PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune November 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003. November 2003"

Transkript

1 PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003 November 2003

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Profil af eksisterende fleksjob s. 6 Personer s. 6 Virksomheder s. 10 Jobbene s. 14 Trivsel s. 18 Støtte og rådgivning s. 21 Kommunens indsats s. 24 Borgere, som har søgt om førtidspension s Afsluttende konklusion s. 32 Fleksjobprofilen s. 32 Særlige opmærksomhedsfelter s Bilag Bilag A, Stillingsbetegnelser fordelt på områder s. 42 Bilag B, Fordeling på fagforeninger s. 47 Bilag C, Anvendte frekvenstabeller s

3 1. Indledning Baggrund Koordinationsudvalget i Københavns Kommune har i november 2002 igangsat en undersøgelse af såvel afbrudte som eksisterende fleksjob i kommunen. Det primære formål var at få belyst årsagerne til afbrydelser. Herunder at få indkredset de borgere samt virksomheds- og jobtyper, hvor risikoen for afbrydelse er størst, og hvor en ekstra forebyggende indsats mod afbrydelser kan være nødvendig 1. Undersøgelsen af de afbrudte fleksjob bestod af tre undersøgelsesdele: en kortlægning af fleksjob på baggrund af datakørsler i kommunens registrering, en spørgeskemaundersøgelse blandt såvel afbrudte som eksisterende fleksjob samt interviews med udvalgte borgere, virksomheder og jobkonsulenter 2. I undersøgelsen af afbrudte fleksjob indgik spørgeskemaundersøgelsen om eksisterende fleksjob kun som sammenligningsgrundlag for de afbrudte fleksjob. Der blev ikke lavet en selvstændig analyse af besvarelserne fra personer i de eksisterende fleksjob. Formål med analysen af de eksisterende fleksjob Formålet med her at lave en selvstændig analyse af besvarelserne fra personer i de eksisterende fleksjob er at tegne en fleksjobprofil i Københavns Kommune. Da besvarelsesprocenten er usædvanlig høj (86%), er dette en unik mulighed for at tegne en dækkende profil, der omfatter en lang række områder, som kommunens kvartalsmæssige fleksjobstatistik ikke kan belyse. Udgangspunktet for fleksjobprofilen er, at den skal være anvendelsesorienteret. Dvs. at kommunens jobkonsulenter og sagsbehandlere og de øvrige samarbejdspartnere kan gøre brug af profilen i den daglige indsats på fleksjobområdet. Profilen er derfor fremlagt på en temadag for alle medarbejdere i Københavns Kommunes Center for Job på særlige Vilkår, JSV, og deres samarbejdspartnere, så den nye viden hurtigt omsættes. Profilen er desuden tilgængelig på koordinationsudvalgets hjemmeside. Metode Fleksjobprofilen, som tegnes i nærværende rapport, bygger på spørgeskemaundersøgelsen i februar-marts 2003 blandt ansatte i alle eksisterende fleksjob i Københavns Kommune. 811 ud af 973 mulige personer i eksisterende fleksjob har besvaret spørgeskemaet til tiden. Yderligere 26 besvarelser er kommet ind efter deadline og indgår i det datamateriale, som anvendes her. Dvs. at besvarelsesprocenten er 86%. 1 Undersøgelsen sammenfattes i Undersøgelse af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob - samlet konklusion med guidelines, Discus A/S, august Undersøgelsens tre dele beskrives i Undersøgelse af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob de tre undersøgelsesdele, Discus A/S, august

4 Udover besvarelser på de ca. 40 afkrydsningsspørgsmål er der kvalitative besvarelser på 20 spørgsmål, fx angående informanternes stillingsbetegnelser og deres fagforeningstilhørsforhold. De kvalitative besvarelser er her medtaget i det omfang, de er udfyldt korrekt og er relevante for den bearbejdede tematik. Desuden bliver enkelte spørgsmål, fx informanternes etniske tilhørsforhold og det kommunale løntilskud, belyst på baggrund af kortlægningen, som også indgår i den førnævnte undersøgelse af afbrudte fleksjob i Københavns Kommune. Der er på baggrund af besvarelserne fra de i alt 837 personer udarbejdet frekvenstabeller på alle undersøgelsens spørgsmål samt godt 80 krydstabeller. Krydstabeller afrapporteres altid kun i prosa, mens frekvenstabellerne er vedlagt rapporten som Bilag C. I bilaget er tabellerne tematisk oplistet i samme rækkefølge, som de anvendes i nærværende afrapportering. Hvad angår vores læsning af krydstabeller, er forskelle på under 10% normalt ikke medtaget. Hvis der dispenseres herfra, omtales forskellene som tendenser. Præsentation af resultaterne læsevejledning Denne rapport suppleres af en skematisk oversigt over fleksjobprofilen, som kan anvendes som opslagsværk 3 i den daglige sagsbehandling. Målgruppen for den skematiske fleksjobprofil er primært JSV s medarbejdere. I nærværende rapport er fleksjobprofilen opdelt i syv tematiske underafsnit med egne delkonklusioner og afslutningsvist en perspektiverende konklusion. Underafsnittene relaterer sig til følgende temaer: Personer s. 6 Personer karakteriseres mht. deres køn, alder, familieforhold, nationalitet, uddannelse, begrundelserne for fleksjobbet, om de har søgt førtidspension tidligere, størrelsen på det offentlige løntilskud, deres forsørgelse før nuværende fleksjob og deres evt. tidligere ansættelser i fleksjob. Virksomheder s. 10 Virksomhederne belyses mht. type (offentlig eller privat), størrelse og antal fleksjob, om fleksjobbet er anvendt til arbejdspladsfastholdelse eller indslusning på en ny virksomhed, de anvendte afklaringsredskaber (arbejdsprøvning/praktik, jobsamtale) samt de fleksjobansattes samarbejde og samvær med hhv. nærmeste leder og kolleger. Jobbene s. 14 Jobbene belyses mht. deres længde, den aftalte arbejdstid, transporttiden til og fra arbejde, hvorvidt der er udarbejdet en jobbeskrivelse, om der følger en stillingsbetegnelse med jobbet, om det er muligt at anvende uddannelses- og/eller joberfaringer, antal - variation og udfordringer i arbejdsopgaver samt opgavernes lighed med kollegernes, forholdet mellem arbejdsmængde og tid samt mulighed for indflydelse i fleksjobbet. 3 Fleksjobprofil, København 2003, oversigtsskema

5 Trivsel s. 18 De fleksjobansattes jobtrivsel kortlægges på baggrund af deres motivation og aktuelle jobtilfredshed, hvordan hverdagen fungerer med fleksjob og andre gøremål, fleksjobbets betydning samt personlige ønsker til fremtiden. Støtte og rådgivning s. 21 Opbakning fra omgivelserne belyses på baggrund af den fleksjobansattes støtte på hjemmefronten, rådgivningsmuligheder på arbejdspladsen og i kommunen, fagforeningen, hos lægen o.a. Ligesom det belyses, hvornår disse rådgivere og støttepersoner optræder i et fleksjobforløb. Kommunens indsats s. 24 Kommunens indsats belyses på baggrund af den kommunale opfølgning i form af besøg på arbejdspladsen og besøgenes hyppighed ift. lovpligtig opfølgning, de fleksjobansattes egen kontakt til kommunen, deres vurdering af besøgene og tilfredshed med den kommunale indsats samt de fleksjobansattes forslag til forbedringer. Borgere, som har søgt om førtidspension s. 26 Borgere, som har søgt om førtidspension før nuværende fleksjob, kortlægges særligt mhp. at undersøge om denne gruppe udskiller sig fra de øvrige fleksjobansatte mht. person-, virksomheds-, job- og trivselsprofil. Afsluttende konklusion s. 32 I den afsluttende konklusion opsamles først fleksjobprofilens væsentligste pointer i forhold til ovennævnte undertematikker (personer, virksomheder, job m.v.). Dernæst indkredses de problemfelter, som JSV bør yde særlig opmærksomhed fremover

6 2. Profil af eksisterende fleksjob Personer Køn, alder Der er en overvægt af kvinder blandt de fleksjobansatte (54,8% mod 45,2%). 7 ud af 10 fleksjobansatte er midaldrende oftest i 50 erne: 29,2% er i 40 erne 43,7% er i 50 erne 5,7% er over 60 år. 2 ud af 10 er under 40 år: 5,3% er under 30 år (svarende til 44 personer) 16,1% er i 30 erne (svarende til 133 personer). Der er ingen forskel på aldersfordelingen i sammenligning af mænd og kvinder. Nationalitet, hjemmeboende børn Næsten alle i fleksjob har dansk statsborgerskab (95,5% viser kortlægning via datakørsler). 3 ud af 10 fleksjobansatte har hjemmeboende børn (26,4%), oftest 1 barn (62,4%) eller 2 børn (29,5%). Uddannelse 4 ud af 10 i fleksjob har kun en folkeskolebaggrund: 36,8% har en folkeskolebaggrund 26,4% har en erhvervsfaglig uddannelse 25,8% har en kort eller mellemlang videregående uddannelse 11% har en gymnasial eller lang videregående uddannelse. Kvinderne har som tendens lidt oftere end mændene en mellemlang videregående uddannelse (24,6% mod 15,9%). Sammenligner man ovenstående tal med landsopgørelse fra , ligner fordelingen på de forskellige uddannelsesniveauer fordelingen blandt befolkningen som helhed. Unge (under 30 år) har sammenlignet med de øvrige fleksjobansatte væsentligt oftere kun en folkeskolebaggrund (53,7% mod 35,9%). De unge har desuden sjældnere taget en mellemlang, videregående uddannelse (4,9% mod 21,6%). 4 Kilde: Befolkningens uddannelse 2002, Danmarks Statistik nr. 21, januar

7 Over halvdelen af de unge under 30 år har altså kun en folkeskolebaggrund. Det er tre gange så mange som blandt unge på år i befolkningen som helhed. Årsag til fleksjob Fleksjob er først og fremmest begrundet i fysisk sygdom. Hyppigt er det en kombination af flere årsager (informanterne har i gennemsnit sat 1,4 kryds): 70% svarer fysisk sygdom 24% svarer nedslidning 18% svarer psykisk sygdom 12% svarer ulykke 5% svarer, at de aldrig har haft et ordinært arbejde. Andre mulige årsager til fleksjob (13,3% kvalitative besvarelser): mange års fravær fra arbejdsmarkedet sociale indikationer (alkoholmisbrug, dødsfald eller sygdom i familien) handicaps (ordblind, døv, nedsat syn) flygtning eller udlænding alder. Unge under 30 år afkrydser langt hyppigere end de øvrige fleksjobansatte manglende arbejdsmarkedserfaring som en årsag til fleksjobbet (24% mod 4%). Mens årsagen for de unge sjældnere er fysisk sygdom og/eller nedslidning. Løntilskud og tidligere ansøgning om førtidspension 6 ud af 10 fleksjobansatte (61,7%) får i Københavns Kommune bevilget 1/2 løntilskud, mens 3 ud af 10 (32,4%) får bevilget 2/3 løntilskud (ifølge kortlægning via datakørsler, se indledning). Sammenligner man med andre store, danske kommuner som Århus og Roskilde, ser man væsentlige forskelle, hvad angår løntilskuddet. Hvor der i København er 3 ud af 10 med 2/3 løntilskud, er der i Århus 6 ud af 10 5 og i Roskilde 5 ud af 10 6 fleksjobansatte, som får 2/3 løntilskud. 1-2 ud af 10 (13,5%) har søgt om førtidspension. Denne gruppe behandles særskilt i rapportens afsluttende konklusion. Forsørgelse før fleksjob 5 ud af 10 fleksjobansatte kommer fra ledighed før nuværende fleksjob - primært ledighed i tilknytning til det kommunale system: det gælder for 48,7% 12,2% sygemeldte ledige 12,3% var i revalidering og 7,1% var i jobtræning 8,1% var i aktivering og 9% var på passiv kontanthjælp 1,5% modtog arbejdsløshedsdagpenge. 5 Kilde: Arbejdsmarkedsnetværk, Århus Kommune. 6 Kilde: Discus er pt. i gang med at bearbejde en spørgeskemaundersøgelse blandt alle fleksjobansatte i Roskilde Kommune, hvor bl.a. dette spørgsmål indgår

8 4 ud af 10 var i beskæftigelse primært i ordinære job: 37,2% var i ordinære job, heraf de 13,3% sygemeldte, og 3% i fleksjob. Eksempler på andet tidl. forsørgelsesgrundlag (12,5% kvalitative besvarelser): ledighedsydelse, skånejob, selvstændig virksomhed, uddannelse/kursus delvist sygemeldt, fuldtidsarbejde med mange sygedage. Tidligere ansættelse i fleksjob 1 ud af 10 (9,5%) har tidligere været ansat i andet fleksjob, oftest i 1 fleksjob (71,6%) eller 2 fleksjob (27%). Mulige årsager til afbrydelser (9% kvalitative besvarelser): konkurs, omstrukturering, udlicitering, egen flytning samarbejdsproblemer for meget sygefravær intet at lave, manglende udfordringer. Kvalitative besvarelser vidner om, at årsager, til at fleksjob afbrydes, ofte ligner årsager til ophør af ordinære job: omstrukturering, udlicitering, flytning m.v

9 Delkonklusion - personerne i fleksjob Fleksjob benyttes først og fremmest til midaldrende borgere (primært i 50 erne) og til begge køn. 2 ud af 10 fleksjobansatte er under 40 år. Fleksjob bruges kun yderst sjældent til integration eller fastholdelse af flygtninge eller indvandrere. Uddannelsesniveauet er næsten parallelt til befolkningens som helhed. Hos de unge under 30 år er det markant lavere end hos de øvrige, og iøjnefaldende lavere end hos unge mellem 20 og 30 år generelt, idet de unge i fleksjob tre gange så ofte kun har en folkeskolebaggrund. Fleksjob bevilges først og fremmest pga. fysisk sygdom, men det er ofte en kombination af to eller flere problemer. Hos en fjerdedel af de unge under 30 år (svarende til 10 personer) er mangel på arbejdsmarkedserfaring en årsag til fleksjob det kan dog være kombineret med andre årsager. 6 ud af 10 får 1/2 løntilskud, mens 3 ud af 10 får 2/3 løntilskud. Fordelingen afviger fra andre store kommuner som Århus og Roskilde, hvor hhv. 6 og 5 ud af 10 fleksjobansatte modtager 2/3 løntilskud. 1-2 ud af 10 fleksjobansatte har tidligere søgt om førtidspension. Halvdelen af alle fleksjobansatte kommer fra ledighed langt overvejende med en forsørgelse fra kommunen. 4 ud af 10 kommer fra beskæftigelse næsten altid fra ordinære job. 1 ud af 10 har tidligere været ansat i andet fleksjob oftest kun i ét

10 Virksomheder Type, størrelse og antal fleksjob 7 ud af 10 (69,3%) virksomheder er offentlige, de øvrige er private. Der er ingen forskel på fordelingen på hhv. offentlige og private arbejdspladser, når unge under 30 år sammenlignes med øvrige fleksjobansatte. Alle virksomhedsstørrelser anvendes til fleksjob: 34,3% er oprettet på store virksomheder (over 100 ansatte) 29,7% på mindre (11-50 ansatte) 18,9% på små (under 10 ansatte) 13,9% på mellemstore ( ansatte). Fordelingen af fleksjob på de små virksomheder med under 10 ansatte viser, at de små private har næsten dobbelt så mange fleksjob (95 stk.) som de må offentlige virksomheder (55 stk.). Til gengæld viser fordelingen blandt de største virksomheder med over 100 ansatte, at de store offentlige har næsten 5 gange så mange fleksjob (230 stk.) som de store private virksomheder (47 stk.). Der er næsten lige hyppigt enten 1 (36,4%) eller 2-5 (35%) fleksjob på en virksomhed. En fjerdedel af de små arbejdspladser med fleksjobansatte har mere end ét fleksjob. Der ses en tydelig tendens til, at jo større arbejdspladsen er, des flere fleksjob er der oprettet. Arbejdspladsfastholdt eller indsluset Mere end halvdelen af fleksjobbene (54,7%) er anvendt til indslusning af en borger på en ny arbejdsplads. Når fleksjob anvendes til arbejdspladsfastholdelse, sker det primært i samme afdeling (36,9% af de i alt 44,1%). Der er ingen forskel på de to gruppers fordeling på offentlige og private arbejdspladser. Det er der heller ikke, hvad angår fordelingen på virksomhedsstørrelser. Vægtningen af årsager til fleksjob er relativt ens i de to grupper. Kun psykisk sygdom indgår som tendens hyppigere i begrundelserne hos indslusede end hos arbejdspladsfastholdte (22% mod 13%). Sammenlignes tidligere forsørgelse hos de to grupper, kommer en langt større andel af de arbejdspladsfastholdte direkte fra ordinært arbejde (69% mod 12,8%). Anvendte afklaringsredskaber Knap halvdelen (46%) af de fleksjobansatte har været i arbejdsprøvning eller praktik og de fleste på samme sted, som fleksjobbet er oprettet

11 Andre eksempler på afklaringsforløb (20,1% kvalitative besvarelser): (for)revalidering, kommunal aktivering (fx BETA) fleksjob, skånejob uddannelse, kursus ordinært job på nedsat tid eller delvist raskmeldt. Jobsamtale er et hyppigt benyttet redskab, som er anvendt hos 8 ud af 10 (77,9%) af de fleksjobansatte. Virksomhedens ledelse og kommunens jobkonsulent har deltaget i samtalen hos hhv. 70% og 56% tillidsrepræsentanten deltager kun hos 16%. Andre eksempler på deltagere i jobsamtalen (24,9% kvalitative besvarelser): REVA, A-teamet, BETA arbejdspladsens kolleger og/eller andre ledelsesrepræsentanter fagforeninger læger, BST, invalideorganisationer pårørende. De kvalitative besvarelser vidner om, at også kolleger af og til deltager i samtalerne, hvilket forekommer relevant set i lyset af, at disse ofte er den fleksjobansattes nærmeste samarbejdspartnere. Af og til deltager eksperter fra sundhedsområdet, hvilket indikerer, at netop skånebehovet er et vigtigt dagsordenspunkt i jobsamtalen. Forhold til nærmeste leder Flere end 9 ud af 10 fleksjobansatte har et positivt forhold til deres nærmeste leder (93,5% svarer godt/meget godt ). Det er uanset virksomhedsstørrelse, og om man er blevet arbejdspladsfastholdt eller indsluset her er altså ingen forskel, hvad angår det positive forhold til ledelsen. Flere end 7 ud af 10 (74%) svarer ja til, at de mærker påskønnelse fra nærmeste leder. Derudover er der: 74%, som svarer ja til, at de snakker med nærmeste leder om sygefravær 70%, som taler med nærmeste leder om arbejdsopgaver 62%, som får tilbudt medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 45%, som snakker med nærmeste leder om lovgivning og rettigheder i fleksjob. Mht. disse svarkategorier er kryds ved nej ikke nødvendigvis et negativt svar. Det kan dække over, at personen måske aldrig har været syg? Måske er ansat på arbejdspladser, hvor ingen tilbydes MUS? Og/eller måske snakker om lovgivning og rettigheder med den kommunale sagsbehandler? 2 ud af 10 (20,3%) fleksjobansatte vurderer, at nærmeste leder kan forbedre sig. Det er 2 ud af 10, hvad enten der er tale om en offentlig eller privat arbejdsplads og uanset arbejdspladsens størrelse

12 Eksempler på hvordan lederen kan forbedre sig (20,1% kvalitative uddybninger): selv opnå større viden om fleksjob og konsekvenserne selv blive bedre til at håndtere stress generelt og specifikt i forhold til kolleger informere kolleger om bl.a. skånehensyn og sygefravær sikre aflastning ved den fleksjobansattes sygefravær i forhold til den fleksjobansatte mere indføling, interesse, ros flere udfordringer, mere variation, flere opgaver mindre særbehandling. De kvalitative besvarelser aktualiserer et væsentligt skisma ved fleksjob: forholdet mellem normalisering og marginalisering. Nogle ønsker således mere opmærksomhed og interesse fra lederens side, mens andre ønsker mindre særbehandling. Forhold til kollegerne Næsten samtlige fleksjobansatte har et positivt forhold til kollegerne (96,3% svarer godt/meget godt ). Det gælder uanset arbejdspladsens størrelse, og om man er fastholdt eller indsluset. 7-8 ud af 10 mærker påskønnelse fra kollegerne, 7 ud af 10 er ikke usikre på kollegernes forventninger. De fleksjobansatte har normalt samvær med kolleger i arbejdstiden: 83% svarer ja til, at de samarbejder med kolleger 76% deltager i personalemøder 75% snakker åbent med kolleger 74% deltager i fælles kaffepauser 66% taler jævnligt med kolleger 62% mødes ikke med kolleger efter arbejdstid. Nej -svar er her ikke entydigt negative. Fx kan det tænkes, at nogle personer ikke ønsker et tæt fagligt samarbejde med kolleger? Måske deltager de ikke i personalemøder, fordi møderne afvikles efter den aftalte arbejdstid? Eller måske ønsker man ikke at deltage i socialt samvær på eller uden for arbejdspladsen? Kun 3 ud af 10 (31%) er i dialog med en tillidsvalgt på arbejdspladsen. Det lave tal kan til dels skyldes, at der slet ikke er en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen grundet virksomhedens størrelse. Godt 1 ud af 10 (13,4%) vurderer, at kollegerne kan forbedre sig. Og det er uanset virksomhedstype (offentlig eller privat) og størrelse. Eksempler på hvordan kolleger kan forbedre sig (14,1% kvalitative uddybninger): selv opsøge mere viden om fleksjob (mhp. at undgå misundelse, frygt for trussel m.v.)

13 i forhold til den fleksjobansatte: vise større respekt og hensyn (især ved ikke synlige sygdomme) informere om beslutninger/hændelser uden for den fleksjobansattes arbejdstid udvise mere interesse og respekt (undgå nedladende bemærkninger) tage mere fra arbejdsmæssigt minus særbehandling, fortsat være som tidligere. De kvalitative besvarelser vidner igen om, at det er vanskeligt at balancere mellem normalisering og særlige foranstaltninger (marginalisering). Nogle ønsker således, at kollegerne udviser større respekt og hensyn, mens andre ønsker mindre særbehandling. Delkonklusion om virksomheder med fleksjobansatte 7 ud af 10 virksomheder med fleksjob er offentlige Unge under 30 år fordeler sig på offentlige og private arbejdspladser som øvrige fleksjobansatte. Alle virksomhedsstørrelser anvendes til fleksjob. 3 ud af 10 er på en virksomhed med over 100 ansatte der er ca. 5 gange så mange fleksjob på store offentlige som på store private virksomheder (230 vs. 47 stk.) 2 ud af 10 er på en lille virksomhed med under 10 ansatte der er dobbelt så mange fleksjob på små private som på små offentlige virksomheder (95 vs. 55 stk.) 3 ud af 10 små arbejdspladser har mere end ét fleksjob. Der er en tydelig tendens til, at jo større arbejdsplads des flere fleksjob. Godt halvdelen af alle i fleksjob er indsluset på en ny arbejdsplads. Knap halvdelen arbejdspladsfastholdes næsten altid i samme afdeling. Der er ingen forskel på hhv. arbejdspladsfastholdte og indslusedes fordeling på virksomhedsstørrelse og type (privat eller offentlig). Som tendens er psykisk sygdom hyppigere nævnt som årsag til fleksjob hos indslusede end blandt arbejdspladsfastholdte. 7 ud af 10 arbejdspladsfastholdte kommer direkte fra ordinært arbejde - kun 1 ud af 10 indslusede kommer direkte fra ordinært arbejde på anden virksomhed. Knap halvdelen af de fleksjobansatte har været i arbejdsprøvning eller praktik - oftest på samme arbejdsplads som fleksjobbet oprettes. 8 ud af 10 har været til en jobsamtale - oftest deltager arbejdspladsens ledelse og/eller den kommunale jobkonsulent, mens tillidsrepræsentanten betydeligt sjældnere er med. Kolleger og/eller eksperter fra sundhedsområdet deltager af og til i jobsamtalen, hvilket indikerer at arbejdets tilrettelæggelse og skånehensyn ofte er dagsordenspunkter i jobsamtalen. fortsættes

14 9 ud af 10 fleksjobansatte har et positivt forhold til deres nærmeste leder - uanset virksomhedsstørrelse, og om de er arbejdspladsfastholdt eller indsluset. 7 ud af 10 mærker påskønnelse fra deres leders side. 2 ud af 10 vurderer, at nærmeste leder kan forbedre sig og det uanset arbejdspladsens størrelse og type (offentlig eller privat). Næsten alle fleksjobansatte har et positivt forhold til deres kolleger - uanset virksomhedsstørrelsen og om de er arbejdspladsfastholdt eller indsluset. 7-8 ud af 10 mærker påskønnelse fra deres kollegers side. Kun 3 ud af 10 er i dialog med en tillidsvalgt på arbejdspladsen. 1 ud af 10 vurderer, at kollegerne kan forbedre sig og det uanset arbejdspladsens størrelse og type (offentlig eller privat). Ønsker til såvel ledelse som kolleger vidner om, at forholdet mellem normalisering og marginalisering er et vanskeligt balancepunkt ved fleksjob. Jobbene Etablering og længde År for oprettelse af eksisterende fleksjob (ifølge kortlægning via datakørsler): 14,6% oprettet før % oprettet i ,2% oprettet i ,1% oprettet i Længden på eksisterende fleksjob (pr. februar/marts 03): 13,9% eksisteret i mere end 3 år 17,8% eksisteret i 2-3 år 32,2% eksisteret i 1-2 år 36,1% eksisteret i under 1 år. Oprettelsesfrekvensen på fleksjob i Københavns Kommune har været støt stigende siden Denne tendens gælder også på landsplan. Arbejdstid og transporttid Mere end 8 ud af 10 ansatte i fleksjob har en reduceret arbejdstid: 50% arbejder 1/2 3/4 tid 23,2% arbejder under 1/2 tid 11% arbejder 3/4 - fuld tid 1-2 ud af 10 (15,8%) arbejder fuld tid eller mere

15 19% af de fuldtidsarbejdende (svarende til 24 personer) har aldrig haft et normalt arbejde mod nogle få procent af de fleksjobansatte på reduceret tid (3%). Fuld arbejdstid i fleksjobbet anvendes meget oftere over for borgere uden arbejdsmarkedserfaring. 40 borgere angiver som en årsag til fleksjobbet, at de ikke har arbejdsmarkedserfaring (5 % af alle i fleksjob). 60% af dem arbejder på fuld tid. Fleksjobansattes transporttid er relativ kort set i lyset af, at Københavns Kommune er en storby: 74,5% har under 1 times transport 23% har fra 1-2 timers transport. Jobbeskrivelse og stillingsbetegnelse 7 ud af 10 (70,8%) fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret i en jobbeskrivelse e.l. 16,8% har ikke og 12,5% ved ikke, om de har. På offentlige arbejdspladser er det mere almindeligt, at fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret, end på private (74,4% mod 62,8%). Det er desuden mere almindeligt ved indslusning end ved arbejdspladsfastholdelse (75,9% mod 64,9%). 9 ud af 10 (90,9% svarende til 761 personer) har en stillingsbetegnelse. Ca. 700 har uddybet hvilken stillingsbetegnelse. Med sigte på at skabe en form for overblik, er stillingsbetegnelserne blevet opdelt i en række ( rummelige ) områder (for en uddybning se bilag A): kontorområdet (234 stk.) social- og sundhedsområdet (105 stk.) køkken-/kantine-/rengøringsområdet (44 stk.) håndværkere (45 stk.) undervisningsområdet (39 stk.) butiks- og salgsområdet (19 stk.) medie- og IT-området (16 stk.) diverse (38 stk.) servicejob (159 stk.). Anvendelse af job- og/eller uddannelseserfaringer 7 ud af 10 (68%) fleksjobansatte anvender joberfaringer fra tidligere job 5 ud af 10 (48%) anvender deres uddannelseserfaringer. Som vi har set tidligere er det 4 ud af 10, som kun har en folkeskolebaggrund. 1 ud af 10 (12%) bruger hverken uddannelses- eller joberfaringer. Sandsynligvis har de fleste af dem ingen erfaringer

16 Lighed med kollegers arbejdsopgaver 3 ud af 10 (28,5%) fleksjobansatte vurderer, at de laver akkurat det samme som deres kolleger. 4 ud af 10 (38%) vurderer, at de laver det samme, men har færre opgaver og/eller arbejder i nedsat tempo. 3 ud af 10 (28,4%) vurderer, at de er de eneste, som udfører deres særlige arbejdsopgaver. Eksempler på andre muligheder (8,4% kvalitative besvarelser): varetager både de samme opgaver og særlige opgaver varetager særlige opgaver, men i kollegiale teams 2 deler 1 fleksjob. Blandt de, som mener, at de udfører akkurat de samme opgaver som deres kolleger, arbejder kun 2 ud af 10 (21,7%) 36 timer eller mere om ugen. De 8 ud af 10 laver altså det samme som deres kolleger i den nedsatte tid, de er til stede. Arbejdsopgaver antal, variation og udfordringer 6 ud af 10 fleksjobansatte vurderer, at: antal arbejdsopgaver er fint (57%) der er en god variation i opgaverne (56%). 4 ud af 10 (36%) er tilfredse med deres arbejdsmæssige udfordringer. 1-2 ud af 10 vurderer, at de har: for mange forskellige opgaver (15%) for ensformige/rutineprægede opgaver (11%) for mange fysisk eller psykisk belastende opgaver (8%). Forhold mellem arbejdsmængde og -tid 8 ud af 10 (78,1%) er tilfredse med den tid, de har til at løse deres opgaver i fleksjobbet, mens 1-2 ud af 10 ofte føler sig hårdt presset tidsmæssigt. Personer, som udfører akkurat de samme opgaver som kollegerne er lige hyppigt tidsmæssigt hårdt presset som ikke hårdt presset (de udgør omkring 30% af begge grupper). Indflydelse Flere end 8 ud af 10 (84,8%) er tilfredse med deres indflydelse på fleksjobbet, mens 8% mener, de har for lidt indflydelse. Andre eksempler på vurderinger (4,1% kvalitative besvarelser): har slet ikke nogen indflydelse det er vanskeligt at øve indflydelse, fordi man arbejder så få timer. Sidstnævnte kommentar vidner om, at indflydelsen er betinget af et vist tilstedevær på arbejdspladsen

17 Delkonklusion - selve jobbene Oprettelsesfrekvensen på fleksjob i Københavns Kommune har været støt stigende siden Denne tendens gælder også på landsplan. Mere end 8 ud af 10 ansatte i fleksjob har en reduceret arbejdstid de resterende 2 ud af 10 arbejder fuld tid eller mere. 19% af de fuldtidsarbejdende (svarende til 24 personer) har aldrig har haft et normalt arbejde mod kun ganske få procent på reduceret tid (3%). Fuld arbejdstid anvendes meget oftere over for borgere uden arbejdsmarkedserfaring. Blandt samtlige fleksjobansatte angiver 40 personer (5%) manglende arbejdsmarkedserfaring som en årsag til fleksjobbet. 60% af disse arbejder på fuld tid Fleksjobansattes transporttid er relativ kort set i lyset af, at der er tale om en storby. 7 ud af 10 fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret i en jobbeskrivelse e.l. På offentlige arbejdspladser er det mere almindeligt, at fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret, end på private. Det er desuden mere almindeligt hos borgere, som er blevet indsluset end arbejdspladsfastholdt. 9 ud af 10 har en stillingsbetegnelse der er mange inden for kontor- og serviceområderne (jf. bilag A). 7 ud af 10 fleksjobansatte anvender deres joberfaringer. 5 ud af 10 anvender deres uddannelseserfaringer (Husk, at 4 ud af 10 kun har en folkeskolebaggrund). 1 ud af 10 bruger hverken uddannelses- eller joberfaringer. Sandsynligvis har de fleste af dem ingen erfaringer. 3 ud af 10 fleksjobansatte mener, at de laver akkurat det samme som deres kolleger. 4 ud af 10 mener, at de laver det samme, men har færre opgaver og/eller arbejder i nedsat tempo. 3 ud af 10 mener, at de er de eneste, som udfører deres særlige arbejdsopgaver. Blandt de, som mener, at de udfører akkurat de samme opgaver som deres kolleger, arbejder 8 ud af 10 på reduceret tid. 2 ud af 10 er på fuld tid. 6 ud af 10 fleksjobansatte vurderer, at antallet af arbejdsopgaver er fint, og at der er en god variation i opgaverne. 4 ud af 10 er tilfredse med deres arbejdsmæssige udfordringer. 1-2 ud af 10 vurderer, at de har for mange forskellige opgaver, for ensformige/rutineprægede opgaver og/eller for mange fysisk eller psykisk belastende opgaver. fortsættes

18 8 ud af 10 er tilfredse med den tid, de har til at løse opgaver i fleksjobbet, mens godt 1 ud af 10 ofte føler sig hårdt presset tidsmæssigt. Personer, som udfører samme opgaver som kollegerne, udgør knap 1/3 af de, som føler sig tidsmæssigt hårdt presset men også knap 1/3 af de, som ikke føler sig tidsmæssigt hårdt presset. Samme arbejdsopgaver som kollegerne medfører altså ikke automatisk hårdt tidspres. Mere end 8 ud af 10 er tilfredse med deres indflydelse på fleksjobbet. Trivsel Motivation, tilfredshed 8-9 ud af 10 var oprindeligt motiverede for et fleksjob (86,6% svarer meget god idé/god idé ). 8-9 ud af 10 trives i deres fleksjob (84,9% svarer meget tilfreds/tilfreds ). 3,5% svarer utilfredse/meget utilfredse, mens 11,5% hverken er tilfredse el. utilfredse. Næsten samtlige vurderer, at fleksjob er den rigtige løsning for dem (95,4% svarer meget god løsning/god løsning ). Hvad har betydet mest ved at få et fleksjob? Tryghed, skånehensyn og lønnen er de vigtigste forhold i et fleksjob. Man har kunnet sætte tre kryds, og følgende emner får højeste score: 59% svarer, at usikkerheden om det fremtidige arbejdsliv er fjernet 49% svarer, at de er blevet mere tilfredse med tilværelsen 48% svarer, at jobbet tager hensyn til deres særlige situation 43% svarer, at de tjener deres egen løn. Hvordan fungerer hverdagen? Trods den høje trivsel har en relativ stor andel af de fleksjobansatte problemer med at få hverdagen til at fungere med: fritidsinteresser (32%) praktiske gøremål (31%) samvær med familie/venner (19%) behandling og lægebesøg (14%)

19 Ønsker til fremtiden Tryghed og hensyn til helbred er de hyppigste ønsker til fremtiden: 79% ønsker at blive på samme arbejdsplads. Der er her ingen forskel på, om de er blevet arbejdspladsfastholdt eller indsluset på en ny arbejdsplads 45% ønsker at bevare nuværende opgaver. 32% ønsker, at der tages hensyn til evt. helbredsændringer. 1-2 ud af 10 ønsker dog forskellige ændringer: 16% ønsker flere udfordringer. Der er ingen forskel mellem de, som udfører særlige opgaver, og de, som udfører samme eller lignende opgaver som kollegernes. 14% ønsker færre timer. Hos personer med reduceret arbejdstid er tendensen klart, at jo flere timer man arbejder, des oftere ønsker man yderligere reduktion i arbejdstiden. Årsag til fleksjob spiller ingen rolle her. 13% ønsker helt nye opgaver. Det gør ingen forskel, om man udfører samme opgaver som kollegerne eller som den eneste udfører særlige opgaver 11% ønsker at skifte til en ny arbejdsplads. Det gælder uanset arbejdspladsens størrelse og type (offentlig eller privat)

20 Delkonklusion - trivsel i fleksjobbene 8-9 ud af 10 var oprindeligt motiverede for et fleksjob. 8-9 ud af 10 trives i deres fleksjob. Næsten samtlige vurderer, at fleksjob er den rigtige løsning for dem. Fleksjobbet har først og fremmest betydet større tryghed og tilfredshed samt muligheder for (fortsat) at tjene sin egen løn. Høj trivsel udelukker ikke, at der hos nogle kan være problemer med at få hverdagen til at fungere. 3 ud af 10 har problemer med fritidsinteresser og/eller praktiske gøremål. 2 ud af 10 har problemer med samvær med familie/venner, 1 ud af 10 med behandling og lægebesøg. Status quo og hensyn til helbredet er de hyppigste ønsker til fremtiden: 8 ud af 10 ønsker at blive på samme arbejdsplads, hvad enten de er arbejdspladsfastholdt eller indsluset. 5 ud af 10 ønsker at bevare nuværende opgaver. 3 ud af 10 ønsker, at der tages hensyn til helbredsændringer. 1-2 ud af 10 ønsker en eller flere af følgende ændringer: Flere udfordringer - uanset, om man udfører samme opgaver som kollegerne eller ej. Færre timer. Blandt personer på reduceret arbejdstid er tendensen, at jo flere timer de arbejder, jo oftere ønsker de yderligere reduktion i arbejdstid. Årsag til fleksjobbet gør derimod ingen forskel. Helt nye opgaver uanset, om man udfører samme opgaver som kollegerne eller særlige arbejdsopgaver. Skifte til en ny arbejdsplads uanset arbejdspladsens størrelse og type (offentlig eller privat)

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004 PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE Januar 2004 Indhold Indledning...3 Baggrund og formål...3 Metode...3 Præsentation af resultaterne - læsevejledning...4 Fleksjobprofil...6 Personer...6

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

DISCUS A/S. UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob SAMLET KONKLUSION MED GUIDELINES

DISCUS A/S. UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob SAMLET KONKLUSION MED GUIDELINES UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob SAMLET KONKLUSION MED GUIDELINES August 2003 Indholdsfortegnelse 1. Samlet konklusion s. 3 Indledning med læsevejledning s. 3 Afbrydelser

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob. De tre undersøgelsesdele:

UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob. De tre undersøgelsesdele: UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob : Kortlægning af registrerede data Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere fra afbrudte og i eksisterende fleksjob Interviews med borgere,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Profil af kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke-vestlige lande i Gladsaxe Kommune

Profil af kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke-vestlige lande i Gladsaxe Kommune GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Bilag 1 - Integrationsprofil NOTAT Dato: 20.04.2006 Af: Klaus Bjelke Fisker Profil af kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke-vestlige

Læs mere

Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse

Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse Disposition Hvad ved vi? Om ansatte i fleksjob Om personer på ledighedsydelse Om førtidspensionister i skånejob Om den nye fleksjobaftale

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud De røde spørgsmål er til kursister, som har en aftale med en arbejdsgiver om at skulle starte i job eller som skal starte i uddannelse. De blå spørgsmål er til

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016 beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Januar 2006 UNDERSØGELSE. Førtidspensionister i løntilskudsjob

Januar 2006 UNDERSØGELSE. Førtidspensionister i løntilskudsjob Januar 2006 UNDERSØGELSE Førtidspensionister i løntilskudsjob Indhold 1. Forord 3 2. Baggrund og formål 4 3. Om førtidspension og skånejob 6 4. Dataindsamling og metode 9 Spørgeskemaundersøgelsen... 9

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job 1. april 20 startede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. I 16 kommuner får i alt ca. 23.000 førtidspensionister tilsendt et klippekort

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013 Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Januar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob

Januar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob Januar 18 Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER...

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Maj 2017 Fælles Aarhus Udspil

Maj 2017 Fælles Aarhus Udspil Maj 2017 Fælles Aarhus Udspil En undersøgelse af tillidsvalgtes erfaringer med samt forslag til at få flere ledige udenfor arbejdsmarkedet i beskæftigelse Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 De tillidsvalgtes

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Forsørgelsesgrundlaget

Forsørgelsesgrundlaget Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

LEDELSESINFORMATION - FORÅR 2019 HR-nøgletal

LEDELSESINFORMATION - FORÅR 2019 HR-nøgletal LEDELSESINFORMATION - FORÅR 2019 1.1: Udvikling i sygefravær sammenlignet med nabokommuner 1.2: Udvikling i sygefravær Haderslev Kommune har haft faldende sygefravær (fra 2015) indtil 2017, men sygefraværet

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere