Fængselsfunktionæren 7/8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 7/8"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 7/8 Dansk Fængselsforbund Juli/August 2008 Statsfængslet på Kragshovhede Arresthuset i Hjørring Lukket Arresthuset i Viborg Lukket Statsfængslet i Nørre Snede Statsfængslet Renbæk Statsfængslet Østjylland Arresthuset i Aabenraa Lukket Statsfængslet på Søbygård Arresthuset i Svendborg Lukket Statsfængslet i Vridsløselille Statsfængslet ved Horserød

2 Nr. 7/ Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Iscenesat journalistik 16 Dårligt arbejdsmiljø i Vridsløselille 17 Kriminalforsorgen lukker celler 18 Kritik ikke lig med mytteri 10 Ny kampagne skal skaffe flere betjente 11 Fængselsbetjenten er tilbage 12 Fængselsbetjent - enhedsfunktionær - fængselsfunktionær - fængselsbetjent 13 Det mener medlemmerne om stillingsbetegnelsen fængselsbetjent Udgivet af Dansk Fængselsforbund Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Overenskomst Netværk for rollemodeller 17 Seniorklubbens sommerarrangement 18 Debat 19 Navne Forsidebillede: 11 fængsler og arresthuse er nu ramt af lukninger. 20 Tidligere forbundskasserer Jens Christian Smedegaard udtrådt af STA s hovedbestyrelse Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

3 Kære William Rentzmann LEDER Af Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund Når nu røgen fra Herstedvester forhåbentlig snart har lagt sig, er tiden så ikke inde til at sende et signal til alle i Kriminalforsorgen om samarbejde? Jeg mener, at der gælder det basale princip, at hvis ledelsen ønsker, at alle medarbejdere høje som lave skal stå sammen om en fælles handlen, så er der solid dokumentation for, hvilken ledelsesstil der virker bedst: Det gør samarbejde, information, inddragelse, forklaringer, aftaler og den slags. Det virker nu en gang bedre end det modsatte: Nemlig ordrer, irettesættelser og kommandoer. Det burde være en selvfølge for alle. Men problemet er, at det tilsyneladende ikke er alle chefer, som praktiserer denne ikke helt nye opdagelse i ledelsesteorien. Når man for eksempel kigger på sygdom, så får man den fornemmelse, at mistænkeliggørelse ofte kommer før en helhjertet indsats for at få den sygdomsramte tilbage på arbejdspladsen. Og når man kigger på medarbejderudvikling, så virker det som om dagsordenen mere handler om afvikling end om udvikling. Og det kommer også til udtryk, når tillidsmænd kritiserer forhold i fængsler og arresthuse. Det er ikke god tone, får vi at vide. Nu er vi negative. Det må man ikke være. Det kan ikke være meningen, at man på en moderne virksomhed skal stå skoleret over for sin chef, blot fordi man er uenig med den måde, arbejdspladsen fungerer på. Vi kritiserer jo ikke for at modarbejde ledelsen, men for at ændre forholdene. Et samarbejde forpligter og det gælder begge veje. Så derfor: Som direktør for Kriminalforsorgen, kunne du så ikke sætte dig i spidsen for en proces, hvor ledelsen i institutionerne i langt højere grad sætter fokus på samarbejde og medarbejdernes udvikling? En proces der tager udgangspunkt i værdibaseret ledelse, hvor den enkelte leder og medarbejder hele tiden er klar over, hvilket krav og hvilke forventninger der stilles. Hvis du mener, at vi skal samarbejde, så vil det være fordelagtigt, at du arbejder på at gøre det til en fælles holdning i hele Kriminalforsorgen. Helt i samarbejdets ånd. Med venlig hilsen Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund Fængselsfunktionæren 7/

4 Iscenesat journalistik? Ny afhandling kritiserer Morgenavisen Jyllands- Postens afdækning af forholdene i Anstalten ved Herstedvester. Jyllands-Postens artikelserie om Anstalten ved Herstedvester er skrevet med det primære formål at sælge flest mulige aviser. Derfor har avisen iscenesat sin version af forholdene ved anstalten, hvor konfliktens forskellige personer er tildelt fastlåste roller. Sådan lyder konklusionen på en masterafhandling i professionel kommunikation, som fire forskere fra Roskilde Universitetscenter har udarbejdet. De fire forfattere, Anne Cordsen, Iben Turi Sjøberg, Pernille Olsbro og Flemming Schultz, har analyseret 52 artikler og debatindlæg fra Jyllands- Posten, som alle handler om den påståede negative kultur blandt det uniformerede personale på Herstedvester. På den baggrund sætter forfatterne spørgsmålstegn ved Jyllands-Postens rolle som uafhængig informationskilde. Avisen lever i sin dækning af krisen i Herstedvester nemlig ikke op til sit ansvar om at føre en fri dialog uden kommercielle interesser. Forfatterne forklarer, at Jyllands- Postens dækning af Herstedvester-sagen skal ses i lyset af de vilkår, som medierne generelt fungerer under: Vores afhand- ling konkluderer, at der er en tendens til at medierne leverer underholdning i stedet for oplysning og i forlængelse heraf, at medierne er tilbøjelige til at søge konflikt frem for konsensus, siger de i et interview til Fængselsfunktionæren. Skurke og helte For at opnå denne underholdningseffekt er det nødvendigt at fremstille sandheden, så den bedst passer med avisens historie. Vi mener, at Jyllands-Posten har tilvalgt og fravalgt bestemte aspekter af konflikten, siger forfatterne. For at fortælle denne version af sandheden er det nødvendigt at fordele forskellige roller til konfliktens parter, som var det et skuespil skrevet af Shakespeare. Forskerne hævder, at Jyllands-Posten tildeler Dansk Fængselsforbund rollen som modstanderen, der stilles til regnskab for sine medlemmers negative adfærd, mens først Kriminalforsorgens direktør og siden justitsministeren får rollen som helte, der skal sikre ordentlige vilkår for alle ansatte. Og som kronen på værket tildeler avisen sig selv rollen som hjælper, der afslører og blotlægger de negative ansattes og forbundets ugerninger. Det fremgår af afhandlingen, at Jyllands-Posten fremstår som hjælperen, der aktivt og frygtløst griber ind over for en bøllekultur ved at afdække og fremlægge sagens indiskutable fakta for de ansvarlige. Påstande eller kendsgerninger? En af de påstande, som Jyllands-Posten fremlægger som en kendsgerning, er, at fængselsfunktionærer påvirkes af negative indsatte, så de selv bliver negative. Det er en antagelse, der fremlægges som en skjult sandhed af Jyllands- Posten. Om det faktisk er sådan kan naturligvis diskuteres, men bliver det ikke, siger forfatterne. Dermed får forbundsformand Kim Østerbye ifølge afhandlingen en hovedrolle: Kim Østerbye skal således i et stort antal artikler kommentere både navngivne og anonyme kilders påstande om negative ansatte og deres adfærd, fremgår det af afhandlingen. Og i den rolle beskrives Kim Østerbye, som en klassisk unuanceret fagforeningsboss. Derfor vælger journalisten med vilje citater fra Østerbye, hvor han bruger et simpelt sprog: Kim Østerbye positioneres entydigt som en negativ kraft. Det sker uden nogen form for referencer til hans og fagforbundets legitime interessevaretagelse, konkluderer forfatterne. Ukritisk brug af vidner Jyllands-Posten fremlægger også anonyme vidners udsagn om konflikten som sandheder. Uden at sætte spørgsmålstegn ved dem. Det gør sig for eksempel gældende i en artikel med overskriften Opsøg, optrap og nedkæmp, som avisen bragte i april Forfatterne anser artiklen for central, fordi det er her, Jyllands-Posten slår tonen an for hele artikelserien. Artiklen bygger på tre anonyme medarbejdere, som fortæller om deres negative oplevelser i Kriminalforsorgen. Vidnernes udsagn behandles ikke kritisk, men forstærkes derimod i kraft af en række eksperter, som giver dem rygdækning. Herefter accepteres vidneudsagnene uden videre som sande. En af eksperterne er Claus Bonnez, formand for Landsforeningen Krim. Eksperterne fungerer som sandhedsvidner i forhold til kildernes udsagn, hvis pålidelighed åbenlyst øges ved hjælp af eksperternes anerkendende attitude, skriver forfatterne i afhandlingen. 4 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

5 Kritisk journalistik eller konsumjournalistik? Ifølge en masterafhandling fra Roskilde Universitetscenter har Jyllands-Posten defineret sin version af forholdene på Anstalten ved Herstedvester for at skabe en god historie, som kan sælges til aviskøberne. Dramatisk fortællerteknik Og for at understrege kildernes negative oplevelser, anvender Jyllands-Posten en dramatisk fortællerteknik. Forfatterne peger som eksempel på artiklens begyndelse, hvor et af de anonyme vidner ifølge Jyllands-Posten sidder og stirrer ud ad vinduet midt under interviewet. I artiklen skriver Jyllands-Posten: Han ryster på hovedet. Tager en tår kaffe og fortsætter talen om én af sine kollegaer, en overvagtmester. Han er en satan, siger han, og stirrer ude ad vinduet. Forskerne mener, at journalisten bruger denne fortællerteknik for at skabe et indtryk af, at man som læser er vidne til en autentisk samtalesituation mellem journalisten og vidnet. Problemet knytter sig til det forhold, at reportage-artiklerne er iklædt et skær af objektivitet, mens der reelt er tale om konstruerede virkelighedsberetninger, konkluderer forfatterne. Konsekvensen af det billede, som Jyllands-Posten tegner af Herstedvester, er ifølge afhandlingens forfattere ikke opløftende: Vi mener, at Jyllands- Postens artikelserie om konflikten i Herstedvester primært har til formål at sælge flere aviser ved at tilfredsstille læsernes nysgerrighed. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren 7/

6 Dårligt arbejdsmiljø i Vridsløselille Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder påbud mod Statsfængslet i Vridsløselille Det psykiske arbejdsmiljø i Statsfængslet i Vridsløselille er fortsat ikke godt nok. Arbejdsmiljøklagenævnet er enig i Arbejdstilsynets påbud til fængslet: De ansatte mangler støtte fra ledelsen i det daglige arbejde med de indsatte. Det øger risikoen for arbejdsskader i form af psykisk træthed, stress og udbrændthed. Nævnet afviser dermed Kriminalforsorgens klage over Arbejdstilsynet. Direktoratet for Kriminalforsorgen mente, at der var fejl i Arbejdstilsynets påbud til Vridsløselille, som blev udstedt i Men Arbejdsmiljøklagenævnet mener nu, at denne klage er grundløs. Fængselsinspektør i Statsfængslet i Vridsløselille, Marianne Secher, mener, at man allerede er nået et stykke af vejen med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Der er en del, som vi allerede har arbejdet med. Bare inden for det seneste halve år har vi fået en ny administrations- og afdelingsstruktur og vi har desuden fået en personaleafdeling, siger hun. Afdelingsformand for Dansk Fængselsforbund i Vridsløselille, Michael Kaj Jensen, er dog ikke enig med Marianne Secher i, at problemerne kan løses med en ny struktur: Selvom vi er begyndt på arbejdet, er der lang vej endnu. Vi mangler stadig at få klarlagt opgavefordelingen. Ledelsesmæssigt har der været store uklarheder omkring, hvem der gør hvad. Og på medarbejdersiden har man ikke vidst, hvem man skulle gå til med sine problemer. Det vælger ledelsen så at tolke som, at der er brug for en ny ledelsesstruktur. Det løser bare ikke medarbejdernes problemer. Ude i huset mærker man ikke nogen forskel, siger Michael Kaj Jensen. Endnu ingen ekstern rådgiver Marianne Secher vil nu i samråd med Direktoratet for Kriminalforsorgen studere afgørelsen nærmere og undersøge, hvad der kan gøres ved det psykiske arbejdsmiljø: I første omgang må vi se nøjere på afgørelsen og holde den op imod de initiativer, der allerede er taget og dem, der fortsat arbejdes med, for at forbedre vores psykiske arbejdsmiljø, siger hun. Ifølge påbuddet skal der inden 15. juni 2008 være indgået aftale med en ekstern arbejdsmiljørådgiver, som skal hjælpe med at løse fængslets problemer. Men Michael Kaj Jensen har ikke hørt noget nyt om den sag: Jeg ved, at vi har fået tilknyttet et rådgivningsfirma, som kigger på vores borde og belysning. Men det hjælper jo altså ikke det store på vores problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Jeg er under alle omstændigheder ikke blevet informeret om, at der er indgået aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, siger Michael Kaj Jensen. Marianne Secher oplyser, at hun sammen med Kriminalforsorgen vil drøfte, hvordan fængslet får tilknyttet en rådgiver. Ti ud af sytten påbud behandlet Arbejdsmiljøklagenævnet har i juni også behandlet Arbejdstilsynets påbud til Statsfængslet i Ringe. Da nævnet ikke fandt tilstrækkelig dokumentation på arbejdsmiljømæssige belastninger, valgte man at ophæve Arbejdstilsynets påbud. Med afgørelserne for Vridsløselille og Ringe har Arbejdsmiljøklagenævnet nu behandlet ti af de 17 påbud, som Arbejdstilsynet udstedte til Kriminalforsorgen i Sammen med Arresthuset i Odense er Statsfængslet i Vridsløselille har stadig et påbud fra Arbejdstilsynet, som de skal gøre noget ved. Statsfængslet i Vridsløselille det eneste sted, hvor Arbejdsmiljøklagenævnet indtil videre har valgt at fastholde Arbejdstilsynets påbud. Derimod har nævnet ophævet otte af de øvrige 17 påbud. Herstedvester afventer En af de institutioner, som stadig venter på en afgørelse, er Anstalten ved Herstedvester. Arbejdstilsynet mente i 2006, at arbejdsmiljøet var kritisabelt, blandt andet fordi ledelsen stillede uklare krav til medarbejderne og fordi personalet manglede retningslinier. Siden dengang er medarbejderne i anstalten blevet stærkt kritiseret i medierne og af Kammeradvokaten. Afdelingsformand for Dansk Fængselsforbund i Herstedvester, John Rasmussen, håber derfor, at Arbejdstilsynets påbud snart bliver afgjort. Det vil være rart at få at vide, om Arbejdstilsynets vurdering af forholdene ved anstalten holder vand. Tilsynets konklusioner er interessante i forhold til de konklusioner Kammeradvokaten nåede frem til her i foråret, siger John Rasmussen. Formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet, Lisbet Jensen, oplyser, at man for øjeblikket behandler påbuddene mod arresthusene i Århus og Randers, men at afgørelsen omkring Herstedvester først bliver truffet efter sommerferien. Af Andreas Graae 6 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

7 Kriminalforsorgen lukker celler 11 fængsler og arresthuse er nu ramt af lukninger på grund af mangel på personale og indsatte. Lavt belæg og mangel på mandskab lukker celler landet over. Senest er Arresthuset i Svendborg og to fængselsafdelinger på Søbysøgård og Horserød lukket. Belægget i Kriminalforsorgen ligger i de første fem måneder af 2008 på 89 procent. Dermed fortsætter det lave belægningsniveau, som begyndte da politi- og domstolsreformen trådte i kraft i Før reformen var niveauet markant højere. I de første fem måneder af 2006 var belægget helt oppe på omkring 97 procent. Statsfængslet i Nørre Snede Statsfængslet Renbæk Arresthuset i Viborg Lukket Arresthuset i Hjørring Lukket Statsfængslet Østjylland Arresthuset i Aabenraa Lukket Statsfængslet på Kragshovhede Statsfængslet på Søbygård Arresthuset i Svendborg Lukket Forbundssekretær i Dansk Fængselsforbund, Jannie Hallø, mener, at det kritisabelt, at politi- og domstolsreformen i den grad har sænket presset på fængsler og arresthuse: Belægget er jo ikke lavt, fordi kriminaliteten er faldet, men alene fordi politi og domstole har fået ny struktur. Det er skidt for samfundet og skidt for planlægningen i Kriminalforsorgen, siger Jannie Hallø. Og måske går det lidt for hurtigt nogle steder: Jeg har hørt, at politiet I Aabenraa og Esbjerg må tage venterum og detentioner i brug for at placere indsatte, siger hun. I alt er elleve institutioner og 269 fængselspladser berørt af lukninger. Heraf fem åbne fængsler, to lukkede fængsler og fire arresthuse. Besparelser Lukningerne sker også på grund af de besparelser, som blev pålagt Kriminalforsorgen i finansloven for Det rammer blandt andet Statsfængslet på Søbysøgård. Her holdes 32 pladser lukket året ud. I alt er 269 fængselspladser nu lukket rundt om i landets fængsler og arresthuse. Desuden er 50 pladser lukket permanent i Statsfængslet Midtjylland på grund af fodlænkeordningen. Statsfængslet i Vridsløselille Statsfængslet ved Horserød Afdelingsformand for Dansk Fængselsforbund på Søbysøgård, Jan Nielsen, er skuffet over lukningen: Vi har i mange år haft meget høj belægning. Det har ikke udløst ekstra ressourcer, men nu hvor belægningen falder, så skal vi spare. Det er urimeligt, siger han. Afdelingsformanden er bekymret for, om opgaverne kan løses med lavere bemanding, nu hvor personalet skal udstationeres på andre institutioner. Det kan gå ud over de indsattes fritidsaktiviteter og i værste fald sikkerheden, når der bliver færre hænder til at løse opgaverne på tværs af organisationen. Jeg gruer for, hvad vi gør, når belægget kommer op igen. Vi mangler allerede en del personale, siger Jan Nielsen. Jannie Hallø er enig i denne bekymring: Lukning af afdelinger kan få betydning for sikkerheden, især i de mindre institutioner, hvor der er ringere fleksibilitet. Der kan nemt blive tale om rovdrift på de gamle medarbejdere, som er tilbage, siger hun. Flere lukninger? Vicedirektør i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Annette Esdorf, kan ikke sige på nuværende tidspunkt, om der er flere institutioner, der skal lukkes. Det afhænger af udviklingen i belægget. Vi forventer, at det stiger i efteråret. Vi har derfor ikke aktuelle planer om yderligere lukninger, siger Annette Esdorf. Noget kunne tyde på, at belægget snart vil stige igen. Domstolsstyrelsen oplyser, at landets domstole atter er ved at komme op i gear. Ifølge styrelsen er landets byretter ved at afvikle den store sagspukkel, som blev skabt sidste år på grund af domstolsreformen. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren 7/

8 Kritik er ikke lig med mytteri Af Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund Nogle chefer i Kriminalforsorgen gør sig til talsmænd for, at ledelse det er noget medarbejderne og deres fagforening skal blande sig uden om. Fy, skamme jer medarbejdere. Hvis I ikke makker ret, så husk, at vi er parate til at bruge udvidet ledelsesret, sådan lyder det indimellem. Og når noget bliver udvidet, så er det jo svært at vide, hvor grænsen for ledelse slutter, og hvor medarbejdernes indflydelse begynder. Måske er det denne usikkerhed om rollefordelingen mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som har skabt grobund for en række af de konflikter, vi har været vidne til det seneste år. Jeg mener, at Dansk Fængselsforbunds rolle først og fremmest er at skabe bedre løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne og hjælpe i konkrete personsager, hvor sagerne ikke kører efter reglerne. Den rolle kan de færreste nok være uenig i. Samtidig er det vores opgave, at skabe debat og fokus på områder, hvor samfundet efter vores opfattelse kører den forkerte vej. Selvfølgelig navnlig på Slå koldt vand i blodet: Når tillidsmænd sætter spørgsmålstegn ved forholdene i Kriminalforsorgen, så er det ikke lig med et oprør mod ledelsesretten. Sådan lyder budskabet fra Kim Østerbye. 8 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

9 områder, som vi har forstand på, nemlig Kriminalforsorgen og den politik, der styrer området. Altså politisk indflydelse alle de steder, hvor det kan lade sig gøre for at være med til at præge dagsordenen. Det er især denne del, som nogle er begyndt at kalde fagforeningens negative indflydelse. Vi bliver beskyldt for at bruge denne metode mod arbejdspladsen for at undgå forandring, og når vi gør oprør mod ledelsesretten. Læg mærke til det udtryk. Det er det nye buzz-ord i Kriminalforsorgen. Og det er et meget fikst et af slagsen: Det kan nemlig bruges, så snart en tillidsmand åbner munden og udtrykker sin kritiske holdning: Hov du, det må du ikke sige, det er et oprør mod ledelsesretten, så er man sat på plads. Medansvar Der skal ikke herske tvivl om, at cheferne har ledelsesretten i Kriminalforsorgen, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke må være en dialog mellem ledere og medarbejdere. Det ville være ærgerligt, hvis resultatet af et års avisskriverier og konflikter i Kriminalforsorgen ender med, at al kritik bliver bandlyst på vores arbejdsplads. Jeg tror ikke, der kan findes mange sammenlignelige fagforeninger, der har taget et så stort medansvar for at drive deres arbejdsplads, som vi har gjort. Det har kostet kritik fra medlemmer som ikke føler, at vi er kritiske nok eller skælder nok ud. Og det har kostet mindst lige så meget kritik fra ledere, som synes, vi er for negative, når vi peger på steder, hvor vi mener, der skal satses. Men indflydelse og resultater forpligter, og hvis samarbejdet skal fungere, er begge parter nødt til at give noget til hinanden og måske især forpligte hinanden i det samarbejde. Netop dette interne betalingsregnskab mellem ledere og medarbejdere gør også, at vi som fagforening i meget stort omfang hjælper med at få arbejdspladsen til at fungere. Det vil sige, at vi tit vælger at tage medansvar frem for at kæfte op. Men hvis denne model skal virke, er det altså ikke kun fagforeningen, der skal forpligte sig i samarbejdet: Medlemmerne skal kunne se, at der kommer noget den anden vej, og her er arbejdsgiverens konto ved at være i negativ. Jeg har meget svært ved at se, hvor den benhårde satsning på Kriminalforsorgen som arbejdsplads er henne. Hvorfor bruger de chefer, som kritiserer Dansk Fængselsforbund, ikke den samme konsekvente energi, når det handler om medarbejderudvikling, og når det gælder om at bruge ledelse som værktøj til at skabe glade og positive medarbejdere? Medarbejderne kommer ofte i anden række. Der loves en del, og der laves fine planer, som ser godt ud. Men det er meget svært at få øje på resultaterne i dagligdagen på arbejdspladsen. Det er et billede, som bliver bekræftet, når man kigger nærmere på sygefravær, medarbejdersamtaler, intern uddannelse og noget så simpelt som at skabe klare retningslinjer for det daglige arbejde. Jeg har desværre hørt, at mange ikke tillægger medarbejdersamtaler nogen særlig værdi. Vi taler jo fint sammen uden, lyder budskabet. Nej og atter nej, medarbejderudvikling er ikke et fravalg eller et tilvalg, hverken for ledere eller medarbejdere. Det er et krav og et must, at der satses intensivt på at fastholde og udvikle medarbejderne for at få en arbejdsplads til at fungere. Kultur skaber folk Samtidig er det min påstand, at personalepolitikken ofte udmøntes forkert. Flere steder oplever man, at sygefravær mere handler om mistænkeliggørelse og afsked end om en helhjertet indsats for at få medarbejderen tilbage på arbejdspladsen. Ofte ender det med, at medarbejderen sidder derhjemme med en eller anden form for pension. Er det fremtiden for medarbejderudviklingen? Samtidig hører jeg desværre mere og mere, at hvis vi bare skiller os af med de negative brokkehoveder, så bliver alt godt igen. Det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg mener, at vi i stedet skal satse meget mere bredt på at skabe flere positive medarbejdere. Kultur skaber folk, og hvis vi ikke får en mere professionel og positiv kultur, så fortsætter den nuværende tilstand, hvor arbejdsgiveren mere er kendt for afvikling end for sin udvikling. Hvis der for alvor skal ske noget i Kriminalforsorgen, så skal det ske via samarbejde frem for hele tiden at udfordre hinanden og skælde ud på de faglige organisationer. Vi vil samarbejde og være dem, der tager medansvar, men det skal virke begge veje. Derfor: Hvis rollefordelingen mellem arbejdsgiver og arbejdstager skal ændres, så skal det alene være for at gøre Kriminalforsorgen til en bedre arbejdsplads. Fængselsfunktionæren 7/

10 Ny kampagne skal skaffe flere betjente Kriminalforsorgen sætter nu aktivt ind for at skaffe medarbejdere med den landsdækkende kampagne Bliv fængselsbetjent. Kriminalforsorgen har i længere tid haft problemer med at tiltrække mandskab til fængslerne, men det skal en ny kampagne nu rette op på. Bliv fængselsbetjent hedder den nye rekrutteringsoffensiv, som blev lanceret i juni og vil blive sat på fuld kraft efter sommerferien. Den vil både køre i landsdækkende og lokale medier. Målet med kampagnen er at skaffe flere medarbejdere af den rette støbning og samtidig gøre op med myterne om det dårlige arbejdsmiljø i de danske fængsler. Fængselsinspektør i Københavns Fængsler, Peter Vesterheden, er med i Kriminalforsorgens styregruppe omkring rekruttering. Han peger på, at hovedformålet med kampagnen er at få besat de ledige stillinger i Kriminalforsorgen. Og det kræver et nyt image: Vi ønsker en ekstern imageændring af, hvad det vil sige at være fængselsbetjent. En god løsning på vores rekrutteringsproblemer er først og fremmest betinget af den enkelte medarbejders selvværd og tilfredshed med sin arbejdsplads, siger han. Kampagnen startede under navnet Ryk i Fængsel i København, hvor manglen på fængselspersonale var størst. Nu har We need you! Ny hvervekampagne skal skaffe flere folk til fængslerne i København. manglen bredt sig til hele landet, og derfor sætter man hårdt ind nu. Med den københavnske kampagne spillede vi på humoren. Nu satser vi mere bredt. Oprindelig skulle den landsdækkende kampagne sættes i gang samtidig med en ny grunduddannelse, men den er blevet udskudt et år. Vi vælger dog at afholde kampagnen nu, for ikke at komme bagud. Omkring nytår må vi jo forudse kapaciteten skal udvides igen over hele landet. Så hvis vi ikke gør noget aktivt, kommer vi til at mangle kolleger, siger Peter Vesterheden. Håber på resultater over sommeren Endnu er det for tidligt at sige noget om resultaterne af kampagnen, men Peter Vesterheden håber på, at indsatsen får opmærksomhed hen over sommeren: Allerede den 19. juni satte vi massivt ind med blandt andet en million bannervisninger på Bold.dk, halvanden million på BT og to millioner på Den Blå Avis. Det er målgrupper, vi tror på. Vi håber desuden på, at vi kan skabe opmærksomhed omkring kampagnen over sommeren, og at vi i løbet af efteråret vil se resultater, siger han. På kort sigt satser Kriminalforsorgen med kampagnen Bliv fængselsbetjent på at få besat 300 stillinger. På længere sigt håber man, at kampagnen vil ændre det grundlæggende syn på arbejdet i fængslerne og dermed øge tilstrømningen af ansøgere. Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, er glad for, at en landsdækkende kampagne endelig er kommet i gang: Det er på høje tid, at vi får skudt denne rekrutteringskampagne i gang. Det bliver selvsagt meget vanskeligt at løse vores opgaver i fremtiden uden nyt mandskab, siger han. Af Andreas Graae 10 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

11 Selvom Kriminalforsorgen går tilbage til at bruge ordet fængselsbetjent, så er det næppe disse alvorlige herrer, som skal tilbage i tjeneste. Fængselsbetjenten er tilbage! Kriminalforsorgen går tilbage til den gamle stillingsbetegnelse i ny rekrutteringskampagne. Bliv fængselsbetjent, sådan lyder Kriminalforsorgens nye landsdækkende rekrutteringskampagne. Det er lidt af en revolution. Tidligere har det været helt og aldeles forbudt at tage ordet fængselsbetjent på sine læber. Det hed fængselsfunktionær og intet andet. Men noget tyder på, at tiderne har skiftet, eftersom Direktoratet for Kriminalforsorgen nu selv anvender den gamle betegnelse i en rekrutteringsoffensiv. I en pressemeddelelse skriver direktør i Kriminalforsorgen, William Rentzmann: Vi gør nu en landsdækkende indsats for at nuancere billedet af Kriminalforsorgen og det at være fængselsbetjent i dagens Danmark. Inspektør ved Københavns Fængsler, Peter Vesterheden, er med i Kriminalforsorgens styregruppe for rekruttering. Han tror, at ordet betjent vil gavne kampagnen: Det er et helt bevidst valg, som vi har foretaget på baggrund af rådgivning fra vores kommunikationsgruppe. For det første opfattes der at være mere status i at være betjent end at være funktionær. For det andet er betegnelsen fængselsbetjent langt mere mundret, siger han. Peter Vesterheden løfter desuden sløret for, at man vil arbejde på, at gøre stillingsbetegnelsen permanent: Det er helt klart en ændring, vi arbejder på at få gennemført i Kriminalforsorgen. Hvis kan gøre stillingen mere prestigefuld ved at ændre titlen til 'betjent', kan det også betyde, at vi får flere ansøgere. Og det har vi brug for, siger han. Dog understreger Peter Vesterheden, at der ikke er tale om, at man vil gå tilbage til den gamle rolle. Tværtimod vi skal fortsat udvikle jobbet, siger han. Souschef i Direktoratet for Kriminalforsorgens personalekontor, Lars Rau Brysting, er lidt mere tilbageholdende omkring, hvorvidt den nye titel bliver permanent. Han understreger, at den officielle stillingsbetegnelse stadigvæk er fængselsfunktionær. Så hurtigt reagerer vi trods alt ikke i Kriminalforsorgen, men vi bruger udtrykket konstruktivt i kampagnen. Vi blev klar over, at mange er i tvivl om, hvorvidt fængselsfunktionærer er uniformeret personale eller blot nogle, som går til hånde i fængslet. Derimod er 'betjent' en meget mere sigende betegnelse, siger Lars Brysting. Godt signal Formanden for Dansk Fængselsforbund, Kim Østerbye, ser den nye rekrutteringskampagne som et signal om, at man i Kriminalforsorgen arbejder på at gå tilbage til fængselsbetjent. Jeg tror, at der er et bredt ønske hos vores medlemmer at vende tilbage til det gamle udtryk. At være funktionær lugter måske for meget af bureaukrati og administration. Mens betjent lyder, som et menneske af kød og blod, siger Kim Østerbye. Det ser da også ud til, at Kriminalforsorgen har indset, at fængselsfunktionær er en utidssvarende titel, og at man arbejder på at få den erstattet med den mere sigende og almenkendte titel fængselsbetjent. Om nærværende blad i så fald ligeledes må skifte navn, det vil tiden vise. Af Andreas Graae Fængselsfunktionæren 7/

12 Fængselsbetjent enhedsfunktionær fængselsfunktionær fængselsbetjent Man hører ofte, at historien går i ring. Noget kunne tyde på, at det er rigtigt i tilfældet med vor stillingsbetegnelse. Nu skal vi nemlig til at være fængselsbetjente igen. Som man har kunnet læse i noget af Kriminalforsorgens nye hvervemateriale er vi igen blevet til fængselsbetjente. Det er ikke bare i smarte reklamefolks finurlige hjerner, at denne tanke har slået rod. Men vil det officielt blive vedtaget, at vi får ny stillingsbetegnelse? Som så ofte før i Kriminalforsorgen er nyskabelsen noget, vi har set før. Denne gang er det imidlertid uomtvisteligt, at det nye er gammelt. Indtil den store nyskabelse, AUF-strukturen i 1991, var stillingsbetegnelserne fængselsbetjent og fængselsoverbetjent. Det kunne vi så ikke hedde mere i den nye struktur. Nu skulle det være fint, så vi blev enhedsfunktionærer. Det var der nu ikke meget enhed i, og vi kom for langt væk fra fængslet, så vi blev til fængselsfunktionærer. Nu var vi tilbage ved fængslet, og funktionær var trods alt lidt finere og knap så magtindgydende som fængselsbetjent. Der var vel sådan mere lidt hvid flip og slips over stillingen. Ingen huskede længere, at betegnelsen fængselsfunktionær allerede havde været på tale for et par menneskealdre siden, og var blevet afvist af det magtfulde Dansk Fængselsforbund, som ønskede, at stillingsbetegnelsen skulle forblive fæng- selsbetjent, fordi der var tale om tjenestemænd og ikke funktionærer. Problemet med fængselsfunktionærer, ud over hvad visse fængselsinspektører synes at have, er at ingen uden for firmaet rigtig synes at kunne finde ud af, hvad sådan en krabat er for en. Det lyder jo dybest set som om, at det drejer sig om noget kedeligt kontornusseri, og når man er mere til tunge døres bragen, raslende nøglebundter og anabolmuskuløse fangers tyrebrøl, så er det jo ikke en stilling, man søger. Nu skulle vi jo gerne tiltrække folk af den rette støbning, som det så lokkende og smigrende hedder i nogle af de nye annoncer. Og så skal folk jo vide, hvad det er, der skal bruges, og en fængselsbetjent er ikke til at tage fejl af. Og hvad mener de gamle af den rette støbning så om fængselsbetjenten En rundspørge blandt kolleger i Nyborg viser, at der ikke var nogen, der vidste, at stillingsbetegnelsen skulle ændres. Men når de blev spurgt, var de generelt godt tilfredse. En ældre kollega, Tom, og en yngre, Mikkel, var enige om, at betegnelsen fængselsbetjent er mest dækkende for stillingsindholdet. En tredje kollega gav udtryk for, at så passer stillingsbetegnelsen til uniformen. Kollegaen, Jørgen, svarede med sit sædvanlige lune smil: Skal vi hedde fængselsbetjente? Har vi nogen sinde heddet andet? Og hans udsagn rammer nok meget præcist spørgsmålet om den rigtige stillingsbetegnelse, for hvor mange har præsenteret sig som fængselsfunktionær? Personligt har jeg et afslappet forhold til stillingsbetegnelser. Det er endnu ikke lykkedes mig at betale regninger med en titel, så når jeg læser min lønseddel, begynder jeg ikke oppe i toppen ved stillingsbetegnelsen, men nede i bunden ved det udbetalte beløb. Jeg har yderst sjældent præsenteret mig som fængselsfunktionær. Betegnelsen er akavet, der er for meget hvid skjorte og slips over den, og slips dur ikke til vores arbejde. Jeg plejer at sige fængselsbetjent, og det ved folk, hvad er. I hvert fald ved de, hvor man har sin gang og hvem man omgås. Hvad med overbetjenten Ja det spørgsmål måtte man jo støde på hos nogle kolleger. Modspørgsmålet Hvad med overfængselsfunktionær? fremkaldte underlige ansigtstræk, hvilket er ganske naturligt. Den betegnelse klinger ikke rigtigt, med mindre man ønsker noget særligt på visitkortet. Jeg tvivler på, at det ville imponere min bankrådgiver. Men vi havde jo overbetjenten tidligere, så spørgsmålet er vel ikke helt uden relevans. Sådan en fik jo mere i løn end en fængselsbetjent, og der lå i begrebet, at en overbetjent i fravær af en højere grad var beslutningstagende indenfor sit ansvarsområde. Mon man også vil det i dag? Næppe. Det koster penge, og dem har firmaet ikke for mange af. Man kunne måske forestille sig at betegnelsen overbetjent blev brugt om de aldersbetingede lønramme 20 stillinger. Lige meget. Personligt er jeg ganske tilfreds med at være fængselsbetjent. Af Billy Larsen 12 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

13 Det mener medlemmerne om stillingsbetegnelsen fængselsbetjent Fængselsfunktionær Malene Jørgensen ansat i 7 år: Det er helt i orden. Nu beskriver stillingen, hvad vi laver i et fængsel. Det er nemmere at forholde sig til for udenforstående personer. Fængselsfunktionær Jørgen Lund ansat i kriminalforsorgen i 26 år: Ja, hvad skal jeg mene. Jeg har haft alle titler for det samme arbejde, så det er helt ok at vi igen kaldes fængselsbetjente, det ved alle, hvad er. Fængselsfunktionær Heidi Liza Sørensen ansat i 3 1 /2 år: Jeg er egentlig ligeglad med stillingsbetegnelsen, men folk forstår bedre, hvad vi egentlig arbejder med i fængslet, specielt når pårørende ringer. Så titlen fængselsbetjent er så fyldestgørende, at ingen yderligere spørgsmål er nødvendige omkring arbejdet i hvert fald. Fængselsfunktionær Johnny T. Christensen ansat i Kriminalforsorgen på 4. år: Det er godt, mere jordnær og fortæller lige nøjagtig, hvad vores arbejde består i på fængslet. Fængselsfunktionæren 7/

14 Overenskomst i forhold til politiet Der har i den senere tid været indslag i medierne, hvor politifolk har udtalt sig om deres lønforhøjelser i forbindelse med overenskomst Der har i flere tilfælde været tale om ganske betragtelige lønstigninger. Dette har nogle af vores medlemmer fået øje på og med rette må undres. Samme beløb i procenter og puljer Indledningsvis kan det fastslås at politiets økonomiske ramme i overenskomsten er den samme som vores 12,8%. Det er en kendsgerning at politiet liggere højere indplaceret rent lønmæssigt end os. 12,8% af kr vil alt andet lige være højere end 12,8% af kr Procentreguleringer er og vil altid være uretfærdige set fra lavtlønsområdets side, men det regnestykke er imidlertid ikke hele forklaringen. Politiet fik 87 mio kr. til at indføre nye lønsystemer. Det svarer, forholdstalsmæssigt, ganske nøje til de 20 mio kr. som Kriminalforsorgen fik - altså ingen forskelsbehandling hér. Politiet har indregnet denne pulje i overenskomstresultatet. Kriminalforsorgen er endnu ikke overgået til nye lønsystemer. Eksisterende tillæg Som det er mange bekendt har politiet haft et beløb oven i lønnen, som benævnes polititillægget. For at opretholde dette tillæg har politiet en udvidet rådighedsforpligtelse. Sagt lidt enkelt så er en politimand altid på vagt. Mange politifolk måtte aflyse familiefester, ferier og lignende, da Nørrebro kogte. Det er vanskeligt at forestille sig, at fængselsbetjente ville give vores arbejdsgiver en sådan hånd- og halsret over os for et relativt beskedent beløb. Det høres ofte fra medlemmerne, at selv små omlægninger i tjenesten, giver store problemer for den enkeltes familie. Polititillægget nedlægges fra årsskiftet og den pose penge lægges nu oven i overenskomstsummen. Dette betyder at politiet med de overenskomstmæssige 12,8%, de 87 mio kr. til nye lønsystemer samt provenuet fra polititillægget har haft tæt på 250 mio kr. at slå til søren med. Det lyder voldsomt, men øvelsen med polititillægget lugter lidt af gammel vin på nye flasker. Mange havde jo også tillægget før. Det er en anelse uklart, hvori fidusen ligger, men det kan være at beløbet nu er blevet pensionsberettiget. Højere startløn Finansministeriet har stillet krav til hvordan en del af midlerne til nye lønsystemer skal bruges. Både overfor Politiet og Kriminalforsorgen ligger der et krav om, at en del af puljen skal bruges til at lønnen for nyuddannede og yngre uniformerede medarbejdere skal være højere end det nuværende niveau. Der er en indbygget selvmodsigelse i, at politikerne ønsker at fremme lokal og individuel løndannelse, samtidigt med at man reserverer et beløb til højere startløn fra puljen til nye lønsystemer. Konsekvensen af dette tiltag er, at de unge politifolk tilgodeses mest. De ældre og erfarne politifolk har en langt mindre lønstigning at vise frem. Hvis man lytter til det politifolkene siger, vil deres tjenestealder være meget afgørende for, hvor imponeret de er af overenskomstresultatet. Tager man en politimand med ca. 27 års anciennitet og som f.eks. gør tjeneste ved nærpolitiet, så vil den pågældendes lønstigning ikke fravige væsentligt fra vores, hvis man tager højde for en eksisterende højere lønindplacering. Politireformen gav besparelser Politiet har haft en anden mulighed for pumpe lønsummen. Politikredsreformen var også lig med besparelser. Imidlertid fik politiet lov til at beholde noget af det frigjorte beløb. Dele af disse midler vil blive brugt til at hæve lønnen for ledelsesniveauet i politiet. Det betyder, at de beløb som er beskrevet ovenfor har kunnet bruges på basisgruppen. Uanset, så kan man ikke se bort fra at det er besparelser der ligger til grund for denne øvelse i politiets lønningsregn- 14 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

15 Robert Filtenborg Demény skab. Hér betaler de på linie med nedlæggelse af polititillægget selv for lønforbedringen. Til eventuelt forundrede medlemmer kan vi sige, at uanset hvordan man vender og drejer det, så er den overenskomstmæssige ramme nøjagtig den samme for os, som for politiet. Hverken mere eller mindre. Puljen til nye lønsystemer er forholdsmæssigt identisk, dog med den afvigelse at politiets pulje ikke skulle dække ledere. Hvis Kriminalforsorgen lavede en omfattende reform, der frigav midler, kunne vi måske også få lov at bruge provenuet, men en sådan er næppe et udbredt ønske. Er der nogen fængselsbetjente, der ønsker at blive ansat til en kæmpe region og så blive kostet rundt mellem tjenestestederne? Det er næppe mange fængselsbetjente der ønsker sig det, men det er den faktiske virkelighed for mange ansatte i dansk politi anno Hvornår skal vi.! Afslutningsvis vil vi imødegå spørgsmålet om hvorfor vi ikke overgår til nye lønsystemer i en fart. Sagen er den, at vores pulje er første til rådighed i april 2009 og vores arbejdsgiver har endnu ikke indbudt os til drøftelser. Arbejdsgruppen der er nedsat af Dansk Fængselsforbunds Hovedbestyrelse til at arbejde med nye lønsystemer fortsætter med sit opdrag og er opsat på et gunstigt resultat. Evt. interesserede kan læse mere om politiets overenskomst på Af Robert Filtenborg Demény Dansk Fængselsforbunds arbejdsgruppe vedr. Nye Lønsystemer Fængselsfunktionæren 7/

16 Netværk for rollemodeller Kriminalforsorgen har med en række debatmøder sat fokus på praktikvejledernes rolle. Erfaringsudveksling på tværs af landet. Det var et af hovedformålene med tre netværksmøder, som blev afholdt i juni for Kriminalforsorgens praktikvejledere. På møderne kunne Kriminalforsorgens omkring 200 praktikvejledere gøre status på det første halvandet år med ordningen. Det er en ordning, der har til formål at give nye medarbejdere støtte, så man undgår, at de forlader Kriminalforsorgen for tidligt. Ideen er, at vejlederne skal være rollemodeller for de prøveansatte. Uddannelseskonsulent Kristian Frydkjær fra Kriminalforsorgens Uddannelsescenter siger om møderne: Tiden var inde til at samle praktikvejlederne for at give dem mulighed for at drøfte ordningen. Hvor er der problemer? Hvor skal man særligt være opmærksom? Og hvad skal vi lave om? Samtidig skulle praktikvejlederne informeres om den nye grunduddannelse for fængselsfunktionærer. Her får vejlederne sandsynligvis en central rolle. Fremtidens uddannelse er ikke helt afklaret endnu. Men der er nok ikke tvivl om, at undervisningen i højere grad skal flyttes ud på institutionerne. Og det skal praktikvejlederne være med til. De kan for eksempel være med til at afklare nye medarbejderes kompetencer, siger han. Netværksmøderne indeholdt blandt andet seks workshops, forklarer Kristian Frydkjær: Her kunne deltagerne drøfte forskellige konkrete emner, som for eksempel den svære samtale, det gode spørgsmål og kompetenceudvikling. Praktikvejleder Lis Vig fra Statsfængslet i Sønder Omme var én af deltagerne. Hun var meget begejstret for dagen: Det var et rigtigt godt og fagligt arrangement med meget dygtige undervisere. Samtidig er det vigtigt, at vi får mulighed for at være sammen socialt, siger Lis Vig. Hendes eneste anke er, at dagen var for kort: Der var for eksempel kun halvanden time til to workshops. Det var alt for lidt. Og der måtte også gerne have været mere tid til uformel snak, siger hun. Virker det? Det gode spørgsmål er selvfølgelig, om praktikvejlederordningen virker efter hensigten. Bliver flere af de nye medarbejdere i Kriminalforsorgen? Det er det dog for tidligt at spå om, mener Kristian Frydkjær: Indtrykket er, at ordningen fungerer godt, men jeg kan ikke sige noget om, hvorvidt det lykkes at fastholde flere medarbejdere, siger han. Lis Vig mener også, at det er for tidligt at fælde dom over ordningen: Den fungerer meget forskelligt fra sted til sted. Nogle steder er praktikvejlederne mest kransekagefigurer, som ikke følger den enkelte medarbejder i hverdagen, mens vejlederne andre steder har en mere aktiv rolle. For eksempel hos os på Sønder Omme er vi sidemandsoplærere, siger hun. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionær Lis Vig er praktikvejleder i Statsfængslet i Sønder Omme. 16 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

17 Seniorklubbens sommerarrangement Af formand P. L. Jensen, Dansk Arrestforvarerforenings Seniorklub. Traditionen tro afviklede Dansk Arrestforvarerforenings Seniorklub, for tredje år i træk sit sommerarrangement, og da arrangementerne de to forudgående år, har været afholdt i Jylland, og klubbens medlemmer er spredt over hele landet, havde bestyrelsen denne gang besluttet at vi skulle mødes på Sjælland, nærmere bestemt, i København. Arrangementet var planlagt til afholdelse, torsdag den 5. juni, idet bestyrelsen fandt, at netop Fars Dag var det helt rigtige tidspunkt, at invitere vores ledsagere på en udflugtstur til hovedstaden, at vi så også kunne fejre Danmarks Riges grundlov ved samme lejlighed var kun et ekstra skub, ingen af deltagerne havde dog medbragt højskolesangbogen, så nogen egentlig markering af den del af dagen blev det ikke til. Klubbens sekretær havde tilrettelagt programmet for dagen hvor vi mødtes kl foran Operahuset på Holmen, og hvor der kl. 10 var arrangeret rundvisning i huset. Denne rundvisning blev gennemført med en særdeles kompetent og engageret guide, som viste os igennem hele huset, eller så meget som vi kunne nå, og efter ca. 1 1 /2 time var vi vel orienteret om dette milliardprojekt. Efter rundvisningen gik turen videre med havnebussen til Nyhavn, hvor vi, uden stop og i rask tempo, gik videre til Arbejdermuseet i Rømersgade. Her var der arrangeret frokost i museets restauration i kælderen, hvor en kold fadbamse gjorde godt efter traveturen. Efter frokosten var der arrangeret en guidet rundvisning i museet, og også her mødte vi en særdeles kompetent guide, der startede med at lade os hilse på Lenin som i form af en stor statue, befinder sig i museets gård (Enkelte mente han var på gårdtur). Herefter gik vi til museets festsal, hvor der i tiden løb er afholdt mange vigtige arrangementer, og hvor udsmykningen er et kapitel for sig. Derefter kunne hun, i detaljer fortælle os om, både vores egen og vore forfædres levevis, ligesom vi ved selvsyn kunne gense mange af de møbler og andre boliggenstande som de fleste af os kan huske fra vores barndom og ungdom. Efter dette interessante museumsbesøg, drog vi med S-tog til Klampenborg, hvor vi, på Dyrhavsbakken slappede af i et par timer, hvorefter der var arrangeret Stegt flæsk og persillesovs i Den hvide hest. Efter denne del af arrangementet sluttede dagen og alle deltagere var også ved at være lidt småtrætte, men der var almindelig enighed om, at det havde været en rigtig god dag og at deltagerne vil se frem til at mødes igen i 2009, hvor det foreløbig er planen at arrangementet skal afvikles på Fyn. Fængselsfunktionæren 7/

18 DEBAT Indlæg til næste nummer af bladet skal være redaktionen i hænde senest den 14. august 2008 Mænd af rette støbning... Af fængselsfunktionær Jan Severini, Arresthuset i Nykøbing Falster. Der findes en børnebog af Benny Andersen, hvor hovedpersonen er det et-benede væsen Snøvsen. Denne snøvs kommer ud for alle mulige gruelige eventyr, men redder dog altid skindet til sidst. Her skal det ikke handle om en snøvs, der redder skindet, men om en fængselsfunktionær der er ved at gå fra snøvsen over sin løn. Strejkerne er slut og de sidste overenskomster er, så vidt jeg ved faldet på plads. Vores område blev færdigforhandlet og overenskomsten godkendt efter urafstemning på et tidligere tidspunkt. Jeg skal blankt indrømme at jeg var en af dem der stemte for forslaget. Jeg er dog ikke sikker på at jeg ville gøre det samme, hvis jeg fik chancen for at stemme i dag. Og hvorfor så det. Lad mig kort ridse banen op: Jeg blev ansat på Københavns Fængsler i 1996 og har altså næsten 12 års anciennitet. Efter 6 år på Vestre Fængsel, skiftede jeg til Arresthuset i Nykøbing Falster, hvor jeg glæder mig til at komme på arbejde, hver gang jeg skal af sted. Jeg har været udsat for ét groft overfald, hvor jeg ene mand fik nedkæmpet overfaldsmanden, været med i et hav af magtanvendelser og er jævnligt på kursus for at dygtiggøre mig. Uden at skulle blære mig, er jeg, hvad jeg selv vil kalde, en rigtig god og stabil medarbejder. Men Jan, hvad er det så der er galt? ville Snøvsen nu spørge. Den Snøvs kan bare ikke holde ud at der er nogle, der ikke er glade at alt ikke er fryd og gammen. Jo, snøvs, ville jeg svare jeg er lige steget i løn, så min grundløn nu er nået op lige under kroner. Ifølge forbundets lønoversigt giver det mig en timeløn på lige over 135 kroner. Jeg er ikke sikker på, at Snøvsen helt ville være klar over, hvad jeg talte om. Så for at gøre det mere forståeligt ville jeg fortsætte sådan her: Hør her, Snøvs, for godt et år siden fik jeg et job som chauffør for en gårdbutik. To dage hver 14. dag leverer jeg kød og grøntsager i det storkøbenhavnske område. Jeg fik jobbet på mit glatte ansigt og det ufaglærte job, hvor eneste kvalifikation i virkeligheden er mit kørekort, giver mig en timeløn på 130 kroner. Jeg er stadig ikke sikker på at Snøvsen ville være helt med og det er egentlig også lige meget. Det er jo bare et et-benet fantasidyr fra en børnebog, så hvad tæller det. Jeg orker næsten ikke at remse mine kriminalforsorgskvalifikationer op igen, men vil bare kort resumere: 12 års anciennitet i Kriminalforsorgen = 135 kroner i timen, 1 års anciennitet som ufaglært chauffør = 130 kroner i timen. Så kan selv Snøvsen fatte det. Håber at I er ligeså rystede som Snøvsen og jeg er. 18 Fængselsfunktionæren 7/8-2008

19 NAVNE 40 års jubilæum Hvem er denne unge mand med det flotte hår og slips? Arne Andersen Stollig kunne den 1. juli 2008 fejre 40 års jubilæum i Fængselsvæsnet/ Kriminalforsorgen. Arne startede som fængselsbetjent aspirant i forvaringsanstalten og særfængslet i Horsens den 1. juli 1968 kl Efter at han den 1. juli 1970 blev fastansat gjorde han i den første halvdel af halvfjerdserne tjeneste ved flere sønderjyske tjenestesteder. Først i firserne startede Arne som narkohundefører og han havde i 1982 en af landets bedste narkohunde, Rikke, som blev flot omtalt i en avisartikel. Arne kom til Arresthuset i Viborg i en midlertidig stilling i 1992 og her er han blevet hængende siden. Under arresthusets renovering i 2001 gjorde han tjeneste i Arresthuset i Aalborg og han har under arresthusets nuværende renovering, slået sine folder på pension Lyng. Arne tilbringer en del af sin sparsomme fritid som fisker på Skanderborg sø og han er på sine gamle dage blevet både heste- og kvægejer. Han fejrede jubilæet på dagen, sammen med familie, kollegaer og venner ved en storslået fest hjemme hos Elsebeth og ham selv. Arne har meddelt at han her til efteråret tager sin afsked, inden at han bliver tvunget til at gå med slips. Vi vil ønske at du og Elsebeth må få rigtig mange gode år sammen. På personalets vegne Povl og Vagner 40 års jubilæum Arrestforvarer Carl Steen Thomsen, Arresthuset i Nykøbing Falster Steen Thomsen kunne den 1. juli 2008 fejre 40 års jubilæum i Kriminalforsorgen. Matros Thomsen gik på land efter Marinen samt nogle år hos Det Forenede Dampskibsselskab. Den 1. juli 1968 ansatte Direktoratet for fængselsvæsnet Steen som fængselsbetjent aspirant på Københavns Fængsler. I 1975 blev han tilknyttet Arresthuset i Nykøbing Falster hvor han i 1981 blev udnævnt som overvagtmester og i 1983 som arrestforvarer. Senere var der brug for hans kræfter på Københavns Fængsler igen og i årene der fulgte blev det til mange glade timer med DSB og deres pålidelige køreplaner. Så i 2004 fik han muligheden for at komme hjem igen til Nykøbing F. som arrestforvarer. Fritiden bliver brugt sammen med hustruen Maibritt i residensen på Hasselø. Steen har mange interesser som deles med fruen såsom, at rejse og sidde ved de germanske borge og nyde hvad de nu kan byde. Logen tager sin del af året hånd i hånd med WEBER og ja der kan også grilles i stormvejr selvom gløderne danser som på et stålvalseværk. Endvidere er der fisketure samt den store lidenskab Dræbersnegle. Vi i arresthuset hejser stolt flaget retter på slipset ranker ryggen for hans bedrift og ønsker tillykke med dagen. Steen fejrede sit flotte jubilæum den 1. juli 2008 i Odd Fellow logens lokaler i Nykøbing Falster sammen med familie, venner og kollegaer fra nær og fjern. På arresthusets & personalets vegne Overvagtmester Jimmy Hjælmhof Padtoft Fængselsfunktionæren 7/

20 Afs. ID-Nr Dansk Fængselsforbund Ramsingsvej 28A st. th Valby Tidligere forbundskasserer Jens Christian Smedegaard udtrådt af STA s hovedbestyrelse På STA s delegeretmødet den 8. maj 2008 udtrådte Dansk Fængselsforbunds tidligere forbundskasserer Jens Christian Smedegaard af STA s hovedbestyrelse, hvor han har været medlem siden august Formanden for STA, Erik T. Lauridsen, overrakte blomster og takkede Jens Christian Smedegaard for indsatsen.

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde.

Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. Side 1 af 7 Bilag a Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. 1. Dækningsområde Aftalen omfatter tjenestemandsansatte medarbejdere

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 14. november var der inviteret til jubilæumsreception i 1920-klubben. Tre af klubbens mere end 600 medlemmer har i

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen Problembaggrund Togpersonalets arbejdsmiljø påvirkes i stigende grad af passagernes opførsel Konsekvens: Sygemeldinger Længerevarende fravær Utryg arbejdsplads Målsætningen

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Vi har indsat 6.000 kr. på Jeres konto Kontonummeret er 5364 0506285

Vi har indsat 6.000 kr. på Jeres konto Kontonummeret er 5364 0506285 Aktionsgruppens mailservice nr. 72 Indhold 1. Støtte. 2. En opfordring til pressen. 3. Læserbreve, meninger og debat. 4. Nyhedskilder. 5. Arbejdsgrupper.(en gentagelse fra i går med rettet tekst, vi mangler

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2005 HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Købstilbud på TDC Tryghedsaftalen LederPejling Undersøgelse om ledere og deres netværk

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Fængselsfunktionæren 4

Fængselsfunktionæren 4 Fængselsfunktionæren 4 Dansk Fængselsforbund April 2008 Nr. 3-2008 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og uddannelse de næste fire år 16 Grønt lys til ny grunduddannelse 18

Læs mere

Til opslagstavlen. Forside TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEVER VELKOMMEN

Til opslagstavlen. Forside TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEVER VELKOMMEN Forside Til opslagstavlen TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEVER VELKOMMEN TIL ÆLDREOMRÅDET, HJEMMEPLEJEN I VORDINGBORG KOMMUNE VI SER FREM TIL AT SAMARBEJDE MED DIG Med

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSESCENTER BISKOP SVANES VEJ 69 3460 BIRKERØD TELEFON: 72 55 39 65 BLIVFAENGSELSBETJENT@ KRIMINALFORSORGEN.DK WWW.KUC.DK WWW.RETTESTØBNING.DK WWW.KRIMINALFORSORGEN.DK FOLK AF

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Fængselsfunktionæren 10

Fængselsfunktionæren 10 Fængselsfunktionæren 10 Dansk Fængselsforbund Oktober 2006 Aalborg Arrest Randers Arrest Fængselsafd. Kærshovedgård Århus Arrest ved Horserød Helsingør Arrest i Nørre Snede på vej Renbæk på vej Vejle Arrest

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Fængselsfunktionæren 2. Fængselsforbundet Februar 2010

Fængselsfunktionæren 2. Fængselsforbundet Februar 2010 Fængselsfunktionæren 2 Fængselsforbundet Februar 2010 Nr. 2-2010 Fængselsfunktionæren 13 Leder 24 Multimedieskat rammer også fængselsbetjente 15 Sparerunde rammer lønbudgettet hårdt 26 Ringere sikkerhed

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere