DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3

4 VERDENSKRIGEN

5 Vi, Øre Udgivet af DEN INTERNATIONALE HJÆLPEKOMITÉ, København - Sekretær: H. Schandorff, Forchhammersvej 12, Kbhvn. V.,, Hungrig! Cssen! Qieb mir Cssen!" bønligt og i bange Cængsel stirrer disse barneøjne frem fra ITlødens trange < 7 r ængsei. tyskland sulter! Hør - det hulker! Hunger hærger <7attighjem. c Tyskland lider! brosten bider og gør kraftløs hvert et Cem. wmm ( Du maa hjælpe! 'H/den H'øven! Uentel ITlej - det maa du ikke! Har <Du Hjerte, da forstaar <Du bønnens Sprog i Hårnets blikke. H^an du høre Hungerskrigetl Cad det ind i Sjælen trænge> saa (Du giver, hvad (Du evner: cf'øde, klæder eller (Tenge. rfner (Du, der aldrig sulter, Smerten, naar mod Sult man strider? jfiner (Du, der aldrig fryser, denne HSval, naar kulden biderl Qiv - det gælder Harnets Civ! giv giv lidet eller meget! Qiv et fattigt Harn i in ød - giv, som gav (Du til dit eget! rf. 0. Henriksen. ET FOLK I NØD AF MATHILDE WURM B E R L I N o Fru Mathilde Wurm er Medlem af Tysklands socialdemokratiske Parti og Medlem af den tyske Rigsdag; hun deltager ivrigt i det Hjælpearbejde, som»internationale Arbeiterhilfe«udfører i Berlin og i Tysklands øvrige Byer. Et helt Folk i Nød! Trængt inde og udefra af de samme Magter, som er Skyld i Krigen. Magtog Profitbegær staar paa 9ende Aar i Kamp mod det tyske arbejdende Folk. 4 Aar Krig paa blodige Slagmarker, 5 Aar Krig paa økonomisk Omraade. Det tyske Folk maa gaa til Grunde, kommer man det ikke til Hjælp. I 4 Aar har Folket hungret, fordi Tysklands»Fjender«blokerede Tyskland og ikke tillod Import af Korn og Kvæg. I 5 Aar har det nu hungret, fordi»fjenden«i eget Land kun sælger Korn og Kvæg til Priser, der er over Verdensmarkedets Priser og nu for Øjeblikket kun for Guldmark. Hvem giver de hungrende at spise? Hvem den frysende Varme? Hvem tager sig af Børnene og de Unge, som gaar under i Elendighed? Velgørenhedsorganisationer af alle Arter skyder som Svampe af fugtig Jord. Borgerlige, kirkelige, partimæssige. De vil afbetale en Del af den uhyre Skyld alle disse, der har bidraget til at føre Folket i Tilintetgørelse ved Skattesabotage, ved Bedriftsindstillinger, ved Fordyrelse af alle nødvendige Livsfornødenheder. Vi hører allerede nu Stemmer fra Udlandet, at dette vil lukke Øje og Øre for det tyske Folks Nød fordi de Velhavende i Tyskland ikke selv oprigtig vil deltage i en Hjælpeaktion for den hungrende Befolkning, men kun dilettantmæssig lader, som om der gøres noget. Men hvad kan sultende Mødre 6amle Kvinder venter paa Uddeling af Mad ved et af I. A. H.s Spisesteder. og Børn gøre herfor? Og hvad kan fædrene gøre mod bidende Sult og Kulde? Hjælp Fædrene og Mødrene, men hjælp for alt Børnene, der lider uskyldigt og ikke formaar at hjælpe sig selv. Hjælp for alt med at skabe Fred paa Jorden, der kun kan fremistaa ved gensidig Hjælp i et sandt menneskeligt Samfund, der ikke mere kender Forskel paa Nation, Race eller Klasse, Arbejderne i alle Lande kender Nød og Savn, Arbejderne føler med Klassefællerne i alle Lande og er beredt til Hjælp. Men i Tyskland er det ikke blot den almindelige Arbejderklasse, der lider Nød, men Middelstanden, de Intellektuelle, alle Aandens Arbejdere gaar til Grunde, kommer der ikke Hjælp, Derfor anmoder vi ikke blot alls Arbejdere, men alle arbejdende, baade Aandens og Haandeng Arbejdere i hele Verden om at hjælpe os. Ved I i Udlandet hvorledes det arbejdende Tyskland lever? Naar I kommer til os, da ser I kun den glimrende Forside af Medal-

6 Nødlidende Børn. jen, de rige Forretnings- og Rigmandskvarterer, Elendigheden ser I ikke, den kommer ikke til Syne i Gaderne, den skjuler sig i sine Huler, hvor Hungeren dræber langsomt men sikkert, I derude maa vide, at vore Leveomkostninger er steget mere end det Hundredmilliarddobbelte af, hvad de var før Krigen, Et kg Rugbrød kostede før Krigen 28 Pfennig, 22, Oktober 1923 kostede det 5556 Mill, 5, Novbr. 