Patenter og varemærker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patenter og varemærker"

Transkript

1 Patenter og varemærker 7

2 Patenter og varemærker - 7 Udgivet af Danmarks Statistik December 8 Oplag: Printet hos PrinfoParitas Trykt udgave: Pris: 6, kr. inkl. pct. moms Kan købes på ISBN ISSN Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN ISSN 19-9 Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Tlf Fax e-post: Helle Månsson Danmarks Statistik Tlf.: Danmarks Statistik 8 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til inden for aftalens rammer at kopiere fra publikationen.

3 Forord Udnyttelse af viden og skabelse af nye produkter er centrale faktorer i samfundets udvikling, og patenter og varemærker knytter sig til begge faktorer. Hvor patenter især retter sig mod teknologisk nyudvikling, er varemærker i højere grad knyttet til oplevelsesøkonomien og til branding af produkter. Intellektuelle ejendomsrettigheder (IP-rettigheder) er samtidig vigtige instrumenter i kampen mod ulovlig kopiering, uanset om det drejer sig om teknologi, møbler, tøj, fødevarer eller it-programmer. Uden internationale IP-rettigheder er det vanskeligt for danske virksomheder at gøre krav på retten til at producere eller sælge de produkter, som de selv har udviklet. Patenter og varemærker 7 er en ny årlig publikation fra Danmarks Statistik. Danmark har unikke muligheder for at tilvejebringe data om IP-rettigheder. Det skyldes ikke mindst de seneste års samarbejde imellem Patent- og Varemærkestyrelsen og Danmarks Statistik, der har styrket datagrundlaget. Patent- og Varemærkestyrelsen har stillet data til rådighed og gjort det muligt at samkøre oplysninger om danske indehavere af IP-rettigheder med andre registeroplysninger. Hermed har det bl.a. været muligt for Danmarks Statistik at danne profiler af de virksomheder, der har rettigheder. Ligeledes er det muligt at sammenligne udviklingen i virksomheder, der har IP-rettigheder, med den generelle udvikling i erhvervslivet. Patenter og varemærker 7 er udarbejdet i kontoret Serviceerhverv af chefkonsulent Helle Månsson, som man er velkommen til at henvende sig til på tlf eller Danmarks Statistik, december 8 Jan Plovsing / Jens Thomasen

4 Indhold Sammenfatning Profil af danske virksomheder med IP-rettigheder IPR-aktive virksomheders udvikling Internationale sammenligninger Dansk patentaktivitet i internationalt perspektiv Danske styrkepositioner inden for nye teknologiområder Internationalt samarbejde på patentområdet Varemærker Handel med IP-rettigheder IPR og forretningsstrategi Handel med IPR Forventninger til fremtidig handel med IPR Piratkopiering Fordele og barrierer ved handel med IP-rettigheder Definitioner Metode og datagrundlag Tabeller

5 Sammenfatning IP-rettigheder som innovationsindikator Profil af virksomheder med IP-rettigheder IP-rettigheder og navnlig patenter betragtes som en ret pålidelig indikator for innovationsaktivitet og udvikling af nye teknologier. Det er dog langt fra alle innovationer, som patenteres, eller der søges andre IP-rettigheder til. Virksomheder kan også vælge andre måder at beskytte deres nyskabelser på fx hemmeligholdelse af den tekniske know-how, som er en forudsætning for at anvende ideen. Denne nye årspublikation beskæftiger sig med fire IP-rettigheder: patenter, varemærker, design og brugsmodeller (se mere i boksen). Publikationen tegner bl.a. en profil af de IPR-aktive virksomheder (kapitel 1): I Danmark registrerer danske virksomheder årligt omkring.6 IP-rettigheder af danske virksomheder, hvoraf de fleste er patenter. 1. danske virksomheder har i årene -7 registreret en eller flere IPrettigheder, der er gældende i Danmark. Det svarer til, at pct. af de danske virksomheder har registreret IP-rettigheder. IP-rettigheder står for intellectual property rights intellektuelle ejendomsrettigheder. IPrettigheder omfatter nedenstående fem elementer, hvoraf ophavsret dog ikke indgår i tabeller og analyser i denne publikation. Et patent beskytter den opfindelse, der angiver en ny løsning på et veldefineret problem. Løsningen skal adskille sig væsentligt fra hidtil kendt teknik. Patentet beskytter ikke idéen som sådan, men den tekniske løsning, og forbyder andre at udnytte den specifikke løsning. Eks.: Lego-klodsen (patenteret i 198), Nikotin-tyggegummiet En brugsmodel kaldes også det lille patent. Brugsmodeller sigter på mindre tekniske løsninger, men giver ligesom patenter ret til at forbyde andre at udnytte en specifik løsning. Formålet med brugsmodeller er især at tilgodese mindre virksomheders nyskabelser og tekniske løsninger, der ikke opfylder kriterierne for et patent. Eks.: En intelligent gardinstang, som efter programmerede tidspunkter trækker gardiner til og fra, en grillstarterboks, en termokappe til nyfødte grise. Design er formgivningen og udseendet af et produkt. Der er tale om den fysiske fremtræden, ikke en teknisk funktion. Eks.: Tøj, møbler, eller mønstret i en køkkenrulle. Et varemærke har til formål at fungere som kendetegn for en virksomheds produkter eller for virksomheden som sådan, og skal kunne gengives grafisk. Varemærker kan fx bestå af ord, figurer, slogans, bogstav- og talkombinationer. Et varemærke vedrører altid det konkrete udtryk. Mærket eller kendetegner varemærkebeskyttelse. Eks.: Google, Coca-Cola, Tivoli Ophavsret, eller copyright, er en rettighed, der bl.a. anvendes i forbindelse med kunstneriske eller litterære værker, men også i forbindelse med fx edb-programmer. Ophavsret administreres i Danmark af Kulturministeriet. Copyright indgår ikke i denne publikation, da det p.t. ikke er muligt at samkøre oplysninger om indehavere af ophavsrettigheder med Danmarks Statistiks registre. Mærket kendetegner produkter, der er beskyttet af copyright.

6 6 Medico/sundhed, it/kommunikation og energi/miljø er de brancheområder, hvor relativt flest virksomheder er IPR-aktive, idet hhv. 1 pct., pct. og 8 pct. af virksomhederne har IP-rettigheder. Blandt de IPR-aktive virksomheder har medico/sundhed og energi/miljø det højeste gennemsnitlige antal rettigheder med hhv. syv og fem IP-rettigheder pr. virksomhed. Inden for de fleste brancheområder har mere end halvdelen af de IPR-aktive virksomheder kun registreret en enkelt IP-rettighed i perioden -7. Inden for energi/miljø har 7 pct. af virksomhederne dog to eller flere rettigheder, og 9 pct. har registreret ti eller flere IP-rettigheder. De store virksomheder er overrepræsenteret blandt IPR-aktive virksomheder, især på patentområdet. Virksomheder med eller flere ansatte har således registreret pct. af patenterne i årene -7, mens de antalsmæssigt kun udgør 1 pct. af de danske virksomheder. Internationale sammenligninger Publikationen sætter også danske virksomheders IP-rettigheder ind i et internationalt perspektiv (kapitel ). Blandt de væsentligste konklusioner er disse: Med 6.7 patentansøgninger stod Danmark for et fåtal af de i alt 1,76 mio. internationale patentansøgninger i 6. Men opgjort i forhold til indbyggertallet lå Danmark på en sjetteplads, når det drejer sig om patentansøgninger. Også de øvrige nordiske lande blandt de mest aktive nationer. Inden for udvalgte teknologiområder ligger den danske patentaktivitet højt. Det gælder især inden for vedvarende energi, hvor Danmark stod for, pct. af samtlige ansøgninger i, kun overgået af USA og Japan. På det bioteknologiske område er USA førende med sammenlagt pct. af patentansøgningerne i. Her lå Danmark på en.-plads med 9 ansøgninger, svarende til 1, pct. af samtlige bioteknologiske patentansøgninger i. På globalt plan står der en udenlandsk ejer eller medejer bag ansøgningen i 16 pct. af alle patentansøgninger. 1 pct. af de nationale patentansøgninger var omvendt baseret på opfindelser gjort af udenlandske statsborgere i -. For Danmarks vedkommende var der en udenlandsk ansøger bag 1 pct. af ansøgningerne med danske opfindere i -. Andelen af patentansøgninger med dansk ansøger og udenlandsk opfinder var pct. For Danmark var der således næsten balance imellem indlån, dvs. hvor opfinderen til en dansk patentansøgning er udlænding, og udlån, hvor en dansker har stået bag opfindelsen til en udenlandsk patentansøgning. USA, Norge, Schweiz, Sverige og Kina er blandt de lande, som registrerer flest varemærker i Danmark. De samme lande er blandt de steder, hvor flest danske ansøgere registrerer varemærker. De fleste udenlandske varemærker i Danmark registreres dog af Tyskland, der stod for 19 pct. i 7. Annonce- og reklamevirksomhed, uddannelses- og undervisningsvirksomhed samt forskning og design mv. er de områder, hvor flest danske virksomheder registrerer varemærker i Danmark. Udenlandske varemærker retter sig i højere grad mod farmaceutiske og veterinærmedicinske præparater samt videnskabelige apparater og instrumenter. Sidst, men ikke mindst belyser publikationen også danske virksomheders handel med IP-rettigheder (kapitel ). Nogle af de interessante konklusioner er disse: pct. af de danske virksomheder med ti eller flere beskæftigede har handlet med IP-rettigheder i perioden -7. Blandt virksomheder med patenter er andelen betydeligt højere, nemlig pct.

7 7 Udenlandske virksomheder er den hyppigste handelspartner, når virksomheder handler med patenter. pct. af de virksomheder, der har købt patenter, og 76 pct. af dem, der har solgt patenter, har haft en udenlandsk handelspartner. 1 pct. af de danske virksomheder, der i perioden 1-6 har fået godkendt en patentrettighed, har været udsat for piratkopiering. Den mest udbredte forholdsregel imod piratkopieringen er at overvåge markedet, dvs. holde øje med mulige kopiprodukter og piratkopister. 1 pct. af virksomhederne med patenter har valgt at beskytte sig imod piratkopiering ved at indbygge fx identifikation eller sporingsmekanismer i deres produkt. Blandt de virksomheder, der vælger at sælge deres IP-rettigheder, peger pct. på en øget synlighed på markedet som den største fordel, mens 1 pct. fremhæver en øget indtjening som en af fordelene. Signalværdien ved IPR-handel er dermed mindst lige så betydningsfuld for virksomhederne som den økonomiske gevinst. Handel med IP-rettigheder har også sine vanskeligheder: 1 pct. af virksomhederne peger på, at det er ressourcekrævende at modne et patent til licensérbar forretning, 16 pct. at det er svært at nå til enighed om pris og betingelser, og 1 pct. at det kan være vanskeligt at finde en relevant køber. Historisk baggrund Patentets historie Ordet patent kommer af det franske lettre patente, der betyder åbent brev. Patenter er altså åbne i den forstand, at de er offentlige kundgørelser af en eneret. Man regner almindeligvis patentets historie for at gå tilbage til 1-tallets venetianske republik, hvor der i 17 blev udstedt et dekret, som fastslog, at nye anordninger og opfindelser skulle kommunikeres ud til republikken. Dermed kunne de opnå en juridisk beskyttelse imod potentielle rettighedskrænkere i en periode på ti år. Allerede i 11 havde man dog i republikken Firenze godkendt et patent, og også langt tidligere er der tegn på, at selve idéen om at beskytte opfinderen mod kopiering blev anvendt. I England tildelte Henry VI i 19 det første letter patent til en flamlænder. Det åbne brev gav flamlænderen ret til et -årigt monopol på sin opfindelse. I 17-tallet fremsatte det engelske hofs jurister krav om, at en patentansøgning skulle ledsages af en skriftlig beskrivelse af opfindelsen. Dette kom til at danne grundlaget for patentlovgivningen både i England og i USA, New Zealand og Australien. I 197 blev den europæiske patentkonvention vedtaget. Konventionen førte til dannelsen af den Europæiske Patent Organisation. Hermed blev der skabt en fælles juridisk ramme for europæiske patenter, og man har herefter kunnet søge om et patent via én ansøgning hos Det Europæiske Patentkontor (EPO) eller igennem patentmyndighederne i et af de lande, som har tiltrådt konventionen. Den første danske patentlov trådte i kraft i 189. Varemærkets historie De første typer af varemærker kan spores helt tilbage til antikken, hvor romerrigets bygmestre forsynede deres mursten med sit navn. Det er dog først langt senere, omkring 18, at man finder en egentlig lovgivning, som beskytter varemærker, nemlig English Common Law. Det første regulære system til registrering af varemærker opstod i Frankrig i 187 med en lovgivning om brug af kommercielle mærker og produktmærker. Flere forskellige lande udviklede lovgivning til beskyttelse af varemærker i løbet af 18- tallet: USA indførte en omfattende lovgivning i 187, Det Forenede Kongerige i 187, Tyrkiet i 1871 og Japan i 188. Med Madrid-aftalen af 1891 blev varemærker indbygget i international lovgivning, hvorefter medlemslandenes indehavere af varemærker har mulighed for at få deres varemærke beskyttet i en række lande på baggrund af en enkelt ansøgning. Den første danske lovgivning på varemærkeområdet blev vedtaget d. 1. november 188.

8

9 9 1. Profil af danske virksomheder med IP-rettigheder Virksomhedsstruktur, økonomisk og beskæftigelsesmæssig udvikling 9. rettigheder registreret i -7 Der registreres flere patenter og varemærker Kapitlet belyser de virksomheder, der i perioden -7 har fået godkendt rettigheder til patenter, varemærker, design og brugsmodeller de såkaldt IPR-aktive virksomheder og sammenholder dem med den danske virksomhedsbestand som helhed. Kapitlet belyser, hvilke brancheområder der især benytter IP-rettigheder, om der er branchemæssige forskelle i udbredelsen af de enkelte rettighedstyper, og om der er en sammenhæng imellem virksomhedsstørrelse og IP-rettigheder. Også omfanget og koncentrationen af rettigheder belyses. Desuden sammenlignes den økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling i virksomheder med IP-rettigheder med udviklingen i dansk erhvervsliv generelt. Fra til 7 er der registreret i alt 8.9 IP-rettigheder i form af patenter, varemærker, brugsmodeller og design til danske virksomheder 1. Varemærker udgør med 8 pct. langt den største gruppe af rettigheder. Det samlede antal IP-rettigheder, som er registreret i perioden til 7 til danske virksomheder, ligger nogenlunde stabilt omkring.6 rettigheder pr. år. Da varemærker udgør langt størstedelen af de registrerede rettigheder hele 8 pct. i 7 betyder det, at de bliver kendetegnende for den samlede udvikling. Der ses da også tydeligt en stor forskel på antallet af registreringer på de enkelte IPR-typer hen over den viste periode. Antallet af patenter, der er meddelt i 7, er således pct. højere end i, mens antallet af registrerede design og brugsmodeller er faldet med hhv. 6 pct. og pct. Antallet af varemærkeregistreringer er 9 pct. højere i 7 end i. Figur 1.1 Antal registrerede IP-rettigheder. -7 = Varemærke Patent I alt 8 6 Design Brugsmodel Datagrundlag: Antal rettigheder registreret til danske virksomheder i -7. I 7 fik 1.6 danske virksomheder rettigheder til patenter, varemærker, design eller brugsmodeller, og det antal er 9 pct. højere end i. Den samlede udvikling kan primært tilskrives, at flere virksomheder har fået meddelt varemærkerettigheder i 7 end i, idet antallet af virksomheder, som har fået rettigheder til patent, design eller brugsmodeller, i samme tidsrum er faldet med hhv. pct., pct. og 66 pct. 1 Talmaterialet omfatter rettigheder, som er gældende i Danmark, og evt. andre lande, og som er udstedt til danske virksomheder.

10 Figur 1. Antal virksomheder, der har fået meddelt IP-rettigheder = 1 1 Varemærke I alt 9 7 Brugsmodel Patent Design Datagrundlag: Antal danske virksomheder, der har fået registreret rettigheder i årene -7. Store brancheforskelle på anvendelsen af IPR Energi/miljø har en bred IPR-portefølje Der er betydelig forskel på typer og sammensætning af IP-rettigheder på de enkelte ressourceområder, bortset fra at varemærker udgør mindst halvdelen af IP-rettighederne inden for samtlige brancheområder. Virksomheder inden for energi/miljø har den relativt største andel af patenter, som udgør 7 pct. af IP-rettighederne, og brancheområdet har også flere brugsmodeller end virksomhederne som helhed. Virksomheder inden for energi/miljøområdet er dermed karakteriseret af at have den bredeste IPR-portefølje blandt brancheområderne. Medico/sundhed er også et brancheområde med relativt mange patenter ( pct.), mens brugsmodeller og design ikke synes at spille nogen væsentlig rolle her. Figur 1. Danske virksomheder med IP-rettigheder 1-7, fordelt på ressourceområde og IPR-type Energi/ miljø 6 66 Medico/ sundhed Bygge/ bolig 7 Transport Møbler/ beklædning Fødevarer It/ kommunikation Turisme Øvrige erhverv I alt Varemærke Design Patent Brugsmodel Datagrundlag: virksomheder, der har fået registreret IP-rettigheder i årene -7, og som indgår i regnskabsstatistikken -6 i et eller flere år. Design mest brugt inden for bygge/anlæg og møbler/beklædning Bygge/bolig-området og møbler/beklædning benytter sig i større udstrækning end andre af design som IP-rettighed: hhv. 1 pct. og 8 pct. af de to brancheområders rettigheder udgøres af design. På transportområdet udgør varemærker 7 pct. af IP- Se kap. Definitioner.

11 11 rettighederne, men brancheområdet har dog også med 17 pct. flere patenter end gennemsnittet. Inden for fødevarer, it/kommunikation og turisme er varemærker dominerende, og inden for turisme stort set den eneste form for IP-rettigheder, der anvendes. Mange inden for medico/sundhed har IP-rettigheder Udbredelsen af rettigheder i dansk erhvervsliv er vist i figur 1., hvor det ses, at brancherne i meget forskellig udstrækning gør brug af IP-rettigheder. Samlet set har pct. af de danske virksomheder én eller flere IP-rettigheder, men andelen er langt højere inden for medico/sundhed, hvor 1 pct. af virksomhederne har IP-rettigheder, og inden for it/kommunikation, hvor hver tiende virksomhed har IPR. Energi/miljø, fødevarer, møbler/beklædning og øvrige erhverv ligger med 6-8 pct. lidt over gennemsnittet, mens der kun er ganske få virksomheder inden for bygge/bolig, transport og turisme, der har IP-rettigheder. Figur 1. Andel af virksomheder med IP-rettigheder, fordelt på ressourceområder Medico/ sundhed Energi/ miljø It/ kommunikation Fødevarer Bygge/ bolig 1 Møbler/ beklædning Transport Turisme Øvrige erhverv I alt Datagrundlag: virksomheder, der har fået registreret IP-rettigheder i årene -7, og som indgår i regnskabsstatistikken -6 i samtlige år. It/kommunikation et vigtigt brancheområde for IPR For at vise, hvor den branchemæssige tyngde ligger, er virksomheder med IP-rettigheder sammenholdt med den samlede virksomhedsbestand i figur 1.. It/kommunikation er i IPR-sammenhæng et betydningsfuldt område, som omfatter en femtedel af samtlige IPR-aktive virksomheder, men kun en tiendedel af de danske virksomheder som helhed. Bygge/bolig udgør også et væsentligt IPR-område (19 pct. af samtlige virksomheder med IP-rettigheder), men har meget mindre betydning end i den samlede virksomhedsbestand, hvor det udgør 7 pct. Fødevarer og møbler/beklædning er i lighed med it-kommunikation mere betydningsfulde i IPR-sammenhæng end i den danske virksomhedsbestand generelt deres andele af de IPRaktive virksomheder udgør med hhv. 1 pct. og 8 pct. næsten det dobbelte af deres andele af virksomhedsbestanden. Transportområdet er til gengæld med pct. langt mindre betydningsfuldt i IPR-sammenhæng end generelt, hvor det udgør 1 pct. af virksomhedsbestanden.

12 1 Figur 1. Danske virksomheders fordeling på ressourceområder IPR-aktive virksomheder Virksomheder i alt Energi/ miljø Turisme Øvrige erhverv Medico/ sundhed 1 Transport Fødevarer Møbler beklædning It/kommunikation Bygge/ bolig Medico/ sundhed Energi/ miljø Møbler/be klædning Turisme Øvrige erhverv Fødevarer 7 9 It/kommunikation 1 7 Transport Bygge/ bolig Datagrundlag: Virksomheder, der indgår i regnskabsstatistikken -6 i samtlige år. Høj koncentration af rettigheder inden for medico/sundhed og energi/miljø Det gennemsnitlige antal rettigheder i de IPR-aktive virksomheder er et mål for IPRkoncentrationen, se figur 1.6. Her tegner der sig et billede af en høj IPR-koncentration inden for medico/sundhed med gennemsnitligt er 7 IP-rettigheder pr. IPR-aktiv virksomhed. Også inden for energi/miljø og fødevarer er koncentrationen af IP-rettigheder højere end gennemsnittet, idet de IPR-aktive virksomheder har hhv. og IP-rettigheder i gennemsnit. Mest markant er det imidlertid, at it/kommunikation, som har en af de højeste andele af virksomheder med IP-rettigheder, ligger på niveau med gennemsnittet for samtlige virksomheder, når det drejer sig om antallet af rettigheder pr. IPR-virksomhed. Det er med andre ord en branche, hvor der er mange IPR-virksomheder, men de har hver især få rettigheder. Den samme tendens ses inden for møbler/beklædning. Figur 1.6 Gennemsnitligt antal rettigheder i IPR-aktive virksomheder, fordelt på ressourceområder Gennemsnitligt antal IPR 7 Patenter Varemærker Ip-rettigheder i alt Medico/ sundhed Energi/ miljø Øvrige erhverv Fødevarer It/kommuni kation Bygge/ bolig Transport Møbler/ beklædning Turisme I alt Datagrundlag: virksomheder, der har fået registreret IP-rettigheder i årene -7, og som indgår i regnskabsstatistikken -6 i samtlige år.

13 1 Store virksomheder overrepræsenteret på IPR-området De store virksomheder er stærkt overrepræsenteret blandt virksomheder med IP-rettigheder, og det gælder især på patentområdet. Her spiller det sandsynligvis en rolle, at der ofte er store udviklingsomkostninger forbundet med at opnå patentrettigheder. Virksomheder med færre end ansatte udgør pct. af patentindehaverne, og 66 pct. af de virksomheder, der har varemærker. Det er imidlertid en langt mindre andel, end de udgør af den samlede virksomhedsbestand, nemlig 9 pct. Figur 1.7 Andel af virksomheder med IP-rettigheder, fordelt på størrelsesgrupper Har patent Har brugsmodel Har design Har varemærke 9 Virksomheder i alt Årsværk (+) Datagrundlag: virksomheder, der har fået registreret IP-rettigheder i årene -7, og som indgår i regnskabsstatistikken -6 i samtlige år. Figur 1.8 Gennemsnitligt antal rettigheder i IPR-aktive virksomheder, fordelt på størrelsesgrupper. -7 1, 8 6,8 1,8,1,, (+) I alt Datagrundlag: virksomheder, der har fået registreret IP-rettigheder i årene -7, og som indgår i regnskabsstatistikken -6 i samtlige år. Koncentrationen af rettigheder afspejler de store virksomheders betydning i gruppen af danske IPR-indehavere: i gennemsnit har hver IPR-indehaver IP-rettigheder. Virksomheder med eller flere ansatte skiller sig ud med mere end IP-rettigheder i gennemsnit. Figur 1.9 viser en optælling af det faktiske antal rettigheder i de enkelte brancheområder. Det ses, at hovedparten (61 pct.) af de IPR-aktive virksomheder har en enkelt IP-rettighed, mens 9 pct. har - IP-rettigheder. 6 pct. har -9 rettigheder, og de sidste pct. har eller flere rettigheder. Også her er der væsentlige branchefor-

14 1 skelle: 11 pct. af virksomhederne inden for medico/sundhedsområdet har eller flere IP-rettigheder, og den tilsvarende andel inden for energi/miljø og fødevarer er 9 pct. De tre brancheområder, og i særdeleshed energi/miljøbrancherne, har samtidigt en relativt stor andel af virksomheder med -9 rettigheder. Figur 1.9 Antal virksomheder fordelt på ressourceområde og antal IP-rettigheder Energi/ miljø 11 9 Medico/ sundhed Fødevarer It/kommunikation Øvrige erhverv Bygge/ bolig (+) 6 Datagrundlag: virksomheder, der har fået registreret IP-rettigheder i årene -7, og som indgår i regnskabsstatistikken -6 i samtlige år. 79 Møbler/ beklædning Transport Turisme I alt 1.1 IPR-aktive virksomheders udvikling IPR-aktives andel af omsætning og beskæftigelse er stigende Hvis man sammenholder de IPR-aktive virksomheder, som har været aktive i alle årene fra til 6, med den øvrige bestand af virksomheder, tyder talmaterialet på, at de IPR-aktive vinder frem på bekostning af andre virksomheder. Om dette skyldes deres IP-rettigheder eller andre forhold, fx deres størrelse, ejerform eller kapitalforhold mv., kan dog ikke udledes af talmaterialet. Datagrundlaget for figurerne består af de virksomheder, der har været aktive i alle årene -6. Det omfatter en bestand på 9. virksomheder, hvoraf de.9 er IPR-aktive. IPR-aktive står for 8 pct. af omsætningen i 6 Fra til 6 er de IPR-aktive virksomheders andel af beskæftigelsen (opgjort i årsværk) steget fra 7 pct. til 8 pct. De relativt få danske virksomheder med IPrettigheder står med andre ord for en betydelig del af den samlede beskæftigelse.

15 1 Figur 1. IPR-aktive virksomheders andel af årsværk Energi/ miljø 1 1 Bygge/ bolig Fødevarer Transport Møbler/ beklædning 8 6 Øvrige erhverv 1 It/ kommunikation 1 Medico/ sundhed Turisme 7 I alt 8 Andel i Andel i 6 Datagrundlag: Virksomheder der indgår i regnskabsstatistikken -6 i samtlige år pct. af beskæftigelsen i 6 i IPR-aktive virksomheder Den stigende beskæftigelsesandel, som de IPR-aktive virksomheder samlet set repræsenterer, genfindes på de fleste brancheområder. Navnlig inden for medico/sundhed, møbler/beklædning og energi/miljø, hvor beskæftigelsen er steget med mellem og procentpoint. Kun inden for fødevarer og øvrige erhverv har de IPR-aktive virksomheder haft en tilbagegang i beskæftigelsesandelen. De virksomheder, der var aktive i hele perioden -6, havde en samlet omsætning på 1.9 mia. kr., hvoraf de IPR-aktive virksomheders omsætning udgjorde pct. Samlet set har de IPR-aktive således øget deres andel af omsætningen med 1 procentpoint fra til 6. Bortset fra områderne energi/miljø og øvrige erhverv, har de IPR-aktive virksomheder inden for samtlige brancheområder haft større fremgang i deres omsætning end de øvrige virksomheder. Figur 1.11 IPR-aktive virksomheders andel af omsætning Energi/ miljø Bygge/ bolig Fødevarer Transport Møbler/ beklædning Øvrige erhverv It/ kommunikation Andel i Andel i 6 Datagrundlag: Virksomheder der indgår i regnskabsstatistikken -6 i samtlige år 1 Medico/ sundhed Turisme I alt Lille fald i IPR-aktives eksportandel På eksportområdet har de IPR-aktive virksomheder tabt en smule terræn i forhold til de danske virksomheder generelt, idet deres eksportandel er faldet fra 61 pct. i til 9 pct. i 6.

16 16 IPR-virksomheder inden for energi/miljø: faldende eksportandel, trods fremgang Faldet er markant på energi/miljøområdet, hvor de IPR-aktive virksomheders andel af eksporten er faldet fra 6 pct. til procent, svarende til et fald på 9 procentpoints. Faldet skyldes dog ikke en stagnerende eksport tværtimod har de IPR-aktive virksomheder på energi/miljøområdet haft en stigning på 8 pct. i deres eksport, hvilket er over niveauet for danske virksomheder som helhed (6 pct.). Men virksomheder uden IPR-aktivitet har haft en endnu mere markant vækst i eksporten, som er fordoblet fra til 6. På fødevareområdet og inden for it/kommunikation har de IPR-aktive også oplevet en mindre tilbagegang i deres andel af den samlede eksport, mens der til gengæld er fremgang i IPR-virksomhedernes eksportandel inden for transport, møbler/beklædning, øvrige erhverv og turisme. For turismevirksomhederne hører det dog med til billedet, at eksporten udgør mindre end, procent af omsætningen i 6, mod ca. pct. for danske virksomheder generelt. Figur 1.1 IPR-aktive virksomheders andel af eksport Energi/ miljø 6 Bygge/ bolig Fødevarer Transport Møbler/ beklædning 1 Øvrige erhverv 9 It/ kommunikation Medico/ sundhed Turisme 61 I alt 9 Andel i Andel i 6 Datagrundlag: Virksomheder der indgår i regnskabsstatistikken -6 i samtlige år Værditilvækstandelen udgjorde 9 pct. og er steget lidt I flere brancher er de IPR-aktives værditilvækstandel voksende Mere end en tredjedel 9 pct. af den samlede værditilvækst i 6 blev skabt af IPR-aktive virksomheder, og det er en lille fremgang i forhold til, hvor andelen var 8 pct. De IPR-aktive virksomheder inden for miljø/energi, fødevarer og øvrige erhverv har alle haft en tilbagegang i deres andel af den samlede værditilvækst, mens de øvrige brancheområder har haft fremgang. Det gælder især inden for transport, møbler/beklædning og it/kommunikation, hvor de IPR-aktive virksomheders andel af værditilvæksten er steget med procentpoints eller mere. Det er værd at bemærke, at tilbagegangen i værditilvækstandelen for de IPR-aktive virksomheder inden for energi/miljø ikke skyldes egentlig tilbagegang eller lavere vækst end i virksomhederne som helhed, men derimod at de øvrige virksomheder med en stigning i værditilvæksten på 9 pct. fra til 6 har haft en langt højere stigning end gennemsnittet af virksomheder ( pct.).

17 17 Figur 1.1 IPR-aktive virksomheders andel af værditilvækst Energi/ miljø Bygge/ bolig Fødevarer Transport Møbler/ beklædning 8 8 Øvrige erhverv 7 It/ kommunikation Medico/ sundhed Turisme 8 9 I alt Andel i Andel i 6 Datagrundlag: Virksomheder, der indgår i regnskabsstatistikken -6 i samtlige år

18

19 19. Internationale sammenligninger Internationale sammenligninger Patentansøgninger en indikator for bl.a. innovationsevne Kapitlet belyser Danmarks patentaktivitet i international sammenhæng, baseret på opgørelser fra hhv. WIPO (World Intellectual Property Organization) og OECD. Datagrundlaget kan ikke umiddelbart sammenlignes med de danske data, som indgår i kapitel 1 (se kapitlet Metode og datagrundlag). Patentansøgninger har i international sammenhæng været genstand for statistik i årtier, hvor antallet af patentansøgninger og deres teknologiske retning betragtes som et udtryk for de enkelte landes innovationsevne. Der er mange vinkler på statistikken over patentansøgninger, der belyser områder som: National/regional innovationsevne (antal ansøgninger fra forskellige lande eller regioner) Teknologiske styrkepositioner (målt ved at sammenholde antallet af ansøgninger på de enkelte teknologiske områder) Internationalt samarbejde (opfinderes og ansøgeres hjemlande) 1,76 mio. patentansøgninger i 6 Der blev meddelt 77. patenter i 6 6,1 mio. patenter var gældende i 6 It er et betydningsfuldt patentområde Verdensorganisationen for intellektuelle ejendomsrettigheder, World Intellectual Property Organization (WIPO), anslår, at der i 6 blev indgivet ca. 1,76 millioner patentansøgninger på verdensplan. Det er en stigning på,9 pct. i forhold til. Fra til 6 steg antallet af ansøgninger fra Kina, Korea og USA med hhv.,1 pct., 6,6 pct. og 6,7 pct. Et fåtal af lande, hhv. Japan, USA, Korea, Tyskland og Kina, stod for 76 pct. af samtlige patentansøgninger. Der blev givet rettigheder til 77. patenter i 6 på verdensplan, og størstedelen af patentrettighederne er ligesom patentansøgningerne koncentreret på få lande. Patentrettigheder kan være gældende i op til år, alt efter hvor længe rettighedshaveren vælger at betale, og dermed opretholde, rettigheden. Det er dog langt fra alle patentrettigheder, der opretholdes i den maksimale periode. I 6 var der således 6,1 millioner gældende patenter på verdensplan, og mere end halvdelen af dem var ansøgt i perioden Computerteknologi, telekommunikation og teknologi vedr. elektriske maskiner udgør en stor del af de ansøgte patenter med hhv. 1., 117. og 11. ansøgninger ()..1 Dansk patentaktivitet i internationalt perspektiv Danske patenter fylder ikke meget i det samlede billede men den danske patentaktivitet er høj Patentansøgninger fra Danmark til WIPO fylder umiddelbart ikke meget i det overordnede billede af patentaktiviteten på verdensplan. Danske ansøgere stod for 6.7 patentansøgninger i 6 via den såkaldte PCT-ordning, ud af et samlet antal ansøgninger på 1,76 millioner. Danske ansøgere fik i samme år meddelt.17 patentrettigheder ud af 77. på verdensplan. Ikke desto mindre ligger den danske patentaktivitet på et relativt højt niveau sammenlignet med en række andre lande. Figur.1 viser, at der var 77 patentansøgninger fra danske ansøgere til Patent- og Varemærkestyrelsen pr. million indbyggere i 6, og kun få lande har en højere patentaktivitet set i forhold til deres indbyggertal. De øvrige nordiske lande ligger på nogenlunde samme niveau som Danmark, med hhv. 7 ansøgninger pr. million indbyggere i Norge, 7 i Sverige og 6 i Finland. Island ligger noget lavere end de øvrige nordiske lande, men dog stadig inden for top. PCT-ordningen gør det muligt at søge om patentrettigheder i en række lande samtidigt, via en enkelt ansøgning. For at være gældende i et land, skal patentansøgningen dog fortsat godkendes af den nationale patentmyndighed.

20 Figur.1 Nationale patentansøgninger pr. million indbyggere. 6 Japan Korea USA Tyskland New Zealand Finland UK Danmark Østrig Sverige Norge Frankrig Schweiz Irland Rusland Canada Island Slovenien Singapore Australien Kilde: WIPO Statistics Database and World Bank (World Development Indicators), juli 8 Nationale patentansøgninger pr. mill. indbyggere Patentaktivitet målt i forhold til BNP Figur. En anden måde at relatere patentaktiviteten i det enkelte land til landets størrelse, er at måle antallet af patentansøgninger i forhold til landets bruttonationalprodukt (BNP). Opgjort på denne måde ligger Danmark også relativt højt sammenlignet med de fleste lande. Finland og Sverige ligger ligeledes inden for top. Nationale patentansøgninger i forhold til BNP. 6 Korea Japan Rusland New Zealand Kina Ukraine USA Tyskland Kazakhstan Finland UK Danmark Sverige Østrig Frankrig Slovenien Slovenien Kroatien Tyrkiet Irland Kilde: WIPO Statistics Database and World Bank (World Development Indicators), juli 8. Note: BNP opgjort i mio. US dollar baseret på købekraftspariteter i faste priser. Nationale patentansøgninger pr. bnp-enheder

Når viden bliver til aktiver. - nøgletal om danske virksomheders brug af IPR

Når viden bliver til aktiver. - nøgletal om danske virksomheders brug af IPR Når viden bliver til aktiver - nøgletal om danske virksomheders brug af IPR Når viden bliver til aktiver - nøgletal om danske virksomheders brug af IPR Udgivet af: Danmarks Statistik & Patent- og Varemærkemærkestyrelsen

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER HVORDAN UDNYTTER DU DIN VIRKSOMHEDS VIDEN? HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP? EGNE NOTER FoRoRD Danske

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Ejer du din egen viden? Vælg en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret i IT-branchen

Ejer du din egen viden? Vælg en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret i IT-branchen Ejer du din egen viden? Vælg en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret i IT-branchen Patent- og Varemærkestyrelsen, ITEK & IT-Brancheforeningen Juni 2005 1 At dele og beskytte viden Øget handel

Læs mere

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa IPR i Kina 2012 Advokat Mikkel Friis Rossa Kina - IPR > Ikke kun et spørgsmål om kopiering Kopiprodukter er ikke den største udfordring på IPR området i forbindelse med etableringen af en udenlandsk virksomhed

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

1. Introduktion til patentsystemet

1. Introduktion til patentsystemet TEKNOLOGISK INSTITUT 1. Introduktion til patentsystemet Eneretten stammer historisk tilbage fra 1500 tallet, til bogtrykkerne i Venedig. Herfra spredte fænomenet sig til Danmark. Frederik II den 24. november

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE TÆNKER DU PÅ AT EKSPORTERE DINE VARER OG SERVICES TIL ANDRE LANDE, SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ AT FÅ DIT MÆRKE REGISTRERET

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 RESUMÉ Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

NIR waterhole: Brugsmodeller. Peter Indahl Oslo 8. september 2009

NIR waterhole: Brugsmodeller. Peter Indahl Oslo 8. september 2009 NIR waterhole: Brugsmodeller Peter Indahl Oslo 8. september 2009 Lande med brugsmodeller Årligt antal brugsmodeller Brugsmodelansøgninger Patentansøgninger 2006 2007 2008 2007 2008 Kina 159.997 179.999

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande?

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Af Arne Riis, partner Bech-Bruun Advokatfirma og Tanja Warschow, advokatfuldmægtig, Bech-Bruun

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere