Indholdsfortegnelse. Introduktion 3
|
|
- Olivia Hanne Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 1 Præsentation af opgavens undersøgelsesområde Formål og afgrænsninger Indfaldsvinkel og formål Afgrænsning af oversættelsesområdet Fagoversætterens behov for viden Problemtypologi ud fra brugerundersøgelse Krav til oversætterens viden Oversætterens informationskilder Præsentation af internettet Kort præsentation af internettet Afgrænsninger ifm. opgaven 15 2 Typologisering af internetressourcer Generelle karakteristika for internetressourcer Præsentation af de elektroniske medier Internetressourcers særlige kendetegn Leksikografiske opslagsværker Generelt om ordbogstypologi Generelt om ordbogsstruktur HTML-baserede ordbøger Lineære ordlister Hypertekstbaserede ordlister Andre udvalgte eksempler Databaseordbøger Terminologiske databaser Encyklopædiske databaser Ordbogslister og metaordbøger Samlet vurdering af internetordbøgerne Ikke-leksikografiske ressourcer Tekstkorpora Parallelle tekster Typologisering af websteder Samlet vurdering af webressourcerne 47 Surf dig til en bedre oversættelse! 1 François Pichon 1998
3 3 Praktisk brug af internettet som hjælpemiddel til fagoversættelse Internetsøgninger Tilgange til internettet Støj og stilhed: om søgeoperatorer Søgemetoden Et konkret eksempel Valg af eksempeltekst Problemidentificering og -kategorisering Søgestrategier Oversættelsesforslag og vurdering Oversætterens hjælpemidler i fremtiden - perspektivering Nyt og gammelt på internettet HTML- kontra databaseformat Fremtidens hjælpemidler 67 Konklusion 69 Bibliografi 71 Webografi 78 Bilag 1 Hans Kristian Mikkelsens interpretationsmodel 81 2 Skyum-Nielsen/Jakobsens oversættelsesmodel 82 3 Fordeling mellem sprog og områder i Eurodicautom 83 Brugervejledning Henvisninger til trykte kilder bliver sat i parentes i brødteksten. Henvisninger til internetkilder bliver sat mellem < > uden forteksten " Afsnittet Bibliografi/Webografi (kildehenvisninger) indeholder referencer til både trykt og online kildemateriale, hvorimod afsnittet Webografi (omtalte websteder) består af en liste over de websteder, som omtales i opgaven. Webografi-listen er tilgængelig på internetadressen <hjem.get2net.dk/francois>. Formålet med den er at give læseren en nemmere og hurtigere adgang til de pågældende websteder, og dermed at lette læsningen. Tabeller, figurer og illustrationer er nummereret efter kapitelnummer og rækkefølge. Eks.: tabel 2.1 er den første tabel i kapitel 2. Surf dig til en bedre oversættelse! 2 François Pichon 1998
4 Introduktion Den stigende globalisering inden for alle samfundssektorer og teknikkens voksende betydning i hverdagen øger behovet for oversættelse af tekniske tekster. For at kunne klare den stigende efterspørgsel har oversættelsesarbejdet skullet effektiviseres. De fleste oversættere har taget de sprogteknologiske værktøjer til sig i et eller andet omfang. Som minimum drejer det sig om en computer med stavekontrol og måske elektroniske ordbøger. De mere avancerede genbruger deres og andres arbejde vha. termbaser og translation memory. For få år siden dukkede der et nyt fænomen op i edb-verden. Ved hjælp af modem kunne man koble sig op på et verdensomspændende netværk, Internet, også kaldt "informationsmotorvejen" og kommunikere med alle andre som var tilsluttet netværket. I dag er internettet centreret omkring den grafiske brugerflade World Wide Web (WWW), som kan håndtere både tekst, lyd og billeder og integrerer nettets forskellige tjenester under et og samme program (browseren). Derved udgør internettet både en verdensomspændende digital kommunikationsvej og et gigantisk virtuelt bibliotek, som bugner af information. I sit arbejde har fagoversætteren brug for forskellige typer af information. Groft sagt drejer det sig om to ting: dels en hurtig forbindelse til omverden, så han kan sende og modtage sine oversættelsesopgaver (også gerne i digital form), dels en hurtig og effektiv adgang til både den sproglige og den faglige information, som er nødvendig i den konkrete oversættelsessituation, og som kan være svær at finde på bogreolen eller på det lokale bibliotek. Disse to behov svarer umiddelbart til det, "informationsmotorvejen" kan tilbyde. Men det kræver en nærmere undersøgelse. Internettets effektivitet som transportvej vil jeg ikke komme ind på i denne opgave. Til gengæld vil jeg beskæftige mig med internettets værdi som informationsmedium, dvs. som "virtuelt bibliotek". Dette bibliotek består af to hovedafdelinger: en leksikografisk afdeling, som består af forskellige former for "on-line opslagsværker", og en ikke-leksikografisk afdeling, som omfatter alle andre slags hjemmesider. Oversætterens interesse for online opslagsværker er indlysende, hvorimod de andre tekstressourcer sjældent bliver omtalt i forbindelse med fagoversættelse. Imidlertid ligger der et stort både sprogligt og fagligt potentiale i det enorme tekstkorpus, som Surf dig til en bedre oversættelse! 3 François Pichon 1998
5 bliver samlet under betegnelsen "internetressourcer", og som let og hurtigt kan gennemsøges ved hjælp af en søgemaskine. Problemet er bare, at ingen bibliotekar holder styr på det virtuelle bibliotek. Alle kan bidrage med dokumenter, og ingen rydder op. Det stiller større krav til brugeren. Derfor har denne opgave til formål at undersøge, om internettets ressourcer kan bruges i forbindelse med oversættelse af tekniske tekster. For at belyse emnet har jeg valgt at dele opgaven i tre kapitler. Efter at have afgrænset undersøgelsens omfang vil jeg i kapitel 1 lave en kort præsentation af fagoversætterens behov for viden, dvs. hvilke former for information er nødvendige for at kunne oversætte en fagtekst, og ridse grundbegreberne op omkring internettets opbygning og struktur. Kapitel 2 har til formål at typologisere de oversættelsesrelevante internetressourcer inden for fagområdet informationsteknologi og sprogparret dansk-fransk. Her vil jeg bl.a. give et indblik i, hvilke typer af information, man kan finde på WWW. Derefter vil jeg i kapitel 3 tage udgangspunkt i et konkret eksempel for at vurdere, i hvilket omfang oversætterens definerede behov (kap. 1) kan dækkes af de eksisterende internetressourcer (kap. 2). Til sidst vil jeg prøve at finde frem til internettets styrker og svagheder for fagoversætteren og give et bud på fremtidens hjælpemidler. Surf dig til en bedre oversættelse! 4 François Pichon 1998
6 1 Præsentation af opgavens undersøgelsesområde Dette kapitel har til formål at danne basis for de følgende kapitler. Som det første vil jeg definere undersøgelsens genstand og omfang. Derefter vil jeg se nærmere på de specifikke problemer, som opstår i oversættelsesprocessen for bedre at kunne konkludere, hvilke typer af informationskilder, oversætteren har brug for. Til sidst vil jeg præsentere internettet kort og gøre rede for, hvilket område af internettet jeg beskæftiger mig med. 1.1 Formål og afgrænsninger Først er det på sin plads at definere målgruppen og præcisere rammerne for opgavens undersøgelsesområde Indfaldsvinkel og formål Denne opgave bliver fremstillet på en sådan måde, at den i princippet skal kunne bruges af kommende CLM-studerende som led i deres uddannelse i fagsproglig oversættelse. Den tager udgangspunkt i et konkret eksemplarisk område (se 1.2) og er tænkt som en demonstration af internetmediets anvendelighed i oversættelsessammenhæng. Den forudsætter dog, at man kender til WWW s grundlæggende principper Afgrænsning af oversættelsesområdet Jeg har valgt at beskæftige mig med dansk-fransk oversættelse af informative tekniske tekster inden for området informationsteknologi. Det vil jeg begrunde i det følgende. Valg af objektssprog Valget af objektsprogene skyldes følgende forhold: - Jeg har bevidst fravalgt engelsk/amerikansk som objektssprog, fordi det er et lidt atypisk sprog i denne sammenhæng. På grund af internettets udbredelse i USA, og sprogets internationale status iøvrigt, er engelsk/amerikansk internettets lingua franca. Det vil sige, at en stor del af de foreliggende dokumenter er forfattet på engelsk, men det kan være svært at afgøre i de enkelte dokumenter, om der er tale om originale eller oversatte dokumenter. 1 Der findes et utal af introduktionshæfter til Internet, f.eks. Kjær Surf dig til en bedre oversættelse! 5 François Pichon 1998
7 Et andet aspekt ved engelsk er at oversætteren, som arbejder med andre sprog ofte bruger engelsk som relæsprog, især inden for engelskdominerede fagssprogsområder. Derfor vil jeg også indirekte komme ind på engelsksprogede ressourcer, bl.a. når de er særligt interessante, men mit fokus vil ligge på de to andre sprog. - Dansk repræsenterer et lille sprogområde, som siges at ligge under for den angloamerikanske indflydelse. På den anden side satser Danmark mange ressourcer på det nye medium, jvf. Trøjborg-planen. - Fransk er et af verdens hovedsprog, og styres i øvrigt af en aktiv centralistisk sprogpolitik, både i Frankrig og (ikke mindst) i Québec, hvilket har betydning for sprogets udbredelse på internettet. Dog har Frankrigs internetsatsning indtil for nylig været bremset af det franske videotex-systems (Minitel) succes. Valg af fagsprog Inden for fagsprog plejer man at skelne mellem kulturbundne og kulturneutrale fagsprog (Bergenholtz/Engberg 1997:196). Typiske eksempler på kulturbundne fagsprog er juridisk og økonomisk sprog, som udtrykker særlige nationale forhold, som kan være vanskelige at beskrive på andre sprog. Omvendt er kulturneutrale fag uafhængige af sprogområderne og kan i princippet beskrives på hvilket som helst sprog. Her er det typiske eksempel teknisk sprog. Det er vigtigt at påpege, at disse to hovedgrupper ikke er strengt adskilt, og at det derfor er mere hensigtsmæssigt at tale om fagtekster, som indeholder kulturbundne og kulturneutrale elementer. Da kan man så konstatere, at tekniske tekster hovedsagelig indeholder kulturneutrale elementer. Når en tekst ikke er kulturbunden, er der større chance for, at de begrebsverdener, teksten refererer til er ens i de to lande, og at 100%-ækvivalente termer findes på begge sprog. Til en sådan tekst vil ækvivalentsøgningen givetvis være lettere. For at gøre min argumentation mere målrettet og undgå de specifikke problemstillinger, som opstår i forbindelse med kulturbundne fagområder, har jeg bevidst valgt at beskæftige mig med et kulturneutralt område. Men for at kunne arbejde mere præcist blev jeg nødt til at indskrænke mit arbejdsområde yderligere, og jeg bestemte mig for at beskæftige mig med området informationsteknologi. Det er selvfølgelig ikke helt tilfældigt, og skyldes to i denne sammenhæng interessante aspekter: - IT-området er under konstant udvikling, med intens terminologisk aktivitet til følge. - I kraft af, at internetmediet er en del af IT-verdenen, er IT et meget omtalt område på internettet. Surf dig til en bedre oversættelse! 6 François Pichon 1998
8 Valg af tekstfunktion Inden for teknisk sprog kan man videreinddele tekster i to hovedgrupper (Munck 1994:140 ff.): deskriptive og direktive tekster. Den første gruppe omfatter tekniske beskrivelser af maskiner eller produkter, manualer osv., hvor det omtalte er i centrum. I den anden gruppe derimod, finder man anvisninger af forskellig art (opskrifter, brugsanvisninger), hvor fokus ligger hos modtageren, som styres af direktive udtryk (Munck 1994:158). Af praktiske grunde har jeg valgt at fokusere på informative tekster. 1.2 Fagoversætterens behov for viden For at finde ud af hvad oversætteren har brug for i en oversættelsessituation, vil jeg præsentere to modeller, som stammer fra OFT-projektet (Oversættelse af fagsproglige tekster - Jakobsen 1992), hvis formål var at afdække fagoversætterens problemer, løsningsstrategier og behov for opslagsværker. Den ene analysemodel har dannet grundlag for interpretationen af en brugerundersøgelse, som blev foretaget på HHÅ i perioden Den giver et overblik over, hvilke manglende kendskaber eventuelle oversættelsesproblemer kan tilskrives. Den anden model, som jeg kalder Sørensen-modellen (Sørensen 1992), har til formål at give indsigt i de forskellige former for viden, som oversættelse af fagsproglige tekster kræver hos oversætteren. Med andre ord, to sider af samme sag. Efter at have kommenteret disse modeller vil jeg opstille en synoptisk model, som tager udgangspunkt i de førnævnte modeller og giver et overblik over de forskellige former for viden, der kræves af oversætteren Problemtypologi ud fra brugerundersøgelse I perioden blev der (som led i OFT-projektet) foretaget en række brugerundersøgelser, hvis formål var at afdække ordbogsbrugernes problemer i forbindelse med oversættelse af en fagtekst fra dansk til et fremmedsprog, at undersøge hvordan problemerne blev søgt løst, og hvordan ordbøgerne kunne forbedres med henblik på at afhjælpe disse problemer (Maidahl 1992:205). De forskellige undersøgelser kommer ikke helt til samme konklusion, men alligevel kan man uddrage følgende problemtyper: - Det største anerkendte problem er ækvivalensproblemet. - Det andet store problem er syntagmatik (og til dels grammatik). Surf dig til en bedre oversættelse! 7 François Pichon 1998
9 Maidahl (1992:218) konkluderer, at der er brug for flere og bedre hjælpemidler, med mere omfattende leksikalsk og grammatisk information. Duvå et.al. (1992:132) efterlyser (i prioriteret rækkefølge) flere encyklopædiske oplysninger, definitioner, anvendelsesområder og eksempler. Undersøgelsen bruger forskellige analysemodeller. Den tager udgangspunkt i Mikkelsens todelte model (Duvå et.al. 1992:115 - se bilag 1), men fortolker resultaterne ved hjælp af en tredelt interpretationsmodel (se figur 1.1). L1 til L2 (aktiv oversætt.) Manglende kendskab L1 Ækvivalensproblemer L1 til L2 Manglende kendskab L2 fagsprog sag valg af ækvivalens fagsprog sag semantik pragmatik syntagmatik grammatik syntagmatik grammatik semantik pragmatik Figur 1.1: Interpretationsmodel for brugerundersøgelse i OFT-projektet Denne model forekommer mig ikke optimal, idet den forudsætter at oversættelsesprocessen består af tre faser : reception (L1) -> oversættelse (ækvivalens) -> produktion (L2). Den midterste fase kan ikke forklares nærmere, end at der foregår en transponering, hvor begrebet skifter fra L1- til L2-udtryksform. Selv når man prøver at opstille en yderst detaljeret oversættelsesmodel med 13 forskellige faser (Skyum-Nielsen/Jakobsen 1992), bliver selve transponering beskrevet således: "teksten oversættes". Det vil sige, at det som egentlig bliver beskrevet i modellen er alt det, som foregår uden for selve oversættelsesprocessen, men ikke processen selv. Så er man lige vidt. Surf dig til en bedre oversættelse! 8 François Pichon 1998
10 Derfor forekommer det mig mere relevant at følge Mikkelsens model hele vejen og betragte oversættelsesprocessen som en todelt proces, som kun består af reception og produktion. Denne todeling er selvfølgelig rent teoretisk, for enhver oversætter ved, at oversættelse i virkeligheden er en kompleks proces, som i øvrigt er meget forskellig fra oversætter til oversætter (Krings 1986:7). I den todelte model foregår transponeringen ved at den viden, som oversætteren ellers er i besiddelse af, bliver aktiveret og bevidstgjort, og omsat fra det ene sprog til det andet. Denne transponering forudsætter, at oversætteren har den nødvendige metaviden om "oversættelsesprocesser og vidensforarbejdning" (Mondahl, 1992:38). Med udgangspunkt i en todelt oversættelsesmodel er det lettere at isolere og beskrive de forskellige problemer, som oversætteren støder på. Det bliver også mere præcist, idet man undgår den store kategori "ækvivalensproblemer", som man ikke rigtig kan bruge til noget. For i sidste ende handler al oversættelse om at finde ækvivalenter, hvad enten det er på termeller på sætningsniveau. Det forklarer måske, hvorfor hele 71% af problemerne i brugerundersøgelserne tilskrives ækvivalens (Maidahl 1992:217). Åbenbart har Duvå et.al. også et problem med interpretationsmodellen, siden de prøver at føre ækvivalensproblemer tilbage til enten reception eller produktion (1992:124). Et andet punkt, som jeg vil sætte spørgsmålstegn ved er den måde, hvorpå semantik og encyklopædi bliver adskilt på i undersøgelsen. Spørgsmålet er, om der overhovedet er forskel mellem semantiske og encyklopædiske angivelser. Ifølge Wiegand (1994:117) er der en fællesmængde mellem disse to angivelsestyper, uden skarp overgang. Definitionen, som traditionelt betragtes som en semantisk angivelse, er nemlig også en form for encyklopædisk angivelse. Bergenholtz (1994:18ff.) går længere og argumenterer for, at der ingen forskel er mellem semantiske og encyklopædiske angivelser. Han mener, at forskellen snarere går på formålet med ordbogen (en encyklopædi er mere udførlig end en betydningsordbog) og afhænger af den definerede målgruppe. Derfor virker det modsigelsesfuldt, når Balsgart (1992) konkluderer, at der ikke er dokumenteret behov for encyklopædiske angivelser, og samtidig efterlyser flere semantiske og pragmatiske angivelser (1992: ). Som det fremgår af brugerundersøgelsen kan det være svært at definere oversætterens problemer i en oversættelsessituation, og problemtypologien afhænger af den oversættelsesmodel, man vælger at tage udgangspunkt i. En anden måde at belyse Surf dig til en bedre oversættelse! 9 François Pichon 1998
11 temaet på er at prøve at definere de forskellige former for viden, som oversætteren af en fagtekst skal være i besiddelse af for netop at undgå problemer i oversættelsesprocessen. I det følgende ser jeg nærmere på Sørensens model Krav til oversætterens viden Ifølge Sørensen (1992) stiller oversættelse af fagsproglige tekster krav om særlig viden hos oversætteren, ud over de almindelige oversætter-egenskaber som forudsættes på plads. Denne særlige viden inddeles i de 4 følgende kategorier [tallene er mine]: [1] viden om eventuel diskrepans mellem kilde- og målsprogsverden [2] viden om eventuel diskrepans mellem teksttypeafhængige tekstkonstitutionsnormer [3] faglig viden til brug ved dekomprimering af kildetekst [4] kendskab til / adgang til kilde- og målsprogsterminologi (...) [hvor] manglende viden på ét punkt helt eller delvis kan opvejes af viden eller adgang til viden på et eller flere af de øvrige punkter. Indholdsmæssigt forekommer det mig både relevant og dækkende, men opstillingen virker noget ustruktureret, idet Sørensen blander sproglig ([2] og [4]) og faglig ([1] og [3]) viden. Derudover forekommer det mig svært at skelne mellem [3] og [1], fordi disse to aspekter indgår i hinanden. Derfor vil jeg foreslå i stedet for [1]: [1 ] faglig viden til brug ved produktion af måltekst hvorved [1] bliver implicit hvis [1 ] og [3] er i orden. Men samtidig kan jeg se, at [1] og [3] ikke går på det samme (verden vs tekst). Derfor er det nødvendigt at skelne mellem flere kategorier. Jeg foreslår først en teoretisk opdeling i tre hovedkategorier af viden: sproglig viden (viden om kilde- og målsprogets mekanismer) faglig viden (viden om de faglige sammenhænge) metodologisk viden (den viden, som oversætteren gennem uddannelse og praktisk erfaring oparbejder. Det svarer til Mondahls metaviden). Disse kategorier kan analyseres på forskellige niveauer: alment område fagområde tekst* sætning* term *Man kunne videreinddele i deltekst, periode, sætning osv. (Skyum Nielsen et.al. 1992:38), men det er ikke nødvendigt her. Surf dig til en bedre oversættelse! 10 François Pichon 1998
12 Derved indfanger man de forskellige former for viden, som oversætteren skal være i besiddelse af for at kunne oversætte. I det følgende opstiller jeg en tabel, som tager udgangspunkt i Sørensen, men prøver at give et overblik over, hvilke former for viden, der er nødvendige i oversættelsessituationen. De forskellige farver har til formål at skelne mellem almen viden, faglig/fagsproglig viden og metaviden. Her fokuseres på det fagsproglige område, og derfor især på de mørkegrå zoner, som vil danne udgangspunkt for det konkrete eksempel i kapitel 3. Kompetensniveau Sprog 1 Sprog 2 Metaviden (reception) (produktion) inden for... form indhold indhold form inden for... alment område fagområde tekst sætning term beherskelse af almensproget 1 (grammatik, synktaks...) særlige regler pragmatik 1 særlige tekstkonventioner 1 syntagmatik 1 paradigmatik 1 morfologi 1 terminologi 1 generel viden om verden 1 kendskab til faget 1 kendskab til emnet 1 semantik/ encyklopædi kendskab til begrebs system 1 generel viden om verden 2 kendskab til faget 2 kendskab til emnet 2 semantik/ encyklopædi kendskab til begrebssystem 2 beherskelse af almensproget 2 (grammatik, synktaks...) særlige regler pragmatik 2 særlige tekstkonventioner 2 syntagmatik 2 paradigmatik 2 morfologi 2 terminologi 2 almen lingvistik, oversættelsesvidenskab og -teknik fagsproglig lingvistik tekstanalyse -pragmatik, semantik terminologi leksikologi Tabel 1.1: Oversigt over de forskellige typer af viden, som fagoversætteren har brug for i en oversættelsessituation. Indholdet bliver kommenteret i tabel 1.2.De forskellige farver forklares i farveskalaen nedenfor. Bemærk, at det faglige indhold er ens for sprog 1 og 2, hvis fagområdet er kulturneutralt (derfor den stiplede linie). Farveskala almen/almensproglig viden metaviden faglig/fagsproglig viden erhverves hovedsagelig gennem studier og erfaring suppleres vha. hjælpemidler Opdelingen mellem form og indhold er teoretisk. I praksis er det umuligt at adskille disse to aspekter, som er to sider af samme sag (også omtalt som det sproglige kontra det faglige aspekt). Grunden til at jeg skelner her, er at man derved bedre kan isolere og definere behovene i oversættelsessituationen. Denne angivelsestype: pragmatik tekstkonventioner syntagmatik Giver information om: sproget i brug (kommunikativt aspekt) teksttypens sprogbrug forholdet mellem leksikalske enheder Surf dig til en bedre oversættelse! 11 François Pichon 1998
13 paradigmatik forholdet mellem alternative (grupper af) leksikalske enheder, f.eks. synonymer el. hyperonymer. terminologi forholdet mellem begrebet og termen morfologi fleksionsformerne semantik/encyklopædi det faglige indhold (på fag-, emne-, termniveau) Tabel 1.2: Betydning af de forskellige termer i tabel 1.1. I næste afsnit vil jeg gøre rede for, hvilke informationskilder oversætteren traditionelt benytter sig af Oversætterens informationskilder Af tabel 1.1 fremgår det, at oversætteren har brug for både sproglig og faglig viden om begge sprogområder suppleret med en metodologisk ballast (metaviden), som gør ham 2 i stand til at bevidstgøre og udnytte denne viden fornuftigt. Hvordan opfylder han disse behov? De former for viden, som tilegnes under translatøruddannelsen, er dem som kræver indlæring og øvelse og som ikke umiddelbart kan tilegnes via opslag. Det drejer sig om det almensproglige område (med grammatik), generelle retningslinier inden for det fagsproglige område og ikke mindst oversættelsesmetode (metaviden). Denne form for viden adskiller translatøren fra den uerfarne sprogbruger. Den udgør en grundsten, som oversætteren kan bygge videre på. I den konkrete situation vil oversætteren typisk have brug for at trække på sin interne viden (erfaring, metode...) og på eksterne kilder. Det gælder i høj grad for fagsprogsoversættelse, som dækker over de mest forskellige fagområder. Oversætteren kan umuligt have indsigt i alle fagområder og deres terminologi, og derfor må han ty til forskellige slags hjælpemidler. - Almensproglige ordbøger, både mono- og bilingvale, kan indeholde en del fagterminologi, men bør omgås forsigtigt, da de ofte er skrevet af ikke-eksperter. - Bilingvale fagordbøger indeholder selvfølgelig flere fagtermer, men rummer ofte for få sproglige og faglige angivelser til at de kan bruges alene. - Monolingvale håndbøger og encyklopædier er nok den største kilde til faglig viden, men det kan være vanskeligt og tidskrævende at søge i denne type bøger. Derudover kræver det i en oversættelsessituation, at man har adgang til sådanne encyklopædier på begge sprog. 2 Obs: Ingen kønspolitisk begrundelse i min brug af hankøn, når jeg refererer til oversætteren! Surf dig til en bedre oversættelse! 12 François Pichon 1998
14 - Termbaser på CD-ROM, som Termdok 92 (udgivet af den svenske "Tekniska Nomenklaturcentralen" se < giver hurtig adgang til en række fagområder, og de beskrevne termer er ofte forsynet med sproglige og faglige angivelser. Problemet er deres ofte høje anskaffelsespris kombineret med deres begrænsede omfang. - En anden vej til faglig viden er at spørge fageksperterne. De vil ofte kunne hjælpe med at dekomprimere en tekst, men metoden kræver, at oversætteren har et stort netværk af eksperter omkring sig, og at de er villige til at besvare spørgsmål. Ellers kan det være både svært og tidskrævende at finde ud af, hvem man skal spørge. Som det bliver påpeget i Duvå (1992:132) og Grindsted/Toft (1994:73), er der et klart behov for flere, bedre og mere omfattende fagordbøger. Det optimale ville være, at der for hvert fagområde blev oprettet flersprogede terminologiske databaser, som ud over lemma og ækvivalenter også indeholdt en række angivelser, som gav oversætteren direkte adgang til både den sproglige og den faglige viden, som han har brug for i en oversættelsessituation (grammatiske, syntagmatiske, paradigmatiske, pragmatiske og encyklopædiske angivelser). En del projekter er i gang, men behovet er så stort (og stadig voksende), at det ikke er realistisk at forestille sig, at man ville kunne dække alle fagområder i alle tænkelige sprogkombinationer og derudover opdatere udgivelserne løbende, så de fulgte med den teknologiske udvikling. Med andre ord er der brug for at supplere det fagleksikografiske arbejde med alternative løsninger. En af dem kan være at bruge internetressourcer som hjælpemiddel i oversættelsesarbejdet. I næste afsnit vil jeg derfor se nærmere på, hvad internettet har at byde på. 1.3 Afgrænsning af begrebet "Internet" Først vil jeg give en kort præsentation af internettet for derefter at kunne afgrænse min undersøgelse. Denne gennemgang forudsætter, at læseren har kendskab til grundlæggende internetbegreber. For yderligere detaljer henvises der til et af de mange hæfter om Internet samt online internetkurser Kort præsentation af internettet Internettet er en abstrakt, uhåndgribelig størrelse, som kan være svær at afgrænse. Selv terminologien er usikker: skal Internet staves med stort eller lille i, skal det bøjes efter det danske ord net? Er det det samme som nettet. Og hvad med webbet? Eller "webben"? (se også tabel 2.4 med tilhørende diagram). Surf dig til en bedre oversættelse! 13 François Pichon 1998
15 Forvirringen bliver ikke mindre af, at termen "internet" både bruges om selve netværket (transportvejen) og om den information, som ligger på de forskellige servere, som netværket giver adgang til (jvf. udsagnet: "I følge Internet er det sådan, at..."). De to aspekter skal holdes adskilt og man skal huske, at internettet strengt taget ikke er en kilde i sig selv, men en transportvej til en kilde (Sølvsteen et.al. 1998:4), som er arkiveret på en af de mange internetservere, som det globale netværk består af. Disse computere er forbundet med hinanden decentralt, via telefonnettet, lyslederkabler og satellitforbindelser (Fdida 1997:21). PC server server modem udbyder (server) router server server modem PC router Figur 1.2 : Internettets struktur (frit efter Fdida 1997:45) Dette netværk har forskellige funktioner, som kan deles op efter forskellige principper. I min introduktion skelner jeg mellem kommunikationsvej og informationsmedium. Andre skelner mellem envejs- og tovejskommunikation, men denne opdeling tenderer at forsvinde pga. den stigende Java-baserede interaktivitet på WWW. De mest kendte tjenester er elektronisk post ( ), overførsel af filer (FTP), tilslutning til fjerne computere (Telnet) og hypertekstbaseret informationssøgning (Gopher og især WWW). Med andre ord er webbet i princippet kun en del af internettet. Takket være sin grafiske hypertekstbaserede brugergrænseflade (se kap.2) er WWW meget bruger-venligt. Derfor har det vundet indpas hos det brede publikum, og i dag har de fleste andre netværkstjenester fået en WWW-tilgang (f.eks. Compuserve og AOL). Desuden har de nyere browserversioner (Netscape og Internet Explorer) integreret de andre (ikkegrafiske) tjenester i programmet ved hjælp af små såkaldte "plug-ins", således at de allesammen kan benyttes via WWW. Surf dig til en bedre oversættelse! 14 François Pichon 1998
16 Grafisk ser det således ud: består af Internettet andre netværker WWW Telnet Nyhedsgrupper ftp Figur 1.3 : Internettets forskellige tjenester giver adgang til Webbrowser http telnet nyhedsgrupper ftp andre netværker Figur 1.4 : Webbrowserens grundlæggende funktioner Afgrænsninger ifm. denne opgave I denne opgave bruger jeg ordene "internettet", "nettet", "WWW" og "webbet" synonymt (hvis ikke andet fremgår). Det samme gælder for komposita af typen "internetressourcer" / "webressourcer", idet det her tænkes på internetdokumenter som foreligger i HTML-format, og som kan ses ved hjælp af en browser. Jeg fokuserer på informationssøgning, og derfor ser jeg bort fra internettets praktiske funktion som transportvej ( , downloading af programmer, nyhedsgrupper...) og kommer heller ikke ind på specielle webtjenester som online maskinoversættelse. Resumé Fagoversætteren har brug for almen/almensproglig viden, faglig/fagsproglig viden og metaviden. Almen/almensproglig viden og metaviden forudsættes på plads. Faglig/fagsproglig viden erhverves ved hjælp af forskellige typer af hjælpemidler. De forskellige brugerundersøgelser viser, at de eksisterende opslagsværker især skal indeholde flere opslagsord og flere eksempler. Det optimale ville selvfølgelig være at råde over et komplet og konstant opdateret sæt af flersprogede terminologiske databaser over samtlige fagområder, men det er ikke realistisk. Derfor skal oversætteren finde andre måder at dække sine behov på. Internettet giver adgang til forskellige slags ressourcer, som skal undersøges i næste kapitel. Surf dig til en bedre oversættelse! 15 François Pichon 1998
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereNB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester
Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte
Læs mereAt vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn
At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til
Læs mereSpeciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation
Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereHans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen
Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som
Læs mereSådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereManual til Groupcare: Indhold, formål og brug
Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereFagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin
Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereFransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen
Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Ordbogsprojektet omfatter: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en lørnerordbog Ordbogsdel Kandidatafhandling skrevet af Jeppe
Læs mereNB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester
Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereInformationskompetence
Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer
Læs mere2 Typologisering af internetressourcer
2 Typologisering af internetressourcer I dette kapitel vil jeg præsentere de forskellige typer af internetdokumenter, som er relevante for fagområdet "informationsteknologi". Først vil jeg se nærmere på
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereSådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereIT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere
IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Program: Hardware / Software Program sprog version: Guide emne: Opsætning af netværksinformationer i printere Publikationsnr.: 040109.02.01 Udgivet
Læs mereDanske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereEn svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)
Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt
Læs mereAnnelise Grinsted og Bertha Toft
Annelise Grinsted og Bertha Toft 123 Uwe Kaufmann og Henning Bergenholtz: Genteknologisk ordbog - dansk engelsk/engelsk dansk molekylærbiologi og DNA-teknologi. København: GEC Gads Forlag, 1992. Med forventning
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )
Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge
Læs mereBILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne:
BILAG 2 Produkt Til Køgebibliotekerne Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: Der er i projektets beskrivelse blevet fastlagt, at der afleveres en rapport over nytten
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs merePå Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på
På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereVUC IT Niveau G. Drev Mapper Filer
VUC IT Niveau G Drev Mapper Filer Harddiske og andre lagringsmedier ( drev ) Det mest enkle er at tænke på disk-drev som et arkivskab. Drev navngives med et bogstav. Normalt navngives med C:, D:, E: osv.
Læs mereSøgning på Internettet
Side 1 af 6 Indhold: Søgning på Internettet Tips til søgning på Internettet... 1 Præcis adresse:... 1 Indeks- søgning... 2 Søgerobotterne/søgemaskiner:... 3 Lidt om hvordan man søger på nettet... 4 Links...
Læs merebrug nettet / lær at søge effektivt
brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereRettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.
Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...
Læs mereLav dine egne hjemmesider/websider
Sider, der skal publiceres på World Wide Web, laves i et særligt format, html, som fortæller browseren, hvordan den skal vise tekst og billeder. Html (Hypertext markup language) er meget fleksibelt og
Læs mereBilag 1: Ordliste. Bilag 1: Ordliste 141
Bilag 1: Ordliste 141 Bilag 1: Ordliste Da det behandlede område indeholder mange nye termer, som ikke nødvendigvis alle kender, og da disse termer opfattes forskelligt, har vi udarbejdet denne ordliste,
Læs mereFrederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016
Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereKursuskalender (oversigt) IT-KURSER. Kursusbeskrivelse: Målgruppe: Begyndere. Lay-out Formål: (MS Publisher) xx/xx 200x kl. xx.xx
XX Skole (oversigt) 200x/200x IT-KURSER Kursusnavn: Log on (startkursus nye lærere) Tekstbehandling (begyndere) Målgruppe: Begyndere Tekstbehandling (øvede) XX Skoles programmer Lay-out (MS Publisher)
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereGOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd
GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit
Læs mereTekstproduktion: Behov og hjælpemidler:
Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Microsoft Office Word 2003 i et leksikografisk perspektiv med særligt henblik på programmets danske version og denne versions danske og spanske stave- og grammatikkontrol
Læs mereCensorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan
Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mere279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)
279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og
Læs mereGode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank
Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereDansk, skriftlig fremstilling (FSA) 9.a 9.b 9.c 7 elever fra AUT: Dansk, skriftlig fremstilling (FS10) 10. kl. 2 elever fra AUT
Til elever og forældre Oversigt over prøverne i maj 2014: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER Mandag 9.00 10.30 Dansk,
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereNovell Vibe 4.0. Marts 2015. Hurtig start. Start af Novell Vibe. Lære Novell Vibe-grænsefladen og funktionerne at kende
Novell Vibe 4.0 Marts 2015 Hurtig start Når du begynder at bruge Novell Vibe, kan det være en god idé at starte med at konfigurere dit personlige arbejdsområde og oprette et teamarbejdsområde. Dette dokument
Læs mere5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.
Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som
Læs mereUNDGÅ EKSAMENSSNYD. - hjælp til selvhjælp
UNDGÅ EKSAMENSSNYD - hjælp til selvhjælp UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit eksamensbevis i hånden, skal man
Læs mereInspiration til undervisningsforløb for de tekniske indgange Informationsteknologi - E-niveau
Inspiration til undervisningsforløb for de tekniske indgange Informationsteknologi - E-niveau Lektioner Læringsaktivitet Læringselement Kompetencemål Didaktiske stikord og 1-4 Copyright Ophavsret Persondatalovgivningen
Læs mereIT Support Guide. Installation af netværksprinter (direkte IP print)
IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Program: Microsoft Windows Vista Program sprog version: ENG (US) Guide emne: Installation af netværksprinter (direkte IP print) Publikationsnr.:
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs mereLæsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster
1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs mereIT undervisning. Digitale medier. Skræddersy dit eget forløb! Office
UNDERVISNING IT undervisning Skræddersy dit eget forløb! WebGaits undervisere har en bred erfaring indenfor en lang række IT-områder. WebGait planlægger undervisningen så den passer til de udfordringer
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereFælles mål for engelsk, Bøvling Friskole
Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereSociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation
Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2
Læs mereEngelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014
Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,
Læs mereLita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.
Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere
Læs mereInformationsmanagement - for den tekniske oversætter
Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som
Læs mereBrugerundersøgelse Lægemiddelkorpus
1 Brugerundersøgelse Lægemiddelkorpus Vi føler, at vi med Korpus-redskabet har fået et løft i forbindelse med vores oversættelsesarbejde både kvalitets- og tidsmæssigt (lægemiddelvirksomhed) Oversættelsesredskabet
Læs mereBaggrund. Introduktion. Kan du genkende dig selv her:
Kan du genkende dig selv her: Har du tit stået og manglet noget, der kunne hjælpe dig med at få afklaret, om et givent job er noget for dig? Kunne du godt tænke dig at blive bedre til at analysere dig
Læs mereEvaluering af BIT foråret 2014
Evaluering af BIT foråret 2014 Køn Uddannelse Går du på et bestemt forløb Går du på et bestemt forløb Hvilken klasse går du i Dine it-kundskaber I dette afsnit vil vi bede dig om at besvare nogle spørgsmål
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereArtikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Fagleksikografisk speciale Janni Rasmussen & Marianne Elkjær Nielsen. Side 1 af PROBLEMFORMULERING (JANNI & MARIANNE) 3
Janni Rasmussen & Marianne Elkjær Nielsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMFORMULERING (JANNI & MARIANNE) 3 2. HWAM HEAT DESIGN A/S HISTORIE (JANNI & MARIANNE) 8 3. BRUGERUNDERSØGELSEN (JANNI & MARIANNE)
Læs meregelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke
Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens
Læs mereIntro til design og brug af korpora
Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-
Læs mereNovell Vibe 3.4. Novell. 1. juli 2013. Hurtig start. Start af Novell Vibe. Lære Novell Vibe-grænsefladen og funktionerne at kende
Novell Vibe 3.4 1. juli 2013 Novell Hurtig start Når du begynder at bruge Novell Vibe, kan det være en god idé at starte med at konfigurere dit personlige arbejdsområde og oprette et teamarbejdsområde.
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs merePrøvebeskrivelser for moduler. på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer. foråret 2007
Prøvebeskrivelser for moduler på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer foråret 2007 ALLE SPROG...2 4. semesters projekt...2 ENGELSK...3 Virksomhedskommunikation...3 Interkulturel kommunikation...4 Globalisering...5
Læs mereFagplan. Engelsk E-niveau
Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau D
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereDansk, skriftlig fremstilling (FSA) 9.a 9.b. Salen: Øvrige elever 13.30 16.30 Engelsk FS10 10. kl Salen
Til elever og forældre Oversigt over prøverne i maj 2013 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER Mandag 9.00-12.30 D.13.maj
Læs mereFransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen
Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen Ordbogsprojektet indeholder: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af ordbogen Faglig indledning til de franske og
Læs mereLæreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret
Læs mereInformation fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk:
Nyttig information om Delprøve 1 og 2: http://www.tornbjerg-gym.dk/letbanen/skriv-i-fagene/humaniora/spansk/ Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk: Delprøve 1 Prøveform Delprøve
Læs mereTillæg til Libris-hæftet: WordPress. Temaredigering og sikkerhed m.m.
Tillæg til Libris-hæftet: WordPress Temaredigering og sikkerhed m.m. 1. Temaopbygning og -redigering I det trykte hæfte gennemgår jeg, hvordan du installerer temaer i WordPress. Der findes tusindvis af
Læs mereEngelsk: Slutmål efter 9. klassetrin
Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereDO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002
Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver
Læs mereSådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereGrønlandsk, modul 1-4
Grønlandsk, modul 1 Udkast torsdag 26. august 2010 Fag Grønlandsk modul 1 Fagets formål Formålet med undervisningen i Grønlandsk er at styrke de studerendes grønlandsksproglige kompetencer ud fra de forudsætninger,
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...
Læs mereUdkast til fagbeskrivelse for engelsk
Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,
Læs mere