78 Milliarder og nu 400 Milliarder. Mel, Sukker, Fedt og Skalfrugter er steget i samme Maade. Uundværlige Næringsmidler forsvinder undertiden fuldstændig fra Markedet og kommer først til Stede igen, naar der betales med Guldmark. Halvdelen af Folkeskolens Børn og mang;e, mange ogsaa i de højere Skoler, ejer kun én Særk mange slet ingen Linnedet vaskes sjældent, Klæderne skifies aldrig, da de fleste kun ejer, hvad de staar og gaar i. Hertil kommer saa Bolignøden, Kulden og den forfærdelige Sult. 70 pct, af Børnene kommer til Skole uden Frokost, Endnu sker det heldigvis, at Børn faar Frokost i deres Hjem og desuden Mad med i Skolen, En egenartet smuk Gensidighedshjælp har udviklet sig paa Grundlag af dette Forhold, idet mange af disse lykkelige Børn af fri Vilje, af egen Drift afleverer deres Mad til Læreren for de Børn, der ingen Mad har faaet, før de gik til Skole. Børnene har faaet en meget stærk Følelse af fælles Nød, og hvad de evner at give, giver de ikke som Almisse men som Kammerathjælp,, Mange Spisesteder er der oprettet for at give de Hungrende nødtørftig Næring, men over for den voksende Nød strækker det ikke til, saa meget mere som de forskellige Folkekøkkener kæmper svært for at skaffe Midlerne tilveje for en nogenlunde nærende Kost. Derfor beder vi: Giv! Giv af fulde Hænder! g s Børn er ijnød. Elendige, blege, forgræmmede Barneansigter skuer bedende op til den Fremmede, der ankommer til Banegaarden, Skal jeg hjælpe at bære? Besørge et Bud? Saaledes spørges der ustandseligt af ængstelige tynde Barnestemmer, Og ved Siden af staar den voksne Arbejdsløse med det samme stumme Spørgsmaal, Arbejdsløsheden vokser som en stigende Flod, Gennemsnitlig mødte der i Septbr, paa 100 offentlige Arbej dsanvisningssteder 555 mandlige og 235 kvindelige Arbejdssøgende, og dette Tal er nu, 2 Maaneder senere, fordoblet. Naar den Arbejdende ikke kan faa sin Papir-Løn til at strække til til de allernødvendigste Livsfornødenheder, hvorledes maa det saa være for den Arbejdsløse med sin elendige Understøttelse. For Kvinderne kommer endnu hertil, at der stadig regnes med, at en Kvinde behøver mindre for at leve end en Mand. Arbejdsløshedsunderstøttelsen beløb sig i Ugen 19, 25. Septbr, for enlige Mænd over 21 Aar til 21,5 Mill, Mark, for enlige Kvinder 17 Mill, Mark, Paa samme Hjemløse Mænd venter foran Porten til Natteherberget.' Tid kostede et kg Rugbrød 3,684,000 M, og et kg Kartofler 1,240,000 M. Man kan forestille sig, hvor yppigt den Arbejdsløse vil kunne leve. For Tiden (Nov, 1923) gives der i Tyskland i det ubesatte Omraade 1 Mill, Arbejdsløse og 1 V2 Mill, Arbejdere med forkortet Arbejdstid, Og stadig stiger Arbejdsløshed og Dyrtid. Nøden vokser. Lykkeligvis synker Børne- Herberg for hjemløse Mænd. Køe foran Levnedsmiddelbutik. fødslerne i Tal, Medens Aaret 1913 i Gennemsnit paa 1000 Indbyggere havde 27,0 Fødsler, er Gennemsnitstallet i ,0, Altsaa mindre end Halvdelen. Af de Børn, der fødes til Verden, gaar atter talløse til Grunde i det første Leveaar, fordi de ikke er levedygtige, talløse andre rives senere bort af Døden paa Grund af Tuberkulosen, Boligelendigheden, Underernæring. At holde de Fødte sunde, at hjælpe dem frem til at blive dygtige og nyttige Mennesker, det er vor Opgave, Hjælp os dertil! For at naa dette Maal behøver vi Arbejde og Brød, Arbejde kan vi kun faa ved en Forstaaelse imellem Folkene, der bringer os den økonomiske Fred, Brød vil der vokse for os, hvis Agrarkapitalen i vort eget Land tvinges til social Ydelse. Og vi opnaar det igennem den solidariske Hjælp udefra, der hindrer os i modløse at give vor Kamp for Fremtiden op, Haandens og Aaandens Arbejdere i Tyskland vil ikke miste Haab og Mod, hvis de kan bygge paa det arbejdende Folks internationale Solidaritet, der saa ofte har bevist sin Tilstedeværel- Hvad I formaar at give os, lidt eller meget, vi modtager det med taknemlig Bevidsthed om, at vi vilde gøre det samme, hvis Situationen ændrede sig. For Øjeblikket venter vi Hjælp fra Jer, for atter at gøre vore Børn mætte og glade, at de kan faa Kraft til, naar deres Tid er der, at være med i Kampen om et lykkeligere og friere Menneskesamfund. 6n Koncert. Paa Initiativ af Skuespiller Henrik Malberg afholdtes der i Grundtvigs Hus en stemningsfuld Eftermiddags - Underholdning bestaaende af Musik, Sang, Deklamation og Oplæsning af en Række af vore bedste Kunstnere, Kgl, Operasangerinde Johanne Bruun, kgl. Operasanger Gunder Knudsen, Skuespillerinde Ellen Gottschalck, Fru Gunnermann, Ayoe Willumsen, kgl. Operasanger Johs, Fønss, Skuespiller Svend Methling, Brødrene Peter og Henrik Malberg og Olaf Fønss. Alle ovennævnte Kunstnere assisterede velvilligt. Komitéen bringer dem her vor hjerteligste Tak. Koncertens Overskud blev 500 Kroner. Til nødlidende tyske Lærere. Afsendt gennem I. A. H. Kr. 2843,63.»» Støt Indsamlingen! Forlang Lister eller Girokort tilsendt. Ring til Nora 4965 x mellem Kl, 5 og 6.

7 International A r 1) ej de rhj æ lp in»international Arbejderhjælp«(I. A. H.), Berlin, er en international Hjælpeorganisation, der grundlagdes i Aaret 1921 for at centralisere og lede Hjælpen fra Vestevropa til det russiske Folk under Hungersnøden i Rusland. Ogsaa senere under Naturkatastrofen i Japan traadte Organisationen i Virksomhed, Denne Organisation, der har Lokalkomitéer i alle Lande og som i Tyskland har mere end 100 Komitéer foraden Centralorganisationerne i Berlin, har under den akute Nødssituation indstillet alle Kræfter paa at bringe Hjælp til den lidende tyske Befolkning-, Mange Tusinde Gavepakker, særlig indsamlet i Holland, er fordelt. Flere Børnehjem for syge Børn er oprettet for Midler, indsamlet i Tjekkoslovakiet og Spanien, 1000 Børn er igennem I, A. H. anbragt i udenlandske Hjem paa midlertidigt Ophold,»Den internationale Hjælpekomité«i København er den danske Lokalkomité for I. A, H,, og ved Hjælp af Centralorganisationen i Berlin er der for de først indsamlede Midler aabnet ogsaa et dansk Køkken i Berlin, hvor 200 Børn daglig bespises med et Maaltid varm Mad, Komitéens Medlemmer ønskei Mætte Børn forlader det franske Køkken. «laa&bbsssse sbaaoa»3bi>a*scatbsiaaaasgs9fiiieflibaaiib«iaa BVB BBBIIBBBBBBBBBB NØDEN I TYSKLAND UDTRYKT VED TAL Det 1ste hollandske Spisekøkken. Hjælpen ydes til alle Nødlidende uden Forskel, og der er i Berlin alene ved den Internationale Arbejderhjælp oprettet 80 Bespisningssteder, hvor der udleveres et Maaltid varm Mad gratis. Ogsaa i andre Storbyer Leipzig, Halle, Hamborg, o. a. er der oprettet Spisesteder. Fra, Rusland er der ankommet en Skibsladning Korn, der som Brød er fordelt mellem de fattigste i Storbyerne Berlin, Leipzig,; Dresden. inderligt, at under den voksende Nød dette Antal maatte kunne mangedobles, at der i det danske Køkken i Fremtiden kunde bespises ikke 200, men 2000, ja endnu mange flere, og til dette Maals Opnaaelse appellerer vi til den danske Hjælpsomhed, at den forsyner os med de nødvendige Midler hertil. Bidrag sendes til Post-Giro Nr, Efter den korte, kunstige Opblomstringsperiode , i hvilken alle Hjul og alle Hænder arbejdede i febrilsk Virksomhed, producerende til Priser, der laa under Verdensmarkedets Priser, er dei nu indtraadt en fuldkornen Elendighedsperiode for Tyskland med en stadig voksende Arbejdsløshed og katastrofale Prisstigninger, Under det økonomiske Sammenbrud, der kendetegnes ved Markens Værdiløshed, lider hele det arbejdende Folk forfærdeligt. Der er fra Røde Kors, fra Lærerforeninger, fra Intern. Arbejderhjælp, fra andre socialt arbejdende Foreningen fremskaffet statistisk Materiale til Belysning af det tyske Folks Nød. Vi gengiver her i Uddrag: Midt i November 1923 var der af Arbejdsløse, der fik Understøttelse 3 Mill., Arbejdere med forkortet Arbejstid 3 Mill. (Korrespondensblad for A, D, G, B.), Midt i December ansloges de Arbejdsløses Tal til 4 Mill., og c[e delvis Arbejdsløse til 3% Mill. I de vigtigste Fag var der pr. 31. Oktober 1923 af helt og delvis Arbejdsløse: Bygningsarbe j dere Træarbejdere Metalarbejdere Tekstilarbejdere Fabrikarbej dere Bogtrykkere 25,78 pct, 51,86» 96.02» 68,90» 33.03» 68,11» Disse j l /2 Million Arbejdsløse eller delvis Arbejdsløse repræsenterer med Familie mindst 22 V2 Mill. Mennesker, der befinder sig i yderste Nød, Arbejdsløn i Oktober- December I Sammenligning med Lønningerne før 1914 beløb Lønnen sig i følgende Fag gennemsnitligt': Interiører fra I. A. Hs Spisekøkkener

8 jen lllc sei Sy sin be Le en af Ri Pf dc M M er Vc ui k( ip rr B h v i* h S Bjergarbejdere By gningsarbe j dere Træarbejdere Metalarbejdere Fabrikarbejdere lt agdækkere 53,63 pct, 17,92» 11,82» 22,20» 40,13» 17,74»»Guldlønningerne«for Berlins Kommunalarbejdere beløb sig (i Slutningen af Novbr. 1923) til Procent af Lønningerne før Krigen (»Vorwärts«, 27, November 1923). Embedsmandsløn - ninger Oktober 1923 beløb Embedsmandslønninger med Dyrtidstillæg sig for Regeringsraader til 260,65 Mk, = 42,87 pct, af Lønningerne før 1914, Inspektører til 189,42 Mk, = 51,61 pct. Post funktionær er til 120,81 Mk, = 73,22 pct,»8-uhr-abendblatt«skrev 14, Decbr, 1923 i en Artikel: Nødskrig fra Embedsmændene. Bestandig i Livsfare, om Nøden blandt Politietatens Embedsmænd og hvilken Fare, den tyske Stat udsatte sig for ved ikke at byde sine Embedsmænd Kaar, der i hvert Fald sikrede dem et Eksistensminimum, De Arbejdsløses Understøttelse. Før Krigen regnede man for en Familie med 2 Børn et Eksistensminimum paa 28,50 Mk. pr. Uge, Trods uhyre Prisstigninger faar den Arbejdsløse (4 Personer) i Berlin nu 7 Mark pr. Uge, Fødsler og Dødelighedsprocent mellem Nyfødte. (900 Familier med mindst 15 Aars Ægteskab i Sydvesttyskland 1923): I Gntns. fødtes i Familier af Akademikere 2,7 Frie Virksomheder 3,04 Embedsmænd og Lærere 3,2 Handelsmænd 3,4 Haandværkere 3,4 Funktionærer 3,4 Arbejdere 6,00 (»Öffentliche døde (i pct.) Børn 5,4 8,1» 6,1 9,0» 15,6 16,3 20,7 Gesundheitsplege«Nr. 9, 1923.) Dørfen liar Overtaget over Livet. I Ugen , Oktober 1923 fødtes døde Berlin Hannover Halle München Skolebørn uden Mad. Ved en Undersøgelse, foretaget af»internationale Arbejderhjælp«i 2 af Berlins Kommuneskoler, viste det sig, at af 1300 Børn gik Invalider og Gamle. I Berlin alene var der i 1923 ca, 60,000 Rentenydere, 87 pct. af disse fik gennemsnitlig under 3000 Mk, om Aaret, regnet efter den daværende Dollarskurs beløb deres Indtægt sig til ca, 1 dansk Krone, Prisstigning. Følgende officielle tyske Statistik vi. ser Indekstallenes frygtelige Stigning i Tyskland, Pristallet gælder Livsfornødenheder (Ernæring, Bolig, Varme, Lys og Klæder). 1913/ Januar-Gennemsnit Marts , April , Maj , Juni , Juli » » » » Aug » » » Sept, » » ,» Okt » » » » Nov » » » (Pressen Nr. 24). '220 til Skole uden at faa Mad. 280 havde ingen Mellemmad med sig,- 50 havde tørt Brød. 140 fik intet som helst varmt Maaltid. 165 gik fuldkomment forsultne i Seng. Kommunerne giver op. Indtil Septbr var der i Berlin alene lukket 75 pct, af Vuggestuerne, 35 pct, af Børnehaver og 38 pct. af andre Børneasyler, (Røde Kors Ugeberetning), Bolignød. I Berlin bor 7 10,000 Mennesker i Boliger, hvor Regn og Blæst har fri Adgang, foruden at Familierne er sammenstuvede under Forhold, der spotter al Moral og al Sundhedspleje, Uden Klæder. Før 1914 kunde en Snedker købe sig en almindelig Klædning for 50 Mk., hvilket efter Datidens Løn beløb sig til 71,4 Arbejdstimer, 3, Septbr, 1923 kostede denne Klædning 125 Arbejdstimer, Ved en Undersøgelse i en Berliner-Kommuneskole viste det sig, at af 650 Børn havde 305 intet Linned paa og 161 var uden Sko. De Syge maa forkomme.»røde Kors«skriver i sit Organ for December 1923: Særlig er den store Rigsforsikringsanstalt for Funktionærer svært truffet. Den kan ikke mere yde, hvad den har gjort før, særlig kan den ikke gøre det i Sygdomstilfælde, Direktoriet har besluttet at indskrænke Ydelserne til det»absolut nødvendige«, Dette træffer i særlig Grad de Tuberkuløse, der har foraarsaget de største Udgifter.»Den tyske Centralkomité til Bekæmpelse af Tuberkulose«meddeler: I Mannheim ligger 30 pct, i Nürnberg 50 pct., i Hamburg næsten 100 pct, af de Tuberkuløse i en Seng uden Lagner eller Overtræk. Selvmord som sidste Udv ej. Amerikaneren Boutou skriver 14. Maj 1923: Før Krigen var der 12,000 Tyskere, der aarlig berøvede sig Livet. Nu er Selvmordernes Antal aarlig over 80,000. Kummer og Armod, Forretningsvanskeligheder og Eksistensbesværligheder angives som Hovedgrunde til Livstrætheden, Kulturel Tilbagegang. Lærerne i Berlins store Skoler klager over, at Hungeren mellem Børnene næsten umuliggør et virkeligt aandeligt Arbejde, For en meget stor Procentdel af de studerende Unge er det umuligt at anskaffe de nødvendige Bøger, Universiteter, Biblioteker og videnskabelige Institutioner maa afsige deres Abonnement paa videnskabelige Skrifter, Folkebibliotekerne kæmper fortvivlet for deres Eksistens. I Berlin er 9 Biblioteker blevet lukket, 6 Børnelæsestuer er indskrænket paa halv Tid. Folkebibliotekerne i Beuthen er lukket,, og de store Boghaller i Bremen og Brunsvig staar foran samme Skæbne. (September-Beretning 1923» fra Røde-Kors,) Forsøger Tyskland at hjælpe sig seh>? Idet Tysklands lidende Befolkning appellerer til Folkesolidariteten i andre Lande og venter sig Hjælp udefra, opstaar ganske naturligt det Spørgsmaal: Hvad gør Tyskland selv for at imødegaa Hungeren? De politiske ydre og indre Aarsager til Tysklands øjeblikkelige Nød kan ikke her udredes. Man kunde derved ikke undgaa en Polemik til forskellige Sider, der ikke vilde gavne det. fælles Arbejde for at lindre Nøden. Men de i det danske Folk, der giver ikke af Overflod, men hvad de formaar, har Krav paa at faa at vide, om Hjælpen, de yder, er Hjælp til Selvhjælp, Og paa Spørgsmaalet herom kan der svares afgjort ja. Der findes Folkelag i Tyskland, der endnu er i Besiddelse af Rigdomme, ja hvis Rigdomme er voksende under det arbejdende Folks Nød, men ikke yder, hvad det formaar til Bekæmpelse af Nøden, men det store arbejdende Folk har øjeblikkelig organiseret Kræfterne i et mægtigt Selvli jælpsarbejde. Arbejder-, Funktionær-, Embedsmandsorganiisationer og private filantropiske Foreninger har gjort et meget stort Arbejde ved Oprettelse af Varmestuer og Folkekiøkkener, ved Anskaffelse og Uddeling af billige Levnedsmidler og Beklædningsgenstande. Dog maa»tyske Røde Kors«i sin Oktoberberetning konstatere, at trods store Anstrengelser bliver Hjælpearbejdet langt tilbage for den hastig voksende Nød. Man erindre sig, at det er et Folk paa 67 Mill. Mennesker, der er i Nød, Hjælpen fra Folkefællerne i Evropas andre Lande tør derfor ikke udeblive. Et stort Folk midt iblandt os trues af Undergang. Et Folk, der er saa inderligt knyttet til Evropas Folkefællesskab, at dets Undergang vil virke ødelæggende paa alle andre Dele af Fællesskabet. Et Folk, der har givet en meget stor Indsats kulturelt set, og som Evropa skylder Tak i mange Henseender videnskabeligt, kunstnerisk, litterært. Lad os da nu række det nødstedte.«arbejdende Tyskland en hjælpende Haand til Tak for, hvad godt det i tidligere Tider gav! Intet Barn bør uhørt græde for Brød! Hjælp at opretholde og udvide det danske Bespisningskøkken for Bsrn i Berlin, Send et Bidrag paa Post-Giro Nr

9 E N Q U E T E»Hvilken almenmenneskelig ag speciel Betydning har den internationale Hjælpsomhed Folkene imellem og særlig, hvilken Betydning i saa Henseende har Hjælpen til det tyske, nødlidende Folk?«Den internationale Hjælpsomhed hæver Mennesker op i den højere Sfære, der ligger over enhver Art af Fjendtlighed imiellem.nationer og Racer; den Sfære,.-som enhver sand Fredsbestræbelse fører Folkene op imod; den Sfære, hvor alle Jordens Nationer og Racer engang skal aande, Hjælpen til det tyske nødlidende Folk har ingen særlig Betydning; thi overfor Menneske- Itærlighedens store Bud er der ikke tysk eller dansk, ikke fransk eller engelsk, ikke Vesterlænding «Iler Østerlænding. Vi er alle ét i Menneskeslægtens store Familje! Helene Berg. Intet intet Gran af varig v isdom lærer Menneskene sig aiden de bitreste Lidelser. Lempe paa selvforvoldte Lidelser er Gang paa Gang at berøve Menneskene en Visdom, som de i visse Tilfælde skal skal skal tilegne sig for at blive varigt kureret, - Det er grufuldt at tænke men endnu grufuldere var den Sorgløshed, hvormed Tyskland fjantet begejstret kastede sig ind a Krigen»i straalende Rustning«. Harald Bergstedt. i' Den nød, krigen har ført med sig, har rundt om i verden antaget et saa uanet overvældende «omfang, at mange fristes til at lægge hænderne i skødet og sige: hvad nytter mine svage kræfter overfor alt dette, og hvad kan et lille land som vort udrette? Men aiaar man saa faar besindet sig paa, at ligesom nøden er international, saa er hjælpen det ogsaa, at min lille skærv lagt til de andres dog betyder noget, at mit Sand sammen med de andre dog "kan udrette noget, saa maa det komme til at staa for den en kelte som en uafviselig opgave at være med i den internationale hjælpsomhed. Og én ting maa man ikke glemme, at hjælp fra det ene folk til A oqiuw> 923 Østrig straks efter Vaabenstilstanden af engelske og amerikanske kvækere og senere er fortsat fra alle sider, saa har man ogsaa lov at haabe paa, at det hjælpearbej- DEN INTERNATIONALE HJÆLPEKOMITE I KØBENHAVN INGENIØR H SCHANDORFF KOMMUNELÅPER A KJÆRULF NIELSEN F0RCHHAMMERSVEJI2K8HVN V POSTGIRO REFSNÆSGADE 33 KØHVW N SEKRETÆR Z031 KASSERER MODTAGER BIDRAG OG UDLEVERER INDSAMLINGSLISTER det andet, naar der virkelig er nød paa færde, ikke blot er en materiel hjælp, der ydes, fordi vi ikke kan udholde den tanke, at mennesker dør af sult, og at børn bliver mærkede for livet, men en saadan hjælp har ogsaa'sin store betydning i det forforsoningens værk, der er en af vor tids største opgaver. Naar man har set virkningen af det hjælpearbejde, som begyndtes i Tyskland og de, der her i landet gøres overfor nøden i Tyskland, tiltrods for alt hvad der kunde pege i andern retning, maa bidrage til at fremme det gode forhold til vor sydlige nabo, der er en livsbetingelse for vor fremtid. Henni Forchhammer. * l: International Hjælp er Sjælen i religiøst Liv, udslette Skel og gøre Folkene i deres Hjærter til Sødskende, 2: Hjælp til det store nødlidende Tyskland er Selvhjælp; vi vil alle gaa under, hvis vi ikke vil forstaa, at Europa maa staa Last og Brast i sin Ulykke- Thit Jensen. * Den almenmenneskelige Betydning af international Hjælpsombed Folkene imellem er simpel, ja indlysende. Det er jo netop det Sindelag, der derved udvikles, der er mere værd end alt andet, der udrettes for Fred og god Forstaaelse mellem Folkene, det Sindelag nemlig, der er Jordbunden for den Fredspalme, som vi drømmer om en Gang vi! brede sig over den ganske Jord. Jeg har erfaret ved det jeg har haft lidt med Wienerbørns Ophold i Danmark at skaffe hvor utroligt mange usynlige Traade, der kan spændes mellem tc Folk ad den Vej, Traade, ad hvilke gode menneskelige Tanker hver Dag forplantes som mellem dem, der er i Slægt med hinan- ^en ' Johan Skjoldborg. * Først maa man have prøvet, eller ogsaa maa man have Aand nok til at kunne føle helt til Marv og Ben, hvad daglig Sult og Kulde er. Derefter forsvinder egentlig Spørgsmaalet om, hvilken Betydning Hjælpen har, man hjælper blot efter sin Evne, Oluf Thomsen. * Jeg nærer ingen Bekymring for de Følelser, som hviler paa Selvopholdelsesdriften, Nationalitetsfølelsen og Kærligheden til ens eget. Men Samfølelsen er en Idé om Menneskeheden, som har den stærke indre Overbevisning til Grundlag. Jeg anser alt internationalt Arbejde og alt Hjælpearbejde for afgørende for vor Selvagtelse. Poul Henningsen. Sultende i Køe foran det hollandske Spisekøkken. Spisesal i et af I. A. H.s Køkkener.

10 j er ITlc sei Sy sir be Le en af Ri Pi d( M M er Vc U1 k< ip ir B h v h h I c Den internationale Hjælpekomité, København, bestaar af følgende Medlemmer: Martin Andersen-Nexø. Willy Andersen, Skotøjstilskærer. Kommunelæge V. Asmund. Jørgen Banke, Konsulent. V. Bærentzen, Form. f. Murerarbejdsmændenes Fagf,, Kbhvn, Frk,, cand, phil. Helene Berg. Svend Buntzen, Ingeniør. Fru Signe Bjørner. Frk, Elisabeth Christensen, Kommunelærerinde, Grevinde Elsebet Danneskjold-Samsøe. Th. Døssing, Biblioteksdirektør. Frk, Henni Forchhammer. Robert Gronemann, Tapetserermester- L. L. Hammerich, Prof,, Dr, phil, Poul Henningsen, Arkitekt. Axel Jensen, Kasserer f, Tekstilarb, Fagf,, Kbhvn, Karl V. Jensen, Korrespondent. Anker Kirkeby, Red. Knud Korst, cand, polit, Valdemar Larsen, Form, f. Kuskenes Fællesforb, Mogens Lorentzen, Kunstmaler, 1. B. F. Løw, Fabrikant, Henrik Malberg, Skuespiller, A. Kjærulf Nielsen, Kommunelærer. Frk, Marie Nielsen. Arnold Olsen, Form, f. Tapets. Fagf., Kbh, Frk. Cath. Olsen, Malerinde, Frk. Margrethe Petersen, Skoleinspektør. K. Poulsen, Grosserer. Chr. Rassow, Form. f. Murernes Fagf., Kbhvn. H. Schandorff, Ingeniør. Cand. polit. A. Schock. Johan Skjoldborg, Forfatter. Oluf Thomsen, Prof., Dr, med. Th. Thøgersen, Journalist. C. Vett, Direkt. Nummererede Lister til Indsamling kan faas hos Komitéens Kasserer, Kommunelærer A. Kjærulf Nielsen, Refsnæsgade 33, København N. Tlf, Nora 4965 mel. 5 6 Meddelelser til Komitéen om Gaver: Næringsmidler, Genstande for Bazar o, 1. sendes til Komitéens Sekretær, Ingeniør 11. Schandorff, Forchhammersvej 12, København V. Regnskabet for de indsamlede Pengemidler og deres Anvendelse vil blive revideret af A/S. Arbejdernes Bogførings- og Revisionsinstitut, København, og derefter offentliggjort. En Landstourné til Indsamling for Tysklands Hungrende.»Den internationale Hjælpekomité«, København, besluttede i et af sine Møder at udsende en eller to Foredragsholdere til de største Provinsbyer i Danmark for at faa oprettet Lokalkomitéer eller lokale Udvalg, der vilde paatage sig Indsamlingen paa Stedet. Til denne Foredragstourné har Komitéen været saa heldig at formaa Grevinde Elsebeth Danneskjold-Samsøe, der i længere Tid har opholdt sig i Berlin og har set Forholdene dér paa nært Hold, til at besøge en Række danske Byer og tale for det nødlidende Tyskland, Grevinde Danneskjold-Samsøe ledsager sit Foredrag med Fremvisning af en Film, der er optaget paa Initiativ af I. A. H., Berlin, og viser Situationer fra det tyske Folks Kamp for Livet. Som anden Foredragsholder har Komitéen udsendt et af sine Medlemmer, Hr. Journalist Thøger Thøgersen, der tillige har det regnskabsmæssige Arbejde med Téiirnéen. Vellykkede Møder er afholdt i Frederikssund, Hillerød, Svendborg, Odense, Fredericia og Kolding, hvor der, foruden at en Del Penge indsamledes, blev nedsat Lokalkomitéer, der paatog sig at føre Hjælpearbejdet paa Stedet videre. 1. offentlige Kvittering fra Den international3 HjælpeRomi'é" Møder afholdes endvidere i den nærmeste Tid i Vejle, Vordingborg, Nyborg, Esbjerg, Hobro, Skive, Aarhus, Randers, Aalborg, Lyngby og København, Fru Grevinde Danneskjold, der med egne Øjne havde set de mere end halvnøgne berlinske Smaabørn lide i den strænge Kulde, ønskede meget, at Komitéen vilde paatage sig en Indsamling af Klæder, og for en saadan Indsamling skulde Lokalkomitéerne derfor særligt virke. Komitéens Organisation er imidlertid af en saadan Art (frivillig Arbejdskraft helt igennem) at man ikke kan paatage sig Klæders Rensning eller Reparation. Enhver Husmoder, der i sit Pulterkammer kan finde anvendelige Klæder til Brug for frysende Smaabørn, bedes derfor indtrængende om at gøre Gaven J obbelt værdifuld ved at indsende alt i brugelig Stand (rent og repareret). Vi tror, at denne Appel til danske Mødre, der er saa lykke- Pge at kunne klæde egne Børn varmt og godt og dog have tilovers, ikke vil lyde forgæves. Alle Henvendelser angaaende Tøj forsendelser eller Anmodninger om at afhente Tøj bedes sendt til Ing. H. Schandorff, Forchhammersvej 12, Kbhvn V. Tlf. mellem Kl. 5 og 6: Nora 4965 x. - <> *+ * Nr. 40, 41, 42, 69 og 70 (Fru Kirsten Pedersen, Greve) 496,76, Nr. 44 (Henry Nielsen, Esbjerg) 73,30. Nr, 39 (Josefine Jensen, Lejre) 39,00. Nr, 73, 74 og 75 (Chr. Nagel, Langeland) 222,35, Nr, 12 (Forstander Forchhammer, Fredericia) 252,00, Nr. 13 (Frk, Henni Forchhammer) 55,00, Nr, 43 (Frk, Cath, Olsen) 145,00, Nr, 102 (Arbejderne paa Frederiksberg Gasværk) 49,00, Nr, 37 og 38 (Jørg, Christensen, Hedehusene) 98,00. Nr, 284 (Ingvar Hansen) 33,50, Nr, 283 (Joh. Johansen) 30,00. Nr. 423 (M, J. Carlberg) 40,00, Nr, 49 til 54 samt Nr. 62 til 68 (Vald, Bendixen, Langeland) 1810,30, Nr, 149 og 150: 9.00, Nr. 103 (Arbejderne paa Bispebjerg Hospital) 34,10. Nr. 97 og 98 (Arbejderne paa Hirschsprungs Fabr.) 135,85. Nr. 76 (Edgar Ludvig) 21,05. Nr. 137 (Arbejdsmændenes Fagforening, N. Sundby) 100,00. Nr. 431 (De Forenede Protokolfabrikers Personale) 49,00. Nr. 272 (Arbejderne v. Sørensens & Madsens Skotøjsfabrik) 30,50. Nr. 115 (Alfr, Christensen, Kalundborg) 25,00. Nr, 15 (Frk, Cath. Olsen) 35,00, Nr, 238 (Frk. Cath. Olsen) 56,00, Liste 1 (Sygekassen Fremtidens Personale) a conto 31,00. Ved Møder afholdt i: Kløvermarksvej 119,25, Hillerød 56,38, Skive 115,14. Nr, Sundby 21,00, Aalborg 126,56, Aarhus 60,00. Fredericia 14,00. Holstebro 62,00. Lektor Ingerslev 24,00. Alb, Olsen 10,00, Sygepl, Frk. Højby, Holstebro, 75,00. Liste Nr, 20 10,60,»Langelands Folkeblad«360,00. Liste 36 (a conto) 4,00, Liste 423: 40,00. Malernes Fagf,, Odense, 100,00. Liste 103: 34,10. Mogens Lorentzen 10,00. Liste 76 21,05. Fru Agnes Henningsen 10 ;00. A. U. 30,00 Liste 26: 40,00. Liste 28: 39,25. Liste 48: 37,00. Arbejdernes Fællesorganisation, Ringe, 15,00. Liste 47: 15,00. Liste 37: 42,50. Liste 38: 55,50. Liste 149: 9,00. Socialdemokratens Bude 25,00. Liste 283: 30,00. Liste 284: 33,50. Direktør Sev, Jørgensen 50,00. Harry Petersen 5,,00. Liste 18 (v. Forlagsboghdl. Chr. Ericksen) 770,00. Handelsgartner A. Kirk 75,00. Park Hotellet 50,00. Liste 115: 25,00. Bog- og Papirarbejdernes Fagforening 275,00. Overlæge Forchhammer 25,00. L, Nielsen 5,00, Hansen, Tibberup, 10,00, Arbejderne hos Petersen & Petersen 84,00. Liste 71 (Michelsen, Esbejrg) 39,00. Arbejderne hos Jul, Taftrup 135,75. Københavnske Lærere og Lærerinder til tyske Kolleger 2843,63. A. Kjærulf Nielsen, Kasserer, Refsnæsgade 33, København N, Tlf, Nora 4965 x mel. Kl. 5 og 6, Indkøbt i Danmark til Hjælp for Tyskland 100 Kasser kondenseret Mælk og 80 Sække Havregryn, der gennem I. A H, fordeles til Bespisningsstederne i Berlin. Hvorledes faar man Penge indsamlet? Man kunde maaske mene, at naar Folk har hørt om den frygtelige Nød i Tyskland, at der da straks vilde strømme mange Penge ind til Afhjælpning af den; for de fleste giver dog gerne,, naar der trænges saa haardt. Men Sag,en er ikke saa simpel,, thi Folk véd ikke altid, hvorhen, de skal sende Penge. Maaske har vor Komité ikke været omtalt deres Blad, eller maaske er en Omtale af den undgaaet deres: Opmærksomhed. Mange har ligefrem ikke Tid eller Lejlighed til at komme til Posthuset med Pengene, og mange synes, at Forsendelsesomkostningerne er saa store i Forhold til det Beløb, de kan undvære. Og det er rigtigt. Det der skal til, er Folk, der vil bære en Indsamlingsliste omkring, naar man faar saa god Lejlighed til at give, blot at skrive sit Navn paa en Liste og betale Pengene ved Døren, saa bliver det til noget. Man kan derfor tjene Sagen bedst ved at anmode om en nummereret Liste og besørge den ombaaret, Man faar samtidig tilsendt et Opraab med Komitémedlemmernes Navne og med Henvisning til, at alle Lister kontrolleres af et anerkendt Revisionsinstitut. Vi vil nævne nogle Eksempler paa, med hvor stort Held der allerede er baaret Lister omkring. En Gaardinandskone paa Roskildeegnen samlede i Løbet af faa. Dage ca. 500 Kr. paa nogle Lister, en Tjenestekarl over 200! Kr, Adskillige Arbejdere har samlet indtil 100 Kr, blandt deres Kammerater paa Arbejdspladserne, En københavnsk Forretningsmand samlede over 703' Kr. ind blandt sine Venner. En Gaardmand paa Langeland endogsaa 1800 Kr. Man ser, at det kan lade sig gøre at samle Penge ind paa vore- Lister, og vi har fra mange af disse Listebærere faaet Vidnesbyrd om, at Folk ligefrem var gladefor at faa Lejlighed til at give. Mange har sendt os Enkeltbidrag, fra 5 til 75 Kr. Vi sender naturligvis Kvittering, saa snart vi har modtaget et Beløb. Beløb, indsendt paa vor Postgirokonto (Nr. 2031) fra Enkeltpersoner, kvitterer vi som Regel ikke for, da de jo har Blankettens ene Kupon som Kvittering. Hvis indsamlede Penge sendes pr. Giro, kvitterer vi dog altid, og derfor bedes Adresse skrevet tydeligt paa den Kupon, vi modtager fra Postvæsenet, A. Kjærulf Nielsen, Kasserer, Udgivet af: Den internationale Hjælpekomité, København. Ansvarshavende: H. Schandorff, Redaktionsudvalg: Henrik Malberg, Karl V. Jensen- Marie Nielsen, Rasmussen & Rugh, København K

11

12