UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGENS LEVEKÅR OVER ET KVART ÅRHUNDREDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGENS LEVEKÅR OVER ET KVART ÅRHUNDREDE"

Transkript

1 UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGENS LEVEKÅR OVER ET KVART ÅRHUNDREDE REDIGERET AF BJARNE HJORTH ANDERSEN, SOCIOLOGISK INSTITUT 03:14

2 UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGENS LEVEKÅR OVER ET KVART ÅRHUNDREDE REDIGERET AF BJARNE HJORTH ANDERSEN, SOCIOLOGISK INSTITUT KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:14

3 FORORD Med undersøgelsen af Befolkningens levekår år 2000 er der nu gennemført tre omfattende undersøgelser af den voksne befolknings leveforhold. Den første undersøgelse blev under navnet Velfærdsundersøgelsen gennemført af Socialforskningsinstituttet i 1976, hvor godt personer i alderen år blev interviewet. Den anden undersøgelse, benævnt Undersøgelsen af levekårsændringerne fra 1976 til 1986, bestod af en geninterviewing af de nu årige personer fra stikprøven i den første undersøgelse. Begge undersøgelser gennemførtes af Erik Jørgen Hansen. I 2000 blev de nu årige personer fra 1976-stikprøven, som stadig var i live, forsøgt interviewet endnu en gang, sammen med en ny stikprøve af årige. Det er således muligt at følge udviklingen for de samme personer over 24 år, samtidig med at man kan sammenligne forholdene for forskellige personer, der på forskellige tidspunkter var i samme position undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Socialforskningsinstituttet og Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Undersøgelsen indgår i forskningsprogrammet for Forskerskolen for Integration, produktion og velfærd. Under det meste af undersøgelsesforløbet har forskningsgruppen bestået af seniorforskerne Dines Andersen og Merete Platz fra Socialforskningsinstituttet, professor Erik Jørgen Hansen, Danmarks Pædagogiske Universitet og lektorerne Jørgen Elm Larsen, Anders Holm og Bjarne Hjorth Andersen, alle Sociologisk Institut. Sidstnævnte har samtidig fungeret som undersøgelsens forskningsleder. 2 FORORD

4 Det omfattende edb-arbejde i forbindelse med de statistiske analyser er udført af stud.scient.soc. erne Nanna Gabrielsen, Malene Marie Buch Andersen og Lea Drews samt stud.scient.pol. Pia Bruun Hovgaard. Til undersøgelsen har været knyttet en følgegruppe. Manuskriptet er desuden kommenteret af Finn Kenneth Hansen, CASA. Både følgegruppe og referee takkes for konstruktive bemærkninger og forslag. Undersøgelsen er finansieret af Sygekassernes Helsefond, Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet. København, maj 2003 Jørgen Søndergaard Socialforskningsionstituttet Bjarne Hjorth Andersen Sociologisk Institut FORORD 3

5 INDHOLD FORORD 2 1 SAMMENFATNING 14 AF BJARNE HJORTH ANDERSEN Rapportens disponering 14 Undersøgelsens resultater 15 Opsummering 27 2 LEVEVILKÅR OG LEVEKÅR AF BJARNE HJORTH ANDERSEN Indledning 30 Udvalgte træk ved samfundsudviklingen 34 Husmænd og husmødre 36 Teknologi og arbejde 39 Befolkningen 39 Medier, kommunikation og transport 40 Sproget og nye ord i sproget 41 4 INDHOLD

6 3 BORTFALDETS OMFANG, 46 SKÆVHED OG BETYDNING A. POPULATION, STIKPRØVE OG 46 BORTFALD AF BJARNE HJORTH ANDERSEN Bortfaldets størrelse 47 Bortfaldets skævhed 49 De geninterviewede fra Hvad kan der gøres ved bortfaldsproblemet? 55 B. KONSEKVENSER AF BORTFALDET 56 AF ANDERS HOLM Bortfald mellem 1976 og Betydningen af bortfald mellem 1976 og Bortfald mellem 1986 og Betydningen af bortfald mellem 1986 og Sammenfatning 70 Bilag 71 4 SOCIAL STRUKTUR, FAMILIE, 76 BESKÆFTIGELSE AF BJARNE HJORTH ANDERSEN Indledning 76 Socialgruppeplacering 77 Ikke alle tilhører en socialgruppe 80 Samliv og familietyper 82 Beskæftigelse 84 INDHOLD 5

7 5 TRANGE OPVÆKSTKÅR 94 AF DINES ANDERSEN Indledning 94 En økonomisk svær barndom 95 Mangel på mad 97 Alvorlige modsætninger 98 6 BEFOLKNINGENS 102 UDDANNELSESFORHOLD AF DINES ANDERSEN Indledning 102 Skoleuddannelsen i Manglende oplysning om skoleuddannelse 104 hos 5 pct. Niveauet for skoleuddannelse stærkt stigende 105 Yngre kvinders skolegang længere end 107 yngre mænds Samlet uddannelsesniveau i Samlet mål før højeste erhvervsuddannelse 108 Kvinders dominans i restgruppen på retur 110 Social arv har fortsat betydning HVORDAN ER VORE 116 BOLIGFORHOLD? AF MERETE PLATZ Indledning 116 Hver voksen sin bolig 117 Hver voksen sin gode bolig 118 Sådan har det ikke altid været 124 Livsløb og bolig INDHOLD

8 8 DET SOCIALE LIV 132 AF MERETE PLATZ Indledning 132 Hvor mange har børn, anden familie og venner 133 og hvor ofte ses man? Nogle at tale med om personlige problemer 139 Ensomhed 141 Nære venner og ensomhed i et 24-årigt perspektiv NOGLE HELBREDSASPEKTER 148 AF MERETE PLATZ Indledning 148 Mange har det ikke helt godt få har det skidt 149 Det svage køn? 152 Tidens tand 153 Sig mig hvem du er og hvor du bor 155 Bliver vi sundere og raskere? 157 Mere om alderens betydning 162 INDHOLD 7

9 10 FAGLIG ORGANISERING, 168 ARBEJDSLØSHED OG ARBEJDSMILJØ AF JØRGEN ELM LARSEN Indledning 168 Fagforeningsmedlemskab og arbejdsløshedsforsikring 169 Arbejdsløshedsrisiko, beskæftigelseschance og 171 angsten for arbejdsløshed Arbejdsmiljøforholdene 175 Arbejdstider og arbejdsformer 175 Indflydelse på arbejdstidens placering og 180 tilrettelæggelsen af det daglige arbejde Indflydelse på arbejdstids- og produktions- 181 forholdene i øvrigt Fysisk krævende arbejde 181 Psykisk anstrengende arbejde 182 Ensformigt arbejde 183 Udnyttelse af evner i arbejdet 183 Arbejdsskader og ulykker, tunge byrder, støj, 184 træk og støv Et samlet mål for arbejdsmiljøet 187 Arbejdsmiljøet og helbredstilstanden 189 En ekstrem case 190 Hvordan udviklede arbejdsmiljøforholdene sig 191 for det enkelte individ fra 1976 til 2000? Hvilke elementer har bidraget til en 196 forbedring og hvilke til en forværring? De, der både i 1976, 1986 og 2000 havde dårlige 196 arbejdsmiljøforhold De, der hverken i 1976, 1986 eller 2000 havde 197 dårlige arbejdsmiljøforhold Afgang fra arbejdsstyrken til førtidspension 197 og efterløn Konklusion INDHOLD

10 11 DANSKERNES FAGLIGE OG 202 POLITISKE DELTAGELSE AF JØRGEN ELM LARSEN Indledning 202 Hvad er politik og deltagelse? 202 Forskellige deltagelsesformer 205 Institutionel deltagelse 206 Valgdeltagelse 206 Medlemskab af offentlige råd, nævn 207 og bestyrelser Medlemskab af faglige, politiske, religiøse 209 eller andre organisationer Foreningerne og demokratiet 214 Faglig organisering 215 Fagforeningernes rolle i dagens Danmark 217 Hvor mange meldte sig hhv. ind og ud af en 220 fagforening fra 1976 til 2000? Fagforeningernes fremtidige rolle 221 Situationsbestemte former for faglig og 223 politisk deltagelse At kunne komme til orde 226 Er danskerne meget eller lidt fagligt og 227 politisk aktive? Konklusion 230 Bilag MILJØFORHOLD 240 AF JØRGEN ELM LARSEN Indledning 240 Vurderinger af miljørisici 242 Udsathed for forurening 244 Hensyntagen til miljøet 245 Det grønne segment og miljøadfærd 247 Konklusion 247 INDHOLD 9

11 13 VOLD OG NERVØSITET FOR VOLD 250 AF BJARNE HJORTH ANDERSEN Vold og trusler om vold 250 Nervøsitet for vold 252 De ikke-nervøse 255 Spiller erfaringer med vold ind på nervøsiteten 256 for vold? 14 MEGET SVÆRT BELASTENDE 260 LEVEKÅR AF BJARNE HJORTH ANDERSEN OG JØRGEN ELM LARSEN Indledning 260 Dårlige kår kommer og går for nogen 266 Meget svært belastende levekår , og Levekår og dødelighed 270 Konklusion 274 Bilag INDHOLD

12 15 DANSKERNE I DEN GLOBALE 278 VERDEN AF DINES ANDERSEN Om globaliseringen 278 Kontakter i udlandet 280 Omfang og art af kontakter i udlandet 281 Sproget der anvendes i kontakten til udlandet 283 Fremmedsprogsfærdigheder 286 At kunne føre en samtale 286 At kunne læse og anvende oplysninger 290 på fremmedsprog Længerevarende ophold i udlandet 293 Hver fjerde har været på ophold i udlandet 293 I hvilken livsfase tager man ophold i udlandet? 297 Og hvad er begrundelsen herfor? Konklusion 303 Bilag BEFOLKNINGENS EGNE 310 VURDERINGER AF BJARNE HJORTH ANDERSEN Indledning 310 Den personlige levestandard 312 Udviklingen i leveforholdene i Danmark 314 Sammenhæng mellem vurdering af egen situation 317 og vurdering af samfundsudviklingen Ved ikke -svar 319 Holdning til velfærdspolitiske ydelser 320 INDHOLD 11

13 17 SOCIAL MOBILITET 326 AF ERIK JØRGEN HANSEN Introduktion 326 Begreber og metode 328 Generationsmobilitet og karrieremobilitet 328 Oprindelse og destination 329 Krydstabulering 330 Strukturændringernes betydning 330 Strukturel mobilitet og cirkulationsmobilitet 331 Tidligere Undersøgelser 332 Levekårsundersøgelsen Levekårsundersøgelsen Generationsmobilitet år Afgrænsninger og klassifikationer 336 Klassifikation af oprindelsesklasserne 337 Klassifikation af destinationsklasserne 338 Bortfaldet 339 Andelen med lang uddannelse 340 Udstrømning 340 Indstrømning 345 Konkluderende betragtninger 348 Karrieremobilitet 350 Tidligere undersøgelser 350 Karrieremobilitet i år 2000 undersøgelsen 351 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS 354 SKRIFTER SIDEN INDHOLD

14 13

15 KAPITEL 1 SAMMENFATNING AF BJARNE HJORTH ANDERSEN Denne rapport belyser danskernes levekår fra 1976 til 1986 og fra 1986 til 2000 år. Levekårene i 1976 og udviklingen fra 1976 til 1986 er tidligere beskrevet i en række rapporter og artikler. Den foreliggende rapport er derfor baseret dels på de tidligere rapporter, dels nye kørsler på data fra de to første undersøgelser og endelig og ikke mindst på nye data fra Rapporten er den første af to rapporter. I denne rapport beskrives leveforholdene inden for en række områder af betydning for befolkningens daglige tilværelse, dels ved at belyse en række konkrete levekår, dels ved mere sammenfattende beskrivelser, hvor en række forhold inden for hvert levekårsområde kombineres. Den anden rapport belyser på grundlag af de samlede levekårsforhold problemer som omfanget af fattigdom og social eksklusion. Rapportens disponering Det kan være vanskeligt at sammenfatte resultaterne af undersøgelser, der belyser så mange sider af befolkningens leveforhold, som det er tilfældet med de tre levekårsundersøgelser. Derfor følger sammenfatningen rapportens disponering og sammenfatter altså resultaterne ved at fremhæve de vigtigste resultater fra hvert enkelt kapitel. 14 SAMMENFATNING

16 Rapportens kapitler er disponeret således, at kapitel 2 kort beskriver levekårsundersøgelsernes baggrund, redegør for de centrale begreber levevilkår og levekår og skitserer nogle væsentlige træk i samfundsudviklingen siden Kapitel 3 redegør for, hvorledes undersøgelsens population er afgrænset, stikprøven udtrukket og de problemer, der er forbundet med, at det i 2000 kun lykkedes at gennemføre interview med 66 pct. af de udtrukne personer. Kapitlerne 4-13 gennemgår udviklingen inden for en række levekårsområder, og i kapitel 14 foretages en sammenfattende beskrivelse af danskernes levekår, herunder en belysning af sammenhængen mellem meget svært belastende levekår og dødelighed. Kapitel 15 præsenterer et af de nye temaer, som blev inddraget i levekårsundersøgelsen i 2000, nemlig levekårsmæssige aspekter af den såkaldte globalisering, og i kapitel 16 belyses befolkningens egen vurdering af udviklingen i leveforholdene i Danmark, udviklingen i deres egen levestandard og holdningen til størrrelsen af en række overførselsindkomster. Rapportens afsluttende kapitel 17 belyser den sociale mobilitet i Danmark fra 1976 til Undersøgelsens resultater Udviklingen i levekårene er belyst ved sammenligninger af respondenternes situation på forskellige tidspunkter. I 1976 blev en stikprøve af den årige befolkning interviewet, i 1986 blev samme nu årige stikprøve interviewet og i 2000 blev de nu årige samt en ny stikprøve af årige interviewet. Ved tværsnitsopgørelser baseret på oplysninger fra både 1976, 1986 og 2000 er det således muligt at belyse forholdene for respondenter i alderen år; ved tværsnitsopgørelser baseret på oplysninger fra 1976 og 2000 er det muligt at belyse forholdene for respondenter i alderen år og ved tværsnitsopgørelser baseret på oplysninger i 1986 og 2000 er det muligt at belyse forholdene for respondenter i alderen år. Endelig er der i nogle kapitler foretaget længdesnitsanalyser, hvor man kan følge de samme respondenter fra 1976 (den gang år) over 1986 (nu år) til 2000 (nu år). SAMMENFATNING 11

17 Ændringer i den sociale struktur I lighed med de tidligere levekårsundersøgelser er placeringen i socialgrupper også i denne undersøgelse anvendt ved beskrivelsen af den sociale struktur. De væsentligste udviklingstræk siden 1976 er væksten i de øverste socialgrupper I og II (topfunktionærer og højere funktionærer, store og større selvstændigt erhvervsdrivende) og reduktionen i socialgruppe III (mindre selvstændige i landbrug og byerhverv samt mellemfunktionærer) og socialgruppe V (ikke-faglærte arbejdere). Bag disse bevægelser ligger især forskydningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og ansatte. Væksten i socialgrupperne I og II skyldes udelukkende væksten i funktionærgrupperne, mens andelen af store og større selvstændige er konstant i hele perioden. Reduktionen af socialgruppe III skyldes udelukkende, at kategorien mindre selvstændige er i tilbagegang, mens andelen af mellemfuntionærer i hele perioden er ret konstant. Reduktionen af socialgruppe V skyldes primært den mindre andel privatansatte ikke-faglærte arbejdere. Stabilitet i familietyperne Trods ændringer i samlivsformer, skilsmissefrekvens og familiestørrelse er der siden 1976 ikke sket de store ændringer i det størrelsesmæssige forhold mellem de forskellige familietyper. I den årige befolkning er andelen af parfamilier med børn i pct. mod 48 pct. i 1976, hvilket har medført en beskeden vækst i de øvrige familietyper, der opereres med i denne undersøgelse, dvs. par uden børn, enlige uden børn samt enlige med børn. Inden for parfamilierne kan der konstateres en stigende tendens til at fravælge det formelle ægteskab. Hvor 4 pct. af parrene i parfamilierne i 1976 ikke var gift, var den tilsvarende andel i pct. og i pct. Men langt de fleste vælger altså stadig det formelle ægteskab som juridisk ramme for parforholdet. Stabiliteten i samlivsformerne kan også udtrykkes ved den andel af respondenter, som på alle tre undersøgelsestidspunkter har levet i et parhold. For generationerne født og gælder det 7 ud af 10. På grund af tidsintervallerne mellem undersøgelserne kan vi dog ikke være sikre på, at det for alle drejer sig om det samme parforhold. Beskæftigelsesforholdene Den store ændring i den årige befolknings beskæftigelsesgrad skete fra 1976 til 1986, hvor mændenes beskæftigelsesgrad faldt fra 87 pct. til 80 pct., og kvinders beskæftigelsesgrad steg fra 55 pct. til 16 SAMMENFATNING

18 65 pct. Bag disse bevægelser ligger to centrale hændelser: indførelsen af efterløn og den tilnærmelsesvise ophævelse af kategorien hjemmearbejdende. Følger man den generation, der i hele undersøgelsesforløbet har været i den erhvervsaktive alder, nemlig generationen født , er der stadig markante kønsforskelle, idet 85 pct. af mændene var beskæftiget på alle tre undersøgelsestidspunkter mod 50 pct. af kvinderne. Lige så markante er de sociale forskelle. Kun 52 pct. af de respondenter, som tilhørte arbejderklassen, var beskæftiget på alle tre tidspunkter mod 81 pct. af de respondenter, som tilhørte de øvre sociale lag eller småborgerskabet. Denne forskel skyldes især, at arbejdsløshedsrisikoen for de to sociale kategorier er forskellig. Opvækstvilkårene I 1986 og 2000 er opvækstvilkårene belyst ved spørgsmål om, hvorvidt respondenterne voksede op i en familie, hvor man havde det økonomisk svært, og om der var problemer med at skaffe tilstrækkelig mad. Svarene på de to spørgsmål kan opfattes som hhv. et relativ og et mere absolut mål på fattigdom under opvæksten. Ikke overraskende viser begge mål en aldersbetinget forskel, idet det især er de ældste respondenter (de, der i 2000 var 60 år eller ældre), der erindrer, at have kendt til disse problemer under opvæksten. Det er dog ikke kun alderen, der har betydning. 51 pct. af de respondenter, der er opvokset i hjem, hvor faderen var ikke-faglært arbejder, erindrer at familien havde det økonomisk svært mod 9-11 pct. af de respondenter, hvis far var selvstændig i liberalt erhverv eller topfunktionær. Når der spørges til alvorlige modsætninger i barndomshjemmet under opvæksten, er den aldersbetingede sammenhæng omvendt, idet det her især er de yngre respondenter (de, der i 2000 var i alderen år), der erindrer at have oplevet dette problem. En meget markant forskel i forekomsten af alvorlige problemer i barndomshjemmet kan noteres mellem de respondenter, der er opvokset i et hjem, hvor forældrene hhv. holdt sammen (6 pct.) eller blev skilt (25 pct). Uddannelsesforhold Det generelt stigende uddannelsesniveau i Danmark gennem hele 1900-tallet, både hvad angår skoleuddannelse og erhvervsuddannelse, kan tydeligt aflæses i respondenternes fordeling på uddannelseskategorier. Med udgangspunkt i de interviewede i 2000 fremgår det, at mens kun 4 pct. af de årige har en studentereksamen, har 51 pct. af de årige en studentereksamen eller tilsvarende SAMMENFATNING 17

19 eksamen. Omvendt er det kun 13 pct. af de årige, der er gået ud af skolen allerede efter klasse, mens 78 pct. af de årige nøjedes med 7 års skolegang. Selv om det tidspunkt, hvorpå man var født i 1900-tallet, har haft den dominerende betydning for, hvilken skoleuddannelse man fik, har der samtidig hele tiden været kønsbetingede forskelle i skoleuddannelsesniveau. Det ser ud til, at pigerne trives bedst i skolesystemet. I hvert fald har andelen af piger, der fik en studentereksamen, hele tiden været højere end den tilsvarende andel blandt drengene, mens andelen af drenge, der nøjedes med den mindst mulige skoleuddannelse, hele tiden har været højere end den tilsvarende andel blandt pigerne. For erhvervsuddannelsernes vedkommende udgør restgruppen, altså gruppen uden en kompetencegivende erhvervsuddannelse, 54 pct. blandt de årige og 17 pct. blandt de årige. Det er dog bemærkelsesværdigt, at restgruppen blandt de årige udgør omtrent samme andel, nemlig knap 20 pct. Her er altså ikke tale om samme nærmest automatiske vækst i uddannelseniveauet for disse årgange, som tilfældet var for skoleuddannelserne. De socialt betingede forskelle i uddannelseniveau, som ofte benævnes den sociale arv, er særdeles tydelige. For de i årige respondenter udgjorde restgruppen blandt dem, hvis far var ikke-faglært arbejder 32 pct., mens den kun var 8-10 pct. for børn af overordnede og funktionærer med selvstændigt arbejde. For de i årige var 53 pct. af børnene af ikkefaglærte arbejdere havnet i den uddannelsesmæssige restgruppe, mens det kun var tilfældet for 19 pct. af børnene af overordnede funktionærer. Boligforholdene Endnu for 25 år siden udgjorde dårlige boligforhold et problem for så stor en del af befolkningen, at det kunne karakteriseres som et af de mere udbredte levekårsproblemer, der samtidig var meget skævt socialt fordelt. I 2000 kan den markante forbedring af boligmassen aflæses i den beskedne andel af respondenterne, nemlig 3 procent, som lever i en bolig, der ikke opfylder gængse minimumskrav til boligen. Det skal dog tilføjes, at disse minimumskrav blev defineret i 1976, og at nogle sikkert i dag ville inkludere fx en opvaskemaskine i minimumskravene til en bolig. Af sammenlignelighedshensyn er det imidlertid nødvendigt at arbejde med samme fastlæggelse af minimumskravene på alle tre tidspunkter. En så massiv forbedring af boligforholdene betyder også, at der simpelt hen er grænser for, hvor store 18 SAMMENFATNING

20 forskelle der kan være mellem forskellige befolkningsgrupper. Der er dog stadig grupper, der i højere grad end andre har boliger, der ikke opfylder minimumskravene eller lever op til moderne boligstandard. Det gælder de yngste (de årige) og de ældste (80 år og ældre) samt enlige uden børn. Geografisk er der også stadig en overrepræsentation af boliger, der ikke opfylder minimumskravene eller kravene til moderne boligstandard, i hovedstaden. For de fleste årige er der næppe tale om andet end en forbigående tilstand. Mange er nyetablerede i egen bolig og under uddannelse og vælger sikkert en billig bolig i bevidstheden om, at det er en midlertidig løsning på vej mod en mere etableret tilværelse. Helt så markant som forbedringen af boligfaciliteterne har forbedringen af byggekvaliteten eller vedligeholdelsen af boligerne ikke været, idet 6 pct. af respondenterne oplyser at være plaget af fugt, træk eller kulde i boligen. Det er igen de årige, som hyppigere end andre aldersgrupper oplyser at bo i en sådan bolig. Men også 13 pct. af enlige forsørgere med børn bor i en bolig med mindst én af disse gener, og 8 pct. i socialgruppe V mod 4 pct. i socialgruppe I er plaget af fugt, træk eller kulde i boligen. På et enkelt område er de sociale forskelle stadig markante: 79 pct. i socialgruppe I ejer deres bolig mod 56 pct. i socialgruppe V. De sociale relationer De sociale bånd til såvel familie som venner er stærke. Det gælder både, når man ser på andelen, som har forskellige familiemedlemmer og venner, og når man ser på kontakthyppigheden med familie og venner. Næsten alle har disse kontakter over det meste af livsforløbet. Dog er andelen af årige med familie og venner mindre end for de yngre aldersklasser og mindskes yderligere, når man har passeret de 80 år. Det betyder, at der blandt respondenter, der har passeret de 70 år, er en større andel, der ofte er uønsket alene eller ikke har venner, de kan tale med om personlige problemer, end blandt de yngre respondenter. Ser man på aldersgruppen årige, som har venner at tale med om personlige problemer, gjaldt dette for 81 pct. i 1976 og for 88 pct. i såvel 1986 som I samme aldersgruppe var 5 pct. uønsket alene i 1976, mens det samme gjaldt for 4 pct. i både 1986 og Helbredet Den entydige tendens til bedre helbred, som kunne konstateres i 1986 sammenlignet med 1976, kan ikke genfindes, når situationen i 2000 SAMMENFATNING 19

21 sammenlignes med Ser man på andelen, der er godt stillet på det samlede mål for helbred, som har været anvendt i de tre levekårsundersøgelser, er denne ganske vist højere i 2000 for mænd over 50 år og for kvinder over 70 år, end den tilsvarende andel i Men forskellene er små og modsvares af mindre andele godt stillede i 2000, især blandt kvinder i aldersgrupperne år og år. Selv om en større andel kvinder end mænd oplyser at have helbredsproblemer på de fleste af de helbredsmål, der anvendes i undersøgelsen, er kønsforskellene dog beskedne. Derimod er der stadig markante socialt betingede forskelle i andelen med helbredsproblemer. Ser man på det samlede helbredsmål for den årige befolkning, er der dog en tendens til, at den sociale skævhed er reduceret. I 1976 var forskellen i andele med helbredsproblemer for socialgruppe I og socialgruppe V 28 procentpoints og i procentpoints. Arbejdsmiljøet Sammenlignet med 1986 har den erhvervsaktive befolknings vurdering af det samlede arbejdsmiljø i 2000 ændret sig i så negativ retning, at arbejdsmiljøet er det levekårsområde, hvor udviklingen har været mest ugunstig. Hvad den større andel beskæftigede med arbejdsmiljøproblemer er udtryk for, er imidlertid ikke så ligetil at gennemskue. Spørgsmålene om de forskellige arbejdsmiljøproblemer er nemlig blandt dem, der i højest grad lægger op til subjektive svar. Når flere grupper af beskæftigede i stigende omgang oplever at have fysisk krævende arbejde eller at være udsat for generende støj, ved vi derfor ikke, om det er udtryk for, at den fysiske belastning eller lydpåvirkningen målt i db er øget, eller om standarderne for, hvad man som ansat finder acceptabelt, har ændret sig siden 1986 og Den negative udvikling kan med andre ord være udtryk for såvel objektive ændringer af arbejdsmiljøforhold som ændringer i, hvad man opfatter som fysisk krævende arbejde og generende støj. De seneste års intensiverede opmærksomhed omkring miljøproblemer sandsynliggør, at en ændret opfattelse af, hvad der er et acceptabelt arbejdsmiljø, har påvirket stigningen i andelen, der er dårligt stillet på dette område. Det betyder ikke, at man ikke bør tage denne udvikling alvorlig. Man kan lige så vel tolke de lavere andele i 1976 og 1986 som udtryk for, at man på dette tidspunkt ikke var tilstrækkelig opmærksom på arbejdsmiljøet. Under alle omstændigheder er det bemærkelsesværdigt, at 80 pct. af de erhvervsaktive i 2000 oplevede at have mindst ét alvorligt arbejdsmiljøproblem. 20 SAMMENFATNING

22 Faglig og politisk deltagelse Institutionelle deltagelsesformer som valgdeltagelse, medlemskab af og deltagelse i faglig organisation, politisk parti eller nærdemokratiske råd, nævn eller bestyrelser er belyst i alle tre levekårsundersøgelser. Derimod er situationsbestemte deltagelsesformer som deltagelse i strejke, demonstration, udfærdigelse af læserbreve, økonomisk støtte til politiske formål mv. første gang belyst i Mht. institutionelle deltagelsesformer kan det konstateres, at det stadig er en lille del af befolkningen, der varetager offentlige tillidshverv i råd og nævn, idet andelen i 2000 dog er 6 pct. mod 3 pct. i Omvendt er det gået med medlemskab af et politisk parti, idet 7 pct. i 2000 var medlem af en vælgerforening mod 11 pct. i både 1976 og Den større andel af mænd i disse foreninger (i pct. mod 5 pct. kvinder) er derimod et træk, som har holdt sig gennem alle tre undersøgelser. Den meget omtalte medlemstilbagegang for fagforeningerne kan ikke registreres i denne undersøgelse. Dette kan dog skyldes, at der er 14 år mellem de to seneste undersøgelser, men en tværsnitsopgørelse viser i hvert fald, at organisationsprocenten i 2000 er højere end i Det er imidlertid muligt at komme spørgsmålet om medlemsflugt lidt nærmere, idet vi kan følge bevægelserne for de respondenter, der deltog i både 1986 og 2000 og som var erhvervsaktive begge år. Blandt de lønmodtagere, der i 1986 var medlem af en fagforening, stod 92 pct. stadig i fagforening, 2 pct. var i mellemtiden blevet medlem af en arbejdsgiverforening og 6 pct. var uorganiserede. Der er altså en beskeden del, der har valgt at være uorganiseret, men vi ved til gengæld ikke, om der blandt de 92 pct. er nogle, der har skiftet fra et LO-forbund til anden faglig organisering. Mht. situationsbestemt politisk deltagelse var den hyppigste blandt 9 undersøgte handlinger at undlade at købe bestemte varer af politiske eller miljømæssige årsager, idet 38 pct. af de årige respondenter i 2000 oplyste, at de inden for de seneste par år havde undladt dette. 27 pct. havde inden for de seneste par år skrevet under på en underskriftindsamling. Miljø og risiko Befolkningens vurdering af forskellige miljøproblemer, personlig erfaring med forskellige former for forurening og hensyntagen til miljøet er for første gang inddraget i levekårsundersøgelsen i SAMMENFATNING 21

23 Selv om kun hhv. 37 pct. og 47 pct. frygter lokale og globale miljøkatastrofer, mener hele 96 pct. at vi i højere grad bør beskytte naturen af hensyn til kommende generationer, og 90 pct. ser det stigende forbrug over alt i verden som et miljøproblem. Yngre er hyppigere end ældre bekymret for miljøet. Denne forskel skyldes især, at en større andel af de ældre ikke har en mening om disse problemer. Det er også hyppigere de unge end de ældre, som oplyser, at de har været udsat for drikkevandsforurening, luftforurening eller støjforurening. Her kan en større bevidsthed om disse problemer hos de unge muligvis spille ind på svarene, hvilket også kan være forklaringen på, at der er en lidt større andel i socialgruppe I end i socialgruppe V (respondenter i socialgruppe I er i gennemsnit yngre end respondenter i socialgruppe V), der oplyser at have været udsat for alle tre forureningsformer. Selv den hyppigst forekommende af de tre former for miljøforurening, støj fra arbejdspladser, biler, tog mv., er dog kun noget, som 7 pct. af alle årige respondenter har været udsat for inden for de seneste 12 måneder. På trods af den beskedne personlige erfaring med disse miljøproblemer, er det langt størstedelen af respondenterne, der i deres adfærd tager miljøhensyn. Mere end 9 ud af 10 afleverer batterier, kemikalie- og malingsrester mv. på rette sted, og 7 ud af 10 sparer på vand- og energiforbrug. Vold og frygten for vold Andelen af årige respondenter, som inden for et tidsrum på et år har været udsat for vold med eller uden synlige mærker eller skader til følge, eller har været udsat for trusler om vold, har holdt sig på samme niveau i 1986 og 2000, nemlig 4 pct. Både i Danmark og andre lande har man erfaring for, at frygten for vold er betydeligt mere udbredt end personlige erfaringer med vold. Sådan var det også i 1986, hvor 17 pct. altså mere end 4 gange så mange, som der havde været offer for vold eller voldstrusler oplyste, at de var meget eller noget nervøse for at blive udsat for vold. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at denne andel i 2000 kun udgjorde 7 pct.; altså mindre end det dobbelte af offergruppen. I svenske undersøgelser af leveforholdene, hvor man stiller omtrent samme spørgsmål, har man ikke registreret nogen ændring i andelen, der frygter at blive udsat for vold, og med den medieopmærksomhed, der herhjemme er omkring forskellige former for vold og voldelige bander, er resultatet ganske overraskende, og vi tør ikke komme med et bud på årsagen hertil. Trods den mere end halverede forekomst af frygt for vold, er 22 SAMMENFATNING

24 der dog stadig forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper på dette område: det er stadig kvinderne, der hyppigst udtrykker denne frygt, nemlig 11 pct. mod 3 pct. af mændene, og blandt enlige forsørgere er hele 17 pct. nervøse for at blive udsat for vold. Derimod er de klare aldersbetingede forskelle forsvundet i Forestillingen om de bange ældre passede i 1986, men den gælder ikke mere. Ikke mindst opfattelsen af ældre kvinders angst for vold er udbredt. Blandt de over 70-årige kvinder er der ganske vist en lidt højere andel, der udtrykker frygt for vold, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Meget svært belastende levekår Gennemgangen af de enkelte levekårsområder efterlader ikke noget entydigt billede af udviklingen i levekårene, selv om hovedindtrykket er, at det alt i alt er gået fremad siden For at få dette indtryk afprøvet, må det præciseres, hvad der i levekårssammenhæng menes med alt i alt, og denne rapport anvender samme aggregerede mål for den samlede levekårssituation, som anvendtes i de to tidligere levekårsundersøgelser. Samtidig koncentreres interessen om den del af befolkningen, der er særligt dårligt stillet, og som har, hvad der kan betegnes som meget svært belastende levekår. Hermed menes den andel, hvor dårlige levekår inden for centrale levekårsområder ophobes. De fire levekårsområder, som i denne sammenhæng er udvalgte, er helbred, sociale kontakter og indflydelse, boligstandard og arbejdsmiljø. De respondenter, der på samme tid har mindst ét helbredsproblem, mindst ét problem med social kontakt eller indflydelse, mindst ét boligproblem og mindst ét arbejdsmiljøproblem, opfattes som havende meget svært belastende levekår. Opgjort på denne måde bekræftes hovedindtrykkene fra gennemgangen af de enkelte levekårsområder. 4 pct. af den årige befolkning levede i 2000 under meget svært belastende levekår, mod 6 pct. i 1986 og 12 pct. i Denne positive udvikling skyldes udelukkende forbedringen af områderne boligforhold og sociale kontakter og indflydelse. Forekomsten af arbejdsmiljøproblemer trækker den anden vej, og andelen med mindst ét helbredsproblem er stort set uændret siden Den sociale skævhed i udbredelsen af belastende levekår eksisterer fortsat, hvorimod der ikke i 2000 kan konstateres kønsog aldersbetingede forskelle. Det er endvidere værd at bemærke, at der blandt respondenter med andet modersmål end dansk er 23 pct., som lever under meget svært belastende kår. SAMMENFATNING 23

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Jytte Kristensen og Jørgen Elm Larsen Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Resume: Formålet med artiklen er at sammenligne boligforholdene for lejere med lave indkomster med hele befolkningen og

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000

Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000 Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000 Jørgen Elm Larsen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 10:2004 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION

FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION Tendenser i Danmark over et kvart århundrede JØRGEN ELM L A R SEN, SOCIOLOGISK INSTIT U T 04:27 FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION Tendenser i Danmark over et kvart århundrede

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser 09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015 Økonomisk analyse 8. juni 21 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 Danskerne vil have vækst og øget forbrug E info@lf.dk W www.lf.dk I en ny undersøgelse har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere