Ansættelseskontrakten. Hvad skal du være opmærksom på og tænke over, inden du skriver under?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansættelseskontrakten. Hvad skal du være opmærksom på og tænke over, inden du skriver under?"

Transkript

1 Ansættelseskontrakten Hvad skal du være opmærksom på og tænke over, inden du skriver under?

2

3 Indhold 1. Indledning: Hvad siger lovgivningen?: Hvad står der i overenskomsten?: Forløbet frem mod den bedste ansættelseskontrakt: Fastlæggelse af, hvad der er vigtigt for dig/sparring hos KS: Samtale/forhandling: Kontraktforslag fra arbejdsgiver: Gennemsyn hos KS: Forhandling/tilretning og aftaleindgåelse: De enkelte vilkår i kontrakten: Arbejdsopgaver/stillingsbeskrivelse: Løn og lønforhandling: Bonus: Pension: Arbejdstid: Overarbejde, flextid og lignende: Ferie, feriefridage og fridage: Graviditet, barsel/adoption og frihed i forbindelse med børns sygdom: Efteruddannelse: Rejser og repræsentation: Opsigelse: Medarbejdergoder/ fryns : Det du bør undgå: Klausuler: dages reglen : Prøvetid: Begrænsninger i bibeskæftigelse og hverv: Tidsbegrænsninger:

4 1. Indledning: Kontrakten (også kaldet ansættelsesbeviset) angiver vilkårene for din ansættelse. Nogle steder gælder der en overenskomst, som på forhånd fastlægger en række vilkår og der er også nogle love, som sikrer dig visse minimumsvilkår. Men for hovedparten af KS erne er det i kontrakten, det skal aftales, hvad der gælder. Derfor er det meget vigtigt at forhandle kontrakten, læse den nøje igennem og sende den ind til KS for et gennemsyn, inden du skriver under. Kontrakter skal ses som en pakke. Løn er kun én del af den samlede pakke. Men mange andre forhold både kan og bør inddrages, når du skal tage stilling til, om pakken er god nok til, at du vil sige ja. Afhængigt af hvad der ellers er i pakken, kan den samme løn både være relativt høj og relativt lav. Det skal ses i sammenhæng. Og den bedste kontrakt er ikke ens for alle. Den bedste kontrakt afhænger af, hvad du lægger mest vægt på. Vi har udarbejdet denne vejledning for at gøre opmærksom på de ting, som du også skal have for øje ud over lønnen. I forbindelse med de enkelte emner har vi samlet nogle gode råd til forhandlingen. Vejledningen er i sagens natur generel. Der kan være forskelle, som har noget med branchen eller den konkrete virksomhed at gøre, og der kan ikke mindst være grund til at lægge vægt på særlige vilkår alt afhængig af dine ønsker og behov. Vejledningen skal også læses som en bruttoliste det er ikke alt, som kan eller skal være med i lige nøjagtig din kontrakt. Men ambitionen er at hjælpe med at skabe et overblik, som du kan bruge til at prioritere de vilkår, der er vigtigst for dig. Derfor er det en god idé at kontakte KS så tidligt i forløbet som muligt gerne inden du går til samtale, så du er forberedt på spørgsmål om løn og vilkår. 2. Hvad siger lovgivningen?: Der er en række love, som har betydning for din kontrakt, hvoraf de vigtigste er: Ansættelsesbevisloven (Lov om arbejdsgivers forpligtelse til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet) Det skal kontrakten indeholde: Ansættelsesbevisloven siger, at bejdsgiver skal informere dig om alle arvæsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, og at det skal ske senest en måned efter, at du er startet. Oplysningerne skal mindst omfatte følgende: Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse Arbejdsstedets beliggenhed eller hvor arbejdet hovedsagelig skal udføres 4

5 Hvad siger lovgivningen? Beskrivelse af arbejdet eller din titel, stilling eller jobkategori Starttidspunktet Forventet varighed hvis ikke der er tale om en varig ansættelse Ferierettigheder Opsigelsesvarsler Løn og andre løndele (for eksempel pension) og hvornår lønnen udbetales Den normale, daglige eller ugentlige arbejdstid Hvis ansættelsen er omfattet af en overenskomst, hvilken der er tale om Øvrige væsentlige forhold Nogle af oplysningerne behøver ikke at være skrevet direkte i kontrakten, men der kan henvises til den relevante overenskomst og/eller lov. Funktionærloven (Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer) Funktionærloven angiver en række rettigheder og pligter, hvis du er funktionær. Det er langt de fleste KS ere. Reglerne omfatter blandt andet opsigelsesvarsler, minimumsbestemmelser om løn under barsel for kvinder (men ikke for mænd), frihed til jobsøgning i opsigelsesperiode og retten til at forlange forhandling om løn- og ansættelsesvilkår gennem ens organisation. Mange af lovens bestemmelser kan ikke fraviges heller ikke selvom det fremgår af kontrakten. Ferieloven (Bekendtgørelse af lov om ferie) Ferieloven giver alle ret til fem ugers ferie og fastsætter blandt andet regler for optjening og afvikling af ferie. Den fastsætter også, at der skal udbetales et ferietillæg i forbindelse med afholdelse af ferie med løn og regler om anvisning af ferie i forbindelse med fratræden. Ferieloven siger dog ikke noget om den ferie, som man måtte have ud over fem uger om året, hvilket de fleste KS ere har. Arbejdstidsloven (Bekendtgørelse af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet) Loven gælder medmindre de samme rettigheder i loven er opført i en overenskomst, som ansættelsesforholdet er omfattet af. Af loven fremgår blandt andet, at der er ret til en passende pause, hvis den daglige 5

6 arbejdstid overstiger seks timer. Endvidere fastslås det, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid over en fire måneders periode ikke må overstige 48 timer (inklusiv overarbejde). Forskelsbehandlingsloven (Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet) Loven siger, at der hverken må ske direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Loven fastsætter, at arbejdsgiver generelt ikke må spørge til eller lægge vægt på sådanne oplysninger. Loven siger for eksempel også, at der skal være lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Og loven siger, at hvis man kan påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der sker forskelsbehandling, påhviler det arbejdsgiver at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligelønsloven (bekendtgørelse af lov om lige løn til mænd og kvinder) Loven siger, at der ikke må finde lønmæssig forskelsbehandling sted på grund af køn. Det betyder, at en arbejdsgiver skal yde lige løn til kvinder og mænd, i relation til alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller arbejde, der tillægges samme værdi. Ydermere fremgår det eksplicit af loven, at man som ansat har ret til at videregive oplysninger om sine egne lønforhold til enhver. Helbredsoplysningsloven (Lov om brug af helbredsoplysninger med videre på arbejdsmarkedet) Loven siger, at der skal helt særlige grunde til for, at en arbejdsgiver må bede om helbredsoplysninger i forbindelse med ansættelse eller under ansættelsen. Der må således kun spørges til sygdom eller symptomer på sygdom, som har væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed i lige nøjagtig det specifikke job, man ansættes til/er ansat i. På samme måde har lønmodtageren en egentlig oplysningspligt, hvis vedkommende er vidende om en sådan sygdom. Men det gælder altså ikke helt almindelige helbredsoplysninger og vurderinger af ens helbred. 3. Hvad står der i overenskomsten?: Overenskomsten fastlægger en lang række vilkår, som altså ikke skal forhandles. Det er derfor vigtigt at vide, om der er en overenskomst, som dækker din kommende ansættelse. For så er der oftest kun lønnen, arbejdstidens placering og efteruddannelse tilbage (og eventuelt fryns ), der skal forhandles om. Dermed er der langt hen ad vejen heller ikke andre vilkår, der skal forhandles om i forbindelse med underskrivelsen af kontrakten. Alle ansættelser i den offentlige sektor er dækket af en overenskomst, og det samme er tilfældet for nogle private virksomheder og organisationer. Ved at kontakte KS kan du få hjælp til, om der gælder en overenskomst på din nye arbejdsplads. 6

7 Afdæk dine behov inden samtalen 4. Forløbet frem mod den bedste ansættelseskontrakt: Mange ting spiller som nævnt ind, når man skal have den bedste ansættelseskontrakt. Selvom forløbet kan være forskelligt fra ansættelse til ansættelse og blandt andet påvirkes af, om der er en overenskomst på arbejdspladsen, skal du under alle omstændigheder huske, at det er vigtigt, at du forbereder dig til kontraktforhandlingen parallelt med din forberedelse til ansættelsessamtalen. Forløbet kan skitseres således: Nedenfor gennemgår vi de fem trin. Som det vil fremgå, er det afgørende, at du har gjort dig dine prioriteter klart. I afsnit fem har vi oplistet en lang række af de faktorer, du skal overveje i den forbindelse Fastlæggelse af, hvad der er vigtigt for dig/sparring hos KS: Din livssituation har betydning for, hvad der bliver den bedste kontrakt. Har du små børn, er det måske vigtigere med fleksibel arbejdstid og omsorgsdage end en højere løn. Lægger du vægt på tryghed, er det måske vigtigere med fast løn end en bonusordning. Og hvordan du sparer op til din alderdom kan påvirke behovet for pensionsopsparing. Du skal altså bruge lidt tid til at overveje, hvad der betyder mest for dig og sammenholde dette med dine ønsker og krav til selve lønnen. Det er en overvejelse, du bør have gjort dig, inden du går til samtalen. Ofte er det nemlig sådan, at arbejdsgiver kun spørger til dit lønkrav, og det skal du kunne kvalificere med krav og ønsker til andre dele i pakken. Brug de forskellige emner oplistet i afsnit fem til at blive opmærksom på Fastlæggelse af, hvad der er vigtigt for dig/sparring hos KS Samtale/forhandling Kontraktforslag fra arbejdsgiver Gennemsyn hos KS Forhandling/tilretning og aftaleindgåelse 7

8 Præferencer Fokus på karrieren Tryghed Tid til familien Belønning af resultater Læg vægt på Ingen højeste arbejdstid Højere løn Stort ansvarsområde Karrieremuligheder Præcis stillingsbeskrivelse Afgrænset ansvarsområde Fast løn Bedre barselsvilkår Ekstra ferie eller fridage Fast arbejdstid med afspadseringsog/eller overarbejdsordning Karrieremuligheder Variabel løn Bonusaftale dine præferencer ligesom du kan tage udgangspunkt i KS standardkontrakt. Ring til os inden du går til samtale for at få sparring til dine overvejelser. Du kan også tage udgangspunkt i de ovenstående, groft optrukne karakteristikker Samtale/forhandling: Jobsamtalen bør fokusere på jobindhold, arbejdsgivers krav til dig, dine kompetencer og erfaringer og dine ønsker til jobbet. Med andre ord bør kontrakt- og lønforhandling ideelt set komme efter jobsamtalen. Men ofte spørger arbejdsgiver til lønkrav i forbindelse med jobsamtalen. Det skal du være forberedt på. Det er dog vigtigt at prøve at undgå at komme for langt i forhandlingen. Din forhandlingsposition er langt bedre, når arbejdsgiver har sagt, at det er dig, de gerne vil ansætte, end når du (stadig) er i konkurrence med andre ansøgere. Mere end 400 får hvert år tjekket deres kontrakt i KS Som allerede nævnt bør du have overblik over dine krav og ønsker til andet og mere end lønnen. Det betyder også, at du ikke uden videre bør slynge et tal ud for dit lønkrav. I stedet bør du starte med at spørge ind til alle de andre vilkår. Bliver du spurgt, hvad dit lønkrav er, er et fornuftigt svar altså at stille modspørgsmål: Det afhænger af de andre vilkår, så jeg vil gerne høre om vilkårene for pension, arbejdstid, løn under barsel og så videre. På den måde bør du søge at have mange bolde i luften. Alt andet lige bør du altså sidde i baghånd og ikke komme med udspil. Det vil være optimalt, hvis du får et overblik over de forskellige muligheder og kan 8

9 slutte samtalen og den indledende forhandling med en konstatering af, at det ser fornuftigt ud, hvis der er et tilfredsstillende miks mellem løn og de andre vilkår. Til gengæld er der ikke grund til at lukke forhandlingen det kommer først senere, når arbejdsgiver fortæller, at det er dig, de gerne vil ansætte Kontraktforslag fra arbejdsgiver: Arbejdsgiver har en forpligtelse til at udarbejde en ansættelseskontrakt, og arbejdsgiver fremsender som hovedregel et udkast til kontrakt, når de har peget på dig. Det er vigtigt, at du netop ser det som et udkast og dermed går til kontrakten med det udgangspunkt, at alt principielt er til forhandling. Det er en god idé under alle omstændigheder at tage kontrakten med hjem eller bede om at få den tilsendt, så du i ro og mag kan læse den igennem og får tid til at sende den ind til gennemsyn hos KS. Nogle især meget små virksomheder har hverken en standardkontrakt eller rutine i at skrive kontrakter. Sådanne steder kan det være en god idé at spørge til, om de udarbejder et udkast, eller om du skal komme med et udkast. I sådanne tilfælde bør du tage udgangspunkt i KS standardkontrakt. Omvendt er det i store virksomheder og på arbejdspladser, der er overenskomstdækket, ofte således, at kontrakten indeholder relativt få bestemmelser kombineret med henvisninger til personalehåndbogen, personalepolitikken, virksomhedens intranet og/eller overenskomsten. Henvisningerne er en del af dine ansættelsesvilkår på samme måde, som hvis bestemmelserne var skrevet direkte i kontrakten. Derfor bør du bede om at se personalehåndbogen, personalepolitikken, udskrift af de relevante bestemmelser på intranettet eller overenskomsten. I langt de fleste tilfælde kan du også få overenskomsten tilsendt ved at kontakte KS. Når noget står i personalehåndbogen, personalepolitikken, på intranettet eller i overenskomsten, er det oftest således, at det gælder generelt for alle ansatte og derfor ikke kan ændres for enkeltpersoner. Det er en viden, du skal have med dig, når du læser udkastet til kontrakten, men du kan sagtens spørge ind til mulighederne for at få bedre vilkår. Udgangspunktet for forhandlingen om kontrakten er typisk en af disse to: Din nye arbejdsgiver har et udkast til en kontrakt. Er det en større virksomhed, er der typisk tale om en standardkontrakt, hvor nogle eller mange af vilkårene er ens for alle ansatte. I har en snak/forhandling om vilkårene, uden at der er et konkret grundlag for forhandlingen i form af et udkast til kontrakten. Ofte starter denne forhandling allerede ved den sidste samtale Gennemsyn hos KS: Hos KS læser vi hvert år flere hundrede ansættelseskontrakter igennem. Og vi sidder klar til også at læse din! Send din kontrakt til gennemgang på 9

10 Hos KS kontrollerer vi om kontrakten lever op til lovgivningen og en eventuel overenskomst, men du får desuden råd om, hvad der kan være bedre både med hensyn til løn og andre vilkår men også hvad du bør søge at undgå. Og vi rådgiver og sparrer om, hvilken strategi du kan lægge for den afsluttende kontraktforhandling. Det bedste grundlag for rådgivningen får vi ved også at have kontrakten foran os. Derfor er det bedst, hvis du sender kontrakten til os, meget gerne på mail til eller via kontaktformularen på hjemmesiden og skriver hvornår og hvordan, du kan kontaktes. Så ringer vi dig op, når vi har læst kontrakten igennem. Haster en tilbagemelding meget, kan det være en fordel at ringe først, således at kontrakten kan sendes direkte til en ledig konsulent. Et nej er ikke et nej til forhandlingen. Vær nysgerrig og gå bagom arbejdsgivers svar 4.5. Forhandling/tilretning og aftaleindgåelse: Ved den afsluttende forhandling har du overblik over alle kontraktens elementer, og du har dermed også mulighed for at jonglere med de forskellige vilkår i forhold til, hvad der er vigtigst for dig. En god strategi er at gøre op, hvilke ændringer/forbedringer du gerne vil have igennem og så rangordne dem. Du bør også med hensyn til de faktorer, der er vigtigst for dig, have taget stilling til, hvad dit udspil vil være, hvad du vil være tilfreds med, og hvor din smertegrænse går. I modsætning til den første drøftelse/ forhandling (se afsnit 4.2.) er der nu grund til, at du spiller konkret ud. Start med det, der er vigtigst for dig, og kvittér med et ja og notér dig et nej uden at hænge fast i dette. Gå hele listen igennem for at få overblik over hvordan forhandlingen bevæger sig. Brug nej erne som løftestang for at få andre vilkår forbedret: Når arbejdsgiver siger nej til én ting, betyder det naturligvis noget for den samlede pakke, og der skal noget andet til at opveje nej et. Og jo flere nej er der bliver sagt, jo mere lægger det alt andet lige et psykologisk pres på at sige ja til noget andet. Husk også at bruge henvisninger i forhandlingen. KS lønstatistik indeholder ikke bare oplysninger om gennemsnitlige lønninger for KS ere i forskellige stillinger og med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og alder. Den indeholder også oplysninger om, hvor mange der har mere ferie end ferieloven garanterer, hvor mange som har bedre vilkår for løn under barsel end hvad, der følger af lovgivningen, hvor udbredt det er at have betalt mobiltelefon og så videre. Lønstatistikken udsendes en gang om året i december og kan altid downloades fra hjemmesiden. Du har også mulighed for at logge ind på KS hjemmeside og se lønstatistikken. Når forhandlingen er afsluttet, så bed om at få tilsendt den endelige kontrakt, så du i ro og mag kan læse den igennem. Og få eventuelt et sidste tjek af ordlyden hos KS. 10

11 De enkelte vilkår i kontrakten 5. De enkelte vilkår i kontrakten: Kontrakter kan både være korte og lange. Der kan også være bestemmelser, som er helt særlige for virksomheden og/eller stillingen for eksempel særlige vilkår for sikkerhedsgodkendelse eller bopæl. Nedenfor gennemgår vi de vilkår, som er mest almindelige og kommer med nogle gode råd, men listen er ikke udtømmende Arbejdsopgaver/ stillingsbeskrivelse: Det følger af lovgivningen, at du har ret til enten en beskrivelse af dine arbejdsopgaver eller angivelse af din titel, stilling eller jobkategori. Det er en fordel, at der enten direkte i kontrakten eller i et bilag er en så udførlig beskrivelse af dine arbejdsopgaver/din stilling som muligt. Man hverken kan eller bør skrive alt, men følgende bør ideelt indgå: De vigtigste arbejdsopgaver Områder/opgaver du har særligt ansvar for Hvis du har budget- og/eller personaleansvar Referenceforhold En ordentlig beskrivelse sikrer også en god forventningsafstemning mellem dig og din arbejdsgiver, inden du starter. Og den kan være god at have med til kommende lønforhandlinger som dokumentation for udvikling i stillingsindhold og dermed argumentation for lønstigninger. Husk derfor også løbende at notere dig udviklinger i stillingsindholdet, ansvarsområder med videre. Du kan med fordel benytte vores skabelon plusoverblikket som du finder på vores hjemmeside. En stillingsbeskrivelse er således sjældent statisk. Start med KS lønstatistik på hjemmesiden 5.2. Løn og lønforhandling: Løn og lønudbetalingstidspunkt skal være anført i kontrakten. Et vilkår som ofte mangler, eller kunne formuleres bedre, er en bestemmelse om lønforhandling. Man kan naturligvis altid bede om en lønforhandling, men en egentlig ret til lønforhandling er der kun, hvis det står i ens kontrakt eller ved at kræve forhandlingen gennem ens 11

12 fagforening (sidstnævnte følger af Funktionærlovens 10). Der bør være ret til en årlig lønforhandling, og det vil være bedst, hvis formuleringen enten direkte garanterer dig en lønstigning eller i det mindste angiver en forventning om, at forhandlingen rent faktisk munder ud i en lønstigning. Og kan det ikke lade sig gøre, er en fastsættelse af forhandlingspligten, tidspunkt for forhandlingen og hvornår, lønændringen træder i kraft, bedre end ingenting. Formuleringerne kan for eksempel være følgende: Lønnen reguleres én gang årligt pr. den xx, første gang den xx. Lønnen reguleres mindst svarende til [henvisning til et index, for eksempel opgørelsen i KS årlige lønstatistik, lønudviklingen for højtuddannede i en given branche opgjort af Danmarks Statistik eller lignende]. Lønnen reguleres én gang årligt efter forhandling. Lønregulering sker med virkning pr. xx første gang den xx. Lønnen forhandles en gang årligt med virkning fra xx første gang med virkning fra xx. Når det kommer til selve lønnens størrelse, er det vigtigt at tage udgangspunkt i en lønstatistik. Brug KS lønstatistik som udgangspunkt, men husk at statistik er et gennemsnit. I relation til KS lønstatistik er der tale om et gennemsnit på baggrund af et givet jobindhold inden for den private sektor. Har du derfor specialisterfaring, er blevet headhuntet/opfordret til at søge stillingen, dækker bredere end hvad der er sædvanligt, har budget- og/eller personaleansvar, er det alle faktorer, som gør, at du bør ligge over gennemsnittet. Husk igen at lønnen skal ses i sammenhæng med de øvrige vilkår. Er du nyuddannet så tag udgangspunkt i KS vejledende startløn. Du finder den i Lønmagasinet, som du kan downloade fra hjemmesiden. Du finder lønstatistikken på KS hjemmeside (kræver log-in) og du er altid velkommen til at kontakte KS for at få sparring på lønniveauer og lønforhandling. Du kan også hente mere inspiration i KS vejledning 27 tip til din lønforhandling. Også denne kan du downloade fra hjemmesiden Bonus: Såfremt en del af din aflønning sker i form af en bonus, skal du være særdeles opmærksom på, hvordan bonussen er sammensat, og i hvor høj grad du selv har indflydelse på størrelsen. En bonus kan sammensættes på et utal af måder. Fælles for bonusordningerne kan det imidlertid siges, at de kriterier, der lægges vægt på, skal være krystalklare. Kriterierne kan både være afhængige af dine individuelle præstationer eller af kollektive forstået som eksempelvis afdelingens eller virksomhedens resultater. Der kan bruges nok så mange ord til at beskrive en bonusordning, men der er ikke noget bedre til at beskrive ordningen end et eller flere regneeksempler. Du kan derfor med fordel bede om at få nogle eksempler på, hvorledes en bonus ville se ud i et eller flere scenarier. Bliver du præsenteret for en bonusordning som en del af din lønpakke, så opfordrer vi dig til at sende den ind til os for en vurdering. 12

13 5.4. Pension: Jo før du tænker på pension, jo bedre. For det er de første pensionsindbetalinger, som betyder mest, når du en gang skal nyde dit otium. I større virksomheder er der næsten altid faste pensionsordninger. Det samme gør sig gældende for alle offentligt ansatte. I de faste pensionsordninger er både pensionsprocenten og hvor, pengene bliver indbetalt til, fastsat uden mulighed for forhandling. Hvis virksomheden ikke har en fast pensionsordning, eller du har et valg mellem flere, er pension et vilkår til forhandling på samme måde som lønnen. KS har indgået en aftale med PFA, som sikrer dig, at du kan etablere en pensionsordning på attraktive vilkår. Ordningen sikrer dig lave administrationsomkostninger og dermed en højere alderspension. Derudover indeholder den forsikringer, der sikrer dig og dine efterladte i tilfælde af kritisk sygdom og dødsfald. Du kan læse mere om pensionsordningen på KS hjemmeside. KS anbefaler, at den samlede pensionsprocent udgør %, hvor arbejdsgiver finansierer 2/3-dele og du selv finansierer den sidste 1/3-del. Et særligt vilkår vedrørende pension, der kan være grund til at have fokus på er, at mange virksomheder opererer med en karenstid inden man omfattes af en (virksomheds)pensionsordning. Det vil sige, at man først omfattes af pensionsordningen efter at have været ansat i en bestemt periode for eksempel et halvt år. I kontraktforhandlingen kan du inddrage, at du omfattes af pensionsordningen fra ansættelsestidspunktet. Dette er for eksempel altid tilfældet ved ansættelse på KS overenskomster i den offentlige sektor. Du bør under alle omstændigheder være opmærksom på vilkårene for en pensionsordning, som er knyttet til ansættelsen. Er ordningen etableret i en pensionskasse, indeholder pensionsordningen ofte også visse forsikringsordninger (for eksempel i tilfælde af dødsfald og/eller alvorlig sygdom), mens dette omvendt oftest ikke er tilfældet, hvis pensionsordningen er etableret i et pengeinstitut Arbejdstid: Arbejdstiden er et af de vilkår, som skal stå i ansættelsesbrevet. Vær opmærksom på om arbejdstiden er inklusiv eller eksklusiv frokost. Hvis du arbejder 37 timer om ugen eksklusiv frokost (og dermed 39,5 timer i alt), svarer det til, at du har godt syv % længere arbejdstid, end hvis du har betalt frokost. Om frokosten er inkluderet eller ej kan naturligvis have betydning for lønnen. Det er en fordel, at det står i kontrakten, hvornår arbejdstiden normalt placeres altså indenfor hvilket tidsrum. Det behøver ikke være de eksakte til- og fra-tidspunkter, men gerne et længere tidsrum, indenfor hvilket møde- og gåtidspunkter kan variere. På overenskomstdækkede områder er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fastlagt. Andre steder er der ikke nogle regler for, hvor lang arbejdstiden kan/skal være. Arbejdsmiljølovgivningen sætter dog rammer for både hvor lang tid, man må arbejde i gennemsnit over en længere periode og stiller krav om hviletid og fridøgn. 13

14 5.6. Overarbejde, flextid og lignende: Hvis du vil være sikker på, at du honoreres for arbejde ud over den ugentlige arbejdstid, skal det fremgå af kontrakten. Er ansættelsen dækket af overenskomst, kan der dog også stå regler om dette i overenskomsten. På det private arbejdsmarked er det oftest forekommende, at der ikke honoreres for overarbejde, hvilket fremgår af kontrakten ofte med formuleringer i stil med der må påregnes overarbejde, for hvilket der ikke honoreres yderligere, idet der er taget højde herfor ved lønfastsættelsen. Selvom lønnen bestemt ikke er høj, fanger bordet, når du har skrevet under på en sådan formulering. Der er tale om det, man også kalder jobløn. Lovgivningen sætter dog grænser for, hvor lang arbejdstiden må være: Arbejdstidsloven (Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet) siger således, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid beregnet over en periode på fire måneder ikke må udgøre over 48 timer/uge inklusivt overarbejde. Loven siger også, at hvis den daglige arbejdstid udgør mere end seks timer/dag, har man ret til en passende pause (der ikke er nærmere konkretiseret i loven). Din tilgang bør dog under alle omstændigheder være, at jo lavere lønnen er, jo vigtigere er det, at du honoreres for overarbejde. Og det er vigtigt, at du spørger ind til, hvor meget overarbejde din nye arbejdsgiver forventer, at der vil være over en vis periode (for eksempel om måneden). Viden om den reelle arbejdstid er både vigtig for vurderingen af den samlede pakke og for din vurdering af, om jobbet hænger sammen med dit liv ved siden af arbejdet. Man kan opstille en rangordnet liste over forskellige måder at få honoreret overarbejde (den bedste først): Krav på betaling/afspadsering, hvor én times overarbejde giver mere end en times ekstra løn/afspadsering. Det kan for eksempel være i forholdet 1:1,5 eventuelt med højere honorering på meget sene tidspunkter og/ eller i weekender og på helligdage. Det er normalt for akademikere, at de selv tilrettelægger deres arbejde, hvorfor opgørelsen sjældent sker pr. dag, men i stedet over en vis periode (for eksempel pr. måned eller pr. kvartal). Krav på betaling/afspadsering i forholdet 1:1. Krav på betaling/afspadsering, hvis overarbejdet ligger ud over et vis timetal igen opgjort over en vis periode. En flextidsordning. Dette er nok den honoreringsmåde, som ses oftest. Flextidsordningen betyder, at den daglige arbejdstid kan variere og at timer, som er præsteret ud over den normale arbejdstid, kan afspadseres på et andet tidspunkt. Oftest er flextidsordningerne kombineret med angivelse af, hvor mange timer man må have i plus og minus på flextidskontoen. 14

15 Over 70 % af de privatansatte KS ere har 5 feriefridage eller flere 5.7. Ferie, feriefridage og fridage: Ferieloven giver, som nævnt under punkt to, alle ret til fem ugers ferie. Det normale for KS erne er imidlertid, at man har mere ferie end dette seks uger eller mere. Men det skal fremgå af kontrakten (eventuelt overenskomsten, personalepolitik eller lignende) ellers har man kun lovens minimum. Ferie ud over fem uger kaldes i praksis forskellige ting: Feriefridage, den sjette ferieuge og så videre. Uanset hvad det kaldes, er det vigtigt, at det beskrives, hvordan dagene optjenes og afvikles, og hvordan man skal forholde sig til dagene ved ferieårets afslutning og ved fratræden. Den bedste ordning vil være, hvis dagene tildeles allerede ved tiltræden, at afvikling følger ferielovens regler, og at optjente, men ikke afholdte, dage anvises kontant ved fratræden. Udgangspunktet ved tiltræden er dog, at man ikke starter med at have ret til løn under ferie det optjener man. Har man tidligere været beskæftiget, får man feriepenge fra den tidligere arbejdsgiver (typisk via FerieKonto eller en anden feriekortordning). Har man været arbejdsløs, kan man få feriedagpenge fra A-kassen. Nyuddannede har derimod ikke ret til nogen betaling under ferie fra tiltræden. Særligt nyuddannede men det kan aftales for alle kan derfor have fordel af at aftale, at der er ret til ferie med løn fra tiltræden eventuelt for en vis periode uden at der er tale om fuld ferie (for eksempel tre uger det første ferieår). Ud over ferie er der betalte fridage. Helligdage er betalte fridage, men 1. maj, Grundlovsdag, den 24. og den 31. december er derimod ikke betalte fridage, med mindre dette fremgår af kontrakten (eventuelt overenskomst, personalehåndbog med videre). Endelig er der på nogle virksomheder frihed med løn på personlige mærkedage bryllup, rund fødselsdag, jubilæum og så videre samt dødsfald og begravelse i den nærmeste familie. Sådanne regler skal i givet fald fremgå af virksomhedens personalehåndbog eller lignende eller direkte af din kontrakt Graviditet, barsel/adoption og frihed i forbindelse med børns sygdom: Barsel: Funktionærloven sikrer kvinder (men ikke mænd) en vis betaling under barsel/ adoption. Fædre er udelukkende sikret dagpenge efter Barselsloven, jævnfør nedenfor. Skal man have vilkår, der er bedre end dette minimum, skal det fremgå af kontrakten eller eventuelt af overenskomsten, personalepolitikken eller lignende. KS anbefaler, at der er ret til fuld løn for moren i mindst fire uger før forventet fødsel og mindst 26 uger efter fødsel. KS anbefaler, at der er ret til fuld løn for faren mindst 13 uger efter fødsel. Et godt argument for bedre lønvilkår under barsel for såvel moren som faren er, at arbejdsgiver får refusion, når der 15

16 betales løn under barsel. Der er dels tale om, at arbejdsgiver får refunderet barselsdagpengene fra Udbetaling Danmark (111,76 kroner per time i 2015, svarende til cirka ,48 kroner for en fuldtidsansat), dels er der mulighed for at få refusion fra barsel.dk (eller en eventuel anden barselsfond). Sidstnævnte betyder, at arbejdsgiver kan få refunderet et beløb op til cirka kr. om måneden (+ feriepenge). Med andre ord kan arbejdsgiver give dig denne løn under barsel, uden at det nødvendigvis koster dem en krone. Den maksimale periode for barselsdagpenge er, jævnfør Barselsloven (Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel) 52 uger (inklusiv fire uger før forventet fødsel for moren) i alt for begge forældre og for refusion fra barsel.dk 33 uger i alt for begge forældre (fire uger før forventet og to uger efter fødsel til moren, to uger efter fødsel til faren og 25 uger, som kan deles). Børns sygdom: Frihed med løn på barns sygedag(e) skal også følge af kontrakt, overenskomst, personalepolitik eller lignende. Det følger af funktionærretlig praksis, at der er ret til frihed, men uden løn i forbindelse med barns sygdom, hvor der ikke er anden pasningsmulighed. Men skal du have ret til løn skal det, som nævnt, fremgå eksplicit. Mange steder er der ret til frihed med løn på barns første sygedag, men nogle steder er der også ret til frihed med løn på barns anden sygedag. Det er oftest men behøver ikke at være en betingelse, at barnet er under 15 eller 18 år, er hjemmeboende, og at der ikke er andre pasningsmuligheder Efteruddannelse: Efteruddannelse er naturligvis et emne, som både kan og skal drøftes løbende. Det kan dog være vigtigt at have en bestemmelse om dette med i kontrakten, fordi det gør din løbende efteruddannelse til en del af dit samlede ansættelsesgrundlag. I et videre karriereperspektiv er det også vigtigt at sikre en kontraktlig forpligtelse (for både dig og din arbejdsgiver) til at sikre, at du vedligeholder og udbygger dine kompetencer. Og det kan være den sidste bestemmelse, som gør, at kontrakten alt i alt bliver tilfredsstillende. Det er naturligvis muligt at skrive helt konkrete efteruddannelser/efteruddannelses-aktiviteter ind i kontrakten. Sådanne bestemmelser vil dog oftest blive forældede over tid. I stedet er det en god idé at skrive ind, at der er ret og pligt til efteruddannelse og til at holde dig fagligt a jour, og at udgifterne i denne forbindelse afholdes af arbejdsgiver Rejser og repræsentation: Det er arbejdsgiver, som skal afholde udgifterne i forbindelse med varetagelsen af jobbet, og det gælder naturligvis også for rejser og repræsentation. Det vil gælde, også selvom det ikke står direkte i kontrakten. Det kan dog være en god idé at sikre dig så gode vilkår som muligt i kontrakten, og således at der er klarhed over, hvad der præcis gælder. Det gælder ikke mindst betaling for kørsel i egen bil, hvor det bør fremgå, at arbejdsgiver betaler efter den til enhver tid gældende maksimale skattefrie sats for kørsel for arbejdsgiver i egen bil. De aktuelle satser fremgår af SKAT s hjemmeside. 16

17 Et særligt vilkår, som bør indgå i kontrakten eller eventuel personalehåndbog eller lignende er, at transporttid betragtes som arbejdstid Opsigelse: Opsigelsesvilkårene skal fremgå af kontrakten (eventuelt i form af en henvisning til gældende regler), og Funktionærloven fastsætter nogle regler om opsigelsesvarsel, som ikke kan forringes til skade for dig heller ikke selvom det måtte fremgå af kontrakten. Man vil altså i sådanne tilfælde tilsidesætte det, som står i kontrakten, og i stedet vil det, som står i Funktionærloven, gælde. Der er dog mulighed for at aftale forlængede varsler. Arbejdsgivers opsigelsesvarsel kan altid være længere end Funktionærloven angiver. Skal dit varsel forlænges, skal arbejdsgivers varsel forlænges tilsvarende. Der er også mulighed for at aftale, at i tilfælde af afskedigelse skal arbejdsgiver betale en godtgørelse (ud over hvad der måtte følge af Funktionærloven). Selvom sådanne bestemmelser som regel kun ses for chefer, kan der for alle være grund til at inddrage spørgsmålet i kontraktforhandlingen med det formål at opnå en større tryghed. Vær i øvrigt opmærksom på at Funktionærloven siger, at man med mindre andet står i kontrakten eller eventuel overenskomst ikke kan blive ikendt en godtgørelse før man har været ansat i et helt år, selvom en afskedigelse ikke er rimeligt begrundet. Det er naturligvis også et punkt, der kan forhandles om. Se liste over frynsegoder i LØNmagasinet eller på hjemmesiden Medarbejdergoder/ fryns : Medarbejdergoder eller fryns er i praksis et vidt begreb, og det udvikler sig hele tiden. Noget som på ét tidspunkt betragtes som fryns kan på et andet tidspunkt være betragtet som normalt. Alt andet lige bør medarbejdergoder/ fryns være det sidste i rækken, når du vurderer kontraktens forskellige vilkår. Der kan dog være goder, som du lægger særlig vægt på og som gør, at de rykker op på listen. Vær i den forbindelse opmærksom på, at der kan være skatteforhold, såsom beskatning af fri telefon, som skal inddrages, og at der både kan være tale om, at godet er gratis, og at du trækkes i løn for det (en såkaldt bruttolønsordning nogle gange også kaldet en fleksibel lønpakke ). Der kan blandt andet være tale om følgende goder: Mobiltelefon og eventuelt fastnettelefon Internetforbindelse, PC, tablet Avis og tidsskrifter Kontingenter til fagforening og faglige foreninger Firmabil 17

18 Hertil kommer en række frynsegoder, som sjældent står i kontrakten, men er en del af virksomhedens personalepolitik og pleje. De gælder typisk alle medarbejdere og kan have betydning for din vurdering af den samlede pakke. Der er for eksempel følgende: Frokostordning, gratis frugt, sodavand, kaffe med videre. Sommerhuse og ferieboliger Massage- og fitnessordninger Varelevering Sundhedsordning Selvom de sidstnævnte ordninger ikke er ordninger, som er knyttet direkte til din ansættelse, kan de i kontraktforhandlingen hvis de ikke findes på virksomheden bruges som argument for, at der må indbygges andre goder eller vilkår i din kontrakt. 6. Det du bør undgå: Der er nogle vilkår, som vi ofte ser i kontrakter, men som du i videst muligt omfang bør søge at undgå. Ud over at være opmærksom på disse kan arbejdsgiverens insisteren på sådanne vilkår bruges til omvendt at argumentere for bedre vilkår på andre områder. Nogle af disse vilkår er følgende: 6.1. Klausuler: Der er især to slags klausuler, du skal være opmærksom på: Kunde- og konkurrenceklausuler. Fælles for dem er, at de begrænser dine muligheder for anden/ny beskæftigelse efter den, du nu er på vej ind i. I lovgivningen er der bestemmelser om, hvor længe klausulerne kan gælde, hvem de kan gælde for, og hvilken honorering du som minimum skal have for efter du er fratrådt at være omfattet af klausulerne. Lovgivningen stiller derimod ikke krav om en vis honorering mens, du er ansat, men det bør alligevel være et argument for en højere løn. Hvis ikke du kan undgå at blive omfattet af en eller flere af disse klausuler, bør deres omfang begrænses mest muligt. Du kan læse mere om klausulerne på KS hjemmeside, og du bør altid kontakte KS, inden du skriver under på en kontrakt med en eller flere klausuler dages reglen : 120-dages reglen er en bestemmelse i Funktionærloven, som kun gælder, hvis den fremgår eksplicit af din kontrakt. Reglen betyder, at du kan afskediges med forkortet varsel (en måned til en måneds udgang), hvis du inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har været syg i 120 dage, og Det du bør undgå 18

19 opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens du stadig er syg. 120-dages reglen er altså en fravigelse fra og forringelse af de opsigelsesvarsler, du ellers er omfattet af og er garanteret i Funktionærloven. Reglen betyder, at du i en i forvejen svær periode eventuelt mens du langsomt er ved at vende tilbage til arbejdet i form af en deltidssygemelding risikerer at blive ramt af en opsigelse med kort varsel. Reglen er desværre ofte anvendt, selvom den på flere overenskomstområder (blandt andet i den offentlige sektor) er afskaffet. Bestemmelsen kan være svær at tage op i forbindelse med en kontraktforhandling, men omvendt er det for sent at tage den op, hvis du bliver langtidssyg. I kontraktforhandlinger kan du henvise til, at det er en undtagelsesbestemmelse fra de almindelige regler og dermed også en forringelse af, hvad du ellers som udgangspunktet ville være omfattet af Prøvetid: Arbejdsgiver kan fastsætte en prøvetidsperiode, som ikke kan være længere end 3 måneder. Inden for denne periode kan afskedigelse fra arbejdsgivers side ske med maksimalt 14 dages varsel til en hvilken som helst dato og er således en fravigelse og forringelse af de vilkår, som du ellers som udgangspunkt er omfattet af jævnfør Funktionærloven. Du kan kun være omfattet af prøvetid, hvis det fremgår eksplicit af din kontrakt. Prøvetidsbestemmelser er meget bredt anvendt. Du skal dog være opmærksom på, at prøvetiden samtidig involverer en maksimal ansættelsesmæssig usikkerhed, idet opsigelsesvarslet fra arbejdsgivers side er meget kort Begrænsninger i bibeskæftigelse og hverv: Som ansat skal du naturligvis bruge din fulde arbejdskraft på varetagelsen af jobbet, være loyal overfor arbejdsgiver og ikke udføre konkurrerende virksomhed. Det gælder uanset, om det står i din kontrakt eller ej. Nogle arbejdsgivere finder det imidlertid nødvendigt at indskrive yderligere begrænsninger. Det gælder anden beskæftigelse og/eller hverv (det vil sige andre aktiviteter i din fritid). Det juridiske udgangspunkt er, at du er berettiget til uden samtykke fra din arbejdsgiver at påtage dig hverv og bibeskæftigelse, når varetagelsen af disse ikke er til ulempe for arbejdsgiver. Der er dog ikke nogle faste retningslinjer, og generelt må det siges, at retten til/muligheden for at påtage sig hverv i fritiden er større end bibeskæftigelse. Kræver din arbejdsgiver, at der indsættes bestemmelser, som begrænser dine muligheder for at påtage dig bibeskæftigelse og/eller hverv, bør du prøve at undgå helt generelle og ukonkrete bestemmelser og i stedet spørge ind til arbejdsgivers eksplicitte behov. Måske dækker behovet bare over, at arbejdsgiver ikke vil have, at du udfører konkurrerende virksomhed eller påtager dig hverv, som kræver, at du udfører dem i arbejdstiden. Er dette tilfældet, er der ingen grund til at have en bestemmelse i kontrakten, for det vil, som nævnt, gælde under alle omstændigheder. Og dækker behovet over en mere konkret bekymring, kan bestemmelsen i givet 19

20 fald konkretiseres til kun at gælde den bestemte bibeskæftigelse Tidsbegrænsninger: Tidsbegrænsede ansættelser det vil sige, at du er ansat i en på forhånd angivet periode er en fravigelse af det almindelige udgangspunkt om, at ansættelse sker varigt, og at ophør kræver en opsigelse og et varsel, uanset om det er fra arbejdsgivers eller din side. Tidbegrænsningerne kan være helt logiske (for eksempel ansættelse i et barselsvikariat), men der er nok en tendens til, at tidsbegrænsede ansættelser anvendes mere og mere. Det er helt lovligt. Til gengæld siger lovgivningen, at flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelser hos samme arbejdsgiver kun er lovlige, hvis der foreligger en såkaldt objektiv grund til dette (for eksempel at den, man er barselsvikar for, forlænger sin orlov). Uanset om der er tale om en førstegangs tidsbegrænset ansættelse eller ej, bør du være opmærksom på, hvad baggrunden for tidsbegrænsningen er og spørge ind til denne. Er baggrunden bare, at arbejdsgiver er nervøs for, om der for eksempel vil være tilstrækkelige ordrer til fortsat ansættelse, bør der stadig være tale om en fastansættelse, hvor arbejdsgiver, i givet fald, må foretage afskedigelse i henhold til de almindelige regler herom. Forbundet Kommunikation og Sprog Hauser Plads 20, København K. Telefon Mail:

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område?

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område? Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte Oktober 2011 Hvad gælder på det private område? Indhold Forord Generelt om det private 3 arbejdsmarked Overenskomst Individuel kontrakt Lønvilkår 4

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt Mellem Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by CVR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet virksomheden) og Navn Adresse Postnummer og by CPR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet medarbejderen) indgås

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer

Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer Generelle bemærkninger Medarbejder og arbejdsgiver vil normalt have en fælles interesse i at have afklaret, hvilke vilkår der er gældende

Læs mere

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Ansættelseskontrakter 2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt? 3 Hvem er omfattet

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Privatansattes standardkontrakt

Privatansattes standardkontrakt Privatansattes standardkontrakt Mellem undertegnede (virksomhedens navn, adresse og CVR-nummer) Herefter kaldet virksomheden Og medundertegnede Kommentarer Arbejdsgiverens navn, adresse og CVR-nummer skal

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af slagtersvende eller delikatesseassistenter, som ikke er funktionærer.

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1.

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. Vejledning BKD Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. marts 2012 Vejledningen kan alene benyttes til virksomheder,

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt

Vejledning til ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt Når du tilbydes ansættelse hos en privat arbejdsgiver vil det som oftest være hos en arbejdsgiver, hvor Etf ikke har en overenskomst og derfor ansættes du på en individuel

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen Cirkulære: Cirkulære nr. 012 Udgivet første gang 01-08-2014 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 7.1 Indhold Personkreds

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør (Detanbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter Mellem undertegnede Virksomhedsnavn Adresse Reg.nr. SE-nr. (kaldet

Læs mere

27 tip til din. lønforhandling. - vejen til en højere løn

27 tip til din. lønforhandling. - vejen til en højere løn 27 tip til din lønforhandling - vejen til en højere løn Indhold Forord... 4 Hvornår lønforhandles der og hvordan?... 4 Hvad siger loven?... 5 Før forhandlingen... 7 1 Lønforhandling også uden for mødelokalet...

Læs mere

Vejledning om ANSÆTTELSE

Vejledning om ANSÆTTELSE Tidsbegrænset ansættelse i ydernummerpraksis med henblik på autorisation Vejledning om ANSÆTTELSE Denne vejledning sigter på en aftale, hvor psykologen midlertidigt ansættes af ydernummerpsykologen. Der

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer: Direktørkontrakt 1 Parterne Imellem direktør (herefter kaldet direktøren) Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Og selskabet (herefter kaldet selskabet) Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren)

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren) STANDARDKONTRAKT 1 ANSÆTTELSESKONTRAKT (lønnet træner/instruktør) Ved underskrivelsen af denne kontrakt ansætter bestyrelsen i (herefter benævnt klubben) Adresse: Navn: Adresse: (herefter benævnt træneren)

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Hermed ansætter (herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren)

Hermed ansætter (herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren) STANDARDKONTRAKT 1 ANSÆTTELSESKONTRAKT (lønnet træner) Hermed ansætter (herefter benævnt klubben) Adresse: Navn: (herefter benævnt træneren) Adresse: CPR-nr.: Ansættelsen sker på følgende vilkår: 1 Ansættelsesperiode

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER VERENSKOMST 2015 MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER 2015 2018 Indgået mellem DI Overenskomst ll (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Foreningen af mejeri ledere og funktionærer

Læs mere

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls Kommentarer til landsdækkende overenskomster mellem BL og HK-Privat/Faglig Puls December 2008 side 2 Indholdsfortegnelse Seniorfridage...3 Valgfri ordning...4 Pension...5 Lokale aftaler...6 Beboerrådgivere/Boligsociale

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr. Sammenligning på hotel- og restaurationsområdet mellem de to overenskomster pr. 1 marts 2012: KAF-KRIFA og Horesta-3F (juni 2012) De 46 punkter er gennemgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF) og

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Overenskomst. Studerende ansat i KL

Overenskomst. Studerende ansat i KL Overenskomst Studerende ansat i KL Mellem KL og DJØF pr. 1. april 2013 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde...

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Hvad bør bestyrelsen overveje ved udarbejdelse af direktørkontrakt?

Hvad bør bestyrelsen overveje ved udarbejdelse af direktørkontrakt? Direktørkontrakten Hvad bør bestyrelsen overveje ved udarbejdelse af direktørkontrakt? Overskrift Her November 2013 Direktørkontrakten er det centrale aftaleinstrument, der regulerer direktørens rettigheder

Læs mere

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75 Side 2 af 5 2. ANSÆTTELSESFORHOLDETS BEGYNDELSESTIDSPUNKT OG VARIGHED 2.1. Ansættelsen sker til tiltrædelse den 2.2. Såfremt ansættelsesforholdet er midlertidigt, angives en slutdato: ARBEJDSSTED 3. 3.1.

Læs mere

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige Fars barselsorlov For privatansatte og ledige Indhold Indledning... 3 Oversigt over orloven... 4 Orlovens længde... 5 Fædreorlov... 5 Forældreorlov... 5 Forlængelse af orloven... 6 Retsbaseret forlængelse

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Opsigelse 2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Selve opsigelsen 3 3. Opsigelsesvarsler 4 4. Forhold i opsigelsesperioden 5 5. Fratrædelsesgodtgørelser

Læs mere

2,9 % lønstigning for privatansatte KS ere

2,9 % lønstigning for privatansatte KS ere LØN Forbundet Kommunikation og Sprog 2,9 % lønstigning for privatansatte KS ere 1,9 % lønstigning for offentligt ansatte KS ere 2014 / 15 Pæne lønstigninger og reallønsfremgang, men begyndelseslønninger

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

BEK nr 353 af 15/05/2003. Stk. 2. Ledere kan ansættes enten for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning.

BEK nr 353 af 15/05/2003. Stk. 2. Ledere kan ansættes enten for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning. Side: 5.0 Dato: 1.1.2013 Bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning (folkeoplysningsloven) BEK

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte 1 Ansættelsesbrev Stk. 1. Den ansatte skal, før arbejdet påbegyndes, have modtaget et ansættelsesbrev, der

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Tjekliste. - til lønadministration

Tjekliste. - til lønadministration Tjekliste - til lønadministration Januar 2015 Indholdsfortegnelse Forord Indhold Når man arbejder med løn- og personaleadministration, er der mange ting at være opmærksom på. Det kan være svært, at bevare

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende 2014 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2014 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Overenskomst 2005-2008

Overenskomst 2005-2008 Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Dansk Sygeplejeråd 2005-2008 1. Ansættelse Nærværende overenskomst omfatter journalistiske medarbejdere, der ansættes i Dansk Sygeplejeråd (DSR) til udførelse

Læs mere

Glarmesteruddannelsen

Glarmesteruddannelsen Glarmesteruddannelsen 1. Den daglige / ugentlige arbejdstid Stk. 1. Normal arbejdstid Den daglige arbejdstid er den samme, som er gældende for øvrige medarbejdere i samme virksomhed. Stk. 2. 1. maj 1.

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse. Vejledning Til ansættelser i henhold til Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende transport og dagrenovation indgået mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F I ovennævnte

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

DEN FØRSTE MEDARBEJDER

DEN FØRSTE MEDARBEJDER DEN FØRSTE MEDARBEJDER INDHOLD DEN FØRSTE MEDARBEJDER... 3 HVORNÅR ER JEG ARBEJDSGIVER?... 3 REGISTRERING SOM ARBEJDSGIVER... 3 REKRUTTERING... 3 ANSÆTTELSESSAMTALEN... 3 KONTRAKTEN... 4 Hvad skal kontrakten

Læs mere

Personalehåndbog Per Pedersen A/S

Personalehåndbog Per Pedersen A/S Personalehåndbog Per Pedersen A/S Indledning Denne personalehåndbog er tænkt som en hjælp for alle medarbejdere. Personalehåndbogen kan bruges som et opslagsværk, hvor man kan søge oplysninger om virksomheden,

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

ANSÆTTELSES KONTRAKTER

ANSÆTTELSES KONTRAKTER 01010000 01010010 01001111 01010011 01000001 ANSÆTTELSES KONTRAKTER Forbundet af It-professionelle Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk

Læs mere

Ophævelse af et ansættelsesforhold

Ophævelse af et ansættelsesforhold Gode råd om Ophævelse af et ansættelsesforhold - bortvisning Kend reglerne, før du bortviser en medarbejder Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Danmarks Fotohandler Forening Ophævelse af

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

GODE RÅD OM... bonus SIDE 1

GODE RÅD OM... bonus SIDE 1 GODE RÅD OM... bonus SIDE 1 Indhold Medarbejderinddragelse 3 Hvem skal være omfattet af ordningen? 3 Kriterier for tildeling 4 Individuel eller kollektiv bonus 4 Ansættelseskontrakt 4 Ændringer af bonusaftalen

Læs mere

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie Cirkulære: Cirkulære nr. 005 Udgivet første gang 04-02-2003 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Bilag A og B Indsættes: I Servicemappen under pkt. 8.2 Indhold

Læs mere

DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE. for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor

DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE. for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor (Opdateret april 2015) DKF s standardansættelsesaftale for turnuskandidater

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Indledende bemærkninger Efter drøftelse med KTO udsender de kommunale og amtslige arbejdsgiverparter hermed nedenstående administrationsgrundlag til rammeaftalen

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

EMPLOYEE CONTRACTS ANDREAS LÚÐVÍKSSON 7th semester, autumn 2004

EMPLOYEE CONTRACTS ANDREAS LÚÐVÍKSSON 7th semester, autumn 2004 EMPLOYEE CONTRACTS ANDREAS LÚÐVÍKSSON 7th semester, autumn 2004 Ansættelseskontrakt for tekniske funktionærer Danske Entreprenører/Byggeriets Arbejdsgivere/Dansk VVS og Teknisk Landsforbund Mellem arbejdstager:

Læs mere

Aflønning af elever i erhvervsuddannelsen til mejerist

Aflønning af elever i erhvervsuddannelsen til mejerist AFSNIT: 5.0 1. Aflønning af elever i erhvervsuddannelsen til mejerist I hele aftaleperioden, såvel under skole- som praktikophold, yder praktikvirksomheden eleven løn. Reglerne herom er fastlagt i lønaftaler

Læs mere

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013 Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013 Implementering af samtidighedsferie på KU Efter ønske fra blandt andre KU blev der ved den seneste ændring af ferieloven indført mulighed for, at

Læs mere

DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE. for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor

DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE. for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor (Opdateret april 2010) DKFs standardansættelsesaftale for turnuskandidater

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 25. juni 2008 Regulativ vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for Ansatte ved isoleret beliggende i Grønland (Buksefjorden, Sisimiut og Qorlortorsuaq) under

Læs mere

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Medarbejder i højskolen Ansættelsesbrev for månedslønnede FFD s standardudgave af juni 2010. Kan tilpasses lokale forhold og aftaler. Se bilag!

Medarbejder i højskolen Ansættelsesbrev for månedslønnede FFD s standardudgave af juni 2010. Kan tilpasses lokale forhold og aftaler. Se bilag! Medarbejder i højskolen Ansættelsesbrev for månedslønnede FFD s standardudgave af juni 2010. Kan tilpasses lokale forhold og aftaler. Se bilag! 1. Undertegnede højskole (som er arbejdsstedet) Højskolens

Læs mere