Biobrændstoffer til transport
|
|
- Jens Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr. 233 januar 2007 Biobrændstoffer til transport Nye brændstoffer produceret af planter og fedt skal sikre fri bevægelighed i fremtiden Alternativer til olien > Flertal i minihøring vil i gang nu > EU sår tvivl om biobrændstoffer > Danmark kan dække en stor del af energibehovet i en stadig mere energitung transportsektor med biobrændstoffer. Selvom brint på langt sigt kan være løsningen på olieafhængigheden, kan det blive nødvendigt at satse på andre alternativer inden da. Biobrændstoffer til transport er et godt alternativ, også af hensyn til miljøet. Regeringens strategi om at springe 1. generations biobrændstoffer over og satse på 2. generation møder modstand blandt 8 af 10 centrale aktører. Markedet og infrastrukturen for brug af biobrændstoffer skal opbygges nu for at bane vejen for 2. generation, fremgår det af høringssvar samlet sidst i nyhedsbrevet. EU sætter spørgsmålstegn ved, om det er mest fordelagtigt at bruge biomasse til transportbrændstoffer eller kraftvarmeproduktion. Det Europæiske Miljøagentur vurderer, at der p.t. er størst CO 2-effekt ved sidstnævnte. Dette Fra rådet til tinget tager afsæt i Teknologirådets projekt om alternative transportbrændstoffer, der er gennemført i 2006 og har resulteret i rapporten Morgendagens transportbrændstoffer danske perspektiver, januar Interessen for biobrændstoffer produceret af biomasse som korn og majs (1. generation bioethanol), raps og soja (1. generation biodiesel) og halm og anden bioaffald (2. generation bioethanol) eller animalsk fedtaffald (2. generation biodiesel) er voksende i det meste af verden fra Brasilien over USA til EU og Kina. Der er etableret et marked for biobrændstoffer, der som råoliemarkedet er styret af udbud og efterspørgsel. Dette marked er mest udviklet for bioethanol, men i EU udgør biodiesel dog over 80 pct. af biobrændstofmarkedet. Da det er udbud/efterspørgsel globalt, der bestemmer prisen på biobrændstoffer, er det langt fra en selvfølge, at biobrændstoffer til brug i Danmark vil blive produceret i Danmark af danske råvarer. Af Teknologirådets katalog Morgendagens transportbrændstoffer danske perspektiver fremgår det imidlertid, at det er realistisk, at vi i Danmark kan dække en betydelig del af energiforbruget til transport ad denne vej, hvis vi ønsker det, og derved gøre os mindre afhængig af eksterne forsyningskanaler. Projektets arbejdsgruppe har beregnet, at Danmark kan nå målsætningen i EU's biobrændstofdirektiv om 5,75 pct. biobrændstoffer i 2010 for dieselolieandelens vedkommende med produktion af biodiesel fra den animalske fedt, som man ikke må bruge til foder, suppleret med den nuværende danske, rapsbaserede biodieselproduktion, som i dag bliver eksporteret. Tilsvarende vil man kunne dække benzinandelen med bioethanol, der er fremstillet af roer på 1,5 pct. af landbrugsarealet (ca hektar) eller korn på 3 pct. af landbrugsarealet (ca hektar) eller ved brug af knap 1 mio. tons af den halm, som i dag ikke bliver udnyttet. EU-tvivl om biobrændstoffer EU s argumenter for at vedtage Biobrændstofdirektivet, der bliver gentaget i EU-strategi for biobrændstoffer, februar 2006, er CO 2- reduktionspotentialet, mindre afhængighed af en brændstofforsyning med få typer af brændstoffer, nye indkomstmuligheder for landbruget i EU s 1
2 yderområder og udvikling af erstatning for fossile brændstoffer på lang sigt. Herhjemme har regeringen været tøvende på området. Ifølge Danmarks årlige indberetning til Kommissionen om implementeringsaktiviteter i relation til Biobrændstofdirektivet, 28. juni 2006, har Danmark iværksat følgende initiativer: 1. Biobrændstoffer er pr. 1. januar 2005 fritaget for den CO 2-afgift, som påhviler almindelig benzin/diesel til transport. 2. Regeringen har afsat 60 mio. kr. i perioden til anvendelse af biodiesel i afgrænsede flåder af køretøjer. 3. Regeringen har afsat 200 mio. kr. til en styrkelse af indsatsen for udvikling af 2. generations biobrændstofteknologier. Derfor er biobrændstoffer på dagsordenen Materiel velstand hænger i dag sammen med fri bevægelighed for mennesker og varer - transport er en væsentlig funktion i velfærdssamfundet. Danmark og den øvrige verden står imidlertid over for store transportrelaterede udfordringer, der bl.a. har at gøre med CO 2-udledning og forsyningssikkerhed. Olieafhængigheden gør transportsektoren yderst sårbar over for fremtidige prisstigninger på benzin/diesel og har alvorlige miljøkonsekvenser både lokalt og globalt. Det danske energiforbrug til transport er steget 65 pct. siden midten af 1970 erne og vokser fortsat. Siden 1990 er den danske CO 2- udledning fra transport vokset med 24 pct. Transportområdet står i dag for 60 pct. af det samlede olieforbrug i Danmark. Ustabilitet i de dele af verden, som besidder de største olieressourcer, varsler usikkerhed om forsyningen, og de fremtidige olieressourcer skal udvindes fra stadig mere vanskeligt tilgængelige, dyrere kilder. Markant forhøjede priser på benzin og diesel kan blive resultatet. Én udvej er at finde alternativer til de fossile brændstoffer fx biobrændstoffer. I løbet af 2006 er der sket en bevægelse i de overordnede holdningstilkendegivelser om biobrændstoffer, der udløber fra EU-systemet i retning af en mindre entydig positiv holdning. EUorganet Det Europæiske Miljøagentur (EEA) bekræfter, at EU i forbindelse med en revision af Biobrændstofdirektivet er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om det er mest fordelagtigt at bruge biomassen til transportbrændstoffer eller kraftvarmeproduktion. Vurderingen fra EEA lyder, at der p.t. er størst CO 2-effekt ved sidstnævnte. Det betyder dog ikke, at EEA fraråder at anvende biomasse til transport. Peder Jensen, projektleder i EEA, oplyser, at det med den øjeblikkelige teknologi og ud fra et miljøperspektiv bedre kan betale sig at erstatte kul i kraftvarmeproduktionen med biomasse, end at bruge biobrændstof i stedet for benzin/diesel. Samtidig pointerer han dog, at det er uvist, om biomasse i kraftvarmeproduktionen løber af med sejren som den mest miljøvenlige anvendelse af biomassen i en fremtid, hvor vedvarende energi muligvis overtager en stadig større andel af den kuldrevne kraftvarmeproduktion. Om biobrændstofferne er 1. eller 2. generation er ikke så afgørende ud fra et miljøsynspunkt, siger Peder Jensen. Han understreger, at det er vigtigt at sikre det størst mulige miljøudbytte, herunder at udledningen af drivhusgasser bliver reduceret mest muligt. Han anbefaler, at Danmark opstiller realistiske scenarier for den samlede energiforsyning på mellemlang sigt og på den baggrund beslutter, hvad biomassen skal bruges til og samtidig sikrer, at energipolitikken opfylder miljømålsætningerne. Sådanne scenarier er allerede udviklet i Teknologirådsprojektet Det fremtidige danske energisystem. Her har folketingspolitikere fra alle partier, forskere, NGO er og energibranchen enedes om et kombinationsscenario for Danmarks energifremtid anno 2025 og en omlægning af det transportrelaterede olieforbrug hvor bl.a. biobrændstoffer er ét af initiativerne. Katalog over Morgendagens Transportbrændstoffer Biobrændstof-kataloget skal bidrage til debat om potentialer og udfordringer i forbindelse med alternativer til fossil benzin og diesel på transportområdet særligt biobrændstoffer. Det præsenterer brændstoffer, der kan reducere forureningen fra transportsektoren og skabe mindre usikkerhed om forsyningssikkerheden. Brint er muligvis løsningen på transportsektorens olieafhængighed på længere sigt og har derfor også fået et afsnit i kataloget. Realiteten er dog, at der ikke udsigt til, at der inden for en tidshorisont på år vil komme reelle alternativer til forbrændingsmotoren. Den eneste mulighed på kort sigt er at introducere alternative brændstoffer, som man kan anvende i eksisterende eller modificerede forbrændingsmotorer. Biobrændstofferne bioethanol og biodiesel, der begge bliver behandlet indgående i kataloget, er eksempler på fornybare alternativer, man kan anvende både på kort og længere sigt. Det er også en mulighed at benytte syntetiske fossile brændstoffer baseret på biomasse, kul og naturgas. Syntetiske brændstoffer kan fx være metanol, syntetisk diesel, syntetisk benzin og syntetisk naturgas baseret på syntesegas. Man kan fremstille både metanol og syntesegas af biomasse og derfor betegne dem som biobrændsler. Metanol og metanol- og syntesegasafledte brændstoffer har derfor også et afsnit i kataloget. Brugen af disse brændstoffer vil dog resultere i øget CO 2-udledning i forhold til fossil benzin og diesel, hvis de bliver produceret af fossile råvarer. En større brug af naturgas vil derimod, om end i begrænset omfang, kunne reducere udslippet af drivhusgasser og kan bane vejen for anvendelse af biogas. Kataloget Morgendagens Transportbrændstoffer kan bestilles i Teknologirådet eller downloades fra hjemmesiden 2
3 1. og/eller 2. generation..? I Danmark og en række andre EU-lande som fx Tyskland og Sverige er der i dag relativ bred enighed om at satse på biobrændstoffer i den ene eller anden form. Men de danske prioriteringer på området er et varmt diskussionsemne. Holdningerne brydes bl.a. i forhold til, om Danmark skal satse på 1.generationsbrændstoffer, eller om vi skal springe 1. generation over og fokusere på 2. generationsbrændstoffer eller om vi skal holde på begge heste på én gang. Miljøminister Connie Hedegaard (K) slår i en pressemeddelelse fra august 2006, fast, at Danmark skal satse på 2. generationsteknologier, dels fordi miljøregnskabet her er bedre end i forhold til 1. generation, og dels fordi danske virksomheder har gode muligheder for at blive førende på verdensmarkedet for 2. generationsteknologier. Dette stemmer overens med Energistyrelsens svar, juli 2006, til EU-Kommissionens høring i forbindelse med den aktuelle revision af biobrændstofdirektivet, hvor det fremgår, at fremme af biobrændstoffer på fællesskabsplan bør i høj grad koncentreres omkring udvikling og markedsmodning af nye 2. generationsteknologier, hvis ressourceudnyttelse forventeligt er bedre end eksisterende teknologier. Samtidig fremgår det af høringssvaret, at I Danmark kan bioenergien med de nuværende teknologier udnyttes mest effektivt til produktion af varme og el. I det omfang, bioenergien i stedet var anvendt til produktion af biobrændstoffer til transport, ville den resulterende fortrængning af fossile brændsler have været mindre. Dermed ville bidraget til forøget energiforsyningssikkerhed og formindsket CO 2- udslip have været mindre, men omkostningerne ville have været større. Teknologirådet har i forbindelse med dette nyhedsbrev gennemført en minihøring, som viser, at hverken regeringen, Energistyrelsen eller EU er på linie med den gennemgående holdning blandt de hørte organisationer. Kun to ud af de ti høringsdeltagere IMV og DTU er entydige tilhængere af en dansk strategi, hvor man undlader at satse yderligere på 1. generationsteknologier og i stedet springer direkte til støtte af 2. generation. Samtlige andre er fortalere for at satse på både 1. og 2. generation. De fremførte argumenter for også at satse på 1. generation er bl.a., at det vil øge vores forsyningssikkerhed, reducere den danske CO 2-udledning og betyde, at Danmark når EU-målet om 5,75 pct. biobrændstof i transportsektoren i 2010 (Risø). I et andet høringssvar lyder det, at Danmark bør sikre, at der bliver etableret et stort marked for biobrændstoffer så hurtigt som muligt. Dette vil have lange udsigter, hvis man satser entydigt på 2. generation (FDM). Danmark skal i gang her og nu med den teknologi, vi kender i dag. 2. generationsteknologierne skal herefter tages i brug, så snart de er modne, (Biofuel/Bio-Energipark Tønder). Teknologirådets minihøring Her er samtlige 10 høringssvar: Institut for miljøvurdering (IMV): Danmark bør ikke ud fra en målsætning om at reducere det danske CO 2-udslip satse på 1. generations biobrændstoffer til transport. Derimod bør vi støtte forskning inden for 2. generations biobrændstoffer og derved afklare, om disse potentielt kan være omkostningseffektive til at reducere CO 2-udslippet. Danmark bør spare CO 2 der, hvor det er billigst. Generelt er 1. generations biobrændstof samfundsøkonomisk set en dyr måde at reducere CO 2 på, da det er baseret på input, som alternativt kan bruges til noget andet. For 2. generationsteknologier er det i øjeblikket usikkert, hvad den samfundsøkonomiske værdi vil være, da disse teknologier endnu ikke er fuldt udviklet og afprøvet i fuld skala. Indtil dette er afklaret, bør Danmark satse på udskiftning af olie, kul og naturgas med fornybare energiformer i kraft- og fjernvarmesektoren, da dette dokumenteret vil kunne sikre en effektiv energiudnyttelse og CO 2-reduktion. Kilde: Peter Marcus Kjellingbro, økonom i IMV, der i 2007 fusionerer med Det Økonomiske Råds Sekretariat. Danmarks Tekniske Universitet (DTU): Danmark bør ikke investere i 1. generations bioethanol. Teknologien bag 1. generations bioethanol er gammel og udbredt. I 2006 er der etableret generationsanlæg alene i USA, som i forvejen har over 100 store anlæg i drift. 1. generationsanlæg i Danmark vil ikke tilføre mere ny viden om teknologien. Vi skal gå direkte til 2. generation, hvor Danmark er langt fremme forskningsmæssigt. Ved kun at fokusere på 2. generation og investere i at omsætte eksisterende pilotanlæg til demonstrationsanlæg, vil vi stå bedst i den internationale konkurrence med mulighed for at skabe et energieksporteventyr. Hvis Danmark går uden om 1. generationsanlæg vil vi overhovedet ikke gå glip af afgørende læring i forhold til 2. generationsteknologier. Satser vi helhjertet på 2. generations bioethanol vil vi allerede i 2007 se det første demonstrationsanlæg blive bygget. Kilde: Birgitte Kiær Ahring, professor ved Biocentrum-DTU, medejer af BioGasol ApS. Forskningscenter Risø: Vi bør satse langsigtet på 2. generations bioethanol, men vi skal starte industrielt med 1. generations bioethanol, som er en etableret teknologi, man kan udnytte nu i et landbrugsland som Danmark, der har store mængder korn. Det vil øge vores forsyningssikkerhed, reducere den danske CO 2-udledning og betyde, at Danmark når EU-målet om 5,75 pct. biobrændstof i transportsektoren i Landbruget og danske virksomheder som Novozymes A/S har desuden store interesser i denne teknologi, hvorfor vi bør være frontløbere her også ud fra den betragtning, at teknologien til 1. generations bioethanol i vid udstrækning kan gen- 3
4 bruges til 2. generations bioethanol, da mange af processerne vil være ens. Danmark har stor ekspertise inden for 2. generation og der er udsigt til et enormt eksportmarked. Vi bør satse på både 1. og 2. generations bioethanol, da teknologierne komplementerer hinanden. Kilde: Anne Belinda Thomsen, seniorforsker i Biosystems Department på Risø. Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR): Oliebranchen tilslutter sig en generel introduktion af biobenzin under forudsætning af, at det kan ske på fornuftige kommercielle vilkår. Hvis regering og Folketing stiller krav om iblanding af 1. generations biobrændstoffer, har OFR forståelse for, at det sker for at opbygge et marked i Danmark for bioethanol forud for fremkomsten af 2. generation, som alle sætter deres lid til. OFR har forståelse for, at den danske regering med hensyn til biobrændstoffer må handle solidarisk med det øvrige EU i forhold til målsætninger om forsyningssikkerhed og klima. Biobrændstoffer er teknisk set anvendelige supplementer til fossile brændstoffer, da der motor- og brændstofteknisk ingen forskel er på, om biobrændstoffer bliver produceret med 1. eller 2. generationsteknologi. Biobrændstoffer produceret med 1. generationsteknologi har dog en mindre om end positiv CO 2-effekt. Europæisk bioethanol produceret med 1. generationsteknologi har i dag en højere pris end fossil benzin, hvilket vil forøge benzinprisen ved iblanding. Forventningen er, at man vil kunne producere 2. generations bioethanol til priser, der er sammenlignelige med fossil benzin. Kilde: Michael Müncke Jensen, Teknik- og Miljøchef i ORF. Landbrugsraadet: Der bør ske en glidende udvikling fra dagens 1. generationsteknologi og råvarer til morgendagens 2. generations teknologi og udvidede råvaregrundlag det er ikke enten eller, men et klart både og. En sådan udvikling vil bidrage til at knække det stigende CO 2-udslip i transportsektoren både på kort og længere sigt. Samtidig med, at vi opbygger en miljømæssig forsvarlig produktion af biobrændstoffer parallelt med produktionen af fødevarer og foder og skaber et godt grundlag for teknologieksport. Det virkelig interessante spørgsmål er, hvordan vi på længere sigt skal bevæge os fra det nuværende benzin/diesel-baserede transportsystem, som vi kan kalde 1. generations transportdrivmidler hvor bioethanol og biodiesel er de eneste reelle alternativer til de fremtidige 2. og 3. generations transportdrivmidler. Én trædesten på denne udviklingsvej kan være anvendelse af metan i form af naturgas og det fornybare alternativ biogas, som man både kan anvende i dagens forbrændingsmotorer og som brintbærer i fremtidens transportsystemer. Kilde: Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent i Landbrugsraadet. Forenede Danske Motorejere (FDM): Danmark skal satse på 1. generations biobrændstoffer sideløbende med en satsning på 2. generation. Danmark bør sikre, at der bliver etableret et stort marked for biobrændstoffer så hurtigt som muligt. Dette vil have lange udsigter, hvis man satser entydigt på 2. generation. Med 1. generations biobrændstoffer kan vi opbygge et marked for biobrændstoffer på kort tid. 2. generation kan så overtage dette marked, når teknologien er moden til produktion i større målestok. Overgangen fra den ene til den anden produktionsmåde kan inden for personbilsområdet ske relativt problemfrit, da brændstoffet er det samme, uanset om der er benyttet 1. eller 2. generationsteknologi til produktionen. Statoils introduktion af biobenzin er et godt eksempel på, at bilisterne ønsker at bidrage til at reducere den negative miljøpåvirkning her og nu, hvis de får tilbuddet. Der er ingen overbevisende argumenter for ikke at benytte sig af den miljømæssige fordel der er ved 1. generation. 2. generations biobrændstoffer vil formentlig være overlegne, når teknologien er udviklet yderligere og derfor bør man på længere sigt satse udelukkende på 2. generation. Kilde: Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør, FDM. Dansk Transport og Logistik (DTL): Det er vigtigt, at der bliver skabt økonomiske og miljømæssigt bæredygtige alternativer til de kendte brændstoffer bl.a. diesel til lastbiler, busser og godstog. Alene lastbiler og busser tanker ca. 1 mia. liter diesel årligt i Danmark. Det er også vigtigt at få udviklet biobrændstoffer, som teknisk set lever op til moderne motorer, giver lav forurening og en god energiøkonomi. Danmark bør derfor allerede nu skabe bedre økonomiske rammer for at løbe et biobrændstofmarked i gang. Det kan fx ske ved, at der under overholdelse af skattestoppet bliver skabt øget afgiftsdiffentiering mellem diesel og biodiesel, så der opstår et større økonomisk incitament til at køre på biodiesel. Om nogen kan levere et 1. generationsprodukt nu/snart eller om vi må vente på et 2. generationsprodukt må være op til markedet. Men det politiske og økonomiske signal bør man sende nu. DTL ser frem til udmøntningen af den pulje på 60 mio. kr., som Folketinget har afsat til et forsøgsprojekt med 1. generations biodiesel i køretøjer. Blandt DTL s medlemsvirksomheder med en større flåde af lastbiler har flere udtrykt interesse for at være med til at teste biodiesel. Kilde: Ove Holm, cheføkonom i DTL. Dong Energy: Danmark er blandt de absolut førende inden for bl.a. bioteknologi og enzymer, biomasseog affaldshåndtering, landbrugsviden og integration af vedvarende energi, hvilket stiller os stærkt. Det er vigtigt, at Danmark udnytter denne frontposition inden for 2. generationsteknologi og etablerer en stærk national platform, som prioriterer kommercialiseringen af en konkurrence- 4
5 dygtig biomasse-til-ethanol teknologi. Der skal være fokus på at optimere råvarefleksibiliteten og integrere ethanolproduktion med øvrig energiproduktion, herunder kraftværksproduktion. Integration med kraftværker er vigtig, da integrerede anlæg formentlig bliver den internationalt efterspurgte teknologi i fremtiden, på grund af de lavere produktionsomkostninger. Affaldsbiomasse vil være attraktive råvarer på grund af pris, men råvaretilførslen vil typisk være for begrænset til at udfylde kapaciteten på fremtidens bioethanolanlæg, hvilket på sigt fordrer integration af 1. og 2. generationsanlæg, så vi i bioraffinaderier udnytter alle muligheder for at optimere biomasseanvendelsen til fødevarer, foder, transport- og forbrændingsenergi og andre bioprodukter. Kilde: Niels Henriksen, chef for forretningskoncepter, Forretningsudvikling, Dong Energy A/S. Biofuel/Bio-Energipark Tønder: Vi skal også satse på 1. generation, for der er aldrig kommet børn til verden uden en 1. generation. Danmark skal i gang her og nu med den teknologi, vi kender i dag. 2. generationsteknologier skal herefter tages i brug, så snart de er modne. Vi skal hurtigst muligt fastlægge politiske rammebetingelser for implementering af 1. generations biobrændstoffer. Det kan fx ske ved tvungen iblanding med 2 pct. fra 2008 stigende til 10 pct. i Hvis vi ikke går i gang med 1. generationsteknologi bliver vi løbet over ende af den øvrige verden, hvor der mange steder netop nu bliver investeret store summer i at etablere produktionsanlæg. Hvis vi kun satser på 2. generationsteknologi, bliver det nok kun ved drømmen om en dansk bioethanolproduktion, da ingen vil investere i nye store produktionsanlæg til mio., som benytter en teknologi, ingen har set fungere i den praktiske verden. Kilde: Peter B. Nissen, Project Manager i Biofuel/Bio- Energipark Tønder. Det Økologiske Råd: Det kan være en god idé at skabe et marked for biobrændsler inden 2. generation er klar med det formål at udvikle en infrastruktur og stimulere aktørerne til at satse på udvikling af 2. generations brændstoffer. Men i sig selv ser vi ikke de store perspektiver i 1. generation. Vi er modstandere af en total afgiftsfritagelse for biobrændsler, dels fordi bilkørsel har mange andre negative effekter end lige CO 2-udlip, dels fordi det ikke løser CO 2- problemet helt specielt ikke 1. generationsteknologier. Men vi mener, man bør overveje at stille krav om en bestemt procentdel biobrændsler i brændstoffer til transportformål. Så længe der er tale om 1. generation bør det dog maksimalt være de 5,75 pct., der fremgår af EU-direktivet. Og det skal kun ske, hvis det viser sig, at problemet med øget VOC-udslip (flygtige organiske forbindelser) er af begrænset omfang eller kan løses teknisk. Man bør vurdere satsningen på biobrændsler op mod dansk anvendelse af biomasse til kraftvarmeformål og den naturmæssige side af anvendelsen af det danske landbrugsareal. Energiregnskabet og CO 2-regnskabet i produktionen af biobrændsler bør vurderes nøje. Og satsningen på anvendelse af biobrændstoffer i transportsektoren bør vejes op mod en øget (omkostningseffektiv) indsats for energieffektivisering af transportmidlerne generelt og en indsats for en øget anvendelse af batteridrevne el-biler eller plugin hybrid biler. Kilde: Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd. Arbejdsgruppen bag projektet Teknologirådets arbejdsgruppe i projektet Morgendagens Transportbrændstoffer danske perspektiver bestod af: Kirsten Carlsen, Institut for Miljøvurdering (frem til august 2006) Peter Marcus Kjellingbro, Institut for Miljøvurdering (fra august 2006) Morten Gylling, Fødevareøkonomisk Institut, KVL Niels Henriksen, DONG Energy Troels Hilstrøm, Biocentrum-DTU Michael Mücke Jensen, Oliebranchens FællesrepræsentationNiels Langvad, Biogasol ApS Bruno Sander Nielsen, Landbrugsraadet Leo Nielsen, Teknologisk Institut Jørgen S. Lundsgaard, IRD Fuel Cell Technology A/S Kataloget Morgendagens Transportbrændstoffer: Kan bestilles ved henvendelse til Eva Glejtrup, på tlf eller eg@tekno.dk. Kataloget kan også downloades som pdf-fil på Teknologirådets hjemmeside Fra Rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Redaktør Ida Leisner. Dette nummer er skrevet af journalist Jakob Vedelsby. De sidste 5 numre af Fra rådet til tinget er: Nr. 232: Gratis offentlig transport Nr. 231: Ønskes: En ny privacy-politik Nr. 230: Uddannelse til globalt marked Nr. 229: Bedre sundhed hvis færre røg Nr. 228: Bliver man syg af NANO? Fra rådet til tinget stilles alene til rådighed for visning/læsning. Det er ikke tilladt at kopiere, hverken på papir, elektronisk eller i digital form. Der må dog tages kopi til egen personlig brug, jf. Ophavsretslovens 12. Der må kun citeres med kildeangivelse og kun linkes til visninger på måder, der fører hen til Teknologirådets hjemmeside. Yderligere rettigheder til materialet kan aftales ved henvendelse til redaktør Ida Leisner. 5
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereForsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask
Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereAlternative drivmidler
NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT
Læs mereHvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen
Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereAlternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen
Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020
Læs mereUdviklingsRåd Sønderjylland (URS)
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 201 Offentligt UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Partnerskab mellem Universitet/Undervisning Erhverv/6 klynger Amt/kommuner Samspil med Syddansk vækstforum
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereEU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren
Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.
Læs mereBiobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereINDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK
7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe
Læs mereProduktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereErhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014
Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereBiogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen
Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]
Læs mereDrivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering
, sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den
Læs mereMorgendagens transportbrændstoffer. Danske perspektiver
Morgendagens transportbrændstoffer Danske perspektiver Energikatalog - Morgendagens Transportbrændstoffer. Danske perspektiver. December 2006 ISSN 13959372 ISBN 87-91614-29-5 Rapport 2006/15 Udgives af
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereGasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012
Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. Resultat 2011:
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereIndlæg ved møde ikl KL s klimanetværk
Indlæg ved møde ikl KL s klimanetværk k v. Helge Ørsted Pedersen, Kommunernes Landsforening, 7. december 2007 Olieprisudviklingen DK energilovgivning DE76 PJ 1000 Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mereKornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006
Kornbaseret bioethanolproduktion på Studstrupværket Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Lars Kronholm Christensen Produktionschef, Studstrupværket Ivan Hundebøl Projektudvikler, Elsam Studstrupværket
Læs mereFRA MILJØ TIL MILLION
Hvilke klimamål skal og kan nås for godstransportsektoren på kort og lang sigt? Hvilke virkemidler og teknologier kan der peges på? Hvorledes kan miljøstrategier understøtte indtjening og forretningsskabelse?
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereFremtidens brændstof - kan laves af træ
DTU KT/BGG om Fremtidens brændstof - kan laves af træ Jesper Ahrenfeldt, gruppeleder & seniorforsker jeah@kt.dtu.dk, 2132 5344 1 Får vi brug for bio-brændstof? Det Internationale agentur for vedvarende
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereFordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden
Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs merevejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereAnalyser af biomasse i energisystemet
Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereMuligheder på trafikområdet
Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mereDen danske situation og forudsætninger
BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereRobust og bæredygtig bioenergi
Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereLandbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020.
Dato 4. marts 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til lmj@ens.dk, bha@ens.dk, cpo@ens.dk, stkje@efkm.dk, hao@ens.dk Landbrug & Fødevarers
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereI tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.
Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs merevejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes
Læs mereMeddelelse fra Kommissionen Handlingsplan for biomasse - Landbrugsaspekter KOM(2005) 628
Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt N O T AT Bidrag til samlenotat 13. januar 2006 J.nr. Ref. SVF Meddelelse fra Kommissionen Handlingsplan for biomasse - Landbrugsaspekter
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mereBiogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Læs mereHavets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 21 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Biobrændstoffer Den 12. oktober 2006 Ole Brinch-Nielsen Administrerende direktør A/S Dansk Shell Agenda Shells erfaringer
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile
Læs mere13:10 Kort introduktion til TINV inkl. opsummering omkring bæredygtige brændstoffer TINV, Lars Overgaard
PROGRAM 13:00 Velkomst DONG Energy, Asger Myken 13:10 Kort introduktion til TINV inkl. opsummering omkring bæredygtige brændstoffer TINV, Lars Overgaard 13:20 Info omkring puljer fra Center for Grøn Transport
Læs mereForsøgsordning med biodiesel
Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport TØF årskonference 12-13. oktober Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille
Læs mereKommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019
Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019 Formål Regeringen ønsker, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler. En afgørende forudsætning
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereBiobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009
Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet
Læs mereGrafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.
Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereBioteknologisk Nonfood forskningsstrategi
Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Idéforum for Planteavl 25. maj 2005 Biotek nonfood forskningsstrategi Formål Fremme udforskningen af biologiens
Læs mereDanmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege
Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs mere