PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune November 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003. November 2003"

Transkript

1 PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003 November 2003

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Profil af eksisterende fleksjob s. 6 Personer s. 6 Virksomheder s. 10 Jobbene s. 14 Trivsel s. 18 Støtte og rådgivning s. 21 Kommunens indsats s. 24 Borgere, som har søgt om førtidspension s Afsluttende konklusion s. 32 Fleksjobprofilen s. 32 Særlige opmærksomhedsfelter s Bilag Bilag A, Stillingsbetegnelser fordelt på områder s. 42 Bilag B, Fordeling på fagforeninger s. 47 Bilag C, Anvendte frekvenstabeller s

3 1. Indledning Baggrund Koordinationsudvalget i Københavns Kommune har i november 2002 igangsat en undersøgelse af såvel afbrudte som eksisterende fleksjob i kommunen. Det primære formål var at få belyst årsagerne til afbrydelser. Herunder at få indkredset de borgere samt virksomheds- og jobtyper, hvor risikoen for afbrydelse er størst, og hvor en ekstra forebyggende indsats mod afbrydelser kan være nødvendig 1. Undersøgelsen af de afbrudte fleksjob bestod af tre undersøgelsesdele: en kortlægning af fleksjob på baggrund af datakørsler i kommunens registrering, en spørgeskemaundersøgelse blandt såvel afbrudte som eksisterende fleksjob samt interviews med udvalgte borgere, virksomheder og jobkonsulenter 2. I undersøgelsen af afbrudte fleksjob indgik spørgeskemaundersøgelsen om eksisterende fleksjob kun som sammenligningsgrundlag for de afbrudte fleksjob. Der blev ikke lavet en selvstændig analyse af besvarelserne fra personer i de eksisterende fleksjob. Formål med analysen af de eksisterende fleksjob Formålet med her at lave en selvstændig analyse af besvarelserne fra personer i de eksisterende fleksjob er at tegne en fleksjobprofil i Københavns Kommune. Da besvarelsesprocenten er usædvanlig høj (86%), er dette en unik mulighed for at tegne en dækkende profil, der omfatter en lang række områder, som kommunens kvartalsmæssige fleksjobstatistik ikke kan belyse. Udgangspunktet for fleksjobprofilen er, at den skal være anvendelsesorienteret. Dvs. at kommunens jobkonsulenter og sagsbehandlere og de øvrige samarbejdspartnere kan gøre brug af profilen i den daglige indsats på fleksjobområdet. Profilen er derfor fremlagt på en temadag for alle medarbejdere i Københavns Kommunes Center for Job på særlige Vilkår, JSV, og deres samarbejdspartnere, så den nye viden hurtigt omsættes. Profilen er desuden tilgængelig på koordinationsudvalgets hjemmeside. Metode Fleksjobprofilen, som tegnes i nærværende rapport, bygger på spørgeskemaundersøgelsen i februar-marts 2003 blandt ansatte i alle eksisterende fleksjob i Københavns Kommune. 811 ud af 973 mulige personer i eksisterende fleksjob har besvaret spørgeskemaet til tiden. Yderligere 26 besvarelser er kommet ind efter deadline og indgår i det datamateriale, som anvendes her. Dvs. at besvarelsesprocenten er 86%. 1 Undersøgelsen sammenfattes i Undersøgelse af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob - samlet konklusion med guidelines, Discus A/S, august Undersøgelsens tre dele beskrives i Undersøgelse af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob de tre undersøgelsesdele, Discus A/S, august

4 Udover besvarelser på de ca. 40 afkrydsningsspørgsmål er der kvalitative besvarelser på 20 spørgsmål, fx angående informanternes stillingsbetegnelser og deres fagforeningstilhørsforhold. De kvalitative besvarelser er her medtaget i det omfang, de er udfyldt korrekt og er relevante for den bearbejdede tematik. Desuden bliver enkelte spørgsmål, fx informanternes etniske tilhørsforhold og det kommunale løntilskud, belyst på baggrund af kortlægningen, som også indgår i den førnævnte undersøgelse af afbrudte fleksjob i Københavns Kommune. Der er på baggrund af besvarelserne fra de i alt 837 personer udarbejdet frekvenstabeller på alle undersøgelsens spørgsmål samt godt 80 krydstabeller. Krydstabeller afrapporteres altid kun i prosa, mens frekvenstabellerne er vedlagt rapporten som Bilag C. I bilaget er tabellerne tematisk oplistet i samme rækkefølge, som de anvendes i nærværende afrapportering. Hvad angår vores læsning af krydstabeller, er forskelle på under 10% normalt ikke medtaget. Hvis der dispenseres herfra, omtales forskellene som tendenser. Præsentation af resultaterne læsevejledning Denne rapport suppleres af en skematisk oversigt over fleksjobprofilen, som kan anvendes som opslagsværk 3 i den daglige sagsbehandling. Målgruppen for den skematiske fleksjobprofil er primært JSV s medarbejdere. I nærværende rapport er fleksjobprofilen opdelt i syv tematiske underafsnit med egne delkonklusioner og afslutningsvist en perspektiverende konklusion. Underafsnittene relaterer sig til følgende temaer: Personer s. 6 Personer karakteriseres mht. deres køn, alder, familieforhold, nationalitet, uddannelse, begrundelserne for fleksjobbet, om de har søgt førtidspension tidligere, størrelsen på det offentlige løntilskud, deres forsørgelse før nuværende fleksjob og deres evt. tidligere ansættelser i fleksjob. Virksomheder s. 10 Virksomhederne belyses mht. type (offentlig eller privat), størrelse og antal fleksjob, om fleksjobbet er anvendt til arbejdspladsfastholdelse eller indslusning på en ny virksomhed, de anvendte afklaringsredskaber (arbejdsprøvning/praktik, jobsamtale) samt de fleksjobansattes samarbejde og samvær med hhv. nærmeste leder og kolleger. Jobbene s. 14 Jobbene belyses mht. deres længde, den aftalte arbejdstid, transporttiden til og fra arbejde, hvorvidt der er udarbejdet en jobbeskrivelse, om der følger en stillingsbetegnelse med jobbet, om det er muligt at anvende uddannelses- og/eller joberfaringer, antal - variation og udfordringer i arbejdsopgaver samt opgavernes lighed med kollegernes, forholdet mellem arbejdsmængde og tid samt mulighed for indflydelse i fleksjobbet. 3 Fleksjobprofil, København 2003, oversigtsskema

5 Trivsel s. 18 De fleksjobansattes jobtrivsel kortlægges på baggrund af deres motivation og aktuelle jobtilfredshed, hvordan hverdagen fungerer med fleksjob og andre gøremål, fleksjobbets betydning samt personlige ønsker til fremtiden. Støtte og rådgivning s. 21 Opbakning fra omgivelserne belyses på baggrund af den fleksjobansattes støtte på hjemmefronten, rådgivningsmuligheder på arbejdspladsen og i kommunen, fagforeningen, hos lægen o.a. Ligesom det belyses, hvornår disse rådgivere og støttepersoner optræder i et fleksjobforløb. Kommunens indsats s. 24 Kommunens indsats belyses på baggrund af den kommunale opfølgning i form af besøg på arbejdspladsen og besøgenes hyppighed ift. lovpligtig opfølgning, de fleksjobansattes egen kontakt til kommunen, deres vurdering af besøgene og tilfredshed med den kommunale indsats samt de fleksjobansattes forslag til forbedringer. Borgere, som har søgt om førtidspension s. 26 Borgere, som har søgt om førtidspension før nuværende fleksjob, kortlægges særligt mhp. at undersøge om denne gruppe udskiller sig fra de øvrige fleksjobansatte mht. person-, virksomheds-, job- og trivselsprofil. Afsluttende konklusion s. 32 I den afsluttende konklusion opsamles først fleksjobprofilens væsentligste pointer i forhold til ovennævnte undertematikker (personer, virksomheder, job m.v.). Dernæst indkredses de problemfelter, som JSV bør yde særlig opmærksomhed fremover

6 2. Profil af eksisterende fleksjob Personer Køn, alder Der er en overvægt af kvinder blandt de fleksjobansatte (54,8% mod 45,2%). 7 ud af 10 fleksjobansatte er midaldrende oftest i 50 erne: 29,2% er i 40 erne 43,7% er i 50 erne 5,7% er over 60 år. 2 ud af 10 er under 40 år: 5,3% er under 30 år (svarende til 44 personer) 16,1% er i 30 erne (svarende til 133 personer). Der er ingen forskel på aldersfordelingen i sammenligning af mænd og kvinder. Nationalitet, hjemmeboende børn Næsten alle i fleksjob har dansk statsborgerskab (95,5% viser kortlægning via datakørsler). 3 ud af 10 fleksjobansatte har hjemmeboende børn (26,4%), oftest 1 barn (62,4%) eller 2 børn (29,5%). Uddannelse 4 ud af 10 i fleksjob har kun en folkeskolebaggrund: 36,8% har en folkeskolebaggrund 26,4% har en erhvervsfaglig uddannelse 25,8% har en kort eller mellemlang videregående uddannelse 11% har en gymnasial eller lang videregående uddannelse. Kvinderne har som tendens lidt oftere end mændene en mellemlang videregående uddannelse (24,6% mod 15,9%). Sammenligner man ovenstående tal med landsopgørelse fra , ligner fordelingen på de forskellige uddannelsesniveauer fordelingen blandt befolkningen som helhed. Unge (under 30 år) har sammenlignet med de øvrige fleksjobansatte væsentligt oftere kun en folkeskolebaggrund (53,7% mod 35,9%). De unge har desuden sjældnere taget en mellemlang, videregående uddannelse (4,9% mod 21,6%). 4 Kilde: Befolkningens uddannelse 2002, Danmarks Statistik nr. 21, januar

7 Over halvdelen af de unge under 30 år har altså kun en folkeskolebaggrund. Det er tre gange så mange som blandt unge på år i befolkningen som helhed. Årsag til fleksjob Fleksjob er først og fremmest begrundet i fysisk sygdom. Hyppigt er det en kombination af flere årsager (informanterne har i gennemsnit sat 1,4 kryds): 70% svarer fysisk sygdom 24% svarer nedslidning 18% svarer psykisk sygdom 12% svarer ulykke 5% svarer, at de aldrig har haft et ordinært arbejde. Andre mulige årsager til fleksjob (13,3% kvalitative besvarelser): mange års fravær fra arbejdsmarkedet sociale indikationer (alkoholmisbrug, dødsfald eller sygdom i familien) handicaps (ordblind, døv, nedsat syn) flygtning eller udlænding alder. Unge under 30 år afkrydser langt hyppigere end de øvrige fleksjobansatte manglende arbejdsmarkedserfaring som en årsag til fleksjobbet (24% mod 4%). Mens årsagen for de unge sjældnere er fysisk sygdom og/eller nedslidning. Løntilskud og tidligere ansøgning om førtidspension 6 ud af 10 fleksjobansatte (61,7%) får i Københavns Kommune bevilget 1/2 løntilskud, mens 3 ud af 10 (32,4%) får bevilget 2/3 løntilskud (ifølge kortlægning via datakørsler, se indledning). Sammenligner man med andre store, danske kommuner som Århus og Roskilde, ser man væsentlige forskelle, hvad angår løntilskuddet. Hvor der i København er 3 ud af 10 med 2/3 løntilskud, er der i Århus 6 ud af 10 5 og i Roskilde 5 ud af 10 6 fleksjobansatte, som får 2/3 løntilskud. 1-2 ud af 10 (13,5%) har søgt om førtidspension. Denne gruppe behandles særskilt i rapportens afsluttende konklusion. Forsørgelse før fleksjob 5 ud af 10 fleksjobansatte kommer fra ledighed før nuværende fleksjob - primært ledighed i tilknytning til det kommunale system: det gælder for 48,7% 12,2% sygemeldte ledige 12,3% var i revalidering og 7,1% var i jobtræning 8,1% var i aktivering og 9% var på passiv kontanthjælp 1,5% modtog arbejdsløshedsdagpenge. 5 Kilde: Arbejdsmarkedsnetværk, Århus Kommune. 6 Kilde: Discus er pt. i gang med at bearbejde en spørgeskemaundersøgelse blandt alle fleksjobansatte i Roskilde Kommune, hvor bl.a. dette spørgsmål indgår

8 4 ud af 10 var i beskæftigelse primært i ordinære job: 37,2% var i ordinære job, heraf de 13,3% sygemeldte, og 3% i fleksjob. Eksempler på andet tidl. forsørgelsesgrundlag (12,5% kvalitative besvarelser): ledighedsydelse, skånejob, selvstændig virksomhed, uddannelse/kursus delvist sygemeldt, fuldtidsarbejde med mange sygedage. Tidligere ansættelse i fleksjob 1 ud af 10 (9,5%) har tidligere været ansat i andet fleksjob, oftest i 1 fleksjob (71,6%) eller 2 fleksjob (27%). Mulige årsager til afbrydelser (9% kvalitative besvarelser): konkurs, omstrukturering, udlicitering, egen flytning samarbejdsproblemer for meget sygefravær intet at lave, manglende udfordringer. Kvalitative besvarelser vidner om, at årsager, til at fleksjob afbrydes, ofte ligner årsager til ophør af ordinære job: omstrukturering, udlicitering, flytning m.v

9 Delkonklusion - personerne i fleksjob Fleksjob benyttes først og fremmest til midaldrende borgere (primært i 50 erne) og til begge køn. 2 ud af 10 fleksjobansatte er under 40 år. Fleksjob bruges kun yderst sjældent til integration eller fastholdelse af flygtninge eller indvandrere. Uddannelsesniveauet er næsten parallelt til befolkningens som helhed. Hos de unge under 30 år er det markant lavere end hos de øvrige, og iøjnefaldende lavere end hos unge mellem 20 og 30 år generelt, idet de unge i fleksjob tre gange så ofte kun har en folkeskolebaggrund. Fleksjob bevilges først og fremmest pga. fysisk sygdom, men det er ofte en kombination af to eller flere problemer. Hos en fjerdedel af de unge under 30 år (svarende til 10 personer) er mangel på arbejdsmarkedserfaring en årsag til fleksjob det kan dog være kombineret med andre årsager. 6 ud af 10 får 1/2 løntilskud, mens 3 ud af 10 får 2/3 løntilskud. Fordelingen afviger fra andre store kommuner som Århus og Roskilde, hvor hhv. 6 og 5 ud af 10 fleksjobansatte modtager 2/3 løntilskud. 1-2 ud af 10 fleksjobansatte har tidligere søgt om førtidspension. Halvdelen af alle fleksjobansatte kommer fra ledighed langt overvejende med en forsørgelse fra kommunen. 4 ud af 10 kommer fra beskæftigelse næsten altid fra ordinære job. 1 ud af 10 har tidligere været ansat i andet fleksjob oftest kun i ét

10 Virksomheder Type, størrelse og antal fleksjob 7 ud af 10 (69,3%) virksomheder er offentlige, de øvrige er private. Der er ingen forskel på fordelingen på hhv. offentlige og private arbejdspladser, når unge under 30 år sammenlignes med øvrige fleksjobansatte. Alle virksomhedsstørrelser anvendes til fleksjob: 34,3% er oprettet på store virksomheder (over 100 ansatte) 29,7% på mindre (11-50 ansatte) 18,9% på små (under 10 ansatte) 13,9% på mellemstore ( ansatte). Fordelingen af fleksjob på de små virksomheder med under 10 ansatte viser, at de små private har næsten dobbelt så mange fleksjob (95 stk.) som de må offentlige virksomheder (55 stk.). Til gengæld viser fordelingen blandt de største virksomheder med over 100 ansatte, at de store offentlige har næsten 5 gange så mange fleksjob (230 stk.) som de store private virksomheder (47 stk.). Der er næsten lige hyppigt enten 1 (36,4%) eller 2-5 (35%) fleksjob på en virksomhed. En fjerdedel af de små arbejdspladser med fleksjobansatte har mere end ét fleksjob. Der ses en tydelig tendens til, at jo større arbejdspladsen er, des flere fleksjob er der oprettet. Arbejdspladsfastholdt eller indsluset Mere end halvdelen af fleksjobbene (54,7%) er anvendt til indslusning af en borger på en ny arbejdsplads. Når fleksjob anvendes til arbejdspladsfastholdelse, sker det primært i samme afdeling (36,9% af de i alt 44,1%). Der er ingen forskel på de to gruppers fordeling på offentlige og private arbejdspladser. Det er der heller ikke, hvad angår fordelingen på virksomhedsstørrelser. Vægtningen af årsager til fleksjob er relativt ens i de to grupper. Kun psykisk sygdom indgår som tendens hyppigere i begrundelserne hos indslusede end hos arbejdspladsfastholdte (22% mod 13%). Sammenlignes tidligere forsørgelse hos de to grupper, kommer en langt større andel af de arbejdspladsfastholdte direkte fra ordinært arbejde (69% mod 12,8%). Anvendte afklaringsredskaber Knap halvdelen (46%) af de fleksjobansatte har været i arbejdsprøvning eller praktik og de fleste på samme sted, som fleksjobbet er oprettet

11 Andre eksempler på afklaringsforløb (20,1% kvalitative besvarelser): (for)revalidering, kommunal aktivering (fx BETA) fleksjob, skånejob uddannelse, kursus ordinært job på nedsat tid eller delvist raskmeldt. Jobsamtale er et hyppigt benyttet redskab, som er anvendt hos 8 ud af 10 (77,9%) af de fleksjobansatte. Virksomhedens ledelse og kommunens jobkonsulent har deltaget i samtalen hos hhv. 70% og 56% tillidsrepræsentanten deltager kun hos 16%. Andre eksempler på deltagere i jobsamtalen (24,9% kvalitative besvarelser): REVA, A-teamet, BETA arbejdspladsens kolleger og/eller andre ledelsesrepræsentanter fagforeninger læger, BST, invalideorganisationer pårørende. De kvalitative besvarelser vidner om, at også kolleger af og til deltager i samtalerne, hvilket forekommer relevant set i lyset af, at disse ofte er den fleksjobansattes nærmeste samarbejdspartnere. Af og til deltager eksperter fra sundhedsområdet, hvilket indikerer, at netop skånebehovet er et vigtigt dagsordenspunkt i jobsamtalen. Forhold til nærmeste leder Flere end 9 ud af 10 fleksjobansatte har et positivt forhold til deres nærmeste leder (93,5% svarer godt/meget godt ). Det er uanset virksomhedsstørrelse, og om man er blevet arbejdspladsfastholdt eller indsluset her er altså ingen forskel, hvad angår det positive forhold til ledelsen. Flere end 7 ud af 10 (74%) svarer ja til, at de mærker påskønnelse fra nærmeste leder. Derudover er der: 74%, som svarer ja til, at de snakker med nærmeste leder om sygefravær 70%, som taler med nærmeste leder om arbejdsopgaver 62%, som får tilbudt medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 45%, som snakker med nærmeste leder om lovgivning og rettigheder i fleksjob. Mht. disse svarkategorier er kryds ved nej ikke nødvendigvis et negativt svar. Det kan dække over, at personen måske aldrig har været syg? Måske er ansat på arbejdspladser, hvor ingen tilbydes MUS? Og/eller måske snakker om lovgivning og rettigheder med den kommunale sagsbehandler? 2 ud af 10 (20,3%) fleksjobansatte vurderer, at nærmeste leder kan forbedre sig. Det er 2 ud af 10, hvad enten der er tale om en offentlig eller privat arbejdsplads og uanset arbejdspladsens størrelse

12 Eksempler på hvordan lederen kan forbedre sig (20,1% kvalitative uddybninger): selv opnå større viden om fleksjob og konsekvenserne selv blive bedre til at håndtere stress generelt og specifikt i forhold til kolleger informere kolleger om bl.a. skånehensyn og sygefravær sikre aflastning ved den fleksjobansattes sygefravær i forhold til den fleksjobansatte mere indføling, interesse, ros flere udfordringer, mere variation, flere opgaver mindre særbehandling. De kvalitative besvarelser aktualiserer et væsentligt skisma ved fleksjob: forholdet mellem normalisering og marginalisering. Nogle ønsker således mere opmærksomhed og interesse fra lederens side, mens andre ønsker mindre særbehandling. Forhold til kollegerne Næsten samtlige fleksjobansatte har et positivt forhold til kollegerne (96,3% svarer godt/meget godt ). Det gælder uanset arbejdspladsens størrelse, og om man er fastholdt eller indsluset. 7-8 ud af 10 mærker påskønnelse fra kollegerne, 7 ud af 10 er ikke usikre på kollegernes forventninger. De fleksjobansatte har normalt samvær med kolleger i arbejdstiden: 83% svarer ja til, at de samarbejder med kolleger 76% deltager i personalemøder 75% snakker åbent med kolleger 74% deltager i fælles kaffepauser 66% taler jævnligt med kolleger 62% mødes ikke med kolleger efter arbejdstid. Nej -svar er her ikke entydigt negative. Fx kan det tænkes, at nogle personer ikke ønsker et tæt fagligt samarbejde med kolleger? Måske deltager de ikke i personalemøder, fordi møderne afvikles efter den aftalte arbejdstid? Eller måske ønsker man ikke at deltage i socialt samvær på eller uden for arbejdspladsen? Kun 3 ud af 10 (31%) er i dialog med en tillidsvalgt på arbejdspladsen. Det lave tal kan til dels skyldes, at der slet ikke er en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen grundet virksomhedens størrelse. Godt 1 ud af 10 (13,4%) vurderer, at kollegerne kan forbedre sig. Og det er uanset virksomhedstype (offentlig eller privat) og størrelse. Eksempler på hvordan kolleger kan forbedre sig (14,1% kvalitative uddybninger): selv opsøge mere viden om fleksjob (mhp. at undgå misundelse, frygt for trussel m.v.)

13 i forhold til den fleksjobansatte: vise større respekt og hensyn (især ved ikke synlige sygdomme) informere om beslutninger/hændelser uden for den fleksjobansattes arbejdstid udvise mere interesse og respekt (undgå nedladende bemærkninger) tage mere fra arbejdsmæssigt minus særbehandling, fortsat være som tidligere. De kvalitative besvarelser vidner igen om, at det er vanskeligt at balancere mellem normalisering og særlige foranstaltninger (marginalisering). Nogle ønsker således, at kollegerne udviser større respekt og hensyn, mens andre ønsker mindre særbehandling. Delkonklusion om virksomheder med fleksjobansatte 7 ud af 10 virksomheder med fleksjob er offentlige Unge under 30 år fordeler sig på offentlige og private arbejdspladser som øvrige fleksjobansatte. Alle virksomhedsstørrelser anvendes til fleksjob. 3 ud af 10 er på en virksomhed med over 100 ansatte der er ca. 5 gange så mange fleksjob på store offentlige som på store private virksomheder (230 vs. 47 stk.) 2 ud af 10 er på en lille virksomhed med under 10 ansatte der er dobbelt så mange fleksjob på små private som på små offentlige virksomheder (95 vs. 55 stk.) 3 ud af 10 små arbejdspladser har mere end ét fleksjob. Der er en tydelig tendens til, at jo større arbejdsplads des flere fleksjob. Godt halvdelen af alle i fleksjob er indsluset på en ny arbejdsplads. Knap halvdelen arbejdspladsfastholdes næsten altid i samme afdeling. Der er ingen forskel på hhv. arbejdspladsfastholdte og indslusedes fordeling på virksomhedsstørrelse og type (privat eller offentlig). Som tendens er psykisk sygdom hyppigere nævnt som årsag til fleksjob hos indslusede end blandt arbejdspladsfastholdte. 7 ud af 10 arbejdspladsfastholdte kommer direkte fra ordinært arbejde - kun 1 ud af 10 indslusede kommer direkte fra ordinært arbejde på anden virksomhed. Knap halvdelen af de fleksjobansatte har været i arbejdsprøvning eller praktik - oftest på samme arbejdsplads som fleksjobbet oprettes. 8 ud af 10 har været til en jobsamtale - oftest deltager arbejdspladsens ledelse og/eller den kommunale jobkonsulent, mens tillidsrepræsentanten betydeligt sjældnere er med. Kolleger og/eller eksperter fra sundhedsområdet deltager af og til i jobsamtalen, hvilket indikerer at arbejdets tilrettelæggelse og skånehensyn ofte er dagsordenspunkter i jobsamtalen. fortsættes

14 9 ud af 10 fleksjobansatte har et positivt forhold til deres nærmeste leder - uanset virksomhedsstørrelse, og om de er arbejdspladsfastholdt eller indsluset. 7 ud af 10 mærker påskønnelse fra deres leders side. 2 ud af 10 vurderer, at nærmeste leder kan forbedre sig og det uanset arbejdspladsens størrelse og type (offentlig eller privat). Næsten alle fleksjobansatte har et positivt forhold til deres kolleger - uanset virksomhedsstørrelsen og om de er arbejdspladsfastholdt eller indsluset. 7-8 ud af 10 mærker påskønnelse fra deres kollegers side. Kun 3 ud af 10 er i dialog med en tillidsvalgt på arbejdspladsen. 1 ud af 10 vurderer, at kollegerne kan forbedre sig og det uanset arbejdspladsens størrelse og type (offentlig eller privat). Ønsker til såvel ledelse som kolleger vidner om, at forholdet mellem normalisering og marginalisering er et vanskeligt balancepunkt ved fleksjob. Jobbene Etablering og længde År for oprettelse af eksisterende fleksjob (ifølge kortlægning via datakørsler): 14,6% oprettet før % oprettet i ,2% oprettet i ,1% oprettet i Længden på eksisterende fleksjob (pr. februar/marts 03): 13,9% eksisteret i mere end 3 år 17,8% eksisteret i 2-3 år 32,2% eksisteret i 1-2 år 36,1% eksisteret i under 1 år. Oprettelsesfrekvensen på fleksjob i Københavns Kommune har været støt stigende siden Denne tendens gælder også på landsplan. Arbejdstid og transporttid Mere end 8 ud af 10 ansatte i fleksjob har en reduceret arbejdstid: 50% arbejder 1/2 3/4 tid 23,2% arbejder under 1/2 tid 11% arbejder 3/4 - fuld tid 1-2 ud af 10 (15,8%) arbejder fuld tid eller mere

15 19% af de fuldtidsarbejdende (svarende til 24 personer) har aldrig haft et normalt arbejde mod nogle få procent af de fleksjobansatte på reduceret tid (3%). Fuld arbejdstid i fleksjobbet anvendes meget oftere over for borgere uden arbejdsmarkedserfaring. 40 borgere angiver som en årsag til fleksjobbet, at de ikke har arbejdsmarkedserfaring (5 % af alle i fleksjob). 60% af dem arbejder på fuld tid. Fleksjobansattes transporttid er relativ kort set i lyset af, at Københavns Kommune er en storby: 74,5% har under 1 times transport 23% har fra 1-2 timers transport. Jobbeskrivelse og stillingsbetegnelse 7 ud af 10 (70,8%) fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret i en jobbeskrivelse e.l. 16,8% har ikke og 12,5% ved ikke, om de har. På offentlige arbejdspladser er det mere almindeligt, at fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret, end på private (74,4% mod 62,8%). Det er desuden mere almindeligt ved indslusning end ved arbejdspladsfastholdelse (75,9% mod 64,9%). 9 ud af 10 (90,9% svarende til 761 personer) har en stillingsbetegnelse. Ca. 700 har uddybet hvilken stillingsbetegnelse. Med sigte på at skabe en form for overblik, er stillingsbetegnelserne blevet opdelt i en række ( rummelige ) områder (for en uddybning se bilag A): kontorområdet (234 stk.) social- og sundhedsområdet (105 stk.) køkken-/kantine-/rengøringsområdet (44 stk.) håndværkere (45 stk.) undervisningsområdet (39 stk.) butiks- og salgsområdet (19 stk.) medie- og IT-området (16 stk.) diverse (38 stk.) servicejob (159 stk.). Anvendelse af job- og/eller uddannelseserfaringer 7 ud af 10 (68%) fleksjobansatte anvender joberfaringer fra tidligere job 5 ud af 10 (48%) anvender deres uddannelseserfaringer. Som vi har set tidligere er det 4 ud af 10, som kun har en folkeskolebaggrund. 1 ud af 10 (12%) bruger hverken uddannelses- eller joberfaringer. Sandsynligvis har de fleste af dem ingen erfaringer

16 Lighed med kollegers arbejdsopgaver 3 ud af 10 (28,5%) fleksjobansatte vurderer, at de laver akkurat det samme som deres kolleger. 4 ud af 10 (38%) vurderer, at de laver det samme, men har færre opgaver og/eller arbejder i nedsat tempo. 3 ud af 10 (28,4%) vurderer, at de er de eneste, som udfører deres særlige arbejdsopgaver. Eksempler på andre muligheder (8,4% kvalitative besvarelser): varetager både de samme opgaver og særlige opgaver varetager særlige opgaver, men i kollegiale teams 2 deler 1 fleksjob. Blandt de, som mener, at de udfører akkurat de samme opgaver som deres kolleger, arbejder kun 2 ud af 10 (21,7%) 36 timer eller mere om ugen. De 8 ud af 10 laver altså det samme som deres kolleger i den nedsatte tid, de er til stede. Arbejdsopgaver antal, variation og udfordringer 6 ud af 10 fleksjobansatte vurderer, at: antal arbejdsopgaver er fint (57%) der er en god variation i opgaverne (56%). 4 ud af 10 (36%) er tilfredse med deres arbejdsmæssige udfordringer. 1-2 ud af 10 vurderer, at de har: for mange forskellige opgaver (15%) for ensformige/rutineprægede opgaver (11%) for mange fysisk eller psykisk belastende opgaver (8%). Forhold mellem arbejdsmængde og -tid 8 ud af 10 (78,1%) er tilfredse med den tid, de har til at løse deres opgaver i fleksjobbet, mens 1-2 ud af 10 ofte føler sig hårdt presset tidsmæssigt. Personer, som udfører akkurat de samme opgaver som kollegerne er lige hyppigt tidsmæssigt hårdt presset som ikke hårdt presset (de udgør omkring 30% af begge grupper). Indflydelse Flere end 8 ud af 10 (84,8%) er tilfredse med deres indflydelse på fleksjobbet, mens 8% mener, de har for lidt indflydelse. Andre eksempler på vurderinger (4,1% kvalitative besvarelser): har slet ikke nogen indflydelse det er vanskeligt at øve indflydelse, fordi man arbejder så få timer. Sidstnævnte kommentar vidner om, at indflydelsen er betinget af et vist tilstedevær på arbejdspladsen

17 Delkonklusion - selve jobbene Oprettelsesfrekvensen på fleksjob i Københavns Kommune har været støt stigende siden Denne tendens gælder også på landsplan. Mere end 8 ud af 10 ansatte i fleksjob har en reduceret arbejdstid de resterende 2 ud af 10 arbejder fuld tid eller mere. 19% af de fuldtidsarbejdende (svarende til 24 personer) har aldrig har haft et normalt arbejde mod kun ganske få procent på reduceret tid (3%). Fuld arbejdstid anvendes meget oftere over for borgere uden arbejdsmarkedserfaring. Blandt samtlige fleksjobansatte angiver 40 personer (5%) manglende arbejdsmarkedserfaring som en årsag til fleksjobbet. 60% af disse arbejder på fuld tid Fleksjobansattes transporttid er relativ kort set i lyset af, at der er tale om en storby. 7 ud af 10 fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret i en jobbeskrivelse e.l. På offentlige arbejdspladser er det mere almindeligt, at fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret, end på private. Det er desuden mere almindeligt hos borgere, som er blevet indsluset end arbejdspladsfastholdt. 9 ud af 10 har en stillingsbetegnelse der er mange inden for kontor- og serviceområderne (jf. bilag A). 7 ud af 10 fleksjobansatte anvender deres joberfaringer. 5 ud af 10 anvender deres uddannelseserfaringer (Husk, at 4 ud af 10 kun har en folkeskolebaggrund). 1 ud af 10 bruger hverken uddannelses- eller joberfaringer. Sandsynligvis har de fleste af dem ingen erfaringer. 3 ud af 10 fleksjobansatte mener, at de laver akkurat det samme som deres kolleger. 4 ud af 10 mener, at de laver det samme, men har færre opgaver og/eller arbejder i nedsat tempo. 3 ud af 10 mener, at de er de eneste, som udfører deres særlige arbejdsopgaver. Blandt de, som mener, at de udfører akkurat de samme opgaver som deres kolleger, arbejder 8 ud af 10 på reduceret tid. 2 ud af 10 er på fuld tid. 6 ud af 10 fleksjobansatte vurderer, at antallet af arbejdsopgaver er fint, og at der er en god variation i opgaverne. 4 ud af 10 er tilfredse med deres arbejdsmæssige udfordringer. 1-2 ud af 10 vurderer, at de har for mange forskellige opgaver, for ensformige/rutineprægede opgaver og/eller for mange fysisk eller psykisk belastende opgaver. fortsættes

18 8 ud af 10 er tilfredse med den tid, de har til at løse opgaver i fleksjobbet, mens godt 1 ud af 10 ofte føler sig hårdt presset tidsmæssigt. Personer, som udfører samme opgaver som kollegerne, udgør knap 1/3 af de, som føler sig tidsmæssigt hårdt presset men også knap 1/3 af de, som ikke føler sig tidsmæssigt hårdt presset. Samme arbejdsopgaver som kollegerne medfører altså ikke automatisk hårdt tidspres. Mere end 8 ud af 10 er tilfredse med deres indflydelse på fleksjobbet. Trivsel Motivation, tilfredshed 8-9 ud af 10 var oprindeligt motiverede for et fleksjob (86,6% svarer meget god idé/god idé ). 8-9 ud af 10 trives i deres fleksjob (84,9% svarer meget tilfreds/tilfreds ). 3,5% svarer utilfredse/meget utilfredse, mens 11,5% hverken er tilfredse el. utilfredse. Næsten samtlige vurderer, at fleksjob er den rigtige løsning for dem (95,4% svarer meget god løsning/god løsning ). Hvad har betydet mest ved at få et fleksjob? Tryghed, skånehensyn og lønnen er de vigtigste forhold i et fleksjob. Man har kunnet sætte tre kryds, og følgende emner får højeste score: 59% svarer, at usikkerheden om det fremtidige arbejdsliv er fjernet 49% svarer, at de er blevet mere tilfredse med tilværelsen 48% svarer, at jobbet tager hensyn til deres særlige situation 43% svarer, at de tjener deres egen løn. Hvordan fungerer hverdagen? Trods den høje trivsel har en relativ stor andel af de fleksjobansatte problemer med at få hverdagen til at fungere med: fritidsinteresser (32%) praktiske gøremål (31%) samvær med familie/venner (19%) behandling og lægebesøg (14%)

19 Ønsker til fremtiden Tryghed og hensyn til helbred er de hyppigste ønsker til fremtiden: 79% ønsker at blive på samme arbejdsplads. Der er her ingen forskel på, om de er blevet arbejdspladsfastholdt eller indsluset på en ny arbejdsplads 45% ønsker at bevare nuværende opgaver. 32% ønsker, at der tages hensyn til evt. helbredsændringer. 1-2 ud af 10 ønsker dog forskellige ændringer: 16% ønsker flere udfordringer. Der er ingen forskel mellem de, som udfører særlige opgaver, og de, som udfører samme eller lignende opgaver som kollegernes. 14% ønsker færre timer. Hos personer med reduceret arbejdstid er tendensen klart, at jo flere timer man arbejder, des oftere ønsker man yderligere reduktion i arbejdstiden. Årsag til fleksjob spiller ingen rolle her. 13% ønsker helt nye opgaver. Det gør ingen forskel, om man udfører samme opgaver som kollegerne eller som den eneste udfører særlige opgaver 11% ønsker at skifte til en ny arbejdsplads. Det gælder uanset arbejdspladsens størrelse og type (offentlig eller privat)

20 Delkonklusion - trivsel i fleksjobbene 8-9 ud af 10 var oprindeligt motiverede for et fleksjob. 8-9 ud af 10 trives i deres fleksjob. Næsten samtlige vurderer, at fleksjob er den rigtige løsning for dem. Fleksjobbet har først og fremmest betydet større tryghed og tilfredshed samt muligheder for (fortsat) at tjene sin egen løn. Høj trivsel udelukker ikke, at der hos nogle kan være problemer med at få hverdagen til at fungere. 3 ud af 10 har problemer med fritidsinteresser og/eller praktiske gøremål. 2 ud af 10 har problemer med samvær med familie/venner, 1 ud af 10 med behandling og lægebesøg. Status quo og hensyn til helbredet er de hyppigste ønsker til fremtiden: 8 ud af 10 ønsker at blive på samme arbejdsplads, hvad enten de er arbejdspladsfastholdt eller indsluset. 5 ud af 10 ønsker at bevare nuværende opgaver. 3 ud af 10 ønsker, at der tages hensyn til helbredsændringer. 1-2 ud af 10 ønsker en eller flere af følgende ændringer: Flere udfordringer - uanset, om man udfører samme opgaver som kollegerne eller ej. Færre timer. Blandt personer på reduceret arbejdstid er tendensen, at jo flere timer de arbejder, jo oftere ønsker de yderligere reduktion i arbejdstid. Årsag til fleksjobbet gør derimod ingen forskel. Helt nye opgaver uanset, om man udfører samme opgaver som kollegerne eller særlige arbejdsopgaver. Skifte til en ny arbejdsplads uanset arbejdspladsens størrelse og type (offentlig eller privat)

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004 PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE Januar 2004 Indhold Indledning...3 Baggrund og formål...3 Metode...3 Præsentation af resultaterne - læsevejledning...4 Fleksjobprofil...6 Personer...6

Læs mere

DISCUS A/S. UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob SAMLET KONKLUSION MED GUIDELINES

DISCUS A/S. UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob SAMLET KONKLUSION MED GUIDELINES UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob SAMLET KONKLUSION MED GUIDELINES August 2003 Indholdsfortegnelse 1. Samlet konklusion s. 3 Indledning med læsevejledning s. 3 Afbrydelser

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Januar 2006 UNDERSØGELSE. Førtidspensionister i løntilskudsjob

Januar 2006 UNDERSØGELSE. Førtidspensionister i løntilskudsjob Januar 2006 UNDERSØGELSE Førtidspensionister i løntilskudsjob Indhold 1. Forord 3 2. Baggrund og formål 4 3. Om førtidspension og skånejob 6 4. Dataindsamling og metode 9 Spørgeskemaundersøgelsen... 9

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud De røde spørgsmål er til kursister, som har en aftale med en arbejdsgiver om at skulle starte i job eller som skal starte i uddannelse. De blå spørgsmål er til

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

AFBRUDTE FLEKSJOB I HJØRRING

AFBRUDTE FLEKSJOB I HJØRRING AFBRUDTE FLEKSJOB I HJØRRING - Kortlægning af alle sager med afbrudte fleksjob - Interviews med otte personer i afbrudte fleksjob - Interviews med to sagsbehandlergrupper Et samarbejde mellem Hjørring

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 71% (48/68) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere