Fængselsfunktionæren 7/8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 7/8"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 7/8 Dansk Fængselsforbund Juli/August 2008 Statsfængslet på Kragshovhede Arresthuset i Hjørring Lukket Arresthuset i Viborg Lukket Statsfængslet i Nørre Snede Statsfængslet Renbæk Statsfængslet Østjylland Arresthuset i Aabenraa Lukket Statsfængslet på Søbygård Arresthuset i Svendborg Lukket Statsfængslet i Vridsløselille Statsfængslet ved Horserød

2 Nr. 7/ Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Iscenesat journalistik 16 Dårligt arbejdsmiljø i Vridsløselille 17 Kriminalforsorgen lukker celler 18 Kritik ikke lig med mytteri 10 Ny kampagne skal skaffe flere betjente 11 Fængselsbetjenten er tilbage 12 Fængselsbetjent - enhedsfunktionær - fængselsfunktionær - fængselsbetjent 13 Det mener medlemmerne om stillingsbetegnelsen fængselsbetjent Udgivet af Dansk Fængselsforbund Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Overenskomst Netværk for rollemodeller 17 Seniorklubbens sommerarrangement 18 Debat 19 Navne Forsidebillede: 11 fængsler og arresthuse er nu ramt af lukninger. 20 Tidligere forbundskasserer Jens Christian Smedegaard udtrådt af STA s hovedbestyrelse Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

3 Kære William Rentzmann LEDER Af Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund Når nu røgen fra Herstedvester forhåbentlig snart har lagt sig, er tiden så ikke inde til at sende et signal til alle i Kriminalforsorgen om samarbejde? Jeg mener, at der gælder det basale princip, at hvis ledelsen ønsker, at alle medarbejdere høje som lave skal stå sammen om en fælles handlen, så er der solid dokumentation for, hvilken ledelsesstil der virker bedst: Det gør samarbejde, information, inddragelse, forklaringer, aftaler og den slags. Det virker nu en gang bedre end det modsatte: Nemlig ordrer, irettesættelser og kommandoer. Det burde være en selvfølge for alle. Men problemet er, at det tilsyneladende ikke er alle chefer, som praktiserer denne ikke helt nye opdagelse i ledelsesteorien. Når man for eksempel kigger på sygdom, så får man den fornemmelse, at mistænkeliggørelse ofte kommer før en helhjertet indsats for at få den sygdomsramte tilbage på arbejdspladsen. Og når man kigger på medarbejderudvikling, så virker det som om dagsordenen mere handler om afvikling end om udvikling. Og det kommer også til udtryk, når tillidsmænd kritiserer forhold i fængsler og arresthuse. Det er ikke god tone, får vi at vide. Nu er vi negative. Det må man ikke være. Det kan ikke være meningen, at man på en moderne virksomhed skal stå skoleret over for sin chef, blot fordi man er uenig med den måde, arbejdspladsen fungerer på. Vi kritiserer jo ikke for at modarbejde ledelsen, men for at ændre forholdene. Et samarbejde forpligter og det gælder begge veje. Så derfor: Som direktør for Kriminalforsorgen, kunne du så ikke sætte dig i spidsen for en proces, hvor ledelsen i institutionerne i langt højere grad sætter fokus på samarbejde og medarbejdernes udvikling? En proces der tager udgangspunkt i værdibaseret ledelse, hvor den enkelte leder og medarbejder hele tiden er klar over, hvilket krav og hvilke forventninger der stilles. Hvis du mener, at vi skal samarbejde, så vil det være fordelagtigt, at du arbejder på at gøre det til en fælles holdning i hele Kriminalforsorgen. Helt i samarbejdets ånd. Med venlig hilsen Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund Fængselsfunktionæren 7/

4 Iscenesat journalistik? Ny afhandling kritiserer Morgenavisen Jyllands- Postens afdækning af forholdene i Anstalten ved Herstedvester. Jyllands-Postens artikelserie om Anstalten ved Herstedvester er skrevet med det primære formål at sælge flest mulige aviser. Derfor har avisen iscenesat sin version af forholdene ved anstalten, hvor konfliktens forskellige personer er tildelt fastlåste roller. Sådan lyder konklusionen på en masterafhandling i professionel kommunikation, som fire forskere fra Roskilde Universitetscenter har udarbejdet. De fire forfattere, Anne Cordsen, Iben Turi Sjøberg, Pernille Olsbro og Flemming Schultz, har analyseret 52 artikler og debatindlæg fra Jyllands- Posten, som alle handler om den påståede negative kultur blandt det uniformerede personale på Herstedvester. På den baggrund sætter forfatterne spørgsmålstegn ved Jyllands-Postens rolle som uafhængig informationskilde. Avisen lever i sin dækning af krisen i Herstedvester nemlig ikke op til sit ansvar om at føre en fri dialog uden kommercielle interesser. Forfatterne forklarer, at Jyllands- Postens dækning af Herstedvester-sagen skal ses i lyset af de vilkår, som medierne generelt fungerer under: Vores afhand- ling konkluderer, at der er en tendens til at medierne leverer underholdning i stedet for oplysning og i forlængelse heraf, at medierne er tilbøjelige til at søge konflikt frem for konsensus, siger de i et interview til Fængselsfunktionæren. Skurke og helte For at opnå denne underholdningseffekt er det nødvendigt at fremstille sandheden, så den bedst passer med avisens historie. Vi mener, at Jyllands-Posten har tilvalgt og fravalgt bestemte aspekter af konflikten, siger forfatterne. For at fortælle denne version af sandheden er det nødvendigt at fordele forskellige roller til konfliktens parter, som var det et skuespil skrevet af Shakespeare. Forskerne hævder, at Jyllands-Posten tildeler Dansk Fængselsforbund rollen som modstanderen, der stilles til regnskab for sine medlemmers negative adfærd, mens først Kriminalforsorgens direktør og siden justitsministeren får rollen som helte, der skal sikre ordentlige vilkår for alle ansatte. Og som kronen på værket tildeler avisen sig selv rollen som hjælper, der afslører og blotlægger de negative ansattes og forbundets ugerninger. Det fremgår af afhandlingen, at Jyllands-Posten fremstår som hjælperen, der aktivt og frygtløst griber ind over for en bøllekultur ved at afdække og fremlægge sagens indiskutable fakta for de ansvarlige. Påstande eller kendsgerninger? En af de påstande, som Jyllands-Posten fremlægger som en kendsgerning, er, at fængselsfunktionærer påvirkes af negative indsatte, så de selv bliver negative. Det er en antagelse, der fremlægges som en skjult sandhed af Jyllands- Posten. Om det faktisk er sådan kan naturligvis diskuteres, men bliver det ikke, siger forfatterne. Dermed får forbundsformand Kim Østerbye ifølge afhandlingen en hovedrolle: Kim Østerbye skal således i et stort antal artikler kommentere både navngivne og anonyme kilders påstande om negative ansatte og deres adfærd, fremgår det af afhandlingen. Og i den rolle beskrives Kim Østerbye, som en klassisk unuanceret fagforeningsboss. Derfor vælger journalisten med vilje citater fra Østerbye, hvor han bruger et simpelt sprog: Kim Østerbye positioneres entydigt som en negativ kraft. Det sker uden nogen form for referencer til hans og fagforbundets legitime interessevaretagelse, konkluderer forfatterne. Ukritisk brug af vidner Jyllands-Posten fremlægger også anonyme vidners udsagn om konflikten som sandheder. Uden at sætte spørgsmålstegn ved dem. Det gør sig for eksempel gældende i en artikel med overskriften Opsøg, optrap og nedkæmp, som avisen bragte i april Forfatterne anser artiklen for central, fordi det er her, Jyllands-Posten slår tonen an for hele artikelserien. Artiklen bygger på tre anonyme medarbejdere, som fortæller om deres negative oplevelser i Kriminalforsorgen. Vidnernes udsagn behandles ikke kritisk, men forstærkes derimod i kraft af en række eksperter, som giver dem rygdækning. Herefter accepteres vidneudsagnene uden videre som sande. En af eksperterne er Claus Bonnez, formand for Landsforeningen Krim. Eksperterne fungerer som sandhedsvidner i forhold til kildernes udsagn, hvis pålidelighed åbenlyst øges ved hjælp af eksperternes anerkendende attitude, skriver forfatterne i afhandlingen. 4 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

5 Kritisk journalistik eller konsumjournalistik? Ifølge en masterafhandling fra Roskilde Universitetscenter har Jyllands-Posten defineret sin version af forholdene på Anstalten ved Herstedvester for at skabe en god historie, som kan sælges til aviskøberne. Dramatisk fortællerteknik Og for at understrege kildernes negative oplevelser, anvender Jyllands-Posten en dramatisk fortællerteknik. Forfatterne peger som eksempel på artiklens begyndelse, hvor et af de anonyme vidner ifølge Jyllands-Posten sidder og stirrer ud ad vinduet midt under interviewet. I artiklen skriver Jyllands-Posten: Han ryster på hovedet. Tager en tår kaffe og fortsætter talen om én af sine kollegaer, en overvagtmester. Han er en satan, siger han, og stirrer ude ad vinduet. Forskerne mener, at journalisten bruger denne fortællerteknik for at skabe et indtryk af, at man som læser er vidne til en autentisk samtalesituation mellem journalisten og vidnet. Problemet knytter sig til det forhold, at reportage-artiklerne er iklædt et skær af objektivitet, mens der reelt er tale om konstruerede virkelighedsberetninger, konkluderer forfatterne. Konsekvensen af det billede, som Jyllands-Posten tegner af Herstedvester, er ifølge afhandlingens forfattere ikke opløftende: Vi mener, at Jyllands- Postens artikelserie om konflikten i Herstedvester primært har til formål at sælge flere aviser ved at tilfredsstille læsernes nysgerrighed. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren 7/

6 Dårligt arbejdsmiljø i Vridsløselille Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder påbud mod Statsfængslet i Vridsløselille Det psykiske arbejdsmiljø i Statsfængslet i Vridsløselille er fortsat ikke godt nok. Arbejdsmiljøklagenævnet er enig i Arbejdstilsynets påbud til fængslet: De ansatte mangler støtte fra ledelsen i det daglige arbejde med de indsatte. Det øger risikoen for arbejdsskader i form af psykisk træthed, stress og udbrændthed. Nævnet afviser dermed Kriminalforsorgens klage over Arbejdstilsynet. Direktoratet for Kriminalforsorgen mente, at der var fejl i Arbejdstilsynets påbud til Vridsløselille, som blev udstedt i Men Arbejdsmiljøklagenævnet mener nu, at denne klage er grundløs. Fængselsinspektør i Statsfængslet i Vridsløselille, Marianne Secher, mener, at man allerede er nået et stykke af vejen med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Der er en del, som vi allerede har arbejdet med. Bare inden for det seneste halve år har vi fået en ny administrations- og afdelingsstruktur og vi har desuden fået en personaleafdeling, siger hun. Afdelingsformand for Dansk Fængselsforbund i Vridsløselille, Michael Kaj Jensen, er dog ikke enig med Marianne Secher i, at problemerne kan løses med en ny struktur: Selvom vi er begyndt på arbejdet, er der lang vej endnu. Vi mangler stadig at få klarlagt opgavefordelingen. Ledelsesmæssigt har der været store uklarheder omkring, hvem der gør hvad. Og på medarbejdersiden har man ikke vidst, hvem man skulle gå til med sine problemer. Det vælger ledelsen så at tolke som, at der er brug for en ny ledelsesstruktur. Det løser bare ikke medarbejdernes problemer. Ude i huset mærker man ikke nogen forskel, siger Michael Kaj Jensen. Endnu ingen ekstern rådgiver Marianne Secher vil nu i samråd med Direktoratet for Kriminalforsorgen studere afgørelsen nærmere og undersøge, hvad der kan gøres ved det psykiske arbejdsmiljø: I første omgang må vi se nøjere på afgørelsen og holde den op imod de initiativer, der allerede er taget og dem, der fortsat arbejdes med, for at forbedre vores psykiske arbejdsmiljø, siger hun. Ifølge påbuddet skal der inden 15. juni 2008 være indgået aftale med en ekstern arbejdsmiljørådgiver, som skal hjælpe med at løse fængslets problemer. Men Michael Kaj Jensen har ikke hørt noget nyt om den sag: Jeg ved, at vi har fået tilknyttet et rådgivningsfirma, som kigger på vores borde og belysning. Men det hjælper jo altså ikke det store på vores problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Jeg er under alle omstændigheder ikke blevet informeret om, at der er indgået aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, siger Michael Kaj Jensen. Marianne Secher oplyser, at hun sammen med Kriminalforsorgen vil drøfte, hvordan fængslet får tilknyttet en rådgiver. Ti ud af sytten påbud behandlet Arbejdsmiljøklagenævnet har i juni også behandlet Arbejdstilsynets påbud til Statsfængslet i Ringe. Da nævnet ikke fandt tilstrækkelig dokumentation på arbejdsmiljømæssige belastninger, valgte man at ophæve Arbejdstilsynets påbud. Med afgørelserne for Vridsløselille og Ringe har Arbejdsmiljøklagenævnet nu behandlet ti af de 17 påbud, som Arbejdstilsynet udstedte til Kriminalforsorgen i Sammen med Arresthuset i Odense er Statsfængslet i Vridsløselille har stadig et påbud fra Arbejdstilsynet, som de skal gøre noget ved. Statsfængslet i Vridsløselille det eneste sted, hvor Arbejdsmiljøklagenævnet indtil videre har valgt at fastholde Arbejdstilsynets påbud. Derimod har nævnet ophævet otte af de øvrige 17 påbud. Herstedvester afventer En af de institutioner, som stadig venter på en afgørelse, er Anstalten ved Herstedvester. Arbejdstilsynet mente i 2006, at arbejdsmiljøet var kritisabelt, blandt andet fordi ledelsen stillede uklare krav til medarbejderne og fordi personalet manglede retningslinier. Siden dengang er medarbejderne i anstalten blevet stærkt kritiseret i medierne og af Kammeradvokaten. Afdelingsformand for Dansk Fængselsforbund i Herstedvester, John Rasmussen, håber derfor, at Arbejdstilsynets påbud snart bliver afgjort. Det vil være rart at få at vide, om Arbejdstilsynets vurdering af forholdene ved anstalten holder vand. Tilsynets konklusioner er interessante i forhold til de konklusioner Kammeradvokaten nåede frem til her i foråret, siger John Rasmussen. Formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet, Lisbet Jensen, oplyser, at man for øjeblikket behandler påbuddene mod arresthusene i Århus og Randers, men at afgørelsen omkring Herstedvester først bliver truffet efter sommerferien. Af Andreas Graae 6 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

