Komplekse projekter - erkendelses- og læringsproces

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Komplekse projekter - erkendelses- og læringsproces"

Transkript

1 Komplekse projekter - erkendelses- og læringsproces Af cand.merc. Ph.d. Pernille Kræmmergård og civilingeniør Hans Mikkelsen I den foregående artikel i denne serie diskuterede vi begrebet kompleksitet og leverede dels en definition, dels en metode til beskrivelse af kompleksiteten så godt det nu lader sig gøre. Den foregående artikels budskab var: se kompleksiteten i øjnene og tag den alvorligt, og vort svar på denne accept var: iscenesæt erkendelse og læringsprocesser undervejs i projektet, udøv proaktiv projektledelse og gør projektet og det løsning styrbart. Denne artikel, som er den anden i serien, handler om iscenesættelse af erkendelses- og læringsprocesser i forbindelse med gennemførelse af komplekse projekter. Ved gennemførelse af komplekse projekter bliver deltagerne klogere undervejs - med ærgrelser og om igen til følge. Vi vil argumentere, at erkendelsesprocessen kan tænkes ind i projektet og at det er projektledelsens opgave at iscenesætte den. Det er svært at gennemskue Mangfoldigheden er uoverskuelig Projektet og dets løsning skal være styrbart Der er vanskelige spændinger Det er komplekst Processen skal skabe erkendelse Forandringerne er omfattende Vilkårene ændrer sig Udøve proaktiv og kompetent projektledelse Figur 1. Det komplekse projekt kendetegn Artiklen indledes med en redegørelse af hvordan komplekse projekter ofte forløber, og en forklaring af hvordan deltagernes erkendelses- og læringsprocesser indvirker på dette forløb. Denne redegørelse følges op af en uddybning af nogle erkendelses- og læringsmæssige forhold, som er væsentlige at være opmærksom på ved gennemførelse af komplekse projekter. Artiklen afsluttes med en række gode råd til projektledelsen om iscenesættelse af erkendelses- og læringsprocesser. 1

2 Projektforløb som en søge-lære proces Projektet blev meget dyrere og optog flere ressourcer end vi havde regnet med. Vii skulle have planlagt det meget bedre. Men set i bakspejlet er jeg da helt tilfreds med resultatet af projektet og det det har betydet for vores virksomhed. En direktørs kommentar til et afsluttet ERP projekt Den traditionelle projektopfattelse er, at man må definere opgaven og dens mål og planlægge forløbet - og afvigelser herfra skyldes utilstrækkelig ledelse, planlægning, ustyrlige omgivelser, eller at medarbejderne ikke opførte sig som forventet. Vi vil argumentere for, at dette er helt naturligt, fordi der i forbindelse med gennemførelse af komplekse projekter finder en erkendelse og læring sted hos organisationens medlemmer som gør, at projektet ændrer kurs, at nye forhold dukker op som værende interessante og/eller at målet flytter sig. Netop denne argumentation ligger til grund for det efterfølgende, hvor vi præsenterer, hvordan vi, på basis af erfaringer med komplekse projekter, oplever at forløbet ofte er. Se figur 2. Projektet starter med en idé (1). Nogle af organisationens medlemmer har fået viden om, at noget kan gøres anderledes - de ser nye muligheder. Ideen bearbejdes indtil der indtræder én eller anden omstændighed (2), som gør, at den tages alvorligt, og det overvejes, om projektet skal igangsættes eller ikke. Derpå bliver der opstillet et mål for projektet (A), og udarbejdet en plan for gennemførelsen (3). Dette følger den traditionelle projektforståelse, men problemet kan være ideens relevans og dens løsningsrum. Udviklingen i projektet vil forløbe i forhold til planen indtil den viser sig at være utilstrækkelig til at gennemføre projektet. Årsager kan være udskiftning af projektdeltagere, eller at andre projekter starter og tager opmærksomheden fra projektet, eller at projekter lukker og frigør opmærksomhed, eller ændringer i kursen ved indgriben fra eksterne aktører (4). Årsagen kan også være projektdeltagernes erkendelser om projektets retning (5). Den enstrengede udvikling, der har kendetegnet projektet indtil nu, vil typisk dele sig i forskellige strenge - forskellige delopgaver og delprojekter. Det kan føre til frustration og modstand i projektledelsen, afhængig af i hvor høj grad projektledelsen tvangsmæssigt forsøger at fastholde den oprindeligt planlagte proces. Nogle af de nye delopgaver og -projekter, kan vise sig at være fejlspor ( 6), noget som alligevel ikke er relevant i forhold til projektet, andre kan vise sig at være gode spor som forfølges ( 7), hvilket kan føre til formulering af nye delmål (B). Realiseringen af delmålene kan gøre projektledelsen opmærksom på nye forhold, som skal/kan forandres - f.eks. behovet for kommunikation med forskellige grupper i organisationen. Når medarbejdere får kendskab til de nye delmål, opstår nye ideer, som projektledelsen må tage højde for. Det er i modellen repræsenteret som en feed-back ( 8). Introduktion af delmålene kan ligeledes føre til en feed-back, som kan føre til nye delopgaver.. 2

3 Det overordnede mål (A) kan efterhånden blive uklart og realiseringen kommer i stedet for til at fokusere på delmål. Det overordnede mål kan ændre sig - bl.a. fordi omgivelserne ændrer sig. Trods disse afvigelser fra oprindelige planer kan projektets resultat sagtens bidrage positivt til udviklingen af organisationen, og på den måde være en succes? Men det sidste afhænger nok af, om man synes at udbyttet står mål med indsatsen. Set i bakspejlet viste jeg faktisk ikke hvad det var vi satte i gang, men nu er jeg da glad for det projektet har betydet for organisationen, selv om projektet blev meget dyrere end vi havde forestillet os i begyndelsen Økonomidirektør i forbindelse med et større IT-projekt 4 Ydre hændelser 8 A Oprindeligt projektmål 6 Fejlspor 8 2 Beslutning om projekt 3 1 Plan og Ny ide målrettet forløb 5 Nye erkendelser 8 7 Gode spor og delmål B Resultater B Nyt projektmål Figur 2. Det tilfældige forløb for et komplekst projekt 3

4 5 forhold har indflydelse I det efterfølgende vil vi uddybe 5 forhold, som har indflydelse på hvordan erkendelse og læring opstår og anvendes konstruktivt i projektforløbet: 1. Erkendelse af nye relevante forhold 2. Projektforelskelse og isolation 3. Interesse i at deltage 4. Forskellige forståelser 5. Udvikling af nyt sprog Erkendelse af nye relevante forhold Den måde medarbejderne forstår projektet på, er til enhver tid baseret på deres erfaringer fra tidligere, deres egne erkendelser undervejs samt de erfaringer andre overfører til dem. Disse erfaringer er deres stock-of-knowledge, som fungerer som en referenceramme ved deres forståelse. Den bruger de, når de står overfor noget nyt. Referencerammen gør det vanskeligt at skelne mellem væsentlig og uvæsentligt i forbindelse med gennemførelsen af projektet, hvilket bl.a. kan komme til udtryk ved iværksættelse at nye delopgaver, som senere viser sig ikke at være relevante. Referencerammen kan betyde, at medarbejderne ikke er i stand til at stille spørgsmål til noget for dem nyt og ukendt. Der er tre midler til erkendelse: at tænke, at se og at gøre. Det er som regel først når vi gør ting - det vil sige bruger produktet - at det går op for os hvordan det bør være! Forfatterne Den viden, medarbejderne udvikler, vil afhænge af den information, de modtager og de erfaringer de selv gør sig om projektet og det produkt der udvikles. Udvikling af viden kan ses som en to-leddet proces. Viden udvikles dels ved information, dels gennem egne erfaringer. Den information og de erfaringer medarbejderne har mulighed for at erhverve sig er medbestemmende for hvilke forhold de kan få øje på, og hvilke forhold de finder interessante og meningsfyldte. Medarbejdernes åbenhed bliver medbestemmende for, hvilke forhold de ser, og hvilken erkendelse og læringsproces, der vil finde sted. Under gennemførelsen af komplekse projekter, bliver behovet for nye funktionaliteter ved projektets produkt opdaget, når brugernee gør sig nogle erfaringer med produktet. Nye problemer opstår, som kræver ændringer af projektet og produktet. Med andre ord evner produktet at fortælle medarbejderne, at noget er forkert og trænger til at blive forandret - produktet i sig selv evner at igangsætte handlinger hos medarbejderne. 4

5 "Eksempelvis må vi ændre mål, efterhånden som vi bliver klogere ( ), vi opdager vanskeligheder, vi ikke tænkte på, og vanskeligheder, vi tænkte på, viser sig at være småting. Vi har fået et værktøj, systemet, der fortæller os, hvor vi gør noget forkert, men det løser selvfølgelig ikke problemerne Projektdeltager i et større IT projekt Projektforelskelse og isolation I løbet af projektet kan projektmedarbejderne udvikle en meget pro-holdning til projektet. Denne holdning kan bevirke, at de kommer til at anse projektet og dets produkt, som omdrejningspunktet for hele organisationens udvikling. Dermed kan de iværksætte tiltag som ikke er i organisationens interesse, men blot projektets eller fordi produktet fordrer det. At stå med SAP er som at være et barn i en slik butik, man må bare spise til man bliver mæt Projektleder ved et SAP implementeringsprojekt Projektmedarbejderne kan endvidere komme til at isolere sig fra den øvrige organisation således, at de kun fokuserer på deres interne relationer i gruppen, med risiko for at deres handlinger bliver uansvarlighed overfor brugerne af produktet. Nogle medarbejdere kan udvikle en viden og opfattelse, der fratager dem deres kritiske sans overfor produktet. Nåe, IT-projektet - det vedkommer ikke mig, det er bare noget dem ovre i pavillonen beskæftiger sig med. Jeg kender ikke de folk og det bliver sikkert ikke til noget Fremtidig bruger af systemet Spørgsmålet er, hvordan projektmedarbejdere kan bevare loyaliteten til såvel projektets fornyelsesmål som til brugerorganisationen som et hele. På den anden side kan for stor afhængighed af en træg brugerorganisation dræne medarbejderne for energi og trække beslutningsprocessen i langdrag. Interesse i at deltage Det er et kendt problem, at medarbejderne i en projektgruppe deltager i varierende omfang og at den øverste ledelses deltagelse anses for mangelfuld. Deltagelse i projektet er også et udtryk for interesse i være en del af, at skabe nyt, interesse i at bruge det nye produkt og anerkendelsen af, at det er umagen værd. Interesse kan forstås med 5

6 udgangspunkt i Webers udsagn om, at medarbejdere kun følger regler, hvis de har en større interesse i at følge dem, end i at lade være. Projektmedarbejdere deltager umiddelbart i de forhold, de synes er spændende og interessante. Projektledelsen har derfor en opgave med at bibringe deltagerne forståelsen for projektets helhed og for alle interessenternes behov - for at få projektdeltagerne til at vise interesse for helheden. Ligeledes har projektdeltagerne en opgave i at opbygge brugernes og andre interessenters interesse for projektet og det udviklede produkt - således at de i sidste ende bruger det. Projektmedarbejdernes handlinger styres også af opfattelsen af handlingernes konsekvenser for medarbejderne. Medarbejderne kan f.eks. have en frygt for, at projektet vil fjerne deres arbejdsfunktioner og dermed gøre dem overflødige i deres oprindelige jobs. Denne frygt kan være reel, men kan også stamme fra uvidenhed og manglende forståelse af, hvad projektet fører til. Hvis projektledelsen ikke virkelig gør en indsats for at skabe forståelsen og for at fjerne frygten for det nye, vil medarbejderne selvsagt handle udfra deres egen forståelse. Forskellige forståelser Projektgruppen er sammensat af medarbejdere fra forskellige afdelinger i organisationen og til tider er der også eksterne folk tilknyttet gruppen i kortere eller længere tid. Projektmedlemmerne har således forskellige forudsætninger for at deltage, og de kan derfor forventes at ville påvirke projektet i forskellige retninger, samtidig med at deres erkendelse og læring igennem projektet er forskellig. Dette vil ofte resultere i, at der internt i projektgruppen er uenighed om prioriteringen i, hvad der skal laves, hvornår og hvordan det skal gøres. Projektmedarbejderne kan indgå i forskellige sociale grupper på samme tid. Nogle medarbejdere vil have fælles virkelighedsopfattelser i nogle situationer og fælles med andre medarbejdere i andre situationer. Projektmedarbejdere kan således på samme tid godt være orienteret imod forskellige (eventuelt konkurrerende) virkelighedsopfattelser, og oven i købet skifte mere eller mindre bevidst imellem dem. Eksistensen af forskellige virkelighedsopfattelser i organisatorisk og projektmæssig sammenhæng er lige så vigtig som konsensus og orden. Konstruktivt anvendt kan de føre til nye erkendelser og rettidige og relevante ændringer af projektet og dets planer. Måske er projektgruppen for fokuseret på sig selv og dens indre forskelligheder og opfattelser - og glemmer brugerne. De oplever også en erkendelsesproces undervejs i projektet ved de informationer de får og ved de demonstrationer og afprøvninger, som projektgruppen arrangerer. Men brugerne har også en erkendelsesproces uafhængig af projektarbejdet. I dagligdagen oplever de nye behov og de møder problemer med proces og system. Det betyder overvejelser om forbedringer, som måske ikke kommunikeres til projektgruppen. På det tidspunkt hvor projektets løsning skal sættes i drift aktiveres brugernes erkendelse yderligere - nu for at forstå løsningen og dens mening. 6

7 Projektets produkt kan betegnes som "tvetydigt" - noget der tillader forskellige mulige og sandsynlige fortolkninger, og derfor kan det være offer for misforståelser, usikkerhed og ambivalente holdninger Udvikling af nyt sprog Fornyelser er ofte forbundet med nye begreber og dermed udvikling eller ibrugtagning af et nyt sprog, som ikke alle medarbejderne er fortrolige med. Projektmedarbejderne kan føle, at de har vanskeligt ved at kommunikere og gøre sig forståelig overfor andre medarbejdere i organisationen - ved informationsmøder, nyhedsbreve, uddannelsesaktiviteter etc. Når jeg taler til brugerne om vores nye SAP system, kan jeg se at de er tomme i blikket. Jeg tror ikke de forstår hvad jeg taler om, selv om jeg forsøger at gøre mig forståelig. Projektleder for et ERP implementeringsprojekt Det interessante er at udvikle et sprog og forum, hvori projektet og dets produkt og det fremtidige liv med produktet kan i-tale-sættes. Med andre ord at sætte de involverede og berørte i stand til at tale om fremtiden på en måde, som udvikler deres forståelse af den. I mange tilfælde indebærer dette sprog visualiseringer og simulationer af de fremtidige arbejdsprocesser med det nye system eller produkt. Iscenesættelse af erkendelse og læringsprocesser Forløbet i figur 1 er et billede af en tilfældighedsstyret erkendelsesproces. Det interessante er om man kan sætte erkendelsen og læringen i scene og opnå en mere bevidst ledet projektproces. Vi ser to udgangspunkter - eller ledelsesfilosofier - for komplekse projekter. Det ene er at bekende sig til at lære ved at gøre og dermed at kaste sig ud i at gennemføre en første, synlig og afgrænset del af det mulige projektkompleks - og derpå bygge til og om efterhånden som nye ting dukker op og forståelsen af hele forandringen udvikler sig. Det er med andre ord at legalisere den måde, som mange projekter er forløbet på hidtil. Det nye er at organisere erkendelsesproces og læring undervejs for at gøre den del bedre. Det nye er også at lade være med at spilde kræfter på bagklogskabens fordømmelse af spild og ændringer. Den anden er at bekende sig til omtanke før handling og derfor ofre en kvalificeret indsats for at skabe en vision for livet med projektets mulige produkt. Vel at mærke en vision, som forstås og deles af både projektdeltagere og nøglepersoner i brugerorganisationen. Visionen er ikke en klassisk kravspecifikation, men en visualisering af den mulige/ønskede fremtid med det system hhv. produkt, som endnu 7

8 ikke er skabt. Visionen bruges til at se en struktur i løsningen - en opdeling i afgrænsede brugerfunktioner og dertil knyttede systemmoduler. Herfra kan en etapevis udvikling iværksættes - ved at strukturen bruges som grundlag for at vælge startpunkt og som landkort. Den vil blive udbygget og ændret undervejs, men hvis der er lagt kvalificerede kræfter i den, vil den bidrage til mere planlagt og overvejet udvikling. Den er også et grundlag for prioritering af brugernes funktionsønsker - i f.eks. nødvendige, nyttige og luksuriøse. Den etapevise udvikling bør dernæst foregå i et tæt samvirke mellem systemkonstruktør og brugere. Konstruktøren skal hurtigt prøve sine ideer på brugerne. Der skal hurtigt vises afprøvningsmulige funktioner og konstruktøren skal hyppigt konstatere brugernes reaktion og tilfredshed. Det fordrer visualisering i form af flowcharts og funktionsbilleder. Disse hyppige udvekslinger mellem konstruktør og brugere er i virkeligheden midlet til at intensivere erkendelsesprocessen hos begge parter og til at skabe fodslaw mellem dem. Erkendelsen kommer ved disse afprøvninger og derfra må den samles og udbygges yderligere ved mere overordnede og helhedsorienterede betragtninger. Hertil kan to virkemidler bruges. Det ene er at have en arkitekt, som har til opgave 1) at holde styr på strukturen, ønskerne og ideerne om ændring, 2) at ændre strukturen efterhånden som projektledelsen træffer beslutning herom, 3) at holde deltagerne informeret om aktuelt planlagt struktur. Det andet virkemiddel er iscenesættelse af erkendelsesprocessen. Omsætningen af visionen til en arkitektur kan kaldes at skabe et løsningskoncept - et sammensat billede af den fremtidige løsning funktionsmæssigt og systemmæssigt. Erkendelsen kan knyttes til både visionen og konceptet og udvikles ved jævnlige drøftelser (workshops) med kritik og nye ideer - baseret på arbejdet med modulerne. Det kan ses som at bringe deltagerne til landkortet og at lade dem udbygge det med de nyopdukkede områder og med omtegning af de områder, som de har fået nyt indsyn i. Hvorvidt sådanne konceptworkshops også er forum for beslutning om ændringer er et andet spørgsmål. Det afhænger af, om hele gruppen er moden til kollektiv beslutning og det afhænger af projektejers indstilling til delegering. Men det vil selvfølgelig være oplagt, at projektejer og den eventuelle beslutningsgruppe deltager i disse workshops. Næste iscenesættelse er omkring afprøvningen af moduler og ibrugtagning af dem. Her skal feed-back om brugernes oplevelse ikke bare være rettelse af konstaterede fejl, men drøftelse af reelle forbedringer og ideer om ændringer i hele konceptet. Også her kan mini-workshops benyttes. Proaktiv anvendelse af de 5 forhold På den baggrund må projektledelsen organisere anvendelsen af opmærksomhedspunkterne fra de før omtalte 5 forhold: 1. Erkendelse af nye relevante forhold 8

9 2. Projektforelskelse og isolation 3. Interesse i at deltage 4. Forskellige forståelser 5. Udvikling af nyt sprog Erkendelse af nye relevante forhold Skab et forum hvori konflikterne mellem interessenterne til projektet diskuteres og lad efterfølgende resultaterne af diskussionerne definere nogle af de fremtidige arbejdsopgaver Skab accept af at plan er nyttig, men at den kun rækker så langt øjet kan se Iscenesæt workshops om udbygning og ændring af projektets koncept Byg i etaper og sørg for hyppig kommunikation mellem konstruktør og brugere om løsningernes rigtighed Skab en beslutningsmekanisme som prioriterer ændringsideer Skab en forståelsesramme for projektets helhed og struktur - en arkitektur Projektforelskelse t og isolation Hold projektorganisationen ajour med hvad der sker i den øvrige organisation Lad projektets systemspecialister lære brugernes verden at kende Sørg for at brugerrepræsentanterne bor i brugerorganisationen og kommunikerer med deres kollegaer om projektet Interesse i at deltage Gør projektet synligt og meningsfuldt for medarbejderne i organisationen Giv medarbejderne en grund til at de skal ændre deres daglige rutiner og handlinger Forskellige forståelser Tag fat om uenighederne i projektgruppen og diskuter dem til bunds - brug dem til at skabe nysyn Fortæl om hvordan projektet bidrager til opfyldelse af virksomhedens strategi, Drag ny aktører ind og lad andre træde i baggrunden afhængig af delopgavernes karakter Lad personer udenfor projektgruppen udføre afprøvninger og ibrugtagninger - og inddrag dem i erkendelsesprocessen Udvikling af nyt sprog Brug kræfter på at kommunikere og forklare projektets nye ord og begreber Hold fast i hidtidig sprogbrug, hvor der ikke er argumenter for udefra kommende fremmedord Brug visualiseringer og simulationer for at forklare Men endnu mere afgørende er at ledelsen og medarbejderne forstår og bekender sig til kulturen og værdisættet i et læringsbaseret projekt. Elementer i en sådan kultur kan være: Forsøg og eksperimenter ikke er fejl, når de ikke lykkes Skifte mellem helhedssyn og arbejde med detaljen Bruge tid på læring og erkendelse Lytte til alle deltagernes ideer Involvere personer udenfor projektgruppen for at få nye erkendelser Konstruktive ideer til problemløsning Hjælpe hinanden - ingen syndebukke 9

10 Da en organisatorisk søge-læreproces forudsætter aktiv deltagelse af organisationens medlemmer, må projektledelsen bekende sig til en form for medarbejderinvolverende ledelse. Om forfatterne Pernille Kræmmergaard er cand.merc. i international virksomhedsøkonomi og har en ph.d. grad i teknologisk og organisatorisk forandring. Pernille har siden midten af 90 erne forsket i implementering og ledelse af IT, med særlig vægt på ERP systemer. Hun har skrevet en lang række nationale og internationale artikler om emnet og er bl.a. medredaktør af bogen Organizing for Networked Information Technologies. Pernille er ansat som adjunkt ved Aalborg Universitet, Center for Industriel Produktion, Instituttet for Produktion. Hans Mikkelsen er civilingeniør og konsulent i projektledelse. Forfatter til bl.a. Grundbog i projektledelse og Projektstyring med enkle midler og redaktør af tidsskriftet Dansk Projektledelse. Konsulentvirket udøves gennem Prodevo Aps og associeret et par andre konsulentvirksomheder. Endvidere er Hans adjungeret professor ved Aalborg Universitet, Center for Industriel Produktion. 10

Komplekse projekter er komplekse!

Komplekse projekter er komplekse! Komplekse projekter er komplekse! Af Cand.merc. Ph.d. Pernille Kræmmergård og civilingeniør Hans Mikkelsen Indledning Den generelle opfattelse af større IT projekter synes at være De lykkes aldrig! - og

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Komplekse projekt må være styrbare Af civilingeniør Hans Mikkelsen og cand.merc. Ph.d. Pernille Kræmmergård

Komplekse projekt må være styrbare Af civilingeniør Hans Mikkelsen og cand.merc. Ph.d. Pernille Kræmmergård Komplekse projekt må være styrbare Af civilingeniør Hans Mikkelsen og cand.merc. Ph.d. Pernille Kræmmergård Baggrunden for denne artikel er den megen omtale af større IT projekter, som er blevet betegnet

Læs mere

Den projekteffektive virksomhed

Den projekteffektive virksomhed Den projekteffektive virksomhed P rojekternes træfsikkerhed og direkte resultater Udbyttet/effekten af projekterne Portefølje, planer, ressourcer Projektvenlig organisation Projektledelse Projektivitet

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

Komplekse projekter fordrer proaktiv ledelse

Komplekse projekter fordrer proaktiv ledelse Komplekse projekter fordrer proaktiv ledelse Af civilingeniør Hans Mikkelsen og cand.merc. Ph.d. Pernille Kræmmergård Baggrunden for denne artikel er den megen omtale af større IT projekter, som er blevet

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Implementering af IT velkommen. 23. september 2015 Katrine Gorrissen

Implementering af IT velkommen. 23. september 2015 Katrine Gorrissen Implementering af IT velkommen 23. september 2015 Katrine Gorrissen Status 59% af de kontraktansvarlige i større danske virksomheder oplever, at it-projekter kører helt af sporet og ender i juridisk tvist

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Plan i eget arbejde. På kurset arbejder du med at: Bliv god til planlægning af dit arbejde. Hvem deltager på kurset? Øg din personlige effektivitet

Plan i eget arbejde. På kurset arbejder du med at: Bliv god til planlægning af dit arbejde. Hvem deltager på kurset? Øg din personlige effektivitet Plan i eget arbejde Plan i eget arbejde Øg din personlige effektivitet Bliv god til planlægning af dit arbejde Du har haft en travl arbejdsdag. Måske har du oven i købet arbejdet over igen. Alligevel føler

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

Facilitering og rollen som facilitator

Facilitering og rollen som facilitator Facilitering og rollen som facilitator Fokus på facilitering og rollen som facilitator Ved møder og seminarer i et projekt sker det jævnligt, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomhed fra

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult 28-09-2015

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult 28-09-2015 Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 10.00 Velkomst og præsentation 10.15 Sådan arbejder jeg med projekter v/lene Mikkelsen

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Informationsteknologi - muligheder og forhindringer. Mogens Buch-Larsen, IT-chef i Hovedstadsområdets Trafikselskab.

Informationsteknologi - muligheder og forhindringer. Mogens Buch-Larsen, IT-chef i Hovedstadsområdets Trafikselskab. Informationsteknologi - muligheder og forhindringer. Mogens Buch-Larsen, IT-chef i Hovedstadsområdets Trafikselskab. Resumé Indlægget omhandler de muligheder informationsteknologien giver for at forbedre

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Gennemslagskraft for projektledere

Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran

Læs mere

Figurer på nettet www.di.dk/innovation. Bog nr. 4 i serien "Innovationsprocessen"

Figurer på nettet www.di.dk/innovation. Bog nr. 4 i serien Innovationsprocessen Figurer på nettet www.di.dk/innovation Bog nr. 4 i serien "Innovationsprocessen" Figur side 17 Har din virksomhed behov for at styrke sin udviklingsevne? Udfyld skemaet med situationen i jeres virksomhed.

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Strategisk projektejerskab

Strategisk projektejerskab Strategisk projektejerskab Spørgsmål til diskussion Hvordan ved jeg som projektejer, at vi chefer har et fælles mandat om projektets resultat? Hvad kan vi som chefer konkret efterspørge, for at styrke

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014 Kommunikation der forandrer Implementering af kliniske retningslinjer Kommunikationsforsker og rådgiver Helle Petersen post@hellepetersen.dk Min baggrund Ph.d. og erhvervsforsker i forandringskommunikation,

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 Nordfyns Kommune beelser: 1.241 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 Svarprocent: 67% RESULTATER PÅ TEMAER 01 Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens temaer. Hvert af temaerne er sammensat af flere enkeltspørgsmål,

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

at bestyrelsen tager den overordnede kommunikationsplan for Udmøntning af trafikinformationsstrategien

at bestyrelsen tager den overordnede kommunikationsplan for Udmøntning af trafikinformationsstrategien Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 28. februar 2013 Mads Lund Larsen 15 Kommunikationsplan for trafikinformation i 2013 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager den

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

DRIFTSNET ERFA-netværk vest Den 6. februar 2017 i Aarhus

DRIFTSNET ERFA-netværk vest Den 6. februar 2017 i Aarhus DRIFTSNET ERFA-netværk vest Den 6. februar 2017 i Aarhus Program og intro - Velkommen og præsentation af dagens tema - Inspirationsoplæg: Forandringsledelse - Workshop om forandringsledelse - Pause - Case

Læs mere

Erfaringsgruppe 1. Hvad kan de andre?

Erfaringsgruppe 1. Hvad kan de andre? Erfaringsgruppe 1 Hvad kan de andre? Erfaringsgruppe 1 hvad kan de andre? På det første møde skal gruppen etableres og få indblik i hinandens fagområder. Hvad laver en byggeteknisk projektleder? En boligsocial

Læs mere