Knuds glemte korstog. En ny historie om Nyborg Slots grundlægger. Hvor meget kan man sige om ting, man ikke ved? Ikke så lidt i virkeligheden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Knuds glemte korstog. En ny historie om Nyborg Slots grundlægger. Hvor meget kan man sige om ting, man ikke ved? Ikke så lidt i virkeligheden."

Transkript

1 KNUDS GLEMTE KORSTOG 7 Knuds glemte korstog En ny historie om Nyborg Slots grundlægger Janus Møller Jensen Hvor meget kan man sige om ting, man ikke ved? Ikke så lidt i virkeligheden. Det vil det følgende også demonstrere! Først og fremmest vil det fortælle historien om Nyborgs grundlægger Knud Prislavsens korstog og dramatiske død under stormløbene på havnebyen Acres mure i Det Hellige Land under det tredje korstog ( ). Historien er aldrig fortalt, måske netop fordi vi ikke kan vide, at det rent faktisk skete. Det følgende vil reflektere over, hvorfor den skal fortælles alligevel. Knuds død Som bekendt nævnes Nyborg Slot første gang direkte i et bevaret dokument, som er dateret På det tidspunkt var det tilsyneladende på den danske konge Knud VI s ( ) hænder. Der kan imidlertid ikke herske tvivl om, at slottet er grundlagt i første halvdel af 1170 erne af kongens fætter, Knud Prislavsen. 1 Det er formentligt blevet kongens ejendom efter Knud Prislavsens død, som ikke kan dateres helt præcist, men den må altså være indtruffet før I 1183 oprettede Knud Prislavsen sit testamente i Nyborg i forbindelse med en fælles gave til hans og kongens hellige forfader, Knud den Hellige, i Odense. 2 Fem år senere skrev abbeden Stefan af klostret Skt. Gene- Fig. 1: Knud VI s segl.

2 8 NYBORG FØR & NU 2010 vieve til Knud og bad ham om et bidrag til istandsættelsen af klostrets bygninger, hvor Knuds bror Valdemar, der havde været munk i klostret, var begravet. Abbeden skrev også til Knud VI for at formå ham til at overtale Knud til netop det. 3 I princippet kunne Knud jo allerede være død på det tidspunkt, uden at abbeden havde fået den nyhed. De relativt tætte forbindelser mellem de franske lærde miljøer og de danske stormandskredse omkring kongen gør det nok alligevel usandsynligt, at Knud i så fald havde været død længe. Knud VI valgte i hvert fald at afholde sit julehof på kongsgården i Odense i julen 1187 og ikke på slottet i Nyborg. Selvom det ikke siger noget direkte om, hvorvidt Knud Fig. 2: Kejser Frederik Barbarossa ( ) som korsridder. Håndskrift fra slutningen af 1100-tallet nu i Vatikanet. stadig sad på Nyborg Slot eller ej vi ved jo ikke engang, om den første borg på stedet kunne have huset kongen og hans gæster så kan man nok alligevel lidt forsigtigt sige, at det peger i retning af, at Knud må være død på et tidspunkt mellem 1188 og Det tredje korstog Det falder sammen med nogle af de mest dramatiske og kendte begivenheder fra 1100-tallets historie overhovedet, det tredje korstog. Korstoget blev prædiket som en reaktion på, at Jerusalem, der var blevet erobret af kristne hære blandt andet flere danske i 1099 under det første korstog, var faldet til Sultan Saladin i oktober Nogle måneder forinden havde kongeriget Jerusalems hær ved Hattins Horn lidt et stort nederlag, der havde banet vejen for Saladins erobring af Jerusalem. Enorme hære under ledelse af tidens største fyrster bevægede sig i årene efter Jerusalems fald mod Det Hellige Land. Korstoget dannede baggrunden for nogle spektakulære begivenheder, som stadig fascinerer og fortælles i film og bøger, såsom Kejser Frederik Barbarossas mystiske død i en flod i Lilleasien og den episke kamp mellem Richard Løvehjerte og Sultan Saladin. Modangrebet sattes ind ved den vigtige havneby Acre, der havde over-

3 KNUDS GLEMTE KORSTOG 9 Fig. 3: Frederik Barbarossa drukner i floden Saleph (i dag Göksü) i Anatolien. Saksisk verdenskrønike fra midten af 1200-tallet. Gengivet efter Politikens bog om korstogene. givet sig til Saladin efter Jerusalems fald. 4 Belejringen var en langtrukken og meget blodig affære, der først fik sin afslutning, da Richard Løvehjerte ankom i Herefter indledtes felttoget mod syd, hvor Richard tilføjede Saladins styrker det ene nederlag efter det andet og samtidig indgik i en benhård og indædt politisk forhandling med sultanen, hvor alle midler blev brugt, fra storsindede gestus, over diplomatisk spilfægteri og forslag om giftermål mellem Saladins og Richards familie til politisk pression og folkemord. Med Jerusalem i syne var det dog klart for alle de krigstrætte parter, at selvom det skulle lykkes at erobre byen, ville den ikke kunne holdes i den givne situation. Man indgik derfor en fredsaftale i 1192, og Richard vendte hjem. I sidste ende førte korstoget altså ikke til en tilbageerobring af Jerusalem, men det vil være forkert at betragte anstrengelserne som forgæves. Tværtimod er historikerne nu ret enige om, at korstoget og de militære og diplomatiske mål, der blev nået, formentligt sikrede kongeriget endnu 100 års overlevelse ganske vist i en reduceret skikkelse. 5 Danmark og korstoget Nyheden om Jerusalems fald nåede Rom i oktober 1187, og det siges, at den aldrende pave Urban III simpelthen døde af det chok, han fik, da han hørte det. Umiddelbart efter udstedte den nye pave, Gregorius VIII, et kald til hele kristenheden om et stort korstog, der skulle erobre Jerusalem tilba-

4 10 NYBORG FØR & NU 2010 Fig. 4: Philip II Augustus af Frankrig i forgrunden og Richard Løvehjerte med det brede slagsværd i baggrunden angriber Acres mure. Fransk håndskrift ca Gengivet efter Politikens bog om korstogene. ge. Legater en slags pavelige diplomater blev sendt af sted med breve og instruktioner til de europæiske fyrster. Planlægningen gik i gang. En af de pavelige legater rejste til den stærke danske konge. Han havde trodset sne og kulde og ankom til Knud VI s julehof i Odense i december. 6 Under normale omstændigheder var rejsetiden ca. 9 uger fra Rom til den danske grænse. 7 Da nyheden om Jerusalems fald først havde nået Rom i oktober, så må det betyde, at den danske konge har været en af de allerførste fyrster, som paven har tænkt på, når der skulle organiseres et nyt stort korstog. Det var ikke spor mærkeligt. Lige siden det første korstog havde adskillige danske hære deltaget i korstogene til Det Hellige Land.»Nordmændene forlod deres daglige kost af rå fisk og danskerne deres uophørlige druk for at drage mod Jerusalem«, som den engelske krønikeskriver William af Malmesbury skrev i 1120 erne om skandinavernes deltagelse i det første korstog ( ). 8 Man forstår, de tog det alvorligt. Ved julehoffet i 1187 lagde nyheden en lammende dæmper på festlig- Fig. 5: Mønt der viser Valdemar I den Store ( ) med palmegren tegnet på pilgrimsfærden til Jerusalem og korsfane. Viser hvordan korsfarersymbolerne blev en integreret del af kongeideologien i Danmark i anden halvdel af 1100-tallet.

5 KNUDS GLEMTE KORSTOG 11 Fig. 6: Korsfarerflåder ankommer til Acre ( ) gengivet i et sent 1400-tals håndskrift, der beskriver korstogenes historie. Gengivet efter Politikens bog om korstogene. hederne. De garvede krigere sad med julesul i skægget, mjød i mundvigene og tårer i øjnene, da legaten havde fremlagt sit budskab. Ingen vidste, hvad de skulle sige eller gøre til opfordringen om at komme Jerusalem til undsætning. Så rejste den hærdede kæmpe og veteran fra de danske korstog mod venderne, Esben Snare, sig og holdt en tale, hvor han bad krigerne komme deres forfædres bedrifter i hu. De havde underlagt sig store dele af Grækenland, England, Frankrig, Italien og mod øst i Baltikum. Nu havde de forsamlede stormænd en enestående chance for at overgå forfædrenes bedrifter, for de kæmpede kun for egen vindings skyld, mens den krig, som danskerne nu blev bedt om at deltage i, havde et højere mål! Det gjorde udslaget. Femten mand tog straks korset, og korstoget blev herefter prædiket i alle kirker og på alle tingsteder i hele riget. 9 Prædikenen blev understøttet af en helt ny liturgi og formentligt også af en række kalkmalerier, der viste krigere, der drog mod øst velsignet af kirken. 10 Adskillige danske flåder drog i årene herefter mod Jerusalem under ledelse af en række betydende stormænd. Nogle kom ud for uheld undervejs og kom derfor for sent til at slås. Andre derimod nåede frem i tide og udmærkede sig i kampene. Danske korstogsflåder Danskerne var særligt egnede til at drage på korstog på Knud VI s tid, først og fremmest af tre grunde: Man havde»smækre lemmer, en ukuelig vilje og en inderlig, brændende tro«. Desuden var danskerne naturligt hårdføre, fordi de kom fra det barske nord, som den anonyme forfatter af den engelske krønike om det tredje korstog, Itinerarium Peregrinorum, skrev om de danskere, der deltog i belejringen af Acre i De ankom til belejringen i spidsen for en meget stor flåde fra de»nordlige have«, der var ledet i fællesskab af danskere og frisere. Flåden angives til at

6 12 NYBORG FØR & NU 2010 have bestået af 50 kogger og mand, hvad der nok er noget overdrevet. Det fortælles om den dansk ledede flåde:»da de således var ankommet til Acre, slog de lejr på et sted mellem byen og tyrkerne og brugte deres uovervindelige styrke til fjendernes fordærv, ikke ved flere træfninger, men snarere i et uafbrudt slag! Deres ekstravagante mod og foragt for livet kastede dem ud i så mange angreb og prøvelser så ofte, at efter byen var blevet indtaget, var knap 100 af de oprindeligt mand stadig i live«. 12 Flere og flere korsfarere ankom. Blandt andet omtaler den ukendte tempelherre en nepote... regis Dacie, dvs. en slægtning til Knud VI, og flere danske stormænd med 400 mand. 13 Det er ikke helt entydigt, om dette kontingent er det samme, som blev omtalt tidligere som leder af flåden, men ud fra konteksten kan det tyde på, at der er tale om to forskellige grupper. Under alle omstændigheder er det den sidste gruppe blandt de»svært bevæbnede og berømte«14 danske»fremtidige martyrer og troens bekendere«15 som påkalder sig interesse i denne sammenhæng. Fig. 7:»Helten fra Acre«Landgreve Ludvig III af Thüringen ( ), der faldt under belejringen af Acre, til hest med korsfane. Man ser næsten Knud Prislavsen for sig. Kongens fætter kongens nevø Nu kan det aldrig nogen sinde siges med sikkerhed, hvem denne nepots var. Nepots betyder nevø eller niece, men kan bruges i alle mulige betydninger af nær slægtning. Betegnelsen kunne uden problemer overføres på Knud Prislavsen, der jo var Knud VI s fætter, fordi hans mor var Valdemar den Stores søster. Det gør ham jo samtidigt til Valdemars nevø. Var det ham? Det kan selvfølgelig ikke endeligt afgøres, men han er formentlig et bedre bud end den person, man tidligere har bragt i spil som en mulig kandidat. Det drejer sig om en af de korsfarere, som tog korset ved julehoffet i Han hed Agge og var søn af stormanden Stig Hvide og en af Knud Lavards døtre. 16 Knud Lavard var Knud VI s farfar, og Agge var derfor kongens nevø. Men Agge hørte til blandt de korsfarere, som kom for sent til de faktiske kampe, da Ri-

7 KNUDS GLEMTE KORSTOG 13 chard Løvehjerte og Saladin havde sluttet fred kort inden deres ankomst i 1192, som det beskrives i Beretningen om danskernes færd til Jerusalem. De danske korsfarere besøgte herefter de hellige steder som pilgrimme og drog hjem ad forskellige ruter. Det ville derfor være mærkeligt at omtale ham i forbindelse med belejringen af Acre, også selvom krønikeskriveren omtaler ham blandt andre korsfarere, som ankom»senere«til belejringen. Der er dog så mange usikkerheder, at her næppe er nogen tvingende argumenter for hverken det ene eller det andet. Ingen har indtil nu været opmærksom på sammenfaldet af tidspunktet for Knud Prislavsens død og de dramatiske begivenheder ved Acres mure, hvor en slægtning til den danske konge kæmpede i spidsen for en stor styrke. Var det så ham? Ja, det kan vi jo ikke vide, men det kunne det såmænd godt være. Knud havde formentlig spillet en vigtig rolle i de danske korstog i Østersøen og var derfor allerede en erfaren korsfarer. 17 Det var helt normalt, at ældre fyrster førte hære mod Jerusalem, enten for at dø i kamp nær de hellige steder eller som kronen på værket i en glorværdig krigerkarriere. Henrik Løve, de danske kongers største konkurrent om magten i de vendiske områder, var omkring 1170 i moden alder draget til Jerusalem. 18 Knud forsvinder fra historien efter 1188 og i 1193 er hans borg overgået til kongemagten. En naturlig forklaring på det ville være, at han var draget mod Jerusalem, da korset blev prædiket over hele landet efter julefesten Her er han faldet i de blodige stormløb mod Acres mure eller under de fortsatte kampe under marchen mod Jerusalem. 19 Der er simpelthen ikke noget der taler imod, at Knud skulle være den slægtning til den danske konge, der omtales på en prominent plads blandt deltagerne i den heroiske kamp ved Acres mure, som senere blev afbilledet på flere kalkmalerier rundt omkring i det danske rige. Både Agge og Knud er i hvert fald lige gyldige bud. Nogen ville så sige, at de var ligegyldige, men det mener jeg ikke. Historien der må fortælles I en streng faglig sammenhæng kunne man sige, at historien om Knuds død under et korstog til Det Hellige Land er baseret på sammenfald og hypoteser. Der er på den anden side heller ikke noget, der taler imod, at det rent faktisk er rigtigt. Snarere tværtimod. Det kunne lige så godt være rigtigt! Derfor er der også en vældig god pædagogisk pointe i at fortælle historien med de forbehold, som nødvendigvis må tages forskningsmæssigt. Formidlingsmæssigt er det imidlertid alt for god en historie ikke at fortælle. For det første er korstogene en del af Nyborg Slots historie, fordi det blev

8 14 NYBORG FØR & NU 2009 anlagt i en periode, hvor de danske konger og deres nærmeste slægtninge og allierede anlagde en række store fæstninger og borge i tegl som udtryk for styrkelsen af kongemagten, forsvaret af de danske kyster og som udgangspunkt for en stribe danske korstog i Østersøområdet. Nyborg Slot er i sig selv et monument over den historie. For det andet fortæller den historien om danske stormænds deltagelse i korstogene, som samtidige krønikeskrivere fremhævede og priste, men nutidige historikere traditionelt ikke har givet nævneværdig opmærksomhed. Når man samtidig kan stykke en historie sammen, som i sine enkeltheder er fuldstændig rigtig og baseret på historiske kilder, så kan man fortælle et stykke meget vigtigt Danmarkshistorie med udgangspunkt i hovedpersonen på det sted, som han grundlagde, og hvor han levede. Historien kan ikke bevises, men den er fuldstændig sandsynlig. Historien ikke bare må, men skal derfor fortælles på Nyborg Slot. 1 Det er der næppe tvivl om, jf. gennemgangen i Janus Møller Jensen,»Kongeborg, Danehof og residensstad«, i Nyborg Slot. Kongeborg, fæstning og museum, red. Kurt Risskov Sørensen, Nyborg 2011, s Diplomatarium Danicum, 1. rk., bd. 3: , red. C.A. Christensen, Herluf Nielsen og Lauritz Weibull, København 1976, nr. 89, 111, 116 og Diplomatarium Danicum, 1. rk., bd. 3, nr Ved et tilfælde var fyrsten Conrad af Montferrat ankommet til havnebyen Tyrus med en korshær kort efter Jerusalems fald. Byen blev derfor ikke erobret og var et vigtigt brohoved for det kommende korstog. Han organiserede forsvaret, samlede de resterende styrker og var ikke meget for at overgive magten til kongen af Jerusalem, Guy de Lusignan, da han blev frigivet af Saladin efter hans tilfangetagelse ved Hattins Horn. Guy besluttede derfor at tage initiativet, drog sydpå og belejrede Acre. 5 For oversigter, se Thomas S. Asbridge, The Crusades. The War for the Holy Land, London 2010 og Kurt Villads Jensen, Politikens bog om korstogene, København Se beretningen i Historia de Profectione Danorum in Hierosolymam, i Scriptores Minores Historiæ Danicæ Medii Ævi, red. M.Cl. Gerts, 2 bd., Genudgivet København 1970, bd. 2, s oversat som Beretning om danernes Færd til det Hellige Land, i Krøniker fra Valdemarstiden, oversat Jørgen Olrik, København , s Se Janus Møller Jensen,»Vejen til Jerusalem: Danmark og pilgrimsvejen til det Hellige Land i det 12. århundrede. En islandsk vejviser«, i Ett annat 1100-tal. Individ, kollektiv och kulturella mönster i medeltidens Danmark, red. Peter Carelli, Lars Hermanson & Hanne Sanders, Centrum för Danmarksstudier 3, Göteborg 2004, s William of Malmesbury, Gesta regum Anglorum. The History of the English Kings, red. og oversat R.A.B. Mynors, R.M. Thomson & M. Winterbottom, 2 bd., Oxford 1998, bd. 1, s For danske korsfarere se f.eks. Kurt Villads Jensen, Korstog ved verdens yderste rand. Danmark og Portugal ca til ca. 1250, Odense 2011; Janus Møller Jensen,

9 KNUDS GLEMTE KORSTOG 15»Denmark and the First Crusades. The Impact of Crusade Ideology in Denmark in the First Half of the Twelfth Century«, Nordic Historical Review, 4 (2007), s og»danmark og den hellige krig. En undersøgelse af korstogsbevægelsens indflydelse på Danmark ca «, Historisk Tidsskrift, 100 (2000), Historia de Profectione, s ; Beretning om danernes Færd, s Amnon Linder, Raising Arms. Liturgy in the Struggle to Liberate Jerusalem in the Late Middle Ages, Turnhout 2003; Lise Gotfredsen,,» og jorden skælver, da de rider frem«, Århus Stift, 21, 1983, s ; Lise Gotfredsen & Hans Jørgen Frederiksen, Troens Billeder. Romansk kunst i Danmark, 2. udg., København 2003; Otto Norn, At se det usynlige. Mysteriekult og ridderidealer, København 1982, s Das Itinerarium peregrinorum: Eine zeitgenössische englische Chronik zum dritten Kreuzzug in ursprünglicher Gestalt, red. Hans Eberhard Mayer, Schriften der MGH, 18, Stuttgart 1962, 1.27, s Oversat til engelsk i The Chronicle of the Third Crusade. A Translation of the Itinerarium Peregrinorum et Gesta Regis Ricardi, oversat Helen J. Nicholson, Crusade Texts in Translation, Aldershot 1997, s Das Itinerarium Perigrinorum, 1.27, s. 309; The Chronicle of the Third Crusade, s Das Itinerarium Perigrinorum, 1.31, s. 317:»Cum nepote quoque regis Dacie venerunt Danorum magnates aliquot cum quadringentis Dacis«. Jf. The Chronicle of the Third Crusade, s Ambroise, The Crusade of Richard Lion-Heart, oversat Merton Jerome Hubert med noter og dokumentation af John L. La Monte, Records of Civilization. Sources and Studies 34, New York 1976, s Das Itinerarium Perigrinorum, 1.31, s Jf. The Chronicle of the Third Crusade, s Se diskussionen med henvisninger i Karen Skovgaard-Petersen, A Journey to the Promised Land. Crusading Theology in the Historia de Profectione Danorum in Hierosolymam (c. 1200), København 2001 og Janus Møller Jensen (red.), Broderliste, Broderskab, Korstog. Bidrag til opklaringen af en gåde fra dansk højmiddelalder, Odense Om de danske korstog se John H. Lind, Carsten Selch Jensen, Kurt Villads Jensen og Ane L. Bysted, Danske korstog Krig og mission i Østersøen, 2. udg., København 2006 (opr. 2004). 18 Arnold af Lybæk, Chronica Sclavorum, red. Emil Lappenberg udgivet i Monumenta Germaniae Historica. Scriptores, bd. 21, s , her s Se mit bidrag i Borderliste, broderskab og korstog for mere info om Henrik Løve og korstogene. Og man kan læse beretningen om Henriks korstog i dansk oversættelse (ja, hele krøniken faktisk) på 19 Det kunne selvfølgeligt også være så kedeligt, at han døde under et voldsomt anfald af dysenteri på Kreta undervejs eller sådan noget.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene?

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene? Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen Beskriv situationen i Danmark omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring periodens afslutning Hvordan

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Læringsforløb KORSTOGENE

Læringsforløb KORSTOGENE Læringsforløb KORSTOGENE Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Korstogene 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Thomas Meloni Rønn og istockphoto.com.

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Samvittigheden bliver beskidt i kampen mod falske profeter ikke mindst dem i os selv

Samvittigheden bliver beskidt i kampen mod falske profeter ikke mindst dem i os selv Samvittigheden bliver beskidt i kampen mod falske profeter ikke mindst dem i os selv prædiken til 8. s. e. trin. I: Matt 7,15-21 i Strellev og Ølgod kirker den 6/8 2017. Ved Jens Thue Harild Buelund. Hvis

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Juleevangeliet og de hellige tre konger

Juleevangeliet og de hellige tre konger Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17

Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 1 Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (2. mos 34,27-35) Mt 17,1-9 Salmer: 392, 434, 161, 348, 122, 467 v.4-6, 765 Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til.

1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til. Opgave 4: Elevoplæg om kvinder i korstogsbevægelsen 1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til. 2. Lav et kort oplæg, hvori følgende spørgsmål besvares: a) Beskriv

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Forord. Thomas Kristensen

Forord. Thomas Kristensen Forord Der blev stor opstandelse i Jerusalem, da Jesus opstod. Han var virkelig Kristus, Guds Søn! Disciplene glædede sig. Men alligevel var de bange og holdt sig inden døre. Hvordan skulle de dog få dette

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

kasperbergholt.dk/jesus Bibelgnask Jos 6

kasperbergholt.dk/jesus Bibelgnask Jos 6 Bibelgnask Jos 6 kasperbergholt.dk/jesus Sinajs bjerg Konstitueres som Guds folk Love og retningslinjer Sidste gang Forhistorie 4 Mos 10: forlader Sinaj Tabernakel Oprør straf 4 Mos 13: Spejdere Oprør

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Vikinger og korstoge

Vikinger og korstoge Vikinger og korstoge de første dansk-franske forbindelser Af Janus Møller Jensen Artiklen beskriver forbindelser mellem Frankrig og Danmark i middelalder og renæssance med vægt på de militære relationer.

Læs mere

Her begynder historien om Odense

Her begynder historien om Odense Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand. LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus.

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. 20.s.e.trin.B. 2018 Matt 21,28-44 Salmer: 749-448-28 496-457-731 Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. Det er gode aftener. Aftener fyldt med fællesskab og humor, -og

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Frihed, lighed, frivillighed

Frihed, lighed, frivillighed Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen? ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere