Risikoen for grænsekonflikter. Notat om den ny a-kasselovs betydning for fagbevægelsens strukturudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikoen for grænsekonflikter. Notat om den ny a-kasselovs betydning for fagbevægelsens strukturudvikling"

Transkript

1 Risikoen for grænsekonflikter Notat om den ny a-kasselovs betydning for fagbevægelsens strukturudvikling af Steen Scheuer Professor, dr. merc. December 2002

2 Disposition Side 1. Generelle overvejelser om græns ekonflikter Grænsestridigheder: Betydningen af lovgivningen hidtil Scenarier for konsekvenserne af den ny lovgivning...7 a. Ny a-kasser vil melde sig på banen...8 b. A-kasser kan erklære sig tværfaglig...9 c. Udvidelse af faglige områder Betydningen for fagbevægelsens strukturudvikling og medlemsgrad Konsekvenserne for LO s rolle...12 Note Dette notat et blevet til efter anmodning fra LO. Det er baseret på den eksisterende teoretiske og empiriske viden inden for feltet, set ud fra organisationsteoretiske og sociologiske vinkler. Der er ikke foretaget ny empiriske analyser eller indsamlet data i forbindelse med udarbejdelsen af notatet. 2

3 1. Generelle overvejelser om grænsekonflikter Selve begrebet grænsekonflikter har grundlæggende set tre betydninger, når det gælder forhold inden for arbejdsmarkedet og dets organisationer. Grænsekonflikter eller konflikter om faggræ nser kan betyde konflikter om: ƒ reglerne for, hvilke faggrupper, der på en arbejdsplads har lov til at udføre bestemte arbejdsfunktioner (typisk medlemmer af hvilke fagforbund), ƒ reglerne for, hvilke fagforbund der har lov til at indgå kollektive overenskomster og dermed til at iværksætte konflikt for at opnå overenskomst for bestemte grupper af lønmodtagere, samt ƒ reglerne for, hvilke fagforbund, der har lov til at optage lønmodtagere med bestemte faglige uddannelser, bestemte arbejdsfunktioner, ansat i bestemte brancher eller af et bestemt køn (dvs. tilhørende bestemte faglige områder ). 1 Reglerne omkring det første punkt følger ofte af faggrænser fastlagt i kollektive overenskomster, omkring det andet punkt er de i høj grad reguleret af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, mens regler omkring det tredje og sidste punkt er udviklet dels på baggrund af historisk praksis, dels på baggrund af aftaler mellem fagforbundene, både internt i LO og mellem LO og hovedorganisationerne udenfor LO. Dette notat omhandler kun den tredje og sidste type af grænsekonflikter, altså konflikter om optagelse af medlemmer, dvs. konflikter hvor flere fagforbund gør krav på at optage medlemmer fra det samme faglige område. Når det generelt gælder disse regler for fastlæggelse af faglige omr å- der og altså medlemsoptagelse, så gælder det helt generelt, at faggrænserne mellem forbundene repræsenterer en form for fastfrysning af de mønstre mht. beskæftigelse, teknologi, formel uddannelse osv., der er gældende på det bestemte tidspunkt, hvor faggrænserne bliver skabt, eller rettere, der er tale om en historisk proces, hvor serier af her-og-nu afgørelser efterhånden fastfryser bestemte mønstre for de faglige områder, som kan være mere eller mindre adækvate på forskellige områder, men som i hvert fald tilstræber, at organisationerne så nogenlunde kan holde fred med hinanden. Når forbundene ikke bare kan kaste sig ud i vild og uhæmmet indbyrdes rivalisering om medlemmerne i fri konkurrence, som i det private erhvervsliv, jf. fx 1 Kriteriet køn som definerende et fagligt område er nok under udfasning, men da det stadig er et kriterium, der har betydning og som giver anledning til stridigheder, tages det med. 3

4 konkurrencen mellem finansinstitutioner eller mellem supermarkedskæder, så skyldes det meget kort sagt, at fagforbundene i højere grad end fx banker, også er afhængige af at kunne arbejde sammen, især i forhold til arbejdsgivermodparten i forbindelse med overenskomstfornyelserne. Stærkt ko n- kurrerende fagforbund, der levede af at hugge hinandens medlemmer ville dels antagelig være præget af systematisk overbudspolitik, og dermed ikke blive ansvarlige parter i overenskomstfornyelserne, dels ville de antagelig aggregeret set på sigt tabe medlemmer. Derfor har forbundene en fælles interesse i borgfred, men denne fælles interesse overskygger dog langtfra fuldstændig, at forbundene også konkurrerer om medlemmer: Hvis Forbund A vinder medlemmer på bekostning af Forbund B, så er det jo lige så godt for Forbund A som hvis de har rekrutteret uorganiserede. Dette kan nemt indses med følgende stærkt forenklede eksempel: Forbundene A og B er medlemmer af LO. Forbund A, som har medlemmer, optager medlemmer, en medlemsfremgang og en fremgang i kontingentkronerne på 1,5%. En mærkbar fremgang. Hvis de ny medlemmer kommer fra de uorganiserede, har LO også en medlemsfremgang herfra på (i forhold til 1,5 mio.), svarende til 0,1% (1 promille). En marginal fremgang, nærmest betydningsløs. Hvis medlemmerne til ge n- gæld er hugget fra Forbund B, er LO s medlemsfre m- gang naturligvis nul, evt. negativ, hvis man taber nogen undervejs. Forbund A må således afveje en egen mær k- bar medlemsfremgang på 1,5% i forhold til en helt marginal difference i LO s medlemstal på 0,1%. Det er indlysende, at rent økonomisk (dvs. kontingentøkonomisk) er det mest rationelt for Forbund A at give pokker i, hvor de ny medlemmer kommer fra. Sagt på en anden måde, så er forbundenes incitamenter til at rivalisere om medlemmerne desværre bet ydelig. 2 Da det er medlemstallet, der er afgørende for det enkelte forbunds økonomiske levekraft, er der med andre ord et noget komplekst forhold mellem på den ene side samarbejde og på den anden rivalisering/konkurrence mellem LO-forbundene. I lande med stærke fagforbund (høj faglig organisering 2 Spilteoretisk kan det beskrives som en særlig version af fangedilemmaet, men dette skal ikke uddybes yderligere i denne sammenhæng. 4

5 og stærk indflydelse for fagforbundene) som det danske, vil sådanne ko n- flikter på det aggregerede niveau være både politisk og samfundsøkonomisk særdeles ubehagelige, da de vil fremme et mere polariseret og ikke mindst mere uroligt arbejdsmarked. Desuden er det sådan, at den teknologiske, uddannelsesmæssige, b e- skæftigelsesmæssige, politiske osv. udvikling hele tiden udfordrer faggræ n- serne, så selv om fagbevægelsen på et givet tidspunkt har nogenlunde klare aftaler, så opstår der konstant ny faglige områder, eksisterende grænser undermineres, ny grænser opstår, således at det er umuligt for forbundene at aftale sig ud af spørgsmålet én gang for alle. Indtil i dag er dette vel lykkedes så nogenlunde. Der har været grænsekonflikter, der er kørt hele vejen op i LO, og der har også været nogle, som er blevet løst lokalt eller blot ignor e- ret eller undertrykt. Hvorfor er det trods alt gået så rimeligt godt indtil nu? Dette spørgsmål ses der på i næste afsnit. 2. Grænsestridigheder: Betydningen af lovgivningen hidtil Et af de væsentlige lovinitiativer fra VK-regeringen i dens første år har v æ - ret ændringerne i lovgivningen om arbejdsløshedskasserne. Den del af disse ændringer, der her især skal tages op til behandling, er den, der omhandler a-kassernes eksterne struktur, dvs. den afgrænsning af a -kassernes revirer ( faglige områder ), som har været en følge af hidtidig lovgivning, og som nu er betydeligt ændret med den ny lovgivning. A -kasserne er med denne placeret i en strategisk og konkurrencemæssig helt ny situation, der både indeholde væsentlige udfordringer og trusler, men også helt ny muligheder. Begreber som omverdensanalyse, konkurrentanalyse, kompetitive fordele m.v. har fået en helt anden aktualitet for a-kasserne, som indtil for nylig har befundet sig i en langt mere tryg og stabil verden, i det store og hele uden at de var udsat for seriøs konkurrence, 3 til en ny situation, hvor konkurrencen for det første kan gå hen og blive langt skarpere end den har været, men hvor den enkelte a-kasse (især når det gælder de store a -kasser) må være klar over, at deres egne handlinger kan medføre handlinger hos de andre a-kasser, hvis aggregerede resultat kan vise sig uønskede. Nu skal a-kassernes problemer og overvejelser ikke specifikt tematiseres her, det skal derimod de afledte konsekvenser heraf for fagforbundene, specielt med henblik på grænse konflikter og løsningen af disse, samt de videre konsekvenser for LO s rolle som formidler eller konfliktløser i fo r- hold til disse konflikter. 3 Dette er naturligvis ikke helt rigtigt, emnet behandles lidt mere indgående længere ned i dette afsnit. 5

6 Grænsekonflikter mellem fagforbundene, specielt når disse konflikter forekommer mellem fagforbund internt i LO-familien, er velegnede til at give både LO og LO-forbundene en dårlig presse. På den anden side må det erkendes, at grænsekonflikter ikke kan undgås, og det kan også frygtes, at den ny lovgivning vil indebære, at der kommer mere konkurrence om me d- lemmerne mellem a-kasserne, og dermed også flere grænsekonflikter, måske endda betydeligt flere græ nsekonflikter mellem LO-forbundene. I lyset af de ny lovændringer kan det nu ses, at den hidtidige lovgivning på mange måder har indvirket restriktivt på a-kassernes, og dermed forbundenes, muligheder for offensivt at gå i konkurrence med hinanden om medlemmerne. Ifølge lovgivningen hidtil kunne en a-kasse kun optage, eller rettere tilbyde offentligt støttet arbejdsløshedsforsikring til lønmodtagere inden for et bestemt fagligt område eller inden for flere bestemte afgræns e- de faglige områder. I den ny lovgivning er formuleringen inden for kassens faglige område udgået et utal af steder, hvilke udtrykker, at en a-kasse (for at sige det lidt populært) ikke længere behøver være kristelig for ikke at være fagligt afgrænset! Nu kan enhver a -kasse erklære sig tværfaglig. Under det gamle system kunne der også forekommer grænsekonflikter, og det er bestemt ikke rigtigt at sige, at grænsekonflikter var udelukket. Ikke desto mindre medførte reguleringen betydelige begrænsninger på a -kasserne og dermed på forbundene. De gamle bestemmelser indebar nemlig som nævnt, at optagelse af medlemmer med en bestemt faglig baggrund var b e- tinget af, at Arbejdsdirektoratet kunne godkende de pågældende som hje m- mehørende under den enkelte a-kasses revir. Dette indebar, at der nok kunne være visse gråzoner mellem fx SiD s og HK s a -kasser eller mellem Metal og TL, men det var samtidig udelukket, at Metals a-kasse bredt kunne tilbyde alle medlemmer af TL s a-kasse medlemskab. Sagt på en anden måde: LO s a -kasser kunne strides om medlemmerne i grænseregionerne eller i de aller yderste udkanter af hinandens revirer, men de kunne ikke strides om større grupper af hinandens medlemmer. Det ny er, at det kan de nu. Både fordi de kan erklære sig tværfaglige, men også fordi, de nu har bedre muligheder for selv at definere deres faglige felt, og dermed udvide det unilateralt, dvs. uden gensidige aftaler. Dette er i sig selv en udvikling der kan vække til en vis bekymring. I LO-fagbevægelsen har man altid valgt at anskue medlemskab af fa g- forening og af a-kasse som to dele af et integreret hele, også selv om dette har givet anledning til utallige konflikter mellem Arbejdsdirektoratet og i hvert fald visse af LO-forbundene. Konsekvensen af denne opfattelse har været, at den demarkation af revirer, som har måttet praktiseres i forhold til a-kasserne, i praksis ikke kun har begrænset antallet af grænsekonflikter mellem a-kasserne, men i høj grad også har begrænset grænsekonflikterne mellem forbundene. 6

7 Man kan populært sagt sige det sådan, at direktøren for Arbejdsdirekt o- ratet har været den person, hvis afgørelser autoritativt i de fleste tilfælde har forhindret forbundene i at komme op at toppes om medlemmerne. For når først det lå klart, at forbund B s a-kasse ikke må forsikre lønmodtager A n- dersen imod ledighed, det må kun forbund A s a-kasse, så var der ikke læ n- gere basis for, at lønmodtager Andersen kunne optages i forbundet B. Kan Andersen ikke optages i forbundets a-kasse, kan han heller ikke optages i forbundet. Således har staten, ved direktøren for Arbejdsdirektoratet, i al diskretion reelt set været den konkrete, autoritative opmand eller tvungne voldgift s- mand i grænse spørgsmål mellem forbundene, og LO og medlemsforbundene har kunnet undgå de alt for pinlige indbyrdes slagsmål om medlemmerne qua dette. For fagligt afgrænsede a -kasser gælder dette i princippet stadigvæk, og hvis en streng implementering af musketér-eden LO-forbundenes a-kasser imellem kan gennemføres, kunne man måske tænke sig, at statens rolle i forhold til forbundenes medlemsrevirer kunne opretholdes. Der er imidlertid adskillige grunde til at tro, at dette ikke kan lægges til grund. Denne beskrivelse gælder dog ikke for hele arbejdsmarkedet, idet nogle forbund og a-kasser allerede længe har befundet sig i en konkurrencesituat i- on om medlemmerne, i hvert fald på visse af deres faglige områder. Dette gælder især for HK -A, som konkurrerer åbent med en lang række a -kasser uden for LO-området, såsom CA, Erhvervssproglige, Firmafunktionærerne, FTF-A, Prosa, Sælgerne m.fl. I disse tilfælde er der tale om, at et bestemt fag, fx IT eller erhvervssprog, er blevet godkendt som fagligt område for mere end én a-kasse. På trods ad, at man kunne have frygtet, at de mindre og mere specialiserede a-kasser generelt ville have mere held med at tiltrække den specielle gruppe af fx IT-folk, så synes HK-A generelt at have klaret sig godt i denne konkurrence. 4 Derfor kan de øvrige forbund i LO nok lære lidt af HK s erfaringer på et mere kompetitivt a -kassefelt. Desuden er det nok værd at skrive sig bag øret, at det næppe er for meget sagt, at HK-forbundets relationer til de nævnte konkurrerende forbund udenfor LO er temmelig anstrengte. I næste afsnit skal der ses nærmere på, hvordan grænsekonflikterne mellem LO-forbundene kan gå hen og udvikle sig, hvis de faggrænser, der har været opretholdt af bestemmelserne i a-kasselovgiv ningen, ikke længere har denne institutionelt-juridiske støtte. 4 En nærmere analyse af dette problemfelt ligger uden for dette notats tema. 7

8 3. Scenarier for konsekvenserne af den ny lovgivning Udviklingen blandt a-kasserne som følge af, at det nu bliver muligt at konkurrere mere offensivt (eller aggressivt) om medlemmerne, er naturligvis vanskelig at forudsige. Der må nok forudses en vis udtynding og betydelige strukturændringer, det har man i hvert fald set på andre felter, hvor man har dereguleret et tidligere stærkt reguleret marked eller sektor, fx finansse k- toren. Det er så heller ikke opgaven her at bedømme mulighederne og truslerne og opgaverne for LO-forbundenes a-kasser, selv om det var interessant nok. Det er dog nødvendigt at skitsere nogle af de mulige og sandsynlige handlingsmønstre, for at herefter bedømme konsekvenserne for forbundene og for forekomsten af grænsekonflikter. 3.a. Ny a-kasser vil melde sig på banen Nogle har lidt frækt sagt, at i det øjeblik, der er mulighed for tværfaglige a-kasser, vil det primært gå ud over Danmarks hidtil eneste tværfaglige a- kasse, Kristelig A-kasse. Det er den optimistiske version, lidt for optimistisk, måske. En enkelt ny a-kasse har allerede meldt sig på banen, Danske Lønmodtagere, som er stiftet af Tekni ker-sammenslutningen, Funktionær- Kartellet, Fagforeningen Danmark, alle tre under samme ledelse. Det er endnu for tidligt at sige, om denne a-kasse skal betragtes som seriøs. Desuden er a-kassen Frie Lønmodtagere en omdøbt ver sion af en gammel kending, nemlig FFA, Firma-Funktionærernes A-kasse, og ASE har beslu t- tet sig for at optage lønmodtagere, og har været ude i en offensiv mark e- tingkampagne. Det er muligt at den kristelige a-kasse vil tabe på et bredere udbud af tværfaglige a -kasser, men det skal jo først vise sig, og i de sidste ti til 15 år har denne a-kasse haft mulighed for at gøre betydelige indhug i skaren af arbejdsløshedsforsikrede. I dag har Kristelig A-kasse medlemmer (6,7% af alle arbejdsløshedsforsikrede) og er Danmarks femte største a- kasse, kun overgået af a-kasserne for HK ( ), SiD ( ), FTF ( ) og FOA ( ). Disse oplysninger tjener til at understrege, at udfordringer fra ny, tvæ r- faglige a-kasser ikke bør ignoreres. Disse kan det nok antages vil medføre visse medlemstab for alle de etablerede a-kasser, herunder for LOforbundenes a-kasser. Det er naturligvis ikke nemt at skønne om disse medlemstab, men selv hvis medlemstabene begrænser sig til at ligge o m- kring 5-10%, vil en sådan tilbagegang være ikke blot mærkbar, men ubeh a- geligt mærkbar. For forbundene indebærer dette primært to ting: 8

9 ƒ For det første at det medlemstab, a-kassen oplever, vil forbundene med meget stor sandsynlighed også selv mærke. Man må nok antage, at mange af dem, der skifter a-kasse, også skifter forbund, eller vælge at skifte til at stå uorganiseret. Den i verdensklasse højeste faglige organisationsgrad (omkring 85% af alle lønmodtagere er medlemmer af en fagforening), som man har i Sverige og i Danmark, har uden tvivl en del af sin forklaring i sammenkoblingen og arbejdsløshedsforsikring og faglig organisering (den såkaldte Ghent-model), og selv om de forskellige eksperter ikke er enige om, hvor mange procentpoint, der giver oveni med a-kasserne, så vil en total adskillelse af fagforening og a-kasse nok betyde et fald på mindst procentpoint. Så drastiske er ændringerne i loven dog ikke, men forbundene kommer uden tvivl til at mærke me d- lemstilbagegangen i takt med a-kasserne. ƒ For det andet, at denne udvikling i a-kasserne skaber en stærk ti l- skyndelse til mere aggressivt at skaffe sig ny medlemmer til erstatning for de tabte, og a-kasserne vil derfor tendere stærkere end ti d- ligere til at optage lønmodtagere fra faglige områder, man ikke tidligere har optaget. Nu kan a-kasserne næppe gøre dette helt uden forbundenes accept, men forbundene har jo som oftest også personaleansvar for de ansatte i a-kassen og forbundene svækkes også af medlemstabet. Det at man taber medlemmer på baggrund af andres aggressive medlemshvervning vil gøre det i stigende grad vanskeligt ikke selv at optræde mere aggressivt overfor andre a-kasser i medlemshvervningen. Man kan ikke fortsat være kla s- sens pæne dreng, når alle andre opfører sig som opportunister. Når a-kasserne medlemsmæssigt tvinges i defensiven, kan de ikke blot sidde med hænderne i skødet. Da man ikke kan hente (mange) ny medlemmer netop fra de ny a-kasser, vil et eventuelt øget medlemsrov uvægerligt måtte ske fra andre allerede eksisterende a-kasser, herunder LO-forbundenes a-kasser. Forbundene vil altså mærke en medlemstilbagegang, og de vil mærke et pres fra a-kassen i retning af en mere aggressiv medlemsrekruttering. Dette kan tage forskellige former, men uanset hvilken øger det klart risikoen for grænsekonfli kter, inklusiv grænsekonflikter mellem LO-forbundene. 3.b. A-kasser kan erklære sig tværfaglige LO s borgfredsaftale af 11. januar 2002 i forbindelse med lovændringerne indebærer, at a -kasserne på LO-området indtil videre vil undlade at benytte sig for muligheden for at blive tværfaglige. For den enkelte a -kasse er det 9

10 også en beslutning omgærdet med betydelige vanskeligheder. For det første indebærer den, at man ikke kan afvise nogen lønmodtager, der søger opt a- gelse, uanset fra hvilket fag, den pågældende kommer, og dette kan mindske de fordele, a-kassen har ved at kunne specialisere sig om et eller nogle enkelte faglige områder. I tilfælde af medlemstilbage gang kan disse anfægte l- ser dog blive undertrykt. For det andet fordi beslutningen især hvis det er en relativt stor a-kasse, der beslutter sig kan og meget sandsynligt vil udløse tilsvarende beslutninger hos de andre større a-kasser. Hermed risikerer den a-kasse, der først besluttede sig, alligevel at tabe. Det er et spilteoretisk dilemma, som a-kasserne givetvis allerede nu øver sig på at gennemspille. Indtil nu har kun STA besluttet sig for at blive tværfaglig. Reaktionerne herpå viser i alt væsentligt to ting: 1. At meget små og perifere a-kassers beslutninger ikke rører de store så meget. 2. Men også at for a-kasser i en tilstrækkeligt desperat situation kan fristelsen til at bryde troskabseden overfor de andre forbunds a-kasser i LO også blive for stor. Hvis flere af LO-forbundenes a-kasser erklærer sig tværfaglige, er bor g- fredsaftalen naturligvis brudt, og implikationen bliver helt uden tvivl øget pres på de nuværende faggrænser mellem forbundene. 3.c. Udvidelse af a-kassernes faglige områder En af konsekvenserne af den ny lov er, at det er blevet lettere for a-kasserne at få en udvidelse af deres faglige område godkendt. I sig selv kunne forbundene og a-kasserne vælge blot at fastholde de nuværende revirer (faglige områder), i hvert fald overfor hinanden internt i LO-familien. Imidlertid er det indlysende, at dette næppe vil kunne fastholdes af alle, især efterhånden som nogle af LO-forbundenes a-kasser begynder at miste medlemmer. Forpligtende grænseaftaler, der virkelig holder, forudsætter reelt set enten et meget lille antal aktører eller en meget stærk hovedorganisation, med magt til at tvinge sine afgørelser igennem overfor medlemmerne. Der vil derfor antagelig opstå en øget konkurrence mellem a-kasserne, og nogle medlemsoverflytninger og optagelser vil udløse et mere konkurrencebetonet og dermed mere anstrengt forhold forbundene imellem. Hvad er sandsynligheden og hvor store er konsekvenserne af hhv. tværfaglige a-kasser og af udvidede optageområder? Man kan sige, at når nogle af de store a-kasser erklærer sig tværfaglige, så er løbet kørt, og da handlingen af de øvrige uden tvivl vil blive anset for dybt skadelig, vil de holde sig tilbage. Når det gælder udvidelsen af optageområder kan denne foregå betydeligt mere i det skjulte, og den enkelte a-kasse er derfor slet ikke underkastet 10

11 samme normative krav fra fællesskabet om tilbageholdenhed. Man må ant a- ge, at en række a -kasser i løbet af kort tid vil komme til at mærke kons e- kvenserne af sådanne stilfærdige udvidelser, de mærkes formentlig sine st e- der allerede. 4. Betydningen for fagbevægelsens strukturudvikling og medlemsgrad Der melder sig især to punkter, når konsekvenserne af de ovenfor beskrevne mulige tendenser skal vurderes. ƒ ƒ For det første konsekvenserne for den samlede faglige organisationsgrad For det andet konsekvenserne for den overordnede (eksterne) faglige struktur Når det gælder den samlede faglige organisationsgrad (på LO-området), består der en mulighed for, at den ny lovgivning indebærer, at den tætte sammenknytning mellem faglig organisering og a-kasse svækkes. Der består jo en mulighed for, at personer, der forlader en a-kasse under et LO-forbund til fordel for en anden (evt. en udenfor LO), vælger at blive stående i samme fagforbund som hidtil, fx fordi dette forbund har overenskomsten for den pågældendes nuværende arbejde. Der består dog også den måske lidt mere oplagte mulighed, at mange vil benytte lejligheden til også at forlade det fagforbund, der hidtil at været medlemmer af, enten for at melde sig ind i et andet forbund eller for at blive uorganiseret. Det kan antagelig næppe un d- gås, at den aggregerede organisationsgrad kommer til at falde, og spørgsmålet er, om det kan undgås, at der vil komme en vis forskydning af medlemmerne fra LO-forbundene til forbund uden for LO. Hvor galt det går, afhænger dog i høj grad af LO-forbundenes egne handlinger, og hermed er vi ved det andet af de to ovennævnte punkter. A-kasserne er ikke selvstændige organisatoriske enheder, men tæt knyttet til forbundene, så hvordan a-kasserne end agerer, kan det kun ske i tæt samspil med forbundene. På et mere kompetitivt marked ville en der e- gulering som den, der har fundet sted på dette felt, antagelig indebære b e- tydelige strukturændringer i form af (mere eller mindre frivillige) fusioner, i høj grad motiveret af, at de mindre effektive økonomiske enheder, som hidtil har overlevet i kraft af beskyttende lovgivning, nu eksponeres i langt højere grad for konsekvenserne af dårlig økonomisk styring eller dårlig service. Men dette sker ikke af sig selv. Hvis konkurrencen og rivaliseringen om medlemmerne øges, uden at der sker organisatoriske tilpasninger (fusioner), vil forbundenes gensidige relationer komme under pres, og samarbejdsforholdene vil blive betydeligt vanskeliggjort. Hvis forbundene offensivt be- 11

12 gynder at slås om medlemmerne, og især hvis det giver anledning til egen t- lig uro på arbejdsmarkedet, kan dette skabe stærk modvilje hos store me d- lemsgrupper, for hvem det vil forekommer dybt irrationelt. Der vil derfor antagelig ske betydelige forandringer i den organisatoriske struktur, men spørgsmålet er, hvor smertefuld og konfliktbetonet vejen til disse forandringer bliver. 5. Konsekvenserne for LO s rolle I LO har der været mange forsøg på at designe sig ud af problemerne med den faglige struktur og grænsekonflikterne, og selv om overvejelserne i mange af udvalgsarbejderne givetvis har været nyttige og har haft gavnlige effekter på det nære plan, så har de mere grandiose designforslag til ny struktur for LO aldrig haft nogen særlig fremgang. Strukturændringer vil derfor altid måtte indtænke de eksisterende aktører, som dem der skal indgå i alliancer eller fusioner. Man må, så at sige, flytte med de brikker, der all e- rede er. Tavlen kan ikke viskes ren. Hvis rivaliseringen mellem LO-forbundene øges, hvis forbundene ikke selv kan løse dem, og hvis LO ikke har de fornødne redskaber til at løse disse, vil dette indebære, at LO-samarbejdet generelt kommer på en betyd e- lig prøve. Konsekvensen heraf vil være en klar svækkelse af LO og af LOforbundene som seriøs part både i overenskomstfornyelserne og som politisk aftalepart i forhold til Regering og Folketing. Hvis dette er kombineret med faldende faglig organisering, kommer dette til på sige at skade fagbevægelsen ganske betydeligt. Som sagt vil det være umuligt at aftale sig ud af alle disse mulige ko n- flikter på forhånd. Dels fordi arbejdsmarkedets dynamiske udvikling gør det umuligt at forudsige udviklingen, dels fordi der er andre end LOforbundenes a-kasser på banen, og disse a-kasser kan også skabe situationer, der fremtvinger handlinger i LO-forbundenes a-kasser, der kan opfattes som værende i modsætning til fællesskabets interesser. Derfor vil det være nødvendigt at skabe et regelværk, der har en ti l- strækkelig legitimitet til at have alle betydende parters opbakning, og som er stærkere end det, der findes i dag. Udfordringerne til fagbevægelsen på dette område i de kommende år bliver i hvert fald betydelige. 12

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003) Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Fald i organisationsgrad fortsætter 1

Fald i organisationsgrad fortsætter 1 Fald i organisationsgrad fortsætter 1 Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2011 faldet med 0,5 procentpoint på et år. Også de gule organisationer oplever som noget nyt et beskedent

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft?

Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft? 0 Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft? Konklusioner fra undersøgelse af danske fagforeningers udfordringer og forandringskraft Af Trine Schløer, Tor Nonnegaard-Pedersen og Camilla

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Landsforeningen LEVs. byggestrategi

Landsforeningen LEVs. byggestrategi Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii) Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Stigning i organisationsgraden for andet år i træk

Stigning i organisationsgraden for andet år i træk Stigning i organisationsgraden for andet år i træk Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2013 steget med hele 2,4 procentpoint på et år. Stigningen skyldes fremgang hos de gule,

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

November 2011 Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag.

November 2011 Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag. A-kasser Januar 2015 Pr. 1. januar 2015 er Business og Min a-kasse lagt sammen under navnet Min a-kasse Juli 2013 Pr. 1. juli 2013 er Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) og Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

ORGANISERINGSSTRATEGIER

ORGANISERINGSSTRATEGIER KONGRESAVIS OKTOBER 2007 ORGANISERINGSSTRATEGIER LO STORKØBENHAVNS ORGANISERINGSGRUPPE HER GÅR DET GODT! Vel har LO-familien mistet medlemmer de sidste ti år, men det er kun godt. Forklaringen er nemlig,

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere