Fysioterapeut Gurli Thinghuus Petersen,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysioterapeut Gurli Thinghuus Petersen,"

Transkript

1 Specifik stabilitetstræning af lumbalcolumna Case rapport om specifik stabilitetstræning af lumbalcolumna og manuel terapi til kronisk lænderygpatient med recidiverende lænderygsmerter og muskulær dysbalance Fysioterapeut Gurli Thinghuus Petersen, Axeltorv Fysioterapi, Helsingør Baggrund Uspecifikke lænderygpatienter inddeles klassisk i fire grupper: Akut lænderygbesvær, kronisk lænderygbesvær, akut lænderygbesvær med udstråling til UE og kronisk lænderygbesvær med udstråling til UE (18). Ud over denne overordnede inddeling foreslår Mekanisk Diagnostik og Terapi (MDT/ McKenzie) et klassifikationssystem, som klassificerer rygpatienterne efter symptomrespons i fire grupper: Det posturale syndrom er kendetegnet ved smerte, som opstår efterhånden som et resultat af længerevarende overstrækning af normale strukturer. Dysfunktion syndrom, hvor smerten produceres straks ved end-range, som følge af stræk på korte strukturer. Derangement syndrom er kendetegnet ved smerte, som opstår pludseligt eller over nogen tid, som et resultat af en anatomisk ruptur eller forskydning inden for det intervertebrale led. Restgruppen benævnes non-conclusive (16). MDT-metoden har værdi som prognostisk markør og som diagnostisk metode og anbefales anvendt ved både akutte og kroniske smertetilstande (18). MDT foreslår forskellige interventioner afhængig af, hvilken gruppe patienten placeres i (16). Maitland foreslår at skelne mellem SIN eller ikke SIN patienter (14). S står for severity, hvilket betyder, at smerteintensiteten skal være høj. Patienten kategoriseres som SIN-patient, hvis smerten angives at være lig med eller over 7 cm på en visuel analog skala (VAS). I står for irritabilitet, som fortrinsvis vurderes ud fra en aktivitet. Tilstanden betegnes som irritabel hvis: Smerten provokeres på kort tid eller efter få gentagelser, smerten stopper aktiviteten, og/eller smerten er forholdsvis lang tid om at falde til ro igen, sammenlignet med den tid, det tager at provokere den. N står for nature, hvor patientens fysiske eller psykiske ressourcer er af en sådan art, at der skal udvises forsigtighed. Patienten hører til i SIN-gruppen, hvis der forekommer bare én af de tre komponenter. Hvis patienten tilhører SIN-gruppen bør undersøgelsen holdes på et absolut minimum. Hvis kendt smerte provokeres, ventes til smerten igen er faldet til ro. Tilhører patienten ikke-sin-gruppen fortsættes der i undersøgelsen, indtil kendte smerter provokeres eller strukturerne siges fri for at være årsag til symptomerne (13, 14). To andre indfaldsvinkler har også stor betydning for undersøgelse og behandling af LBP: Muskelfunktionsdiagnostik a.m. Vladimir Janda (8) og Intersegmental instabilitet (19). Muskelfunktionsdiagnostik a.m. Vladimir Janda Vladimir Janda fra Tjekkiet beskriver en dysfunktions vertikale udbredelse således: De afferente impulser fra led, hud og muskler er vigtige for programmeringen af vore bevægemønstre. Hvis de perifere strukturer ikke fungerer optimalt, vil de afferente baner ikke informere cerebellum og programmeringen her vil blive tilsvarende ringe. Ved enhver dysfunktion f.eks. i et led, vil der derfor ske en ændret afferens, der medfører ændret efferens (8). Janda beskriver endvidere en dysfunktions horisontale udbredelse og den lokale lidelses udbredelse til samme type struktur. Enhver dysfunktion i bevægeapparatet udløser ændret muskelmønster, men der er for- 1 skel på hastigheden, hvormed den opstår og graden af dysbalancen (8). Ved dysfunktioner reagerer antagonisten med enten svaghed eller stramhed. Janda opdeler musklerne efter funktion i posturale og fasiske muskler. Det posturale system har overvejende holdningsfunktion, og musklerne reagerer på overbelastning med øget tonus og forkortning. M. psoas major og m. tensor fascia latae er nogle af de hyppigst forekommende hyperaktive og stramme muskler i bækkenet (8). Det fasiske system har overvejende bevægefunktion, og disse muskler reagerer på overbelastning med nedsat tonus og kraft. Ifølge Jandas terapi skal først den forkortede posturale muskulatur udspændes efter en maksimal kontraktion. Hvis muskulaturen ikke normaliseres efter 3-5 behandlinger, skal der påbegyndes en målrettet træning af de fasiske muskler (8). Ved testning af den fasiske muskulatur skal undersøgeren iagttage hele bevægelsen, alle bevægelser og tests skal udføres langsomt, patienten udfører først bevægelsen uden korrektion, derefter korrigeres eventuelle fejl og de korrigerede bevægelser indøves (8). Nyt om forskning nr

2 2 Tabel 1 Janda har kortlagt følgende bevægemønstre: Fremliggende hofteekstension Sideliggende hofteabduktion Rygliggende curl up Rygliggende hovedfleksion Siddende abduktion i OE til 80 grader med 90 graders fleksion i albuen Scapulas stabilitet/håndstående albuebøjning Sideliggende hofteabduktion Rygliggende curl up Rygliggende hovedfleksion Siddende armabduktion til 80 grader med 90 graders fleksion i albuen Scapulas stabilitet / håndstående albuebøjning Janda har kortlagt seks bevægemønstre, hvor den mest hensigtsmæssige rækkefølge, hvori musklerne skal sætte ind, beskrives. Et af de muskelmønstre, Janda har kortlagt, er Fremliggende hofteekstension. Den mest hensigtsmæssige rækkefølge i dette muskelmønster, hvori musklerne skal sætte ind i bevægelsen, er som følger: 1. M. gluteus maximus 2. Hasemuskler 3. Kontralaterale lumbale rygstrækkere 4. Ipsilaterale rygstrækkere 5. Kontralaterale thoracolumbale rygstrækkere 6. Ipsilaterale thoracolumbale rygstrækkere 7. Kontralaterale m. trapezius øvre del. Det mest hensigtsmæssige muskelmønster i fremliggende hofteekstension er, at bevægelsen starter over hoften, men ved et ændret muskelmønster kan bevægelsen starte i TLO (thoracolumbale overgang) og cervical columna. Hvis den starter over TLO, kommer der træk på L3 (8). Test af fremliggende hofteekstension udføres med patienten fremliggende på briks med fødder ud over brikskant for at hindre rotation i hofterne. Armene placeres langs kropssiderne. Patienten instrueres i at løfte benene skiftevis med strakte knæ. Intersegmental instabilitet Intersegmental instabilitet er en mulig årsag til lænderygbesvær (19). Panjabi beskriver instabilitet som abnorm bevægeudslag og nedsat stivhed i endrange relateret til traumer eller degenerative forandringer i de passive strukturer. Ryggens stabiliserende system kan inddeles i passive strukturer, aktive strukturer (kontraktile væv ) og neurogen kontrol (CNS). Øvelsesterapi kan forbedre det aktive stabiliserende system og CNS (19). Man kan i mange tilfælde kompensere for degenerative forandringer i det passive system og reducere dysfunktion og smerte (19). Hodges og Richardson har bl.a. med Panjabis teorier som baggrund vist, at m. transversus abdominis er den muskel, der først innerveres i stabiliseringen af columna og at forsinket aktivitet indikerer nedsat motorisk kontrol og resulterer i insufficient muskulær stabilisering af lumbalcolumna (5, 6, 7). Der er påvist atrofi af m. multifidus svarende til det niveau, hvor dysfunktion og smerte er til stede. Der er oftest atrofi af m. multifidus i samme side som smerteangivelsen, og der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem smerteintensitet og atrofiens størrelse (5, 6, 7). Man har vist, at m. multifidus ikke restitueres af sig selv, når rygsmerterne forsvinder og der er evidens for, at recidivfrekvensen øges betydeligt, hvis der ikke trænes specifikt på m. multifidus (5). Formål Der er således flere muligheder for at klassificere en lænderygpatient, alle med konsekvens for behandlingen. Flere af disse klassifikationer supplerer hinanden. Formålet med denne caserapport er at beskrive et behandlingsforløb, hvor patienten først forsøges klassificeret med udgangspunkt i: 1. Klassiske model 2. Mekanisk Diagnose og Terapi 3. Maitland. Da det ikke er muligt at klassificere patienten til én af de tre første grupper i Mekanisk Diagnose og Terapi, undersøges patienten med henblik på at afdække et eventuelt segmentært instabilitetsproblem, og patienten muskeldiagnosticeres a.m. Janda for at finde primære årsager til denne instabilitet. Patienten behandles med manuel terapi til de stramme strukturer og specifik stabilitetstræning til lumbalcolumna. Materiale og metode Anamnese 35-årig kvinde med recidiverende lænderygsmerter gennem tre år og hovedpinegener gennem et år. Kvinden er gift, har to større børn og bor i eget hus. Arbejder halvtids som ekspedient i en forretning. Har tunge løft og belastende vrid i løbet af dagen på arbejde. Patienten er tidligere elitegymnast, har altid dyrket en eller anden form for sport, senest aerobic. Er ikke-ryger, normal af bygning og vægt. Hun er henvist til fysioterapi af egen læge med henblik på rygtræning. Hun vil meget gerne have gjort noget ved ryggen og er meget motiveret for træning. Anamneseoptagelsen følger MDT s undersøgelsesskema: Patienten har jævnligt skærende jag i højre side under brystet og en fornemmelse af, at der sidder noget forkert mellem skulderbladene. Pt. fortæller, at hun har tilbagevendende jag i venstre side af lænden og at ryggen føles træt. Lændesmerterne optræder hyppigst op på dagen, når hun er på arbejde og om aftenen, sjældent i weekends. Hun opfatter selv lændesmerterne som arbejdsrelaterede. Lændesmerterne forværres ved foroverbøjninger, og hun fortæller, at støvsugning i hjemmet er en forværrende faktor. Aktuelt må hun stoppe med at støvsuge efter kort tid grundet smerter i lænden. Som en lettende

3 faktor på smerterne, angives bevægelse og stående bagoverbøjninger. Der er ingen smerter om morgenen. Smerterne mellem skulderbladene debuterede angiveligt efter manipulationsbehandling. Patienten havde gennem længere tid haft hovedpine, og en massør vurderede, at hovedpinen stammede fra ryggen. Et af patientens mål med behandlingen, er at gøre noget ved denne hovedpine ved at styrke ryggen og dermed også gøre noget ved trætheden i ryggen. Patienten fortæller, at hun er hypermobil. Hun opfatter det ikke som en sygdom, men som en tilstand, som ikke i sig selv har voldt hende problemer. På VAS angiver patienten smerten i lænden svarende til 7,0 cm, smerten mellem skulderbladene angives til 5,2 cm. Disse angivelser gælder, når smerten er værst. På bodychart indtegnes kryds i venstre side af lænden og to krydser mellem skulderbladene (se bodychart på side 10). Klinisk ræsonnement Ud fra anamnesen klassificeres patienten til at være kronisk lænderygpatient med uspecifik lænderygbesvær med smerter lokaliseret lavt lumbalt. Patienten kan ikke på nuværende tidspunkt efter anamneseoptagelse klassificeres til nogen af de tre grupper i Mekanisk Diagnose og Terapi. Efter Maitlands principper er hun SIN-patient, idet hun har severe smerte (7,0 cm på VAS) og der er "irritability ved støvsugning. Der bør derfor tages hensyn i undersøgelse og behandling. Generel Undersøgelse Mekanisk Diagnose og Terapi undersøgelsesmetodik (16). Holdning: Ved en holdningsanalyse giver MDT-metoden tre muligheder: god, rimelig, dårlig. Resultat af test: Den siddende stilling vurderes til dårlig, idet hun sidder med en ludende, flekteret lænderyg, støttende sig bagud med den ene hånd. Den stående stilling vurderes til rimelig, idet der er lettere øget thoracal kyfose, men en normal lændelordose. Bevægetest: MDT beskriver det vurderede bevægetab som: major, moderat, minimal, nihil. Patienten testes i stående i fleksion, ekstension og sideglidning, hvor undersøgeren herved vurderer, hvorvidt der er relevant bevægetab i forbindelse med aktuelle rygproblem. Endvidere indikerer testen, hvor intensiv og kraftfuld undersøgeren kan være i efterfølgende tests. Ved fleksion og ekstension observeres for deviation fra det sagittale plan. Alle bevægelser i ryggen testes en gang. Resultat af test: Der er helt fri bevægelighed i alle bevægeretninger. Der observeres abnorm bevægelighed i TLO. Testbevægelser: Her testes de samme bevægelser 10 gange med angivelse af smerte ved yderstilling (endrangepain, ERP), smerte under bevægelsen (pain during motion, PDM ). Effekten af testbevægelserne på symptomerne under og efter testen beskrives. Inden testen spørger undersøgeren til smerten eller symptomet (baseline). Baseline beskrives med patientens egne ord. Resultat af test: Patienten angiver aktuelt lettere træthed over lænden, inden testene udføres. Hun opfordres til at lægge kraft i bevægelsen for hermed at sikre, at hun kommer i end-range. Der lægges ikke overpres på bevægelsen. Der er ingen smerte under bevægelsen (PDM) og ingen smerte i end-range (ERP). Der er ingen forværring eller bedring af symptomer efter udførelse af testen i stående. I liggende ekstensioner provokeres kendt smerte i lænden efter 10 gentagelser. Der er således ikke pain during motion (PDM) eller end-rangepain (ERP), men patienten har øgede smerter (worse) efter testbevægelserne ekstensioner i liggende (EIL). Disse symptomer fortager sig hurtigt igen. Klinisk Ræsonnement Patienten har ikke noget bevægetab og kan således ud fra MDT-terminologi klassificeres som posturalt syndrom. Hypotesen om posturalt syndrom forkastes dog, da der fremkommer kendt smerte efter 10 gentagelser i fremliggende ekstensioner. Patienten er endvidere ud over den normale alder for et posturalt syndrom. Dysfunktion syndrom hypotesen må forkastes, da der ikke er bevægetab og ingen end-rangepain (tænd / sluk smerte). Det vurderes, at hun er i end-range, og der skønnes ikke, at der er behov for overpres. At der skulle være tale om et derangement forkastes ligeledes, selvom der fremkommer smerte ved fremliggende gentagne ekstensioner. Smerterne optræder efter og ikke under testen. Ved et derangement fremkommer smerterne normalt under bevægelsen. Endvidere er derangement kendetegnet ved, at smerten, der øges efter testen, forbliver værre og ikke forsvinder hurtigt igen, som det tilfældet i denne case (tabel 2). Da der ikke er nogen positive svar i testene, der passer sammen, så patienten kan placeres i en af de tre første grupper i MDT-systemets klassifikation, konkluderes det, at patienten er nonconclusive. Der er mulighed for lumbal intersegmental instabilitet, da der i bevægetestene observeres stor bevægelse i thoracolumbale overgang (TLO). Endvidere fremprovokeres kendt smerte i TLO i liggende rygekstensioner i den generelle undersøgelse. Der er derfor en mistanke om segmentær instabilitet i TLO. Ved segmentær instabilitet er der øget stress på de passive strukturer og risiko for smerteprovokation (19). Test af intersegmental instabilitet og Jandas klassifikationssystem inddrages derfor i undersøgelsen. Specielle undersøgelser Test af fremliggende hofteekstension er beskrevet i Baggrund, specifik stabilitetstræning af lumbalcolumna er beskrevet i afsnittet Intervention. Alle yderligere undersøgelser og test er detaljeret beskrevet i afsnittet Effektmåling. 3

4 Tabel 2. Derangement Dysfunktion Postural Non-conclusive Patient-case Bevægetab JA JA NEJ NEJ Testbevægelser Ekstension Smerte under Smerte i endrange Ingen effekt på ikke smerte under bevægelsen (PDM) (ERP) smerten bevægelsen (PDM) Fleksion Smerten øges/aftager Smerten øges ikke/ ikke smerte i endrange ikke smerte i endrange aftager ikke Sideglidning Centralisering/ Ingen centralisering/ ikke smerte i bevægelse perifelering perifelering ikke centralisering / Smerte forbliver værre/ Smerten forsvinder kort ingen centralisering/ perifelering bedre efter test efter testudførsel perifelering smerte øges / aftager ikke Hurtige vedvarende Ingen hurtige forandringer vedvarende forandringer smerte forbliver ikke værre efter test 4 Patienten testes i fremliggende hofteekstension for at undersøge muskelmønsteret og graden af instabilitet i TLO i denne udgangsstilling. Fremliggende hofteekstension Resultat af test: Patienten har ændret bevægemønster, idet hun starter bevægelsen over modsatte skulder, hvorefter rækkefølgen er m. erector spinae ipsilateralt over TLO og dernæst m. gluteus maximus. Jo flere gentagelser, jo mere ukoordineret og huggende bliver bevægelsen. Der fremkommer kendt smerte efter 5 gentagelser. Patienten instrueres i aktivering af m. transversus abdominis (se side 5. Intervention) og kan med fokus på forspænding af m. transversus abdominis og m. multifidus øge til 10 gentagelser af fremliggende hofteekstensioner, inden kendte smerter i TLO forværres. For at vurdere graden af hypermobilitet i thoracolumbale overgang testes assessoriske bevægelser a.m. Maitland. Test af assessoriske bevægelser. Resultat af test: Der er øget bevægelighed og kendt smerte i overgangen T12- L1 og L5-S1. I testen observeres protektiv muskelspasme ved TLO. Der kan være flere grunde til denne muskulære spasme. Årsagerne kan være for kraftig eller hurtig palpation eller dårlig funktion af de dybe rygmuskler, m. multifidus. Derfor undersøges m. multifidus paravertebralt svarende til L1- L5 for at vurdere symmetri, fylde og konsistens. Undersøgelse af symmetri, fylde og konsistens af m. multifidus paravertebralt sv. t. L1-L5. Resultat af test: Undersøgelsen viser normal fylde, konsistens og symmetri ved L1-L3 bilateralt. Ved L4-L5 er der i venstre side øget fylde i forhold til højre side, normal konsistens og ingen palpationsømhed. I højre side er der mindsket fylde, konsistensen er strenget, med øget spænding og patienten angiver ømhed ved palpationen. Undersøgelse af kraftudvikling i m. multifidus (udføres som Specifik stabiliseringsøvelse af lumbalcolumna, med palpation af m. multifidus). Resultat af test: Der findes lige god kraftudvikling i højre og venstre side. Da glutealmuskulaturen sætter ind forsinket i testen af fremliggende hofteekstension udføres to test med henblik på vurdering af glutealfunktionen: Trendelenburg test. Resultat af test: Patienten er ikke i stand til at holde stillingen ved løft af venstre UE, idet bækkenet synker. Patienten er dog på opfordring i stand til at korrigere stillingen. Der er således positiv Trendelenburg på højre side. Negativ test på venstre side. Krafttest af m. gluteus medius bilateralt. Resultat af test: Patienten har god kraftudvikling i højre side, men lille udholdenhed. I venstre side er der god kraftudvikling og god udholdenhed. Palpation af m. gluteus medius bilateralt. Resultat af test: Testen viser normal fylde bilateralt, strenget og spændt konsistens på højre side, normal konsistens på venstre side. Højre m. gluteus medius er palpationsøm og der er aktive triggerpunkter (jump-sign). Test af stramhed i m. psoas major. Resultat af test: I testen vurderes højre m. psoas major til at være stram i forhold til venstre side.

5 Test af stramhed af tractus iliotibialis og m. tensor fascia latae. Resultat af test: Venstre m. iliotibialis og m. tensor fascia latae er forkortet i forhold til højre side, og der findes aktive triggerpunkter og palpationsømhed i den kødede del. Tolkning af resultater i Specielle undersøgelser Der er ændret muskelmønster i test af fremliggende hofteekstension, og der fremkommer kendt smerte i TLO efter 5 gentagelser. Det ændrede muskelmønster kan forklare patientens smertesymptomer, idet der er øget stress og træk på de lumbale hvirvler, med smerte til følge (19). Patienten er instabil i TLO i fremliggende hofteekstension, men kan med fokus på aktivering af m. transversus abdominis øge sine gentagelser med 100 %, inden smerterne igen forværres. Patienten har et instabilitetsproblem i TLO, fordi der provokeres smerter fra de passive strukturer ved fremliggende hofteekstension, uden forspænding af m. transversus abdominis. Dette vurderes til at være en del af patientens symptombillede og rygproblem. Ved test af assessoriske bevægelser i TLO og L5- S1 mærkes øget bevægelighed og palpationsømhed i posterior-anterior retning. Dette tyder på stress af de passive strukturer, hvilket også underbygges af den observerede muskelspasme i TLO: M. erector spinae er på overarbejde i forhold til de dybe muskler, m. multifidus. Ved palpation af m. multifidus mærkes normal fylde, konsistens og kraftudvikling i venstre side. I højre side er der nedsat fylde og strenget konsistens. Der er således vævsændringer i m. multifidus, som indikerer dysfunktion. I fremliggende hofteekstension sætter glutealmuskulaturen ind forsinket og i undersøgelsen af glutealfunktionen har patienten positiv Trendelenburg på højre side, hvilket kan skyldes dysfunktion i TLO (L1 -L2) og/eller L4-L5 affektion. Ved krafttest af m. gluteus medius ses god kraftudvikling bilateralt, men mindre udholdenhed i højre side. At der skulle være tale om rodaffektion er der ingen indikation for, da der er god kraftudvikling og ingen øvrige tegn på rodtryk. M. tensor fascia latae/tractus iliotibialis forventes at være stram i højre side, pga. positiv Trendelenburg i højre side. Endvidere fandtes aktive triggerpunkter i højre m. gluteus medius, hvilket også tyder på en nedsat funktion. Venstre m. tensor fascia latae/tractus iliotibialis vurderes til at være stram i forhold til højre m. tensor fascia latae/tractus iliotibialis. Højre m. psoas major testes til at være stram i forhold til venstre sides m. psoas major. Disse stramme strukturer kan forklare inhiberingen af patientens glutealmuskulatur. Patienten bliver således vurderet til at have et instabilitetsproblem i TLO. Behandlingen til dette problem vil være specifikke stabiliseringsøvelser til lumbalcolumna (17). Patientens ændrede muskelmønster i fremliggende hofteekstension vurderes til at være præget af inhiberet glutealmuskulatur, som kan være forårsaget af stramme strukturer omkring hoften. Behandlingen til dette problem vil være udspænding af de stramme strukturer og udholdenhedstræning til de inhiberede glutealmuskler (8). Intervention Individuel behandling Specifik stabiliseringsøvelse af lumbalcolumna (7, 17, 8). Patienten er fremliggende med armene ned langs siden. Patienten instrueres i at trække vejret ind og ud et par gange, hvorefter instruktionen lyder : Træk navlen ind, hold spændingen, slip igen. Øvelsen gentages 3-4 gange. For at sikre, at der er aktivitet i m. transversus abdominis, palperes musklen medialt for crista iliaca. Herefter instrueres patienten i at trække navlen ind, presse balderne let sammen og løfte skiftevis højre og venstre ben med strakte knæ. Øvelsen gentages 10 gange. Hold-Relaxteknik og udspænding af tractus iliotibialis/ m. tensor fascia latae (11, 20). Patienten i sideliggende, undersøgeren bagved. Underste UE let bøjet, øverste UE strakt i neutral stilling. Pelvis fikseres med undersøgerens ene hånd, den anden hånd placeres proksimalt for patientens knæ. Patienten instrueres i at yde modstand mod bevægelsen abduktion i hoften. Modstanden øges i 5-7 sekunder, hvorefter patienten slipper. Når musklen er afspændt bevæges UE ind i første modstand i adduktion af hoften, og den passive udspænding holdes i 30 sekunder. Proceduren gentages 5 gange. Hold-Relaxteknik og udspænding af m. psoas major (11, 20). Patienten i rygliggende for enden af briksen, undersøgerens ene hånd under lænderyggen for at kontrollere lændelordosen. Ene UE føres passivt i fleksion til lordosen er udrettet. Pelvis fikseres med undersøgerens ene hånd, anden hånd placeres proksimalt for knæet på det strakte ben. Patienten instrueres i at yde modstand mod bevægelsen fleksion af hoften. Modstanden øges i 5-7 sekunder, hvorefter patienten slipper. Når musklen er afspændt, bevæges UE ind i første modstand i hofteekstension og den passive udspænding holdes i 30 sekunder. Proceduren gentages 5 gange. Mobiliseringsteknikker a.m. Maitland (13, 14). Hvor det handler om en ikke SIN patient vælger undersøgeren den teknik, der ved palpationsundersøgelsen af det afficerede segment/led fremprovokerer patientens symptomer mest tydeligt. Ved en SIN- patient vil undersøgeren vælge en indirekte teknik, som giver den største smertefri bevægelse i det afficerede segment/led. Mobilisering a.m. Maitland beskrives i grader, rytme, tempo og oscillationer. Myofascial Release (20) er en udspændingsteknik til muskler og omkringliggende fascie. Teknikken foretages med en anticipatorisk viljestyret kontraktion af patienten. 5

6 Kontraktionen foretages i en præcis og kontrolleret retning med varieret intensitet, imod et præcist modhold udført af behandleren. Herefter udspændes strukturen. Behandlingen har til formål at reducere hyperton muskelspænding via strækrefleks. Hold-Relax (20) er en isometrisk udspændingsteknik, som er effektiv, når bevægeligheden i et led er nedsat pga. muskelstramhed. Den er især effektiv, hvor smerte hindrer bevægelighed. Hold-relax kan bruges på både agonist eller antagonist. Behandleren yder en præcis isometrisk modstand, som øges over nogle sekunder, herefter instrueres patienten i at slappe af. Når patienten slapper af og musklen er afspændt, bevæges leddet langsomt ind i første modstand. Herefter gentager man proceduren (16). Low Level Laser Therapy (9) (Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation). Inflammationsbetingede symptomer i form af hævelse, indskrænket bevægelighed og smerter kan behandles med laser. Laserbehandlingens vigtigste egenskab er formodentlig den forbedrede mikrocirkulation. Der er i dette case-study anvendt en ASAH MEDICO uni-laser 210. Dosering 30 Joule pr. behandling. Dynamisk udholdenhedstræning (3, 13): M. rectus abdominis: Rygliggende, hænder placeres under nakke. Lænden presses i underlaget, hagen trækkes til brystet, m. transversus abdominis aktiveres, hoved og skuldre løftes. M. obliquus abdominis: Rygliggende, ene hånd under nakken, anden hånd langs kropssiden. Ene fod placeres på modsatte knæ, lænden presses i underlaget, m. transversus abdominis aktiveres, højre skulder føres mod venstre knæ. Ve. skulder føres mod højre knæ. M. erector spinae: Fremliggende, arme langs siderne, hagen trækkes til brystet, m. transversus abdominis aktiveres, hoved og skuldre løftes. M. gluteus maximus: Fremliggende, pude under hoftepartiet, arme langs siderne, m. transversus abdominis aktiveres, begge ben løftes fra underlaget. Dosering: Alle øvelserne udføres i 3 sæt med 10 gentagelser, såfremt m. transversus abdominis kan aktiveres uden pauser. Hvis patienten ikke er i stand til at holde spændingen, holder patienten pause og nøjes med mindre antal gentagelser. Målet er i alt 100 gentagelser for maveøvelser (variationer) og 100 gentagelser fore rygøvelser (variationer). 6 Øvelser på ryghold (3, 7, 8, 17, 18, 20, 22) Opvarmning 10 min. Cykling, step, hop på trampolin, fitter. Dosering: Der arbejdes mod en øget puls. Pulsmåler skal vise 60-70% af maksimal puls (200-alder) i ca. 5 min. Udspænding af stramme strukturer (8, 20) FOTOSERIE: GEIR HAUKURSSON Bevægelighedsøvelser Stående bevægelighedstræning af lumbalcolumna: fleksion, lateralfleksion, rotation, ekstension. Stående bevægelighedstræning af øvre ryg: Stående fremadfældet med ene hånd placeret på samme sides knæ: Armsving i abduktion, ekstension samt rotation i øvre ryg og nakke. Knæfirtstående bevægelighedsøvelse for nedre ryg: Fleksion/ekstension af nedre ryg. Knæfirstående bevægelighedsøvelse for øvre ryg: Armsving i abduktion/ekstension, rotation i øvre ryg og nakke. Dosering: 10 gentagelser af alle øvelser. Hoftens rotatorer: Rygliggende, højre fod på venstre knæ, begge hænder trækker venstre ben i craniel retning. Begge sider udspændes. Bevidsthedsgørende øvelser m.h.p. øget stabilitet i lumbalcolumna (3, 17): For at sikre, at der er aktivitet i m. transversus abdominis, palperes musklen medialt for crista iliaca. Kortfodsøvelse (3): Stående: 1. tå presses i underlag, bækkenbunden kontraheres, m. transversus abdominis aktiveres, spændingen holdes 10 sek. Knæfirstående: M. transversus abdominis aktiveres, spændingen holdes 10 sek. Dosering: Øvelserne gentages 10 gange. Hoftefleksorer: Knæstående, ene UE føres i ekstension (udspændte strukturer), lænden holdes med naturlig lordose. Begge sider udspændes.

7 Hjemmeøvelser (3, 7, 8, 17, 18, 22) M. tractus iliotibialis/tensor fascia latae: Sideliggende, bækken forsøges fikseret med aktiv m. transversus abdominis og med hånd på ilia. Øverste UE (udspændte strukturer) ekstenderes og adduceres. Begge sider udspændes. M. rectus femoris: Fremliggende, pude under hoftepartiet. Ene fod fattes i samme sides hånd og foden føres kranielt (udspændte strukturer). Begge sider udspændes. Holdningsøvelse: Siddende. Spænd i m. transversus abdominis ved at suge maven indefter. Maveøvelse: Rygkrogliggende med hænder under nakke. Navlen suges ind, lænden presses i underlaget, hagen trækkes ind, hoved og skuldre løftes. Sænk langsomt. Rygøvelse: Fremliggende med hænder ned langs siderne. Navlen suges ind, hagen trækkes ind, hoved og skuldre løftes. Sænk langsomt. Udspænding af m. psoas major (se Øvelser på ryghold side 1). Udspænding af tractus iliotibialis/tensor fascia latae (se Øvelser på ryghold side 6). Kortfodsøvelse ( se Øvelser på ryghold ) Dosering: Patienten instrueres i at arbejde med sit hjemmeprogram 2 gange 1 time om ugen. Samme dosering og metode, som på ryghold. Compliance blev sikret ved, at patienten blev opfordret til at vise øvelsen næste gang uden forudgående instruktion. Effektmål Primære subjektive effektmål Hovedpinegener og støvsugning, patienten fortæller hvordan det går. Primære objektive effektmål VAS (Visual Analog Scale) bruges til måling af patientens smerteoplevelse. Man beder patienten om på en 10 cm lang linie at markere smerteintensiteten. 0 = ingen smerte, 10 = den værst tænkelige smerte. VAS er en valid målemetode til sammenligning af den enkelte patients symptomer. 7 M. pectoralis: Stående ved ribbe, ene OE (udspændte strukturer) med let bøjet albue mod ribbe, som yder modstand til bevægelse i fleksion, adduktion, indadrotation. Herefter udspænding i modsat retning. Begge sider udspændes. Dosering: Hver enkelt udspænding holdes i 45 sek. Øvelsen gentages 2 gange. Aktiveringsspecifik stabilitetstræning (17, 18) Mobiliserende øvelser i MTT-udstyr, udholdenhedstræning med vægte, trisser. Dosering: Der arbejdes i sæt med 10 gentagelser gange 3. Belastningen tilpasses individuelt. Bodychart, angivelse af symptomer på et bodymap. Patienten instrueres i at indtegne smertesymptomer som et afgrænset område med streger. Beskrivelsen af symptomerne skrives med ord ved siden af. Prikken og stikken indtegnes som prikker og beskrives med ord. Varme/kulde indtegnes med streger og beskrives med ord. Andre symptomer (jag, murren etc.) kan beskrives med ord (16). Test af bevægemønster i fremliggende hofteekstension (8) (se side 1. Baggrund). Smerteprovokationstest i fremliggende hofteekstension (8). Testen udføres som ovenstående test. Patienten bliver anmodet om at sige til, når smerten (i dette tilfælde kendt smerte) fremkommer. Undersøgeren tæller gentagelserne og noterer sig antallet af gentagelser, inden smerten debuterer eller forværres. Sekundære objektive effektmål Trendelenburgs test (11) afslører insufficiens af hof-

8 8 teabduktorerne. Patienten betragtes bagfra i stående stilling. Højre og venstre ben løftes skiftevis med fleksion i hofte og knæ. Normalt vil bækkenet hæves på det løftede bens side på grund af kontraktion af hofteabduktorerne på modsatte side. Hvis abduktorerne er insufficiente på standbenets side, vil bækkenet i stedet for synke ned på den side, hvor benet holdes løftet (positiv Trendelenburg) (20). M. gluteus medius et minimus, krafttest. Patienten i sideleje med strakte ben, undersøgeren bagved. Undersøgeren fikserer bækkenet med den ene hånd, den anden hånd placeres proksimalt for øverste knæ. Patienten abducerer benet og holder imod maksimal modstand. Herefter registreres kraften ved at bryde kontraktionen (11). Palpationstest af m. multifidus. Undersøgeren på højre side af patienten. Undersøgerens 2.,3. og 4. finger lægger an paravertebralt svarende til L1-L5. Muskelfylde vurderes i 3 grader: Mindsket, normal og øget. Symmetri og asymmetri vurderes. Konsistens vurderes som normal, strenget konsistens og øget/mindsket spænding. Test af stramhed af m. psoas major (8, 11). Patienten er rygliggende for enden af briksen. Undersøgerens ene hånd under lænderyggen for at kontrollere teste lændelordosen. Ene UE føres i fleksion, til lordosen er udrettet. Normalt skal det ene ben blive liggende på briksen. Hvis låret eleveres, kan det skyldes stramhed i m. psoas major. Hvis m. psoas major ikke er stram, kan problemet være artrogent (8, 11). Test af stramhed i tractus iliotibialis / tensor fascia latae (8, 11). Patienten ligger i sideleje, undersøgeren står bag patienten. Underste UE let bøjet, øverste UE strakt i neutral stilling (ikke roteret). Låret glider i adduktion mod briksen, hvor tæerne normalt kan komme under briksens overflade. Trunkus forbliver i kontakt med briksen. Pelvis fikseres med undersøgerens ene hånd, mens den anden hånd placeres proksimalt for patientens øverste knæ. Hvis UE ikke glider imod briksen i adduktion, når pelvis er fikseret, indikerer det stramhed af m. tensor fascia latae og tractus iliotibialis (8,11). Øvrig effekt ved justering af behandling Test af bevægemønster i fremliggende hofteekstension (8) (udføres som i ovenstående). Smerteprovokationstest i fremliggende hofteekstension (8) (udføre som i ovenstående). VAS (udføres som i ovenstående). Tabel 6 Behandlingsforløb 30/11 undersøgelse 7 / 12 holdtræning 14 / 12 holdtræning 21 / 12 holdtræning 28 / 12 holdtræning 9 / 1 1. individuelle behandling 11 / 1 holdtræning 16 / 1 2. individuelle behandling 18 / 1 holdtræning 25 / 1 holdtræning 1 / 2 holdtræning 8 / 2 holdtræning 15 / 2 3. individuelle behandling 22 / 2 holdtræning 1 / 3 holdtræning og 4. individuelle behandling 8 / 3 5. individuelle behandling 15 / 3 holdtræning 22 / 3 holdtræning 29 / 3 holdtræning 5 / 4 6. individuelle behandling I tabel 6 ses tidsforløbet i behandlingen. Den individuelle behandling beskrives nedenfor. Patienten er ved den første undersøgelse instrueret i specifik stabilitetstræning og har på nuværende tidspunkt i forløbet deltaget på ryghold 4 gange. 1. behandling d. 9/1 Patienten angiver bedring af symptomer i lænden. Hun tænker meget over, hvad hun gør, især ved løft. Hun suger navlen ind ved løft og hen på dagen, når den første træthed melder sig. Hun har det bedst, når der er travlt på arbejde, og hun skal gå meget. Dette til forskel fra, når hun ikke har noget at lave og hun står og hænger. Her får hun det værre i ryggen. Ved forundersøgelsen var der ændret bevægemønster i fremliggende hofteekstension. Dette undersøges nærmere ved test af glutealmuskulaturen, Trendelenburgs test og krafttest af m. gluteus medius. Der findes nedsat funktion i højre m. gluteus medius ved begge test. Højre m. gluteus medius er palpationsøm, og der findes aktive triggerpunkter. Disse behandles med inhibition og myofascial release teknik. Klinisk ræsonnering: Der er nedsat funktion (udholdenhed) i glutealmuskulaturen, hvilket tolkes som et muskulært problem. Det vurderes ikke til at være rodaffektion, da patienten har god kraftudvikling. Patienten instrueres efterfølgende i udholdenhedstræning til m. gluteus medius med vægtmanchet. Endvidere instrueres hun i kortfodsøvelse. Begge med henblik på hjemmetræning.

9 2. behandling d. 16/1 Patienten har de sidste to dage haft ondt mellem skulderbladene og frem foran på brystet. Det er nu bedre og ved aktuelle behandlingsstart, har hun ikke ondt mere. Hun har kunnet mærke, at hun har en ryg, men kun som en lille smule træthed. Hun mener selv, at smerterne mellem skulderbladene skyldes, at hun har måttet bære meget på sin søn, idet han har været syg. Retest af fremliggende hofteekstension viser, at patienten er i stand til at lave 25 gentagelser inden forværring af symptomer i lænden. Hun starter stadig spontant bevægelsen over modsatte skulder, og hun instrueres i forspænding af m. transversus abdominis, som ved forundersøgelsen. Årsagen til den nedsatte kraft i højre gluteus medius findes ved test af stramhed i tractus iliotibialis/ tensor fascia latae og m. psoas major. Der findes forkortede strukturer i venstre tractus iliotibialis / tensor fascia latae og højre m. psoas major. Disse behandles med Hold-relax teknik, udspænding og laser. Undersøgelse af interscapulære vertebrae og muskulatur viser øget stivhed og palpationsømhed på venstre side T3-T4. Ved mobilisering af T3 costovertebraleled angiver patienten ømhed og udstråling svarende til den, hun kender. Der behandles med let tværmassage og myofascial release teknik og laser over leddet. Herefter kan der ikke provokeres kendt smerte fra leddet. Klinisk ræsonnering: Stramme strukturer og ømme triggerpunkter i tractus iliotibialis/m. tensor fascia latae (horisontal udbredelse) vurderes til at være årsag til nedsat funktion i højre m. gluteus medius. Der instrueres i selvudspænding af m. psoas major og ekstensionsmobilisering af thoracalcolumna over stoleryg. 3. behandling d. 15/2 Patienten havde haft det godt efter sidste behandling, men om aftenen var der igen ømhed mellem skulderbladene, da hun havde siddet og syet på sin symaskine. Lænden havde været overbelastet efter sidste behandling, den var kørt over et punkt, hvor den ikke skulle være. Hun vil gerne vide, hvorfor den stikker ud og sidder forkert mellem skulderbladene, og hun vil gerne behandles mellem skulderbladene. Der gives myofascial release teknik og let tværmassage interscapulært. T3-T4 mobiliseres og det vurderes, at der er mindre modstand i vævet i forhold til sidste behandling. Ved retest af fremliggende hofteekstension ses, at patienten laver patienten spontant forspænding af m. transversus abdominis uden forudgående instruktion. Bevægelsen starter herefter i øvre trapezkant efterfulgt af spænding i m. gluteus maximus. Klinisk ræsonnering: Årsagen til øget smerte i lænderyggen efter sidste behandling, skyldes muligvis, at jeg ikke var præcis i min instruktion i fremliggende hofteekstension. Patienten udviser her god forståelse for sit instabilitetsproblem (ryggen var kørt over et punkt, hvor den ikke skulle være ). Med hensyn til øget smerte interscapulært kan disse skyldes belastningen ved symaskinen. Patienten instrueres i at træne fremliggende hofteekstension med forspænding af m. transversus abdominis efterfulgt af selvspænding af m. gluteus maximus. 4. behandling d. 1/3 Behandlingen foregår i umiddelbar forlængelse af behandling på ryghold. Patienten har haft det godt i ryggen efter den sidste individuelle behandling. Hun føler, at musklen mellem skulderbladene er trukket sammen. Det føles værre end for en time siden, inden opstart af træning på ryghold, hun føler, at det strammer op under træningen. Hun vil gerne æltes, som en klump modellervoks. Der gives tværmassage, laser og isbehandling til interscapulærmuskulaturen og T3-T4 mobiliseres. Der er palpationsømhed, ingen udstråling. Ved retest er der ingen palpationsømhed eller udstråling. 5. behandling d. 8/3 Patienten har haft det dårligt i de sidste dage. Lændesmerterne startede for 4-5 dage siden, som en murren. Hun mener, det til dels skyldes, at hun er præmenstruel. Siden sidste behandling havde hun haft det godt mellem skulderbladene i flere dage. Efter igen at have syet på sin symaskine var smerterne kommet igen mellem skulderbladene i form af jagende og stikkende smerter. Klinisk ræsonnering: Smerterne i lænden vurderes som stress på de passive strukturer, smerterne interscapulært vurderes til at være provokeret af arbejdet foran symaskinen. I denne arbejdsstilling har patienten begge arme strakte foran sig, hvilket kræver god stabilitet i både lænderyg og øvre ryg. 9 Målet med behandlingen er for patienten at forebygge hovedpine ved at styrke ryggen. Hun har på nuværende tidspunkt konstateret, at det hjælper, idet hun ikke har haft hovedpine efter opstart af behandlingsforløbet. Endvidere ønsker hun, at gøre noget ved trætheden i ryggen og sin holdning. T4 mobiliseres, da der her er tydelig tonusøgning og palpationsømhed. Patienten deltager herefter på ryghold, hvor der især arbejdes med holdningskorrigerende og stabiliserende øvelser for den interscapulære region. Efter holdtræningen er patienten symptomfri i lænderyggen og interscapulært. Patienten deltager herefter på hold 3 gange og fortsætter hjemmetræning. 6. behandling d. 5/4 Patienten har det godt efter deltagelse på hold 14 gange. Der har ikke siden sidste behandling været

10 10 ømhed mellem skulderbladene, og hun har kun mærket lidt til lænden. Vi afslutter derfor den individuelle behandling, hun fortsætter på hold i klinikkens regi og med sin hjemmetræning. Resultat Patienten har ikke haft hovedpinegener siden opstart af behandling. Der er ikke severe lændesmerter. På VAS angives smerten i lænden til 2,5 cm, øvre ryg angives til 2,7 cm. VAS-skema. Bodychart. X Der er heller ikke længere irritability, da patienten kan støvsuge uden at skulle stoppe aktiviteten. På bodychart indtegnes et bredt bælte svarende til lænderyggen, og der skrives træthed, på øvre ryg indtegnes et kryds svarende til T4-T5. Patienten fortæller samtidig med, at hun tegner, at den ikke stikker ud og at den ikke sidder forkert mere. Ved retest af bevægemønster i fremliggende hofteekstension har det ændret sig til et mere hensigtsmæssigt mønster, idet patienten starter bevægelsen med at aktivere m. transversus abdominis, hvorefter m. gluteus maximus sætter ind og patienten ekstenderer UE. Ved smerteprovokationstesten i fremliggende hofteekstension er der ikke forværrede symptomer eller smerteprovokation efter 40 gentagelser. X Diskussion Formålet med denne case er, at beskrive et forløb, hvor en kronisk lænderygpatient ikke kan kategoriseres i MDT-terminologiens 3 grupper. Da hun klassificeres til non-conclusivegruppen, rettes undersøgelserne mod et observeret abnormt bevægeudslag i TLO, og hun behandles med specifikke stabiliserende øvelser. Af effektmålingen ses det, at patienten får betydelig smertereduktion og forbedret funktionsniveau. Dette kunne give indikation for, at nogle af rygpatienterne i non-conclusivegruppen har brug for specifik stabilitetstræning. Materialet i caserapporten, en 35-årig kvinde med recidiverende lænderygbesvær, er ikke en typisk lænderygpatient. Der er ifølge MTV-rapporten (18) påviste risikofaktorer for udvikling af rygbesvær, blandt andet: Nedsat udholdenhed af rygmuskulatur og Mange tunge løft. En mulig risikofaktor er mange belastende vrid (18). Ud over disse risikofaktorer opfylder patienten ikke kravene til en typisk lænderygpatient (lav socialgruppe, alder, rygning, ringe jobtilfredshed mm.), som menes at være mulige risikofaktorer for udvikling af rygbesvær (18). I følge MTV-rapporten rapporterer 35 % af den voksne befolkning at have haft forbigående eller konstante smerter i lænderyggen inden for de seneste år. Kvinder rapporterer hyppigere lænderygbesvær end mænd. 42 % af 947 adspurgte kvinder mellem år rapporterer om rygbesvær (øvre og/eller nedre del af ryggen, men ikke besvær fra nakken) inden for det sidste år og 36 % rapporterer om lænderygbesvær inden for det sidste år (18). Problemet er, at alle uspecifikke lænderygpatienter ikke kan klassificeres. MTV-rapporten anbefaler MDT-systemet som klassifikationsmodel (tabel 2 side 4). Mekanisk Diagnose og Terapi foreslår, at 80 % af alle uspecifikke lænderygpatienter tilhører de tre grupper, mens 20 % er non-conclusive (16). Der er tilsyneladende ikke opgørelser over, hvor mange patienter, der indgår i de tre grupper, MDT foreslår. Der gives forslag i MDT-systemet til de tre første grupper, non-conclusivegruppen gives der ikke behandlingsforslag til. Patienten testes negativt bilateralt i Trendelenburgs test, bækkenet kan således holdes uendeligt bilateralt. Krafttest af m. gluteus medius viser øget kraftudvikling og bedre udholdenhed, mest udholdende på venstre side. Palpationstest af m. multifidus L1-L5 viser normaliseret spændingsgrad, konsistens og ingen palpationsømhed på højre side. Øget fylde og kraftudvikling i venstre side. Bedre udholdenhed bilateralt, mindre i højre side i forhold til venstre side. Test af stramhed i tractus iliotibialis viser mindre stramhed i venstre side. Test af stramhed i m. psoas major viser mindre stramhed i højre side. Janda giver forslag til klassifikation og behandlingsforslag til non-conclusivegruppen. Denne case beskriver, hvorledes patienten undersøges og behandles a.m. Janda. Der kan være flere fejlkilder i undersøgelsen og klassifikationen af patienten. Hun har severe smerte og irritability, hvilket gør, at hun vurderes til at være SIN-patient (13, 14). I MDT-systemet testes patienten efter symptomrespons, hvilket vanskeliggøres, hvis patienten er SIN. Ved undersøgelsen opfattedes patienten, som meget irritabel og i Testbevægelser er det derfor en mulighed, at hun ikke har været i end-range og dermed ikke er testet sufficient. Hun ville måske med briksen

11 slået op og overpres, kunne have provokeret endrangepain i fremliggende ekstensioner og herved have kunne kategoriseres som et dysfunktion syndrom (16). Patienten fortæller indledningsvis, at stående bagoverbøjninger letter på rygsmerterne. Dette kunne lede undersøgeren i retning af et derangementsyndrom, men hun havde ikke PDM eller andre tegn på derangement. Hvis hun skulle have været klassificeret til at have et derangementsyndrom, burde ligeledes den provokerede smerte i fremliggende hofteekstension efter 10 gentagelser ikke have fortaget sig hurtigt igen. Hun vurderes derfor til at være non-conclusive i MDT-terminologi. Undersøgelserne rettes i stedet mod det observerede abnorme bevægeudslag i TLO. Tests indikerer, at hun har øget bevægelighed i TLO og palpation af m. multifidus indikerer nedsat funktion. I fremliggende hofteekstension kan patienten ved forspænding af m. transversus øge gentagelserne af bevægelsen uden øget/provokeret smerte. Hun klassificeres derfor til at have et segmentært instabilitetsproblem i TLO. I muskelfunktionsdiagnostikken vurderes m. psoas major og tractus iliotibialis/m. tensor fascia latae til at være stramme, hvilket underbygger det ændrede muskelmønster i fremliggende hofteekstension. Af effektmålingen ses det, at patienten får reducerede smerter og et forbedret funktionsniveau. Patientens muskelkontrol i TLO bedres væsentligt ved funktionel træning af m. transversus abdominis og m. multifidus, og der opnås normaliseret fylde og udholdenhed af m. multifidus. Dette medfører mindre stress af de passive strukturer og dermed mindre smerte (19). Det forbedrede funktionsniveau kommer til udtryk ved et forbedret og mere hensigtsmæssigt muskelmønster i fremliggende hofteekstension. Udholdenheden i glutealmuskulaturen bedres, hvilket muligvis, ud over målrettet og specifik udholdenhedstræning, skyldes øget længde af højre m. psoas major og venstre tractus iliotibialis og m. tensor fascia latae (8). lænderygsmerter med udstråling og kroniske lænderygsmerter med udstråling er stort set alle vurderet til at tilhøre de tre første grupper, mens de patienter, der er vurderet til at fejle andet er relativ lille (akutte lændesmerter 6,3 %, akutte lændesmerter m/ udstråling 2,9 %, kroniske lændesmerter 18,6 %, kroniske lændesmerter m/udstråling 10,8 %). Der er flere fejlkilder i denne registrering. Man kan ikke ud af registreringerne læse, hvorvidt den enkelte fysioterapeut er uddannet i MDT. Man må formode, at jo mere uddannelse inden for systemet, jo bedre vil man kunne klassificere sine rygpatienter i MDTterminologi. Endvidere er det ifølge vejledningen en noget smal definition af begrebet andet. Der er andre muligheder, ud over at en ryglidelse skulle have en psykosomatisk årsag, for at registrere under andet. Der er ingen tvivl om, at vi efter MTV-rapporten fik en endnu større forståelse for MDT-systemets anvendelighed og anbefalelsesværdighed. Man kan dog undre sig over, at vi stort set klassificerer alle patienterne, bortset fra de kroniske, til de tre grupper i MDT-systemet. Kan det virkelig være sandt, at næsten ingen af vores patienter i denne registrering er andet? Er vi mon, med hensyn til vores klassifikation, ofre for en MDT-trend? Der havde måske været flere LBP- patienter registreret i den fjerde gruppe, hvis denne gruppe havde heddet Segmentær instabilitet eller Ændret muskelmønster? I undersøgelsen er det endvidere muligt at aflæse, hvilke behandlingstiltag, der er gjort, afhængig af henvendelsesårsag. Det kunne have været spændende også at undersøge, hvorvidt patienterne har fået den foreskrevne behandling, afhængig af undersøgelsesresultatet. Selv om der også i denne form for registrering ville være mange fejlkilder, ville det dog give os en indsigt i, om vi giver forskellig behandling, afhængig af undersøgelsesfund og klassifikation. 11 Der er behov for at finde klassifikationsmodeller og behandlingsmuligheder til gruppen non-conclusive. I Audit om Ondt i lænden (2) har fysioterapeuterne vurderet, at årsagen til lænderygbesværet skyldes andet hos godt 18 % af de kroniske lænderygpatienter. De fysioterapeuter, der indgik i audit, har vurderet årsagen til ryglidelsen ud fra henvendelsesårsag. I vejledningen til dagsskemaet, som skulle udfyldes i undersøgelsen, er det foreslået, at man skal krydse af i det klinisk mest betydende. Der er fire muligheder (de tre grupper i MDT-terminologi og andet ), som ifølge vejledningen, naturligvis ikke er helt dækkende, men det forventes, at langt de fleste fysioterapeuter vil kunne anvende denne enkle model. Hvis undersøgeren mener, at den væsentligste årsag til ryglidelsen ikke skyldes strukturer, men snarere psykosomatiske årsager, afkrydses i rubrikken andet. Patienterne med akutte lænderygsmerter, akutte De tilgængelige systemer supplerer hinanden. Den klassiske model, som foreskrevet i MTV-rapporten, giver fysioterapeuterne en rettesnor med hensyn til prædisponerende faktorer, risiko for recidiv og er et værdifuldt grundlag for behandlerens stillingtagen til behovet for videre udredning og behandling (18). Maitland (13, 14) supplerer med en kategorisering af patienterne, som er af praktisk betydning i klinikken. McKenzie (16) forholder sig til den mekaniske diagnose, behandling og forebyggelse af recidiv. Janda har lært os ved hjælp af muskeldiagnostik, at se på årsagen til den mekaniske dysfunktion, og hvad der kan vedligeholde denne mekaniske dysfunktion (8). Hodges et al. har vist, at m. multifidi slukker ved lænderygsmerter, og at de ikke automatisk kommer igen uden specifik træning (5). I den daglige klinik er fysioterapeuter vant til at åbne flere af skufferne. Vi benytter os af flere indgangsvinkler og behandlingsstrategier, når vi står overfor en ryg-

12 12 patient. Både overfor de patienter vi mener, at kunne klassificere som værende enten i én af de tre grupper i MDT-termonologi eller non-conclusive. Med hensyn til non-conclusivegruppen, må der udvikles nye brugbare metoder til klassifikation i klinikken. Funktionstests, som eksempelvis fremliggende hofteekstension er en god og anvendelig test i klinikken, som det ville være interessant at validere. Kinetic Control (4) foreslår et klassifikationssystem, hvor lænderygpatienterne inddeles i grupper. Patientens symptomer provokeres i en bevægeretning, f.eks. fleksion. Hvis der observeres give i et segment i samme bevægeretning, benævnes dysfunktionen Flexion Stability Dysfunction. Kinetic Control kategoriserer lænderygpatienterne i seks grupper: Flexion Stability Dysfunction, Extension Stability Dysfunction, Rotation Stability Dysfunction, Flexion/rotation Stability Dysfunction, Extension/rotation Stability Dysfunction, Global Stability Dysfunction. Litteraturliste 1. Audit om Ondt i lænden for praktiserende fysioterapeuter, Fraktionen af Klinikker for Fysioterapi og Audit Projekt Odense. 2. Audit om Ondt i lænden for praktiserende fysioterapeuter, 2. registrering, Fraktionen af Klinikker for Fysioterapi og Audit Projekt Odense. 3. B. Carstensen, Kortfod Forudsætningen for god balance, Danske Fysioterapeuter nr. 10/ Comerford M. J., Mottram, S. L., Functional stability re-training: principles and strategies for managing mechanical dysfunction, Manual Therapy (2001) 6 (1) Hides, Richardson, Jull, Multifidus muscles recovery is not automatic following Resolution of acute first episode low back pain, Spine,1996; 21: Gurli Thinghuus Petersen Nyt om Forskning nr. (11) 2: 13-25, 2002 Case rapport about stability treatment and manual therapyto chronical low back pain patient with recurring low back pain and muscular dysbalance The study performed from December 2000 to April Hides et al., Evidence of Lumbar Multifidus Muscle Wasting Ipsilateral to Symptoms in Patients with Acute/Subacute Low Back Pain, Spine,1994; 19 (2): P. Hodges, c.a. Richardson, Inefficient Muscular Stabilization of the Lumbar Spine Associated With Low Back Pain, Spine 1996; 21: Janda, Muskelfunktion. Test og behandling a.m. Janda, kompendie, udateret. Danske Fysioterapeuters Faggruppe for Manuel Terapi. 9. Kert, Rose, Klinisk laserbehandling, low level laser therapy, Scandinavian Medical Laser Technology, Kinetic Control Movement Dysfunction Course, Dynamic Stability & Muscle Balance of the Cervical Spine, 2000, kursusmateriale. 11. Gitle Kirkesola, Solberg, Klinisk undersøkelse af ryggen, McEwen, Writing Casereports, American Physical Therapy Association, Maitland, Vertebral Manipulation, 5. udgave, Butterworth-Heinemann, Maitland Concept, Danske Fysioterapeuters Faggruppe for Manuel Terapi. 15. Mannion, Muntener, Taimela et al., A randomized clinical trial of three active therapies for chronic low back pain, Spine, 1994: McKenzie Institut Danmark, Mekanisk Diagnose og Terapi, manual, udateret. 17. Norris, Spinal Stabilization, An Exercise Programme to Enhance Lumbar Stabilisation, Physiotherapy, 1995; 81; Ondt i Ryggen. Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTVperspektiv, Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, Panjabi, Spinal stability and intersegmental muscles forces, Spine 1989; 14: Sullivan, Markos, Minor, An integrated Approach to Therapeutic Exercise, Petersen T, Gennemgang af kliniske undersøgelser af effekt af fysioterapi til LBP fundet på søgning i Medline, Embase og Cinahl 1997-juli Taimela,S.; Diederich,C.; Hubsch,M.; Heinricy,M. The role of physical exercise and inactivity in pain recurrence and absenteeism from work after active outpatient rehabilitation for recurrent or chronic low back pain: a follow-up study. Spine, 2000, 25, 14, th Nordic Congress on Manual Therapi, McKenzie Approach and Musculoskeleten Medicin, Sylvest m.fl., Klinisk Reumatologi 1. udgave, 3. oplag, Objective: The aim of this case study is to describe a treatment sequence in which the patient was able to be classified in classical principles for treatment of low back pain, but was unable to be classified in the first three groups in Mechanical Diagnosis and Therapy and Maitland. The examination was then focused on discovering a possible segmentary instability problem. Janda s muscle test was applied in order to find the reasons for this instability. Treatment consisted of manual therapy to taut structures and specific stabilizing treatment to the lower back. Summary of Background Data Mechanic Diagnosis and Therapy (MDT) suggests a classification system in which patients are classified in 4 groups according to the response of their symptoms. MDT suggests that each group receives different intervention (16). Maitland suggests distinguishing between SIN and non-sin patients (14). Janda s muscle test provides a valuable point of view when considering low back pain. Methods A 35 year old female with 3 year recurring low back pain and 1 year headaches. The patient was examined according to the principles in MDT. The patient was assessed as belonging to the group: non-conclusive. Treatment consisted of specific exercises to improve lumbar stability, stretching of taut hip structures, and stability treatment as group sessions. Results: The patient improved regarding low back pain and headaches, certain muscle patterns, and the taut hip structures. Conclusion: The available classification systems do not cover low back pain patients. In this case history the patient s symptoms are validated as non-conclusive in MDTterminology. A new classification model and a variety of treatment improvements are in great demand for the group non-conclusive low back pain. Particularly tests validating specific function would be of interest. Key words: Low back pain, Classification, Mechanic diagnosis and therapy, Janda s Muscle test, Instability of the lumbar spine, Exercises to enhance lumbar stability.

Gurli Thinghuus Petersen Babylonevej 14 3050 Humlebæk MT medl.nr. : 447 Dato for eksamen : 19. maj 2001.

Gurli Thinghuus Petersen Babylonevej 14 3050 Humlebæk MT medl.nr. : 447 Dato for eksamen : 19. maj 2001. Case-rapport : Specifik stabilitetstræning af lumbalcolumna og manuel terapi til kronisk lænderygpatient med recidiverende lænderygsmerter og muskulær dysbalance. Beskrivelse af behandlingsforløb. Gurli

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min.

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min. 1 Træningsmanual Hver lektion varer ca. 50 min. Hver lektion indeholder følgende elementer: Opvarmning Kredsløbstræning Balance Styrke Stabilitet- og koordinationstræning Udspænding Kropsbevidsthedstræning

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Hver anden dansker lider af rygsmerter, og det koster samfundet milliarder af kroner. Der er derfor mange gode grunde til at bekæmpe de ubehagelige smerter.

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger Dagsorden Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion Københavns Massageuddannelse Anamneseoptagelse Journalføring og samtykke PAUSE Gennemgang af muskler i bryst- og

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets

Læs mere

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER 2 www.krop-fysik.dk Graviditet og bækkensmerter Hvert år gennemfører 60.000 danske kvinder en graviditet. Ventetiden er præget af tanker

Læs mere

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet 1 - Spark bagud med sjippetov set fra siden Start med nogle enkelt hop for at finde rytmen. Studs op og ned ved at bruge ankelleddet aktivet. Bevægelsen gennemføres ved at bøje i knæet på den passive fod,

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Enkelt benpres / Step up

Enkelt benpres / Step up Enkelt benpres / Step up Fire hovedet knæstrækker (Quadriceps femoris) Sædemusklen (Gluteus) Indadførerne (Adduktorgruppen) Mave/Ryg (Abdominis/Erector spinae) Hasemusklen (Bicepsfemori/ Semitendinosus/Semimembranosus)

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

KLINISK RÆSSONERING INDIVIDUEL RYGBEHANDLING

KLINISK RÆSSONERING INDIVIDUEL RYGBEHANDLING KLINISK RÆSSONERING I INDIVIDUEL RYGBEHANDLING ABSTRAKT BAGGRUND- I Danmark andrager de samlede udgifter til ryg behandling ca. 10 mia. kroner om året. Det har ført til stigende interesse for effekten

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Styrketræning Vintersæson 2013/14

Styrketræning Vintersæson 2013/14 Styrketræning Vintersæson 2013/14 Sæsonplan Forberedelse: Okt. Nov. Fokus: Grundstyrke at vedligeholde styrke og udholdenhed, og forberede kroppen til den hårdere træning i efterfølgende faser. Opbygning:

Læs mere

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE KLASSIFIKATION & ULRUS SYSTEM Mekanisk Diagnostik & Terapi Behandlingsrettet klassifikation Muskulær kontrol Strukturbaseret klassifikation TÆNKT TIL

Læs mere

Pause. Huskeregler. Gennemgang af greb. Gennemgang af greb. Foldninger. Forskydninger 7/7/14

Pause. Huskeregler. Gennemgang af greb. Gennemgang af greb. Foldninger. Forskydninger 7/7/14 Dagsorden Hel- og halvkropsmassage samt grundlæggende massagegreb Massageopbygning Delkropsmassage Helkropsmassage Huskeregler Københavns Massageuddannelse Repetition af massagegreb Praktisk massage Massageopbygning

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

Den thoracolumbale overgang - som. udgangspunkt for refereret smerte.

Den thoracolumbale overgang - som. udgangspunkt for refereret smerte. Den thoracolumbale overgang - som udgangspunkt for refereret smerte. Ejnar Thorsen Case Rapport Fagforum for Muskeloskeletal Fysioterapi Denne opgave foreligger ukommenteret og er udelukkende udtryk for

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE

GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE Foto: Scanpix Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE 20 sider Kom i form med Anna Bogdanova Kom i form med Anna Bogdanova INDHOLD: Få stram

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR DAnSKe FySioTeRAPeuTeR www.krop&fysik.dk SKuLDeRPRoBLeMeR 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud.

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Formål: Gennemgang undersøgelse, behandling og effektmåling af en pagent med kroniske nakkesmerter 58, rengøringsassistent,

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere