Høje-Taastrup Kommunes Koordinationsudvalg. Sygemeldte medlemmer af a-kasser. Hvad kan der gøres for dagpengemodtagere, som sygemeldes?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høje-Taastrup Kommunes Koordinationsudvalg. Sygemeldte medlemmer af a-kasser. Hvad kan der gøres for dagpengemodtagere, som sygemeldes?"

Transkript

1 Høje-Taastrup Kommunes Koordinationsudvalg Sygemeldte medlemmer af a-kasser Hvad kan der gøres for dagpengemodtagere, som sygemeldes? Rapport udarbejdet af Julie Maria Sand for Koordinationsudvalget i Høje-Taastrup Kommune Maj 2005

2 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning...4 Opfølgning på arbejdspapirerne ved Katrine Ardal... 6 Oversigt på kapitler...9 Konklusioner & løsningsforslag...10 Konklusioner...10 Løsningsforslag...11 Kvantitative undersøgelser om dagpengemodtagere som sygemeldes, en umulig opgave?...13 Beskæftigelsesministeriets fire udpegede problemstillinger i forbindelse med sygemeldinger...13 Kapitel 1: Sygemeldinger i Høje Taastrup kommune...17 Kapitel 2: Hvad fejler dagpengemodtagere som sygemeldes?...24 Kapitel 3: Kort om samarbejdet med a-kasserne, set fra kommunale sagsbehandleres side...29 Kapitel 4: Udtalelser fra 5 forskellige a-kasser Blik- og Rørarbejdernes Arbejdsløshedskasse Akademikernes arbejdsløshedskasse F Kvindelige arbejderes a-kasse KAD og Specialarbejdernes a-kasse SiD HK Kristelige a-kasse...45 Kapitel 6: Undersøgelsens metodik og kilder...48 Litteraturliste...49 Bilag 1: Spørgsmål til telefoninterview med a-kasser...51

3 3 Forord Denne rapport har fokus på borgere på Arbejdsløshedsdagpenge, som sygemeldes. Især fokuseres der på, hvordan samarbejdet omkring netop denne gruppe af sygemeldte borgere foregår og fortsat kan udvikles til gavn for den sygemeldte for at hindre udstødelse fra arbejdsmarkedet. Rapporten er bestilt af Koordinationsudvalget i Høje-Taastrup Kommune. Undersøgelsen, der knytter sig til denne rapport er lavet på en lille måned til både opsamling, telefoninterview og udfærdigelse af selve rapporten. Fokus har derfor været meget målrettet mod først og fremmest at samle kommunens statistikker, Essentia-rapporter kaldes de, om dagpengemodtagere som sygemeldes. Dernæst skal arbejdspapirer udarbejdet af Katrine Ardal nævnes som en del af grundlaget for denne rapport. Telefoninterviewene var med fem forskellige a-kasser. Derudover er det søgt at samle løsningsforslag og henvisninger til redskaber til samarbejde med kommunen. Hovedinteressen har naturligvis været de problemer, som kan løses eller påvirkes af Koordinationsudvalget. På baggrund af nærværende lille undersøgelse og foreliggende kilder anbefaler jeg Koordinationsudvalget, at arbejde videre med løsningsforslagene til en bedring af kommunikationsforholdene mellem Høje-Taastrup kommune og a-kasser. Endvidere synes undersøgelsen at vise, at en bedring af samarbejdet mellem a-kasser og Høje-Taastrup kommune vil medfører en direkte forbedring af rummeligheden på arbejdsmarkedet. Til sidst vil jeg takke for den professionelle - og kompetente hjælp, jeg har fået fra navnlig Lis- Birgit Nielsen, Lisbeth Jeritslev, Karen Knudsen, Jytte Grønbech, Lissi Petersen og Elsebeth Nielsen, og derudover de interviewede sagsbehandlere ved hhv. Blik - og Rørarbejdernes a-kasse, Akademikernes a-kasse, 3Fs a-kasse, HKs a-kasse og Kristelige a-kasse. Mvh. Julie Maria Sand

4 4 Indledning Konkret har den øgede indsats for sygemeldte borgere i form af de kommunale ansattes engagement, samt ansættelse af to ekstra sagsbehandlere (indtil d ) 1 skabt hurtigere afklaring af de enkelte syge borgeres sager. Principperne har været at inddrage den sygemeldte hurtigst muligt i forløbet, holde informationsmøder for borgerne, udlevere foldere om muligheder, rettigheder og pligter. Af sygemeldte i marts 2005 udgjorde dagpengemodtagere, som sygemeldes ca. 123 personer. Den var der 493 aktive sygemeldingssager i Høje Taastrup kommune. Heraf udgør dagpengemodtagere, som sygemeldes 25 % af sagerne. Den særlige bekymring om dagpengemodtagere som sygemeldes går på, at de ikke er tilknyttet nogen arbejdsplads i forvejen. Det næstbedste tænkes derfor at være a-kassen, som ofte er knyttet til en fagbevægelse, der som udgangspunkt har faglig indsigt og interesse i at hjælpe deres medlemmer til at kunne hjælpe deres medlemmer. Hvordan og under hvilke omstændigheder a-kasser hjælper deres dagpengemodtagere, som sygemeldes, er netop formålet med nærværende rapports undersøgelse af telefoninterview med fem forskellige a-kasser. Der er flere formål med en afdækning af, hvordan kommune og a-kasser kan blive bedre til at samarbejde om at hjælpe sygemeldte personer i arbejde. Først og fremmest betyder det en stor økonomisk besparelse for kommunen. Derudover er gruppen af sygemeldte dagpengemodtagere interessant at undersøge, fordi der er så tydelige resultater fra blandt andet Canada 2 på, at en tilknytning til arbejdsmarkedet, under de rigtige omstændigheder, kan forkorte sygeperioden betydeligt. En af de centrale forudsætninger for, at delvise sygemeldinger kan lade sig gøre er at a- kassers sagsbehandlere og Høje-Taastrup kommunes sagsbehandlere hele tiden støttes i at blive bedre til at samarbejde. Dagpengemodtagere, som sygemeldes Borgere, der modtager dagpenge og går hen og bliver sygemeldte kan være årsag til konflikter og kommunikationsproblemer mellem kommune og a-kasse, fordi Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og Lov om arbejdsløshedsunderstøttelse arbejder mod hinanden. Denne problematik er før blevet behandlet i Koordinationsudvalget og er et væsentligt motiv for at udfærdige nærværende 1 se mere om handleplanen i den kvartalsvise status på sygedagpengeområdet. 2 Se for eksempel undersøgelse ved Patrick Loisel AMI 2003

5 5 rapport. For nærmere at forstå eventuelle komplikationer, som kan opstå mellem a-kasse og kommune henvises til en anden af Koordinationsudvalgets rapporter Barrierer i forbindelse med brugen af delvise sygemeldinger (2004) af Karen Knudsen. Sygemeldt på deltid eller fuldtid? Det er dyrere for kommunen at have fuldtidssygemeldte borgere på sygedagpenge frem for deltidssygemeldte, men sidstnævnte er p.t. ikke et begreb, som a-kasser kan operere med. Det har bekymret Koordinationsudvalget. Bekymringen går på, at de ordninger og tilbud som a-kassens dagpengemodtagere nyder godt af ikke kan nå dem, som er betegnet fuldtidssygemeldt i mangel af et sygemeldingsbegreb, som tilbyder muligheder for at være delvis tilknyttet arbejdsmarkedet, når man modtager dagpenge. Både borger og kommune har et økonomisk incitament for, at de borgere, som kan sygemeldes på deltid, ikke sygemeldes på fuld tid. Med en deltidssygemelding er der fortsat en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, som bedrer den syges chancer for at komme tilbage til arbejdsmarkedet på fuld tid. Principielt har det alles interesse, også a-kasserne, da det som altid er skattekroner, som betaler udgifterne til et velfærdssamfund. Alligevel skal man huske på, at a-kasser er en forsikringsordning, som er bundet af nogle lovpligtige rammer. Derfor er alle fem interviewede a-kasser blevet spurgt ind til, hvad, de mener, kan gøres for deres dagpengemodtagere, som sygemeldes. Der er blevet foretaget telefoninterview med følgende fem a-kasser: 1) Blik og rørarbejdernes a-kasse 2) Akademikernes a-kasse 3) 3F (tidligere SiD, KAD) 4) HK 5) Kristelige a-kasse Hvad fejler dagpengemodtagere, som sygemeldes? Et andet spændende emne kunne være, hvad årsagen er til, at dagpengemodtagere sygemeldes, og hvad de fejler. Umiddelbart kan vi skæve til, at erhvervspsykologer omtaler arbejdsløse, som en af

6 6 de befolkningsgrupper med højere stressniveau end andre. Samtidig er det interessant, at se på hvilken erhvervsgruppe dagpengemodtagere, som sygemeldes, tilhører for at overveje, om arbejde og livsstil er en vigtig del af både problem og løsning. Opfølgning på arbejdspapirerne ved Katrine Ardal Denne rapport er en opfølgning på arbejdspapirerne Sygemeldte medlemmer af a-kasser 2004, som er udarbejdet af Katrine Viktoria Ardal. Spørgsmålene var mange og bredt favnende i disse arbejdspapirer, men overordnet kan de inddeles i fire emner: 1. Opgørelse over dagpengemodtagere som sygemeldes og deres a-kasser. 2. Opsiges sygemeldte i arbejdsforhold før de melder sig syge? 3. Kommer langtidssygemeldte (over 52 uger) ud på arbejdsmarkedet igen? 4. A-kassernes opfattelse af samarbejdet med kommunen. Fokus vil forblive at belyse problematikker og muligheder for at sygemeldte kan få betegnelsen delvise sygemeldte. Formålet er at skabe grundlag for, at dagpengemodtagere kan få større tilknytning til arbejdsmarkedet. Heri indgår selvsagt muligheder for at forskellige arbejdsprøvningsmuligheder kan bringes i spil. Denne målsætning tager afsæt i den konklusion, at jo kortere sagsbehandling og større tilknytning til arbejdsmarkedet, jo hurtigere kan sygemeldte blive raske jf. Beskæftigelsesministeriets rapport Analyse af det danske sygefravær (2003) og forsker Thomas Lund 3 ved Arbejdsmiljøinstituttet. Nærværende rapport tager dog ikke stilling til, at en af de største forudsætninger og problemer med at forkorte sygemeldtes sygeperiode i Høje-Taastrup kommune skyldes, at ventetiden i Sygehusvæsenet og ventetid på speciallægekonsultationer kan være langt over de aftalte max. 2 måneder. Ventetider i sygehusvæsenet og på speciallægebehandling er en af de største faktorer, hvis ikke den største, for, at Høje-Taastrup kommune og a-kassers indsats for borgeren kommer på et sent tidspunkt i borgerens sygeforløb. Bekymringen med ventetider går på den direkte 3 Se bl.a. LO Ugebrev

