Forretningsudvalgets Beretning 2008

Transkript

1 DBF Forretningsudvalgets Beretning 2008 Hvad vejer liv? Den politiske dagsorden i disse tider handler om hvad der kan måles og vejes, mere end om de forudsætninger, der ligger til grund for det, der måles og vejes. Det handler om statistik og tal mere end om indhold og mennesker. Det der nyder fremme er det rationelle, det kontante. Det der kan betale sig økonomisk. Om det er klogt, smukt eller rigtigt i et alment menneskeligt perspektiv er ikke så væsentligt. Kan det betale sig, er det rigtigt. I det perspektiv, er det faktisk en meget ideologisk dagsorden, der sætter rammerne for det liv, vores fælles samfund prioriterer i dag. En tro på, at man ved at styrke det materielle og eliminere det irrationelle, skaber de bedste rammer for det menneskelige liv. Det kan virke noget modstridende, at det målbare, det rationelle, det effektive har så stor en vægt, når vi samtidig ser, at den offentlige sektor er ved at drukne i kontrolskemaer, at stadig flere rammes af alvorlig stress og at det i høj grad forringer den effektivitet, man så højlydt efterstræber. Det ene er jo en direkte konsekvens af det andet og man kunne fristes til at mene, at det så måske er den forkerte medicin man bruger. På den anden side står ønsket om det gode liv højt på listen hos rigtig mange mennesker. Wellnes, mindfullnes, selvrealisering og hvad det ellers hedder, er begreber, som fylder i det moderne livsstilsbillede og vel egentlig med god grund. Danskerne har aldrig været rigere rent økonomisk og nu vi vil også have det godt som mennesker vi vil være lykkelige. Men hvad er det lige, det kræver? - er det alene et spørgsmål om penge og materiel velstand eller er der også andre parametre, der skal vægtes? Det kan måske synes lidt besynderligt, at vi som Fagforening prøver at forholde os til den slags mere generelle værdiforhold og det er bestemt ikke fordi vi naivt tror, at penge og materielle forhold er ligegyldige langtfra. Det kan vores virke i høj grad bekræfte. Penge er en væsentlig forudsætning for at kunne realisere det man vil og dermed leve et godt liv. Men netop derfor er det måske også vigtig, at forholde sig til, hvilke værdier vi som samfund lægger til grund for vores prioriteringer. Pointen er, at vi og andre, der kan se den sammenhæng må kæmpe for, at man samfundsmæssigt vægter tingene, så de værdier, de dimensioner og kvaliteter i menneskelivet vi som kunstnere arbejder med og prøver at formidle, bliver tilgodeset. Et er, at vi som kunstnere og enkeltindivider helt naturligt lever og arbejder med disse irrationelle kvaliteter et andet er hvordan samfundet generelt vægter dem. Det er trods alt i disse vi skal finde forudsætningen for, at der kan være et arbejdsmarked for kunstnere og her er der altså stadig meget tilbage at ønske. Vi påstår ikke, at vi har alle svarene og den forkromede løsningen på problemerne i samfundet, men vi mener, at vi i DBF gennem vores arbejde har anvist gode konkrete bud på, hvordan tingene burde tilrettelægges for at fremme det kunstneriske arbejde og dermed de kvaliteter i samfundet, som er en del af forudsætningen for det, man så gerne vil måle og veje. 1

2 En svær periode Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været en meget hektisk periode vi har været igennem, de sidste par år. Ikke mindst har vores kamp for medlemmernes rettigheder i dagpengesystemet lagt beslag på en væsentlig del af arbejdsressourcerne. Det har bl.a. betydet, at vi har måttet prioritere vores indsats og det har naturligvis haft indvirkning på vores indsat på andre områder. Prioriteringen har dog været helt nødvendig, set i lyset af de aktuelle opgaver vi stod overfor. Det har bl.a. betydet, at vi ikke har fundet tid til at afholde Hovedbestyrelsesmøde mere end en gang i den forløbne periode. Det er også gået ud over vores ellers normale kursusrække her i efteråret 2007, hvilket er beklageligt, men vi har simpelthen ikke haft tid til det. På samme måde er arbejdet med nye medlemskort til brug bl.a. internationalt sat lidt i bero. Vi har i stedet prioriteret de arbejdsopgaver, der har direkte og kontant konsekvens for de enkelte medlemmer og dem har der desværre været nok af. Skat På skatteområdet er sagerne blevet betydelig færre de senere år. Det skyldes især at skattevæsenet har godkendt at arbejdet i Kunstnernes Kooperativ er lønmodtagerarbejde i skattemæssig forstand, hvilket bevirker, at den enkelte kunstner, der er ansat i Kooperativet er a-indkomstmodtager i forhold til sit kunstneriske arbejde. Det gør det meget enklere skattemæssigt. Samtidig har vi, på baggrund af tidligere afgørelser, gjort en indsats for at oplyse medlemmerne om, hvilke forhold, der generelt kan og ikke kan accepteres skattemæssigt. Samlet set har det for såvel lønmodtagere som selvstændige nedbragt antallet af skattesager. I samarbejde med vores revisorfirma har vi medvirket til at sager, der er indbragt for Landsskatteretten har resulteret i positive afgørelser. Anvisningssalg For at kunne anvende kunstnermomsen, har det i forhold til salg via gallerier vist sig nødvendigt at præcisere, at der er tale om et førstegangssalg fra kunstneren eller dennes virksomhed. Det er nødvendigt i forhold til lovgivningen. Der må ikke være tale om et kommissionsforhold mellem galleriet og kunstneren. Bl.a. derfor har vi i samarbejde med BKF udarbejdet en standardkontrakt, som vi kalder Aftale om Anvisningssalg. Vi har udarbejdet en til brug for selvstændige og en til brug i Kooperativet og begge kan hentes på vores hjemmeside. Formidlere Mangfoldigheden af formidlere på kunstscenen er ikke blevet mindre de senere år. Nye gallerier, netportaler, opsøgende formidlere og konsulenter dukker op i mange afskygninger og ikke alle er lige seriøse. På nettet bliver man nærmest bombarderet med henvendelser om deltagelse i diverse portaler, messer og gallerier her og i udlandet. Det er svært at skelne mellem skidt og kanel i den sammenhæng, men erfaringen er, at der stadig er forholdsvis langt mellem de gode professionelle formidlere. Vi hører jævnligt om aftaler, der ikke overholdes og forventninger, der ikke indfries. Overordnet er det vigtigt at være mere på vagt, når det drejer sig om formidlere i udlandet, da man ikke kan bruge dansk lov, i tilfælde af opståede problemer, erstatninger eller andet. 2

3 Til fælles gavn, vil vi meget gerne have jeres oplevelser, positive såvel som negative, så vi kan samle erfaringen og formidle den videre via mailservicen. Mailservice Rundsendingen af orientering og praktiske oplysninger pr. mail er praktisk hurtigt og billigt. Denne interne mailservice er diskuteret og anbefalet på flere landsmøder og vi benytter den i stadig stigende omfang. Men det kræver, at vi er opdateret med hensyn til mailadresser og desværre er det ikke alles adresser vi har. Det handikapper ordningen lidt. Vi skal derfor opfordre til at man bakker op om denne praktiske form for kommunikation. Så send os din mailadresse og du kommer på listen og husk at oplyse, hvis du får ny adresse. Vi behandler naturligvis alle adresser fortroligt, med mindre man udtrykkeligt har tilladt andet. Kommunale sparerunder I foråret og sommeren 2006 var vi vidne til en række kommunale sparerunder. I Århus havde politikerne udgivet et sparekatalog, hvor man bl.a. ville spare på kunstnerstipendiaterne og de frie kulturmidler, som også går til billedkunstneriske projekter. Lokalt iværksatte vi sammen med andre kulturfolk en protestkampagne og lagde, både som forening og kunstnere enkeltvis, pres på politikerne og det lykkedes faktisk at få besparelserne på disse områder taget af bordet. Til gengæld blev Huset, der har fungeret med forskellige værksteder i over 25 år, lukket natten over. De gode argumenter i den fortsatte kampagne har dog tilsyneladende virket, for Byrådet har efterfølgende i sin kulturplan vedtaget, at genetablere de netop lukkede værksteder et andet sted. Man har samtidig erkendt, at hvis man vil have et dynamisk kulturliv, er det nødvendigt at øge indsatsen i forhold til den lokale kulturproduktion hvilket på dansk betyder flere penge til det kunstneriske arbejde. En erkendelse, der ligger lige op ad den holdning vi har fremført i årevis. Der er også lyse punkter i horisonten. Kurser I efteråret 2006 afholdt vi i alt 4 kurser bl.a. et Fiberbetonkursus på Gæsteatelier Hollufgaard ved Odense. 2 grundlæggende Photoshop kurser i henholdsvis Århus og København samt et udvidet Photoshop kursus i København over to weekender. Det er vores klare fornemmelse, at der var stor tilfredshed med de afholdte kurser. Vi havde planlagt yderligere 4 kurser, som vi desværre måtte aflyse p. gr. a for få deltagere. Som nævnt har vi ikke kunne afse tid til at arrangere kurser i efteråret 2007, men det er planen, at genoptage kursusvirksomheden, så snart der er kræfter til det. Vi lægger bl.a. an til at afholde IT kurser som workshops, så den enkelte deltager i højere grad kan arbejde på sit eget projekt f.eks. en hjemmeside eller andet i løbet af kurset og så få vejledning hertil. På den måde målrettes kurset mere den enkeltes behov og det er muligt, at deltage med forskellige forudsætninger. A-kasse forhold - Kunstnernes Kooperativ I efteråret 2006 blev vi bekendt med, at Arbejdsdirektoratet i forbindelse med en konkret sag, der var startet i Magistrenes A-kasse, havde omtalt KK som et administrationsselskab, hvilket medfødte en hektisk aktivitet i forhold til de a-kasser vi samarbejder med. Spørgsmålet rejste sig, om hvorvidt man i direktoratet nu generelt ville betragte arbejde i kooperativet som selvstændig virksomhed, på trods af at man er ansat i 3

4 virksomheden på vilkår, der ifølge direktoratets egne definitioner betyder, at det er lønmodtagerarbejde. De a-kasser vi især samarbejder med, var af den opfattelse, at man på det foreliggende grundlag fortsat ville betragte arbejde i KK som lønmodtagerarbejde. Vi har løbende orienteret de berørte om forholdene, da det har væsentlig betydning for den enkeltes rettigheder i dagpengesystemet. I starten af 2007 iværksatte Arbejdsdirektoratet en række såkaldte skatteregisterundersøgelser, hvor man bad a-kassen undersøge de enkelte udtruknes forhold, på baggrund af en lang række spørgsmål om deres arbejde i Kooperativet, sammenholdt med bl.a. oplysninger fra nettet. Sammenlagt er der dags dato udtrukket ca. 90 personer til undersøgelse i den forbindelse. Det er meget komplicerede termer og regelsæt den enkelte skal forholde sig til og vi har i den forbindelse haft meget at se til med at vejlede og rede tråde ud. Funktionærernes a-kasse, der har de fleste udtrukne a-kassemedlemmer, lukkede i februar 07 for udbetalingen af dagpenge, mens man undersøgte sagerne. Det gjorde man fordi a-kassen frygtede at blive mødt med et tilbagebetalingskrav fra direktoratet, hvis sagerne gik dem imod. Det var naturligvis en barsk oplevelse for de berørte. Vi har løbende afholdt informationsmøder med de berørte og har arbejdet meget ihærdigt, såvel overfor a-kasserne som overfor Arbejdsdirektoratet, for at få redet trådene ud. Vi anker de sager der skal ankes og vi kører dem til højeste instans, om nødvendigt. Sammen med vores advokat påtaler vi de misforhold vi finder i Direktoratets sagsbehandling og dem er der faktisk en del af. Vi har afholdt møde med Direktoratet, hvor vi gennemgik forholdene, hvilket bestemt ikke er hverdagskost. Direktoratet er tydeligvis spændt for en politisk vogn og da denne sag åbenbart ikke er så ligetil, som de havde forventet, må de benytte sig af ufine metoder for at få ret og systemet er magtfuldt, det må vi erkende. Til gengæld har vi den fornøjelse, at vores advokat er den samme, som for nylig i den såkaldte feriedagpengesag vandt en sjælden sejr over Arbejdsministeren. Vi er af den overbevisning, at vi har juraen på vores side, at arbejdet i kooperativet er lønmodtagerarbejde, i henhold til de præmisser arbejdsdirektoratet selv opstiller og vi forventer at få medhold i Arbejdsmarkedets Ankenævn. Desværre er det meget svært at sige noget skråsikkert om det endelige udfald, da systemet i en vis udstrækning bygger på skøn og her har vi erfaringsmæssigt som kunstnere en del fordomme imod os. Det vi ser, er en politisk styret opstramning på hele a-kasseområdet ikke mindst overfor free-lance arbejde og her skal det så bl.a. gå ud over kunstnerne og andre, der ikke lige passer i den faste otte til fire skabelon. At vores kollegaer i BKF for år tilbage rettede henvendelse til Arbejdsministeriet med spørgsmål om kooperativet, gør det naturligvis ikke bedre. Som nævnt har Arbejdsdirektoratet fokus på det de kalder administrationsselskaber. Dem er der nogle stykker af, hvoraf nogle er rene omregningscentraler og dem er Kooperativet desværre blevet slået i hartkorn med. Det mener vi ikke er rimeligt, da kooperativet opererer regulært som virksomhed, i forhold til indgåelse af aftaler og i sine ansættelsesforhold. 4

5 Vi forfølger også sagen politisk, da vi mener at kunstnerisk arbejde på denne måde stilles ulige for loven og behandles anderledes og mere restriktivt, alene fordi det hedder noget med kunst. Kooperativet fortsætter Uanset hvad der måtte ske, vil vi fortsætte udviklingen af Kooperativet som virksomhed. Den erfaring og goodwill, der er opsamlet i kooperativet skal bruges konstruktivt. Den styrke der ligger i, at det er kunstnernes egen virksomhed, er det oplagt at bruge som aktiv platform og udvikle til en stadig mere professionel og attraktiv virksomhed for både kunstnere og kunder. Organisationssamarbejde DBF har igennem mange år haft et fint samarbejde med Faglig Puls (der tidligere hed Funktionær & Inspektørforeningen) og Funktionærernes a-kasse, hvor en del af vores medlemmer er forsikret. Det er også her vi har vores Københavnsadresse. Som følge af dimittendordningen fra 2004 har vi desuden indgået samarbejde med Journalisternes a-kasse, der som tværfaglig a-kasse kan optage de nyuddannede. Vi kan mærke, at det især i tider hvor der strammes op, er vigtigt at have en god kontakt til de personer, der administrerer reglerne. Det ændrer ikke på reglerne, men det betyder, at giver det bedre mulighed for at vejlede i god tid og forhåbentlig undgå unødige problemer. Copy Dan, Billedkunst Arbejdet i Copy Dan, Billedkunst er stadig inde i en meget professionel udvikling. Der er indgået aftaler med stort set alle former for billedbrugere. Senest har man efter lange og store anstrengelser indgået aftale med Kommunernes Landsforening om brugen af billeder fra nettet i grundskolerne. Man har igennem mange år dokumenteret, at der løbende er sket ulovlig brug fra nettet. Ikke desto mindre har det været svært at komme til en aftale. Såvel kommunalreformen som det seneste valg, har trukket de endelige forhandlinger i langdrag, men ved nytårstid kom aftalen så i hus og den bliver fulgt op med, at hver enkelt kommune tilslutter sig den. Det vil give en et årligt indtægtspotentiale på yderligere 8 mio. kr. dvs. en forøgelse på 40% af Billedkunsts samlede omsætning. Siden sidste landsmøde er der sket en omstrukturering, både i selve CopyDan og i Billedkunst. CopyDan er gået fra en central til en mere decentral styring, fordi man har indset, at de foreninger, der befinder sig under paraplyen har meget forskellige forretningsområder. Decentraliseringen skulle give hver enkelt forening mulighed for at udvikle sig individuelt. Denne omlægning medførte at CopyDans fælles direktør Litten Hansen gik på pension et halvt år før oprindelig planlagt. Hun fandt ikke, at det var en god ide at stå i spidsen for en så omfattende strukturændring, ganske kort tid før sin fratrædelse. Nu er strukturen på plads, og det har efterfølgende vist sig, at ikke er behov for en fælles direktør, hvilket også medfører en besparelse i omkostningsniveauet. I samme periode har Billedkunst fået ny forvaltningschef. Vi har ansat Torben Gammelgård, som kom fra Nimbusfilm. Helle Lund Christiansen, der tidligere var forvaltningschef havde ønsket at gå på deltid, for også at få tid til at hellige sig sit forfatterskab af børnebøger. De allerede indgåede brugeraftaler med bl.a. forlæggerforeningen og med DR bliver løbende opdateret, i takt med den teknologiske udvikling. 5

6 Torben har indført nye arbejdsmetoder med resultatmålsætning, der følges nøje. Alt i alt en meget positiv udvikling til gavn for os rettighedshavere. Vi har dog stadig et hængeparti: aftalen med Danske Dagblades Forening, som stadig ikke er kommet på forhandlingsniveau. Artnet Artnet.dk har ført en stille og noget hensygnende tilværelse siden sidste landsmøde. Artnet er i sin tid udviklet sammen med BKF, og aftalen er, at vi sammen skal finde ud af, hvad der skal ske med basen. Vi må dog indrømme, at hverken vi eller BKF har været særlig aktive i den anledning. Image2use Siden Image2use officielt blev åbnet for salg af billeder til reproduktion den 15. juni 2005 har der som der desværre ofte er med ny teknologi - været en del tekniske problemer. De er blevet løst efterhånden som de opstod, så nu kører teknikken stort set som den skal. For Karin Meisl, der har siddet som formand for I2U igennem hele udviklings- og opstartsfasen har det været et stort og opslidende arbejde at varetage, både p.gr.a. alle de tekniske problemer, der hele tiden dukkede op og skulle løses her og nu, men også fordi bestyrelsen alene bestod af fagforeningsfolk, der havde hver deres mening om, hvordan virksomheden skulle drives, selv om de egentlig ikke havde forudsætningerne for det. I lyset af den erkendelse og på trods af at I2U er Karins hjertebarn, trak hun sig som formand ved generalforsamlingen i april 2007, netop for at give mulighed for at få nye kræfter ind i arbejdet. Desværre har det ikke hjulpet meget, bortset fra at Karin har fået mere tid til andet arbejde i DBF, hvilket der i høj grad har været brug for. I 2006 startede I2U en massiv markedsføringskampagne, afsatte kr., fik professionelle reklamebureauer til at udvikle et moderne og fængende koncept, men det havde ikke umiddelbart den ønskede effekt. Omsætningen i 2007 stod slet ikke står mål med indsatsen. Inden for de sidste par måneder er der derimod sket en markant stigning i omsætningen, og I2U har minimeret udgiftsniveauet til absolut minimum. Generalforsamlingen i Danske Billedautorer i april i år skal afgøre, hvordan projektet kommer videre. Danske Billedautorer DBA har de sidste par år kørt forhandlinger med Danske Dagblades Forening om dagbladenes ulovlige brug af billeder. Disse forhandlinger er ikke afsluttet endnu, men vi har fået en del indrømmelser, så det tegner til at man på et tidspunkt kan komme videre med forhandlingerne om en egentlig aftale. Medlemsstatus DBF har pr. 1. marts i år 486 medlemmer, hvilket er 1 flere end sidste landsmøde for 2 år siden. At vi - i betragtning af den turbulens vi i øjeblikket er udsat for - holder medlemstallet må siges at være ganske tilfredsstillende. 6

7 Medlemmer Kontoret I forbindelse med overgang til nyt telefon- og regnskabssystem i foråret 2006 blev Helle Mark Dall ansat på kontoret i 15 timer om ugen til at hjælpe med denne opgave. Først i en tidsbegrænset periode, men da Pernille Swain valgte at søge nye udfordringer i et job nærmere sit nye hjem, blev Helle ansat på fuld tid. Da Karin efterfølgende vendte tilbage med fast kontortid, fordelte vi sammen med Bente og Gorm de interne arbejdsopgaver og vi synes selv, der med den nye bemanding er kommet et rigtig godt team ud af det. Med den stigende aktivitet på kontoret, var pladsen efterhånden ved at blive noget træng på 1.ste sal. Det havde været på vej i nogle år og vi var ved at se os om efter nye lokaler andre steder. Vi har altid været meget tilfredse med adressen i Kongensgade og eftersom prisen også var i orden, var det ikke den store lyst til at flytte, der drev værket. Vi var derfor særdeles glade, da vi, efter at have set på et par andre lokaliteter, fik mulighed for at bytte lokaler med lejerne på 2. sal og vi slog derfor til med det samme. Det betød, at flytningen blev temmelig ubesværet og vi var på plads i de nye lokaler den 19. marts Det har været en meget positiv oplevelse og flytningen har betydet en mærkbar og tiltrængt forbedring både af kontorets fysiske arbejdsvilkår og for den mødeaktivitet, der har været. På forretningsudvalgets vegne vil jeg gerne, i lyset af den svære tid, vi har været igennem, sige stor tak til personalet for den indsats, der er ydet. Det er bestemt ikke nemt, at holde hovedet koldt og humøret oppe, når verden ramler omkring én. I har bevist, at vi kan gøre det alligevel. 7