7 Kriminalforsorgen lukker celler 11 fængsler og arresthuse er nu ramt af lukninger på grund af mangel på personale og indsatte. Lavt belæg og mangel på mandskab lukker celler landet over. Senest er Arresthuset i Svendborg og to fængselsafdelinger på Søbysøgård og Horserød lukket. Belægget i Kriminalforsorgen ligger i de første fem måneder af 2008 på 89 procent. Dermed fortsætter det lave belægningsniveau, som begyndte da politi- og domstolsreformen trådte i kraft i Før reformen var niveauet markant højere. I de første fem måneder af 2006 var belægget helt oppe på omkring 97 procent. Statsfængslet i Nørre Snede Statsfængslet Renbæk Arresthuset i Viborg Lukket Arresthuset i Hjørring Lukket Statsfængslet Østjylland Arresthuset i Aabenraa Lukket Statsfængslet på Kragshovhede Statsfængslet på Søbygård Arresthuset i Svendborg Lukket Forbundssekretær i Dansk Fængselsforbund, Jannie Hallø, mener, at det kritisabelt, at politi- og domstolsreformen i den grad har sænket presset på fængsler og arresthuse: Belægget er jo ikke lavt, fordi kriminaliteten er faldet, men alene fordi politi og domstole har fået ny struktur. Det er skidt for samfundet og skidt for planlægningen i Kriminalforsorgen, siger Jannie Hallø. Og måske går det lidt for hurtigt nogle steder: Jeg har hørt, at politiet I Aabenraa og Esbjerg må tage venterum og detentioner i brug for at placere indsatte, siger hun. I alt er elleve institutioner og 269 fængselspladser berørt af lukninger. Heraf fem åbne fængsler, to lukkede fængsler og fire arresthuse. Besparelser Lukningerne sker også på grund af de besparelser, som blev pålagt Kriminalforsorgen i finansloven for Det rammer blandt andet Statsfængslet på Søbysøgård. Her holdes 32 pladser lukket året ud. I alt er 269 fængselspladser nu lukket rundt om i landets fængsler og arresthuse. Desuden er 50 pladser lukket permanent i Statsfængslet Midtjylland på grund af fodlænkeordningen. Statsfængslet i Vridsløselille Statsfængslet ved Horserød Afdelingsformand for Dansk Fængselsforbund på Søbysøgård, Jan Nielsen, er skuffet over lukningen: Vi har i mange år haft meget høj belægning. Det har ikke udløst ekstra ressourcer, men nu hvor belægningen falder, så skal vi spare. Det er urimeligt, siger han. Afdelingsformanden er bekymret for, om opgaverne kan løses med lavere bemanding, nu hvor personalet skal udstationeres på andre institutioner. Det kan gå ud over de indsattes fritidsaktiviteter og i værste fald sikkerheden, når der bliver færre hænder til at løse opgaverne på tværs af organisationen. Jeg gruer for, hvad vi gør, når belægget kommer op igen. Vi mangler allerede en del personale, siger Jan Nielsen. Jannie Hallø er enig i denne bekymring: Lukning af afdelinger kan få betydning for sikkerheden, især i de mindre institutioner, hvor der er ringere fleksibilitet. Der kan nemt blive tale om rovdrift på de gamle medarbejdere, som er tilbage, siger hun. Flere lukninger? Vicedirektør i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Annette Esdorf, kan ikke sige på nuværende tidspunkt, om der er flere institutioner, der skal lukkes. Det afhænger af udviklingen i belægget. Vi forventer, at det stiger i efteråret. Vi har derfor ikke aktuelle planer om yderligere lukninger, siger Annette Esdorf. Noget kunne tyde på, at belægget snart vil stige igen. Domstolsstyrelsen oplyser, at landets domstole atter er ved at komme op i gear. Ifølge styrelsen er landets byretter ved at afvikle den store sagspukkel, som blev skabt sidste år på grund af domstolsreformen. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren 7/

8 Kritik er ikke lig med mytteri Af Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund Nogle chefer i Kriminalforsorgen gør sig til talsmænd for, at ledelse det er noget medarbejderne og deres fagforening skal blande sig uden om. Fy, skamme jer medarbejdere. Hvis I ikke makker ret, så husk, at vi er parate til at bruge udvidet ledelsesret, sådan lyder det indimellem. Og når noget bliver udvidet, så er det jo svært at vide, hvor grænsen for ledelse slutter, og hvor medarbejdernes indflydelse begynder. Måske er det denne usikkerhed om rollefordelingen mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som har skabt grobund for en række af de konflikter, vi har været vidne til det seneste år. Jeg mener, at Dansk Fængselsforbunds rolle først og fremmest er at skabe bedre løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne og hjælpe i konkrete personsager, hvor sagerne ikke kører efter reglerne. Den rolle kan de færreste nok være uenig i. Samtidig er det vores opgave, at skabe debat og fokus på områder, hvor samfundet efter vores opfattelse kører den forkerte vej. Selvfølgelig navnlig på Slå koldt vand i blodet: Når tillidsmænd sætter spørgsmålstegn ved forholdene i Kriminalforsorgen, så er det ikke lig med et oprør mod ledelsesretten. Sådan lyder budskabet fra Kim Østerbye. 8 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

9 områder, som vi har forstand på, nemlig Kriminalforsorgen og den politik, der styrer området. Altså politisk indflydelse alle de steder, hvor det kan lade sig gøre for at være med til at præge dagsordenen. Det er især denne del, som nogle er begyndt at kalde fagforeningens negative indflydelse. Vi bliver beskyldt for at bruge denne metode mod arbejdspladsen for at undgå forandring, og når vi gør oprør mod ledelsesretten. Læg mærke til det udtryk. Det er det nye buzz-ord i Kriminalforsorgen. Og det er et meget fikst et af slagsen: Det kan nemlig bruges, så snart en tillidsmand åbner munden og udtrykker sin kritiske holdning: Hov du, det må du ikke sige, det er et oprør mod ledelsesretten, så er man sat på plads. Medansvar Der skal ikke herske tvivl om, at cheferne har ledelsesretten i Kriminalforsorgen, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke må være en dialog mellem ledere og medarbejdere. Det ville være ærgerligt, hvis resultatet af et års avisskriverier og konflikter i Kriminalforsorgen ender med, at al kritik bliver bandlyst på vores arbejdsplads. Jeg tror ikke, der kan findes mange sammenlignelige fagforeninger, der har taget et så stort medansvar for at drive deres arbejdsplads, som vi har gjort. Det har kostet kritik fra medlemmer som ikke føler, at vi er kritiske nok eller skælder nok ud. Og det har kostet mindst lige så meget kritik fra ledere, som synes, vi er for negative, når vi peger på steder, hvor vi mener, der skal satses. Men indflydelse og resultater forpligter, og hvis samarbejdet skal fungere, er begge parter nødt til at give noget til hinanden og måske især forpligte hinanden i det samarbejde. Netop dette interne betalingsregnskab mellem ledere og medarbejdere gør også, at vi som fagforening i meget stort omfang hjælper med at få arbejdspladsen til at fungere. Det vil sige, at vi tit vælger at tage medansvar frem for at kæfte op. Men hvis denne model skal virke, er det altså ikke kun fagforeningen, der skal forpligte sig i samarbejdet: Medlemmerne skal kunne se, at der kommer noget den anden vej, og her er arbejdsgiverens konto ved at være i negativ. Jeg har meget svært ved at se, hvor den benhårde satsning på Kriminalforsorgen som arbejdsplads er henne. Hvorfor bruger de chefer, som kritiserer Dansk Fængselsforbund, ikke den samme konsekvente energi, når det handler om medarbejderudvikling, og når det gælder om at bruge ledelse som værktøj til at skabe glade og positive medarbejdere? Medarbejderne kommer ofte i anden række. Der loves en del, og der laves fine planer, som ser godt ud. Men det er meget svært at få øje på resultaterne i dagligdagen på arbejdspladsen. Det er et billede, som bliver bekræftet, når man kigger nærmere på sygefravær, medarbejdersamtaler, intern uddannelse og noget så simpelt som at skabe klare retningslinjer for det daglige arbejde. Jeg har desværre hørt, at mange ikke tillægger medarbejdersamtaler nogen særlig værdi. Vi taler jo fint sammen uden, lyder budskabet. Nej og atter nej, medarbejderudvikling er ikke et fravalg eller et tilvalg, hverken for ledere eller medarbejdere. Det er et krav og et must, at der satses intensivt på at fastholde og udvikle medarbejderne for at få en arbejdsplads til at fungere. Kultur skaber folk Samtidig er det min påstand, at personalepolitikken ofte udmøntes forkert. Flere steder oplever man, at sygefravær mere handler om mistænkeliggørelse og afsked end om en helhjertet indsats for at få medarbejderen tilbage på arbejdspladsen. Ofte ender det med, at medarbejderen sidder derhjemme med en eller anden form for pension. Er det fremtiden for medarbejderudviklingen? Samtidig hører jeg desværre mere og mere, at hvis vi bare skiller os af med de negative brokkehoveder, så bliver alt godt igen. Det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg mener, at vi i stedet skal satse meget mere bredt på at skabe flere positive medarbejdere. Kultur skaber folk, og hvis vi ikke får en mere professionel og positiv kultur, så fortsætter den nuværende tilstand, hvor arbejdsgiveren mere er kendt for afvikling end for sin udvikling. Hvis der for alvor skal ske noget i Kriminalforsorgen, så skal det ske via samarbejde frem for hele tiden at udfordre hinanden og skælde ud på de faglige organisationer. Vi vil samarbejde og være dem, der tager medansvar, men det skal virke begge veje. Derfor: Hvis rollefordelingen mellem arbejdsgiver og arbejdstager skal ændres, så skal det alene være for at gøre Kriminalforsorgen til en bedre arbejdsplads. Fængselsfunktionæren 7/

10 Ny kampagne skal skaffe flere betjente Kriminalforsorgen sætter nu aktivt ind for at skaffe medarbejdere med den landsdækkende kampagne Bliv fængselsbetjent. Kriminalforsorgen har i længere tid haft problemer med at tiltrække mandskab til fængslerne, men det skal en ny kampagne nu rette op på. Bliv fængselsbetjent hedder den nye rekrutteringsoffensiv, som blev lanceret i juni og vil blive sat på fuld kraft efter sommerferien. Den vil både køre i landsdækkende og lokale medier. Målet med kampagnen er at skaffe flere medarbejdere af den rette støbning og samtidig gøre op med myterne om det dårlige arbejdsmiljø i de danske fængsler. Fængselsinspektør i Københavns Fængsler, Peter Vesterheden, er med i Kriminalforsorgens styregruppe omkring rekruttering. Han peger på, at hovedformålet med kampagnen er at få besat de ledige stillinger i Kriminalforsorgen. Og det kræver et nyt image: Vi ønsker en ekstern imageændring af, hvad det vil sige at være fængselsbetjent. En god løsning på vores rekrutteringsproblemer er først og fremmest betinget af den enkelte medarbejders selvværd og tilfredshed med sin arbejdsplads, siger han. Kampagnen startede under navnet Ryk i Fængsel i København, hvor manglen på fængselspersonale var størst. Nu har We need you! Ny hvervekampagne skal skaffe flere folk til fængslerne i København. manglen bredt sig til hele landet, og derfor sætter man hårdt ind nu. Med den københavnske kampagne spillede vi på humoren. Nu satser vi mere bredt. Oprindelig skulle den landsdækkende kampagne sættes i gang samtidig med en ny grunduddannelse, men den er blevet udskudt et år. Vi vælger dog at afholde kampagnen nu, for ikke at komme bagud. Omkring nytår må vi jo forudse kapaciteten skal udvides igen over hele landet. Så hvis vi ikke gør noget aktivt, kommer vi til at mangle kolleger, siger Peter Vesterheden. Håber på resultater over sommeren Endnu er det for tidligt at sige noget om resultaterne af kampagnen, men Peter Vesterheden håber på, at indsatsen får opmærksomhed hen over sommeren: Allerede den 19. juni satte vi massivt ind med blandt andet en million bannervisninger på Bold.dk, halvanden million på BT og to millioner på Den Blå Avis. Det er målgrupper, vi tror på. Vi håber desuden på, at vi kan skabe opmærksomhed omkring kampagnen over sommeren, og at vi i løbet af efteråret vil se resultater, siger han. På kort sigt satser Kriminalforsorgen med kampagnen Bliv fængselsbetjent på at få besat 300 stillinger. På længere sigt håber man, at kampagnen vil ændre det grundlæggende syn på arbejdet i fængslerne og dermed øge tilstrømningen af ansøgere. Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, er glad for, at en landsdækkende kampagne endelig er kommet i gang: Det er på høje tid, at vi får skudt denne rekrutteringskampagne i gang. Det bliver selvsagt meget vanskeligt at løse vores opgaver i fremtiden uden nyt mandskab, siger han. Af Andreas Graae 10 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

11 Selvom Kriminalforsorgen går tilbage til at bruge ordet fængselsbetjent, så er det næppe disse alvorlige herrer, som skal tilbage i tjeneste. Fængselsbetjenten er tilbage! Kriminalforsorgen går tilbage til den gamle stillingsbetegnelse i ny rekrutteringskampagne. Bliv fængselsbetjent, sådan lyder Kriminalforsorgens nye landsdækkende rekrutteringskampagne. Det er lidt af en revolution. Tidligere har det været helt og aldeles forbudt at tage ordet fængselsbetjent på sine læber. Det hed fængselsfunktionær og intet andet. Men noget tyder på, at tiderne har skiftet, eftersom Direktoratet for Kriminalforsorgen nu selv anvender den gamle betegnelse i en rekrutteringsoffensiv. I en pressemeddelelse skriver direktør i Kriminalforsorgen, William Rentzmann: Vi gør nu en landsdækkende indsats for at nuancere billedet af Kriminalforsorgen og det at være fængselsbetjent i dagens Danmark. Inspektør ved Københavns Fængsler, Peter Vesterheden, er med i Kriminalforsorgens styregruppe for rekruttering. Han tror, at ordet betjent vil gavne kampagnen: Det er et helt bevidst valg, som vi har foretaget på baggrund af rådgivning fra vores kommunikationsgruppe. For det første opfattes der at være mere status i at være betjent end at være funktionær. For det andet er betegnelsen fængselsbetjent langt mere mundret, siger han. Peter Vesterheden løfter desuden sløret for, at man vil arbejde på, at gøre stillingsbetegnelsen permanent: Det er helt klart en ændring, vi arbejder på at få gennemført i Kriminalforsorgen. Hvis kan gøre stillingen mere prestigefuld ved at ændre titlen til 'betjent', kan det også betyde, at vi får flere ansøgere. Og det har vi brug for, siger han. Dog understreger Peter Vesterheden, at der ikke er tale om, at man vil gå tilbage til den gamle rolle. Tværtimod vi skal fortsat udvikle jobbet, siger han. Souschef i Direktoratet for Kriminalforsorgens personalekontor, Lars Rau Brysting, er lidt mere tilbageholdende omkring, hvorvidt den nye titel bliver permanent. Han understreger, at den officielle stillingsbetegnelse stadigvæk er fængselsfunktionær. Så hurtigt reagerer vi trods alt ikke i Kriminalforsorgen, men vi bruger udtrykket konstruktivt i kampagnen. Vi blev klar over, at mange er i tvivl om, hvorvidt fængselsfunktionærer er uniformeret personale eller blot nogle, som går til hånde i fængslet. Derimod er 'betjent' en meget mere sigende betegnelse, siger Lars Brysting. Godt signal Formanden for Dansk Fængselsforbund, Kim Østerbye, ser den nye rekrutteringskampagne som et signal om, at man i Kriminalforsorgen arbejder på at gå tilbage til fængselsbetjent. Jeg tror, at der er et bredt ønske hos vores medlemmer at vende tilbage til det gamle udtryk. At være funktionær lugter måske for meget af bureaukrati og administration. Mens betjent lyder, som et menneske af kød og blod, siger Kim Østerbye. Det ser da også ud til, at Kriminalforsorgen har indset, at fængselsfunktionær er en utidssvarende titel, og at man arbejder på at få den erstattet med den mere sigende og almenkendte titel fængselsbetjent. Om nærværende blad i så fald ligeledes må skifte navn, det vil tiden vise. Af Andreas Graae Fængselsfunktionæren 7/

12 Fængselsbetjent enhedsfunktionær fængselsfunktionær fængselsbetjent Man hører ofte, at historien går i ring. Noget kunne tyde på, at det er rigtigt i tilfældet med vor stillingsbetegnelse. Nu skal vi nemlig til at være fængselsbetjente igen. Som man har kunnet læse i noget af Kriminalforsorgens nye hvervemateriale er vi igen blevet til fængselsbetjente. Det er ikke bare i smarte reklamefolks finurlige hjerner, at denne tanke har slået rod. Men vil det officielt blive vedtaget, at vi får ny stillingsbetegnelse? Som så ofte før i Kriminalforsorgen er nyskabelsen noget, vi har set før. Denne gang er det imidlertid uomtvisteligt, at det nye er gammelt. Indtil den store nyskabelse, AUF-strukturen i 1991, var stillingsbetegnelserne fængselsbetjent og fængselsoverbetjent. Det kunne vi så ikke hedde mere i den nye struktur. Nu skulle det være fint, så vi blev enhedsfunktionærer. Det var der nu ikke meget enhed i, og vi kom for langt væk fra fængslet, så vi blev til fængselsfunktionærer. Nu var vi tilbage ved fængslet, og funktionær var trods alt lidt finere og knap så magtindgydende som fængselsbetjent. Der var vel sådan mere lidt hvid flip og slips over stillingen. Ingen huskede længere, at betegnelsen fængselsfunktionær allerede havde været på tale for et par menneskealdre siden, og var blevet afvist af det magtfulde Dansk Fængselsforbund, som ønskede, at stillingsbetegnelsen skulle forblive fæng- selsbetjent, fordi der var tale om tjenestemænd og ikke funktionærer. Problemet med fængselsfunktionærer, ud over hvad visse fængselsinspektører synes at have, er at ingen uden for firmaet rigtig synes at kunne finde ud af, hvad sådan en krabat er for en. Det lyder jo dybest set som om, at det drejer sig om noget kedeligt kontornusseri, og når man er mere til tunge døres bragen, raslende nøglebundter og anabolmuskuløse fangers tyrebrøl, så er det jo ikke en stilling, man søger. Nu skulle vi jo gerne tiltrække folk af den rette støbning, som det så lokkende og smigrende hedder i nogle af de nye annoncer. Og så skal folk jo vide, hvad det er, der skal bruges, og en fængselsbetjent er ikke til at tage fejl af. Og hvad mener de gamle af den rette støbning så om fængselsbetjenten En rundspørge blandt kolleger i Nyborg viser, at der ikke var nogen, der vidste, at stillingsbetegnelsen skulle ændres. Men når de blev spurgt, var de generelt godt tilfredse. En ældre kollega, Tom, og en yngre, Mikkel, var enige om, at betegnelsen fængselsbetjent er mest dækkende for stillingsindholdet. En tredje kollega gav udtryk for, at så passer stillingsbetegnelsen til uniformen. Kollegaen, Jørgen, svarede med sit sædvanlige lune smil: Skal vi hedde fængselsbetjente? Har vi nogen sinde heddet andet? Og hans udsagn rammer nok meget præcist spørgsmålet om den rigtige stillingsbetegnelse, for hvor mange har præsenteret sig som fængselsfunktionær? Personligt har jeg et afslappet forhold til stillingsbetegnelser. Det er endnu ikke lykkedes mig at betale regninger med en titel, så når jeg læser min lønseddel, begynder jeg ikke oppe i toppen ved stillingsbetegnelsen, men nede i bunden ved det udbetalte beløb. Jeg har yderst sjældent præsenteret mig som fængselsfunktionær. Betegnelsen er akavet, der er for meget hvid skjorte og slips over den, og slips dur ikke til vores arbejde. Jeg plejer at sige fængselsbetjent, og det ved folk, hvad er. I hvert fald ved de, hvor man har sin gang og hvem man omgås. Hvad med overbetjenten Ja det spørgsmål måtte man jo støde på hos nogle kolleger. Modspørgsmålet Hvad med overfængselsfunktionær? fremkaldte underlige ansigtstræk, hvilket er ganske naturligt. Den betegnelse klinger ikke rigtigt, med mindre man ønsker noget særligt på visitkortet. Jeg tvivler på, at det ville imponere min bankrådgiver. Men vi havde jo overbetjenten tidligere, så spørgsmålet er vel ikke helt uden relevans. Sådan en fik jo mere i løn end en fængselsbetjent, og der lå i begrebet, at en overbetjent i fravær af en højere grad var beslutningstagende indenfor sit ansvarsområde. Mon man også vil det i dag? Næppe. Det koster penge, og dem har firmaet ikke for mange af. Man kunne måske forestille sig at betegnelsen overbetjent blev brugt om de aldersbetingede lønramme 20 stillinger. Lige meget. Personligt er jeg ganske tilfreds med at være fængselsbetjent. Af Billy Larsen 12 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

13 Det mener medlemmerne om stillingsbetegnelsen fængselsbetjent Fængselsfunktionær Malene Jørgensen ansat i 7 år: Det er helt i orden. Nu beskriver stillingen, hvad vi laver i et fængsel. Det er nemmere at forholde sig til for udenforstående personer. Fængselsfunktionær Jørgen Lund ansat i kriminalforsorgen i 26 år: Ja, hvad skal jeg mene. Jeg har haft alle titler for det samme arbejde, så det er helt ok at vi igen kaldes fængselsbetjente, det ved alle, hvad er. Fængselsfunktionær Heidi Liza Sørensen ansat i 3 1 /2 år: Jeg er egentlig ligeglad med stillingsbetegnelsen, men folk forstår bedre, hvad vi egentlig arbejder med i fængslet, specielt når pårørende ringer. Så titlen fængselsbetjent er så fyldestgørende, at ingen yderligere spørgsmål er nødvendige omkring arbejdet i hvert fald. Fængselsfunktionær Johnny T. Christensen ansat i Kriminalforsorgen på 4. år: Det er godt, mere jordnær og fortæller lige nøjagtig, hvad vores arbejde består i på fængslet. Fængselsfunktionæren 7/

14 Overenskomst i forhold til politiet Der har i den senere tid været indslag i medierne, hvor politifolk har udtalt sig om deres lønforhøjelser i forbindelse med overenskomst Der har i flere tilfælde været tale om ganske betragtelige lønstigninger. Dette har nogle af vores medlemmer fået øje på og med rette må undres. Samme beløb i procenter og puljer Indledningsvis kan det fastslås at politiets økonomiske ramme i overenskomsten er den samme som vores 12,8%. Det er en kendsgerning at politiet liggere højere indplaceret rent lønmæssigt end os. 12,8% af kr vil alt andet lige være højere end 12,8% af kr Procentreguleringer er og vil altid være uretfærdige set fra lavtlønsområdets side, men det regnestykke er imidlertid ikke hele forklaringen. Politiet fik 87 mio kr. til at indføre nye lønsystemer. Det svarer, forholdstalsmæssigt, ganske nøje til de 20 mio kr. som Kriminalforsorgen fik - altså ingen forskelsbehandling hér. Politiet har indregnet denne pulje i overenskomstresultatet. Kriminalforsorgen er endnu ikke overgået til nye lønsystemer. Eksisterende tillæg Som det er mange bekendt har politiet haft et beløb oven i lønnen, som benævnes polititillægget. For at opretholde dette tillæg har politiet en udvidet rådighedsforpligtelse. Sagt lidt enkelt så er en politimand altid på vagt. Mange politifolk måtte aflyse familiefester, ferier og lignende, da Nørrebro kogte. Det er vanskeligt at forestille sig, at fængselsbetjente ville give vores arbejdsgiver en sådan hånd- og halsret over os for et relativt beskedent beløb. Det høres ofte fra medlemmerne, at selv små omlægninger i tjenesten, giver store problemer for den enkeltes familie. Polititillægget nedlægges fra årsskiftet og den pose penge lægges nu oven i overenskomstsummen. Dette betyder at politiet med de overenskomstmæssige 12,8%, de 87 mio kr. til nye lønsystemer samt provenuet fra polititillægget har haft tæt på 250 mio kr. at slå til søren med. Det lyder voldsomt, men øvelsen med polititillægget lugter lidt af gammel vin på nye flasker. Mange havde jo også tillægget før. Det er en anelse uklart, hvori fidusen ligger, men det kan være at beløbet nu er blevet pensionsberettiget. Højere startløn Finansministeriet har stillet krav til hvordan en del af midlerne til nye lønsystemer skal bruges. Både overfor Politiet og Kriminalforsorgen ligger der et krav om, at en del af puljen skal bruges til at lønnen for nyuddannede og yngre uniformerede medarbejdere skal være højere end det nuværende niveau. Der er en indbygget selvmodsigelse i, at politikerne ønsker at fremme lokal og individuel løndannelse, samtidigt med at man reserverer et beløb til højere startløn fra puljen til nye lønsystemer. Konsekvensen af dette tiltag er, at de unge politifolk tilgodeses mest. De ældre og erfarne politifolk har en langt mindre lønstigning at vise frem. Hvis man lytter til det politifolkene siger, vil deres tjenestealder være meget afgørende for, hvor imponeret de er af overenskomstresultatet. Tager man en politimand med ca. 27 års anciennitet og som f.eks. gør tjeneste ved nærpolitiet, så vil den pågældendes lønstigning ikke fravige væsentligt fra vores, hvis man tager højde for en eksisterende højere lønindplacering. Politireformen gav besparelser Politiet har haft en anden mulighed for pumpe lønsummen. Politikredsreformen var også lig med besparelser. Imidlertid fik politiet lov til at beholde noget af det frigjorte beløb. Dele af disse midler vil blive brugt til at hæve lønnen for ledelsesniveauet i politiet. Det betyder, at de beløb som er beskrevet ovenfor har kunnet bruges på basisgruppen. Uanset, så kan man ikke se bort fra at det er besparelser der ligger til grund for denne øvelse i politiets lønningsregn- 14 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

15 Robert Filtenborg Demény skab. Hér betaler de på linie med nedlæggelse af polititillægget selv for lønforbedringen. Til eventuelt forundrede medlemmer kan vi sige, at uanset hvordan man vender og drejer det, så er den overenskomstmæssige ramme nøjagtig den samme for os, som for politiet. Hverken mere eller mindre. Puljen til nye lønsystemer er forholdsmæssigt identisk, dog med den afvigelse at politiets pulje ikke skulle dække ledere. Hvis Kriminalforsorgen lavede en omfattende reform, der frigav midler, kunne vi måske også få lov at bruge provenuet, men en sådan er næppe et udbredt ønske. Er der nogen fængselsbetjente, der ønsker at blive ansat til en kæmpe region og så blive kostet rundt mellem tjenestestederne? Det er næppe mange fængselsbetjente der ønsker sig det, men det er den faktiske virkelighed for mange ansatte i dansk politi anno Hvornår skal vi.! Afslutningsvis vil vi imødegå spørgsmålet om hvorfor vi ikke overgår til nye lønsystemer i en fart. Sagen er den, at vores pulje er første til rådighed i april 2009 og vores arbejdsgiver har endnu ikke indbudt os til drøftelser. Arbejdsgruppen der er nedsat af Dansk Fængselsforbunds Hovedbestyrelse til at arbejde med nye lønsystemer fortsætter med sit opdrag og er opsat på et gunstigt resultat. Evt. interesserede kan læse mere om politiets overenskomst på Af Robert Filtenborg Demény Dansk Fængselsforbunds arbejdsgruppe vedr. Nye Lønsystemer Fængselsfunktionæren 7/

16 Netværk for rollemodeller Kriminalforsorgen har med en række debatmøder sat fokus på praktikvejledernes rolle. Erfaringsudveksling på tværs af landet. Det var et af hovedformålene med tre netværksmøder, som blev afholdt i juni for Kriminalforsorgens praktikvejledere. På møderne kunne Kriminalforsorgens omkring 200 praktikvejledere gøre status på det første halvandet år med ordningen. Det er en ordning, der har til formål at give nye medarbejdere støtte, så man undgår, at de forlader Kriminalforsorgen for tidligt. Ideen er, at vejlederne skal være rollemodeller for de prøveansatte. Uddannelseskonsulent Kristian Frydkjær fra Kriminalforsorgens Uddannelsescenter siger om møderne: Tiden var inde til at samle praktikvejlederne for at give dem mulighed for at drøfte ordningen. Hvor er der problemer? Hvor skal man særligt være opmærksom? Og hvad skal vi lave om? Samtidig skulle praktikvejlederne informeres om den nye grunduddannelse for fængselsfunktionærer. Her får vejlederne sandsynligvis en central rolle. Fremtidens uddannelse er ikke helt afklaret endnu. Men der er nok ikke tvivl om, at undervisningen i højere grad skal flyttes ud på institutionerne. Og det skal praktikvejlederne være med til. De kan for eksempel være med til at afklare nye medarbejderes kompetencer, siger han. Netværksmøderne indeholdt blandt andet seks workshops, forklarer Kristian Frydkjær: Her kunne deltagerne drøfte forskellige konkrete emner, som for eksempel den svære samtale, det gode spørgsmål og kompetenceudvikling. Praktikvejleder Lis Vig fra Statsfængslet i Sønder Omme var én af deltagerne. Hun var meget begejstret for dagen: Det var et rigtigt godt og fagligt arrangement med meget dygtige undervisere. Samtidig er det vigtigt, at vi får mulighed for at være sammen socialt, siger Lis Vig. Hendes eneste anke er, at dagen var for kort: Der var for eksempel kun halvanden time til to workshops. Det var alt for lidt. Og der måtte også gerne have været mere tid til uformel snak, siger hun. Virker det? Det gode spørgsmål er selvfølgelig, om praktikvejlederordningen virker efter hensigten. Bliver flere af de nye medarbejdere i Kriminalforsorgen? Det er det dog for tidligt at spå om, mener Kristian Frydkjær: Indtrykket er, at ordningen fungerer godt, men jeg kan ikke sige noget om, hvorvidt det lykkes at fastholde flere medarbejdere, siger han. Lis Vig mener også, at det er for tidligt at fælde dom over ordningen: Den fungerer meget forskelligt fra sted til sted. Nogle steder er praktikvejlederne mest kransekagefigurer, som ikke følger den enkelte medarbejder i hverdagen, mens vejlederne andre steder har en mere aktiv rolle. For eksempel hos os på Sønder Omme er vi sidemandsoplærere, siger hun. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionær Lis Vig er praktikvejleder i Statsfængslet i Sønder Omme. 16 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

17 Seniorklubbens sommerarrangement Af formand P. L. Jensen, Dansk Arrestforvarerforenings Seniorklub. Traditionen tro afviklede Dansk Arrestforvarerforenings Seniorklub, for tredje år i træk sit sommerarrangement, og da arrangementerne de to forudgående år, har været afholdt i Jylland, og klubbens medlemmer er spredt over hele landet, havde bestyrelsen denne gang besluttet at vi skulle mødes på Sjælland, nærmere bestemt, i København. Arrangementet var planlagt til afholdelse, torsdag den 5. juni, idet bestyrelsen fandt, at netop Fars Dag var det helt rigtige tidspunkt, at invitere vores ledsagere på en udflugtstur til hovedstaden, at vi så også kunne fejre Danmarks Riges grundlov ved samme lejlighed var kun et ekstra skub, ingen af deltagerne havde dog medbragt højskolesangbogen, så nogen egentlig markering af den del af dagen blev det ikke til. Klubbens sekretær havde tilrettelagt programmet for dagen hvor vi mødtes kl foran Operahuset på Holmen, og hvor der kl. 10 var arrangeret rundvisning i huset. Denne rundvisning blev gennemført med en særdeles kompetent og engageret guide, som viste os igennem hele huset, eller så meget som vi kunne nå, og efter ca. 1 1 /2 time var vi vel orienteret om dette milliardprojekt. Efter rundvisningen gik turen videre med havnebussen til Nyhavn, hvor vi, uden stop og i rask tempo, gik videre til Arbejdermuseet i Rømersgade. Her var der arrangeret frokost i museets restauration i kælderen, hvor en kold fadbamse gjorde godt efter traveturen. Efter frokosten var der arrangeret en guidet rundvisning i museet, og også her mødte vi en særdeles kompetent guide, der startede med at lade os hilse på Lenin som i form af en stor statue, befinder sig i museets gård (Enkelte mente han var på gårdtur). Herefter gik vi til museets festsal, hvor der i tiden løb er afholdt mange vigtige arrangementer, og hvor udsmykningen er et kapitel for sig. Derefter kunne hun, i detaljer fortælle os om, både vores egen og vore forfædres levevis, ligesom vi ved selvsyn kunne gense mange af de møbler og andre boliggenstande som de fleste af os kan huske fra vores barndom og ungdom. Efter dette interessante museumsbesøg, drog vi med S-tog til Klampenborg, hvor vi, på Dyrhavsbakken slappede af i et par timer, hvorefter der var arrangeret Stegt flæsk og persillesovs i Den hvide hest. Efter denne del af arrangementet sluttede dagen og alle deltagere var også ved at være lidt småtrætte, men der var almindelig enighed om, at det havde været en rigtig god dag og at deltagerne vil se frem til at mødes igen i 2009, hvor det foreløbig er planen at arrangementet skal afvikles på Fyn. Fængselsfunktionæren 7/

18 DEBAT Indlæg til næste nummer af bladet skal være redaktionen i hænde senest den 14. august 2008 Mænd af rette støbning... Af fængselsfunktionær Jan Severini, Arresthuset i Nykøbing Falster. Der findes en børnebog af Benny Andersen, hvor hovedpersonen er det et-benede væsen Snøvsen. Denne snøvs kommer ud for alle mulige gruelige eventyr, men redder dog altid skindet til sidst. Her skal det ikke handle om en snøvs, der redder skindet, men om en fængselsfunktionær der er ved at gå fra snøvsen over sin løn. Strejkerne er slut og de sidste overenskomster er, så vidt jeg ved faldet på plads. Vores område blev færdigforhandlet og overenskomsten godkendt efter urafstemning på et tidligere tidspunkt. Jeg skal blankt indrømme at jeg var en af dem der stemte for forslaget. Jeg er dog ikke sikker på at jeg ville gøre det samme, hvis jeg fik chancen for at stemme i dag. Og hvorfor så det. Lad mig kort ridse banen op: Jeg blev ansat på Københavns Fængsler i 1996 og har altså næsten 12 års anciennitet. Efter 6 år på Vestre Fængsel, skiftede jeg til Arresthuset i Nykøbing Falster, hvor jeg glæder mig til at komme på arbejde, hver gang jeg skal af sted. Jeg har været udsat for ét groft overfald, hvor jeg ene mand fik nedkæmpet overfaldsmanden, været med i et hav af magtanvendelser og er jævnligt på kursus for at dygtiggøre mig. Uden at skulle blære mig, er jeg, hvad jeg selv vil kalde, en rigtig god og stabil medarbejder. Men Jan, hvad er det så der er galt? ville Snøvsen nu spørge. Den Snøvs kan bare ikke holde ud at der er nogle, der ikke er glade at alt ikke er fryd og gammen. Jo, snøvs, ville jeg svare jeg er lige steget i løn, så min grundløn nu er nået op lige under kroner. Ifølge forbundets lønoversigt giver det mig en timeløn på lige over 135 kroner. Jeg er ikke sikker på, at Snøvsen helt ville være klar over, hvad jeg talte om. Så for at gøre det mere forståeligt ville jeg fortsætte sådan her: Hør her, Snøvs, for godt et år siden fik jeg et job som chauffør for en gårdbutik. To dage hver 14. dag leverer jeg kød og grøntsager i det storkøbenhavnske område. Jeg fik jobbet på mit glatte ansigt og det ufaglærte job, hvor eneste kvalifikation i virkeligheden er mit kørekort, giver mig en timeløn på 130 kroner. Jeg er stadig ikke sikker på at Snøvsen ville være helt med og det er egentlig også lige meget. Det er jo bare et et-benet fantasidyr fra en børnebog, så hvad tæller det. Jeg orker næsten ikke at remse mine kriminalforsorgskvalifikationer op igen, men vil bare kort resumere: 12 års anciennitet i Kriminalforsorgen = 135 kroner i timen, 1 års anciennitet som ufaglært chauffør = 130 kroner i timen. Så kan selv Snøvsen fatte det. Håber at I er ligeså rystede som Snøvsen og jeg er. 18 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

19 NAVNE 40 års jubilæum Hvem er denne unge mand med det flotte hår og slips? Arne Andersen Stollig kunne den 1. juli 2008 fejre 40 års jubilæum i Fængselsvæsnet/ Kriminalforsorgen. Arne startede som fængselsbetjent aspirant i forvaringsanstalten og særfængslet i Horsens den 1. juli 1968 kl Efter at han den 1. juli 1970 blev fastansat gjorde han i den første halvdel af halvfjerdserne tjeneste ved flere sønderjyske tjenestesteder. Først i firserne startede Arne som narkohundefører og han havde i 1982 en af landets bedste narkohunde, Rikke, som blev flot omtalt i en avisartikel. Arne kom til Arresthuset i Viborg i en midlertidig stilling i 1992 og her er han blevet hængende siden. Under arresthusets renovering i 2001 gjorde han tjeneste i Arresthuset i Aalborg og han har under arresthusets nuværende renovering, slået sine folder på pension Lyng. Arne tilbringer en del af sin sparsomme fritid som fisker på Skanderborg sø og han er på sine gamle dage blevet både heste- og kvægejer. Han fejrede jubilæet på dagen, sammen med familie, kollegaer og venner ved en storslået fest hjemme hos Elsebeth og ham selv. Arne har meddelt at han her til efteråret tager sin afsked, inden at han bliver tvunget til at gå med slips. Vi vil ønske at du og Elsebeth må få rigtig mange gode år sammen. På personalets vegne Povl og Vagner 40 års jubilæum Arrestforvarer Carl Steen Thomsen, Arresthuset i Nykøbing Falster Steen Thomsen kunne den 1. juli 2008 fejre 40 års jubilæum i Kriminalforsorgen. Matros Thomsen gik på land efter Marinen samt nogle år hos Det Forenede Dampskibsselskab. Den 1. juli 1968 ansatte Direktoratet for fængselsvæsnet Steen som fængselsbetjent aspirant på Københavns Fængsler. I 1975 blev han tilknyttet Arresthuset i Nykøbing Falster hvor han i 1981 blev udnævnt som overvagtmester og i 1983 som arrestforvarer. Senere var der brug for hans kræfter på Københavns Fængsler igen og i årene der fulgte blev det til mange glade timer med DSB og deres pålidelige køreplaner. Så i 2004 fik han muligheden for at komme hjem igen til Nykøbing F. som arrestforvarer. Fritiden bliver brugt sammen med hustruen Maibritt i residensen på Hasselø. Steen har mange interesser som deles med fruen såsom, at rejse og sidde ved de germanske borge og nyde hvad de nu kan byde. Logen tager sin del af året hånd i hånd med WEBER og ja der kan også grilles i stormvejr selvom gløderne danser som på et stålvalseværk. Endvidere er der fisketure samt den store lidenskab Dræbersnegle. Vi i arresthuset hejser stolt flaget retter på slipset ranker ryggen for hans bedrift og ønsker tillykke med dagen. Steen fejrede sit flotte jubilæum den 1. juli 2008 i Odd Fellow logens lokaler i Nykøbing Falster sammen med familie, venner og kollegaer fra nær og fjern. På arresthusets & personalets vegne Overvagtmester Jimmy Hjælmhof Padtoft Fængselsfunktionæren 7/

20 Afs. ID-Nr Dansk Fængselsforbund Ramsingsvej 28A st. th Valby Tidligere forbundskasserer Jens Christian Smedegaard udtrådt af STA s hovedbestyrelse På STA s delegeretmødet den 8. maj 2008 udtrådte Dansk Fængselsforbunds tidligere forbundskasserer Jens Christian Smedegaard af STA s hovedbestyrelse, hvor han har været medlem siden august Formanden for STA, Erik T. Lauridsen, overrakte blomster og takkede Jens Christian Smedegaard for indsatsen.

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Dansk Fængselsforbund København, 5. november 2007 Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Kære William Rentzmann Du har bedt om en redegørelse, hvor

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 14. november var der inviteret til jubilæumsreception i 1920-klubben. Tre af klubbens mere end 600 medlemmer har i

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2 SAMFUND Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt 22. jan. 2016, 13:01 Opd. 22. jan. 2016, 13:33 af Niels Lykke Møller, niem@tv2.dk Nye oplysninger i sagen om muligt embedsmisbrug i

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Kortlægning Zoom ind på kortet og se, hvilke virksomheder og offentlige arbejdspladser, der har ansat IGU-elever.

Kortlægning Zoom ind på kortet og se, hvilke virksomheder og offentlige arbejdspladser, der har ansat IGU-elever. SKÆV INTEGRATION Kortlægning: I over halvdelen af landets kommuner er der ikke én eneste IGU-elev Af Allan Christensen @journallan Research: Morten Madsen Fredag den 10. februar 2017 Del: Danmarkskortet

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Arbejdstilsynets - og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Samlet (u. indhold) Tilsynsbesøg V: Varslet G: Gennemført Institution Output Indhold Status Afsl. G 05-09-2012 FÆNGSLER OG KUC: Anstalten

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive nogle vigtige forhold omkring de igangværende afskedigelser i Forsvaret og hermed også de partshøringer i fm. hermed.

I det følgende vil vi beskrive nogle vigtige forhold omkring de igangværende afskedigelser i Forsvaret og hermed også de partshøringer i fm. hermed. Weidekampsgade 8 Box 470 0900 København C. Formand, Yvonne Nordahn, tlf. 29 78 49 66 Faglig konsulent, Thomas Lynge Madsen, tlf. 64 55 44 65 HK S T A T Juni 2013 Nyhedsbrev nr. 2/2013. Afskedigelser i

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD

Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD Modstand og indvendinger mod kontakt med pressen Journalisterne er så negative Pressen

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere