Designskolen i Kolding Att. Rektor Elsebeth Gerner Nielsen. Sendt pr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Designskolen i Kolding Att. Rektor Elsebeth Gerner Nielsen. Sendt pr. e-mail: egn@dskd.dk dk@designskolenkolding.dk"

Transkript

1 Designskolen i Kolding Att. Rektor Elsebeth Gerner Nielsen Sendt pr. Akkreditering af eksisterende grunduddannelse (kommende bacheloruddannelse) i design Akkrediteringsrådet har på rådsmøde d. 3. september behandlet anmodning om akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser efter Kulturministerens beslutning, jf. 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet, og 12, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Uddannelsen er akkrediteret positivt, jf. 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Kulturministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 11, stk. 3 i bekendtgørelse nr af 1. december 2008 om akkreditering af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Akkrediteringsrådet 8. september 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Rikke Warming Telefon Telefax E-post Sagsnr Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Rådssekretariatsleder Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Kulturministeriet

2 Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet Juli 2010 Journalnummer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område

4 Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

5 Indhold 1 Indstilling for bacheloruddannelsen 5 2 Indstilling for kandidatuddannelsen 6 3 Indledning 7 4 Oplysninger om uddannelserne Uddannelsesinstitutionen Præsentation af bachelor- og kandidatuddannelsen 10 5 Vurdering af de enkelte kriterier 20

6 1 Indstilling for bacheloruddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af bacheloruddannelsen i design ved Designskolen Kolding. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Rapportens indhold I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 5

7 2 Indstilling for kandidatuddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Rapportens indhold I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 6

8 3 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurderinger af den eksisterende bacheloruddannelse i design og den eksisterende kandidatuddannelse i design ved Designskolen Kolding. På tidspunktet for akkrediteringsvurderingerne er uddannelsernes officielle navne hhv. grunduddannelsen i design og overbygningsuddannelsen i design. EVA har imidlertid vurderet uddannelserne som hhv. en bachelor- og en kandidatuddannelse i design. Det betyder at der i denne rapport vil blive refereret til bachelor- og/eller kandidatuddannelsen, også i tilfælde hvor designskolen i sin redegørelse har beskrevet praksis på grund- og/eller overbygningsuddannelsen. Dette gælder dog ikke i kapitel 4 hvor en stor del af teksten er hentet direkte fra designskolens redegørelse. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelserne til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet beslutter på den baggrund om uddannelserne kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelserne er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette kapitel hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelserne. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingerne på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af Designskolen Koldings skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Bemærk at de bilag der er anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag institutionen har angivet, og angives med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For det andet består det af den information som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen. Organisering EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne, mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af om uddannelserne lever op til kriterierne for kvalitet og relevans. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 7

9 Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Halina Dunin-Woyseth, arkitekt, dr.techn. Professor ved Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo (AHO) og leder af ph.d.-programmet ved AHO hvorfra hun i 2009/10 har forskningsorlov. Har netop afsluttet et gæsteprofessorat ved arkitektskolen Hogeschool Sint-Lucas Brussel og er nu tiltrådt et gæsteprofessorat ved Chalmers tekniska högskola. Erfaring fra deltagelse i en lang række evalueringspaneler under nationale evalueringsinstitutioner i europæiske og især nordiske lande, bl.a. deltagelse i evaluering af Aalto University og af evaluerings- og planlægningsforskning på svenske arkitektskoler og designskoler. Censor på den danske masteruddannelse i design i 2007 og Indtil 2007 medlem af styregruppen for Center for Designforskning. Tidligere medlem af Det norske universitetsråd og tidligere prorektor for AHO. Tidligere gæsteprofessor ved en lang række universiteter, bl.a. Universität Bonn, University of California, Berkeley og Tokyo Metropolitan University, og desuden jubilæumsprofessor ved Chalmers tekniska högskola. Kaare Eriksen, arkitekt og industriel designer mdd, cand.arch., lektor ved Arkitektur & Design ved Aalborg Universitet. Censor og forelæser ved en række designuddannelser under både Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. Erfaring med udvikling af tværgående studieprojektsamarbejder og med opbygningen af civilingeniøruddannelsen ved Arkitektur & Design ved Aalborg Universitet. Formand for Danske Designeres uddannelsesudvalg. Tidligere adjunkt, forsker og underviser ved Arkitektskolen Aarhus og studieleder for civilingeniøruddannelsen ved Arkitektur & Design, Aalborg Universitet. Marie Langballe, kandidatstuderende ved Kunstakademiets Arkitektskole hvorfra hun også har sin bachelorgrad. Erfaring fra arbejde i elevforsamlingen på Kunstakademiets Arkitektskole hvor hun bl.a. har koordineret elevforsamlingens aktiviteter, taget imod daglige henvendelser fra elever og holdt regelmæssige møder med rektor. Tidligere aktiv i elevråd og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning på Fyn. Joan Knudsen, arkitekt, leder af projekt om brugerdreven innovation ved Udviklingscenter for Møbler og Træ. Tidligere creative designer i LEGO med ansvar for rekruttering af designere fra det meste af verden til LEGO s udviklingsafdeling og kontakt til internationale designskoler. Stor erfaring med briefing af designere fra lederjob i møbelbranchen, herunder i Invita, IKEA, Bodilsen og Dansani. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt med EVA der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen indtil akkrediteringsrapporten offentliggøres. Evalueringskonsulent Hanne Maria Elsnab fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelser. Metode og proces En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En akkrediteringsvurdering omfatter derfor: Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sine vurderinger på baggrund af. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 8

10 Processen er forløbet sådan: Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag for hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt uddannelsesinstitutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der: 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår en godkendt uddannelse kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille uddannelsen til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set er opfyldt. Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 13, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 9

11 4 Oplysninger om uddannelserne 4.1 Uddannelsesinstitutionen Akkrediteringsvurderingen omfatter bachelor- og kandidatuddannelsen i design på denne adresse: Designskolen Kolding Ågade Kolding Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen Designskolen Kolding (herefter designskolen) er en selvejende institution, som uddanner designere på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau inden for seks forskellige studieretninger: industrielt design, mode, tekstil, grafisk design, illustration og interaktionsdesign. Skolen har ca. 390 studerende og 14 ph.d.-studerende, heraf fire erhvervs-ph.d.-stipendiater. Vi optager ca. 90 studerende årligt. Skolen udbyder endvidere en kandidatuddannelse inden for designledelse i samarbejde med Syddansk Universitet (SDU) med for nuværende 40 studerende. Undervisningen udbydes af to institutter: Institut for Produktdesign (mode,tekstil og industrielt design) og Institut for Kommunikationsdesign (grafisk design, illustration og interaktionsdesign). Uddannelsen organiseres gennem et fakultet, som ledes af forskningsleder og uddannelsesleder med tilknyttet studienævn, forskningsudvalg og udvalg for designfagligt udviklingsarbejde. Under fakultetet ligger endvidere den tværgående undervisning; dvs. den undervisning, som alle studerende skal igennem uanset studieretning. Skolens daglige ledelse varetages af henholdsvis ledelsesgruppe og rektorat. Skolens øverste myndighed er bestyrelsen, som vælges af repræsentantskabet. Strukturen minder således om et traditionelt universitets opbygning og udvalgsstruktur, om end tilpasset skolens størrelse. Dette ses bl.a. ved, at den tværgående undervisning er placeret på fakultetet frem for på et selvstændigt institut. 4.2 Præsentation af bachelor- og kandidatuddannelsen For at give et overordnet indtryk af uddannelserne gengives her i afsnittet uddannelsesinstitutionens egen præsentation af uddannelserne fra institutionens redegørelse. Uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil Målet er at uddanne designere på højt internationalt niveau og med stor bevidsthed om den skandinaviske designtradition til et arbejdsmarked, der er præget af globalisering og krav om innovation. Der uddannes designere, som er specialister inden for et specifikt fagområde, men med stor viden om andre relevante fag og disses begreber. Designskolen s kandidater skal først og fremmest være dygtige designere, dernæst gode til at samarbejde med de mange andre faggrupper, som udvikling af produkter og processer i dag omfatter. Stort kendskab til materialer, teknikker, designprocesser og fagets historie kombineret med evnen til at sætte sit fag ind i en samfundsmæssig sammenhæng, er grundlaget for designskolen s undervisning. Designskolen Kolding ser det selvfølgelig som sin hovedopgave at uddanne dygtige designere, som er relevante for det samfund, de skal ud i. Samtidig ser skolen det som en opgave at være med til at øge samfundets og dermed erhvervslivets forståelse af, hvad design er og kan også i Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 10

12 forhold til den økonomiske bundlinje. Målet er at skabe arbejdspladser til vore kandidater, men også at skabe størst mulig værdi for erhvervslivet og dermed samfundet. Fremover skal Danmark leve af viden og innovation. Design er en væsentlig faktor i den sammenhæng og Designskolen Kolding ønsker gennem sin uddannelse, sit designfaglige udviklingsarbejde og sin forskning at bidrage maksimalt til løsningen af denne fordring. Hvor længe uddannelsen har eksisteret I sin nuværende form siden bekendtgørelsen trådte i kraft i Som femårig designuddannelse siden Som fireårig kunsthåndværker/formgiveruddannelse siden 1966 Uddannelsens struktur Uddannelsen er struktureret som en treårig grunduddannelse med mulighed for en toårig overbygning, en såkaldt 3+2struktur. Langt den største del af de studerende vælger en femårig uddannelse. Uddannelsens centrale fagområder Grunduddannelse Mode og tekstildesign Industrielt design Kommunikationsdesign Overbygningsuddannelse Modedesign Tekstildesign Industrielt design Grafisk design Interaktionsdesign Illustrationsdesign Antal studerende ved bacheloruddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 266 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag på bacheloruddannelsen År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal studerende ved kandidatuddannelsen Antal indskrevne studerende på kandidatuddannelsen aktuelt: 121 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag på kandidatuddannelsen År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal direkte optagne fra bacheloruddannelsen Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 38 fastansatte og 110 gæsteundervisere Antal årsværk 39,21 Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 11

13 Bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for bacheloruddannelsen, og som fremgår her, citeret fra bilag til studieordningerne for henholdsvis Kommunikationsdesign, Industrielt Design og Mode & Tekstil: Mål for læringsudbytte Kommunikationsdesign Viden og forståelse har viden om såvel international som national designhistorie har grundlæggende viden om kommunikationsdesigns historiske kontekst har viden om erkendelses- og vidensformer og disses influens på designerens arbejde har viden om designantropologi har teoretisk og praktisk viden om brugerdreven innovation har viden om perception har forståelse for fagspecifik national og international designhistorie har forståelse for omverdenens indflydelse på designfagets praksis har forståelse for forskellige verdensopfattelsers indflydelse på design kan reflektere fagligt over studierejser og ekskursioner har forståelse for forskellige æstetikopfattelser har erfaring med at læse designteori kan anvende og perspektivere teori i forhold til praksis har forståelse for brugerorienteret design har forståelse for servicedesign kan reflektere fagligt over designproces, anvendt teori og resultat kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af en teoretisk opgave og et designprojekt har forståelse for fænomenet lys påvirkning af farve, materiale, flade og form har forståelse for farvesystemer har forståelse for kompositionsprincipper har forståelse for tegneteknikker har formforståelse har materialeforståelse kan reflektere over eget skrifttegn i et historisk lys har forståelse for bogstavets form og anatomi har forståelse for billedets dramaturgi har forståelse for sammenhængen mellem abstrakt tænkning og konkret lyd/billede har forståelse for animations potentiale som fortællende medie har forståelse for forskellige former for fysiske brugergrænseflader har forståelse for logikken i internettets opbygning og struktur har forståelse for robotter og robotiks anvendelsesmuligheder har forståelse for at programmere og bygge interaktion i rum kan analysere en virksomhed / institutions visuelle kommunikation kan aflæse en virksomhed / institutions værdigrundlag og målgruppe kender forskellige modeller for produktionsteknikker kan skrive en faglig refleksion kan perspektivere et designprojekt i forhold til en national og international kontekst kan identificere en relevant designfaglig problemstilling og angive en målgruppe. Færdigheder kan anvende og analysere komposition kan tegne og skitsere rum kan udvikle form kan opbygge og analysere en farveskala kan anvende farve og farvebegreber fagspecifikt kan anvende et personligt farvesprog kan anvende stregæstetik kan anvende tegningens grundlæggende grammatik kan beskrive dybde, vægt, balance, lys og mørke ved hjælp af tegning Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 12

14 har rutine i at skitsere og tegne har et personligt visuelt formsprog kan anvende designfagets researchmetoder kan indsamle og bearbejde et inspirationsmateriale kan skrive og anvende en problemorienteret projektbeskrivelse kan generere idéer kan anvende lyd, billede og video i en designproces kan anvende InDesign og Photoshop i en designproces kan anvende det digitale program FontLab kan anvende Flash til at løse en designopgave kan anvende typografi til kommunikation kan anvende skrifttegns grammatik kan udarbejde og anvende et grid til opbygning af en publikation kan anvende komposition til kommunikation kan anvende et grafisk værksted kan anvende forskellige redskaber til grafisk tryk kan opsætte ordbilleder med korrekt spatiering kan anvende billedkomposition og storytelling i en designproces kan skabe en fortælling over tid kan lave en animation kan arbejde med interaktion kan visualisere et designkoncept med høj æstetisk kvalitet kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt kan anvende fagets teorier til at behandle en problemstilling kan anvende designfagets kunstneriske teknikker og metoder kan analysere et designobjekt kan vurdere æstetiske og kunstneriske kvaliteter i design kan analysere og vurdere et skitsearbejde kan identificere et designfagligt problem og angive løsningsmuligheder kan realisere en idé kan reflektere over et designprojekts proces og metode kan vurdere, vælge imellem og integrere fagets teorier, teknikker og metoder har et personligt visuelt sprog kan argumentere for æstetiske strategier og dimensioner i egne projekter behersker sproglige designbegreber inden for kommunikationsdesign kan anvende skitsering som kommunikation i en designproces kan udarbejde et designkoncept der formidler idé / koncept kan færdiggøre og formidle et designprojekt til produktion kan formidle et designprojekt visuelt og verbalt til fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer kan bedrive den kreative designproces kan gennemføre en designproces indenfor en tidsramme kan udvikle et teoretisk funderet designkoncept kan planlægge og gennemfører designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation kan frembringe et designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højt kunstnerisk niveau kan designe services med digitale medier kan udvikle koncepter til interfaces kan anvende internettets tekniske og æstetiske muligheder har forståelse for den visuelle kommunikation i en kampagne kan relatere et designprojekt til en specifik virksomhed / institution kan placere et designkoncept af høj æstetisk kvalitet i en international kontekst har forståelse for egne sociale kompetencer har forståelse for gruppedynamik kan samarbejde med andre faggrupper kan sætte sin faglighed i spil med andres i forhold til et fælles mål kan sætte sine kompetencer i relation til omverdenen kan diskutere et komplekst designprojekt med fagfæller og ikke specialister Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 13

15 har forståelse for egne kreative kompetencer og ambitioner kan arbejde selvstændigt med et tema indenfor illustration, grafik eller interaktion kan sætte sig et fagligt mål kan opbygge og anvende en projektbeskrivelse kan lave og overholde en tidsplan kan reflektere over egen proces. Mål for læringsudbytte Industrielt Design Viden og forståelse har viden om såvel international som national designhistorie har grundlæggende viden om produktdesigns historiske kontekst har viden om erkendelses- og vidensformer og disses influens på designerens arbejde har viden om designantropologi har teoretisk og praktisk viden om brugerdreven innovation har viden om perception har viden om produktdesigns materialeområder har overordnet kendskab til plast og tekstile materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber har viden om forskellige teorier om bæredygtighed har viden om lystekniske grundbegreber har forståelse for fagspecifik national og international designhistorie har forståelse for omverdenens indflydelse på designfagets praksis har forståelse for forskellige verdensopfattelsers indflydelse på design kan reflektere fagligt over studierejser og ekskursioner har forståelse for forskellige æstetikopfattelser har erfaring med at læse designteori kan anvende og perspektivere teori i forhold til praksis har forståelse for brugerorienteret design kan reflektere fagligt over designproces, anvendt teori og resultat kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af en teoretisk opgave og et designprojekt har forståelse for farvesystemer har forståelse for kompositionsprincipper har forståelse for tegneteknikker har formforståelse har forståelse for fænomenet lyspåvirkning af farve, materiale, flade og form har erfaring med at researche på viden om materialer og produkter har forståelse for udvalgte materialer til industriel produktion forstår materialets og produktionsformens indflydelse på et designprodukt har forståelse for ergonomi har forståelse for servicedesign har forståelse for robotter og robotiks anvendelsesmuligheder har forståelse for serieopbygning inden for en produktgruppe har forståelse for industrielle produktionsmetoder inden for industrielt design kan aflæse en virksomheds værdigrundlag, målgruppe, designstrategi og produktportefølge kan skrive en faglig refleksion kan identificere en relevant designfaglig problemstilling og angive en målgruppe kan perspektivere et designprojekt i forhold til en national og international kontekst. Færdigheder kan anvende og analysere komposition kan tegne og skitsere rum kan udvikle form kan opbygge og analysere en farveskala kan anvende farve og farvebegreber fagspecifikt kan anvende et personligt farvesprog har rutine i at skitsere og tegne kan skitsere, analysere og udvælge idéer i 2D eller 3D Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 14

16 kan anvende håndskitser som grundlag for 3D konstruktion kan anvende Marker tegning kan fremstille en teknisk tegning i Solid Works kan anvende designfagets researchmetoder kan arbejde med en persona kan indsamle og bearbejde et inspirationsmateriale kan skrive og anvende en problemorienteret projektbeskrivelse kan generere idéer kan anvende sin viden om materialers bestanddele, frembringelse og videre forarbejdning kan foretage en systematisk og kreativ bearbejdning af et materiale kan eksperimentere med lys, form og rum kan oversætte sproglige begreber til form kan omsætte en idé til et 3D objekt kan anvende materialer og maskiner på et modelværksted kan fremstille en nøjagtig model efter en tegning kan anvende IT som redskab til udvikling af et design kan anvende 3D programmet Rhino kan anvende industrielt designs teknikker og redskaber til fremstilling af en model kan eksemplificere et designkoncept med modeller af høj æstetisk kvalitet kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt kan anvende fagets teorier til at behandle en problemstilling kan anvende designfagets kunstneriske teknikker og metoder kan analysere et designobjekt kan analysere fremstillingen af et produkt kan vurdere æstetiske og kunstneriske kvaliteter i design kan vurdere betydningen af materialevalg og produktionsform i forhold til et produkts form, funktion, økonomi og miljøbelastning kan på grundlæggende niveau vurdere forskellige produktionsmetoders konsekvenser for miljø og marked kan identificere et problem og anvise bæredygtige, designfaglige løsningsmuligheder kan realisere en idé kan vurdere sammenhængen mellem kvaliteten af en model og det færdige produkt kan reflektere over et designprojekts proces og metode kan vurdere, vælge imellem og integrere fagets teorier, teknikker og metoder har et personligt visuelt sprog kan argumentere for æstetiske strategier og dimensioner i egne projekter behersker sproglige designbegreber inden for form og formgivning af industrielt design kan anvende skitsering som kommunikation i en designproces kan anvende IT som redskab til præsentation af et design kan udarbejde et designkoncept der formidler idé / koncept kan formidle et designkoncept til produktion kan formidle et designprojekt visuelt og verbalt til fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer kan arbejde med fremtidsscenarier inden for designstrategi kan bedrive en kreativ designproces kan gennemføre en designproces inden for en tidsramme kan udvikle et teoretisk funderet designkoncept med udgangspunkt i en fastlagt funktion kan planlægge og gennemføre designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation kan frembringe et designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højt kunstnerisk niveau kan skabe sammenhæng mellem form og funktion kan udvikle 3D form til en given funktion kan identificere potentielle aftagere til et designkoncept kan relatere et designprojekt til en specifik virksomhed kan placere et designkoncept af høj æstetisk kvalitet i en international kontekst har forståelse for egne sociale kompetencer har forståelse for gruppedynamik kan samarbejde med andre faggrupper Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 15

17 kan sætte sin faglighed i spil med andres i forhold til et fælles mål kan sætte sine kompetencer i relation til omverdenen kan diskutere et komplekst designprojekt med fagfæller og ikke-specialister har forståelse for egne kreative kompetencer og ambitioner kan arbejde selvstændigt og udfordre sig selv kan sætte sig et fagligt mål kan opbygge og anvende en projektbeskrivelse kan lave og overholde en tidsplan kan reflektere over egen proces. Mål for læringsudbytte Mode & Tekstil Viden og forståelse har viden om såvel international som national designhistorie har grundlæggende viden om produktdesigns historiske kontekst har viden om erkendelses- og vidensformer og disses influens på designerens arbejde har viden om designantropologi har teoretisk og praktisk viden om brugerdreven innovation har viden om perception har viden om produktdesigns materialeområder har overordnet kendskab til plast materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber har viden om forskellige teorier om bæredygtighed har viden om udvalgte industrielle produktionsmetoder inden for produktdesign har forståelse for fagspecifik national og international designhistorie har forståelse for omverdenens indflydelse på designfagets praksis har forståelse for forskellige verdensopfattelsers indflydelse på design kan reflektere fagligt over studierejser og ekskursioner har forståelse for forskellige æstetikopfattelser har erfaring med at læse designteori kan anvende og perspektivere teori i forhold til praksis har forståelse for brugerorienteret design kan reflektere fagligt over designproces, anvendt teori og resultat kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af en teoretisk opgave og et designprojekt har forståelse for farvesystemer har forståelse for kompositionsprincipper har forståelse for tegneteknikker har formforståelse har forståelse for fænomenet lyspåvirkning af farve, materiale, flade og form har forståelse for forskellige farvestoffers egenskaber har erfaring med at researche på viden om materialer og produkter kan analysere et materiales historie, kontekst og karakteristika har indgående forståelse for tekstile materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber forstår materialets og produktionsformens indflydelse på et designprodukt kan analysere tekstil i forhold til fremstilling, materiale og anvendelse kan identificere grundbindinger i væv og strik har forståelse for karakteristika ved analogt og digitalt vævede, strikkede og trykte tekstiler har forståelse for industrielle produktionsmetoder indenfor mode- og tekstilindustrien kan aflæse en virksomheds / institutions værdigrundlag, målgruppe og produktionsfaciliteter har forståelse for trend som styreredskab for mode- og tekstilbranchen har forståelse for den internationale mode- og tekstilbranche kan skrive en faglig refleksion kan identificere og motivere en relevant mode- eller tekstilfaglig problemstilling inden for beklædning eller interiør og angive en målgruppe kan perspektivere et designprojekt i forhold til en national og international kontekst. Færdigheder kan anvende og analysere komposition kan tegne og skitsere rum Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 16

18 kan udvikle form kan opbygge og analysere en farveskala kan anvende farve og farvebegreber fagspecifikt kan anvende et personligt farvesprog kan anvende ornamentik på flade og form har rutine i at skitsere og tegne kan skitsere, analysere og udvælge idéer i 2D eller 3D kan skitsere og illustrere mode- og tekstildesign kan anvende designfagets researchmetoder kan arbejde med en persona kan researche på en kulturs designfaglige forhold kan indsamle og bearbejde et inspirationsmateriale kan skrive og anvende en problemorienteret projektbeskrivelse kan generere idéer kan anvende sin viden om tekstile materialers bestanddele, frembringelse og forarbejdning kan foretage en systematisk og kreativ bearbejdning af et materiale kan arbejde med fri form direkte på et objekt kan oversætte sproglige begreber til form kan eksperimentere med form, materiale og udtryk kan drapere form på gine eller anden 3D form kan overføre en draperet form til 2D papirmønstre digitalt eller analogt har udvidede teoretiske og praktiske færdigheder i konstruktion, tilskæring, tilretning, syteknik og finish kan anvende konstruktion, tilskæring og syteknik til udvikling af design kan på grundlæggende niveau væve, strikke og trykke analogt og digitalt med forskellige tekstile kvaliteter har forståelse for at strikke i form kan anvende analoge og digitale tekstile teknikker som redskab til udvikling af design kan eksemplificere et designkoncept med modeller af høj æstetisk kvalitet kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt kan anvende fagets teorier til at behandle en problemstilling kan anvende designfagets kunstneriske teknikker og metoder kan analysere et designobjekt kan analysere fremstillingen af et produkt kan vurdere æstetiske og kunstneriske kvaliteter i design kan vurdere et materiales æstetiske og funktionelle muligheder kan vurdere betydningen af materialevalg og produktionsform i forhold til et produkts form, funktion, økonomi og miljøbelastning kan på grundlæggende niveau vurdere miljøpåvirkningen ved produktfremstilling kan identificere et problem og anvise bæredygtige, designfaglige løsningsmuligheder kan realisere en idé kan vurdere den betydning væv, strik og tryk har for mode- og tekstildesign kan reflektere over et designprojekts proces og metode kan vurdere, vælge imellem og integrere fagets teorier, teknikker og metoder har et personligt visuelt sprog kan argumentere for æstetiske strategier og dimensioner i egne projekter behersker sproglige designbegreber inden for form og formgivning af mode- eller tekstildesign kan anvende skitsering som kommunikation i en designproces kan udarbejde et designkoncept der formidler idé / koncept kan formidle et designkoncept til produktion kan formidle et designprojekt visuelt og verbalt til fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer kan arbejde med fremtidsscenarier kan bedrive en kreativ designproces kan gennemføre en designproces inden for en tidsramme kan udvikle et teoretisk funderet designkoncept med udgangspunkt i en fastlagt funktion Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 17

19 kan planlægge og gennemføre designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation kan frembringe et designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højt kunstnerisk niveau kan anvende begrebet mode / tekstil kollektion kan skabe samspil mellem materialer, metoder, teknikker og form kan klargøre en kollektion til produktion kan identificere potentielle aftagere til et trendoplæg eller et designkoncept kan relatere et designprojekt til en specifik virksomhed kan organisere og gennemføre deltagelse i en fagmesse kan placere et koncept / en kollektion af høj æstetisk kvalitet i en international kontekst har forståelse for egne sociale kompetencer har forståelse for gruppedynamik kan samarbejde med andre faggrupper kan sætte sin faglighed i spil med andres i forhold til et fælles mål kan sætte sine kompetencer i relation til omverdenen forstår rollefordelingen mellem konstruktør og designer i modeindustrien kan diskutere et komplekst designprojekt med fagfæller og ikke-specialister har forståelse for egne kreative kompetencer og ambitioner kan arbejde selvstændigt og udfordre sig selv kan sætte sig et fagligt mål kan opbygge og anvende en projektbeskrivelse kan lave og overholde en tidsplan kan reflektere over egen proces. Kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for kandidatuddannelsen, og som fremgår her, citeret fra studieordningen for kandidatuddannelsen: Viden og forståelse har viden på udvalgte designfaglige områder svarende til det højeste internationale niveau har indgående viden om faglig informationssøgning og videnskabelig omgang med faglitteratur har viden om krav og muligheder ved et Ph.d. studium har forståelse for at forskellige former for erkendelser og viden har indflydelse på design har forståelse for hvilke metoder der er knyttet til forskellige former for erkendelser og viden kan se sammenhænge mellem viden udviklet i designfaglige udviklingsprojekter og viden udviklet i designforskning kan afgrænse, strukturere og disponere viden selvstændigt har forståelse for at arbejde med videnskabelige teorier og metoder i et afgrænset projekt har forståelse for at udforme og afgrænse en problemstilling på en måde, så feltet kan gøres til genstand for en videnskabelig analyse har forståelse for forskellen på forskning og udvikling har forståelse for krav og muligheder i designerhvervet har forståelse for designprofessionen kan reflektere kritisk og selvstændigt over designfaget i almindelighed og indgående overfor eget faglige speciale kan reflektere over et komplekst designprojekts proces og metode kan lave en skriftlig refleksion over proces, samarbejde og resultat kan perspektivere et designprojekt i forhold til en international kontekst. Færdigheder anvender og forholder sig selvstændigt til national og international forskningsbaseret viden kan anvende teoretiske begreber for det praktiske arbejde med design anvender designfagets videnskabelige teorier i sammenhæng med en kunstnerisk designpraksis på overbevisende måde mestrer designfagets kunstneriske teknikker og metoder professionelt kan demonstrere et nyskabende designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højeste kunstneriske niveau kan identificere og motivere en relevant designfaglig udfordring Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 18

20 kan analysere og vurdere egne komplekse undersøgelser og eksperimenter kan vurdere og anvende designfagets videnskabelige metoder, teknikker og teorier i forhold til opbygningen af et designprojekt kan analysere og vurdere komplekse designprojekter, processer og resultater kan vurdere styrker og svagheder i et designprojekt kan analysere og vurdere en virksomheds/institutions værdigrundlag og målgruppe kan analysere og vurdere en virksomheds/institutions produktionsfaciliteter kan artikulere og kritisk reflektere over designfaget generelt og diskutere eget faglige speciale indgående med fagfæller, tilstødende faggrupper og ikke-specialister kan formidle et komplekst designprojekt med arbejdsproces og resultat skriftligt, visuelt og verbalt til fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer kan identificere en kunstnerisk og videnskabelig problemstilling kan udforme og anvende en projektbeskrivelse kan udfærdige og overholde en tidsplan under hensyn til handlingsrummet kan planlægge og gennemføre en designproces fra idéoplæg til udførelse og præsentation kan igangsætte, styre og gennemføre et kunstnerisk designfagligt udviklingsprojekt har praktisk erfaring med at arbejde som designer, selvstændigt eller i en virksomhed eller institution kan organisere og lede komplekse designprojekter kan styre komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer og aktiviteter, der fordrer nye løsningsmodeller knyttet til udvikling og implementering af en designfaglig udvikling kan perspektivere et projekt i forhold til en erhvervsmæssig, kunstnerisk eller videnskabelig kontekst kan kvalificere sin designfaglighed i forhold til et marked kan identificere en designfaglig udfordring i samarbejde med en virksomhed eller en offentlig institution kan sætte sin designfaglige vidensfelter, færdigheder og kompetencer i spil med andre faggrupper i komplekse faglige og forretningsmæssige sammenhænge kan i samarbejde med andre planlægge og gennemføre designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation kan påtage sig et professionelt fagligt ansvar for et udviklingsprojekts gennemførelse i et tværfagligt samarbejde kan diskutere et designprojekt med fagfæller og ikke-specialister kan indgå i en problem- og løsningsorienteret dialog med kolleger kan deltage i en videnskabelig dialog med designforskere og fagfæller fra andre tilgrænsende Forskningsfelter er bevidst om egne kreative kompetencer og personlige ambitioner kan perspektivere sine faglige og personlige kompetencer i forhold til et fremtidigt arbejdsliv kan sætte sig et komplekst fagligt mål kan relatere egne kompetencer til behov og forventninger i omverdenen. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 19

21 5 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Relevans Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans. Redegørelse og/eller bilag skal belyse om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og dimittender som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden anvendes i arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at designskolen har løbende kontakt med et relevant felt af aftagere, og at aftagernes synspunkter bruges til at udvikle uddannelserne og sikre deres relevans. Uddannelserne retter sig primært mod kommunikationsbureauer og tegnestuer der arbejder med industrielt eller grafisk design, og produktionsvirksomheder med egen designafdeling. Designskolen har primært kontakt med aftagere gennem skolens repræsentantskab og tilbagemeldinger fra praktiksteder og censorer. Skolens repræsentantskab fungerer også som aftagerpanel. Repræsentantskabets medlemmer er udpeget af organisationer og sammenslutninger som repræsenterer uddannelsernes væsentligste beskæftigelsesområder. Derudover er der tre medlemmer som ikke repræsenterer organisationer, sammenslutninger og en række medlemmer fra designskolen (uden stemmeret). Et eksempel på at designskolen har fulgt op på forslag fra aftagerpanelet, er at der er kommet et større fokus på at uddanne designere til det offentlige arbejdsmarked. Designskolen er desuden repræsenteret i Designrådet og Dansk Erhvervs designudvalg. Begge steder er erhvervslivet repræsenteret, og aftagernes forventninger til fremtidens designere drøftes i disse fora. Ekspertpanelet vurderer den kontakt designskolen har med aftagere, udgør et værdifuldt bidrag til sikring af uddannelsens relevans. 129 danske og internationale virksomheder der i perioden har haft studerende i praktik eller har indgået i virksomhedssamarbejde med design- Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 20

22 skolen, er blevet spurgt om de studerendes kompetencer i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne herfra har blandt andet medført en øget indsats i forhold til at give de studerende forretnings- og virksomhedsforståelse. Derudover har skolen kontakt til aftagere i kraft af kontakten med censorer. Et eksempel på opfølgning på censorernes tilbagemeldinger er at der blev fulgt op på en tilbagemelding fra censorerne om at de studerende manglede forretningssans. Ekspertpanelet vurderer at censorer og praktiksteder bidrager med tilbagemeldinger om uddannelsens relevans på forskellige planer. Hvor censorerne med baggrund i deres brede og overordnede faglige viden vurderer uddannelsen, giver praktikstederne tilbagemeldinger om de enkelte studerende der har været i praktik. Skolen har desuden kontakt med aftagere gennem gæsteundervisere og virksomhedssamarbejder som sikrer en løbende dialog om uddannelsernes relevans. Under besøget fremgik det af interviewet med aftagerne at deres erfaring er at skolen er åben over for deres tilbagemeldinger, og at kontakten sker gennem en uformel og tæt dialog. Ekspertpanelet vurderer at designskolen har en tilfredsstillende kontakt med dimittenderne. Skolen har kontakt med dimittender blandt andet gennem en beskæftigelsesundersøgelse som gennemføres hvert andet år. Den seneste blev gennemført i 2008 og undersøger blandt andet dimittendernes aktuelle beskæftigelsessituation, om uddannelserne er relevante i forhold til de beskæftigelsesområder de retter sig mod, og om dimittenderne har brug for de kompetencer de har fået i kraft af uddannelserne. Derudover har rektor personlige samtaler med alle studerende på kandidatuddannelsens sidste år, og med mellemrum gennemfører designskolen forskellige undersøgelser blandt skolens tidligere studerende. Den seneste undersøgelse blev gennemført i 2009 og omhandlede læringsudbytte efter endt uddannelse. Her blev dimittendårgangene bedt om at svare på spørgsmål om det faglige udbytte af uddannelsen og uddannelsens generelle relevans. Under besøget fremgik det af interviewet med dimittenderne at de har kontakt med skolen, blandt andet gennem nyhedsbreve. Derudover har designskolen været opsøgende med hensyn til historier til hjemmesiden om dimittender der har vundet konkurrencer eller fået job i udlandet. Nogle dimittender har desuden modtaget information om mulige job. Under besøget fremgik det desuden af interviewet med de studerende at underviserne henviser til dimittender som de studerende kan kontakte, fx i forbindelse med opgaver og projekter. De studerende nævnte også at dimittender fra uddannelsesretningen mode og tekstil på designskolen kan benytte værkstederne. Samlet set vurderer ekspertpanelet at designskolen har løbende kontakt med et dækkende felt af aftagere og dimittender, og at skolen drøfter den viden de får fra dimittender og aftagere, blandt andet på ugentlige ledelsesmøder og i studienævnet og studieudvalget. Dokumentation Institutionens redegørelse for kriterium 1, interview med studerende, aftagere og dimittender under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 1.1.1: Notat vedr. spørgeskema udsendt til praktik- og samarbejdsvirksomheder okt Bilag 1.2.1: Repræsentantskab DK Bilag 1.4.1: Oplæg, Erhvervs- og byggestyrelsen 2009 Bilag 1.4.2: Spørgeskema, repræsentantskab 2009 Bilag 2.1.2: DK s beskæftigelsesrapport, 2008 Bilag 2.1.3: DK s beskæftigelsesrapport, 2006 Bilag : Undersøgelse af læringsudbytte efter endt overbygningsuddannelse. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 21

23 Kriterium 2: Beskæftigelse a. Uddannelsen dokumenterer at dimittender i tilstrækkeligt omfang videreuddanner sig eller finder beskæftigelse hvor fagligheden finder anvendelse. b. Uddannelsen arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning og markedsføring af uddannelsen over for aftagere. Uddybning Første del af kriteriet sætter fokus på om uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad videreuddanner sig eller finder beskæftigelse inden for områder hvor de bruger den faglighed uddannelsen har givet dem. Beskæftigelsesfrekvenser skal angives da de er et væsentligt aspekt i vurderingen af uddannelsens relevans set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er dog ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem uddannelsens relevans og dimittendernes grad af beskæftigelse. Derfor indeholder kriteriet ikke et minimumskrav til beskæftigelsestallene. Hvis uddannelsen vurderer at beskæftigelsestallene ligger lavt, er det særligt væsentligt at den redegør for evt. særlige omstændigheder som bør indgå i vurderingen af beskæftigelsessituationen, fx ændringer i de generelle konjunkturer i samfundet. Kriteriets anden del sætter fokus på hvordan uddannelsen bruger erhvervsvejledning og markedsføring til netop at fremme de studerendes overgang til beskæftigelse. Der er med andre ord fokus på indsatsen for at fremme beskæftigelse. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer at dimittenderne fra bacheloruddannelsen i tilstrækkeligt omfang er i gang med videreuddannelse. Af designskolens redegørelse fremgår det at 90,6-96,2 % af dimittenderne fra bacheloruddannelsen i er fortsat på kandidatuddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at kandidatuddannelsens dimittender i tilstrækkeligt omfang er i beskæftigelse. Ifølge designskolens redegørelse og den årlige beskæftigelsesundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik i samarbejde med Kulturministeriets Rektorer var beskæftigelsesgraden 83 % i 2008 mod 77 % i Tallene dækker over dimittender (i en tiårig periode) der er i fuld eller næsten fuld beskæftigelse (dvs % ledighed). Tallene fra Danmarks Statistik angiver antallet af dimittender med bopæl i Danmark pr. 1. januar 2008 der ikke er under uddannelse. Det skal bemærkes at beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Designskolen har gennemført en beskæftigelsesundersøgelse i 2008 blandt dimittendårgangene Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 22

24 Undersøgelsen bestod af et webbaseret spørgeskema. Svarprocenten var 32. Designskolens beskæftigelsesundersøgelse viser at 61 % af respondenterne havde fuldtidsbeskæftigelse eller næsten fuld beskæftigelse, mens i alt 85 % angav at de havde en beskæftigelsesgrad på 50 % eller mere. Designskolen redegør for at arbejdsmarkedet for færdiguddannede designere er sammensat og præget af stor omskiftelighed. Årelange faste stillinger er sjældne, og mange dimittender starter selvstændig virksomhed eller arbejder som freelancere. Det relativt store antal deltidsbeskæftigede skal ses i den sammenhæng, da de er særlig følsomme over for konjunkturudsving. 25 % af respondenterne i designskolens egen undersøgelse oplyste at deltidsbeskæftigelsen enten var frivillig eller en følge af at have egen virksomhed. I forlængelse heraf skal det endvidere bemærkes at hele 25 % af respondenterne startede egen virksomhed efter endt uddannelse. Designskolen redegør for at beskæftigelsessituationen varierer mellem de forskellige fagretninger. Den højeste beskæftigelse findes inden for fagretningerne mode, grafisk design og industrielt design som omfatter hhv. 92 %, 81 % og 73 % fuldtidsbeskæftigede. Den laveste beskæftigelse findes inden for fagretningen illustration hvor dimittenderne har en fuldtidsbeskæftigelse på 46 %. Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at designskolen i tilfredsstillende grad arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet gennem erhvervsvejledning og markedsføring. Markedsføringen sker blandt andet gennem udstillinger, konkurrencer, messer, events og pressemeddelelser. Derudover profilerer designskolen dimittenderne og deres projekter på sin hjemmeside. Afgangsudstillingen markedsføres også via nyhedsbreve og national og regional annoncering. Derudover deltager designskolen i en række nationale og internationale udstillinger og konkurrencer som også fungerer som en markedsføringskanal for designskolen og dens studerende. I 2008 og 2009 stod designskolen i samarbejde med Business Kolding bag et arrangement kaldet designdating. Arrangementet foregik i forbindelse med afgangsudstillingen og havde til formål at skabe kontakter mellem dimittender og relevante aftagere. Siden 2008 er alle studerende der starter på designskolen, blevet tilbudt en personlig mentor fra erhvervslivet, og i 2009 fik 3. årgang også tilbudt en mentor. Mentorens opgave er at hjælpe den studerende med at få et relevant studiejob, danne netværk o.l. Ordningen er ved at blive evalueret og resultatet herfra skal bruges til at beslutte hvornår i uddannelsen de studerende skal tilbydes en mentor. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at mentorordningen fungerer som en god måde at bygge bro til erhvervslivet på. De studerende fremhævede desuden virksomhedssamarbejder, gæsteundervisere og udlandsture til messer eller tøjproducenter som gode måder at få indblik i og erfaring med arbejdsmarkedet i løbet af uddannelserne på. Ekspertpanelet vurderer desuden at designskolen fx gennem erhvervsrettet forskning gør en indsats for at afdække nye beskæftigelsesområder, og at den obligatoriske praktik på kandidatuddannelsen fremmer overgangen til arbejdsmarkedet. Designskolen har i samarbejde med IDEA (International Danish Entrepreneurship Academy) og House of Design startet et iværksætterforløb for tidligere dimittender. Intentionen er at deltagerne skal være selvkørende med egen virksomhed efter 9-12 måneder. 20 tidligere studerende fra designskolen er tilmeldt forløbet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med studerende under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 2.1.1: KUM s beskæftigelsesundersøgelse, 2009 Bilag 2.1.2: DK s beskæftigelsesrapport, 2008 Bilag 2.1.3: DK s beskæftigelsesrapport, 2006 Bilag 2.6.1: Åbent Hus, Annonce, Politikken Bilag 2.6.2: Afgang på hjemmeside og nyhedsbrev Bilag 2.6.3: Pressemeddelelse, modeshow 2009 Bilag 2.6.4: Medieomtale, december 2009 Bilag 2.6.5: Taler og oplæg. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 23

25 Kriterium 3: Kvalifikationsramme Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Uddybning Kriteriet sætter fokus på hvordan den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er implementeret på uddannelsen i form af mål for læringsudbytte, og om målene niveaumæssigt er i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de mål for læringsudbytte der gælder for bacheloruddannelsen, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Panelet vurderer dette på baggrund af de mål for læringsudbytte som er beskrevet i studieordningen, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser i december Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de mål for læringsudbytte der gælder for kandidatuddannelsen, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Panelet vurderer dette på baggrund af de mål for læringsudbytte som er beskrevet i studieordningen, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser i december Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at målene for læringsudbytte er konkrete og gode redskaber for både undervisere og studerende. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de orienterer sig om målene for læringsudbytte via designskolens intranet. De studerende nævnte at de blandt andet bruger beskrivelserne til at kvalificere deres opgaver. Af interviewet med underviserne fremgik det at de bruger målene for læringsudbytte til at planlægge undervisning ud fra. Ekspertpanelet vurderer det som en styrke at uddannelsernes mål for læringsudbytte er udarbejdet gennem en proces hvor både ledelse og undervisere har været involverede. At dette har været tilfældet, fremgik af interview med ledelse og undervisere under besøget. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med ledelse, undervisere og studerende un- Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 24

26 der institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse Bilag 0.0.2: Studieordning Industrielt Design Grunduddannelse Bilag 0.0.3: Studieordning Mode & Tekstil Grunduddannelse Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse Bilag 3.1.1: Læringsudbytte Kommunikation GU Bilag 3.1.2: Læringsudbytte Industrielt Design GU Bilag 3.1.3: Læringsudbytte Mode & Tekstil GU Bilag 3.1.4: Læringsudbytte Overbygningsuddannelsen. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 25

27 Kriterium 4: Opbygning og indhold Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og indholdet og vægtningen af de enkelte elementer på uddannelsen. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens indhold og vægtningen af de forskellige elementer set i forhold til målene for uddannelsens læringsudbytte. Dvs. at der er fokus på om de studerende, når de realiserer enkeltelementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse om det faglige indhold af elementerne er passende set i forhold til læringsmålene. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse om elementernes samspil understøtter faglig progression for de studerende. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer at der er en god sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og de læringsmål der er beskrevet for hvert af uddannelsens overordnede fagelementer i fagbeskrivelserne. Et overordnet fagelement er en betegnelse for en gruppe fag som er beslægtede i form og indhold. Ekspertpanelet bemærker at læringsmålene for de overordnede fagelementer er tydelige og præcise og giver et klart billede af den viden og de færdigheder og kompetencer som de studerende skal opnå. Sammenhængen er blandt andet sikret ved at de overordnede mål for læringsudbytte er et sammendrag af læringsmålene fra de enkelte fagbeskrivelser. Fagbeskrivelserne indeholder ud over beskrivelser af læringsmål beskrivelser af titel, ECTS-point, faglige forudsætninger, indhold og litteraturgrundlag. Et fagelement er en delmængde af et overordnet fagelement og beskrives uddybende i opgavebeskrivelser. Bacheloruddannelsen er inddelt i tre forskellige studieretninger som hver især udgør 180 ECTSpoint fordelt på fem eller seks overordnede fagelementer. Produktfagene mode og tekstil og industrielt design indeholder det sjette fagelement materialelære. De enkelte fagelementer er forbundet så viden og færdigheder fra ét element er en forudsætning for at kunne løse opgaver i et andet. Under punktet faglige forudsætninger i de enkelte fagbeskrivelser angives sammenhænge med forudgående elementer. Valgfrie elementer indgår ikke som selvstændig del af bacheloruddannelsen, men som del af flere af fagelementerne. For alle tre studieretninger gælder det at mellem en tredjedel og halvdelen af fagene indeholder valg af forskellig karakter. I begyndelsen af uddannelsen fokuserer opbygningen på tilegnelse af viden og færdigheder. Dette fokus skifter gradvist til den enkelte studieretnings kompetencefelt i form af opgaver og projekter. Dette skift understøttes af udviklingen fra generelle teknikker, metoder og teorier til fagspecifikke og via krav om faglige refleksioner. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de oplever et stort rum for at Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 26

28 vinkle de obligatoriske kurser i forhold til egne interesser, og at dette er positivt. Derudover fremhævede de studerede kurserne af en uges varighed som der er et af pr. semester, og hvor de studerende kan vælge værkstedskurser fra de andre linjer som noget positivt. Ekspertpanelet vurderer at bacheloruddannelsens tilrettelæggelse, det faglige indhold og vægtningen af uddannelsens elementer er med til at sikre de studerendes faglige progression, blandt andet gennem den tværgående undervisning. Placeringen og vægtningen af de enkelte fagelementer og den pædagogiske ramme understøtter de studerendes progression. Af designskolens redegørelse fremgår det at der i løbet af bacheloruddannelsen er en udvikling fra det generelle til det specifikke som betyder at de studerende efterhånden kan sætte flere kompetencer i spil. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at der er en god sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og de læringsmål der er beskrevet for hvert af uddannelsens fagelementer i fagbeskrivelserne. Ekspertpanelet bemærker at læringsmålene for de overordnede fagelementer er tydelige og præcise og giver et klart billede af den viden og de færdigheder og kompetencer som de studerende skal opnå. Sammenhængen er blandt andet sikret ved at de overordnede mål for læringsudbytte er et sammendrag af læringsmålene fra de enkelte fagbeskrivelser. Kandidatuddannelsen består af 120 ECTS-point fordelt på tre overordnede fagelementer hvor eksamensprojektet udgør 30 ECTS-point specialisering udgør 83 ECTS-point og designteori og - metode udgør 7 ECTS-point. Der er et obligatorisk praktikelement på 15 ECTS-point, men størstedelen af de studerende vælger et praktikophold på 30 ECTS-point. Den studerende sammensætter sin specialisering sammen med en vejleder. Specialiseringen er ramme for både obligatoriske og valgfrie fagelementer, og forud for hvert semester indgås en semesteraftale om specialiseringens indhold for den enkelte studerende. Med det afsluttende eksamensprojekt demonstreres det samlede læringsudbytte fra kandidatuddannelsen. Der er ingen krav om bindinger mellem de enkelte elementer på kandidatuddannelsen. På kandidatuddannelsen er der en høj grad af valgfrihed, og den faglige progression bliver dermed individuel. Ekspertpanelet vurderer at de studerendes faglige progression er sikret ved at kandidatuddannelsens semestre planlægges af de studerende under faglig vejledning. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med studerende under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse Bilag 0.0.2: Studieordning Industrielt Design Grunduddannelse Bilag 0.0.3: Studieordning Mode & Tekstil Grunduddannelse Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse Bilag 3.1.1: Læringsudbytte Kommunikation GU Bilag 3.1.2: Læringsudbytte Industrielt Design GU Bilag 3.1.3: Læringsudbytte Mode & Tekstil GU Bilag 3.1.4: Læringsudbytte Overbygningsuddannelsen Bilag 4.0.1: Skema 2009_2010 DK Bilag : Kommunikation Skema 2009_2010 Bilag : Industrielt Design Skema 2009_2010 Bilag : Mode & Tekstil Skema 2009_2010 Bilag 4.0.2: Uddannelseselementer Begrebsafklaring Bilag 4.1.1: Fagelement og Læringsmål Mode & Tekstil Bilag 4.1.2: Fagelement og Læringsmål Industrielt Design Bilag 4.1.3: Fagelement og Læringsmål Kommunikation Bilag 4.1.4: Fagelement og Læringsmål Overbygning Bilag 4.2.1: Særlig Aftale Bilag 4.4.1: Generelle Teknikker & Redskaber Farveforløb Bilag 4.4.2: Designprojekt - Virksomhedssamarbejde ECCO Bilag 4.4.3: Romersk Kapital & Grunduddannelsens Eksamensprojekt. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 27

29 Kriterium 5: Undervisnings- og arbejdsformer De anvendte undervisnings- og arbejdsformer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Dette kriterium sætter fokus på undervisnings- og arbejdsformer og på hvordan de er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal altså belyse om de anvendte undervisnings- og arbejdsformer bidrager til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte, dvs. om de understøtter opnåelse af både viden, færdigheder og kompetencer. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de undervisnings- og arbejdsformer som benyttes på bacheloruddannelsen, fremmer at de studerende når uddannelsens mål for læringsudbytte. Designskolen redegør for at der på bacheloruddannelsen anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningsformer: Forelæsning Holdundervisning Vejledning (designvejledning, teorivejledning og specialevejledning) Kritik. Arbejdsformer: Studietur og ekskursion Øvelser og opgaver Projektarbejde med vejledning Gruppearbejde med vejledning Skriftlig opgave Præsentation. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de er tilfredse med undervisnings- og arbejdsformerne. En bachelorstuderende udtrykte tilfredshed med at forelæsninger med øvelser ligger om onsdagen, mens de øvrige dage består af projektarbejde. En anden studerende gav udtryk for at der er god overensstemmelse mellem de arbejdsformer de studerende bruger på uddannelsen, og de arbejdsformer som bruges på de virksomheder hvor dimittenderne arbejder. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de undervisnings- og arbejdsformer som benyttes på kandidatuddannelsen, fremmer at de studerende når uddannelsens mål for læringsudbytte. Den primære arbejdsform på kandidatuddannelsen er selvstændigt projektarbejde med vejledning. Derudover benyttes følgende undervisningsformer på kandidatuddannelsen: forelæsning, holdundervisning Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 28

30 (kun valgfag), vejledning (designvejledning, teorivejledning og specialevejledning) og kritik. Følgende arbejdsformer anvendes i øvrigt: projektbeskrivelse og faglig refleksion, praktik, opgaveskrivning og præsentation. Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at underviserne på både bachelor- og kandidatuddannelsen er innovative i deres brug af undervisnings- og arbejdsformer når de opbygger moduler, og at valg af undervisnings- og arbejdsformer er i overensstemmelse med læringsmålene. Ekspertpanelet bemærker det som positivt at både studerende og undervisere under interviewene gav udtryk for at valg og variation af undervisnings- og arbejdsformer fungerer godt. Ekspertpanelet finder det også positivt at underviserne eksperimenterer med formidling af teori, fx ved at bede de studerende om at visualisere teori. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse Bilag 0.0.2: Studieordning Industrielt Design Grunduddannelse Bilag 0.0.3: Studieordning Mode & Tekstil Grunduddannelse Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse Bilag 5.2.1: Designhistorisk Opgave Bilag 5.2.2: Animation Bilag 5.2.3: Indigo Bilag 5.2.4: 100 Tegninger Bilag 5.2.5: Vejledning ved eksamensprojekter Bilag 5.2.6: Projektbeskrivelse Bilag 5.2.7: Materialelære Unicef Bilag 5.2.8: Praktikrapport Bilag 5.2.9: Comm On Bilag : Afgangseksamen ID. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 29

31 Kriterium 6: Bedømmelsesformer De anvendte bedømmelses- og evalueringsformer sikrer en samlet belysning af om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på hvordan uddannelsen vurderer om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte, og om bedømmelses- og evalueringsformerne samlet set giver et dækkende billede af om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer der svarer til målene for læringsudbytte. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer at bedømmelses- og evalueringsformerne på bacheloruddannelsen er velegnede til at belyse om de studerende har nået bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte. Af designskolens redegørelse fremgår det at den studerendes arbejde og opnåede kvalifikationer bedømmes efter hvert semester. På bacheloruddannelsen benævnes bedømmelsen efter semester semesterbedømmelse. Bedømmelsen efter 6. semester benævnes eksamen. Semesterbedømmelsen og bacheloruddannelsens afsluttende eksamen forestås af en eksaminator og en censor. To tredjedele af bedømmelserne gennemføres med intern censur, og en tredjedel med ekstern censur. Af redegørelsen fremgår det desuden at der anvendes to evalueringsformer: gennemgang med kritik og skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet. Derudover anvendes tre bedømmelsesformer på bacheloruddannelsen: skriftlig bedømmelse, semesterbedømmelse og det afsluttende eksamensprojekt. Der stilles to skriftlige opgaver i løbet af bacheloruddannelsen; en på første år i fagelementet designteori og metode 1 og 2 og en på andet år i fagelementet designteori og metode 4. Begge opgaver karakterbedømmes med ekstern censur. Efter hvert semester holdes en mundtlig eksamen hvor den studerende fremlægger semestrets samlede arbejde. Den studerende skal medbringe alle arbejder fra semesteret, dvs. både skitser og det færdige resultat. Censor uddyber resultatet af eksamen og giver en mundtlig faglig vejledning med anbefalinger til hvordan den studerende kan styrke sin samlede faglighed. Ved semesterbedømmelsen giver censor og eksaminator desuden den studerende en skriftlig faglig vejledning i form af forslag til fremtidigt fokus og evt. ekstra indsats i det efterfølgende semester. Det afsluttende eksamensprojekt på bacheloruddannelsen består af en skriftlig del og en praktisk del. Hver del bedømmes med delkarakterer, og den samlede karakter for eksamensprojektet udregnes på grundlag af disse delkarakterer. Den skriftlige del vægter med 20 %, og den praktiske del vægter med 80 %. Både den skriftlige og den praktiske del bedømmes med ekstern censur. Bedømmelsen af den praktiske del foregår som en mundtlig eksamen hvor den studerende præsenterer sit projekt og efterfølgende besvarer spørgsmål fra censor. Bedømmelserne bestået eller ikke bestået gives i fagspecifikke redskabsfag hvor den studerende skal opnå færdigheder, fx i tilskæring, it-programmer eller en støbeteknik. Når teknikker og red- Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 30

32 skaber efterfølgende bringes i anvendelse i en opgave eller i et designprojekt, gives der karakter efter 7-trins-skalaen. To tredjedele af bacheloruddannelsens fagelementer bedømmes efter 7- trins-skalaen, mens en tredjedel bedømmes bestået eller ikke bestået. Alle studerede har en studiejournal hvori alle informationer om den studerendes faglige aktiviteter, evalueringer af studieaktivitet og aftaler noteres. Ved semesterbedømmelsen kan den aktuelle bedømmelse ses i sammenhæng med tidligere aftaler, karakterer og faglige vejledninger. Ekspertpanelet vurderer at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer giver et tilstrækkeligt dækkende billede af om de studerende har nået målene for læringsudbytte når de afslutter uddannelsen. Designskolen har på tilfredsstillende vis redegjort for hvilke mål for læringsudbytte der vurderes under de forskellige bedømmelses- og evalueringsformer, og for at alle mål for læringsudbytte er dækket. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at bedømmelses- og evalueringsformerne på kandidatuddannelsen er velegnede til at belyse om de studerende har nået kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte. Af designskolens redegørelse fremgår det at semesterbedømmelser forestås af en eksaminator og en censor. Den ene halvdel af bedømmelserne gennemføres med intern censur, og den anden halvdel med ekstern censur. Af designskolens redegørelse fremgår det at der er to evalueringsformer på kandidatuddannelsen: gennemgang med kritik og skriftlig evaluering. Derudover er der fire bedømmelsesformer på kandidatuddannelsen: skriftlig bedømmelse, semesterbedømmelse, praktikbedømmelse og afgangseksamen. Den skriftlige bedømmelse sker i sammenhæng med praktikrapporten og den skriftlige del af eksamensprojektet. Efter hvert semester på kandidatuddannelsen er der en mundtlig eksamen hvor den studerende fremlægger semesterets arbejde. Den studerende skal medbringe alle arbejder fra semestret, dvs. både skitser og det færdige resultat. Der justeres eller forbedres i forhold til den løbende vejledning og til den kritik den studerende har fået ved midtvejsgennemgange eller de afsluttende gennemgange. Censor uddyber resultatet af eksamen og giver en mundtlig faglig vejledning med anbefalinger til hvordan den studerende kan styrke sin samlede faglighed. Derudover giver censor og eksaminator den studerende en skriftlig faglig vejledning i form af forslag til fremtidigt fokus og evt. ekstra indsats i det efterfølgende semester. Praktikrapporten afleveres forud for semesterbedømmelsen og vurderes godkendt eller ikke godkendt af eksaminator. Afgangseksamen består af en skriftlig del og en praktisk del. Hver del bedømmes med delkarakterer, og den samlede karakter for eksamensprojektet udregnes på grundlag af disse delkarakterer. Den skriftlige del vægter med 20 %, og den praktiske del vægter med 80 %. Både den skriftlige og den praktiske del bedømmes med ekstern censur. Designvejlederen er eksaminator ved den mundtlige eksamen, og teorivejlederen fungerer som intern censor. Derudover er der to eksterne censorer. Fagelementerne på kandidatuddannelsen bedømmes efter 7-trins-skalaen. Dog bedømmes fagelementerne praktik og forskningspraktik bestået eller ikke bestået. Alle studerede har en studiejournal hvori alle informationer om den studerendes faglige aktiviteter, evalueringer af studieaktivitet og aftaler noteres. Ved semesterbedømmelsen kan den aktuelle bedømmelse ses i sammenhæng med tidligere aftaler, karakterer og faglige vejledninger. Ekspertpanelet vurderer at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer giver et tilstrækkeligt dækkende billede af om de studerende har nået målene for læringsudbytte når de afslutter uddannelsen. Designskolen har på tilfredsstillende vis redegjort for hvilke mål for læringsudbytte der vurderes under de forskellige bedømmelses- og evalueringsformer, og for at alle mål for læringsudbytte er dækket. Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de studerende på både bachelor- og kandidatuddannelsen bliver vejledt løbende gennem uddannelsen, hvilket sikrer at de studerende er bevidste om deres progression. Den løbende evaluering og semesterbedømmelserne sikrer at de studerende bruger bedømmelser og evalueringer til at sikre deres progression. De studerende fremhævede at de skrift- Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 31

33 lige evalueringer er vigtige, også når der gives en karakter. Underviserne nævnte også den løbende evaluering som vigtig. Ekspertpanelet vurderer desuden at den løbende udskiftning af eksterne censorer sikrer at det er fagpersoner på et højt niveau og med en bred kontakt til og viden om aftagerfeltet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6 og følgende bilag: Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse Bilag 0.0.2: Studieordning Industrielt Design Grunduddannelse Bilag 0.0.3: Studieordning Mode & Tekstil Grunduddannelse Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse Bilag 5.2.1: Designhistorisk Opgave Bilag 6.1.1: Bedømmelsespapir Bilag 6.1.2: Evaluering af Studieaktivitet Bilag 6.1.3: Information om bedømmelse Bilag 6.1.4: Censorvejledning Grunduddannelsens Afsluttende Eksamen Bilag 6.1.5: GUE souvenir? Bilag 6.1.6: GUE interaktion Bilag 6.1.7: GUE de syv dødssynder Bilag 6.1.8: GUE - mode Bilag 6.1.9: Censorvejledning Afgangseksamen Bilag : Afgang den grafiske novelle Bilag : Afgang - interaktion Bilag : Afgang sanselig tilknytning til bærbare elektroniske produkter. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 32

34 Kriterium 7: Internationalisering Uddannelsen arbejder med at fremme internationalisering i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Dette kriterium sætter fokus på uddannelsens arbejde for at fremme internationalisering på uddannelsen. Der er med andre ord fokus på den indsats uddannelsen gør for at internationalisering skal bidrage til at de studerende realiserer uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at designskolen har internationaliseringsaktiviteter som fremmer internationalisering i overensstemmelse med uddannelsernes mål for læringsudbytte. Miljøet på designskolen er internationaliseret i kraft af de udenlandske gæsteundervisere og udvekslingsstuderende. Designskolen har også internationaliseringsaktiviteter i forhold til forskning, herunder et internationalt advisory board, et tæt samarbejde med Textilhögskolan i Borås med fokus på blandt andet udveksling af ph.d.-studerende og seniorforskere og et samarbejde med professor Richard Buchanan fra Weatherhead School of Management ved Case Western Reserve University om etablering af forskningsudveksling og et internationalt ph.d-retreat. Designskolen har desuden internationale projektpartnerskaber. Designskolen koncentrerer sine internationale aktiviteter med hensyn til studenterudveksling m.m. omkring to netværk: det skandinaviske netværk Cirrus og det internationale netværk Cumulus. De to netværk består af en række af verdens førende designskoler. I disse netværk drøftes designuddannelsens fremtid, der udvikles nye undervisningsformer og projekter, der holdes netværksmøder, masterclasses, og der arrangeres udstillinger. Udvekslingen af studerende og undervisere er et centralt element i samarbejdet, og der arbejdes løbende på at optimere og udvikle mulighederne for udveksling. Det er muligt for udenlandske studerende at gennemføre kandidatuddannelsen på engelsk, og de studerende er garanteret vejledning på engelsk. På bacheloruddannelsen udbydes nogle kurser på engelsk, fx hvis kurset holdes af en udenlandsk gæsteunderviser. Derudover er der i et vist omfang mulighed for at modtage vejledning på engelsk. I 2009 blev det indført at eksamensopgaven på bacheloruddannelsen og eksamensprojektet på kandidatuddannelsen skal indeholde et kort resume på engelsk. Formålet er blandt andet at studerende som en del af deres læringsudbytte skal kunne formidle og kommunikere deres viden og resultater i en international faglig kontekst. Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer at det fremmer internationalisering at der på bacheloruddannelsen er obligatoriske studieture til udlandet. Studieture kan være forbundet med projekter hvor de studerende fremviser deres design i udlandet eller researcher til et efterfølgende projekt. Studieturene Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 33

35 kan også være udformet omkring et samarbejde med en udenlandsk virksomhed eller institution hvor de studerende udvikler projekter under opholdet. Af designskolens redegørelse fremgår det at det ikke umiddelbart er muligt for studerende på bacheloruddannelsen at tage på udvekslingsophold, men at der er mulighed for at søge om det i studienvænet. Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne at overvejelserne bag dette er at sikre at de studerende får det rette faglige fundament for at fortsætte på kandidatuddannelsen, men underviserne vurderer at der kan gives dispensation hvis en studerende kan opnå den samme faglighed i udlandet. Ekspertpanelet bemærker at denne praksis ikke er fremmende for internationalisering, men vurderer at det er en mindre svaghed der ikke har betydning for vurderingen af kriterieopfyldelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Designskolen har siden 1998 deltaget i Erasmus-programmet der gør det muligt at søge økonomisk tilskud til praktik og udvekslingsophold i 31 europæiske lande. Designskolen har en ambition om at størstedelen af de studerende tager på udlandsophold i form af udvekslings- eller praktikophold. Udenlandske studerende på udvekslingsophold på designskolen: 2008: : : 24. Studerende fra designskolen på udvekslingsophold i udlandet: 2008: : : 24. Antal studerende fra designskolen i udenlandsk praktik 2007: 16 (35 % af samtlige i praktik) 2008: 20 (35 % af samtlige i praktik) 2009: 18 (32 % af samtlige i praktik). Ekspertpanelet konstaterer at både antallet af studerende der tager på udvekslingsophold i udlandet, og antallet af udvekslingsstuderende der kommer til designskolen, er stigende, men at antallet af studerende der er i praktik i udlandet, er status quo. Derudover konstaterer ekspertpanelet at ca. en tredjedel af de studerende som var i praktik i perioden , var i praktik i udlandet. Ekspertpanelet vurderer at omfanget af udveksling af studerende er tilfredsstillende, og at designskolen gør en tilfredsstillende indsats for at øge antallet af studerende som tager på udvekslingsophold. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med undervisere under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 7.1.1: Væsentlige internationale aktiviteter Bilag 7.1.2: Oversigt over internationale gæsteundervisere Bilag 7.1.3: Letter of Intent Bilag 7.2.1: Shanghaiblog Bilag 9.7.3: Foredrag i Eftertænksomheds-tanken, Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 34

36 Kriterium 8: Faciliteter og materielle ressourcer Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens fysiske rammer og materielle ressourcer og på hvordan de er relevante for realiseringen af læringsudbyttet. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er hensigtsmæssige for at studerende når uddannelsernes mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden at forholdet mellem antallet af studerende og omfanget af fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende, og at de fysiske faciliteter er fremmende for udfoldelse af forskellige undervisningsaktiviteter, både i forhold til fælles aktiviteter og det individuelle behov for fordybelse. På designskolens to institutter er der værkstedsområder med de nødvendige værkstedsfaciliteter og ressourcer. Hvert værksted ledes af designfagligt personale (værkstedsassistenter) som også står for salg af materiale inden for fagområdet, udlån af redskaber (fx videokameraer og giner) og den løbende vedligeholdelse af værkstedet. De studerende introduceres til værkstedsfaciliteterne gennem undervisningsforløb med indlagte opgaver. For at sikre at maskinerne håndteres korrekt, og af hensyn til sikkerheden er adgangen til nogle af værkstederne betinget af at den studerende har bestået et værkstedskursus (det gælder fx modelværkstedet og syværkstedet). I tilfælde hvor designskolens faciliteter ikke understøtter relevante teknikker og metoder, trækker skolen på et solidt netværk af eksterne samarbejdspartnere. Dette gælder fx med hensyn til lasercut i metal eller 3D-print af modeller. Designskolens intranet fungerer som intern informationskanal og understøtter desuden den daglige undervisning. Fx er det muligt at oprette små virtuelle rum hvor undervisere og studerende på et undervisningsforløb kan kommunikere og udveksle materiale og erfaringer med hinanden. Designskolen har også et uddannelsesbibliotek med hovedvægt på design, kunsthåndværk og kunst. Bibliotekets samling består af cirka bøger, og biblioteket abonnerer desuden på 60 tidsskrifter. Skolens studerende og ansatte har mulighed for at søge i bogbeholdningen og bestille bøger online. Studerende opkræves et materialegebyr på kr. årligt. Beløbet går til indkøb af materialer og vedligeholdelse af udstyr. Studerende og undervisere har adgang til skolen fra kl til kl Under besøget blev det ved rundvisningen bekræftet at de nødvendige ressourcer og faciliteter er til stede. Under besøget fremgik det også af interviewet med underviserne og de studerende at de er tilfredse med de fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 35

37 Ekspertpanelet bemærker det som positivt at uddannelserne og dermed de to institutter er samlet i ét hus hvor alle møder hinanden og ved hvad der foregår. Ekspertpanelet bemærker at de studerendes arbejder løbende udstilles i designskolens offentligt tilgængelige lokaler. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg, rundvisning under besøget, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse Bilag 0.0.2: Studieordning Industrielt Design Grunduddannelse Bilag 0.0.3: Studieordning Mode & Tekstil Grunduddannelse Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse Bilag 8.2.1: Faciliteter og materielle ressourcer. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 36

38 Kriterium 9: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning a. Uddannelsen er baseret på: kunstnerisk udviklingsvirksomhed og/eller viden fra faglig praksis og/eller forskning. b. Uddannelsen giver de studerende viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. c. Uddannelsen giver de studerende viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. d. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på kunstnerisk udviklingsarbejde, er det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af høj kvalitet. e. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på forskning, er det forskningsmiljø, som hører til uddannelsen, af høj kvalitet. Uddybning Kriteriets punkt a fokuserer på uddannelsens videngrundlag og på hvordan de tre videnelementer kunstnerisk udviklingsarbejde, viden fra faglig praksis og forskning indgår i og vægtes på uddannelsen. Med udgangspunkt i hvad der er fastlagt i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, lov om Danmarks Biblioteksskole og de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, skal uddannelsen redegøre for vægtningen af de videnelementer uddannelsen baserer sig på. Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan de relevante former for viden tilgår uddannelsen. Kriteriets punkt b er kun relevant for uddannelser hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet at de studerende skal tilegne sig viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan uddannelsen bibringer de studerende viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde og søger at sikre at de studerende tilegner sig almene kunstneriske kompetencer. Kriteriets punkt c er kun relevant for uddannelser hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet at de studerende skal tilegne sig viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan uddannelsen bibringer de studerende viden om videnskabelig teori og søger at sikre at de studerende tilegner sig videnskabelige og generelle akademiske kompetencer. Kriteriets punkt d er kun relevant for uddannelser hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning baserer sig på kunstnerisk udviklingsarbejde. Redegørelse og/eller bilag skal belyse kvaliteten af det kunstneriske miljø som hører til uddannelsen. Kriteriets punkt e er kun relevant for uddannelser hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning baserer sig på forskning. Redegørelse og bilag skal belyse kvaliteten af det forskningsmiljø som hører til uddannelsen. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 37

39 Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Forud for akkrediteringsprocessen har Kulturministeriet udarbejdet en oversigt over videngrundlaget for de videregående uddannelser under Kulturministeriet der beskriver hvilke videnelementer de forskellige uddannelsers videngrundlag baserer sig på. Af denne oversigt fremgår det at bachelor- og kandidatuddannelsen i design baserer sig på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning. Ekspertpanelets vurdering af dette kriterium vil derfor tage udgangspunkt heri og omfatte en vurdering af kriteriets punkt a, b, c, d og e. Punkt a: uddannelsens videnelementer gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at uddannelsernes videngrundlag er dækkende i forhold til oversigten over videngrundlaget for de videregående uddannelser under Kulturministeriet. Designskolen har redegjort grundigt for vægtningen af de tre videnelementer forskning, kunstnerisk udviklingsarbejde og viden fra faglig praksis i forhold til indholdet af de overordnede fagelementer og i forhold til undervisernes faglige og uddannelsesmæssige baggrund. Ekspertpanelet vurderer at der er en god vægtning mellem de tre videnelementer, og at undervisningen er tilrettelagt på en måde så flere videnelementer inddrages samtidigt. Ekspertpanelet vurderer at en række aktiviteter og samarbejder bidrager med viden, og at uddannelsernes ledelse, undervisere og studerende deltager i eller drager fordel af disse aktiviteter og samarbejder i tilfredsstillende grad. Et eksempel på at de tre videnelementer inddrages, er at de studerende på både bachelor- og kandidatuddannelsen har et vejlederteam som består af en designvejleder (designfaglig udvikling), en specialevejleder (designfaglig praksis) og en teorivejleder (forskning). Ekspertpanelet vurder at viden fra faglig praksis indgår i uddannelsernes videngrundlag i overensstemmelse med uddannelsernes mål for læringsudbytte. Viden fra designfaglig udvikling tilgår de studerende via underviserne når de planlægger undervisningen, og ved gennemgange og bedømmelser. Gæsteundervisere understøtter undervisningen med særlige kompetencer der oftest er baseret på designfaglig praksis. Derudover er designskolens mentorordning med til at sikre at de studerende får viden fra faglig praksis. Desuden er praktik og aftageres inddragelse i uddannelserne, blandt andet gennem virksomhedssamarbejde og praktik på kandidatuddannelsen, med til at sikre at viden fra faglig praksis indgår i uddannelsernes videngrundlag. Endelig kan studerende på kandidatuddannelsen som del af deres specialisering indgå et samarbejde med en virksomhed eller en offentlig institution. Punkt b: kunstnerisk udviklingsarbejde i undervisningen gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de studerende modtager viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling og almene kunstneriske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Designskolen redegør for at grundprincipperne for designfagligt udviklingsarbejde er en del af læringsudbyttet på designteori og metode og generelle teknikker og redskaber. De studerende får især erfaring med at vurdere og anvende metoder gennem undervisnings- og arbejdsformen projekt med vejledning. Punkt c: forskning i undervisningen gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de studerende modtager viden om videnskabelig teori, erfaring med at Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 38

40 vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte, blandt andet gennem undervisning og vejledning. Derudover deltager nogle studerende i forskningsaktiviteter. Videnskabsteori får de studerende især kendskab til gennem faget designteori og metode. De kandidatstuderende har desuden mulighed for at komme i praktik hos en forsker. De studerende opnår erfaring med at vurdere videnskabelige metoder, blandt andet gennem skriftlige eksamensprojekter. Endelig er der key notes, seminarer, masterclasses og workshopper som engagerer studerende i forskningsaktiviteter og opbygger videnrelationer mellem forskere og studerende. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de opnår viden om videnskabelig teori og metoder og tilegner sig almene akademiske kompetencer. Punkt d: kunstnerisk miljø gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at det kunstneriske miljø som hører til uddannelserne, er af høj kvalitet. Det kommer blandt andet til udtryk gennem de designfaglige projekter der udføres, de internationale konkurrencer, censurerede udstillinger mv. som studerende og undervisere deltager i, og de priser de modtager. Et designfagligt udviklingsprojekt er designskolens benævnelse for kunstnerisk udviklingsarbejde, og derfor bruges denne betegnelse i denne begrundelse. Ekspertpanelet vurderer desuden at kvaliteten af det kunstneriske miljø understøttes af at der løbende igangsættes designfaglige udviklingsprojekter. Kvaliteten af det designfaglige udviklingsarbejde understøttes af de fysiske rammer og ressourcer. Blandt andet har designskolen en udviklingsafdeling med laboratorium. Designfaglig udvikling udføres af både faste medarbejdere og projektansatte og kan omfatte studerendes designfaglige arbejde, eksternt designfagligt udviklingsarbejde (i virksomheder eller offentlige institutioner), designfaglige udviklingsprojekter, deltagelse i netværk og bidrag fra praksis. Viden fra disse aktiviteter dokumenteres blandt andet gennem udstillinger og publikationer. Ekspertpanelet vurderer at institutlederne som tilrettelægger uddannelserne, uddannelsernes leder og størstedelen af de fagansvarlige har erfaring inden for designfaglig udvikling. Derudover vurderer ekspertpanelet at undervisningen i høj grad varetages af undervisere med designfaglig udviklingserfaring, og at der suppleres med gæstedesignere, værkstedsassistenter og fagkonsulenter. Hvis et undervisningsforløb varetages af en underviser der ikke aktivt bedriver designfagligt udviklingsarbejde, kan det designfaglige niveau sikres ved at supplere med udefrakommende designere eller fagkonsulenter der er aktive i forhold til designfaglige udviklingsprojekter og/eller designpraksis. Den eksterne designer eller fagkonsulent kan inddrages gennem forelæsninger eller deltagelse i opstarten eller gennemgangen af et projektforløb. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de anvender begrebet designfagligt arbejde. Ekspertpanelet ser det som et udtryk for at de studerende kender elementerne i uddannelsernes videngrundlag. Punkt e: forskningsmiljø gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at designskolen er i gang med at opbygge et forskningsmiljø af høj kvalitet som styrkes yderligere af nationale og internationale netværk og samarbejder med eksterne partnere. Derudover vurderer ekspertpanelet det positivt at forskningens relevans for erhvervslivet i høj grad sikres. At designskolens forskning er erhvervsrettet, kommer blandt andet til udtryk gennem den aktive inddragelse af erhvervslivet igennem erhvervs-ph.d.-ordningen. Der er p.t. fire ansatte der er i gang med et erhvervs-ph.d.-forløb på skolen. Designskolens forskningsaktiviteter omfatter: forskeruddannelse (prædoc-forløb, ph.d.- kvalificering, postdoc-forløb), forskningsprojekter og forskningssamarbejder. Designskolen redegør for at prædoc-forløb kan styrke en dimittend eller underviser med designfaglig baggrund til at kunne starte på et ph.d.- eller et erhvervs-ph.d.-forløb. Ni ansatte er eller har været i gang med prædoc-forløb i perioden Designskolen bruger desuden forskningsassistentstillinger som en måde at afprøve potentiale og interesse for en forskerkarriere på. Designskolen havde pr. 28. januar 2010 ti igangværende ph.d.-projekter, fem kommende ph.d.-projekter og to afsluttede ph.d.-projekter. Det fremgik af interviewet med ledelsen at de planlægger at ansætte en del af de ph.d.-studerende efter endt forløb. Derudover har én person afsluttet et postdoc-forløb, Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 39

41 mens en anden er i gang med et postdoc-forløb. Designskolen redegør for at forskningsaktiviteterne kan deles op i to overordnede kategorier: grundforskning som er rettet mod at udvikle og formidle det erkendelsesmæssige grundlag som både undervisningen og det designfaglige arbejde hviler på, og anvendelsesorienteret forskning som typisk er projektbaseret, og som er rettet mod at skabe ny viden på afgrænsede designfaglige områder. Samarbejder som understøtter designskolens forskningsmiljø, består blandt andet af et samarbejde med forskere og undervisere fra Syddansk Universitet som har resulteret i etablering af Center for Design, Kultur og Ledelse i 2009 og en fælles kandidatuddannelse i designledelse. Hertil kommer samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner. Desuden er designskolen med i Center for Designforskning, designskolenad og forskningsdatabasen Research in Architecture & Design. Designskolen samarbejder derudover med Museet på Koldinghus og Trapholt. Designskolen deltager også i forskningsprojekter med andre designskoler og universiteter og indgår i netværk som fx Nordcode, Cumulus og Nordes som arrangerer internationale forskningskonferencer. Ud over de formelle samarbejdsrelationer har designskolens forskere personlige relationer til andre forskere i Danmark og i udlandet. Kvaliteten af designskolens forskningsmiljø kommer også til udtryk i omfanget af forskningsproduktion og forskningsformidling: Forskningspublikationer Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter Artikler i videnskabelige tidsskrifter, ikke peer-reviewed Videnskabelig bog, monografi Bidrag til videnskabelig bog, monografi Konferencebidrag Artikel, paper ikke peer-reviewed Poster, abstract Videnskabelig rapport, bidrag til videnskabelig rapport Forskningsmiljøet understøttes af designskolens organisation. Designskolens to institutter organiserer og forvalter forskningen. Dette arbejde støttes af designskolens forskningschef og forskningssekretariat. Designskolen har derudover nedsat et forskningsudvalg som rådgiver om opbygning og administration af forskning. Institutterne koordinerer aktiviteter og udvikling via forskningsudvalget og designfagligt udvalg. Designskolen har også et internationalt advisory board og fremlægger løbende forskningsaktiviteter og -planer for skolens bestyrelse og repræsentantskab. Designskolen har desuden et internt forskerforum hvor forskere og ph.d.- studerende drøfter fælles forskningstemaer og publicering af forskning. I 2009 blev dette forum målrettet intern videnopbygning og videndeling blandt forskere og undervisere. Ekspertpanelet vurderer at uddannelserne i tilstrækkelig grad er tilrettelagt af aktive forskere, og at de studerende i tilstrækkelig grad undervises og vejledes af aktive forskere (lektorer og ph.d.- studerende). Forskningschefen bistår institut- og uddannelseslederne i tilrettelæggelsen af uddannelserne. En del af de fagansvarlige som tilrettelægger fagelementerne, har forskningserfaring. Forskere underviser i designteori og metode og materialelære og er teorivejledere i forbindelser med eksamensprojekter. Forskningsbasering sikres gennem studieudvalget og studienævnet hvor forskningskvalificerede undervisere er repræsenteret. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med ledelse og studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 0.0.5: Uddannelsesledelse DK Bilag 5.2.1: Designhistorisk Opgave Bilag 9.4.1: Designfaglige Udviklingsprojekter ramme og kriterier Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 40

42 Bilag 9.4.2: Oversigt over forsknings- og designfaglige udviklingsaktiviteter Bilag 9.4.3: Priser og Legater Bilag 9.4.4: Litteraturlister Bilag 9.5.1: Undervisningsrelaterede virksomhedssamarbejder Bilag 9.6.0: Hvilken slags Designuniversitet? af Thomas Markussen i Arkitekten 9, 2009 Bilag 9.6.1: Forskningsstrategi og plan Bilag 9.6.2: Center for Design, Kultur & Ledelse Bilag 9.6.3: Åbne forskningsaktiviteter Bilag 9.6.4: Nordcode Seminar maj 2009 Bilag 9.6.5: Ph.d. studerendes bidrag til undervisningen Bilag 9.6.6: Masterclass med Andrew Murphie Bilag 9.7.1: Resultatkontrakt DK_KUM Bilag 9.7.2: Advisory board DK Bilag 9.7.3: Foredrag i Eftertænksomheds-tanken, Bilag 9.7.4: Board members fra DK Bilag 9.7.5: Redaktionsarbejde, medlem af tidsskriftredaktioner Bilag 9.7.6: Forskningsbidrag DK, nøgletal fra READ Bilag 9.7.7: Peer reviewed publikationer Bilag 9.7.8: Forskernes konferencebidrag Bilag 9.7.9: Øvrige Formidlingsaktiviteter Bilag : Curriculum Vitae for DKs Undervisere i tal. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 41

43 Kriterium 10: Undervisere Underviserne har samlet set teoretiske/kunstneriske/praktiske og pædagogiske kvalifikationer og/eller kompetencer som er relevante for at realisere det forventede læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på underviserne som dem der tilvejebringer og formidler uddannelsens videngrundlag og indhold, og dermed på hvordan undervisernes formelle kvalifikationer og kompetencer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelig og aktuel viden og tilsvarende kvalifikationer og/eller kompetencer i forhold til relevante teorier, metoder, praksisser og kunstneriske problemstillinger/temaer inden for det område uddannelsen retter sig mod. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse hvordan uddannelsen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter sikrer at undervisergruppen er ajourført med den nyeste relevante viden og forskning. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at underviserne samlet set råder over tilstrækkelig og aktuel viden og tilstrækkelige og aktuelle kvalifikationer og kompetencer i forhold til relevante teorier, metoder, praksisser og kunstneriske problemstillinger eller temaer inden for designområdet. Designskolen har 38 fastansatte undervisere og 110 gæsteundervisere. Ekspertpanelet vurderer på baggrund af designskolens redegørelse og vedlagte cv er at de fastansatte undervisere og gæsteunderviserne dækker en bred vifte af uddannelsesmæssige og faglige baggrunde som rummer generelle og fagspecifikke designmetoder, teorier, teknikker, redskaber og designfaglige kvalifikationer og kompetencer. En stor del af underviserne er uddannet designere, og derudover har de opnået en række relevante designkompetencer gennem deres praksis og designfaglige udviklingsarbejde. Designskolen redegør for at det er målet at undervisergruppen tilsammen skal have: kunstnerisk eller designfaglig erfaring, forskningserfaring, erfaring med designpraksis, international praksis og stor indsigt i designskolens specialer. Gæsteundervisere varetager ca. halvdelen af undervisningen. Ekspertpanelet vurderer at anvendelsen af gæsteundervisere er velbegrundet i forhold til inddragelse af viden som er relevant i forhold til uddannelsernes videngrundlag. Ekspertpanelet finder det positivt at gæsteundervisere inddrages i planlægning af undervisningen og kan benytte designskolens værksteder. Derudover fremgik det af interviewet med underviserne at fagbeskrivelserne er gode værktøjer i forhold til samarbejdet med gæsteundervisere. Gæsteundervisere inviteres desuden til et årligt undervisermøde i august hvor skemaerne diskuteres, og en del af gæsteunderviserne deltager i disse møder. Det fremgik af interviewet med de studerende at gæsteunderviserne bidrager med relevant viden og aftagerperspektiver på de studerendes arbejde. De studerende bemærkede dog at gæsteundervisernes ikke altid har tilstrækkelige pædagogiske kompetencer, og at deres vurderinger af de Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 42

44 studerendes arbejde har tendens til at være subjektive, men at det opvejes af deres erhvervsfaglige viden og deres engagement i de studerendes arbejde og i undervisningen. De studerende bemærkede desuden at det fungerer godt at de ph.d.-studerende inddrages i undervisningens teoretiske elementer og i rådgivningen om skriftlige opgaver. Ekspertpanelet vurderer at undervisernes kompetencebehov løbende identificeres, blandt andet gennem medarbejderudviklingssamtaler, og at der følges op på udvikling af de nødvendige kompetencer. Designskolen redegør for at overgangen fra kunsthåndværkerskole til designuddannelse har stillet mange krav til kompetenceudvikling blandt underviserne. At undervise studerende frem for elever udfordrer underviserstaben fagligt og pædagogisk. Derudover har udvidelsen af videngrundlaget til også at omfatte forskning stillet krav om en betragtelig faglig kompetenceudvikling. 15 fastansatte undervisere har gennemført eller er i gang med at gennemføre en ph.d. uddannelse. Det drejer sig primært om undervisere der har både kunstnerisk og udviklingserfaring og praksiserfaring. Ved at forskningskvalificere erfarne undervisere med en baggrund som designere understøttes behovet for at skabe sammenhæng mellem uddannelsernes forskellige tilgange til viden. Fem fastansatte undervisere har gennemgået en masteruddannelse som kan styrke dem i at give de studerende vejledning i analyse og skriveproces. Fem af underviserne som også deltager i tilrettelæggelse og udvikling af uddannelserne, har gennemført masteruddannelsen i design. De har dannet et alumnenetværk som mødes årligt for at drøfte ny designteori. Designskolen har igangsat et pædagogisk projekt med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet for at styrke undervisernes pædagogiske kompetencer. To gæsteundervisere er med i dette forløb selvom gæsteundervisere normalt ikke deltager i kompetenceudvikling. Dokumentation Institutionens redegørelse for kriterium 9 og 10, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 9.4.2: Oversigt over forsknings- og designfaglige udviklingsaktiviteter Bilag : Curriculum Vitae for DKs Undervisere i tal Bilag : Curriculum Vitae for fasansatte undervisere. Bilag : Eksempler på curriculum Vitae for gæsteundervisere Bilag : Oversigt over Kompetenceudvikling Bilag : Pædagogiske udviklingsprojekt med Finn Thorbjørn Hansen. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 43

45 Kriterium 11: Systematisk og løbende kvalitetsarbejde Uddannelsen arbejder systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af sine aktiviteter og resultater ved blandt andet at inddrage eksterne og interne interessenter. Uddybning Kriteriet sætter fokus på i hvilken grad uddannelsen arbejder systematisk med at sikre kvaliteten af uddannelsen. Der er med andre ord fokus på den indsats uddannelsen gør for at sikre den bedst mulige kvalitet. Kriteriet understreger behovet for systematik i kvalitetsarbejdet og for at uddannelsen bruger den viden den får gennem evaluering og kvalitetssikring, til at udvikle og forbedre sine aktiviteter og resultater. Redegørelse og/eller bilag skal i den forbindelse også belyse hvordan eksterne og interne interessenter inddrages, herunder hvordan uddannelsen regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af uddannelsen. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at designskolens kvalitetsarbejde er dækkende, blandt andet dækkes mål for læringsudbytte, tilrettelæggelse, indhold og undervisning, uddannelsens relevans, herunder beskæftigelsesforhold, og skolens rammer og miljø. Alle undervisningsforløb evalueres elektronisk på intranettet. Evalueringsskemaerne forbehandles af studiechefen og drøftes derefter i studieudvalget. Principielle sager videregives til studienævnet. I redegørelsen giver designskolen flere eksempler på opfølgning på de studerendes evalueringer. Ekspertpanelet vurderer desuden at kvalitetsarbejdet er systematisk, og at det understøttes af designskolens organisationsstruktur. Designskolen redegør for den måde de har organiseret kvalitetsarbejdet på, og for hvordan det sikrer at der følges op på kvalitetsproblematikker. Designskolens kvalitetsarbejde er forankret i studienævnet som består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige og pædagogiske personale og de studerende, i alt otte personer. Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer. Designskolens rektorat (rektor, administrationschef, uddannelsesleder og forskningsleder) holder møde en gang om ugen hvor løbende evaluering er et fast punkt på dagsordenen. Derudover er der tre fagråd og tre studieudvalg som på forskellig vis arbejder med kvalitetssikring af uddannelserne. Fagrådene består af studerende med tilknytning til det pågældende institut eller fakultet og undervisningsenheden, og der holdes møde hver anden måned. Viden herfra tilgår underviserne og institutlederen direkte, og kritikpunkter bringes videre til studieudvalget af institutlederen eller studiekoordinatoren. Studieudvalgene består af det fastansatte pædagogiske per- Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 44

46 sonale, heraf mindst én repræsentant for det videnskabelige personale, én gæsteunderviser, én uddannelsessekretær, én værkstedsassistent og tre repræsentanter for de studerende. Studieudvalgets opgave er at forbehandle alle relevante sager til studienævnet, behandle resultater af evalueringer, vurdere instituttets eller fakultetets kurser og bistå tilrettelæggelsen af undervisningen i samarbejde med studiekoordinator, institutleder eller uddannelsesleder. Der holdes studieudvalgsmøder med ca. halvanden måneds mellemrum. Ekspertpanelet vurderer at interne og eksterne interessenter inddrages i kvalitetsarbejdet i tilfredsstillende grad. I foråret 2008 gennemførte skolens nytiltrådte rektor en interviewundersøgelse blandt samtlige medarbejdere og udvalgte studerende med henblik på at identificere skolens styrker og svagheder. Undersøgelsen viste at der var tilfredshed med designskolens faglighed, men der var også kritik, blandt andet af skoler i skolen og af at forskergruppen ikke var en integreret del af institutterne. Kritikken blev drøftet i ledelsesgruppen og med medarbejderne. På den baggrund udarbejdede ledelsen en udviklingsplan hvor hvert enkelt kritikpunkt blev adresseret. Planen blev efterfølgende godkendt af bestyrelsen og har siden dannet grundlag for alle strategiske beslutninger. Planen blev senest evalueret af bestyrelsen på bestyrelsesmødet 15. juni I sin redegørelse fremhæver designskolen oprettelsen af et fælles studienævn for alle studieretninger som en af de vigtigste ændringer. Kvalitetsarbejdet på designskolen drøftes jævnligt med både repræsentantskabet og bestyrelsen. I efteråret 2009 har ledelsen iværksat en spørgeskemaundersøgelse blandt repræsentantskabet med henblik på at afdække uddannelsens relevans. Derudover gennemfører designskolen årligt en undersøgelse blandt praktik- og samarbejdsvirksomheder om de studerendes kompetencer. Under besøget fremgik det af interviewet med aftagerne at deres kontakt med designskolen ikke er systematisk. Ekspertpanelet vurderer dette som en mindre svaghed, da den formelle kontakt gennem repræsentantskabet og med praktik- og samarbejdsvirksomheder sikrer en systematisk kontakt. Ekspertpanelet vurderer at ledelse og undervisere følger op på de studerendes evalueringer og det øvrige kvalitetsarbejde. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de kender til eksempler på ændringer og justeringer på forløb som resultat af de studerendes evalueringer. Af interviewet med underviserne fremgik det at studieudvalg og studienævn behandler evalueringerne, og at de drøftes blandt underviserne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, interview med undervisere, studerende og aftagere under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 0.0.5: Uddannelsesledelse DK Bilag 1.1.1: Notat vedr. spørgeskema udsendt til praktik- og samarbejdsvirksomheder okt Bilag 1.4.2: Spørgeskema, repræsentantskab 2009 Bilag : Udviklingsplan for Designskolen Kolding Bilag : Meritansøgningsskema Bilag : Oversigt over evalueringsområder og evalueringsansvarlige Bilag : Censorindberetning Bilag : Evaluering af Undervisning Grunduddannelsen Bilag : Evaluering af Undervisning Overbygningsuddannelsen. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 45

47 Kriterium 12: Optagelse og gennemførelse a. Uddannelsen gennemfører optagelse på en måde som er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte b. Uddannelsen minimerer unødigt frafald og fremmer de studerendes gennemførelse. Uddybning Første del af kriteriet sætter fokus på hvordan optagelse finder sted, fx brugen af optagelsesprøve eller optagelsesvurderinger. Redegørelse og/eller bilag skal derfor belyse om optagelsesproceduren er tilrettelagt og gennemført så den er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte. Kriteriets anden del sætter fokus på indsatser der minimerer unødigt frafald, og som fremmer gennemførelse, og på hvilke resultater indsatsen medfører. Redegørelse og/eller bilag skal belyse om der er iværksat indsatser for at minimere unødigt frafald, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning og viden om årsager til frafald, og om der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelse. Der sættes ikke noget absolut minimumskrav til gennemførelsesprocenten fordi særlige forhold kan gøre sig gældende. Hvis frafaldsprocenten er høj, bør uddannelsen redegøre for evt. særlige omstændigheder som medvirker til en høj frafaldsprocent. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer at uddannelsens optagelsesprocedure er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte. Af designskolens redegørelse fremgår det at optagelsesproceduren koordineres med Danmarks Designskole, og at skolerne gensidigt anerkender hinandens afgørelser. Der er optag hvert år, og ansøgningen foregår gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT) via kvote 2. De formelle optagelseskrav er: Rettidigt indsendt ansøgningsskema og dokumentation for gymnasial uddannelse Rettidigt indsendt og tilfredsstillende besvaret hjemmeopgave Interview med udgangspunkt i hjemmeopgaven. Hjemmeopgaven er en kombineret skriftlig og praktisk opgave der ud fra et givet emne skal besvares inden for en given tidsfrist. Den bedømmes af et designfagligt panel ud fra ansøgerens evne til: At behandle og udvikle form, funktion, materiale eller medie At undersøge og registrere At frembringe og udvikle ideer At formidle og kommunikere. Panelet vurderer ansøgerens talent og udviklingspotentiale. Med udgangspunkt i hjemmeopgaven gennemføres interview med alle beståede ansøgere, og derefter vurderes ansøgerne Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 46

48 igen efter samme kriterier som for hjemmeopgaven. Ansøgerne tildeles en karakter på 7-trinsskalaen. Karakteren bruges udelukkende til internt at rangordne ansøgerne. Denne rangordning ligger til grund for KOT s endelige sortering af ansøgerne. Der udarbejdes hvert år en folder til vejledning af mulige ansøgere, og der afsættes tid til individuel og faglig vejledning af ansøgere der har fået afslag på optagelse. Uddannelseslederen forestår disse samtaler. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de er tilfredse med optagelsesprocedurerne. Ekspertpanelet vurderer at frafaldet på bacheloruddannelsen er lavt, og at designskolen har et godt kendskab til årsagerne til frafald. Designskolens indsatser for at fremme de studerendes gennemførelse og forebygge unødigt frafald omfatter studievejledning, faglig og personlig vejledning, mentorkorps og henvisning til studenterrådgivningen. Af designskolens redegørelse fremgår følgende oplysninger om frafaldet på bacheloruddannelsen: Studerende der har skiftet uddannelse Studerende der har taget orlov Studerende der har afbrudt uddannelsen Udmeldte studerende i alt pr. år Frafald (inkl. orlov) i alt 6 % 3 % 9 % Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at uddannelsens optagelsesprocedure er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte. Af designskolens redegørelse fremgår det at optagelse på kandidatuddannelsen er en intern procedure. Ansøgerfeltet er begrænset, da det næsten udelukkende består af dimittender fra designskolens bacheloruddannelse. Designskolen har et ønske om i højere grad at optage eksterne studerende. Et mål er at opstille en årlig opgave til besvarelse på samme måde som i forbindelse med optagelse på bacheloruddannelsen, da optagelse på grundlag af portfolio kun viser tilbage til tidligere arbejder. En opgave demonstrerer derimod den studerendes evne til at tænke og handle problemorienteret i forhold til en konkret opgave. Ekspertpanelet vurderer at frafaldet på kandidatuddannelsen er lavt, og at designskolen har et godt kendskab til årsagerne til frafald. Designskolens indsatser for at fremme de studerendes gennemførelse og forebygge unødigt frafald omfatter studievejledning, faglig og personlig vejledning, mentorkorps og henvisning til studenterrådgivningen. Af designskolens redegørelse fremgår følgende oplysninger om frafaldet på kandidatuddannelsen: Studerende der har skiftet uddannelse Studerende der har taget orlov Studerende der har afbrudt uddannelsen Udmeldte studerende i alt pr. år Frafald (inkl. orlov) i alt 12 % 16 % 14 % Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse Bilag : Optagelsesforløb Grunduddannelsen Bilag : Hjemmeopgave 2007 Bilag : Hjemmeopgave 2008 Bilag : Hjemmeopgave 2009 Bilag : Optagelsesfolder Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 47

49 Kriterium 13: Resultat og målopfyldelse De studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse korresponderer med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på de resultater som uddannelsens dimittender har opnået undervejs i uddannelsen. Redegørelse og/eller bilag skal belyse om der er overensstemmelse mellem det læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer) som de studerende har opnået efter endt uddannelse, og uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de studerende efter endt uddannelse har nået målene for læringsudbytte. Det fremgår fx af censorindberetningerne at alle eksterne censorer udtrykker tilfredshed med de studerendes faglige niveau. Derudover har en spørgeskemaundersøgelse blandt designskolens nuværende overbygningsstuderende (på 4. og 5. år) der blev gennemført i efteråret 2009, vist at de studerende oplever at have opnået det formulerede læringsudbytte. Undersøgelsens fokus var det erhvervede læringsudbytte og om de formulerede, overordnede mål for læringsudbytte svarer til dimittendernes oplevelse af deres reelle læringsudbytte. 35 % af de adspurgte har besvaret skemaet. Ved alle spørgsmål har mindst 88 % givet vurderingen I meget stor grad, I stor grad eller I nogen grad. Dvs. at meget få vurderer i mindre grad eller slet ikke at have opnået det tilsigtede læringsudbytte. På trods af de studerendes oplevelse af overvejende opfyldelse af læringsudbyttet er der afvigelser inden for de forskellige besvarelser. 31 % har svaret I meget stor grad til at kunne arbejde metodisk og analytisk med en given problemstilling, og hele 44 % har svaret I meget stor grad til om de er i stand til at kunne planlægge og gennemføre en designproces fra idéoplæg til udførelse og præsentation. Det er den kompetence som flest studerende vurderer at være meget sikre i. Det spørgsmål hvortil færrest svarer I meget stor grad, er: Kan du skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt og perspektivere en teori i forhold til praksis?. Kun 10 % svarer I meget stor grad til det spørgsmål. Samme tendens ses i sidste spørgsmål: Har du både de rette almene, men også de rette fagspecifikke kompetencer i forhold til de studiemæssige krav, du har mødt på overbygningen? Her svarer blot 10 % I meget stor grad. Det er også ved disse to spørgsmål at flest har svaret I nogen grad, hhv. 49 % og 36 %. Man kan derfor slutte at det er på dette område at de studerende føler sig dårligst rustet. Ekspertpanelet vurderer at karaktergennemsnittene kan ses som udtryk for at de studerende i tilfredsstillende grad når målene for læringsudbytte. På baggrund af tallene i designskolens redegørelse konstaterer ekspertpanelet at karaktergennemsnittene for bachelorernes afsluttende eksa- Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 48

50 mensprojekt i 2009 fordeler sig på følgende måde på designskolens studieretninger: Industrielt design: 9,3 Mode: 9,2 Tekstil: 10 Illustration: 8,8 Grafisk design: 9,4 Interaktionsdesign: 9,4. Karaktergennemsnit for alle bachelorer i 2009: 9,4. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de studerende efter endt uddannelse har nået målene for læringsudbytte. Det fremgår fx af en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittenderne fra overbygningen 2008 og 2009 der blev gennemført i efteråret Undersøgelsens fokus var erhvervet læringsudbytte og om de formulerede, overordnede mål for læringsudbytte svarer til dimittendernes oplevelse af deres reelle læringsudbytte. Besvarelsesprocenten er 60, hvilket svarer til i alt 56 respondenter. Overordnet tegner der sig samme billede som undersøgelsen af bacheloruddannelsens læringsudbytte viste, nemlig at de studerende er af den opfattelse at de har nået de formulerede mål for kandidatuddannelsen. Med undtagelse af et enkelt spørgsmål har minimum 85 % svaret I meget stor grad, I stor grad eller I nogen grad. Spørgsmålet, der afviger, lyder: Kan du anvende designfagets videnskabelige teorier i sammenhæng med kunstnerisk designpraksis? Her har kun 67 % svaret I meget stor grad, I stor grad eller I nogen grad. Designskolen er ikke tilfreds med dette tal og ser et behov for en ekstra indsats for at sikre større sammenhæng mellem teori og praksis. På bestyrelsesmødet 8. december 2009 vedtog bestyrelsen således en målsætning om at 45 % ved næste undersøgelse i 2010 skal svare I stor grad eller I meget stor grad mod de nuværende 35 %. Ekspertpanelet vurderer at karaktergennemsnittene kan ses som udtryk for at de studerende i tilfredsstillende grad når målene for læringsudbytte. På baggrund af tallene i designskolens redegørelse konstaterer ekspertpanelet at karaktergennemsnittene for kandidaternes eksamensprojekt 2009 fordeler sig på følgende måde på designskolens studieretninger: Industrielt design: 10,8 Mode: 9,5 Tekstil: 9,2 Illustration: 7,6 Grafisk design: 9,2 Interaktionsdesign: 9,2. Karaktergennemsnit for alle kandidater i 2009: 9,3. Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Under besøget fremgik det af interviewet med aftagere og dimittender at de vurderer at dimittenderne når målene for læringsudbytte, og at de er parate til arbejdsmarkedet. En dimittend nævnte at et behov for efteruddannelse i metode- og proceskompetencer kan opstå hvis uddannelsen anvendes uden for designbranchen. Dimittenden foreslog i højere grad at inddrage området i uddannelserne hvis målet er at klæde dimittenderne på til et bredt beskæftigelsesområde. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 13, interview med aftagere og dimittender under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse Bilag 1.1.1: Notat vedr. spørgeskema udsendt til praktik- og samarbejdsvirksomheder okt Bilag : Undersøgelse af læringsudbytte efter endt grunduddannelse Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 49

51 Bilag : Undersøgelse af læringsudbytte efter endt overbygningsuddannelse Bilag : Censorindberetninger, Kommunikationsdesign, grunduddannelse Bilag : Censorindberetninger, Produktdesign, grunduddannelse Bilag : Censorindberetninger, Kommunikationsdesign, overbygningsuddannelse Bilag : Censorindberetninger, Produktdesign, overbygningsuddannelse. Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 50

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Danmarks Designskole

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Danmarks Designskole Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Danmarks Designskole Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet Juli 2010 Journalnummer 2009-0189

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Uddannelsesleder Hanne Feld Sendt pr. e-mail: hafe@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Ole Faaborg og Henriette Eduardsen Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk heed@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen Sendt pr. e-mail: rekr@tietgen.dk ts@tietgen.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Læs mere

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk ACE Denmark Professionshøjskolen Via Att.: Mette Lyager Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk Akkreditering af nyt udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration Akkrediteringsrådet

Læs mere

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen TEC Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Per Buron Sendt pr. e.mail: pb@tec.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Læs mere

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi

Diplomuddannelsen i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi Diplomuddannelsen i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi Nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2010 Journalnummer: 2009-0328 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelsen

Læs mere

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Erhvervsakademi Aarhus Att.: Uddannelseschef Arne Schøtt Hansen Sendt pr. e-mail: asha@eaaa.dk info@akademiaarhus.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse i vurdering Akkrediteringsrådet har på

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0127 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK)

Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK) Erhvervsakademi Dania Lise Mejlhede Kjeldberg Sendt pr. e-mail: lmkj@mercantec.dk mercantec@mercantec.dk Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi, Østerbro

Udbud af diplomuddannelse i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi, Østerbro Udbud af diplomuddannelse i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi, Østerbro Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0101/MDS DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter

Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter Vest Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-544/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0243/MTS DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus

Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Ansøgt i 2008 og genansøgt (kriterium 1 og 3) i august 2009 Journalnummer: 2008-0578 og 2009-0217/CFP

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Erhvervsakademiet Lillebælt (Vejle) Att.: Akademichef Bruno Lindskjold Sendt pr. e-mail: bl@vejlehs.dk jmp@eal.dk Afslag på akreditering af nyt udbud af profilforløb i human resources Akkrediteringsrådet

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Professionshøjskolen Metropol Att.: Stine Vinten-Johansen Sendt pr. e-mail: stvi@dsh-k.dk info@phmetropol.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver med fokus

Læs mere

Aarhus Tekniske Skole Att. Studierektor Mogen Enevoldsen. Sendt på e-mail: me@ats.dk. Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse i

Aarhus Tekniske Skole Att. Studierektor Mogen Enevoldsen. Sendt på e-mail: me@ats.dk. Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse i ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Tekniske Skole Att. Studierektor Mogen Enevoldsen Sendt på e-mail: me@ats.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse i autoteknologi

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København

Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010

Læs mere

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Lyngby

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Lyngby Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Lyngby Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0129

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for global entrepreneurship og virtuel design og logistik

Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for global entrepreneurship og virtuel design og logistik ACE Denmark Erhvervsakademi Kolding Att.: Niels Egelund Sendt pr. e-mail: neg@iba.dk iba@iba.dk Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for global entrepreneurship og virtuel design

Læs mere

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde 5. november 2010 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte Diplomuddannelse i visuel journalistik.

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde 5. november 2010 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte Diplomuddannelse i visuel journalistik. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Att.: Projektleder Torben Nielsen Sendt pr. e-mail: tn@update.dk info@dmjx.dk Akkreditering af ny diplomuddannelse i visuel journalistik Akkrediteringsrådet har på

Læs mere

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-569/CW, RKP DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til Professionsbachelor

Læs mere

Arkitektskolen Aarhus Att. Rektor Torben Nielsen. Sendt pr. e-mail: Torben.Nielsen@aarch.dk a@aarch.dk

Arkitektskolen Aarhus Att. Rektor Torben Nielsen. Sendt pr. e-mail: Torben.Nielsen@aarch.dk a@aarch.dk Arkitektskolen Aarhus Att. Rektor Torben Nielsen Sendt pr. e-mail: Torben.Nielsen@aarch.dk a@aarch.dk Akkreditering af eksisterende bacheloruddannelse i arkitektur Akkrediteringsrådet har på rådsmøde d.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Att.: Rektor Anne-Marie Dohm Sendt pr. e-mail: amd@journalisthojskolen.dk info@dmjx.dk Akkreditering af nyt udbud af professionsbachelor i kommunikation Akkrediteringsrådet

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelsen i arkitektur ved Arkitektskolen

Bachelor- og kandidatuddannelsen i arkitektur ved Arkitektskolen Bachelor- og kandidatuddannelsen i arkitektur ved Arkitektskolen Aarhus Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet September 2010 revideret

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Sjælland i Køge

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Sjælland i Køge Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Sjælland i Køge Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i webudvikling ved Københavns Erhvervsakademi

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i webudvikling ved Københavns Erhvervsakademi Udbud af uddannelse til professionsbachelor i webudvikling ved Københavns Erhvervsakademi Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-95/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København

Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0113

Læs mere

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Erhvervsakademi Kolding Att.: Uddannelseschef Kirsten Jensen Sendt pr. e-mail: kij@ibc.dk info@eakolding.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse i webudvikling Akkrediteringsrådet har på rådsmøde

Læs mere

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Professionshøjskolen Lillebælt University College Att.: områdeleder Kirsten Hillman Sendt pr. e-mail: kihi@ucl.dk ucl@ucl.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse i erhvervspædagogik Akkrediteringsrådet

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Københavns Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Københavns Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Københavns Erhvervsakademi Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-534/BJH og 2009-63/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling

Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Uddannelsesleder Gert Simonsen Sendt pr. e-mail: gs@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling

Læs mere

Profilforløb i oplevelsesøkonomi

Profilforløb i oplevelsesøkonomi Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-579/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til

Læs mere

Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration ved Professionshøjskolen UC Nordjylland i Aalborg

Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration ved Professionshøjskolen UC Nordjylland i Aalborg Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration ved Professionshøjskolen UC Nordjylland Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2013 Sagsnummer:

Læs mere

Diplomuddannelse i shipping og transport management ved Erhvervsakademi Sydvest

Diplomuddannelse i shipping og transport management ved Erhvervsakademi Sydvest Diplomuddannelse i shipping og transport management ved Erhvervsakademi Sydvest Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2010 Journalnummer: 2009-0322 DANMARKS

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0122 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Professionshøjskolen Lillebælt University College Att: områdeleder Kirsten Hilman Sendt pr e-mail: ucl@ucl.dk kihi@ucl.dk Akkreditering af nyt udbud af profilforløb i ungdomspædagogik Akkrediteringsrådet

Læs mere

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. ACE Denmark Professionshøjskolen VIA Att.: Mette Lyager Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk Akkreditering af nyt udbud af uddannelse til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af profilforløb i velfærdsteknologi i praksis

Akkreditering af nyt udbud af profilforløb i velfærdsteknologi i praksis Erhvervsakademi Kolding Att: Afdelingschef Jørgen Dam Sendt pr. e-mail: njd@sosufh.dk iba@iba.dk Akkreditering af nyt udbud af profilforløb i velfærdsteknologi i praksis Akkrediteringsrådet har på rådsmøde

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring Diplomuddannelse i international handel og markedsføring Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-567/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Att.: Rektor Ole Gram-Olesen Udviklingschef Pernille Berg Sendt pr. e-mail: ogr@cphbusiness.dk pbe@brock.dk kontakt@cphbusiness.dk Afslag på akkreditering

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje ved Aarhus Universitet i Århus

Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje ved Aarhus Universitet i Århus Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje ved Aarhus Universitet i Århus Akkreditering af ny udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0117 DANMARKS

Læs mere

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0130 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelsen i konservering og restaurering ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole

Bachelor- og kandidatuddannelsen i konservering og restaurering ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole Bachelor- og kandidatuddannelsen i konservering og restaurering ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 26. juni 2013 24. juni 2013. Nr. 745. Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Erhvervsakademi Midtvest. Att: uddannelseschef Margrethe Børsting. Sendt pr. mail: eamv@eamv.dk meb@eamv.dk

Erhvervsakademi Midtvest. Att: uddannelseschef Margrethe Børsting. Sendt pr. mail: eamv@eamv.dk meb@eamv.dk Erhvervsakademi Midtvest Att: uddannelseschef Margrethe Børsting Sendt pr. mail: eamv@eamv.dk meb@eamv.dk Afslag på akreditering af nyt udbud af akademiuddannelse i skatter og afgifter Akkrediteringsrådet

Læs mere

Professionshøjskolen University College Lillebælt. Att.: Chef for videreuddannelse og praksisudvikling Jørgen Hansen

Professionshøjskolen University College Lillebælt. Att.: Chef for videreuddannelse og praksisudvikling Jørgen Hansen Professionshøjskolen University College Lillebælt Att.: Chef for videreuddannelse og praksisudvikling Jørgen Hansen Sendt pr. e-mail: ucl@ucl.dk joha2@ucl.dk Positiv akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje ved Københavns Universitet i København

Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje ved Københavns Universitet i København Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje ved Københavns Universitet i København Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0116 DANMARKS

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer 2008-543/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bio- teknologi og bæredygtig energi

Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bio- teknologi og bæredygtig energi Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bio- teknologi og bæredygtig energi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2010 Journalnummer: 2009-0311 DANMARKS

Læs mere

Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Jens Christian Kløve. Sendt pr. e-mail: jck@noea.dk ucn@ucn.dk

Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Jens Christian Kløve. Sendt pr. e-mail: jck@noea.dk ucn@ucn.dk Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Jens Christian Kløve Sendt pr. e-mail: jck@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Erhvervsakademi Aarhus Uddannelseschef Gert Simonsen Sendt pr. e-mail: eaaa@eaaa.dk gs@eaaa.dk Afslag på akreditering af nyt udbud af professionsbachelor i itforretningsudvikling Akkrediteringsrådet har

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling (Business Controller

Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling (Business Controller Professionshøjskolen University College Nordjylland Studieleder Charlotte Koldsø Sendt pr. e-mail: cko@ucn.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring,

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelse til professionsbachelor i

Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelse til professionsbachelor i Professionshøjskolen Metropol/Metropolitan UC Att.: Ulrich Thostrup Sendt pr. e-mail: ulth@phoe.dk info@phmetropol.dk Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelse til professionsbachelor i sygepleje

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG FORVALTNING OG ADMINISTRATION

AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG FORVALTNING OG ADMINISTRATION Akkrediteringsrapport 2014 NYT UDBUD AF EKSISTERENDE UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG FORVALTNING OG ADMINISTRATION ERHVERVSAKADEMI AARHUS, VIBY Akademiuddannelse i offentlig administration og

Læs mere

Akkreditering af ny erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring,

Akkreditering af ny erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring, Erhvervsakademi Aarhus Att: Uddannelseschef Rikke Christoffersen Sendt pr. e-mail: rich@eaaa.dk info@eaaa.dk Akkreditering af ny erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation

Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-108 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse

Læs mere

Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (musiker, rytmisk)

Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (musiker, rytmisk) Rytmisk Musikkonservatorium Att: Rektor Henrik Sveidahl Sendt pr. e-mail: hs@rmc.dk rmc@rmc.dk Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (musiker, rytmisk) Akkrediteringsrådet

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling (Business Controller

Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling (Business Controller Erhvervsakademiet Lillebælt Uddannelseschef Kim Hass Rubin Sendt pr. e-mail: kiru@eal.dk eal@eal.dk Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring, eksternt regnskab,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere