejdsgivere 21 De særlige hensyn, der gør sig gældende i offentlige ansættelser, har indebåret, at der er etableret en mere udførlig regulering ad lovgivningens vej. Samtidig er der på tjenestemandsområdet en særlig sanktionsordning (det tjenestemandsretlige disciplinærforfølgningssystem 22 ). 20 U 1996/1514 ØL (nogle opsagte medarbejderes medtagelse af nogle kundejournalier til deres hjem for evt. senere ubeføjet at viderebringe eller benytte dem var strafbart forsøg på overtrædelse af markedsføringsloven bøde pålagt med kr.); U 1975/1049 H (bøde på kr. pålagt). 21 Se bl.a. J. Andersen, Tavshedspligt i forvaltningen, Juristen 1988, s. 159 ff; L. Svenning Andersen, Funktionærret, 3. udg. s. 214 ff; Betænkning om tavshedspligt, nr. 998, 1984; P. Boeg, Offentligt ansattes ytringsfrihed, Juristen 1980, s. 530 ff; B. Christensen, Responsum vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed, Juristen 1980, s. 85 ff; O. Emborg og P. Schaumburg- Müller, Offentlig arbejdsret, s. 161 ff; H. Gammeltoft-Hansen m.fl. Forvaltningsret, 2. udg. s. 180 ff; O. Hasselbalch, Ansættelsesretten, 3. udg. s. 860 ff; J. Mathiassen, Forvaltningspersonellet, 2. udg. s. 97 ff; L. Nordskov Nielsen, Responsum om offentligt ansattes ytringsfrihed med særligt henblik på overenskomstansatte DJØF ere (bilag til Juristen 1987); samme, Moral og embedsmandsetik, Nordisk administrativt Tidsskrift 1993, s. 38 ff; H. Petersen, Ledelse og loyalitet, 1987, s. 271 ff, og J. Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udg. 1999, s. 516 ff. 22 Se om dette O. Hasselbalch, Ansættelsesretten, 3. udgave, afsnit XVII, 3.

14 128 Ole Hasselbalch Udtrykkelige forskrifter om tavshedspligt Offentligt ansatte er således i en vis udstrækning bundet af en lovhjemlet tavshedspligt. Herved kan især henvises til straffelovens 152, stk. 1, der hjemler straf for uberettiget at videregive eller benytte fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i forbindelse med sit arbejde har fået kendskab. 23 Ifølge bestemmelsens stk. 3 er en oplysning fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser. Hemmeligholdelsespligt kan altså være specifikt beordret. Ifølge forvaltningslovens 27, stk. 2, må et sådant tavshedspålæg dog ikke gå videre end til oplysninger, hvis hemmeligholdelse er nødvendig for at varetage væsentlige hensyn til de i bestemmelsens stk. 1 omtalte offentlige og private interesser. Med henblik på det tilfælde, hvor der er beordret hemmeligholdelsespligt efter forvaltningsloven, henviser sammes 27, stk. 4, til, at straffelovens tavshedsbestemmelse i 152 og 152 c-f (se herom nedenfor) finder anvendelse. Bortset fra tilfælde, hvor der er givet udtrykkelig ordre om hemmeligholdelse, fastlægges tavshedspligtens omfang bl.a. af forvaltningslovens 27, stk. 1. Her bestemmes forvaltningspersonellets generelle tavshedsforpligtelse ved en udførlig (omend ikke udtømmende) opregning af de hensyn, der indebærer hemmeligholdelsespligt. Endvidere indeholder speciallovgivningen (f.eks. skattelovgivningen og miljølovgivningen) forskrifter med hensyn til forvaltningspersonellets tavshedsforpligtelse. I øvrigt vil en tilsvarende hemmeligholdelsespligt som for offentligt ansatte undertiden gælde i stillinger, der formelt er private. Bestemmelser i speciallovgivningen om virksomhed, der kræver autorisation (f.eks. lovgivningen om advokater og revisorer), foreskriver således, at straffelovens ovennævnte regel for offentligt ansatte 23 Se f.eks. FOB 2003/699 (kommune kunne ikke betragte medarbejderens videregivelse af anonymiserede oplysninger fra en social sag til sin fagforening som en tjenesteforseelse eller for at være kritisabel); U 1973/529 H (fysioterapeut pålagdes en bøde for at have videregivet oplysninger om patienter, uanset at dette var sket med de pågældendes samtykke).

15 Ytringsfrihet Danmark 129 også finder anvendelse. Men bortset herfra er der i straffelovens 152 b hjemmel til at straffe den, der udøver virksomhed eller erhverv i medfør af offentlig beskikkelse eller anerkendelse, og som uberettiget videregiver eller udnytter oplysninger, som er fortrolige af hensyn til private interesser, og hvortil den pågældende i denne egenskab har fået kendskab. Endvidere gælder, at såfremt det offentliges opgave ved aftale er udlagt til private, finder bestemmelsen i 152 anvendelse, se straffelovens 152 a. Bestemmelserne i b gælder også for de pågældende personers medhjælpere, se 152 c. Overtrædelse af fortrolighedskravet vil e.o. berettige til ophævelse af ansættelsesforholdet Forholdet til ytringsfriheden Der opstår på baggrund af de udtrykkelige forskrifter om offentligt ansattes tavshedsforpligtelse samt deres almindelige loyalitetsforpligtelse et påtrykkende problem m.h.t. grænserne for en offentlig ansats ytringsfrihed. Dette problem er særligt iøjnefaldende med henblik på ytringer, der strider med de holdninger, den pågældende politiske ledelse har i det anliggende, den ansatte ytrer sig om ikke mindst såfremt dette ligger inden for pågældende medarbejders arbejdsområde. Så meget står imidlertid fast, at ytringsfriheden altid viger for den ovenfor omtalte lovhjemlede tavshedsforpligtelse. Uden for dennes område ender man i en vanskelig afvejning af sagens karakter, hvorved der især må skelnes mellem interne og eksterne ytringer samt mellem ytringer i tjenesten og ytringer som borger i den almindelige politiske debat. Under udveksling af synspunkter om behandlede sager har interne ytringer således en friere ramme. Ytringer om samme, der fremsættes eksternt i tjenesten og altså så at sige på myndighedens vegne - er derimod omfattet af de almindelige regler om pligten til at 24 ØL (Østre Landsret) 21/ (1. afd. 305/1991; efter modtagelse af en tilsigelse fra folkeregisteret påtegnede en i en styrelse ansat autoriseret bruger af CPR-registeret denne på grundlag af en søgning i registeret, i hvilken forbindelse han videregav fortrolige oplysninger til et uvedkommende formål - selv om videregivelsen var sket til en offentlig myndighed, ansås bortvisning berettiget).

16 130 Ole Hasselbalch respektere ledelsens beslutninger og til at adlyde overordnedes instrukser med hensyn til ytringens indhold. Når det drejer sig om offentligt ansattes deltagelse i den almindelige, offentlige politiske debat på egne vegne (hvilket pågældende evt. må markere særskilt) er udgangspunktet derimod principielt borgernes almindelige ytringsfrihed, jf. princippet i Grundlovens FOB 1996/131 (ledelsen af et administrativt hierarki er forholdsvis frit stillet m.h.t. at bestemme, hvordan kommunikation mellem ansatte og ledelsen, herunder den politiske ledelse, skal foregå, men denne frihed er begrænset af princippet i Grundlovens 77 om ansattes adgang til at udtale sig som privatpersoner; de underordnedes ulovbestemte rådgivningspligt begrænsede også retten; herefter havde Ombudsmanden ikke anledning til bemærkninger i anledning af, at en kommune havde fastsat regler om, at underordnede skulle rette eventuelle tjenstlige henvendelser til det politiske niveau gennem de pågældendes overordnede chefer); FOB 1996/51 (offentligt ansatte har som udgangspunkt samme adgang til at fremsætte udtalelser som borgerne i almindelighed, og kun hvor der foreligger tungtvejende hensyn til myndighedernes interne beslutningsproces og funktionsevne, kan de ansattes ret til at ytre sig anses for begrænset; en bog af en kredspsykolog i arbejdstilsynet omhandlende muligheden for at anvende pressen som pressionsmiddel i arbejdsmiljøsager måtte anses at udtrykke hans private mening, og der forelå ikke tungtvejende hensyn, der kunne begrænse hans ytringsfrihed); FOB 1995/432 (en kommune udsendte retningslinier til personalet ved dagplejen om de ansattes ret til at udtale sig til pressen - der kan som udgangspunkt ikke fastsættes begrænsninger i offentligt ansattes ret til at udtale sig som privatpersoner, hvorimod udtalelser afgivet som led i tjenesten er undergivet arbejdsgiverens almindelige instruktionsbeføjelse; der kan almindeligvis ikke opstilles en generel formodning for, at udtalelser fremsat i tjenesten vil fremstå som udtalelser fra myndigheden; hvis en myndighed anbefaler medarbejderne at fremføre evt. kritik via interne systemer, må det som udgangspunkt samtidig understreges, at retten til i stedet at vælge at fremføre en kritik offentligt ikke begrænses af en sådan anbefaling); FOB 1995/422 (to sygeplejersker udsendte en kritisk pressemeddelelse om forholdene på et amtssygehus, hvilket beklagedes af amtet i en efterfølgende pressemeddelelse - den sproglige formulering af beklagelsen måtte opfattes som en kritik af sygeplejerskerne, hvilket var uberettiget, da disse havde udtalt sig inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed; interne systemer for fremføring af kritik må ikke udvikle sig til normer, der med tiden reelt virker som censurlignende ordninger; det må derfor understreges over for de ansatte, at anbefalinger med hensyn til brug af

17 Ytringsfrihet Danmark 131 sådanne systemer ikke begrænser retten til i stedet at fremføre kritik offentligt); FOB 1995/381 (en kommunalt ansat havde ikke i et interview overskredet ytringsfrihedens grænser, hvorfor en irettesættelse i den anledning var uberettiget; der kræves særligt tungtvejende grunde for at anerkende begrænsninger i offentligt ansattes ytringsfrihed, hvilke grunde normalt kun vil være til stede for centralt placerede medarbejdere, der deltager eller har deltaget ved den omstridte beslutnings tilblivelse); FOB 1991/189 (en kommune påtænkte at privatisere rengørings-, vaske- og bevogtningsopgaverne, men inden kommunalbestyrelsen havde truffet endelig beslutning herom, udsendte tre tillidsrepræsentanter, der var medlemmer af hovedsamarbejdsudvalget, en pressemeddelelse, der skarpt kritiserede kommunalbestyrelsens flertal i den anledning; de fik i den anledning en advarsel - reglerne om samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentation udgjorde ikke nogen begrænsning i den offentligt ansattes ytringsfrihed; tavshedspligten i øvrigt ansås ikke overtrådt; der påhviler kun en offentligt ansat begrænsninger i ytringsfriheden inden for pågældendes eget arbejdsområde, og på dette har det betydning, om den pågældende som led i sit arbejde har været medvirkende i myndighedens beslutning, ligesom det spiller en rolle, om udtalelserne er faldet før eller efter, at beslutning er truffet; den offentligt ansatte har endvidere en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål inden for et område, hvor dette har betydning for pågældendes fremtidige arbejds- og ansættelsesforhold - reaktionen mod pressemeddelelsen var for så vidt grundløs, men de pågældende burde ikke have udtalt sig som samarbejdsudvalgsmedlemmer); FOB 1987/237 (udtalt i en sag om en kommunes udsendelse af et brev til sine ansatte om disses ytringsfrihed, at udgangspunktet er, at offentligt ansatte har samme frihed som alle andre til at deltage i den offentlige debat; hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces og funktionsevne kan dog i særlige tilfælde føre til en begrænsning af ytringsfriheden, men 1. sådanne begrænsninger kan kun omfatte udtalelser vedr. sager inden for pågældendes eget funktionsområde, 2. ved udtalelser inden for eget arbejdsområde er det af betydning, om pågældende som led i sit arbejde har været eller er aktivt medvirkende i myndighedens beslutningsproces, idet begrænsningen ikke vil omfatte en funktion, der ligger fjernt fra de politiske eller administrative beslutningstagere, 3. det spiller en rolle, om udtalelsen fremsættes før eller efter, beslutning er truffet, idet adgangen til at udtale sig, inden en sag er afgjort, kan være noget snævrere end adgangen til at udtale sig senere, og 4. der er en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål inden for eget arbejdsområde, hvor spørgsmålet kan have væsentlig betydning for medarbejderens fremtidige ansættelses- og arbejdsforhold; det følger af det sagte, at der kræves særligt tungtvejende grunde for at anerkende begrænsninger i offentligt ansattes ytringsfrihed, og at disse grunde normalt

18 132 Ole Hasselbalch Bortset herfra både kan og skal den offentligt ansatte på passende måde ved henvendelse til overordnede myndigheder gribe ind over for pågående ulovligheder om nødvendigt også ved på egen hånd at viderekommunikere til disse Sanktionen Overskridelse af grænserne vil kunne få samme konsekvenser som når det drejer sig om privatansatte, så langt det ansættelsesretlige grundlag i princippet er det samme. I ansættelser der finder sted på tjenestemandsvilkår i h.t. den specielle lovgivning herom, vil der dog blive tale om disciplinærforfølgning inden for rammen af det her hjemlede særlige system. 3. Samlede overvejelser I Arbeidsrett 2004, s. 9, er Kyrre Eggen inde på, at der måske i almindelighed ikke er så store principielle forskelle på stillingen for hhv. offentligt ansatte og privatansatte. Heri må man som allerede nævnt være enig. Ikke desto mindre har ytringsfriheden for offentligt kun vil foreligge i forhold til centralt placerede medarbejdere, der deltager i eller har deltaget i den omstridte beslutnings tilblivelse); FOB 1984/159 (det var ikke en tjenesteforseelse at ophænge et åbent brev fra nogle ansatte til postmesteren om faglige forhold i tjenestelokalet); FOB 1982/199 (censurforbudet i Grundlovens 77 gælder også i forhold til udtalelser, offentligt ansatte fremsætter på egne vegne; der kan derfor ikke ved lov gennemføres en ordning, hvorefter offentligt ansatte forud skal indhente tilladelse til en påtænkt offentliggørelse af indlæg i den offentlige debat på egne vegne); FOB 1977/263 (en skibsfører var ikke afskåret fra uden om tjenestevejen at henvende sig til Arbejdstilsynet og Skibstilsynet). 26 Folketingets Ombudsmand (J.nr ; disciplinær advarsel på baggrund af direkte henvendelse til minister - henvendelsen til ministeren skulle ikke vurderes efter reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed, men efter reglerne for offentligt ansattes ret til at "sige fra" over for ulovligheder; en ansat ved en styrelse eller institution, som siger fra direkte over for vedkommende minister, har pligt til at underrette ledelsen; sagen skal endvidere fremstilles dækkende og afbalanceret og på en måde, som ikke indeholder urigtige oplysninger om de faktiske forhold).

19 Ytringsfrihet Danmark 133 ansatte været genstand for en langt mere omfattende diskussion i Danmark end ytringsfriheden for privatansatte. 27 Det basale problem på ytringsfrihedens område i relation til lønnede arbejdsforhold er imidlertid så vidt ses slet ikke af retlig natur: Der er mange metoder til at lukke munden på en medarbejder eller til endog at få pågældende til at sige noget, han ikke mener. Utilpassethed i forhold til arbejdsgiverens ønsker behøver således ikke at udmønte sig i en adfærd fra arbejdsgiverside, som på det praktiske plan lader sig imødegå gennem retsregler. Der kan f.eks. være tale om forbigåelse i forbindelse med forfremmelser, bortholdelse af pågældende fra attraktive funktioner og poster, manglende tildeling af løntillæg efter de gældende lokale lønordninger og meget andet. Et grundlæggende problem er følgelig, at der i det moderne samfund opererer pressionsgrupper, som hver for sig har ønsker om at få deres egne værdier til at fæstne sig som politiske korrekthedsnormer i samfundet. Det kan dreje sig om tilhængere af den ene eller anden internationale organisation, humanitære foreninger af forskellig art, foretagender inden for det sociale område og meget andet. Disse grupperinger udsætter i dag såvel private erhvervsledere som politiske ledere for et vedholdende og ofte i sine midler uhyre professionelt tryk for at få de pågældende til at identificere sig med de respektive 27 Den formodede retsstilling i relation til sidstnævnte er dog blevet kritiseret af H. Zahle i U 1995 B s. 361 ff. Kritikken fremhæver bl.a., at ældre retspraksis ikke kan anses som gyldig under nutidens forhold. Kritikken lider i nogen grad under, at den til dels bygger på uddaterede eller for snævre litteratursteder. Zahle henviser således til undertegnede forfatters Ansættelsesret fra 1975 samt en artikel i TfR 1980 s. 678 ff. Man havde hellere set henvisninger til de opdaterede værker Ansættelsesretten (dengang 1985, nu 2002, men herefter yderligere elektronisk opdateret). Der kan heller ikke, som det sker i artiklen, med rimelighed henvises til en lærebog, Arbejdsret, der blot rummer en forkortet gengivelse af stoffet sammesteds. Det kan vel være, at synet på den privatansattes ytringsfrihed er undergået en sådan udvikling, at der i dag vil blive givet dem en friere snor end tidligere, såfremt det kommer til en retlig efterprøvelse. Til gengæld har der udviklet sig en del stillinger, der er i højere grad forbundne med arbejdsgiverens identitet, og heraf vil rent praktisk følge en snævrere forpligtelse til at tage hensyn til virksomhedens på dette grundlag baserede interesser.

20 134 Ole Hasselbalch pressionsgruppers formål. Hvilken erhvervsleder vil f.eks. i dag turde hævde, at hans virksomhed ikke er aktiv for grønne værdier, menneskerettigheder, social ansvarlighed og meget andet utvivlsomt godt, selv om den slags ligger helt uden for virksomhedens produktionsprofil? Derimod er der ingen, der presser de samme ledere til at holde fast i deres elementære pligt til at lade medarbejderne gøre sig deres egne tanker og tilkendegive sig i overensstemmelse hermed. Uanset at det anses som en positiv værdi at bekende sig til demokratiet, bliver denne bekendelse under disse omstændigheder let en indholdsløs frase. Et tryk til fordel for det levende demokrati kan ikke udøves gennem formelle retsregler alene. Det vil derimod muligvis opstå, hvis vi alle stædigt værdisætter demokratiets grundprincipper som et levende forbillede for, hvordan en god leder handler i nutidens samfund, og hvis det lykkes at gøre modstandskraft over for forsøg på at udsætte medarbejderne for usagligt ytringspres til en værdi i sig selv. Såfremt dette modtryk ikke iværksættes, vil det til gengæld under de strømninger, der hersker i dag, ikke vare længe, inden den reelle politiske debat fortrænges til det gedulgte. Det vil heller ikke vare længe, inden det bliver umuligt at besætte politiske lederposter uden for, hvad den af professionelle reklamefolk skabte mainstream tilsiger, og umuligt at få offentligt ansatte til at fortælle offentligheden de sandheder, den egentligt har et krav på også at høre.

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013 Ytringsfrihed RegionsTRmøde 28. maj 2013 Start Hvornår har du sidst været i tvivl om din ytringsfrihed? Hvornår har du sidst stået med et politisk problem? Summegruppesnakketing Det er februar måned. Fire

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIE R SIDE 2 /

Læs mere

God adfærd i Horsens Kommune

God adfærd i Horsens Kommune God adfærd i Horsens Kommune hr og jura God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv.

Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. Forord Whistleblowerordningen i Københavns Kommune er vedtaget af Borgerrepræsen tationen. Ordningen giver kommunens

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

2016-2. Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed. 21. januar 2016

2016-2. Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed. 21. januar 2016 2016-2 Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed En forælder oprettede en offentligt tilgængelig Facebook-gruppe, hvor aktuelle forhold på børne-

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det: Kendelse af 5. november 2010 (J.nr. 2010-0021307) Sag hjemvist til Finanstilsynets stillingtagen til om retten til aktiindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold.

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Denne vejledning er et redskab til ledelsens vurdering af, om der foreligger en handling fra en medarbejder,

Læs mere

1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune

1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune 1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune "Kan det jeg skriver på Facebook, om kommunen, mine chefer og mine kollegaer, få konsekvenser for min ansættelse?"

Læs mere

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund N O TAT Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook 1. Sagens baggrund Ved e-mails af 5. juli 2010 og 3. august 2010 har Frederiksberg Kommune rettet henvendelse

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

DM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private

DM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private DM en fagforening for højtuddannede Ytringsfrihed for ansatte i det private Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre

Læs mere

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres - 1 Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når iværksætterdrømmen føres ud i livet og lønmodtagertilværelsen udskiftes med

Læs mere

Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler

Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler Lovforslag om ansættelsesklausuler Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler DISPOSITION 1. LOVFORSLAGETS BAGGRUND 2. DE GÆLDENDE REGLER 3. DE NYE REGLER 4. IKRAFTRÆDELSE Baggrund Forslag til lov

Læs mere

Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge 21-01-2016. Gribskov Kommunes sag 2015/38346 001 ansattes ytringsfrihed

Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge 21-01-2016. Gribskov Kommunes sag 2015/38346 001 ansattes ytringsfrihed Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse:

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

til ulovlig praksis! 2

til ulovlig praksis! 2 Sig nej 1 til ulovlig praksis! 2 Brug din ytringsfrihed Ledelsen i en kommune fortæller socialrådgiverne, at de ikke må anbringe flere børn i år, fordi kassen er tom. Socialrådgiverne i et jobcenter føler

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Ansættelse af medarbejdere

Ansættelse af medarbejdere Ansættelse af medarbejdere Copenhagen IT University, 1 November 2007 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Overvejelser inden ansættelse? 2 Til næste gang Udarbejd ansættelsesaftale for funktionærer

Læs mere

SOCIALE MEDIER. Eksempler på adfærd, som kan udgøre brud på medarbejderens forpligtelser i ansættelsesforholdet:

SOCIALE MEDIER. Eksempler på adfærd, som kan udgøre brud på medarbejderens forpligtelser i ansættelsesforholdet: SOCIALE MEDIER Loyalitetspligten og sociale medier I et ansættelsesforhold er medarbejderen underlagt en loyalitetsforpligtelse, som indebærer, at medarbejderen skal optræde loyalt og ikke udvise en adfærd,

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed Sig nej 1 Brug din ytringsfrihed Kommunernes økonomi er under lup som aldrig før, og vi har set spareplaner, som ifølge juridiske eksperter er på kant med loven, fordi der formuleres så konkrete mål for

Læs mere

Det følger også af kravet om god forvaltningsskik, at en myndighed - selv om der

Det følger også af kravet om god forvaltningsskik, at en myndighed - selv om der 7. God forvaltningsskik 7.1 Introduktion af begrebet god forvaltningsskik Som nævnt, er forvaltningsloven en såkaldt minimumslov. Heri ligger, at loven ikke hindrer, at dens forskellige bestemmelser, der

Læs mere

Baggrundsnotat vedr. ulovlig praksis

Baggrundsnotat vedr. ulovlig praksis Baggrundsnotat vedr. ulovlig praksis - Ytringsfrihed, tavshedspligt og reaktionsmuligheder Demokrati og åbenhed er grundlæggende værdier i den offentlige sektor, og det er derfor både naturligt og vigtigt,

Læs mere

Sociale medier. v/morten Langer

Sociale medier. v/morten Langer Sociale medier v/morten Langer Sociale medier Er kommet for at blive De nye generationer på arbejdsmarkedet er (endnu) mere online og fremfor alt vokset op med det Kan anvendes til netværk og markedsføring

Læs mere

Sociale Medier Udfordringer og muligheder

Sociale Medier Udfordringer og muligheder Sociale Medier Udfordringer og muligheder Dagens juridiske emner Må man som arbejdsgiver benytte sig af facebook, LinkedIn og Twitter og læse profilerne og opdateringer på mulige jobansøgere? Må man begrænse

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Offentligt ansattes ytringsfrihed

Offentligt ansattes ytringsfrihed Offentligt ansattes ytringsfrihed I. Regler om åbenhed Ytringsfrihed, grundlovens 77, EMK artikel 10 Aktindsigt, offentlighedsloven, lov om aktindsigt i miljøoplysninger Mødeoffentlighed Projektoffentlighed

Læs mere

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur 1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet Indrettelseshensynet Den juridiske litteratur Beskyttelse af borgernes berettigede forventninger har traditionelt været anerkendt i dansk forvaltningsret ikke kun vedrørende

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven.

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. 2015-32 Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. Kommune burde derfor have adskilt sine svar 15. juni 2015 En mand havde en omfattende korrespondance

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

Henvendelsen af 13. januar 2009 blev besvaret med e-mail af 16. januar 2009, hvori Finanstilsynet fastholdt afslaget på aktindsigt.

Henvendelsen af 13. januar 2009 blev besvaret med e-mail af 16. januar 2009, hvori Finanstilsynet fastholdt afslaget på aktindsigt. Kendelse af 19. juni 2009 (J.nr. 2009-0018724) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 og offentlighedslovens 14. (Anders Hjulmand, Suzanne Helsteen og Jan Uffe

Læs mere

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] !"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt.

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt. 2016-42186 Testresultater og testopgaver i relation til nationale test i skolerne ikke undergivet retten til aktindsigt Dato: 05-08-2016 Statsforvaltningens udtalelse til en borger: Henvendelse vedrørende

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 19. september 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven 1-8. (Udelades) Kapitel 4 Partens aktindsigt Retten til aktindsigt 9. Den, der er

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014 2014-13 Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol Ombudsmanden modtog en klage fra et medlem af Europa-Parlamentet, som på vegne af organisationerne PROSA, NOAH

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

Ny lov om ansættelsesklausuler

Ny lov om ansættelsesklausuler - 1 Ny lov om ansættelsesklausuler Af advokat (L) Jørgen Lykkegaard og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinger har med et bredt flertal kort før jul vedtaget et lovforslag om ansættelsesklausuler. Loven,

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

1. Informationspligten Informationspligten fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens 5 og har følgende ordlyd:

1. Informationspligten Informationspligten fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens 5 og har følgende ordlyd: N O TAT Information og forhandling Dette notat omhandler informations- og forhandlingspligten i virksomhedsoverdragelseslovens 5 og 6. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske Kontor, og lanceres af Udbudsportalen.dk.

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse En avis bragte en artikel om afskedigelse af to kommunale medarbejdere. Ifølge artiklen havde formanden for et af kommunens

Læs mere

Forum for Virksomhedsmæglere

Forum for Virksomhedsmæglere BRANCHEKODEKS 1. Præambel Medlemmerne af Forum for Virksomhedsmæglere (herefter FVM) er forpligtede til at følge og markedsføre nærværende branchekodeks. Branchekodeks indeholder betragtninger om almindelig

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Videregivelse af oplysninger om at en borger var afskåret fra telefonisk kontakt med myndigheden. Sagsbegrebet. Partsbegrebet

Videregivelse af oplysninger om at en borger var afskåret fra telefonisk kontakt med myndigheden. Sagsbegrebet. Partsbegrebet 9-3. Forvaltningsret 111.1 112.2 1123.2 113.1. Videregivelse af oplysninger om at en borger var afskåret fra telefonisk kontakt med myndigheden. Sagsbegrebet. Partsbegrebet Familiestyrelsen meddelte en

Læs mere

Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer

Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer En partsrepræsentant i en sag hos Ankestyrelsen klagede til ombudsmanden over at Ankestyrelsen havde givet afslag på at få oplyst navnet

Læs mere

Skoleleder og tjenestemand. når dit. job er. i fare. så kontakt altid skolelederforeningen...

Skoleleder og tjenestemand. når dit. job er. i fare. så kontakt altid skolelederforeningen... Skoleleder og tjenestemand når dit job er i fare så kontakt altid skolelederforeningen... 1 når dit job er i fare Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du

Læs mere

Konkurrencebegrænsende klausuler

Konkurrencebegrænsende klausuler Konkurrencebegrænsende klausuler 1. januar 2000 Indledning Med virkning fra den 15. juni 1999 er der indført nye regler for konkurrence- og kundeklausuler i Danmark. Tidligere var det snarere reglen end

Læs mere

Kommunens begrænsning af skønnet ved ansættelse

Kommunens begrænsning af skønnet ved ansættelse Kommunens begrænsning af skønnet ved ansættelse Københavns Kommune havde stillet krav om, at stillingen som forstander på et plejehjem ved ledighed skulle besættes med en sygeplejerskeuddannet person.

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Z Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse:

Z Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse: Z Kommune 9. maj 2008 Z Kommune har forespurgt Statsforvaltningen Nordjylland om, hvorvidt videregivelse af information om en foretagen underretning efter bekendtgørelse nr. 1336 af 30. november 2007,

Læs mere

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Vejledning om samtykke og tavshedspligt 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Indhold 1. Samtykke... 3 1.1 Hvad er et samtykke og hvornår bruges det?... 3 1.2 Når borgeren ikke kan give et

Læs mere

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer Afslag på ansættelse på grund af familierelationer En jordemoder fik afslag på ansættelse på fødegangen på et hospital fordi hendes mor var ansat på samme afdeling. Hospitalet og regionen mente ikke det

Læs mere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere Cirkulære: Cirkulære nr. 003 Udgivet første gang 12-11-1996 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleret senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under 7.3 Indhold Man kan ikke

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Aktindsigt. Statsforvaltningens udtalelse til en Journalist. Henvendelse vedrørende afgørelse om aktindsigt

Ringkøbing-Skjern Kommune Aktindsigt. Statsforvaltningens udtalelse til en Journalist. Henvendelse vedrørende afgørelse om aktindsigt Ringkøbing-Skjern Kommune Aktindsigt Statsforvaltningens udtalelse til en Journalist. 2014-182202 Dato: 18-08- 2015 Tilsynet Henvendelse vedrørende afgørelse om aktindsigt Du har rettet henvendelse til

Læs mere

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008

Læs mere

Gensidig hemmeligholdelsesaftale

Gensidig hemmeligholdelsesaftale Gensidig hemmeligholdelsesaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter samlet betegnet Parterne ) 1 Baggrund for hemmeligholdelsesaftalen I forbindelse med [beskriv her i hvilken anledning/hvorfor

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse N O TAT Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler spørgsmålet om hvilke medarbejdere, der er beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven. Notatet er udarbejdet

Læs mere

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Radio24Syv Att. Sofie Rye 12-02-2016 Sagsnr. 2016-0028243 Dokumentnr. 2016-0028243-11 Afgørelse af 12-02-2016 om henvendelse fra Radio24Syv om

Læs mere

2015-27. Afskedigelse af tjenestemand med rådighedsløn frem for omplacering. 8. juni 2015

2015-27. Afskedigelse af tjenestemand med rådighedsløn frem for omplacering. 8. juni 2015 2015-27 Afskedigelse af tjenestemand med rådighedsløn frem for omplacering 8. juni 2015 Justitsministeriet afskedigede en tjenestemand på grund af besparelser og stillingsnedlæggelser i den politikreds,

Læs mere

Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere?

Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere? 14 Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere? JURA Af advokat Mette Klingsten og advokat Anders Rubinstein, Bech-Bruun Ny højesteretsdom gør det nødvendigt for selskaber og rådgivere

Læs mere

Nedenfor har jeg overordnet redegjort for baggrunden for min beslutning.

Nedenfor har jeg overordnet redegjort for baggrunden for min beslutning. Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Postboks 1037 3900 Nuuk 30. juni 2014 Nal. nr./j.nr.: 2013-905-0020 All. nr./brevnr.: 33261 Sull./sagsbeh.: MLM/AJ Departementets sagsnr. 2013-090859

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør (Detanbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter Mellem undertegnede Virksomhedsnavn Adresse Reg.nr. SE-nr. (kaldet

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt Folketinget Finansudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 14. januar 2015 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Inge

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Vejledning i ansættelsesretlige sager -

Vejledning i ansættelsesretlige sager - Vejledning i ansættelsesretlige sager - godt at holde sig for øje, når man arbejder med disse sager: Djævlen sidder i detaljen Revideret maj 2010 Indhold Personaleafdelingens rolle 2 Juridiske begreber

Læs mere

Ophævelse af et ansættelsesforhold

Ophævelse af et ansættelsesforhold Gode råd om Ophævelse af et ansættelsesforhold - bortvisning Kend reglerne, før du bortviser en medarbejder Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Danmarks Fotohandler Forening Ophævelse af

Læs mere

Ytringsfrihed den juridiske vinkel.

Ytringsfrihed den juridiske vinkel. Ytringsfrihed den juridiske vinkel. FTF Region Hovedstaden TR netværk den 31. marts 2014. v/ advokat Helle Hjorth Bentz 1. Regelgrundlaget. 2. Loyalitetspligt. 3. Gode råd inden ytringen. 4. FTF s undersøgelser.

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Finanstilsynet kan ikke imødekomme deres anmodning om aktindsigt.

Finanstilsynet kan ikke imødekomme deres anmodning om aktindsigt. Side 1 af 8 Kendelse af 30. januar 2009 (J.nr. 2008-0017489) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Lise Høgh og

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere