Uddrag af Berlingskes, Jyllands-Postens og Informations dækning af valget i Nicaragua i efteråret 1984

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddrag af Berlingskes, Jyllands-Postens og Informations dækning af valget i Nicaragua i efteråret 1984"

Transkript

1 Uddrag af Berlingskes, Jyllands-Postens og Informations dækning af valget i Nicaragua i efteråret 1984 Den 16. oktober 1984 Artikel af Robert Parry fra AP under rubrikken CIA anbefaler professionelle forbrydere.»cia har fremstillet en håndbog i psykologisk krigsførelse til Nicaraguas oprørsbevægelse, hvori oprørerne rådes til at ansætte professionelle forbrydere og vejledes i brugen af»særlige«voldsmetoder til at skaffe embedsmænd af vejen«. Håndbogen»siger god for brug af vold i særlige tilfælde overfor nicaraguanske dommere, politifolk og sikkerhedsfolk. Den hævder, at disse personer kan»neutraliseres«.«bogen er blevet distribueret til medlemmer af contra-bevægelsen FDN, som opererer fra Honduras. Den 18. oktober 1984 CIA-håndbog i politiske mord hedder rubrikken til et AP-telegram, der citerer Edward Boland, formand for efterretningskomiteen i Repræsentanternes Hus, for, at håndbogen er»frastødende«og»en katastrofe for amerikansk udenrigspolitik.«den 20. oktober 1984 Bent Albrechtsen skriver fra Washington under rubrikken CIAs terrorbog undersøges om CIA-håndbogen med titlen»psykologiske operationer under guerillakrig«. Præsident Reagan har iværksat to undersøgelser af udarbejdelsen af en håndbog»i hvordan man kan bortføre, lemlæste og dræbe et andet lands regeringsembedsmænd og politikere«. Forklaringen lyder nu, at»den er udarbejdet»på et lavt niveau«i organisationen«. Fordi CIA-håndbogen ikke har et»officielt stempel«, så krænker den heller ikke»præsidentens eget direktiv om, at ingen amerikansk organisation må deltage i attentater på andre landes statsborgere.«samtidig er det også kommet frem at»at en 16 sides stor håndbog med illustrationer, der fortæller nicaraguanske guerillastyrker, hvordan man udfører sabotage, er blevet finansieret«af CIA. Bøgerne er et problem for USA, da»reagan-regeringen har hele sin 4-årige valgperiode igennem på det skarpeste angrebet og fordømt international terrorisme«. CIAs håndbog undersøges hedder rubrikken over en kortere artikel af avisens New York-korrespondent Niels-Victor Christiansen, der forklarer, at»reagan-regeringen afviser, at den på noget tidspunkt er gået ind for bortførelser, politiske attentater eller overgreb mod civile under nogen form.«den 21. oktober 1984 I en artikel om det igangværende amerikanske præsidentvalg beretter avisen, at den demokratiske kandidat Mondale nu forlanger CIA-chefen William Caseys afgang pga. CIA-håndbogen. Den 26. oktober 1984

2 På s.7 bringer avisen et kort telegram fra Reuters med et referat fra et interview, hvori Reagan udtrykker støtte til de»amerikanske frivillige«, der kæmper sammen med højreorienterede nicaraguanske oprørere mod sandinist-styret. Præsidenten mener, at»en sådan aktivitetet er i overensstemmelse med gamle ærværdige tratitioner «og sammenligner dem med de frivillige under den spanske borgerkrig. Den 28. oktober 1984 Avisen bringer Reuters-telegrammet, hvori Reagan udtaler, at»han støtter de amerikanske»frivillige «som kæmper for at styrte Nicaraguas sandinistiske regering«, idet det er i overeensstemmelse med»gamle, ærværdige traditioner«. På s. 6 skriver Jørgen Siegumfeldt (tidl. skribent på Information) en kommentar med rubrikken Et tredie verdens valg. Han påpeger, at både tilhængere og modstandere bruger nytteværdien ved et demokratisk valg:»den nådesløse udnyttelse af valgprocedurens praktiske og symbolske værdi. Politisk set er der tale om en meget kontant værdi. Afholdelsen af et valg er symbolet på demokrati og dermed adgangsbillet til (først og fremmest vestlig) anerkendelse og bevillinger«. En boykot af valget kan få værdien af det til at rasle ned. Siegumfeldt mener, at»de reaktioner, som har udløst f.eks overfald på oppositionstilhængere, er således forståelige. Oppositionens støtte fra (og undertiden også til) det USA, som udlagde miner omkring Nicaraguas havnebyer og som udgav vejledning i terror mod selv civile embedsmænd, virker indlysende udfordrende«. Han fortsætter:»der er ingen større grund til at sende internationale observatører, for det skal nok gå regulært til mellem de tilbageværende«. Han er dog pessimistisk på demokratiets vegne:»det er lige før man kunne få den tanke at demokrati er arveligt. At de autoritæres børn ikke kan føde demokrater«. Den 31. oktober 1984 Bringer telegram fra Reuter: Dystre udsigter for Nicaragua. Den nicaraguanske oppositionsleder Atturo Cruz har i Washington forklaret, hvorfor han har valgt at boykotte valget, og han har»tegnet et pessimistisk billede af Nicaraguas fremtid«. Avisen bringer et telegram fra AP under den ironisk mente rubrik Nicaraguas valg»reddet«. Det konservative Demokratiske Parti har som det eneste borgerlige parti besluttet at stille op til valget, mens resten af oppositionen har boykottet. Samtidig omtales møder mellem den sandinistiske regering og USA angående»usas hjælp til de højreorienterede guerillaer, der har optrappet deres aktioner i det nordlige Nicaragua op til valget.«den 2. november 1984 Avisen bringer et interview med Nicarguas indenrigsminister, Tómas Borge, som oprindeligt er bragt i tidsskriftet Ciuardernos del Tercer Mundo under rubrikken Den eneste krig vi vil udkæmpe, er mod underudviklingen.»den amerikanske efterretningstjeneste CIA ved flere lejligheder har forsøgt at komme ham til livs«. Ifølge ministeren udsættes»nicaragua for militær aggression i ideologisk henseende og gennem et ringe informationsniveau«. Om den aftale, som

3 Contadora-gruppen udarbejder, og som modarbejdes af USA, siger Borge:»For Ronald Reagans regering ville det have været særdeles let at sende sine marines til regionen, hvis det ikke havde været for Contadora-gruppens politiske og diplomatiske bestræbelser«. Om valget siger Borge:»Nicaraguanerne skal ikke til at vælge personer; de skal vælge programmer«. Den 3. november 1984 På s.6 skriver Bent Albrechtsen fra New York: Modstandsleder fik løfter fra CIA. I Miami har Edgar Chamorro, udtalt sig til New York Times, at han som en af lederne af de kontrarevolutionære grupper»for to år siden blev ansat direkte af efterretningsorganisationen«, altså CIA, og at»han fik løfte om hjælp til at styrte regeringen i Managua inden et år«, og at han og andre blev»instrueret«om,»hvordan de skulle udtale sig offentligt for ikke at støde de bevilgende myndigheder i USAs kongres.«avisens udsendte medarbejder Per Nyholm (tidligere ansat på Information) skriver på s.20 under rubrikken Sandinisterne vil sejre som planlagt.»sandinistiske pøbelgrupper, folkedomstole og censur sikrer valgets udfald, men ikke den internationale anerkendelse sandinisterne er ude efter«. Værdien af valgsejren vil være begrænset, fordi»et for et har de borgerlige partier trukket sig ud af valgkampen efterhånden som det gik op for dem, at revolutionen ikke ønsker, endsige tillader fri debat«. Per Nyholm omtaler et sandinistisk valgmøde med deltagere som»det politiske karneval«og citerer borgerlige politikere for, at»der er manipuleret med valget«, fordi valgretsalderen er sat ned til 16 år,»hvilket giver FSNL (sandinisterne, red.) en kæmpemæssig fordel.«ifølge Nyholm forhindrer»censur af aviser, radio og fjernsyn«en diskussion af nationens vigtigste problemer, bl.a.»økonomien, som ligger i ruiner«, og af»borgerkrigen, der er fremkaldt af, at foreløbig væbnede mænd har trukket sig tilbage til det sydvestlige Nicaragua og til bjergene ind mod Honduras for at bekæmpe sandiniststyret«. Nyholm beretter, at»mere end nogen sinde er det tvivlsomt, om FSNL repræsenterer et flertal af Nicaraguas tre millioner indbyggere«. Men det er»næppe«en tanke, som»plager«revolutionslederne, skriver Nyholm, der beskriver sandinistlederne som»hårde mænd«og»ideologer, som ved, at de har ret«. Marta Baltodano, leder af en uofficiel menneskerettighedskommision, beskrives som»en af Nicaraguas modigste jurister, en ægte demokrat«. Hun forventer»en kraftig stramning af det sandinistiske diktatur, når valget er overstået«. Nyholm citerer hende for, at»700 er forsvundet i regimets fængsler uden at have været for en dommer«, og for, at folk er»skræmte af det undertrykkelsesapparat, de står overfor. De ved, at de på søndag bliver berøvet en kostbar mulighed for at stemme frit.«på forsiden et billede fra optog i Managua og en kort notits, der henviser til artikel inde i bladet: Valg og revolution. Om valget hedder det»valgkampen har været præget af et voldsomt pres fra den borgerlige opposition, der har valgt at boykotte«. På s.2 skriver Jens Lohmann en stor artikel under rubrikken Valget i Nicaragua afgørende for landets fremtid. Valgkampen har været præget af en spændt atmosfære og siden starten»har de kontrarevolutionære styrker, der med amerikansk støtte søger at styrte styret i

4 Managua, intensiveret deres aktiviteter i form af sabotager, attentater og angreb imod især anlæg af betydning for landets økonomi«. En funktionær i det nordlige Nicaragua udtaler.»at kontraerne presser og truer bønderne i området for at de ikke skal stemme på søndag«. Vicepræsidentkandidaten fra det uafhængige liberale parti, Pereira,»har erklæret, at han ikke vil trække sit kandidatur«. Valget overvåges internationalt:»fra Danmark deltager 8 repræsentanter for forskellige fagforeninger som observatører«. De borgerliges manglende deltagelse i valget»er en alvorlig bet for sandinisterne, der helst havde set hele spektret af politiske partier deltage i valget«. Lohmann mener, at»en høj valgdeltagelse vil medvirke til at give et billede af Nicaragua som et demokratisk land, hvor et flertal af befolkningen deltager i den politiske proces og støtter revolutionen«. På samme side gennemgår Lohmann de partier, der deltager eller har boykottet valget. Den 4. november 1984 På s.13 har avisen en reportage fra den udsendte korrespondent Per Nyholm under rubrikken Valget uden spænding om udfaldet. Ifølge Nyholm handler valget, som finder sted denne dag, mest af alt om sammensætningen af»sandinistfrontens politbureau, kaldet nationaldirektoratet. Det har sine interne diskussioner, men offentliggør sine beslutninger eenstemmigt i henhold til Lenins lære om den demokratiske centralisme.«valgkampen har medført, at»polariseringen i samfundet (er) uddybet, og de borgerlige partiers boykot af valget, som de finder ufrit og derfor ikke vil legitimere med deres deltagelse, viser, hvor isoleret sandinisterne står fem år efter deres sejr over højrediktatoren Anastasio Somosa.«Den 5. november 1984 Telegram fra DPA: Sandinisterne sikre. Kandidaterne sagde, at»hensigten med valget er at vinde international anerkendelse af Nicaraguas nye styreform«. Artiklen slutter:»den amerikanske regering støtter en mand stor oprørsstyrke, der forsøger at styrke sandinisterne ved nålestiksoperationer.«på forsiden et billede af Ortega fulgt af en tekst, der påpeger, at»der er ingen magi omkring den forhenværende oprører«. Dækningen af valget fortsætter på s.12, hvor udsendte Per Nyholm skriver et portræt om Ortega under rubrikken Oprøreren som bliver præsident. Ortega beskrives som en snøvlende og forsigtig mand.»omkring Ortega er der intet hysteri og ingen magi, men ganske megen respekt for en lang, lidelsesfyldt indsats i den klassiske partisan-karriere«. Han er ikke folkelig og er mere uforsonlig end f.eks. Cubas Fidel Castro. Ortega»er ekspert i by-guerilla, den mest brutale og konspiratoriske form for partisankrig.«nyholm tvivler på, om Ortega»virkelig er moderat og har mere end partisanens primitive forståelse af verden«. På samme side en reportage af Nyholm fra valget under rubrikken Valget baner vejen for et-partistaten. Deltagerne i valget beskrives som»sandinist-fronten (FSLN), tre marxistiske partier til venstre for sandinisterne, de kristelige demokrater (PPSC), der deltog helhjertet i valgkampen, samt de konservative (PCD) og de liberale (PLI), som forgæves forsøgte at trække sig ud af valget i sidste øjeblik«. Det store frafald fra den borgerlige blok og socialdemokratiet beskrives af Nyholm som et»pinligt tilbageslag for sandinisterne, som udskrev valget i håb om at kunne legitimere deres regime efter

5 fem års provisorisk styre«. Han mener, at sandinisterne vil hævde, at folk stemte mod»usa s påståede aggression«,»men alle vil vide, at sejren er ufuldkommen, at tanken om et sandinistisk nederlag altid var illusorisk, og at Nicaragua vil fortsætte sin ubønhørlige udvikling henimod en marxistisk et-partistat.«kort telegram på bagsiden fra AP-DPA Sejrssikre sandinister. Omtaler forventet høj stemmedeltagelse. Den 6. november 1984 Avisen bringer telegram fra AP: Sejrsfest før valget var slut. Valget kritiseres af oppositionen, som»betegnede valget som en farce«. Det er ikke meldt om problemer ved stemmeafgivningen, men»på 11 valgsteder i landets nordlige del blev valghandlingerne forstyrret af de anti-sandinistiske oprørere. En politibetjent blev dræbt under et mortérangreb i en bil med vagter, der skulle beskytte et valgsted.«på s. 4 bringer avisen en reportage fra udsendte Per Nyholm under rubrikken Sandinisterne sejrede stort. Han må erkende, at»umiddelbart tyder intet på, at der direkte blev svindlet med valghandlingen eller stemmeoptællingen.det største oppositionsparti bliver formentlig de uafhængige liberale (PLI) med 11 procent af stemmerne, og de konservative demokrater (PCND) med 10 procent i følge en uofficiel beregning mandag aften«. Dertil kommer, at seks procent stemte på andre partier, dvs. at næsten 30 procent stemte på andre end sandinisterne. Stemmedeltagelsen var 82 procent.»men mange observatører peger på, at det har været let at skræmme de uerfarne vælgere. Sandinistiske aktivister, som nicaraguanerne ofte er bange for, indskærpede vælgerne, at kun den, der stemte for sandinisterne, udviste den rette patriotiske ånd i en situation, hvor anti-sandinistiske tropper kæmper ude i bjergene.«jens Lohmann har en kort artikel på forside med rubrikken Klar sandinistisk føring ved valget i Nicaragua. Han refererer et foreløbigt resultat fra AP, hvor Ortega står til at vinde stort. Han påpeger, at en vigtig sejr for sandinisterne er»den høje valgdeltagelse over 80 pct. er langt højere end hvad man ellers oplever i Mellemamerika«. En af de boykottende politikere udtaler, at konflikten kan føre til»en regional konflikt og nordamerikansk intervention«. Inde i bladet bringes en artikel fra Ritzau: 80 procent stemte ved valget i Nicaragua om, at der stor set var roligt under valget, men»amerikanskstøttede oprørsenheder forhindrede 11 valglokaler, ni af disse på atlanterhavskysten, i at åbne eller holde åbent. Under et af overfaldende blev en politibetjent dræbt«. Truslen fra contraerne kan forventes at fortsætte efter valget, da den øverstbefalende for FDN udtaler:»vi vil starte en totalkrig for at styrte sandinisterne«. Dette udtaler han fra sit eksil i Miami i Florida. Den 7. november 1984 Avisens Washington-korrespondent Bent Albrechtsen skriver under rubrikken USAnej til fredstraktat. Den amerikanske regering»har modarbejdet«et»udkast til en

6 fredstraktat for centralamerika«, som udenrigsministrene fra Mexico, Panama, Colombia og Venezuela har arbejdet på siden USA begyndte først at modarbejde planen, da Nicaragua erklærede, at landet ville tilslutte sig det 55-sider lange udkast.»den amerikanske regering noterer med tilfredshed, at det er lykkedes den effektivt at blokere, hvad den betragter som en utilfredsstillende fredsaftale...«udsendte Per Nyholm beretter om borgerlig fremgang under rubrikken Borgerlig styrke trods revolutionen. Dette bygger på en»overraskende konservativ fremgang«til de borgerlige partier.»betydelig opslutning bag de borgerlige partier efter fem års revolutionære omvæltninger i et traditionelt konservativt og katolsk land«. Sandinisterne er derfor tvunget til at føre samtaler med de borgerlige partier, som konsekvent afviser at tale om»fsln s yndlingsemne i de senere års politiske propaganda påstanden om en nært forestående nordamerikansk invasion«. Optimister mener dog, at valget kan føre til»en intensivering af samtalerne med USA om en bilæggelse af problemerne mellem Washington og Managua«. Leder af Jens Lohmann på bagsiden under rubrikken Giv dem en chance. Han påpeger, at valgdeltagelsen på 80 procent er høj»sammenlignet med andre latinamerikanske lande og med USA, hvor kun omkring halvdelen af vælgerne traditionelt afgiver deres stemme«. Lohmann stiller det retoriske spørgsmål, om»det var et demokratisk valg. Var valgkampen demokratisk og fri?«han svarer med, at»gennemførslen af frie valg var total ukendt for nicaraguanerne, da de i 1979 endelig gjorde sig fri af diktaturet«, og påpeger samtidig, at»svenske valgeksperter har udformet hele valgsystemet fra A til Z«. Der har været modstand fra oppositionen:»oppositionen har også kritiseret, at valgmøder afholdt af borgerlige partier flere steder er blevet angrebet eller generet af sandinistiske tilhænger, uden at politiet har grebet ind«. Desuden påpeger Lohmann, at selv om amerikanerne har kaldt valget»en farce«, må det siges at være»imponerende, at et land, der er voldsomt presset militært og økonomisk udefra af verdens største og stærkeste nation, har kunnet gennemføre et valg, der kan stå sig fint i sammenligning med hvilket som helst valgt i Latinamerika efter anden verdenskrig«. Gennem støtten til kontraerne diskvalificerer den amerikanske regering»sig selv som kritiker af det nicaraguanske valg og af den nicaraguanske revolution«. På samme side en artikel af Lohmann under rubrikken Sandinisterne vil ikke genindføre undtagelsestilstanden efter valget. Der er stadig ikke præcise tal fra valget, men den sikre sejrherre Ortega er»rede til en dialog med oppositionen iøvrigt, også med de partier, der boykottede valget i søndags«. Den 8. november 1984 Udsendte Per Nyholm beretter under rubrikken Krigsophidselse i Managua på s.19 om den øgede frygt og forventning om en amerikansk invasion. Sandinist-lederne forbereder befolkningen»på en nært forestående nordamerikansk invasion«. Baggrunden er CIA-efterretninger om, at Sovjet vil levere MIG-21 kampfly til Nicaragua. Nyholm mener, at»krigsophidselsen i Managua synes at indeholde et kraftigt element af selvbedrag. Juntaen og dens sympatisører har talt så meget og så længe om USA s aggressive planer, at de er begyndt at tro på deres egen propaganda,

7 som oprindeligt skulle skræmme nicaraguanerne om bag det sandinistiske magtapparat.«nyholm skriver videre, at det»er svært at finde seriøse iagttagere i Managua, som tager strømmen af advarsler fra juntaen alvorligt«.»andre siger, skræmmekampagnen muligvis kan have at gøre med, at anti-sandinistiske guerillaer«i de seneste uger er trængt frem gennem bjergene»til positioner i ubehagelig nærhed af Managua.«Samme side et telegram fra Reuter, der beretter, at den nyvalgte Reagan ønsker, at når han forlader Det Hvide Hus, vil han blive husket som»fredsmager«.»i andre udenrigspolitiske spørgsmål vil Reagan fortsætte med at lægge pres på Kongressen for at få bevilget yderligere midler til de guerillaer de såkaldte contras der bekæmper det venstreorienterede sandinistiske styre i Nicaragua. På en pressekonference ville Reagan ikke definitivt sige, om der var sovjetiske MIGkampfly på vej til Nicaragua.«En kort artikel fra Reuter-AP med rubrikken USA advarer Sovjet mod at sende MIGfly til Nicaragua. Den amerikanske efterretningstjeneste er ikke sikker på, at det russiske skib indeholder jagerflyene, men udtaler»at fly af denne type være absolut unødvendige for Nicaragua«og at det vil være»en alvorlig udvikling, som USA vil se på med den største bekymring«. Den 9. november 1984 Rubrik på forsiden USA advarer Nicaragua. Bent Albrechtsen skriver fra Washington, at USA»udvekslede skarpe uheldsvangre advarsler«mod Nicaragua, selv om»der ikke forelå beviser på at Sovjetunionen som frygtet var ved at forsyne landet med moderne kampfly«. I havnebyen»corinto så man kun sækken med mælkepulver på kajen«. Albrectsen fortsætter på s. 4 under rubrikken Stadig USA-tvivl om Nicaragua-fragt. Lokale vidneudsagn beretter, at det sovjetiske skib lossede»sække med mælkepulver og ikke de moderne sovjetiske kampfly«. Samtidig benægter Washington anklagerne, men Nicaraguas regering»beskylder landet for åbenlyse krænkelser af af suveræniteten. Sandiniststyret anklagede amerikanerne for at have opereret i Nicaraguas territorialfarvand og luftrum under overvågningen af det sovjetiske fragtskib, noget Washington-regeringen benægtede.«på forsiden en kort artikel under rubrikken Centralamerikansk krise optrappes :»Flere nicaraguanske byer rystedes af enorme brag. Det var formodentlig amerikanske spionfly, der udløste panikken med overlydsbrag.«dækningen fortsætter på s. 8, hvor en artikel fra Reuter med rubrikken Overlydsbrag udløser panik.»bragene rystede huse i Managua og skabte i visse områder panik i befolkningen«. Dagen forinden affyrede Nicaragua ifølge egne oplysninger»varselsskud med antiluftskyts mod et amerikansk C-130 fly fem km fra havnebyen Corinto«, som overvågede det sovjetisk skib, som måske-måske ikke har sejlet sovjetiske MIG-kampfly til Nicaragua. Nicaraguas udenrigsminister»benægtede amerikanske påstande om, at skibet er lastet med sovjetiske jagerfly af typen MIG- 21«. Omvendt»benægtede«Pentagon»kategorisk«,»at et amerikansk fly onsdag blev beskudt«.

8 På samme side beretter avisens Washington-korrespondent Niels-Victor Christiansen under rubrikken Usikkerhed om sovjet-skibs last skaber krise fra New York, at hvis det sovjetiske skib indeholder fly, vil Reagan»overveje at beordre, hvad de kalder et kirurgisk luftangreb til at sætte jagerne ud af spillet«. Samtidig afviser Nicaragua, at der er leveret fly, og påpeger, «at den i øvrigt har ret til at gøre det, hvis den ville, og at den ikke har til sinds at fortælle, hvad der er i kasserne fra fragtskibet.«reagan forklarer engagementet med,»at flyene kun kan have offensive formål, at de forrykker magtbalancen i regionen, og at de udgør en trussel imod Nicaraguas nabolande«. Kort artikel fra RB med rubrikken Det brager i luften over Nicaragua. Bragene over Managua»skabte i visse områder panik i befolkningen, som gentagne gange i de seneste uger er blevet advaret om, at USA kun venter på en undskyldning for at invadere Nicaragua«. Den nicaraguanske regering oplyser samtidig, at»der blev affyret advarselsskud mod flyet, fordi det befandt sig i nicaraguansk luftrum«. Modsat afviser Penatgon,»at et amerikansk fly onsdag blev beskudt«. Den 10. november 1984 På s. 4 skriver Bent Albrectsen: USA dæmper tonen i Nicaragua-krisen. Den amerikanske forsvarsminister forsikrer, at»ingen amerikanske militære styrker er blevet sat i forhøjet beredskab på grund af situationen i Mellemamerika, og at han ikke kan forestille sig noget forhold, der gør udsendelsen af tropper til området nødvendigt«. En ligeså beroligende erklæring blev fremsat af udenrigsminister George Schultz. Reagan-regeringen understreger, at selv en lavere teknologisk oprustning af Nicaragua. f.eks. med sovjetiske kamphelikoptere, vil udgøre en»trussel imod landets nabostater og imod stabiliteten på på den vestlige halvkugle, som USA kræver kontrol med.«på samme side skriver Jørgen Siegumfeldt, at Nerverne hænger udenpå. Han udviser en vis forståelse for krigsstemningen i landet, fordi»i Nicaragua er det både på den indre og den ydre front nervekrigen er optrappet«. På forsiden en kort notits og et billede med rubrikken Sovjetiske forsikringer overbeviser ikke USA. Artiklen s. 4 fra Reuter under rubrikken: Schultz: Krisen er ikke overstået fortæller, at den amerikanske udenrigsministeren udtaler,»at de sovjetiske og nicaraguanske forsikringer om, at der ikke er sendt kampfly til Nicaragua, ikke har overbevist Reagan-regeringen om, at krisen i forholdet til den mellemamerikanske stat dermed er ude af verden«. Schultz udtaler videre, at det vil medføre en»uacceptabel situation«, hvis der bliver sendt fly. Telegram fra RB og billede af antiluftskyts. Nicaragua forbereder sig på en invasion. Schultz»har sagt, at han ikke kender til nogen amerikansk plan for en invasion af Nicaragua«. Samtidig meddeler Nicaraguas regering,»at arbejdere vil blive forflyttet fra kaffedyrkning til forsvaret for at kunne imødegå et amerikansk angreb«.

9 Inde i bladet en artikel fra AP: Dødvande i forhandlinger mellem Nicaragua og USA. Reagan udtaler,»at dens støtte til de nicaraguanske oprørere, som opererer fra baser i Costa Rica og Honduras, er berettiget på grund af sandinisternes nære forhold til Sovjetunionen og Cuba og deres påståede støtte til revolutionære bevægelser andre steder i området«. Den 11. november 1984 På s. 4 en artikel på Reuter med rubrikken Afspænding i MIG-krisen i Nicaragua. Amerikanske embedsmænd siger,»at det forekommer mere og mere usandsynligt, at der er fly af denne moderne type om bord i skibet«. Derimod ser det ud til,»at skibet medbringer helikoptere, raketter, mindre fartøjer og andet militærudstyr«. Desuden afviser USA anklagerne om en kommende amerikansk invasion som»helt grundløse«. Artikel på s. 12 uden signatur med rubrikken Nicaragua i krigsberedskab. Fra amerikansk side synes krisen dæmpet en smule, og»kreml har givet Washington forsikringer om, at der ikke er leveret avancerede kampfly til Nicaragua«. Dette forhindrer ikke en folkelig mobilisering i landet, hvor der er uddelt»våben til studenter«. Dog har»usa nægtet, at det har planer om at invadere Nicaragua, hvor amerikanske marinesoldater har interveneret tre gange i dette århundrede. Desuden støtter USA med penge, våben og træning omkring guerillaer, der bekæmper sandinist-styret.«artiklen påpeger afslutningsvis, at Nicaraguas hær er femdoblet, og at dets luftvåben nu menes at bestå af»45 ældre fly og 17 helikoptere«. Den 12. november 1984 Avisen bringer s. 4 en artikel fra Reuter med rubrikken Overvejer at beslaglægge våben til Nicaragua. Planer i Washington beskrives i New York Times som et forsøg på»at skræmme og lægge pres på Nicaragua uden at anvende magt i selve landet«. Regeringen overvejer at»give den amerikanske flåde ordre til at opbringe og beslaglægge våbene på åbent hav«. Flere af Reagans rådgivere opfordrer til at»øge presset mod Nicaragua, fordi de mener, at den nuværende politik ikke har formået at standse en militæropbygning, som kan ændre magtbalancen i Mellemamerika.«Avisen bringer en artikel, der bygger på AP-Reuter under rubrikken Skræmmekampagne mod sandinisterne med stort samme tekst som i Berlingske. Heri citeres udenrigsminister Schultz for at «påstande om en forestående amerikansk invasion er latterlige og påskud for regimet til at undertrykke befolkningen«. Den sovjetiske støtte til Nicaragua er ifølge samme»en trussel mod stabiliteten i Mellemamerika«. Artikel fra Reuter-AP med rubrikken Erklæringskrig om Nicaragua skruet i vejret. Samme artikel som Berlingske om, at regeringen i Managua»er overbevist om, at USA planlægger en invasion af landet«. Den amerikanske forsvarsminister advarer mod»at skabe et nyt Cuba i Nicaragua«og siger videre, at USA»forbereder sig på alle slags nødsituationer«. Schlutz udtaler, at»forudsigelse af af en amerikansk

10 invasion er latterlig og skal ses som et påskud for regeringen til at retfærdiggøre en militarisering af landet for at undertrykke befolkningen«. Den 13. november 1984 Kort artikel fra AP-Reuter under rubrikken Nicaraguas militær i alarm-tilstand.»nicaragua blev mandag sat i undtagelsestilstand, og landets væbnede styrker blev sat i højeste alarmberedskab for at være klar til den»militære aggression«, som sandinistregeringen hævder vil komme fra USA«og er»umiddelbart forestående«. Dette nægter USA, men forsvarsminister Caspar Weinberger sagde søndag, «at det kunne blive nødvendigt at gøre noget ved»den kolossale forøgelse i strømmen af sovjetiske våben til Nicaragua«.«Det berettes videre at»omkring 100 amerikanske elitesoldater blev søndag kastet ned med faldskærm i nabolandet Honduras«, men det amerikanske forsvarsministerium har meddelt, at nedkastningen»intet har at gøre med situationen i Nicaragua.«Avisen bringer en gennemgang af den internationale debat vedrørende krisen, hvor»vestlige aviser opfordrer Reagan til besindighed, mens østlige forudsiger invasion«. Washington Post»opfordrer Reagan til besindighed, mens det samtidig kritiserer valget i Nicaragua 4. november«. De østeuropæiske aviser»beskylder USA for at forberede en invasion af Nicaragua«. Le Monde mener,»at det er svært at se, hvad der under disse betingelser skulle retfærdiggøre en punktvis militær indgriben fra amerikansk side«. Sunday Times mener ikke, at de politiske tiltag i Managau»berettiger en væbnet amerikansk intervention«. På s. 3 en artikel af Jens Lohmann under rubrikken Ny revideret fredsplan for Mellemamerika. Den oprindelige Contadora-plan blev afvist af USA men godkendt af Nicaragua. De fire lande har derfor udarbejdet en ny plan.»det nye udkast betegnes af nicaraguanerne som et amerikansk forslag«. Den 14. november 1984 Avisen bringer s. 4 et kort telegram fra Reuter med rubrikken Shultz afviser invasionsfrygt. Desuden bringes et billede med teksten: I Nicaraguas hovedstad er der kampvogne overalt.»nicaraguas væbnede styrker er fortsat i højeste alarmberedskab og sovjetiske kampvogne og antiluftskytsbatterier er opstillet i hovedstaden Managuas gader«. USAs udenrigsminister Ggeorge Schulzt udtaler på mødet for amerikanske stater (OAS), at frygten for invasion er»selvpåført og savner ethvert grundlag«. Avisen bringer en artikel fra Reuter s. 8 med rubrikken Skyttegrave i Managuas gader. Nicaragua er stadig præget af intense forberedelser på en invasion, hvilket Schultz kalder»selvpåført og savner ethvert grundlag«. Men de nicaraguanske ledere henviser til,»at 25 krigsskibe med soldater ombord ligger umiddelbart udenfor nicaraguansk farvand, og at USA har opbygget militærbaser i nabolandet Honduras«. Dette afvises af USA med,»at de militærøvelser der i øjeblikket foregår i farvandene omkring Nicaragua, ikke er led i forberedelserne til en invasion«men del af militærøvelser.

11 »Men han (Schultz, red.) understregede samtidig, at USA hver dag vil arbejde på at rense den vestlige verden for, hvad han kaldte Sovjetunionens og Nicaraguas aggressive og undergravende indflydelse.«en leder på forsiden med rubrikken Kunstig krise af Jørgen Dragsdahl. Skribenten mener, at angsten for invasion i Managua er overdreven, som et»produkt af egen anti-amerikansk propaganda imod imperialismens grusomhed«. For Washington blev valget ikke en afsløring af sandinisternes diktatur, så det giver ingen aktuel berettigelse til en invasion i demokratiets navn«. Dragsdahl mener, at truslen fra de sovjetiske jagere er blevet pustet op af utallige amerikanske embedsmænd, og nu kan»kredsen af høge, der ifølge The Observer temmeligt egenhændigt arbejder for konfrontation med Nicaragua, glæde sig over flotte resultater«. På denne måde er det lykkedes at iscenesætte en grænse,»som vil medføre militære aktioner, hvis Sovjet eller Nicaragua overskrider den. Efter den sidste uges røre kan Det Hvide Hus ikke se passivt til, hvis jagerfly dukker op på en landingsbane i Nicaragua«.»Kombinationen af en præsident med Reagans evner og fanatikerne omkring ham, giver»teorien om den gale mand«et ganske nyt indhold«. På forsiden en kort artikel fra Reuter: Nicaragua fastholder alarmberedskab. De»væbnede styrker er fortsat i alarmberedskab«og»omkring unge studenter, der oprindeligt skulle ud og høste kaffebønne, men i sidste uge blev omdirigeret til landets forsvar«. Omvendt udtaler Schultz, at frygten for invasion er»selv-påført og savner ethvert grundlag«. Lederne i Nicaragua føler truslen tæt nok på, da»25 krigsskibe med soldater umiddelbart uden for nicaraguansk farvand og de mange militærbaser, USA har opbygget i nabolandet Honduras«. På s. 3 en længere artikel fra Gedda hos AP med rubrikken Oprører i Nicaragua truer med økonomisk krig. Lederen af oprørerne udtaler i telefon fra Miami,»At hvis MIG erne sættes ind mod oprørerne, vil de gøre gengæld ved at sabotere olieraffinaderier, sukkerfabrikker, selve sukkerafgrøden, fabrikker der fremstiller kaffe og andre mål«. Oprørerne mistede sin støtte fra kongressen i maj, hvor den»suspenderede bistanden til Caleros mand store styrke, men lovede at tage sagen op igen i februar«. På samme side en artikel af Brennan fra AP: USA vil»på enhver måde«stoppe truslen fra Nicaragua. Schultz udtaler, at USA ville»arbejde på enhver måde for at drive denne aggressive og undergravende indflydelse bort fra vores halvkugle«. Han siger videre, at»usa ikke vil lade sig drive bort fra den demokratiske kurs af terrorisme hverken hjemme eller i andre lande«. Den 15. november 1984 Artikel fra AP af Nokes: USA overvejer begrænset militæraktion i Nicaragua. Nokes mener, at»alt hvad Reagan-administrationen siger og gør synes at tyde på, at USA lægger op til en eller anden form for militær aktion med sigte på at standse den militære opbygning i Nicaragua«. Han ser dog ikke et direkte angreb komme men»andre aktioner fra flådeblokade til luftangreb på noget af det nyligt ankomne sovjetiske udstyr kan også være under forberedelse«. En amerikansk talsmand mener ikke,»at den venstreorienterede sandinistiske regering var berettiget til at anskaffe sig våben for at imødegå truslen fra de amerikansk støttede guerillaer«. Dog udtaler Schultz, at»usa på enhver måde ville arbejde for at drive denne aggression og de undergravende kræfter bort fra vor halvkugle«. Nokes mener videre, at

12 »amerikanske politik over for Nicaragua i det sidste år har tydeligvis haft til formål at destabilisere og skræmme den sandinistiske regering.«

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Chile-kuppet september 1973 set gennem Berlingskes og Jyllands- Postens dækning

Chile-kuppet september 1973 set gennem Berlingskes og Jyllands- Postens dækning Chile-kuppet september 1973 set gennem Berlingskes og Jyllands- Postens dækning 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Onsdag den 12. september 1973 Forside øverst: Allende død under kup i Chile -»Den demokratiske

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Rapport om valget i Armenien 12. maj 2007.

Rapport om valget i Armenien 12. maj 2007. OSCE's parlamentariske Forsamling OSCE alm. del - Bilag 55 Offentligt Rapport om valget i Armenien 12. maj 2007. 1. Indledning. Det er tydeligt, at OSCE efterhånden stiller større krav til parlamentsmedlemmer

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30 De massive protester mod nedlæggelsen af Gezi Park i hjertet af Istanbul er blevet et oprør mod Erdoğan-regeringens arrogante og autoritære holdning til det tyrkiske folk. Men når den internationale presse

Læs mere

KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig

KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig CUBAKRISEN 20 Den kolde krig Den kolde krig Indhold 1) Hvad var Cubakrisen? 3 2) Monroedoktrinen 4 3) Den strategiske stilling 4 4) Præsident Kennedys tale d. 22. oktober 1962 7 5) Sikkerhedsrådets møde

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan?

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan? Spørgsmål og svar Her følger svar på en række aktuelle spørgsmål vedrørende dokumentarfilmen Den hemmelige krig efterfulgt af en række spørgsmål og svar vedrørende TV Avisens opfølgende dækning. Spørgsmål

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk Tekster om Irak efter krigens start TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Avisartiklerne

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Bertel Teilfeldt Hansen Krige mellem stater bliver sjældnere og sjældnere, og på mange måder er det internationale samfund i dag fredeligere

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen.

Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen. 1 Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen. Budgettet i Gentofte er på mere end 3 milliarder kroner. Dette til trods for at

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere.

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. Beretning 2015 2015 var bestemt ikke noget godt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var året, hvor vi senest den 15. september

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred.

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Medierne skal holde øje med magten. De skal afsløre løgne og ulovligheder de skal være demokratiets vagthunde, de skal

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby I det sidste år har Tatyana Matuchek og hendes kolleger på netmediet StopFake.org kæmpet en indædt kamp mod den russiske propagandamaskine på Krim-halvøen.

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling 2009 i E/F Strandbo

Referat af ekstraordinær generalforsamling 2009 i E/F Strandbo Referat af ekstraordinær generalforsamling 2009 i E/F Strandbo År 2009 den 28. september kl. 19.00 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i E/F Strandbo II. Den ekstraordinære generalforsamling blev

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

FINDINGS FROM THE ELECTION OBSERVATION

FINDINGS FROM THE ELECTION OBSERVATION FINDINGS FROM THE ELECTION OBSERVATION 5 th of March 2012 I forbindelse med det russiske præsidentvalg d. 04-03-2012 har SILBA udført en begrænset valgobservation i Skt. Petersborg. Procedure Valgobservatørerne

Læs mere

Bitstream Vera Sans (Oblique)

Bitstream Vera Sans (Oblique) Bodoni MT Tw Cen MT Bitstream Vera Sans (Oblique) Bradley Hand ITC Endnu en gang er en dansk ambassade i udlandet blevet mål for muslimers vrede over Muhammed-tegningerne. Omkring 200 demonstranter samlede

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,

Læs mere

HONDURAS NICARAGUA COSTA RICA. Det Caribiske Hav. Stillehavet. Nicaragua. Nicaragua. 0-200 meter 200-500 meter 500-1000 meter 1000-2000 meter

HONDURAS NICARAGUA COSTA RICA. Det Caribiske Hav. Stillehavet. Nicaragua. Nicaragua. 0-200 meter 200-500 meter 500-1000 meter 1000-2000 meter Det Caribiske Hav HONDURAS Nicaragua NICARAGUA Managuasøen Stillehavet Nicaraguasøen Nicaragua DK COSTA RICA 0-200 meter 200-500 meter 500-1000 meter 1000-2000 meter Erobring og kolonitid... 9 Løsrivelsen...

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

BORGERKRIG Varighed: 6 lektioner

BORGERKRIG Varighed: 6 lektioner BORGERKRIG Varighed: 6 lektioner Klassetrin: 8. klasse gymnasiale uddannelser. (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin. SYNOPSIS er et spil, der giver de unge indsigt

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Ivan L. Larsen bød velkommen på bestyrelsens vegne. Dagsorden 1. Valg af dirigent Ole Hansen valgt 2. Valg af referent Rainer

Læs mere