IT-afskrivninger tager 7 lange år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT-afskrivninger tager 7 lange år"

Transkript

1 # marts 20 MEDLEMSAVIS FOR.000 VIRKSOMHEDER OG 00 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV CROWDFUNDING RAMMER TIDSÅNDEN side 2-3 TEMA OM ERHVERVSLEJEMÅL FIND DEN DIGITALE BALANCE SELSKABSSKATTEN SKAL NED PÅ % > 04-0 > 06-0 > 0 > 6 IT-investeringer gør en stor forskel for virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne, og ifølge administrerende direktør Leif Vestergaard, IT-virksomheden EG, er bedre afskrivningsregler ét af de håndtag, der bør drejes på for at skabe vækst. Han er enig med Dansk Erhverv i, at Danmark med fordel kan skele til de svenske regler, hvor afskrivningerne sker langt hurtigere. VIND VIDENSTAFETTEN IT-afskrivninger tager lange år afskrivninger Af Kristian Kongensgaard Når danske virksomheder køber IT, er de i mange tilfælde ikke færdige med at afskrive det, når det er klar til at blive skrottet. Det hæmmer virksomheder i at investere i ny teknologi. Der er derfor brug for at opdatere afskrivningsreglerne, mener Dansk Erhverv, og vi kan med fordel kigge til Sverige: Der er et misforhold mellem den reelle levetid og den afskrivningsmæssige levetid i dag. Oprindeligt var det tanken, at når en virksomhed eksempelvis køber telefoner og mindre computere, skulle det kunne afskrives med det samme via en såkaldt straksafskrivning. Men grænsen for at straksafskrive er i dag kr., og det får en virksomhed som bekendt ikke meget computer for, siger markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv. Hvis en dansk virksomhed vælger at udstyre sine medarbejdere med eksempelvis en Macbook Pro til en stykpris på.000 kr., skal investeringen i Danmark afskrives over år. I Sverige kan investeringen afskrives med det samme. Dansk Erhverv har stillet 3 konkrete forslag til ændrede afskrivningsregler - se inde i bladet. Afskrivningsregler er noget rod Administrerende direktør Leif Vestergaard, IT-virksomheden EG, kalder det også noget rod, at IT-udstyr fortsat kan figurere som afskrivninger i virksomhedernes regnskaber længe efter, at udstyret er skrottet. Han mener dog ikke, at bedre afskrivningsregler alene kan bane vejen for flere IT-investeringer: Det er ét blandt flere håndtag til at frigøre kapital, som især vil stille SMV er bedre. Men hvis det er afskrivningsreglerne alene, som er afgørende for, om en virksomhed gennemfører for eksempel et større ERP-projekt, skal man nok lade være - for så er business casen for svag. Der er ingen tvivl om, at cashflow og tilgængelighed af kapital er påvirket af afskrivningsreglerne. Men investeringen bliver kun en realitet, hvis den samlede business case er positiv, og der i øvrigt er kapital til at gennemføre den. Leif Vestergaard understreger, at det er væsentligt at se på virksomhedernes konkurrenceevne på tværs af landegrænser. IT-investeringer er noget af det, der virkelig gør en forskel for virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. Skatteordfører Torsten Schack Pedersen, Venstre, har spurgt skat- teminister Benny Engelbrecht om provenueffekten af Dansk Erhvervs forslag til ændrede afskrivningsregler. Et af forslagene går på at hæve beløbsgrænsen for aktiver, der kan straksafskrives, fra en anskaffelsessum på maksimalt kr. til kr. Det vil ifølge skatteministeriet på længere sigt skønsmæssigt koste statskassen cirka 2 millioner kr. årligt i mindre provenu: Det overrasker mig, at det ikke koster mere at forbedre den del af afskrivningsreglerne. Hvis det på et tidspunkt bliver aktuelt med gode idéer i den retning, er det altid godt at vide, at det ikke koster ret meget at realisere, siger Torsten Schack Pedersen. Læs mere om IT-afskrivninger på side 2, 8 &. Der er ingen tvivl om, at cashflow og tilgængelighed af kapital er påvirket af afskrivningsreglerne, mener administrerende direktør Leif Vestergaard, IT-virksomheden EG. (Foto: EG).

2 DANSK ERHVERV leder marts 20 S 2 Aktuelle økonomiske nøgletal* Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen Af Christian T. Ingemann Direktør Dansk Erhverv Status Ændring ift. forudgående kvartal Forældede afskrivningsregler for IT IT er en forudsætning for at drive effektiv virksomhed i et højomkostningsland som Danmark. Virksomhedernes medarbejdere skal have høje IT-kompetencer, og virksomhederne skal have mulighed for at investere i det nyeste og bedste hardware og software. Men de danske IT-afskrivningsregler er ikke fulgt med tiden. Det stiller spørgsmålstegn ved, om virksomhederne fremover vil kunne bevare deres høje produktivitet. Den digitale teknologi udvikler sig eksponentielt, men afskrivningsreglerne er ikke fulgt med. Vi har stadig i dag en -årig afskrivningshorisont på IT-udstyr, der koster mere end kr. at købe. På år har Facebook til sammenligning udviklet sig fra at have 00 millioner brugere, til i dag at bruges af,4 milliard mennesker. Ingen har i dag en -årig forretningsmæssig horisont, som ikke må revideres undervejs. Det er mere end svært at se for sig, at en virksomhed, som køber en PC til.000 kr. til sine medarbejdere, også kan regne med, at den er brugbar år ude i fremtiden. I praksis betyder afskrivningsreglerne, at når en dansk virksomhed køber IT, er den ikke færdig med at afskrive det, når det er klar til udskiftning. Det gør IT til en for dyr investering, og det afholder virksomheder fra at investere i ny teknologi. Vi behøver kun at kigge mod nabolandet Sverige for at finde mere nutidige afskrivningsregler. Beløbsgrænsen for, hvornår IT-investeringer kan afskrives, er væsentlig højere i Sverige, samtidig med at løbetiden for de generelle afskrivninger er kortere. PC en til.000 kr. kan den svenske virksomhed afskrive på bare ét år, hvor det altså tager år i Danmark. Vi skal leve af vores viden og vores evne til at udnytte den nye digitale teknologi. Derfor bør IT-afskrivningsreglerne lempes for virksomhederne. Det vil øge investeringerne, og det vil skabe vækst og arbejdspladser. Beskæftigelse, omregnet til fuld tid 4. kvartal 204 Serviceeksport mia. kr. 04,0 +2,4 4. kvartal 204 Bruttoledighed, antal personer December 204 Forbrugertillidsindikator, +0, point Målt i februar 20 Konkurser Februar 20 Detailomsætningsindeks, 6,4 +0,2 200=00 Januar 20 Vareeksport mia. kr. 2,4 +,8 Januar 20 Konjunkturbarometre Målt i februar 20 Serviceerhverv - point Industri -3 0 point Detailhandel inkl. biler 4 +2 point *Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving. Kilde: Danmarks Statistik Status Ændring ift. forudgående måned UDGIVES AF BØRSEN 2 KØBENHAVN K T F Annoncesalg: T Redaktion morten bjørn hansen (ansvarshavende redaktør), johannes bøggild, Kristian Kongensgaard, jesper Brønnum, tine larsen, anne birkelund, pernille plougheld, Louise Jaaks Sletting. design: 08 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: Udgives gange i 20 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis FØLG OS

3 DANSK ERHVERV marts 20 S 3 En uddannelse som kan bruges i praksis. Som ny leder så er det virkelig rart at få nogle redskaber som man kan bruge i sin dagligdag. Modulerne har en god sammenhæng således, at man virkelig føler, at der efter hver gang bliver lagt noget i den ledelsesmæssige værktøjskasse, og det er på en måde at man efter hvert modul er rustet til at bruge teorien i praksis Afdelingsleder Dan Christian Østergaard Nyfors m i n i m b a - diplomleder Hér får du en dansk management-uddannelse, en Mini MBA, som giver dig et massivt forretning smæssigt løft, så du når dine mål og resultater. Et anerkendt læringsforløb, som på samme tid udfordrer og støtter dig i din udvikling som leder. Uddannelsen er praksisorienteret og har et stærkt fokus på ledelse, forandringer, strategisk kommu nikation og forretningsudvikling. Uddannelsen indfanger alle de elementer, der kræves af dig som leder - uanset om du er direktør eller mellemleder. Som enten nuværende eller kommende leder opnår du de nødvendige kompetencer for at kunne lede og motivere dine medarbejdere samtidig med, at du udvikler og driver arbejdspladsen positivt fremad. Opstart i København eller Århus Januar / marts / maj / august / oktober / november Ved tilmelding af to-fem personer; kr ex moms pr. person (Normalpris: kr ex moms) Ved tilmelding af seks-ti personer; kr..00 ex moms pr. person (Normalpris: kr ex moms) OBS. Tilbuddet gælder indtil 3. marts 20. tilmeldning Er I flere, der ønsker at tilmelde Jer en af vores uddannelser, skal tilmelding ske gennem MARKETING GROUP SALES, på mail: eller på telefon: og blive stillet om til Group Sales afdelingen. læs mere sted Copenhagen Mariott Hotel, København Radisson SAS Scandinavia, Århus deltagergebyr Normalprisen for uddannelsen er kr ,- ex moms, men der gives i rabat, så prisen bliver 2.000,- ex moms ved at benytte rabatkoden GS20 ved tilmelding. PROBANA Business School Amaliegade 6 26 københavn K Danmark

4 DANSK ERHVERV ERHVERVSLEJEMÅL marts 20 S 4 Finanskrisen har ikke rokket væsentligt ved erhvervslejen Advokat Ejner Bækgaard har både lejere og udlejere af erhvervslokaler blandt sine klienter. Ifølge ham har finanskrisen ikke trykket lejens størrelse i det omfang, man kunne have forventet. erhvervslejemål Af Kristian Kongensgaard Erhvervslejeloven forudsætter, at der sidder en kyndig person på begge sider af bordet, når lejekontrakten forhandles. Det er i hvert fald en kyndig person, der nu i mange år har lejet sig ind på. sal på Strøget i København med panoramaudsigt over Nytorv og Gammeltorv. Ejner Bækgaard har som advokat beskæftiget sig med erhvervslejemål de seneste godt 20 år. Han blev fortrolig med sagsområdet, da han i sin tid blev advokatfuldmægtig hos en advokat, der havde det som sit speciale. I hvilket omfang har finanskrisen resulteret i billigere erhvervslejemål for butikker og kontorer? Der har været et vist pristryk, men slet ikke i det omfang, som jeg havde troet. Lejeniveauet er nærmere fladet ud. De fleste, der har et erhvervslejemål, har ikke haft fokus på at få sat lejen ned for derigennem at nedbringe virksomhedens omkostninger. Det er også både dyrt og besværligt at forsøge. Lejerne har derfor i vid udstrækning ladet kontrakten ligge i skuffen, men der kan altså være penge at komme efter, svarer Ejner Bækgaard. Lejere tænker ikke i ejerens forrentning Har det heller ikke påvirket lejeniveauet, at betydelig ejendomsspekulation op til finanskrisen med efterfølgende tvangsauktioner har gjort mange erhvervsejendomme væsentligt billigere at erhverve og drive? Det skulle man måske tro. Men generelt tænker lejere ikke i ejerens forrentning af ejendommen. Det er mere et spørgsmål om, hvad parterne kan blive enige om i en forhandlingssituation. Lejeniveauet skal ganske vist helst afspejle sammenlignelige lejemål i forhold til beliggenhed, størrelse, stand, indretning og betingelser i øvrigt. Men det kan være svært at finde ud af, hvad der står i andres kontrakter, og hvad andre lejere betaler i leje. Det er min opgave at finde balancen Ejner Bækgaard deltog i det udvalg under det daværende By- og Boligministerium, der forberedte den seneste erhvervslejelov, der trådte i kraft i år 2000: Overordnet set synes jeg, at det blev en afbalanceret lov, der tager hensyn til begge parters interesser. Dels giver den vide rammer for aftalefrihed, og dels fastslår den ufravigelighed på enkelte punkter af hensyn til, at især lejeren kan være den svage part i et kontraktforhold. Der er dog ét punkt i loven, som Ejner Bækgaard ikke er begejstret for: Som noget helt nyt blev det muligt at aftale, at ikke-erhvervsbeskyttede lejemål - typisk kontorlejemål - kan ophøre efter 8 år uden hensyn til de sædvanlige regler om uopsigelighed i erhvervslejemål. Jeg finder det ikke rimeligt, at lejeren risikerer at skulle afstå sit lejemål uanset begrundelsen. Paragraffen optræder i en del af de kontraktudkast, som mine klienter bliver præsenteret for. Men det er hidtil lykkedes mig at få punktet elimineret. Ejner Bækgaard beskæftiger sig netop primært med indgåelse af kontrakter: Min opgave er at finde balancen. Heldigvis er langt, langt de fleste udlejere rimelige i deres krav. Nogle af dem synes dog nok, at jeg kan være irriterende. Men erhvervslejelovens høje grad af aftalefrihed forudsætter, at begge parter anlægger anstændighedsbetragtninger og er meget præcise i kontraktens indhold. Fraflytning giver ofte problemer Ejner Bækgaard rådgiver og fører sager for både lejere og udlejere, men flest lejere. Pt. har han 0-2 sager om lejemålstvister under behandling. Hvilke problemer er typiske? Det er ofte det økonomiske mellemværende i forbindelse med fraflytning. Parterne har ikke fra starten indgået en tilstrækkelig detaljeret aftale om hvilken stand, det lejede til sin tid skal overdrages i. Lejemålet blev indgået i en positiv ånd, og parterne har ikke tænkt tilstrækkeligt langt ud i fremtiden. Derfor skal man være meget skarp og vågen, når kontrakten forhandles, for det kan blive rasende dyrt. Desværre ser vi ofte, at især iværksættere og nystartede virksomheder sparer Advokat Ejner Bækgaard: Det kan kun anbefales, at man som lejer nøje kontrollerer, at man kun betaler det, man skal. rådgivningen væk, når de etablerer sig. Regnskaber kan være svære at gennemskue Der er også andre punkter i kontrakten, der ofte ender i en tvist. Ejner Bækgaard advarer imod at stirre sig blind på selve kvadratmeterprisen: I dag aftaler man typisk en grundleje plus en hel masse variable omkostninger som varme, vand, elektricitet, IT og hvad der i øvrigt hører til almindelig drift af en ejendom. Der er ikke egentlige begrænsninger for, hvad der kan løbe på. Mange udlejere er blevet gode til at pinde alle mulige omkostninger ud, hvilket de også skal for at kunne opkræve dem hos lejeren. Det gør imidlertid ofte disse varme-, vand- og driftsregnskaber svært gennemskuelige. Men det kan kun anbefales, at man som lejer nøje kontrollerer, at man kun betaler det, man skal. Da disse omkostninger ydermere kan fluktuere fra år til år, opstår der en del tvister på dette grundlag. Særlig opmærksom på skatter og afgifter Ifølge Ejner Bækgaard skal man også være opmærksom på ejendommens skatter og afgifter. Stigninger i skatter og afgifter samt nye skatter og afgifter kan nemlig efter loven overvæltes på lejerne. Her er ikke mindst dækningsafgiften ubehagelig, da det er noget, som de enkelte kommuner selv er herre over at indføre. De sager, Ejner Bækgaard fører for udlejere, drejer sig ofte om enten lejeforhøjelser eller opsigelse af lejemål, fordi udlejeren selv skal bruge lokalerne. Uanset hvem jeg fører sager for, sætter jeg en ære i at forsøge at opnå forlig ud fra, hvad der er ret og rimeligt. >

5 DANSK ERHVERV ERHVERVSLEJEMÅL marts 20 S SKARPE FOR UDLEJERE OG LEJERE Advokat Ejner Bækgaard peger på, at man som udlejer henholdsvis lejer bør være opmærksom på følgende hovedpunkter, når man indgår en erhvervslejekontrakt. UDLEJER Vær præcis ved angivelsen af udgiftsposter som lejer skal betale ud over lejen. Udarbejd en indflytningsrapport - gerne med fotodokumentation. Udarbejd en grundig beskrivelse af vedligeholdelsespligten. Husk indeksering af lejen. Skal der pålægges lejer en uopsigelighedsperiode? LEJER Er anvendelsesbestemmelsen bred nok? Hvilken stand skal lejemålet afleveres i ved fraflytning? Er der afståelsesret på uændrede lejevilkår? Skal udlejer begrænses i at udleje til en konkurrerende virksomhed? Accept af en uopsigelighedsperiode skal afstemmes med virksomhedens soliditet. Medlemmerne kan downloade Dansk Erhvervs pjece på 2 sider med GODE RÅD OM Leje af erhvervslokaler fra hjemmesiden: fremtiden starter her... Gode råd om... Leje af erhvervslokaler Hvad siger domstolene til lejeregulering? Både boligretten, landsretten og Højesteret har i en konkret sag taget stilling til, hvornår en udlejer af et erhvervslejemål er berettiget til at hæve lejen ved at henvise til, at markedslejen er steget? Det drejede sig om en frisørsalon, hvor lejeaftalen blev indgået i 80. Lejeren havde efterfølgende sat lejemålet i stand for cirka kr. Ejendommen blev senere overdraget til en ny ejer, der i 2006 varslede en lejeforhøjelse fra kr. til kr. årligt. Lejeren protesterede forgæves og sagen endte i boligretten. Under sagen nedsatte udlejeren dog kravet til kr., men lejeren stod fast på sit synspunkt om, at der slet ikke var basis for en lejeforhøjelse. Hvis lejen ligger væsentligt under markedslejen i sammenlignelige lejemål, kan der varsles lejeforhøjelse. Udlejeren gjorde blandt andet gældende, at lejen på varslingstidspunktet lå cirka 2 procent under markedslejen, og at ombygningen måtte være afskrevet efter de mange år. Lejeren gjorde modsat gældende, at udlejeren ikke havde godtgjort, at den tidligere krævede leje lå væsentligt under markedslejen. Boligretten gav udlejeren medhold med henvisning til, at lejen var 2 procent mindre end markedslejen. Lejeren gik så til landsretten, der stadfæstede boligrettens afgørelse med henvisning til, at forskellen oversteg 0 procent og dermed var væsentlig. Der er ikke i loven fastsat en bestemt procentsats for en accepteret forskel mellem den aftalte leje og markedslejen. Erhvervslejelovens forarbejder opererer imidlertid med et på basis af retspraksis fastlagt interval på 0- procent. I den principielle sag tog Højesteret også konkret stilling på grundlag af både en skønserklæring og oplysninger om lejeniveauet i andre lejemål. Højesteret fandt imidlertid ikke ved en konkret vurdering af disse bevisers validitet, at de kunne give udlejer medhold i, at en forskelsleje på 0,2 procent var nok til at statuere væsentlighed, hvorfor lejer blev frifundet. Konklusionen er, at hvis en konkret forskelsleje kan bevises, så behøver forskellen ikke være på mere end cirka 0 procent, før der kan ske regulering til markedslejen. Er beviset mere diskutabelt, skal vi tættere på mindst procent, siger advokat Ejner Bækgaard. YOU WALK THE WALK, BUT DO YOU TALK THE TALK? Learn Business English visit studieskolen.dk Tailor-made corporate Danish and English courses will make you look good in no time. We teach where and when it suits you. Call

6 DANSK ERHVERV digitalisering marts 20 S 6 Find den digitale balance mellem privatlivets fred og forretningsmuligheder Cirka 200 repræsentanter for Europa Kommissionen, regeringerne og erhvervslivet i europæiske lande deltog i konferencen om EU i den digitale tidsalder, arrangeret af Dansk Erhverv i samarbejde med den britiske regering. digitalisering Af Katinka Clausdatter Worsøe og Kristian Kongensgaard Foto: Kaj Bonne Blandt de store spørgsmål var, hvordan EU kan færdiggøre det digitale indre marked, udnytte potentialet for e-handel bedre, fostre den datadrevne økonomi og håndtere deleøkonomi. I sin åbningstale lagde direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, ikke skjul på de store udfordringer og muligheder, den hurtige digitale udvikling bringer med sig: Spørgsmålet er, hvordan vi finder balancen mellem privatlivets fred og forretningsmuligheder. Det vil kræve politisk mod fra regeringerne men også omstillingsparathed i erhvervslivet. Europa Kommissionen er klar over, at det er EU s konkurrenceevne, der står på spil, og vil ikke lade denne EU i den digitale alder er et seriøst emne. Men som det fremgår af lærredet var der også plads til skæve vinkler på konferencen. chance for at få EU tilbage i førersædet gå tabt. Den nye Europa Kommission har således hele to kommisærer på området, som til maj vil fremlægge deres strategi for den digitale dagsorden i EU. Denne strategi er netop lige nu under udarbejdelse, og repræsentanter for kommissionen satte stor pris på debatten og de indspark, erhvervslivet kom med under konferencen. For at give deltagerne mulighed for at komme i dybden med emnerne, var der arrangeret tre break-out sessioner omkring tre omdiskuterede temaer: E-handel, datadrevet økonomi og deleøkonomi. I disse mindre sessioner fremlagde repræsentanter for virksomheder inden for de forskellige områder deres erfaringer. Deltagerne havde mulighed for at stille dybdegående spørgsmål til de kompetente politikere på områderne. Hver session ledte til konkrete forslag til, hvordan vi kommer videre og forbedrer virksomhedernes muligheder i den digitale tidsalder. I paneldebatten mellem virksomheder og repræsentanter for de ansvarlige direktorater for EU s regulering af databeskyttelse, copyrights og konkurrence blev der lyttet fra begge sider. Alle var enige om, at det er tid til at agere. > Robert Madelin, generaldirektør i Europa Kommissionens DG Connect, roste konferencen og satte stor pris på indsparkene fra erhvervslivet. Her hilser han på den britiske ambassadør i Danmark, Vivien Life. Også ved break-out sessionen om deleøkonomi var der en intens debat.

7 DANSK ERHVERV digitalisering marts 20 S SAVE THE DATE Digitaliseringskonferencen gjorde det muligt for deltagerne at gå i dybden med de enkelte emner. Direktør Mikkel Holm Sørensen, adfærdsdesignvirksomheden KL, gav den hele armen - eller rettere dem begge to. Vi skal overvinde narcissismen af små forskelle, speede op og rykke fremad sammen, konkluderede Robert Madelin, generaldirektør i Europa Kommissionens DG Connect. Læs mere om konferencen og se interviews med talerne på Dansk Erhvervs hjemmeside: skriv: The EU in a digital age i søgefeltet. KOM TIL DANSK ERHVERVS ÅRSDAG 20 Tirsdag den. maj 20 TAP, KBH.V Dette panel diskuterede e-handel på den ene af de tre break-out sessioner.

8 DANSK ERHVERV afskrivninger marts 20 S 8 IT er en alt for lang investering - i Danmark Når danske virksomheder køber IT, er de ikke færdige med at afskrive det, når det er klar til at blive skrottet. Det hæmmer virksomheder i at investere i ny teknologi. Der er derfor brug for at opdatere afskrivningsreglerne, mener Dansk Erhverv, og vi kan med fordel kigge til Sverige. afskrivninger Af Pernille Plougheld og Kristian Kongensgaard Der kan være sund fornuft i langsigtede investeringer, men ikke altid. Hvis en dansk virksomhed vælger at udstyre sine medarbejdere med en Macbook Pro til en stykpris på.000 kr., skal investeringen i Danmark afskrives over år. I Sverige kan den afskrives med det samme. Det betyder i praksis, at den danske virksomhed skal vente år på at benytte det skattemæssige fradrag, mens den svenske virksomhed får det samme år. Det er klart, at det koster på konkurrenceevnen, når landene omkring os har bedre afskrivningsregler på ITområdet end herhjemme. Danmark vil gerne være en stærkt digitaliseret nation og for at holde den fane højt, skal afskrivningsreglerne have et fremtidssikret løft, siger markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv. Danmark vil gerne være en stærkt digitaliseret nation og for at holde den fane højt, skal afskrivningsreglerne have et fremtidssikret løft, mener Dansk Erhverv. (Illustration: Colourbox). 40 procent af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder peger i en medlemsundersøgelse fra 203 på, at bedre vilkår for at afskrive IT-investeringer i høj eller nogen grad ville hjælpe virksomheden til at gøre mere brug af digitaliseringsmulighederne. Regeringens vækstteam på dette felt har anslået, at danske virksomheder ligger inde med et vækstpotentiale på 0 milliarder, hvis de øger digitaliseringen af de daglige processer samt investerer i IT-løsninger. En tur med tættekammen De danske afskrivningsregler skal gennemgås med en tættekam for at sikre, at afskrivningstiden ikke overstiger den reelle levetid. De nuværende regler tilhører en svunden tid, hvor investeringer i IT tjente 0 år ad gangen, påpeger Søren Friis Larsen og tilføjer: Der er et misforhold mellem den reelle levetid og den afskrivningsmæssige levetid i dag. Oprindeligt var det tanken, at når en virksomhed køber telefoner, mindre computere osv., skulle det kunne afskrives med det samme via en såkaldt straksafskrivning. Men grænsen for at straksafskrive er i dag kr., og det får en virksomhed som bekendt ikke meget computer for. Søren Friis Larsen, markedsdirektør, Dansk Erhverv. DANSK ERHVERV ANBEFALER 3 ÆNDRINGER AF AFSKRIVNINGSREGLERNE IT-AFSKRIVNINGER I SVERIGE OG DANMARK Grænsen for straksafskrivninger hæves fra de nuværende kr. Anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation bør afskrives som almindelige lange aktiver, hvilket vil give en afskrivningstid på år - i dag afskrives de over 32 år. Der bør indføres en ny afskrivningsprofil, der hedder korte aktiver, og som saldoafskrives med 0 procent årligt. På IT-området går udviklingen så stærkt, at hardware - ligesom software - let forældes inden for 4- år. I Danmark er virksomheders IT-investeringer normalt afskrevet fuldt ud over år - i Sverige er det 6 år. IT-aktiver til transmission af telekommunikation er afskrevet fuldt ud på 32 år i Danmark - i Sverige vil de samme aktiver være afskrevet på år. En virksomhed, der køber en MacBook Pro til.000 kr. inklusiv moms, vil i Danmark bruge år på at afskrive denne fuldt ud. I Sverige kan den afskrives på år. Mangler din virksomhed penge til vækst? Har du planer om at udvide din forretning eller købe en ny? Og kan din bank ikke komme med hele finansieringen? Så kan Vækstfonden måske hjælpe. KOM OG HØR HVORDAN Hør om mulighederne, og mød spændende virksomheder, som for nylig har fået finansiering fra Vækstfonden. Vejle 24. marts / Glostrup 2. marts / Viborg 26. marts Læs mere og tilmeld dig på vf.dk

9 DANSK ERHVERV afskrivninger marts 20 S IT-investeringer gør en forskel for virksomhedernes konkurrenceevne Administrerende direktør Leif Vestergaard, EG, der er leverandør af brancherettede IT-løsninger i Skandinavien, mærker på især SMV-virksomheder, at det er blevet sværere at låne penge - også til IT-investeringer der kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Bedre afskrivningsregler gør det ikke alene, men det vil være et positivt bidrag. afskrivninger Af Kristian Kongensgaard Leif Vestergaard kalder det noget rod, at IT-investeringer efter gældende regler ofte ikke er helt afskrevet skattemæssigt i virksomhedernes regnskaber, når det investerede er teknisk forældet og derfor bliver skrottet: Der bør være en bedre sammenhæng mellem udstyrets levetid og afskrivningsperioden, siger han. Som administrerende direktør for EG, der leverer IT-løsninger til en EG lang række brancher i Skandinavien, finder han dog ikke, at det er afskrivningsreglerne, der er altafgørende for virksomhedens egne IT-investeringer: Vi har et fornuftigt cashflow i forvejen, men ville naturligvis også have gavn af et større råderum ved at få frigjort mere kapital, hvis afskrivningsreglerne var mere lempelige. Via vores kunder har vi imidlertid også en god føling med, hvordan konkurrenceklimaet påvirker dem og deres købsadfærd og inve- IT-virksomheden blev etableret i i Herning under navnet EDB Gruppen. Den er i dag en skandinavisk virksomhed med over.60 medarbejdere og omkring 2 kontorer i de 3 lande. Omsætningen var i 203 på mere end,6 milliard kr. og med et overskud på,2 millioner kr. Ejes af kapitalfonden Axcel. Homepage: steringsmuligheder. Det er min klare opfattelse, at det er blevet sværere for virksomhederne at låne penge. Adgang til kapital er en flaskehals for de investeringer, der skal give os vækst, siger Leif Vestergaard. Afskrivninger er ét blandt flere håndtag Han mener dog ikke, at bedre afskrivningsregler alene kan bane vejen for flere IT-investeringer: Det er ét blandt flere håndtag til at frigøre kapital, som især vil stille SMV er bedre. Men hvis det er afskrivningsreglerne alene, som er afgørende for, om en virksomhed gennemfører for eksempel et større ERP-projekt, skal man nok lade være - for så er business casen for svag. Der er ingen tvivl om, at cashflow og tilgængelighed af kapital er påvirket af afskrivningsreglerne. Men investeringen bliver kun en realitet, hvis den samlede business case er positiv, og der i øvrigt er kapital til at gennemføre den. Leif Vestergaard understreger, at det er væsentligt at se på virksomhedernes konkurrenceevne på tværs af landegrænser. IT-investeringer er noget af det, der virkelig gør en forskel for virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. Derfor peger han også på det hensigtsmæssige i, at Danmark tager bestik af andre landes afskrivningsregler. Han synes, at de svenske regler ser fornuftige ud. Leif Vestergaard: Det er min klare opfattelse, at det er blevet sværere for virksomhederne at låne penge. Adgang til kapital er en flaskehals for de investeringer, der skal give os vækst. (Foto: EG). Lejer IT-løsningen Leif Vestergaard ser imidlertid også en bemærkelsesværdig tendens: Som reglerne er nu, hvor IT-investeringer over kr. skal afskrives over en længere årrække, skubber vi yderligere på en udvikling, hvor virksomheder i højere og højere grad lejer deres IT-løsning - og dermed kan tage omkostningen direkte på driften. Det gælder i høj grad mindre og mellemstore virksomheder, der lader deres IT-leverandør stå for den samlede pakke, som de så betaler pr. måned og kan skrue op og ned efter behov. Det stiller store krav til IT-leverandøren, men er ret enkelt for virksomhederne at gå til. Større virksomheder begynder også i stigende grad at leje deres IT-drift på samme måde. Kunderne væltede ind, og vi skulle udvide vores vaskeri. Men væksten gik for stærkt for banken. Derfor kom Vækstfonden ind i billedet. Mohammed Warrad ejer af A-VASK.

10 3 2 DANSK ERHVERV skat marts 20 S Selskabsskatten skal ned på % Dansk Erhverv Danmarkforeslår EU2 i sit skatte- og afgiftsudspil, at selv om Danmark har vedtaget at sænke selskabsskatten til 22 % i 206, bør denne skat sænkes yderligere til % DANSK ERHVERVS 3 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG i 20. FIGUR 6: Danmark SELSKABSSKATTEPROVENU skal ikke kun sætte I PCT. selskabsskatten AF BNP, DANMARK ned, /0-model for topskatten - 0 procent i skat af indkomst figur 6a over kr. når vores konkurrentlande har gjort det, men høste fordelen af at være de første til at sætte skatten ned.,0 Forskerskatteordningen udvides. Danmark EU2 Små og mellemstore EU-lande, ekskl. DK Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 2 procent. 4, skat 4,0 Selskabsskatten sænkes til procent i 20. Af Kristian Kongensgaard Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes. 3, figur 6a I de kommende udgaver Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes. Selskabsskatten 3,0 belaster alle virksomheder. 2, Jo lavere selskabsskatten øvrige skatteforslag også af bladet vil Dansk Erhvervs Der indføres fradrag for etableringsomkostninger. Kvaliteten og antallet af DBO er - dobbeltbeskatningser, 4, desto mere kapital har virksomhederne 4 til rådighed til at investere blive præsenteret. 2,0 overenskomster - øges. i driftsmidler, og betale lønninger. Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige hotel- og restaurantydelser. Selskabsskatten 3, er samtidig en enkel små og mellemstore lande. Ydermere,0 og meget 3 benyttet sammenligningsfaktor har en række lande annonceret, at de Der indføres one-stop-shop på momsområdet. 0, og er dermed et konkurrence- fremadrettet vil sænke selskabsskat- 2, Punktafgifterne saneres, og de mest grænsehandelsparameter 0,0 mellem landene: ten, hvilket vil sætte yderligere pres følsomme afgifter sænkes. Selskabsskatten 2 påvirker dermed på den danske sats. Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne. virksomhedernes, beslutning om, Der etableres et skattebyrdeudvalg. hvilket land de skal investere i. Hvor er ambitionerne? Store lande kan generelt tåle at have Danmark har også vedtaget, at selskabsskatten en højere selskabsskattesats end bliver sænket gradvist små lande på grund af deres større fra 2 procent i 203 til 22 procent at gå endnu længere ned, end de allerede hele det danske selskabsskattesy- 0 hjemmemarked. Det er en tommel- i 206. Dansk Erhverv mener, at det er i dag. stem er konkurrencedygtigt. fingerregel blandt økonomer, at små lande bør have omkring procent point lavere selskabsskat for at have udlignet forskellen. Danmark ligger nogenlunde midt i EU-feltet på selskabsskatteområdet generelt. Men desværre ligger Danmark i toppen, når 40 der sammenlignes med øvrige Selskabsskattesatser, 3 OECD 204 figur Små og mellemstore EU-lande, ekskl. DK USA Japan Frankrig Belgien Portugal Tyskland Australien Mexico Spanien Luxembourg New Zealand Italien Norge Israel Canada Grækenland Østrig Holland Korea Danmark Slovakiet Sverige Schweiz er et positivt skridt på vejen. Men det vil ikke sikre Danmarks stilling i forhold til de lande, som Danmark konkurrerer med om at tiltrække investeringer. Storbritannien vil eksempelvis i 20 sænke selskabsskatten til 20 procent, og flere af vores Danmark andre nabolande sænker yderligere må forventes til 22 pct. i 206, som følge af Vækstplan DK Storbritannien sænker til 20 pct. i Danmark bør derfor være mere ambitiøs, således at vi får en fordel i forhold til vores konkurrentlande og ikke bare følger med, da man dermed giver fordelene til de lande, der sætter skatten ned først. Dansk Erhverv mener, at der er et grundliggende behov for at sikre, at 3 Danmark sænker yderligere til 22 pct. i 206, som følge af Vækstplan DK Storbritannien sænker til 20 pct. i 20 Danmark ved Dansk Erhverv forslag Danmark ved Dansk Erhverv forslag Estland Storbritannien Chile Finland Island Tyrkiet Tjekkiet Ungarn Polen Danmark 20 Slovenien Irland Dansk Erhverv foreslår Selskabsskatten skal derfor sænkes yderligere til procent i 20. Hvis der for alvor skal trækkes investeringer til landet, så er det vigtigt at være ambitiøs på selskabsskatteområdet og signalere, at selskabsskatten i årene frem vil blive sænket yderligere. Det vil vise virksomheder, der ønsker at etablere sig i Danmark, eller som vil udvide tilstedeværelsen, at de kan regne med et konkurrencedygtigt erhvervsmæssigt klima også på en længere tidshorisont. Hvis man følger Dansk Erhvervs ambition om at sænke selskabsskatten til procent i 20, vil Danmark sende et signal, der rækker mange år ud i fremtiden om, at vi ønsker gode rammevilkår for virksomhederne. Derudover vil Danmark også ligge godt i sammenligninger af selskabsskattesatsen med de øvrige små og mellemstore EU-lande. 0 figur USA Japan Frankrig Belgien Portugal Tyskland Australien Mexico Spanien Luxembourg New Zealand Italien Norge Israel Canada Grækenland Østrig Holland Korea Danmark Slovakiet Sverige Schweiz Estland Storbritannien Chile Finland Island Tyrkiet Tjekkiet Ungarn Polen Danmark 20 Slovenien Irland Dansk Erhvervs forslag om at sænke selskabsskatten yderligere til procent i 20 vil placere Danmark i Top 3 over lande med en attraktiv selskabsskattesats. (Kilde: OECD og Dansk Erhverv).

11 TJEK DIN PENSION MED MIT PFA Hvor meget har du sparet op, hvad har du fået i afkast og hvilke forsikringer har du? Alt det får du hurtigt overblik over med Mit PFA app en. Her kan du også se dit Pensionstal og få en fornemmelse af, hvad du har at leve af den dag du siger farvel til arbejdet. Hent Mit PFA app en i App Store eller på Google Play

12 DANSK ERHVERV konference marts 20 S 2 Crowdfunding rammer lige ned i tidsånden Crowd, der var den første nordiske konference om crowdfunding og crowdsourcing, samlede omkring 20 deltagere på hver af de 2 dage, konferencen varede. Der var 32 oplægsholdere og paneldeltagere fra hele verden. I Danmark er crowd-begreberne inde i en rivende udvikling med udsigt til stor vækst. Det blev blandt andet understreget af 8 iværksættervirksomheder, der præsenterede deres produkt på konferencen, og flere af dem benyttede lejligheden til en live-start på deres crowdfundingkampagne. KONFERENCE Jeg vil lægge et hårdt men venskabeligt pres på erhvervsog vækstministeren for at fremskynde crowdfundingrapporten. Lad os nu få det fikset. (Tweet). Ida Auken, folketingsmedlem, Radikale Venstre Airbnb er nu et af verdens største hotelkæder uden at eje et eneste hotel. Even Heggernes, Country Manager, Nordics, Airbnb Danskerne har taget godt imod crowdfunding. Vi skal nu give dem endnu bedre adgang til denne finansieringsmulighed, så vi kan få udviklet nye produkter og sikre danske virksomheder en afgørende kapitalindsprøjtning. Frederik Plough Søgaard, formand, Dansk Crowdfunding Forening Vi vil arbejde for at udbrede crowdfunding i Danmark. Benny Engelbrecht, skatteminister, Socialdemokraterne Af Kristian Kongensgaard Foto: Kaj Bonne Hvad er crowdfunding? Crowdfunding er en ny form for fundraising, hvor man ved hjælp af sit netværk rejser penge til sine projekter og gode idéer. Man præsenterer sin idé på en crowdfunding platform og lader det være op til venner, familie, kolleger og andre interesserede, om projektet skal blive en succes. Kristine Pontoppidan, Erhvervsstyrelsen, hæver gejsten i Børssalen i Dansk Erhvervs hovedsæde, inden hun fortæller om reguleringen af crowdfunding i Danmark. LEGO s produkter er crowdsourcede, for uanset hvor kloge dine ansatte er, så vil crowden altid vinde. Stiven Kerestegian, Open Innovation Intrapreneur, LEGO Hvad er crowdsourcing? Crowdsourcing består i at bede omverdenen bidrage med idéer til, hvordan man finder en innovativ løsning på konkrete problemstillinger. Opgaverne udbydes til alle, der ønsker at bidrage, gennem idékonkurrencer. Crowdfunding er meget mere end bare finansiering. Chris Justice, Co-founder, Fundable Skatteminister Benny Engelbrecht og folketingsmedlem Ida Auken, Radikale Venstre, inden ministeren gik på scenen. Her fortalte han, at han vil arbejde for at udbrede crowdfunding i Danmark.

13 DANSK ERHVERV konference marts 20 S 3 Frederik Ploug Søgaard - formand for Dansk Crowdfunding Forening, i midten, og Daiana Nielsen - medstifter af Dansk Crowdsourcing Forening, får en snak med erhvervspolitisk konsulent Sigurd Schou Madsen, Dansk Erhverv, om den presse, konferencen genererede. Chris Justice, medstifter af den amerikanske crowdfundingplatform Fundable, fortæller om crowdfunding i USA og den nye amerikanske drøm. - - Paneldebat om udviklingen af den nordiske crowd investor. Fra venstre Søren Stenderup - Crowdcube, Kenneth Larsen - Keystones, Andrea Di Pietrantonio - Invesdor, Michal Gromek - FundedByMe, og helt til højre moderator Paul Tyler. Dansk Erhverv har netop udgivet denne rapport om koncepterne, omfanget og udviklingstendenserne i crowdfunding. Rapporten kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside: https://www.danskerhverv.dk - skriv: Crowdfunding i rivende udvikling i Danmark i søgefeltet. Her er der også et link til en kort video, der forklarer, hvad crowdfunding er. Crowdsourcing og -funding er et paradigmeskifte, der udfordrer etablerede forretnings- og samfundsmodeller. Stiven Kerestegian, LEGO, fortæller, hvordan den store danske virksomhed udvikler nye produkter gennem crowdsourcing og brugerdreven innovation. Crowdfunding rammer lige ned i tidsånden og skaber produkter, virksomheder og jobs, der ellers ikke ville være blevet skabt. Sigurd Schou Madsen, erhvervspolitisk konsulent, Dansk Erhverv Rune Scharff Andreasen, Markedsmodningsfonden, fortæller om det nye initiativ, hvor fonden matchfunder succesfulde crowdfundingkampagner. Flemming Binderup Gammelgaard, formand, Dansk Crowdsourcing Forening Når man beskæftiger sig med disruption, vil gamle industrier altid lave ballade. Steffen Hedebrandt, Country Manager, Nordics, Elance-oDesk

14 DANSK ERHVERV kurser marts 20 S 4 DANSK ERHVERV KURSER og arrangementer Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING Ledelse af selvledende medarbejdere København Onsdag den 8. april 20, kl. -6. Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den. april 20. Kolding Torsdag den. april 20, kl. -6. Sted: Comwell, Skovbrynet. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 26. marts 20. Som leder har du interesse i, at medarbejderne selvstændigt varetager arbejdsopgaver inden for et givet område. Men egentlig selvledelse giver først mening i det øjeblik, medarbejderne forstår, hvad der skaber værdi for virksomheden. Af samme grund kræver selvledelse ikke mindre ledelse, men opmærksomhed på at skabe klare mål og rammer. Formålet med kurset er at give grundlæggende forståelse for, hvad selvledelse er og perspektiver på, hvordan du som leder kan lede dine selvledende medarbejdere. Udbytte Bliv inspireret til, hvordan du motiverer selvledende medarbejderes uudnyttede potentiale til at skabe øget effekt og resultater. Efter kurset ved du hvorfor: Ledelse af selvledende medarbejdere fører til bedre resultater. Der er sammenhæng mellem selvledelse og motivation. Egne og medarbejdernes uudnyttede ressourcer med fordel kan sættes i fokus. Selvledelse rummer både muligheder og faldgruber. Organisering af arbejdet kan fremme eller hæmme selvledelse. Indhold Introduktion til selvledelse. Organisatorisk læring og motivation. Kulturforståelse og værdier. Ledelsesformer og lederen som coach. Kursets form Vi vil lade de nyeste teorier på området inspirere og udfordre din ledelsespraksis. Formen er korte oplæg, dialog og aktiviteter, der kædes til deltagernes hverdag og udfordringer. Målgruppe Ledere på alle niveauer. Underviser Morten Svalgaard Nielsen, chefkonsulent, HR & Ledelse, Dansk Erhverv. Pris Kr. 0,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr..0,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 00,- + moms. Tilmelding find: Ledelse af selvledende medarbejdere. Rekruttering og ansættelse København Onsdag den 2. marts 20, kl. -6. Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Undgå de juridiske faldgruber når du annoncerer efter en ny medarbejder, holder jobsamtale, indhenter referencer eller udarbejder kontrakter: Hvad skal du huske? Hvad må du ikke? Fejl ved rekruttering og ansættelse koster ofte virksomheder dyrt, hvorfor en dags investering i gennemgangen fra A-Z er godt givet ud. Vi gennemgår hele forløbet fra udarbejdelse af stillingsopslag, udvælgelse af de rette kandidater, indhentning af personoplysninger, ansættelsessamtalen, afslag og udarbejdelse af ansættelseskontrakten. Med en praktisk indgangsvinkel og eksempler fra virksomhedernes hverdag og retspraksis fortæller vi blandt andet om, hvordan du hele vejen gennem processen undgår ulovlig forskelsbehandling på grund af for eksempel alder, religion, national og etnisk oprindelse m.m. Vi taler om alt, lige fra alderskrav, sprogkrav, unge under 8 år, gravide jobansøgere, ligeløn og til meget mere. Desuden fortæller vi om, hvilke oplysninger du må indhente om ansøgeren, herunder referencetagning og søgning på de sociale medier, googling osv. Dagen slutter med at sætte fokus på, hvordan du udarbejder en god og ikke mindst lovlig kontrakt. Her gennemgår vi selvfølgelig lovens minimumskrav til kontraktens indhold. Men vi ser også på, hvad kontrakten i øvrigt kan indeholde, for eksempel: Kunde- og konkurrenceklausuler. 20-dages reglen. Prøvetid. Tvungen pensionsalder. Lovlige aftaler om ferie, for eksempel kortere varslingsregler. Forholdet mellem kontrakten, personalehåndbogen og overenskomsten. Særlige kontrakttyper, herunder deltid, tidsbegrænset ansættelse og midlertidig ansættelse. I løbet af dagen vil vi løbende drøfte deltagernes erfaringer samt konkrete problemstillinger. Undervisere Jeanet Pilmark, juridisk konsulent. Steffen Kjøller Jensen, advokatfuldmægtig. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Kr. 0,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr..0,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 00,- + moms. Tilmelding find: Rekruttering og ansættelse. Hvor tit går du død, på mærkning af kød Kolding Onsdag den 22. april 20, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet. Tilmeldingsfrist: Fredag den 0. april 20. Kom til seminar og workshop og hør, hvad du skal gøre for at overholde de særlige regler for mærkning af forskellige typer af kød. Hør eksperterne om regler, forventninger og foreløbige erfaringer. Eksperter fra Fødevarestyrelsen vil på seminaret gennemgå reglerne for mærkning af kød samt præsentere forventninger og foreløbige erfaringer fra kontrollen. Fødevarestyrelsen vil desuden gennemgå fortolkninger og EU-retlige regler for oprindelsesmærkning af oksekød og kød fra svin, får, ged og fjerkræ, samt hvad de i praksis stiller af krav for både leverandører og detailhandlen. Program Mærkning af kød - hvordan er reglerne, og hvordan fortolkes de af Fødevarestyrelsen? v/stinne von Seelen Havn, levnedsmiddelkandidat i kontor for Kemi og Fødevarekvalitet, Fødevarestyrelsen. Kontrol af mærkning af kød - forventninger og erfaringer fra kontrollen. v/lene Larsen, tilsynsførende Sjælland og Fyn, Fødevarestyrelsen. Dialog/Workshop - ta konkrete eksempler på mærkninger med og drøft spørgsmål og muligheder i grupper, hvor I kan udveksle erfaringer, og hvor Stinne Havn og Lene Larsen deltager i dialogen og hjælper konkret på vej. gratis for alle Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: kurser-og-events, find: Hvor tit går du død, på mærkning af kød. Bemærk: No show-gebyr på kr. 00,- + moms.

15 DANSK ERHVERV medlemsrabatter marts 20 S Orlov og fravær i forbindelse med graviditet og barsel Kolding Onsdag den 2. april 20, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet. Tilmeldingsfrist: Onsdag den. april 20. København Onsdag den 6. maj 20, kl. -2. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 2. april 20. Reglerne om orlov og andet fravær i forbindelse med graviditet er komplicerede og giver anledning til mange administrative overvejelser for arbejdsgiverne. På kurset vil vi gennemgå reglerne og belyse nogle af de oftest forekommende problemstillinger, som arbejdsgivere møder i dagligdagen. Desuden vil vi komme med gode råd til, hvordan man bedst muligt holder styr på processen og undgår problemer. Nogle af de spørgsmål, som vi vil komme ind på, er blandt andet: Ret til fravær og betaling? Hvordan kan orloven afholdes og herunder fordeles mellem far og mor? Hvornår og hvordan kan man udskyde eller forlænge orloven? Hvad sker der, hvis far eller mor bliver syg under orloven? Hvornår skal de forskellige orlovsperioder varsles? Hvad med ferie? Hvornår har adoptanter ret til orlov? Regler om medmødres ret til orlov. Har medarbejderen ret til ændrede arbejdstider efter orloven? Underviser Jesper Østergaard Hansen, advokat, Dansk Erhverv. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 0,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 00,- + moms. Tilmelding find: Orlov og fravær i forbindelse med graviditet og barsel. gratis for medlemmer af dansk erhverv TJEN PENGE PÅ DIT MEDLEMSKAB Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab - gør som andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. TDC Få fordelagtige rabatter på mobil, fastnet og bredbåndsabonnementer. TED ALERT Få relevante offentlige EU-udbud tilsendt hurtigt og billigt. COMET CONSULAR SERVICES Visum, legaliseringer og oversættelser. JOBZONEN Få kompetente medarbejdere og spar 20 % på Jobzonens produkter. WIA ERHVERV Få forsikring med lave præmier og bred dækning. Skab vækst og bedre bundlinje med en aktiv bestyrelse Aarhus Torsdag den. april 20, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 0, 8000 Aarhus. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 26. marts 20. Mange virksomheder har et stort potentiale, som kan realiseres med en aktiv bestyrelse, der giver ejerlederen og den daglige ledelse værdifuld sparring. Dansk Erhverv, ASNET Board, RSM plus og Spar Nord inviterer til business brief for ejerledere, direktører, aktionærer og bestyrelsesmedlemmer fra mindre og mellemstore virksomheder. Kom og få konkret inspiration til, hvordan en aktiv bestyrelse kan bidrage til at skabe mere vækst og bedre bundlinje. Har du ambitioner om vækst og forøget værdi, vil du i løbet af et par timer få inspiration til, hvad du kan forvente af en aktiv og rigtig sammensat bestyrelse. Indlægsholderne vil præsentere praktiske erfaringer og konkrete eksempler på værdien af en aktiv bestyrelse. Program ASNET Board Hvordan kan en aktiv bestyrelse øge værdien af din virksomhed? Hvordan finder du den rigtige bestyrelse? RSM plus Hvad skaber værdi for din virksomhed? Hvordan øger du værdien af din virksomhed? Spar Nord Kunder med en kompetent bestyrelse står stærkest i dialogen med deres bank. Ledelse og bestyrelse indgår i bankens kreditvurdering og har dermed betydning for pris og vilkår. Spørgsmål Kan rettes til salgschef Jesper Juul-Jensen, Dansk Erhverv Telefon: / gratis for alle Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: kurser-og-events, find: Skab vækst og bedre bundlinje med en aktiv bestyrelse. BISNODE Få minimeret dine tab, og find lønsomme kunder til medlemspris. CARNET & CERTIFIKAT Få 0 % rabat på legalisering af eksportdokumenter. FRONTROW BUSINESS Erhvervsklub med rabatter og VIP-oplevelser på koncerter, sport, teater mv. ØRESUNDSBRON Få halv pris over Øresundsbron og spar depositum på BroBizzer. Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar, der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. Læs mere og tilmeld dig medlemsfordelene på: KONTAKT Hvis du har spørgsmål angående medlemsfordelene, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på: Telefon:

16 DANSK ERHVERV prisuddeling marts 20 Grib depechen og vind Videnstafetten Magasinpost MMP ID-nr. 42 Tiden er inde til at få virksomheder på banen, der opfylder kriterierne for at vinde Dansk Erhvervs Videnstafet. Priserne i de 2 kategorier gives til innovative videnvirksomheder med et stort fremtidigt forretnings- og markedspotentiale, og dommerkomitéen skal have modtaget indstillingerne senest mandag den 20. april 20. prisuddeling Af Kristian Kongensgaard KRITERIER FOR AT VINDE DANSK ERHVERVS VIDENSTAFET Innovativ & videntung Virksomheden skal have vist innovative kompetencer i særklasse med evner til at udvikle nye videntunge løsninger. Den konkrete løsning behøver ikke være markedsklar på indsendelsestidspunktet. Forretnings- & markedspotentiale Virksomheden skal være konkurrencedygtig, have et væsentligt økonomisk potentiale og stå på spring til at rykke sin økonomiske performance markant. Nytænkende & disruptive Virksomheden skal turde udfordre det eksisterende marked og kunne tilbyde noget unikt og nytænkende. Netop fordi danske videnvirksomheder og de innovative muligheder er så brede, uddeles Videnstafetten i 2 kategorier: Viden, forretningsudvikling & kreativitet. Teknologi, data og digitale løsninger. Både nye og etablerede, store såvel som små virksomheder, kan deltage i konkurrencen om at modtage Dansk Erhvervs Videnstafet. Det afgørende er, om virksomheden står på spring til at forløse et spændende potentiale. Potentialet kan være et nyskabende produkt, en anderledes løsning, partnerskab, service eller intern proces, der giver virksomheden en komparativ fordel. Det vigtigste er innovationshøjden, og at der er blik for, at nytænkningen kan omsættes forretningsmæssigt. Videnstafetten er unik i den forstand, at det er en fremadskuende pris: Vi ønsker at se fremad og inspirere morgendagens højdespringere, snarere end at klappe de allerede succesfulde endnu mere på ryggen. Når man nominerer sin virksomhed, skal man derfor kunne anskueliggøre det fremtidige potentiale, og juryen giver Videnstafettens kalender Mandag den 20. april 20: Deadline for tilmelding Nomineringsskemaet, der er på A4-side, downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside: https://www.danskerhverv.dk - skriv: Videnstafet 20 i søgefeltet. Onsdag den 3. maj 20: Besked til de shortlistede Når den samlede jury har afgivet point til alle de indsendte cases, shortlistes der 6 virksomheder - 3 i hver kategori. Torsdag den 2. maj 20: Pitch af indstilling for juryen De nominerede virksomheder præsenterer deres case på 20 minutter og får 20 minutters spørgsmål fra juryen. Onsdag den 3. juni 20: Stafetten overrækkes Ved et festligt og fagligt arrangement hos Dansk Erhverv i Christian IV s gamle Børsbygning i København giver de tidligere vindere stafetten videre. i en vis forstand prisen på forventet efterbevilling. Lige som i et stafetløb starter det spændende først, når man står med depechen i hånden. Derfor følger vi naturligvis også op på, om det lykkes at indfri forventningerne, når prisen skal gives videre. I modsætning til de fleste andre priser er Videnstafetten nemlig kun til låns, siger markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv. Dansk Erhvervs Videnstafet blev sidste gang uddelt i 203. De 2 vindere var dengang henholdsvis adfærdsdesign-virksomheden KL og IT-virksomheden The Eye Tribe. Vinderne ses her med blandt andre medlemmer af juryen og daværende minister Margrethe Vestager, der overrakte priserne. (Foto: Kaj Bonne). DANSK ERHVERV. BØRSEN. 2 KØBENHAVN K.

Dansk erhvervs videnstafet 2015

Dansk erhvervs videnstafet 2015 Bliv nomineret til: Dansk erhvervs videnstafet 2015 Dansk Erhvervs Videnstafet er en pris, der gives til innovative videnvirksomheder, der har udviklet nye, state of the art løsninger med stort fremtidigt

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Markedslejeregulering i erhvervslejemål

Markedslejeregulering i erhvervslejemål - 1 Markedslejeregulering i erhvervslejemål Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Går lejeniveauet op eller ned? Efter den generelle økonomiske krise har lejeniveauet de seneste år været faldende

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Iværksætterkursus. Download forretningsplan og budgetplaner Som forberedelse til kurset kan du downloade skabeloner til forretningsplan og budgetter.

Iværksætterkursus. Download forretningsplan og budgetplaner Som forberedelse til kurset kan du downloade skabeloner til forretningsplan og budgetter. Iværksætterkursus Formål Formålet med kursusrækken er at give dig og din nystartede virksomhed det bedst mulige fundament fra starten. Du lærer at navigere uden om faldgruber samtidig med, at du får et

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? VALG 2015 FSR survey Juni 2015 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

fremtiden starter her... BASIS Medlemskab

fremtiden starter her... BASIS Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

fremtiden starter her... Medlemskab

fremtiden starter her... Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

2015/efterår Dansk erhvervs Kurser i HR og ledelse

2015/efterår Dansk erhvervs Kurser i HR og ledelse fremtiden starter her... 2015/efterår Dansk erhvervs Kurser i HR og ledelse FÅ NY OG OPDATERET VIDEN OM ALT FRA HR OG LEDELSE TIL HÅNDTERING AF STRESS, CSR OG MEGET MERE. Kurserne henvender sig til både

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Dansk Facilities Management Optimering af lejekontrakter Deloitte d. 23. september 2008

Dansk Facilities Management Optimering af lejekontrakter Deloitte d. 23. september 2008 Dansk Facilities Management Optimering af lejekontrakter Deloitte d. 23. september 2008 September 2008 Colliers Hans Vestergaard A/S Gl. Kongevej 60 DK - 1805 Frederiksberg Kontaktinformation Jonas Sand

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING Om medlemskabet EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse med speciale

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Lederuddannelse. Realisér dit lederpotentiale med en international uddannelse

Lederuddannelse. Realisér dit lederpotentiale med en international uddannelse Lederuddannelse Realisér dit lederpotentiale med en international uddannelse Leadership Acceleration Programme Bliv klædt på til at videreudvikle din lederrolle På vores lederuddannelse Leadership Acceleration

Læs mere

Den Nye Generation Ejerledere

Den Nye Generation Ejerledere Dato 28.03.2014 og 07.04.2014 kl. 08:30 til 11:00 og 11.04.2014 kl. 08:30 til 13:00 Sted Forskerparken 10, 5230 Odense M Pris Kr. 1.650,00 inkl. moms Baggrund og formål Fra det fynske erhvervsliv er der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

som eksporterhverv Investeringsforvaltning udfordringer og muligheder Arrangeres i samarbejde med Kim Andersen, MF (V)

som eksporterhverv Investeringsforvaltning udfordringer og muligheder Arrangeres i samarbejde med Kim Andersen, MF (V) Investeringsforvaltning som eksporterhverv udfordringer og muligheder Konference 31. oktober 2013 klokken 10.00 16.00 på Christiansborg Arrangeres i samarbejde med Kim Andersen, MF (V) Investeringsforvaltning

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Typiske udfordringer, når mindre virksomheder skal i gang med at eksportere

Typiske udfordringer, når mindre virksomheder skal i gang med at eksportere Typiske udfordringer, når mindre virksomheder skal i gang med at eksportere Henriette Kahré Freris Væksthus Hovedstadsregionen Vækstmøde den 16. september 2013 Danmark s udfordring Pct 16 14 12 10 8 6

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere