Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse

Transkript

1 Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse Dansk Veteranskibsklub Stiftet 1963 Før 1884 var der ingen fast forbindelse til Agersø og Omø. Præsterne på øerne havde i mange år beklaget sig over forholdene, og distriktslæge Krebs, som virkede i Skælskør fra 1855 til 1871, måtte køre i hestevogn til Stigsnæs og derfra blive sat over i åben båd. Man følte savnet af en forbindelse, og 4. december 1884 blev der holdt et møde på Postgården i Skælskør, hvor alle var enige om, at man ville anskaffe et dampskib til ruten. Man regnede med, at man roligt kunne anskaffe en damper. Pengene skulle nok komme. Det blev overdraget Fr. Harboe og V. Balle at gå i gang med opgaven. Det var næsten en selvfølge, at en af Harboerne skulle stå i spidsen for et sådant foretagende. Slægten Harboe var allerede på dette tidspunkt erfarne folk i rederivirksomhed. Det gik hurtigt. Man dannede Aktieselskabet Dampskibsselskabet Skjelskør med Fr. Harboe som formand, og 31. december kontraherede man med C. J. F. Ljunggreen - Christianstads Mek. Verkstad, Christianstad, Sverige om bygningen af et skib udført af jern og stål. I februar 1885 valgte man bestyrelse, og i april kunne man udlevere aktiebrevene. Aktierne var på 50 kr. Tonnagen var 20,77 Brutto Register Tons (BRT), 14,59 Netto Register Tons (NRT). Dampmaskinen var 24 HK. Der var et dæk og ingen mast. På dækket var der plads til passagerer. Agter var der en kahyt, der kunne rumme passagerer. Prisen var Kr. Skibet fi k navnet SKJELSKØR (I). Damperen sejlede med passagerer, post og varer på ruten. Det var af stor betydning. Den gik i regelmæssig fart og kunne benyttes til udfl ugter om søndagen. En udfl ugt til Agersø kostede 1 kr. for en herre, 50 øre for en dame. Om vinteren kunne is til tider hindre sejladsen. Normalt sejlede man ellers fra Skælskør kl. 6 om morgenen og kom tilbage om eftermiddagen, men tirsdag og fredag sejlede man modsat, nemlig fra Omø kl. 6 og så om ad Agersø til Skælskør. Herfra gik man tilbage til øerne kl På den måde fi k øboerne lejlighed at handle i byen. Sejladsen med den lille damper kunne være barsk, og i 1894 solgte man den til interessentskabet Dampbåden Asnæs, Kalundborg, for kr. Senere kom den til Nykøbing Mors, Præstø og Faxe Ladeplads. I marts 1910 blev den hugget op. Den gamle SKJELSKØR (I) skulle ikke afl everes, før man fi k den nye, og det fi k man i maj Den nye damper fi k samme navn som den gamle, SKJELSKØR (II), og den var som denne af jern og stål og havde 1 dæk og ingen mast. Den var bygget på samme værft i Christianstad i Sverige. Den var 1,2 m længere end den gamle, så den målte 16,6 m. Tonnagen var 26 BRT, 11 NRT. Den kunne laste 5 tons. Dampmaskinen udviklede 45 IHK. Prisen var kr. Fra dækket var der nedgang til en salon med soveindretning forsynet med hynder og rygstød, og fra dækkets anden side var der nedgang til et toilet. Forholdene for passagererne var mere komfortable end de, det gamle skib kunne byde på. Forude var der lukaf med køjer til 2 mand. Den 7. maj 1894 skulle den nye damper komme, og den gamle SKJELSKØR (I) stod ud af havnen for at byde den velkommen kl Selskabets bestyrelse m.fl. var om bord. Aktiebrev nr. 316 i Dampskibsselskabet Skjelskør, oktober Pålydende 50 kr Klokken fi k man den nye damper i sigte ud for Helleholm. Den blev hilst med kanonslag. Den nye damper passerede den gamle for fuld kraft og løb nu gjentagne gange, medens den lod sin trestemmige dampfl øjte gjøre et infernalsk spektakel, i en cirkel

2 rundt om os under begejstrede hurraråb fra begge fartøjer. De indbudte gæster nød en lille solid dinner. Man holdt taler og udbragte skåler, og efter en tur om ad Korsør stod man ind i Skælskør havn, hvor bolværket var sort af mennesker, og hvor der fl agedes fra alle offentlige og en del private bygninger. Nordmanden Olav Lie, der før havde sejlet på langfart med skibe fra Skælskør, blev kaptajn. Den 15. marts begyndte sejladserne. Hele byen stod på den anden ende, for der var nærmest tale om et luksusskib, og på Agersø og Omø blev damperen modtaget af folk, der havde taget fri et par timer i dagens anledning. Børnene var i søndagstøjet. SKJELSKØR (II) kom til at sejle i ca. 20 år på ruten til øerne indtil den blev afløst af SKJELSKØR (III) i Efter det nye skibs ankomst blev den gamle SKJELSKØR (II) i maj 1916 solgt til en entreprenør i Svendborg, der ombyggede skibet til en bugserbåd og gav skibet navnet ELLEN med hjemsted i Bandholm. I december 1929 blev skibet hugget op. S/S Skjelskør s ankomst til Skjælskør havn den 14. marts 1915 I begyndelsen af 1914 besluttede Dampskibsselskabet Skjelskør s bestyrelse at anskaffe et større skib til sejladsen på øerne. Man sluttede kontrakt med J. Ring Andersens Staalskibsværft på Frederiksøen i Svendborg. Den 20. juli kunne værftet begynde at bygge skibet, nybygning 14 fra værftet, og 7. august kunne kølen strækkes. Den 5. december blev skibet søsat med navnet SKJELSKØR (III), og 13. marts gik skibet på prøvetur i farvandet ved Svendborg og opnåede en fart af 7,5 knob. Det nye skibs tonnage var 49 BRT og 20 NRT, og det havde plads til 125 passagerer. Bred last, en mejetærsker fra Det var indledningen til ca ture i 47 år. For øboerne var det den sikre forbindelse med omverdenen, og det var i Skælskør et vigtigt træk i bylivet, at øboerne kom ind til byen for at handle. Lasten var lige fra den daglige post til en olm tyr, biler, et tærskeværk på dækket over salonen og en fl yvemaskine, der var faldet ned på Omø. Når der var slagterisvin med til slagteriet, havde nogle af byens drenge jobbet med at genne svinene den rigtige vej. I disse år sejlede man fra Skælskør om morgenen kl. 9, når der var kommet tog med post og passagerer, og var tilbage ca. kl. 14. Dette gjaldt ikke torsdag. Da gik man først fra Skælskør kl. 13. Fredag morgen kl. 9 var man tilbage med post og passagerer fra øerne. Folk kunne nå toget, og efter banens nedlæggelse rutebilen, eller de kunne ordne ærinder i byen til kl. 12. Så gik damperen endnu en tur den dag og var tilbage i byen, når klokken var ca. 17. Afgang for S/S Skjelskør på dens første tur d. 15. marts 1915 I isvintre sørgede man for isbådstransport, og da man i slutningen af 1. verdenskrig manglede kul, besejlede kaptajn Lie ruten med en 11 fods sejlbåd kaldet POST i al slags vejr. Det var ikke af forsømmelighed, at man måtte standse ruten 31. marts I de sidste år var lods Arthur Møller kaptajn på skibet.

3 Man måtte opgive, fordi der kom gode landevejsog rutebilsforbindelser til Stigsnæs, hvorfra der var meget kortere at sejle. Der blev bygget færgelejer på Stigsnæs og købt to nye færger, og SKJELSKØR (III) blev solgt for kr. til Firma H. J. Hansen i Odense for ophugning. Den 31. marts 1962 førte Lods Arthur Møller SKJELSKØR (III) på skibets foreløbige sidste rejse fra Skælskør til Odense, hvortil skibet ankom samme dag og fortøjede det ved ophugningsværftets kaj. Dermed var bekymringerne ikke forbi. Man kunne fristes til at sige, at de først begyndte. SKJELSKØR (III) var bygget som et solidt og godt skib af J. Ring Andersens Skibsværft på Frederiksøen i Svendborg, men årene var naturligvis ikke gået sporløst henover dets skrog og maskineri og lang tids oplægning uden pasning eller tilsyn havde kun forværret sagen. Skibets sørgelige tilstand til trods kunne det være bragt i perfekt stand i løbet af kort tid, hvis Dansk Veteranskibsklub havde rådet over tilstrækkeligt mange penge. Det gjorde man beklageligvis ikke. Derfor måtte man skaffe hver bøtte maling, hvert stykke tovværk, hver nitte og hvert pladestykke ved velvilje hos folk og fi rmaer, der sympatiserede med klubbens formål: At bevare et sjældent klenodie fra en glansperiode i dansk søfart. Svitzer bugserede 6. oktober 1963 SKJELSKØR (III) til Nyborg først med bugserbåden ST. KNUD på Odense fjord. Vel ude af fjorden overtog SVAVA bugseringen, og sent samme dags aften var man i Nyborg. Nyborg Skibsværft gav hende en nødvendig dokning, og for egen maskinkraft afsejlede hun 1. februar 1964 til København med ophold i Stubbekøbing, Kalvehave og Rødvig. SKJELSKØR (III) ankom til Langelinie i Københavns Havn søndag 9. februar og blev modtaget af en stor menneskemængde på kajen. Efter et kort ophold fortsatte skibet til Den kgl. Grønlandske Handel, der havde stillet kajplads til rådighed. Kaptajn Arthur Møller Medens skibet lå der og ventede på ophugning samledes en kreds af interesserede med interesse for skibe og skibsbygning i et forsøg på at redde en af Danmarks sidste kulfyrede passagerskibe fra ophugning. Det var lettere sagt end gjort. Museer, rederier, statsinstitutioner og private blev rendt på dørene, og 19. april 1963 var man nået så vidt med undsætningsaktionen, at Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse, Dansk Veteranskibsklub, kunne stiftes. Det næste mål var at skaffe de kr., ophugningsfi rmaet i Odense skulle have for SKJELSKØR (III). Påny måtte man rende folk på dørene, men denne gang gik det lidt lettere, for nu stod der en forening bag henvendelsen. Dansk Veteranskibsklub s bankkonto voksede støt og sikkert i sommeren 1963, og 3. september kunne foreningens bestyrelse afl evere en check på kr. til H. J. Hansen i Odense, og dermed havde klubben fået sit første skib. Ved ophugningsfi rmaets kaj den 23. juni 1963 Under sloganet med tog og damper og bus indledte veteranskibsklubben i sommeren 1964 et turist samarbejde med Maribo Turistforening, Sakskøbing Initiativråd og Dansk Jernbaneklub om den såkaldte Veterantrekantrute Sakskøbing - Bandholm - Maribo på Lolland. Passagererne skulle sejle med veteranskib på ruten mellem Sakskøbing og Bandholm, derefter med veterantog mellem Bandholm og Maribo og det sidste led i trekanten var køreturen mellem Maribo og Bandholm med en ældre engelsk to-dækker bus VIKTORIA, hentet til Lolland fra Brighton. Samarbej-

4 det blev indledt søndag 31. maj 1964 og blev gennemført hver søndag indtil 13. september. I anledning af indvielsen var der speciel stempling af post om bord i SKJELSKØR (III), der for en enkelt dag havde fået sin gamle rolle som postførende skib tilbage. i 1980, men i 1981 måtte skibet oplægges på grund af en omfattende reparation af kedlen. I 1982 blev sejladserne genoptaget til og med sæsonen i 1987, hvor det i Holbæk på værftet blev konstateret, at skibsbunden under hovedmaskinen og kedlen var alarmerende tynd og Statens Skibstilsyn forbød videre sejlads med skibet. Det var nødvendigt at udskifte 20 m 2 af skibsbunden. Ankomst til Bandholm en søndag i 1964 I tre somre sejlede SKJELSKØR (III) på denne rute, til udelt glæde for klubben medlemmer, der udgjorde besætningen om bord, og for de ca passagerer, der rejste med skibet. Der var dog et lille skår i glæden for besætningen. De fl este af dens medlemmer boede i København, og det var ikke så lidt belastende at skulle tage den lange vej fra hovedstaden til Bandholm med køjesækken på nakken hver gang SKJELSKØR (III) skulle i søen. Samarbejdet blev i forståelse med de andre samarbejdspartnere stoppet i 1966 efter sommersæsonens afslutning. I 1967 var SKJELSKØR (III) på værft i Nyborg for en større reparation af bl.a. dækkene, klædningen og kedlen. Under dokopholdet blev der monteret en ny drivskrue modtaget som gave fra Tyskland. I marts 1967 besluttede foreningen efter forhandlinger med Roskilde Turistbureau, at skibet i 1968 skulle indsættes på en veteranskibsrute udgående fra havnen i Roskilde. Rundturene på fjorden forbi Risø og Elleore skulle indvies i 1968 på samme tid, som Vikingeskibshallen i Roskilde havde planlagt at åbne sine porte for de besøgende. Foreningen håbede, at man ved at genåbne den smulle sydlige del af Roskilde fjord for dampskibssejlads med såvel byens borgere og turister som foreningens mange medlemmer ville kunne bidrage til at genskabe lidt af Roskildes fordums ry som havneby. Foruden de faste rundture var der mulighed for charterture til Gershøj og Frederikssund. Sejladserne på Roskilde fjord startede søndag 23. juni Efter to sæsoner måtte sejladserne på Roskilde Fjord stoppes, da molen hvor skibet lagde til, under en efterårsstorm i 1969, næsten forsvandt, og kun stod tilbage som enkelte pælestumper. Derfor blev en hårdt tiltrængt fornyelse til en nødvendig genopbygning fra grunden. Sejladserne blev først genoptaget i 1972 og blev gennemført til og med sæsonen 1978, hvor skibet i december blev taget på land ved Helsingør Værft for reparation. Sejladserne blev genoptaget En dampmaskine af næsten samme konstruktion som den i S/S Skjelskør Svitzer slæbte SKJELSKØR (III) til København, hvor skibet blev afrigget. Hovedmaskinen blev 25. februar 1988 løftet ud af skibet og gennemgik en meget omfattende renovering. Den 9. maj samme år blev skibet løftet på land på Orlogsværftets område af Københavns Havnevæsens fl ydekran HERKULES. Udskiftningen af de tærede plader kom først i gang i 1989 med fagmæssig korrekt og uvurderlig hjælp fra 7 pensionerede skibsbyggere og 1 rigger fra B&W. Først i 1993 var det muligt at genoptage sejladserne på Roskilde Fjord efter 5 års fravær. Sæsonens sejladser fra Roskilde i 1993 skulle blive de sidste fra denne by. Ved den lokale presses meddelelse om skibets længe ventede tilbagekomst trådte formanden for lejerne i Roskilde Havn i aktion gennem kommunens tekniske afdeling. Herfra modtog foreningen et påbud, at hvis skibet sodede og røg, så ville hun blive nægtet adgang til havnen. Det var kulminationen på en årelang strid mellem skibet og de i havnen værende lystsejlere om påståede gener i form af røg og sod fra skibets skorsten specielt under

5 opfyringen af kedlen. Enkelte hævdede endda, at hele glødende kulstykker fløj op af skorstenen! På grund af de mange begrænsninger, der blev pålagt skibet fra kommunens side, blev det besluttet at tage imod tilbuddet fra Frederikssunds kommune om at fl ytte sejladserne til denne by. Under meget stor festivitas blev SKJELSKØR (III) modtaget, da skibet 11. juni 1994 stævnede ind i havnen. Siden 1994 har SKJELSKØR (III) haft fast station i Frederikssund, hvorfra der hver sommer sejles rundture på fjorden af en times varighed. Om vinteren er skibet oplagt i havnen. Den årlige doksætning af skibet foretages i Gilleleje. En væsentlig indtægtskilde for foreningen gennem årene har været de mange charterture udført siden sejladserne begyndte fra Roskilde i 1968 og siden fortsatte fra Frederikssund. På den måde har skibet været vidt omkring og besøgt mange havnebyer i Danmark, Skandinavien og Tyskland. Disse besøg har gjort skibet kendt viden om. Her skal opregnes nogle få af de mange byer, som skibet har besøgt på disse ture: Gershøj, Risø, Frederikssund, Århus, Skælskør, Helsingør, København (Københavns Havns havneuger), veteranskibsstævner (North Steam oprettet 1976) i København, Göteborg, Oslo, Mariestad på Vänern, Stockholm og Flensburg. SKJELSKØR (III) har tillige i 1984 været fi lmstjerne, omdøbt SEEAD- LER, for TV München 60 til en fi lm fra årene Optagelserne fandt sted i Horsens fjord og ved Snaptun. Flensburg bys 700 års jubilæum i Odense i 1984 i anledning af Svitzers lokalkontors 25 års jubilæum. Göteborg i 1986 i anledning af Kap Horn-stævne. S/S Skjelskør i Frederissund havn d. 9. september 2004 Hvis du vil vide mere om S/S Skjelskør eller foreningen bag den er du meget velkommen til at kontakte os. Det gøres lettes fra foreningens websted eller ved at sende en mail til formand@dampskib.dk