7 7 sammenhæng, at borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet forringes jo længere tid, borgerens sag varer. Med udgangspunkt i Beskæftigelsesministeriets analyse af det danske sygefravær, er der overordnet fire spørgsmål, som præger effektiviteten, ansvarsfordelingen og økonomien omkring sygemeldte borgere. Problematikkerne kan formuleres med følgende fire spørgsmål: 1. Hvilke iboende modsætninger i lovgivningen skaber problemer for samarbejdet mellem a-kasser/ fagbevægelser og kommunen? 2. Er a-kassernes rådighedsvurdering for stramme? 3. Kan a-kasse rumme servicering af delvise ledige? 4. Kan et pres på ledige ud i jobtræning ende med sygemeldinger? Koordinationsudvalget har navnlig givet udtryk for, at de p.t. ønsker forholdene omkring dagpengemodtagere fra a-kasser som sygemeldes undersøgt nærmere. Mere om ventetider i sygedagpengesager Et af spørgsmålene som er blevet stillet til denne rapport er hvorvidt sygedagpengesagerne forsinkes af kommunerne. Da Rapport om undersøgelse af ventetider i sygedagpengesager (februar 2005) af Lis-Birgit Nielsen Høje-Taastrup kommune er blevet lavet, som besvarer netop dette spørgsmål, skal det her blot henvises til rapporten, som er at finde på deres hjemmeside: Rapportens hovedkonklusion er, at det ikke er Høje-Taastrups kommune, men i sygehusvæsenet, at kommunale sagsbehandleres mulighed for en indsats overfor den sygemeldte borger forsinkes betydeligt. Kommunens sagsbehandlere kan risikere op til ni måneders ventetid på oplysninger fra sygehuse, speciallæger og læger, hvilket er langt fra amternes garanti på to måneders behandlingstid (jf. DK Nyt ). Rapportens fokusgruppe: En god grund til at undersøge forholdene for sygemeldte dagpengemodtagere i det hele taget er, at der er forefindes tydelige resultater fra blandt andet Canada på (undersøgelse ved Patrick Loisel AMI 2003), at en tilknytning til arbejdsmarkedet kan forkorte sygeperioden betydeligt. En af de

8 8 centrale forudsætninger i Danmark for, at delvise sygemeldinger kan lade sig gøre er et samarbejde mellem a-kasser og Høje-Taastrup kommunes sagsbehandlere. Nærværende rapports fokusgruppe er dagpengemodtagere som sygemeldes. Dog er der analyseret en del på den større gruppe af alle sygemeldte fra arbejdsforhold og fra a- kassernes dagpengesystem, fordi 1) Der er sparsomme data om dagpengemodtagere, som sygemeldes, 2) Sygdomsbilledet på sygemeldte fra et arbejdsforhold og fra a-kassernes dagpengesystem ligner hinanden betydeligt. 4 Denne rapport vil belyse to emner: (1) (2) a-kassernes holdninger til at udvikle samarbejde med kommunen omkring delvis sygemeldte borgere. Målet er at tilknytte sygemeldte arbejdsløse til arbejdsmarkedet. A-kasser og Høje-Taastrup kommunes eksisterende samarbejde, problematikker og udviklingsmuligheder. 4 Sygdomsbillede, vil sige den procentvise fordeling af sygemeldte på diagnoser/ kategorier af sygdomme, ligner hinanden betydeligt.

9 9 Oversigt på kapitler Konklusioner og løsningsforslag Der konkluderes på de to emner, nævnt i boksen ovenfor. Efterfølgende stilles en række forslag til løsninger og muligheder for at få sygemeldte i arbejde. Ud fra den indsamlede empiri besvares de fire hovedspørgsmål indenfor dansk sygefravær, jf. Beskæftigelsesministeriets analyse for dansk sygefravær, som nævnt i indledningen. Kapitel 1 giver et indblik i sygemeldinger helt generelt i forhold til deres fordeling inden for forskellige brancher. Kapitel 2 giver afklaring omkring dagpengemodtageres sygdom og tilhørsforhold på arbejdsmarkedet. Kapitel 3 fortæller meget kort om nogle af Høje Taastrup kommunes synspunkter om dels samarbejdet med a-kasser og hvad, de mener, er problematikken omkring dagpengemodtagere, som sygemeldes. Kapitel 4 handler om hvad a-kassens rolle er i forhold til deres medlemmer og hvad der sker, når deres medlemmer sygemeldes. Efterfølgende fortæller forskellige sagsbehandlere fra fem forskellige a-kasser, hvad de synes om dagpengemodtagere som sygemeldes, og om samarbejdet med kommunen. Kapitel 5 er kort om metoder og overvejelserne, der har ligget til grund for nærværende rapport.

10 10 Konklusioner & løsningsforslag Konklusioner (1) A-kassernes holdning til at udvikle samarbejde med kommunen omkring delvis sygemeldte borgere. De fem interviewede a-kasser udtrykker klart vilje til at samarbejde med Høje-Taastrup kommune. De fem interviewede a-kasser udtrykker tillige et ønske om at være med til at udvikle samarbejdet. Så længe et a-kasse medlem ikke kaldes delvis sygemeldt synes a-kasserne endvidere gerne at ville bistå og hjælpe medlemmet og kommunen med for eksempel rådgivning om mulige arbejdsfunktioner, som tager hensyn til en eventuel skåneerklæring. (2) A-kasser og Høje-Taastrup kommunes eksisterende samarbejde, problematikker og udviklingsmuligheder. Der eksisterer p.t. samarbejde mellem kommunale sagsbehandlere i Høje-Taastrup kommune og diverse a-kasser. Dog giver både sagsbehandlere i kommunen og i de adspurgte a-kasser klart udtryk for at savne mere samarbejde og at kommunikationen og timingen ville være mindre omstændig. Sagsbehandlere i Høje-Taastrup kommune og i diverse a-kasser mangler højst sandsynligt et fælles rum og jævnlig udvikling og evaluering af metoder og muligheder for at hjælpe hhv. den sygemeldte borger/ a-kassens medlemmer. Se de senere løsningsforslag herpå.

11 11 Løsningsforslag Kommunikationen og de daglige rutiner med at tage kontakt a-kasser og kommune imellem er som konkluderet tidligere kompliceret. På baggrund af de gode erfaringer fra KL og LOs omfattende projekt om samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF/ redskabshæfter og forskningsundersøgelser i virksomhedsledelse og innovation foreslås en række udviklingskurser for 1) sagsbehandlere i Høje-Taastrup kommune og 2) sagsbehandlere i a-kasser, bl.a. HK, Roskildeafdeling m.fl. Udviklingskursernes grundlæggende formål vil blive: hvad kan vi sammen gøre for vores respektive borgere/ a- kassemedlemmer for at forbedre deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Fokus vil naturligvis være på de borgere/ medlemmer, som har svært ved at være tilknyttet til arbejdsmarkedet af den ene eller anden årsag. Kommunes sagsbehandlere producerer kommunikation og administration. Forventningen til udviklingskurser i kommunikation forventes ikke bare at lette tidsforløbet af sygemeldingssager. Kurserne kan være medskabende til innovation og udvikling på alle områder i Høje-Taastrup kommunes sagsbehandlingssystem, som dels kan øge kvaliteten af sagsbehandlingerne generelt. Med bedre kvalitet i sagsbehandlingerne menes at sagsbehandlingstiden kan mindskes og borgeren hurtigere vil blive ledt hen til de mulige og måske flere løsningsforslag på tilknytning til arbejdsmarkedet. Den interviewede sagsbehandler fra AAK foreslog, at a-kasser principielt kunne klare en udvidelse af deres ansvarsområde til at varetage de første to uger med sygedagpenge for deres dagpengemodtagere. Dette ville være et brud på nuværende lovgivning, men kunne reelt lette kommunens administration, idet der derved bliver en del sager, kommunen aldrig vil se, fordi en raskmelding vil finde sted indenfor de første 14 dage. Dette kræver en lovændring, som kommunen ikke har indflydelse på. Den interviewede sagsbehandler fra Kristelig a-kasse fortalte at det var en stor fordel for samarbejdet med kommunerne, at de havde medarbejdere i a-kassen, som tidligere havde været sagsbehandlere i kommunen. I den forbindelse foreslog hun, at a-kasserne fik en fast kontaktperson i kommunen, som kunne formidle kontakten til sagsbehandlerne i kommunen. Omvendt har sagsbehandlere ved Høje-Taastrup kommune også udtrykt ønske for at have en kontaktperson i de respektive a-kasser. Hvorvidt dette blot er en ekstra arbejdsfunktion for lige præcis kommunen og kan komplicere kommunikationen mellem

12 12 sagsbehandlere fra hhv. kommune og a-kasser er en umiddelbar overvejelse. Alligevel er forslaget et klart udtryk for det behov a-kassen, såvel som kommunale sagsbehandlere også har udtrykt, et behov for at lette kommunikationen de to parter imellem om navnlig rådighedsvurderingerne. Lignende ønsker er kendt fra større virksomheder, hvor der direkte i en partnerskabsaftale nævnes kontaktpersoner. Derfor foreslås det, at der indledes samarbejde med de a-kasser, der har flest sygemeldte med henblik på mere faste aftaler om samarbejde. I forbindelse med at sagsbehandleren fra Kristelige a-kasse og andre har udtrykt, at det er et dilemma at rådighedsvurdere sygemeldte i forhold til arbejdsmarkedet på baggrund af en lægeerklæring, opfordres til en nærmere undersøgelse af på hvilken måde kontakten med læger og specialister kan udbedres. Der er ingen tvivl om at visse tilfælde kræver rundbordssamtaler inkluderende en læge. Der forventes at være en del forbehold forbundet med vidt og bredt at samle så mange aktører, men mest uklart forekommer det at være, hvordan læger og specialister ønsker at blive kontaktet og inddraget i deres patienters rådighedsvurdering. Hvorfor kan der kun tilbydes psykiatrisk bistand til sygemeldte, når løsningen i visse tilfælde for både a-kasser og kommunens sagsbehandler er et vis antal behandlingsgange hos en psykolog? Dette spørgsmål blev rejst af den interviewede sagsbehandler fra HK. Det kan argumenteres at psykologbehandling ikke er det samme som lægebehandling men nærmere ligestillet med behandling hos for eksempel en fysioterapeut: begge kræver at den sygemeldte selv gør det meste af arbejdet. Der findes tilskud til fysioterapi, måske netop for at understrege borgerens medansvar for at behandlingen lykkes, markeret i en økonomisk investering. I tider hvor depression og stress er nogle af de hyppigst forekomne sygdomme, er det måske tid til at overveje om psykologiske behandlinger ikke snart skal godkendes som behandling i det offentlige system, som for eksempel fysioterapi er det. Ryg og nakkelidelser er den hyppigst forekommende årsag til sygemelding. Behandling er muligt, men ikke i alle tilfælde. Derfor synes forebyggelse på arbejdspladsen, at være en bedre løsning. Del af løsningen er derfor bevidsthed om arbejdsfunktioner. Derudover er motion et dokumenteret værn mod flere nakke - og ryglidelser.

13 13 Kvantitative undersøgelser om dagpengemodtagere som sygemeldes, en umulig opgave? Fra begyndelse af denne rapport har det været klart, at udtræk i kommunens tilgængelige statistikker om dagpengemodtagere, som sygemeldes, er umulig. Der kan udtrækkes oplysninger om sygemeldte generelt og højst udregne et cirkatal på antallet af dagpengemodtagere, som sygemeldes. A-kasserne kan desværre heller ikke være behjælpelige i denne sammenhæng, da de ikke fører og ikke har interesse i at føre statistik med sygemeldte dagpengemodtagere helt generelt. Bliver deres medlemmer syge, er det, som de opfatter det, efterfølgende kommunens ansvar, jf. lovgivningen. Alligevel kan a-kasserne siges at spille en betydelig rolle for de sygemeldte i et ukendt omfang hver gang, a-kassen deltager i en rundbordssamtale om sygemeldte dagpengemodtagere. Endvidere er der et stort problem for registrering med kategorien syg pga. psykisk relaterede lidelser. Dette er den næststørste kategori for sygemeldinger i Høje-Taastrup kommune, og forventes at være en af de to største kategorier på landssigt. Kategorien er uhensigtsmæssig, idet den er alt for bred. Derved er det ikke muligt, at lave kvantitative undersøgelser ud fra kommunens Essentia-rapporter på, hvad de sygemeldte fejler. Svaret på om der kan laves kvantitative undersøgelser om dagpengemodtagere, som sygemeldes, er ja, men det vil blive en uhyre ressourcekrævende undersøgelse at indsamle data. Beskæftigelsesministeriets fire udpegede problemstillinger i forbindelse med sygemeldinger 1. Hvilke iboende modsætninger i lovgivningen skaber problemer for samarbejdet mellem a-kasser/ fagbevægelser og kommunen? Der er ingen tvivl om at lovgivningen, dvs. Lov om arbejdsløshedsunderstøttelse og Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, nogle gange spænder ben for samarbejdet mellem kommune og a-kasser navnlig omkring rådighedsvurderinger i et givet omfang. Dog forventes det at være

14 14 meget individuelt efter a-kasse og måske ligefrem efter sagsbehandler i a-kasse, hvorvidt et samarbejde opstår. Problemet og løsning handler om kommunikation. Antallet af sygemeldingssager er generelt faldet i Høje-Taastrup kommune i modsætning til tendensen i resten af landet. I forbindelse med afgørelser i sygedagpengesager fremsendes der altid en partshøring til borgeren. I visse tilfælde vil a-kasser blive inddraget og fremkomme med indsigelser. Ved endelige afgørelser har Høje-Taastrup kommune fået medhold i en række ankesager, hvor dagpengemodtagere er blevet raskmeldt af kommunen, men hvor a-kassen har vurderet, at dagpengemodtageren ikke er til rådighed på arbejdsmarkedet. Samarbejde forekommer derfor i en eller anden udstrækning. Begge parter udtrykker endvidere meget klart, at de ønsker mere samarbejde om navnlig rådighedsvurderinger og i de særtilfælde at borgeren/ medlemmet er i fare for at komme i klemme mellem de to love Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og Lov om arbejdsløshedsunderstøttelse. Det fremgår af a-kassernes udtalelser, at de er villige til at hjælpe deres sygemeldte medlemmer. I nogle tilfælde er det afgørende, om borgeren også er medlem af den evt. faglige forening, som pågældende a-kasse er tilknyttet. De fleste a-kasser giver udtryk for en stærk vilje til at samarbejde og hjælpe borgeren. Det formodes ud fra besvarelserne i interviewene, at a-kasser, der måske tvivler på relevansen af deres deltagelse, vil kunne overtales, hvis a-kassens medlem henvender sig direkte til dem. Nogle a-kasser oplever, at deres medlemmer har mere tillid og er mere åben over for dem end den kommunale sagsbehandler. Den interviewede sagsbehandler fra Kristelige a-kasse gav udtryk for, at de som a-kasse netop derfor ønskede at være kommunale sagsbehandlere behjælpelige med at hjælpe borgeren i arbejde. At en borger nærer mere fortrolighed til den kommunale sagsbehandler end til deres a-kasse, formodes også at kunne være tilfældet. Den personlige kontakt og indlevelsesevne for borgerens situation er her altafgørende. 2. Er a-kassernes rådighedsvurdering for stramme? Rådighedsvurderinger er meget individuelle. I de sager, som a-kasserne har anket, men hvor kommunen har fået medhold, kan det godt siges at rådighedsvurderingen har været for stram. Generelle tendenser er dog ikke mulige at udlede af nærværende undersøgelse. Rådighedsvurderinger er meget afhængige af pågældende borgers lægeerklæring.

15 15 Lægeerklæringerne er ikke målrettet mod at afklare, hvorvidt pågældende sygemeldte kan arbejde og med hvilke forbehold. Det kan i sig selv skabe et dilemma for både sagsbehandlere i a-kasser og ved kommune at vurdere, hvad den sygemeldte kan arbejde med. Vurdering af en sygemeldt borgers evner til at arbejde forestilles at lade sig gøre bedst i samråd mellem læge, faglig kyndig fra borgerens fagbevægelse/ a-kasse og en kommunal sagsbehandler. Både a-kasser og kommune ønsker at rådighedsvurdere til borgerens fordel. Ikke desto mindre findes forskellige meninger om virkningen på den sygemeldte af et arbejde. Alt efter hvad pågældende involverede sagsbehandlere fra både a-kasse og kommune ved eller hvilke helbredsmetoder de er tilhængere af, vil deres rådighedsvurdering derfor have forskellige mål i nogle tilfælde. 3. Kan a-kasse rumme servicering af delvise ledige? A-kassen for akademikere AAK foreslog uopfordret, at a-kasser godt kunne varetage sygedagpenge for deres dagpengemodtagere, som sygemeldes, de første to uger. Dette blev sagt under forudsætning, at bl.a. Lov om arbejdsløshedsunderstøttelse blev ændret, så a-kasserne ikke er begrænset til begrebet enten fuldt arbejdsdygtig eller sygemeldt på fuld tid. Meningen med forslaget var netop at lette administrationen generelt og muligvis lette samarbejdet mellem a-kasse og kommune. Derudover vil det højne kvaliteten af kommunale sagsbehandleres arbejde betydeligt, idet de har en administrationsbyrde, som længe har skabt frustration for den enkelte kommunale sagsbehandler. En mindskning af kommunale sagsbehandleres administrationsbyrde kan give tid til fordybelse og samtale med den enkelte borger. 4. Kan et pres på ledige ud i jobtræning ende med sygemeldinger? Dette spørgsmål er tilnærmelsesvis umuligt at svare på. Der er blandt de adspurgte fem a-kasser delte meninger om et oplevet pres ud i aktivering har den virkning, at medlemmer sygemelder sig i nogle tilfælde. Den interviewede sagsbehandler fra 3F mente ikke, der var nogen sammenhæng. De havde i det tidligere KAD længe holdt øje med om der var en sammenhæng mellem pres i aktivering og sygemeldinger. Den interviewede sagsbehandler fra HK mente at der i visse tilfælde var en sammenhæng. Den interviewede sagsbehandler fra Kristelig a-kasse pointerede, at de ikke har mulighed for at vurdere, at der er en sammenhæng mellem pres i aktivering og sygemeldinger.

16 16 A-kasser har jævnfør Kristelige a-kasse adgang til Arbejdsmarkedsportalen omkring deres medlemmer. Konklusionen må være, at a-kasser reelt ikke har brug for statistisk overblik i deres medlemmers sygemeldinger i det daglige arbejde. Derfor har de muligvis heller ikke statistikker om deres medlemmer liggende, da de først skal slås op i Arbejdsmarkedsportalen. Under alle omstændigheder vil det kræve en særlig omfattende undersøgelse med mange interviews med anonyme medlemmer, at undersøge om sygemeldte oplever et pres ud i aktivering. Anonym fordi medlemmerne kan forvente, at det officielt vil blive opfattet som snyd at sygemelde sig før en aktivering, selvom årsagen at føle sig presset også godt kan være reel i flere tilfælde. En helt anden problemstilling blev nævnt af den interviewede sagsbehandler ved 3F. Der eksisterer på nuværende tidspunkt et problem for forældre på dagpenge, især hvis deres partner også er på understøttelse af en slags. Der findes p.t. i lovgivningen et hul, som i tilfælde af at dagpengemodtageres børn bliver syge, principielt gør at dagpengemodtagende forældre hverken kan modtage dagpenge eller sygedagpenge, i og med det ikke er dem selv, der er syge. Interviewede sagsbehandler fra 3F forventede at der derfor var et betydeligt antal af dagpengemodtagere, som lod som om, de var syge/ ikke fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, medens det i virkeligheden var deres børn, som var syge. Om det er dagpengemodtageren, der er syg eller deres barn vil konsekvensen i begge tilfælde være, at dagpengemodtageren ikke kan være fuldt til rådig på arbejdsmarkedet.

17 17 Kapitel 1: Sygemeldinger i Høje Taastrup kommune Gode nyheder Siden nærværende rapport blev ønsket udfærdiget er der sket meget på sygedagpengeområdet. I den nyeste Analyse af Essentia-rapporter ( ) af Elsebeth Nielsen 5, viser opgørelsen over antallet af Høje-Taastrup kommunes sygemeldingssager er faldet betydeligt. Helt præcis er antallet af sager faldet fra 2002 til 2005 med 17, 1 %. Tendensen på landsplan er, at sygedagpengesager i andre kommuner er stigende. Konklusionen er derfor, at den nuværende og tidligere massive indsats for nedbringelse af sygedagpengesager i Høje-Taastrup Kommune har haft en meget positiv virkning. Top 10 listen, arbejdspladser med mest sygdom Top 10 listen er en opgørelse over arbejdspladser, som har flest sygemeldte pga. sygdom eller arbejdsskader over perioden Høje-Taastrup kommune hitter ikke overraskende som største arbejdsplads i kommunen med 145 sygemeldte, hvilket udgør 8,3 % af det samlede antal af sygemeldinger på top 10-listen. A-kasserne som arbejdsplads udgør pudsigt nok 126 sygemeldte, dvs. 7,2 % af det samlede antal sygemeldte. 6 Dette kan tillige blot være et udtryk for, at der er mange bosiddende i Høje Taastrup kommune, som er tilknyttet forskellige a-kasser. Høje-Taastrup kommune har forsøgt at gribe i egen barm i forhold sygefraværet og er begyndt adskillige initiativer for at nedbringe sygefraværet. For eksempel har Høje-Taastrup kommunes etablerede Omsorgsnetværk begyndt projekter som influenzavaccine, tilbud om massage og en Sundhedsklinik, der tilbyder fysioterapi, endvidere psykologsamtaler og lignende. Endvidere støtter Omsorgsnetværket økonomisk projekter, som har til hensigt at forebygge sygefravær. Herunder aktiviteter, som klæder ledere på til at afklare årsager til sygefraværet. Hvor benyttet og kendt disse aktivitetstilbud er blandt de kommunale ansatte vil være vigtig at følge op på for at afgøre, om indsatsen er svarende til behovet på kommunens mange arbejdspladser. Ifølge diverse forskning i personalepleje og effektivitet er det blevet bevist op til flere gange, at 5 Dette kapitel tager udgangspunkt i den samling af Essentia-rapporter som er benyttet i Elsebeth Nielsens analyse af De selvstændige udgør 8,2 % af alle sygemeldinger.

18 18 denne type initiativer virker. Det er dog afgørende, at der medfølger en holdningsændring blandt både ledere og ansatte. Det vil derfor være af stor interesse at følge Byrådets projekt, sat i gang i Her blev en medarbejder ansat til at udfører Projekt om indsats overfor virksomheder med særligt mange sygemeldte ansatte. Sygemeldte fordelt på brancher I denne rapport skal det handle om dagpengemodtagere, som bliver sygemeldte 7. Alligevel er der ræsonnement i at kigge på generelle sygemeldinger fordelt efter branche, da sygdomsbilledet på en sygemeldt dagpengemodtager og en sygemeldt fra arbejdsmarkedet er mere eller mindre identisk, hvis de tilhører samme branche ifølge Høje-Taastrup kommunes erfarne interne konsulent Elsebeth Nielsen Endvidere mener Elsebeth Nielsen, at fordelingen af sygdomme, - hvilke sygdomme, der figurerer mest, også kaldet sygdomsbilledet -, ikke ændret sig specielt over tid. Hermed menes, at for eksempel faglærte i byggebranchen, der er dagpengemodtagere, fejler procentvis de samme sygdomme, som de faglærte i byggebranchen, der har arbejde. Dette gælder for eksempel også kontorarbejdere. Dette synes også at være tendensen i Katrine Ardals arbejdspapirer om sygemeldte dagpengemodtagere i Høje-Taastrup kommune. En anden god grund til at se på sygdom fordelt på branche er, at der ikke findes direkte tilgængelige statistikker over fordelingen af hvilke sygdomme dagpengemodtagere, som sygemeldes, lider af ud over Katrine Ardals arbejdspapirer fra I Analyse af Essentia-rapporter nævnes det, at de sygemeldte typisk er ansat indenfor kommunale institutionsområde så som skoler og sundhed - eller også er ansat indenfor kontor, handel og service. Rundt regnet er sygdommene blandt alle registrerede 493 sygemeldte borgere den fordelt således, at en stor femtedel har psykisk relaterede lidelser (22,5 %) og en anden stor femtedel har ryg - og nakkelidelse (21,5 %). 7 Læseren bedes være opmærksom på, at sygdomme for dagpengemodtagere ikke er et billede på ledige som sådan, da dette vil indebære alle kontanthjælpsmodtagere. Denne rapport viser udelukkende tendenser blandt dagpengemodtagere, som vi her har fundet mest relevant at sammenligne med deres faglige gruppering, som er i arbejde.

19 19 Resten af sygdomstilfælde kan læses af nedenstående figur 1. Som det kan ses, er dette ikke et billede på den virkelige fordeling på sygdomme og arbejdsskader, men de registrerede aktive sygedagpengesager kan vise, at de to største grupperinger heraf netop er psykisk relaterede lidelser og ryg og nakkelidelser. Figur 1: 2005 Sygemeldte generelt, hvad fejler de? 8 (Opgjort som status ved månedens udgang) Sygdomsoplysninger Sygdomsoplysninger Antal 0 Uoplyst / Ikke registreret 41 1 Almene og kortvarige sygdomme (f.ek 13 2 Psykiske lidelser Ryg- og Nakkelidelser Knælidelser og øvrige bevægelseshæm 55 5 Lidelser i led og muskler (f.eks. g 27 6 Hjerte-, lunge- og karsygdomme 17 7 Kræftsygdomme og lign Ulykkestilfælde, mv Øvrige lidelser 68 I alt 493 Hvis man dernæst ser på de forskellige kategorier af sygdomme fordelt på alder, så er størstedelen af de sygemeldte dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år. Endvidere er kvinderne dem, der er mest syge. Hvis der skal udledes mere dybdegående teorier om, hvorfor netop dette er udfaldet i alder og kønsfordelingen, kræver det en større undersøgelse og inddragelse af arbejde og kønsforskning. 8 Fra Analyse af Essentia-rapporter : 15

20 20 Branche og sygdomsfrekvens Hvis vi kigger på de sygemeldte generelt og hvilken branche de tilhører, så er det fordelt som følgende figur 2: Beskæftigelse/ branche marts Beskæftigelse / Branche Beskæftigelse / branche Antal 0 Uoplyst / Ikke registreret 98 1 Landbrug, gartneri, skovbrug og fis 4 2 Industri 26 3 Bygge- og anlægsvirksomhed 24 4 Kontor, Handel og service Kommunalt ansatte - Institutioner, 33 6 Kommunalt ansatte - Sundhed og omso 22 7 Kommunalt ansatte - øvrige 35 8 Ansatte i amtskommunale og statslig 26 9 Øvrige 90 I alt 493 Her er der størst udslag for sygemeldte dagpengemodtagere tilknyttet fagene Kontor, handel og service på 135, hvilket er 27,4 % af antallet af de registrerede sager den Hvis vi forudsætter, at alle disse 27,4 % tilhører HKs a-kasse og bor i Taastrup postdistrikt, så udgør de 5,2 % af HKs 2570 medlemmer i Taastrup. Af de 5,2 % udgør dagpengemodtagere, som sygemeldes, en ukendt procentdel. Igen tegner der sig et billede af at kommunen har flest sygemeldte ansatte, men igen skal dette forholdes til, at kommunen også er den største arbejdsplads på ca ansatte. Dvs. heraf er ca. 2,3 % sygemeldte. Hvis vi derefter kigger på de to største årsager til sygemelding er fordelingen af de aktive sager af sygemeldte den : 9 Fra Analyse af Essentia-rapporter : 16

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 1 maj 2 Resumé Ledighedsprocenten for Kommune var i 99 på 7,2 pct. Ledigheden i Kommune 99, samt de nyeste ledighedstal

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse 28. november 2012 MK Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere,

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003) Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Målgruppe : Projektansvarlig organisation Kontaktperson

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere