Risikoen for grænsekonflikter. Notat om den ny a-kasselovs betydning for fagbevægelsens strukturudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikoen for grænsekonflikter. Notat om den ny a-kasselovs betydning for fagbevægelsens strukturudvikling"

Transkript

1 Risikoen for grænsekonflikter Notat om den ny a-kasselovs betydning for fagbevægelsens strukturudvikling af Steen Scheuer Professor, dr. merc. December 2002

2 Disposition Side 1. Generelle overvejelser om græns ekonflikter Grænsestridigheder: Betydningen af lovgivningen hidtil Scenarier for konsekvenserne af den ny lovgivning...7 a. Ny a-kasser vil melde sig på banen...8 b. A-kasser kan erklære sig tværfaglig...9 c. Udvidelse af faglige områder Betydningen for fagbevægelsens strukturudvikling og medlemsgrad Konsekvenserne for LO s rolle...12 Note Dette notat et blevet til efter anmodning fra LO. Det er baseret på den eksisterende teoretiske og empiriske viden inden for feltet, set ud fra organisationsteoretiske og sociologiske vinkler. Der er ikke foretaget ny empiriske analyser eller indsamlet data i forbindelse med udarbejdelsen af notatet. 2

3 1. Generelle overvejelser om grænsekonflikter Selve begrebet grænsekonflikter har grundlæggende set tre betydninger, når det gælder forhold inden for arbejdsmarkedet og dets organisationer. Grænsekonflikter eller konflikter om faggræ nser kan betyde konflikter om: ƒ reglerne for, hvilke faggrupper, der på en arbejdsplads har lov til at udføre bestemte arbejdsfunktioner (typisk medlemmer af hvilke fagforbund), ƒ reglerne for, hvilke fagforbund der har lov til at indgå kollektive overenskomster og dermed til at iværksætte konflikt for at opnå overenskomst for bestemte grupper af lønmodtagere, samt ƒ reglerne for, hvilke fagforbund, der har lov til at optage lønmodtagere med bestemte faglige uddannelser, bestemte arbejdsfunktioner, ansat i bestemte brancher eller af et bestemt køn (dvs. tilhørende bestemte faglige områder ). 1 Reglerne omkring det første punkt følger ofte af faggrænser fastlagt i kollektive overenskomster, omkring det andet punkt er de i høj grad reguleret af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, mens regler omkring det tredje og sidste punkt er udviklet dels på baggrund af historisk praksis, dels på baggrund af aftaler mellem fagforbundene, både internt i LO og mellem LO og hovedorganisationerne udenfor LO. Dette notat omhandler kun den tredje og sidste type af grænsekonflikter, altså konflikter om optagelse af medlemmer, dvs. konflikter hvor flere fagforbund gør krav på at optage medlemmer fra det samme faglige område. Når det generelt gælder disse regler for fastlæggelse af faglige omr å- der og altså medlemsoptagelse, så gælder det helt generelt, at faggrænserne mellem forbundene repræsenterer en form for fastfrysning af de mønstre mht. beskæftigelse, teknologi, formel uddannelse osv., der er gældende på det bestemte tidspunkt, hvor faggrænserne bliver skabt, eller rettere, der er tale om en historisk proces, hvor serier af her-og-nu afgørelser efterhånden fastfryser bestemte mønstre for de faglige områder, som kan være mere eller mindre adækvate på forskellige områder, men som i hvert fald tilstræber, at organisationerne så nogenlunde kan holde fred med hinanden. Når forbundene ikke bare kan kaste sig ud i vild og uhæmmet indbyrdes rivalisering om medlemmerne i fri konkurrence, som i det private erhvervsliv, jf. fx 1 Kriteriet køn som definerende et fagligt område er nok under udfasning, men da det stadig er et kriterium, der har betydning og som giver anledning til stridigheder, tages det med. 3

4 konkurrencen mellem finansinstitutioner eller mellem supermarkedskæder, så skyldes det meget kort sagt, at fagforbundene i højere grad end fx banker, også er afhængige af at kunne arbejde sammen, især i forhold til arbejdsgivermodparten i forbindelse med overenskomstfornyelserne. Stærkt ko n- kurrerende fagforbund, der levede af at hugge hinandens medlemmer ville dels antagelig være præget af systematisk overbudspolitik, og dermed ikke blive ansvarlige parter i overenskomstfornyelserne, dels ville de antagelig aggregeret set på sigt tabe medlemmer. Derfor har forbundene en fælles interesse i borgfred, men denne fælles interesse overskygger dog langtfra fuldstændig, at forbundene også konkurrerer om medlemmer: Hvis Forbund A vinder medlemmer på bekostning af Forbund B, så er det jo lige så godt for Forbund A som hvis de har rekrutteret uorganiserede. Dette kan nemt indses med følgende stærkt forenklede eksempel: Forbundene A og B er medlemmer af LO. Forbund A, som har medlemmer, optager medlemmer, en medlemsfremgang og en fremgang i kontingentkronerne på 1,5%. En mærkbar fremgang. Hvis de ny medlemmer kommer fra de uorganiserede, har LO også en medlemsfremgang herfra på (i forhold til 1,5 mio.), svarende til 0,1% (1 promille). En marginal fremgang, nærmest betydningsløs. Hvis medlemmerne til ge n- gæld er hugget fra Forbund B, er LO s medlemsfre m- gang naturligvis nul, evt. negativ, hvis man taber nogen undervejs. Forbund A må således afveje en egen mær k- bar medlemsfremgang på 1,5% i forhold til en helt marginal difference i LO s medlemstal på 0,1%. Det er indlysende, at rent økonomisk (dvs. kontingentøkonomisk) er det mest rationelt for Forbund A at give pokker i, hvor de ny medlemmer kommer fra. Sagt på en anden måde, så er forbundenes incitamenter til at rivalisere om medlemmerne desværre bet ydelig. 2 Da det er medlemstallet, der er afgørende for det enkelte forbunds økonomiske levekraft, er der med andre ord et noget komplekst forhold mellem på den ene side samarbejde og på den anden rivalisering/konkurrence mellem LO-forbundene. I lande med stærke fagforbund (høj faglig organisering 2 Spilteoretisk kan det beskrives som en særlig version af fangedilemmaet, men dette skal ikke uddybes yderligere i denne sammenhæng. 4

5 og stærk indflydelse for fagforbundene) som det danske, vil sådanne ko n- flikter på det aggregerede niveau være både politisk og samfundsøkonomisk særdeles ubehagelige, da de vil fremme et mere polariseret og ikke mindst mere uroligt arbejdsmarked. Desuden er det sådan, at den teknologiske, uddannelsesmæssige, b e- skæftigelsesmæssige, politiske osv. udvikling hele tiden udfordrer faggræ n- serne, så selv om fagbevægelsen på et givet tidspunkt har nogenlunde klare aftaler, så opstår der konstant ny faglige områder, eksisterende grænser undermineres, ny grænser opstår, således at det er umuligt for forbundene at aftale sig ud af spørgsmålet én gang for alle. Indtil i dag er dette vel lykkedes så nogenlunde. Der har været grænsekonflikter, der er kørt hele vejen op i LO, og der har også været nogle, som er blevet løst lokalt eller blot ignor e- ret eller undertrykt. Hvorfor er det trods alt gået så rimeligt godt indtil nu? Dette spørgsmål ses der på i næste afsnit. 2. Grænsestridigheder: Betydningen af lovgivningen hidtil Et af de væsentlige lovinitiativer fra VK-regeringen i dens første år har v æ - ret ændringerne i lovgivningen om arbejdsløshedskasserne. Den del af disse ændringer, der her især skal tages op til behandling, er den, der omhandler a-kassernes eksterne struktur, dvs. den afgrænsning af a -kassernes revirer ( faglige områder ), som har været en følge af hidtidig lovgivning, og som nu er betydeligt ændret med den ny lovgivning. A -kasserne er med denne placeret i en strategisk og konkurrencemæssig helt ny situation, der både indeholde væsentlige udfordringer og trusler, men også helt ny muligheder. Begreber som omverdensanalyse, konkurrentanalyse, kompetitive fordele m.v. har fået en helt anden aktualitet for a-kasserne, som indtil for nylig har befundet sig i en langt mere tryg og stabil verden, i det store og hele uden at de var udsat for seriøs konkurrence, 3 til en ny situation, hvor konkurrencen for det første kan gå hen og blive langt skarpere end den har været, men hvor den enkelte a-kasse (især når det gælder de store a -kasser) må være klar over, at deres egne handlinger kan medføre handlinger hos de andre a-kasser, hvis aggregerede resultat kan vise sig uønskede. Nu skal a-kassernes problemer og overvejelser ikke specifikt tematiseres her, det skal derimod de afledte konsekvenser heraf for fagforbundene, specielt med henblik på grænse konflikter og løsningen af disse, samt de videre konsekvenser for LO s rolle som formidler eller konfliktløser i fo r- hold til disse konflikter. 3 Dette er naturligvis ikke helt rigtigt, emnet behandles lidt mere indgående længere ned i dette afsnit. 5

6 Grænsekonflikter mellem fagforbundene, specielt når disse konflikter forekommer mellem fagforbund internt i LO-familien, er velegnede til at give både LO og LO-forbundene en dårlig presse. På den anden side må det erkendes, at grænsekonflikter ikke kan undgås, og det kan også frygtes, at den ny lovgivning vil indebære, at der kommer mere konkurrence om me d- lemmerne mellem a-kasserne, og dermed også flere grænsekonflikter, måske endda betydeligt flere græ nsekonflikter mellem LO-forbundene. I lyset af de ny lovændringer kan det nu ses, at den hidtidige lovgivning på mange måder har indvirket restriktivt på a-kassernes, og dermed forbundenes, muligheder for offensivt at gå i konkurrence med hinanden om medlemmerne. Ifølge lovgivningen hidtil kunne en a-kasse kun optage, eller rettere tilbyde offentligt støttet arbejdsløshedsforsikring til lønmodtagere inden for et bestemt fagligt område eller inden for flere bestemte afgræns e- de faglige områder. I den ny lovgivning er formuleringen inden for kassens faglige område udgået et utal af steder, hvilke udtrykker, at en a-kasse (for at sige det lidt populært) ikke længere behøver være kristelig for ikke at være fagligt afgrænset! Nu kan enhver a -kasse erklære sig tværfaglig. Under det gamle system kunne der også forekommer grænsekonflikter, og det er bestemt ikke rigtigt at sige, at grænsekonflikter var udelukket. Ikke desto mindre medførte reguleringen betydelige begrænsninger på a -kasserne og dermed på forbundene. De gamle bestemmelser indebar nemlig som nævnt, at optagelse af medlemmer med en bestemt faglig baggrund var b e- tinget af, at Arbejdsdirektoratet kunne godkende de pågældende som hje m- mehørende under den enkelte a-kasses revir. Dette indebar, at der nok kunne være visse gråzoner mellem fx SiD s og HK s a -kasser eller mellem Metal og TL, men det var samtidig udelukket, at Metals a-kasse bredt kunne tilbyde alle medlemmer af TL s a-kasse medlemskab. Sagt på en anden måde: LO s a -kasser kunne strides om medlemmerne i grænseregionerne eller i de aller yderste udkanter af hinandens revirer, men de kunne ikke strides om større grupper af hinandens medlemmer. Det ny er, at det kan de nu. Både fordi de kan erklære sig tværfaglige, men også fordi, de nu har bedre muligheder for selv at definere deres faglige felt, og dermed udvide det unilateralt, dvs. uden gensidige aftaler. Dette er i sig selv en udvikling der kan vække til en vis bekymring. I LO-fagbevægelsen har man altid valgt at anskue medlemskab af fa g- forening og af a-kasse som to dele af et integreret hele, også selv om dette har givet anledning til utallige konflikter mellem Arbejdsdirektoratet og i hvert fald visse af LO-forbundene. Konsekvensen af denne opfattelse har været, at den demarkation af revirer, som har måttet praktiseres i forhold til a-kasserne, i praksis ikke kun har begrænset antallet af grænsekonflikter mellem a-kasserne, men i høj grad også har begrænset grænsekonflikterne mellem forbundene. 6

7 Man kan populært sagt sige det sådan, at direktøren for Arbejdsdirekt o- ratet har været den person, hvis afgørelser autoritativt i de fleste tilfælde har forhindret forbundene i at komme op at toppes om medlemmerne. For når først det lå klart, at forbund B s a-kasse ikke må forsikre lønmodtager A n- dersen imod ledighed, det må kun forbund A s a-kasse, så var der ikke læ n- gere basis for, at lønmodtager Andersen kunne optages i forbundet B. Kan Andersen ikke optages i forbundets a-kasse, kan han heller ikke optages i forbundet. Således har staten, ved direktøren for Arbejdsdirektoratet, i al diskretion reelt set været den konkrete, autoritative opmand eller tvungne voldgift s- mand i grænse spørgsmål mellem forbundene, og LO og medlemsforbundene har kunnet undgå de alt for pinlige indbyrdes slagsmål om medlemmerne qua dette. For fagligt afgrænsede a -kasser gælder dette i princippet stadigvæk, og hvis en streng implementering af musketér-eden LO-forbundenes a-kasser imellem kan gennemføres, kunne man måske tænke sig, at statens rolle i forhold til forbundenes medlemsrevirer kunne opretholdes. Der er imidlertid adskillige grunde til at tro, at dette ikke kan lægges til grund. Denne beskrivelse gælder dog ikke for hele arbejdsmarkedet, idet nogle forbund og a-kasser allerede længe har befundet sig i en konkurrencesituat i- on om medlemmerne, i hvert fald på visse af deres faglige områder. Dette gælder især for HK -A, som konkurrerer åbent med en lang række a -kasser uden for LO-området, såsom CA, Erhvervssproglige, Firmafunktionærerne, FTF-A, Prosa, Sælgerne m.fl. I disse tilfælde er der tale om, at et bestemt fag, fx IT eller erhvervssprog, er blevet godkendt som fagligt område for mere end én a-kasse. På trods ad, at man kunne have frygtet, at de mindre og mere specialiserede a-kasser generelt ville have mere held med at tiltrække den specielle gruppe af fx IT-folk, så synes HK-A generelt at have klaret sig godt i denne konkurrence. 4 Derfor kan de øvrige forbund i LO nok lære lidt af HK s erfaringer på et mere kompetitivt a -kassefelt. Desuden er det nok værd at skrive sig bag øret, at det næppe er for meget sagt, at HK-forbundets relationer til de nævnte konkurrerende forbund udenfor LO er temmelig anstrengte. I næste afsnit skal der ses nærmere på, hvordan grænsekonflikterne mellem LO-forbundene kan gå hen og udvikle sig, hvis de faggrænser, der har været opretholdt af bestemmelserne i a-kasselovgiv ningen, ikke længere har denne institutionelt-juridiske støtte. 4 En nærmere analyse af dette problemfelt ligger uden for dette notats tema. 7

8 3. Scenarier for konsekvenserne af den ny lovgivning Udviklingen blandt a-kasserne som følge af, at det nu bliver muligt at konkurrere mere offensivt (eller aggressivt) om medlemmerne, er naturligvis vanskelig at forudsige. Der må nok forudses en vis udtynding og betydelige strukturændringer, det har man i hvert fald set på andre felter, hvor man har dereguleret et tidligere stærkt reguleret marked eller sektor, fx finansse k- toren. Det er så heller ikke opgaven her at bedømme mulighederne og truslerne og opgaverne for LO-forbundenes a-kasser, selv om det var interessant nok. Det er dog nødvendigt at skitsere nogle af de mulige og sandsynlige handlingsmønstre, for at herefter bedømme konsekvenserne for forbundene og for forekomsten af grænsekonflikter. 3.a. Ny a-kasser vil melde sig på banen Nogle har lidt frækt sagt, at i det øjeblik, der er mulighed for tværfaglige a-kasser, vil det primært gå ud over Danmarks hidtil eneste tværfaglige a- kasse, Kristelig A-kasse. Det er den optimistiske version, lidt for optimistisk, måske. En enkelt ny a-kasse har allerede meldt sig på banen, Danske Lønmodtagere, som er stiftet af Tekni ker-sammenslutningen, Funktionær- Kartellet, Fagforeningen Danmark, alle tre under samme ledelse. Det er endnu for tidligt at sige, om denne a-kasse skal betragtes som seriøs. Desuden er a-kassen Frie Lønmodtagere en omdøbt ver sion af en gammel kending, nemlig FFA, Firma-Funktionærernes A-kasse, og ASE har beslu t- tet sig for at optage lønmodtagere, og har været ude i en offensiv mark e- tingkampagne. Det er muligt at den kristelige a-kasse vil tabe på et bredere udbud af tværfaglige a -kasser, men det skal jo først vise sig, og i de sidste ti til 15 år har denne a-kasse haft mulighed for at gøre betydelige indhug i skaren af arbejdsløshedsforsikrede. I dag har Kristelig A-kasse medlemmer (6,7% af alle arbejdsløshedsforsikrede) og er Danmarks femte største a- kasse, kun overgået af a-kasserne for HK ( ), SiD ( ), FTF ( ) og FOA ( ). Disse oplysninger tjener til at understrege, at udfordringer fra ny, tvæ r- faglige a-kasser ikke bør ignoreres. Disse kan det nok antages vil medføre visse medlemstab for alle de etablerede a-kasser, herunder for LOforbundenes a-kasser. Det er naturligvis ikke nemt at skønne om disse medlemstab, men selv hvis medlemstabene begrænser sig til at ligge o m- kring 5-10%, vil en sådan tilbagegang være ikke blot mærkbar, men ubeh a- geligt mærkbar. For forbundene indebærer dette primært to ting: 8

9 ƒ For det første at det medlemstab, a-kassen oplever, vil forbundene med meget stor sandsynlighed også selv mærke. Man må nok antage, at mange af dem, der skifter a-kasse, også skifter forbund, eller vælge at skifte til at stå uorganiseret. Den i verdensklasse højeste faglige organisationsgrad (omkring 85% af alle lønmodtagere er medlemmer af en fagforening), som man har i Sverige og i Danmark, har uden tvivl en del af sin forklaring i sammenkoblingen og arbejdsløshedsforsikring og faglig organisering (den såkaldte Ghent-model), og selv om de forskellige eksperter ikke er enige om, hvor mange procentpoint, der giver oveni med a-kasserne, så vil en total adskillelse af fagforening og a-kasse nok betyde et fald på mindst procentpoint. Så drastiske er ændringerne i loven dog ikke, men forbundene kommer uden tvivl til at mærke me d- lemstilbagegangen i takt med a-kasserne. ƒ For det andet, at denne udvikling i a-kasserne skaber en stærk ti l- skyndelse til mere aggressivt at skaffe sig ny medlemmer til erstatning for de tabte, og a-kasserne vil derfor tendere stærkere end ti d- ligere til at optage lønmodtagere fra faglige områder, man ikke tidligere har optaget. Nu kan a-kasserne næppe gøre dette helt uden forbundenes accept, men forbundene har jo som oftest også personaleansvar for de ansatte i a-kassen og forbundene svækkes også af medlemstabet. Det at man taber medlemmer på baggrund af andres aggressive medlemshvervning vil gøre det i stigende grad vanskeligt ikke selv at optræde mere aggressivt overfor andre a-kasser i medlemshvervningen. Man kan ikke fortsat være kla s- sens pæne dreng, når alle andre opfører sig som opportunister. Når a-kasserne medlemsmæssigt tvinges i defensiven, kan de ikke blot sidde med hænderne i skødet. Da man ikke kan hente (mange) ny medlemmer netop fra de ny a-kasser, vil et eventuelt øget medlemsrov uvægerligt måtte ske fra andre allerede eksisterende a-kasser, herunder LO-forbundenes a-kasser. Forbundene vil altså mærke en medlemstilbagegang, og de vil mærke et pres fra a-kassen i retning af en mere aggressiv medlemsrekruttering. Dette kan tage forskellige former, men uanset hvilken øger det klart risikoen for grænsekonfli kter, inklusiv grænsekonflikter mellem LO-forbundene. 3.b. A-kasser kan erklære sig tværfaglige LO s borgfredsaftale af 11. januar 2002 i forbindelse med lovændringerne indebærer, at a -kasserne på LO-området indtil videre vil undlade at benytte sig for muligheden for at blive tværfaglige. For den enkelte a -kasse er det 9

10 også en beslutning omgærdet med betydelige vanskeligheder. For det første indebærer den, at man ikke kan afvise nogen lønmodtager, der søger opt a- gelse, uanset fra hvilket fag, den pågældende kommer, og dette kan mindske de fordele, a-kassen har ved at kunne specialisere sig om et eller nogle enkelte faglige områder. I tilfælde af medlemstilbage gang kan disse anfægte l- ser dog blive undertrykt. For det andet fordi beslutningen især hvis det er en relativt stor a-kasse, der beslutter sig kan og meget sandsynligt vil udløse tilsvarende beslutninger hos de andre større a-kasser. Hermed risikerer den a-kasse, der først besluttede sig, alligevel at tabe. Det er et spilteoretisk dilemma, som a-kasserne givetvis allerede nu øver sig på at gennemspille. Indtil nu har kun STA besluttet sig for at blive tværfaglig. Reaktionerne herpå viser i alt væsentligt to ting: 1. At meget små og perifere a-kassers beslutninger ikke rører de store så meget. 2. Men også at for a-kasser i en tilstrækkeligt desperat situation kan fristelsen til at bryde troskabseden overfor de andre forbunds a-kasser i LO også blive for stor. Hvis flere af LO-forbundenes a-kasser erklærer sig tværfaglige, er bor g- fredsaftalen naturligvis brudt, og implikationen bliver helt uden tvivl øget pres på de nuværende faggrænser mellem forbundene. 3.c. Udvidelse af a-kassernes faglige områder En af konsekvenserne af den ny lov er, at det er blevet lettere for a-kasserne at få en udvidelse af deres faglige område godkendt. I sig selv kunne forbundene og a-kasserne vælge blot at fastholde de nuværende revirer (faglige områder), i hvert fald overfor hinanden internt i LO-familien. Imidlertid er det indlysende, at dette næppe vil kunne fastholdes af alle, især efterhånden som nogle af LO-forbundenes a-kasser begynder at miste medlemmer. Forpligtende grænseaftaler, der virkelig holder, forudsætter reelt set enten et meget lille antal aktører eller en meget stærk hovedorganisation, med magt til at tvinge sine afgørelser igennem overfor medlemmerne. Der vil derfor antagelig opstå en øget konkurrence mellem a-kasserne, og nogle medlemsoverflytninger og optagelser vil udløse et mere konkurrencebetonet og dermed mere anstrengt forhold forbundene imellem. Hvad er sandsynligheden og hvor store er konsekvenserne af hhv. tværfaglige a-kasser og af udvidede optageområder? Man kan sige, at når nogle af de store a-kasser erklærer sig tværfaglige, så er løbet kørt, og da handlingen af de øvrige uden tvivl vil blive anset for dybt skadelig, vil de holde sig tilbage. Når det gælder udvidelsen af optageområder kan denne foregå betydeligt mere i det skjulte, og den enkelte a-kasse er derfor slet ikke underkastet 10

11 samme normative krav fra fællesskabet om tilbageholdenhed. Man må ant a- ge, at en række a -kasser i løbet af kort tid vil komme til at mærke kons e- kvenserne af sådanne stilfærdige udvidelser, de mærkes formentlig sine st e- der allerede. 4. Betydningen for fagbevægelsens strukturudvikling og medlemsgrad Der melder sig især to punkter, når konsekvenserne af de ovenfor beskrevne mulige tendenser skal vurderes. ƒ ƒ For det første konsekvenserne for den samlede faglige organisationsgrad For det andet konsekvenserne for den overordnede (eksterne) faglige struktur Når det gælder den samlede faglige organisationsgrad (på LO-området), består der en mulighed for, at den ny lovgivning indebærer, at den tætte sammenknytning mellem faglig organisering og a-kasse svækkes. Der består jo en mulighed for, at personer, der forlader en a-kasse under et LO-forbund til fordel for en anden (evt. en udenfor LO), vælger at blive stående i samme fagforbund som hidtil, fx fordi dette forbund har overenskomsten for den pågældendes nuværende arbejde. Der består dog også den måske lidt mere oplagte mulighed, at mange vil benytte lejligheden til også at forlade det fagforbund, der hidtil at været medlemmer af, enten for at melde sig ind i et andet forbund eller for at blive uorganiseret. Det kan antagelig næppe un d- gås, at den aggregerede organisationsgrad kommer til at falde, og spørgsmålet er, om det kan undgås, at der vil komme en vis forskydning af medlemmerne fra LO-forbundene til forbund uden for LO. Hvor galt det går, afhænger dog i høj grad af LO-forbundenes egne handlinger, og hermed er vi ved det andet af de to ovennævnte punkter. A-kasserne er ikke selvstændige organisatoriske enheder, men tæt knyttet til forbundene, så hvordan a-kasserne end agerer, kan det kun ske i tæt samspil med forbundene. På et mere kompetitivt marked ville en der e- gulering som den, der har fundet sted på dette felt, antagelig indebære b e- tydelige strukturændringer i form af (mere eller mindre frivillige) fusioner, i høj grad motiveret af, at de mindre effektive økonomiske enheder, som hidtil har overlevet i kraft af beskyttende lovgivning, nu eksponeres i langt højere grad for konsekvenserne af dårlig økonomisk styring eller dårlig service. Men dette sker ikke af sig selv. Hvis konkurrencen og rivaliseringen om medlemmerne øges, uden at der sker organisatoriske tilpasninger (fusioner), vil forbundenes gensidige relationer komme under pres, og samarbejdsforholdene vil blive betydeligt vanskeliggjort. Hvis forbundene offensivt be- 11

12 gynder at slås om medlemmerne, og især hvis det giver anledning til egen t- lig uro på arbejdsmarkedet, kan dette skabe stærk modvilje hos store me d- lemsgrupper, for hvem det vil forekommer dybt irrationelt. Der vil derfor antagelig ske betydelige forandringer i den organisatoriske struktur, men spørgsmålet er, hvor smertefuld og konfliktbetonet vejen til disse forandringer bliver. 5. Konsekvenserne for LO s rolle I LO har der været mange forsøg på at designe sig ud af problemerne med den faglige struktur og grænsekonflikterne, og selv om overvejelserne i mange af udvalgsarbejderne givetvis har været nyttige og har haft gavnlige effekter på det nære plan, så har de mere grandiose designforslag til ny struktur for LO aldrig haft nogen særlig fremgang. Strukturændringer vil derfor altid måtte indtænke de eksisterende aktører, som dem der skal indgå i alliancer eller fusioner. Man må, så at sige, flytte med de brikker, der all e- rede er. Tavlen kan ikke viskes ren. Hvis rivaliseringen mellem LO-forbundene øges, hvis forbundene ikke selv kan løse dem, og hvis LO ikke har de fornødne redskaber til at løse disse, vil dette indebære, at LO-samarbejdet generelt kommer på en betyd e- lig prøve. Konsekvensen heraf vil være en klar svækkelse af LO og af LOforbundene som seriøs part både i overenskomstfornyelserne og som politisk aftalepart i forhold til Regering og Folketing. Hvis dette er kombineret med faldende faglig organisering, kommer dette til på sige at skade fagbevægelsen ganske betydeligt. Som sagt vil det være umuligt at aftale sig ud af alle disse mulige ko n- flikter på forhånd. Dels fordi arbejdsmarkedets dynamiske udvikling gør det umuligt at forudsige udviklingen, dels fordi der er andre end LOforbundenes a-kasser på banen, og disse a-kasser kan også skabe situationer, der fremtvinger handlinger i LO-forbundenes a-kasser, der kan opfattes som værende i modsætning til fællesskabets interesser. Derfor vil det være nødvendigt at skabe et regelværk, der har en ti l- strækkelig legitimitet til at have alle betydende parters opbakning, og som er stærkere end det, der findes i dag. Udfordringerne til fagbevægelsen på dette område i de kommende år bliver i hvert fald betydelige. 12

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003) Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009. NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2013 MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i december 2013 2.014.100 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne 22. marts 2017 Medlemsudvikling i a-kasserne Michel Klos 4. kvartal 2016 Danske A-Kasser opgør løbende den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I dette notat kan du bl.a. se, at: Eksklusiv de kontingentfritagede

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 26. april 2006 Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO)

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Marts 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: A-kasserne oplevede fra januar 2011 til januar 2012 en mindre medlemsfremgang

Læs mere

Hvem er de gule og hvordan arbejder de. Arbejdslivskonference 20. Juni 2013 i Helsingør

Hvem er de gule og hvordan arbejder de. Arbejdslivskonference 20. Juni 2013 i Helsingør Hvem er de gule og hvordan arbejder de Arbejdslivskonference 20. Juni 2013 i Helsingør Disse emner kommer jeg rundt om Det faglige hus DFH er den der uden sammenligning mest aggressivt bruger prisen på

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I juni 2015 var der lidt over 2.022.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet.

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 339 Offentligt BUPL notat 2½ år PGU - hvad kan en forlængelse betyde? I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne har både KL og FOA valgt at

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I september 2015 var der ca. 2.029.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige

Læs mere

Landsforeningen LEVs. byggestrategi

Landsforeningen LEVs. byggestrategi Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Januar Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal 7 Ledigheden i Århus Kommune er nu, med, % af arbejdsstyrken, nede på samme niveau som på landsplan. Den

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser 1. maj 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser Den økonomiske krise har for

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Socialforvaltningen BUDGETNOTAT Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Baggrund Socialudvalget besluttede d. 27. maj 2015 at tage en drøftelse af plejefamiliers ansættelsesforhold. Socialudvalget

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Den korte version

FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Den korte version ARBEJDSMILJØ FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod 2020 Den korte version n Sæt arbejdsmiljø på dagsordenen Frem mod en strategi om arbejdsmiljøarbejdet Formålet med strategien er:

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Beregninger på baggrund af a-kassernes regnskaber for 2009 viser bl.a.:

Beregninger på baggrund af a-kassernes regnskaber for 2009 viser bl.a.: NOTAT 1. november 2010 A-kassernes administrationsudgifter i 2009 J.nr. 10-440-0005 Det er medlemmerne, der betaler udgifterne til drift af a-kasserne via et administrationsbidrag 1. Den enkelte a-kasse

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004 Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004. Indbetalinger

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Nettotilgangen til ledighed har siden 21 været tæt på nul

Læs mere

Leder i en sammenlægningsproces

Leder i en sammenlægningsproces Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Gule og røde fagforeninger

Gule og røde fagforeninger Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Gule og røde fagforeninger LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, onsdag d. 9. december, 2015 Præsentation Post doc, Center

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 Del: Mere end otte ud af ti lønmodtagere under 30 år mener, at fagforeningerne er nødvendige

Læs mere