Mentale arbejdsbelastninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mentale arbejdsbelastninger"

Transkript

1 KAPITEL 2 Roald A. Bjørklund

2 32 Begrebet mentale arbejdsbelastninger I dette kapitel stilles følgende hovedspørgsmål: Hvad er mental arbejdsbelastning? Hvordan måles mentale arbejdsbelastninger? Hvad er virkningen af mentale arbejdsbelastninger både fysiologisk og psykologisk? Hvad er årsagerne til mentale arbejdsbelastninger? Hvordan kan mentale arbejdsbelastninger forebygges? Svar på disse spørgsmål gives inden for et område af psykologien, der er fysiologisk orienteret. Det skal nævnes, at vi i Skandinavien har en meget stærk tradition for, at det er organisationspsykologien, der ellers besvarer disse spørgsmål. Mennesket er i stadigt samspil med miljøet. Både udforskning og manipulation af miljøet frembringer ny og vekslende sensorisk information, som stimulerer organismens sanseapparat (syn, hørelse, lugt, smag, berøring og ligevægt). Flere forskere (53) antager, at organismen har behov for sensorisk stimulering. Mange studier har vist, at reduceret tilførsel af stimulering (oprindelig benævnt sensorisk deprivation) fører til betydelige personlige belastninger, som resulterer i forandringer i form af vanskeligheder med at orientere sig i tid og rum, tilløb til hallucinationer og nedsat evne til at tænke rationelt og logisk. Dette viser, at mangel på sensorisk stimulering faktisk repræsenterer en belastning af organismen og kan resultere i nedsat arbejdskapacitet. Det er ikke vanskeligt at forestille sig, at det modsatte af understimulering, nemlig vedvarende og kraftig sensorisk stimulering, også kan have uheldige konsekvenser for organismen i form af overstimulering eller overbelastning (19). Diskussionen om optimal stimulering har hovedsageligt været knyttet til afgrænsningen mod overstimulering, mens det bare i marginalt omfang har været interessant at undersøge understimulering som en belastningsfaktor. For eksempel blev det i begyndelsen af 1970 erne (17) anta-

3 33 get, at lydstimulering, som lå under risikogrænsen for at fremkalde høreskader, alligevel kunne resultere i mentale belastninger i form af nedsat evne til at løse arbejdsopgaver nedsat evne til at lære nyt stof svækket evne til at optræde hensigtsmæssigt i mellemmenneskelige relationer en akkumulering af mental træthed. Det blev antydet, at akkumuleringen af kognitiv træthed i løbet af en arbejdsdag ved støjeksponering også resulterede i belastninger, som varede ved efter arbejdstidens ophør. Dette indebar, at arbejdstageren måtte bruge fritiden til hvile for at kunne starte på en ny arbejdsdag. I en del tilfælde er der også rapporteret, at arbejdstageren måtte bruge weekenden til hvile (rekreation) for at kunne starte på en ny arbejdsuge. Der har ikke været tilsvarende, omfattende forsøg, som har søgt at finde sammenhæng mellem mangel på støjstimulering og arbejdsbelastning. Sensation Seeking Scale (SSS). Studiet af mennesker og andre primater viser, at organismen har behov for stimulering. I 1979 rettede Zuckerman (54) søgelyset mod det forhold, at menneskers behov for stimulering åbenbart er forskellige. Der blev udviklet en skala: Sensation Seeking Scale (Stimulering Søgning Skala, forkortet til SSS) til at måle et individs behov for stimulering, og senere studier har vist, at personer, der scorer højt på denne skala, er karakteriseret ved at deltage i risikofyldt sport, job eller hobbies søge stor variation i seksuelle og drug erfaringer være frygtløse i normale frygtsituationer (højde, mørke, slanger) tage risiko i spil kunne lide eksotisk mad ved normal bilkørsel holde højere hastighed end personer, som scorer lavere på Sensation Seeking Scale. Folks forskellige behov for stimulering er utvivlsomt et væsentligt element i forståelsen af, hvorfor mentale arbejdsbelastninger udvikles så varieret hos arbejdstagere. Stressreaktioner - en historisk oversigt Forløberne for udtrykket mental belastning kan føres tilbage til både det 14. (34) og 17. århundrede (19). Men det er først i dette

4 34 århundrede, at undersøgelser af mental belastning har fået en videnskabelig dimension. Walter Cannon (5, 6) gennemførte i 20 erne omfattende studier for at kortlægge fysiologiske processer i forbindelse med menneskets emotioner (fysisk smerte, vrede, angst, frygt og glæde). Cannon antog, at belastninger skyldes mangel på ligevægt eller balance (homeostase) i organismen, som kan være forårsaget af ydre forhold som kulde, mangel på ilt, lavt blodsukker o.a. Når organismen er ude af homeostase, karakteriserede Cannon den som værende under stress, og Cannon antog, at graden af stress kan måles ved at undersøge den fysiologiske grad af ubalance. I 1936 benyttede Hans Selye (41, 42) begrebet stress på en mere specifik og teknisk måde ved at inkludere et sæt af reaktioner i organismen som respons på ugunstige fysiske og psykiske stimuleringer. Selye kaldte disse reaktioner for det generelle adaptationssyndrom (the General Adaptation Syndrome). Det generelle adaptationssyndrom blev undersøgt i laboratoriestudier af dyr og blev oprindeligt antaget at inkludere tre på hinanden følgende faser: Først en alarmreaktion (alarm reaction), derefter en modstandsfase (stage of resistance) og afslutningsvis en udmattelsesfase (stage of exhaustion), jf fig. 1. Stressmodstand Oprindelig stressor Ny stressor Normal Chok Mod- Chok Alarmreaktion Modstandsfase Udmattelsesfase Figur 1. Det generelle adaptationssyndrom (General Adaptation Syndrome). Den øvre kurve viser modstand mod en stressor over tid. I løbet af alarmreaktionsfasen falder modstanden hurtigt (chokfase), men derefter stiger den stærkt (modchokfase). Modstanden fortsætter med at vokse i modstandsfasen og forbliver høj gennem denne fase. Hvis stressoren vedvarer i en længere periode, når kroppen en udmattelsesfase, og dens evne til at gøre modstand bryder sammen til sidst. Hvis en ny stressor bliver indført, mens kroppen stadig er eksponeret for den oprindelige stressor, er evnen til modstand reduceret betragteligt, således som det er vist med den nedre kurve. Alarmreaktionen antoges at bestå af to underfaser: Først indtrådte en chokfase med fald i kropstemperatur og blodtryk, øget

5 35 hjertefrekvens og slappe muskler. Derefter opstod en fase med modchok (countershock), hvor kropstemperatur og blodtryk normaliseres. Modchok blev antaget at være kroppens umiddelbare reaktion på chokfasen. I den følgende modstandsfase antog Selye, at der foregår en øget aktivitet i hypothalamus med efterfølgende aktivitetsøgning i de neuroendokrine systemer. Dette resulterer i forhøjet neural og hormonal aktivitet og forbereder organismen på øgede belastninger. Efter flere dage indtræder en normaliseringsfase eller udmattelsesfase. I denne fase er organismen lidet modstandsdygtig mod belastninger. Selye knyttede dermed ikke stress til forhold ved den ydre stimulering som sådan, noget som Selye kaldte stressorer, men til et universelt fysiologisk sæt af reaktioner og processer, som blev forårsaget af de ydre betingelser (stressorer). I 1956 gav Selye (42) en oversigt over sit arbejde, og på det tidspunkt omfattede litteraturen i tilknytning til fysiologiske forhold ved stress omtrent publikationer årligt. Et kendetegn ved mange af disse publikationer var fokusering på de fysiologiske reaktioner på ydre belastning. Andre forskere har rettet opmærksomheden mod stressorer, dvs hændelser som udløser stressreaktioner. Disse forskere har studeret akutte forhold som katastrofehændelser (brand, jordskælv, uheld ved atomreaktorer, ulykker i luften, på havet og på landjorden). Men der er også lavet undersøgelser over effekter af mere kronisk stressbetonede forhold som fængselsophold og overbefolkning. Forholdet mellem akkumulering af stressbetonede hændelser (opsigelse fra arbejde, skilsmisse og dødsfald i familien) og risiko for efterfølgende sygdom er blevet undersøgt i et stort antal studier (20). Arbejdsressourcer og arbejdsbelastninger I 1970 erne blev mental arbejdsbelastning nærmere knyttet til interaktionen mellem på den ene side arbejdsopgaver og systemstrukturer, og på den anden side egenskaber hos arbejdstageren såsom evner, færdigheder, motivation og emotioner. Mental arbejdsbelastning blev defineret som den ressource, en arbejdstager må investere, for at arbejdet kan udføres. Kahneman (24) antog, at mekanismerne, som ligger til grund for mental arbejdsbelastning, kan forstås på følgende vis: Under acceptable arbejdsbelastninger må det enkelte individ investere en vis mængde arbejdsressourcer for at løse arbejdsopgaverne. Eftersom menneskets ressourcer antages at være af åbenbar begrænset kapacitet, er antagelsen videre, at arbejdstageren vil nå et punkt, hvor der ikke længere er tilgængelig, ledig kapacitet i for-

6 36 hold til arbejdskravene. På dette punkt vil arbejdspræstationen reduceres. Det blev også antaget, at det gennem psykofysiologisk registrering er muligt at måle individets totale ressourceforbrug i forskellige arbejdsoperationer. Nyere modeller for mental arbejdsbelastning har forladt den opfattelse, at arbejdskapaciteten beror på en udifferentieret ressourcekilde. I stedet antages det, at der er flere typer ressourcekilder til stede. Hver ressourcekilde er knyttet til forskellige aspekter ved en arbejdsopgave. En af de mere detaljerede multiple ressourcemodeller blev udviklet af Wickens omkring Wickens (50) forudsætter en traditionel model vedrørende mental processing, hvor sanseorganerne modtager ydre stimulering, som leder til sanseindtryk (input), også kaldet perception. Sanseindtrykkene skal derefter processeres, dvs bearbejdes af centralnervesystemet i form af genkendelse, analyse, vurdering, ræsonnering o.a. Denne centrale processing kaldes ofte kognition. Kognitionen danner et af grundlagene for de reaktioner eller responser, arbejdstageren foretager (output). Et andet grundlag for reaktioner er emotioner (følelser). Modellen vedrørende mental processing går dermed ud på, at organismen modtager input, som skal processeres og resultere i output i arbejdsmiljøet. I sin model antog Wickens, at arbejdsopgaver involverer tre dimensioner, som hver har separate ressourcekilder: Den første dimension er modaliteten for input og output. Modaliteten for input kan hovedsagelig være af visuel karakter (brug af synssansen) eller af auditiv karakter (brug af hørelsen). I mange arbejdsopgaver vil information fra det ydre miljø inkludere såvel brug af synssans som høresans, selvom der i det moderne arbejdsmiljø noget ensidigt bliver lagt vægt på synsinformation. Modaliteten for output kan hovedsagelig være vokal (brug af tale) eller manuel (brug af hænder og fødder). Det hører til undtagelserne, at arbejde udelukkende kræver verbale responser, men arbejde inden for oplæring, undervisning og informationsformidling forudsætter megen tale. Når det gælder de manuelle responser, er der foregået en tankevækkende udvikling fra slutningen af 1970 erne derved, at et øget antal arbejdsoperationer forudsætter brug af tastatur ved dataterminaler. Selvom tastaturer har været kendt i arbejdslivet i mange år i forbindelse med skrivemaskiner og punche-hullemaskiner, er det først i de senere år, at arbejdsopgaver med datatastatur nærmest har eksploderet. Westgaard og medarbejdere (49, 52) har vist, at dataterminalarbejde giver mere statiske muskelbelastninger end traditionelt kontorarbejde uden brug af tastatur.

7 37 Den anden dimension i Wickens model er niveauerne for processing, som gælder, når arbejdsopgaven hovedsagelig stiller krav til perception (input), til kognition (central processing) eller til udførelse af responser (output). For eksempel kræver arbejde i kontrolrum megen perception af kontrolapparater, mens montagearbejde kræver mange manuelle færdigheder, hvor øje og hånd skal koordineres. Den tredje dimension er koden eller formen for den centrale processing. Denne dimension har verbal (sproglig) som det ene yderpunkt og spatial (rumlig) som det andet yderpunkt. Forenklet drejer det sig om, hvordan arbejderen tænker, når han eller hun løser opgaver i arbejdet. Nogle løser opgaver ved hovedsageligt at benytte sproglige begreber, som er indlært gennem tale og læsning. Hos højrehåndede mennesker foregår denne verbale processingsform i den venstre halvdel af hjernen. Andre mennesker løser opgaver ved at tænke i billeder og hændelser. Disse mennesker nærmest ser for sig, hvordan arbejdet skal udføres. Denne processingsform foregår hovedsageligt i den højre halvdel af hjernen. Wickens model om flere ressourcekilder knyttes til viden om fysiologiske modeller. For eksempel fører visuelle sanseindtryk (input) til aktivering af begge hjernehalvdele, hvor indtryk fra højre del af synsfeltet går til venstre hjernehalvdel, og indtryk fra venstre del af synsfeltet går til højre hjernehalvdel. Hvis responserne (output) består af bevægelser med højre hånd (som styres af venstre hjernehalvdel), betyder dette, at indtryk, som kommer fra den venstre del af synsfeltet, først går til højre hjernehalvdel og derefter passerer hjernebroen (corpus callosum - som binder de to hjernehalvdele sammen), således at indtrykkene kommer til venstre hjernehalvdel, som også styrer højre hånd. Sanseindtryk, som kommer fra den højre del af synsfeltet, og som skal resultere i bevægelse af højre hånd, behøver derimod ikke at passere hjernebroen. Wickens model for mentale arbejdsbelastninger åbner for en række interessante vurderinger. For eksempel kan et arbejde, som forudsætter mange tekniske delanalyser (som for en stor dels vedkommende processeres i venstre del af hjernen), måske repræsentere mindre belastning for arbejdstagere, som væsentligst anvender venstre hjernehalvdel, i forhold til arbejdstagere, som tænker i billeder og ser i hændelser (brug af højre hjernehalvdel). Ved at Wickens bygger sin model tæt op ad fysiologisk viden, åbner den for interessant samarbejde mellem personer, som forsøger at forebygge mentale belastninger i arbejdslivet, og personer, som forsker i, hvorledes nervesystemet fungerer under

8 38 normale og patologiske tilstande. Uden for denne referenceramme vil for eksempel neuropsykologer, som undersøger nerveskadede personer med henblik på rehabilitering, således have gode forudsætninger for at give råd om, hvordan et arbejde skal organiseres for denne arbejdstager. Det kan nævnes, at en af de andre modeller ser på ressourcebrugen som afstanden mellem aktiverede områder i cortex i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver. Det er værd at understrege, at også multiple ressource modeller antager, at mentale belastninger forårsages af ressourceknaphed i interaktionen mellem miljøbetingelser og organismens kapacitet. Efter at multiple ressource modellen blev udviklet, er også antallet og egenskaberne ved de forskellige ressourcekilder blevet diskuteret. Wickens selv er skeptisk med hensyn til at indføre en ny ressourcekilde, hver gang behovet synes at være til stede. Han argumenterer for, at nye ressourcekilder må defineres i forhold til fysiologisk baserede energisystemer. Dermed er modellen nært knyttet til viden om kroppens fysiologiske mekanismer. Mental belastning kan altså forstås som et misforhold i interaktionen mellem ressourcer hos arbejdstageren og forhold i arbejdssituationen. Individuel mestring Et interessant og markant fund i studier af mentale arbejdsbelastninger er den indflydelse, som forskellige typer psykologiske faktorer har. Der er betydelige, individuelle forskelle på, hvorledes forskellige individer reagerer på nogenlunde ens stressorer. Selv fysiologiske reaktioner på smertefulde stimuleringer moduleres af, hvordan det enkelte menneske mestrer smerteoplevelsen. Det synes, som om enkelte situationer er belastende for de fleste mennesker (fx livstruende sygdom), mens andre mindre dramatiske situationer (gå til eksamen, holde et foredrag, få tildelt nye arbejdsopgaver, have tidsfrister i arbejdet, mangel på overskuelige arbejdsopgaver) er meget stressbetonede for nogle mennesker og mindre belastende for andre. I 1970 erne indførte Strelau (44) betegnelsen reaktivitet for at angive en sammensat fysiologisk mekanisme, som bestemmer menneskelige reaktioners intensitet. Reaktivitet går langs en dimension, hvor de to yderpunkter er stor sensitivitet over for sanseindtryk og følelser og ekstrem udholdenhed med hensyn til stærk stimulering. Strelau angiver, at reaktivitet involverer mange af kroppens fysiologiske systemer (det endokrine system, det autonome nervesystem, centralnervesystemet), og at det er en karakteristisk og relativ stabil mekanisme hos det enkelte individ.

9 39 Reaktivitet forklarer de store forskelle i reaktionsformer hos mennesker. Graden af reaktivitet vurderes ud fra størrelsen af den stimulering, som er nødvendig for at udløse en registrerbar reaktion. Høj reaktivitet (og dermed stor sensitivitet) indebærer lav stimulering, før en reaktion indtræder, lav reaktivitet er karakteristisk for et individ med lav sensibilitet og stor udholdenhed over for stimulering. Svage stimuleringer forstyrrer og afleder arbejdstagere med høj reaktivitet, mens arbejdstagere med lav reaktivitet udfører arbejdet uforstyret, selvom den omliggende stimulering er meget høj og vedvarende. Der synes at være konsensus om betydningen af kendskab til individuelle forhold for at forstå, hvordan et individ belastes af en hændelse. Det aktuelle diskussionstema i denne forbindelse er, hvilke individuelle forhold der er af betydning for at forstå, hvordan ensartet ydre stimulering moduleres på forskellig vis, således at resultatet i ét tilfælde kan indebære betydelig mental belastning, mens det i et andet tilfælde repræsenterer gunstig stimulans med hensyn til at bidrage til øget personlig motivation og vækst (33). Mental belastning kan altså forstås som resultatet af et misforhold mellem organismens ressourcer og de totale krav i arbejdsmiljøet, og hvor individuelle faktorer som reaktivitet modulerer udviklingen af belastningen. Måling af mental arbejdsbelastning Det er almindeligt at klassificere de hyppigst benyttede målemetoder i forbindelse med mental arbejdsbelastning i tre hovedkategorier (37): Subjektive mål Præstationsbaserede mål Fysiologiske mål. Subjektive mål De subjektive metoder kræver, at personen bedømmer og rapporterer sin egen opfattelse af den belastning, som indtræder i forbindelse med udførelse af en speciel opgave. Der er udviklet mange vurderingsskalaer (Rating scales), som anvendes til dette formål. Som eksempel kan nævnes modificeret Cooper-Harperskalaer, Subjective Workload Assessment Technique (SWAT),

10 40 Borgs skala og modificerede Osgood-skalaer (29). Arbejdstagerne svarer på de forskellige skalaer på forskellig måde. De mest benyttede skalaer er imidlertid: Dikotome svaralternativer (ja/nej) på forskellige udsagn. Likerts skala med 5 svaralternativer (meget uenig - uenig - usikker - enig - meget enig), som gives til forskellige udsagn. Parvis sammenligning (forced choice), hvor arbejdstageren må vælge mellem to alternative svar (for eksempel Jeg foretrækker at tale med chefen vs Jeg foretrækker at tale med mine kolleger ). Visuel analog skala (VAS), hvor arbejdstageren skal markere langs en kontinuerlig skala, som har henholdsvis meget belastende og ikke belastende som yderpunkter. Yderpunkterne er forbundet med en linie, og arbejdstageren skal angive grad af belastning til forskellige udsagn ved at krydse af et sted på den kontinuerlige skala. SWAT inkluderer tre VAS-skalaer med tre hovedpositioner for henholdsvis tidsbelastning, mental ydelsesbelastning og stressbelastning. Modificeret Osgood-skala består af syv VAS-skalaer med syv hjælpepunkter, som omfatter spændt-afslappet, motiveretumotiveret, koncentreret-ukoncentreret, ophidset-rolig, behagelig-ubehagelig, effektiv-ineffektiv, opmærksom-uopmærksom. Fælles for de forskellige typer vurderingsskalaer er, at de intenderer at give indeks for oplevet belastningsniveau i forhold til specifikke arbejdsoperationer. Det antages, at ændring i belastningsniveau giver forandring i individets subjektive oplevelse og dermed efterfølgende rangering (37). Præstationsbaserede mål Gennem præstationsbaserede mål kan der afledes et indeks for arbejdsbelastning ud fra enkelte forhold ved individets adfærd og aktivitet. Det er almindeligt at skelne mellem to kategorier præstationsmål, nemlig primære og sekundære opgavemål (10, 51). Primære opgavemål omfatter aspekter ved selve arbejdet, som er af vital betydning - for eksempel antal fejl, som udføres under en flyvemanøvre eller i forbindelse med procesovervågning. Sekundære opgavemål kan angive et indeks for mental arbejdsbelastning baseret på individets evne til at udføre opgaver, som kommer i tillæg til den primære opgave. Det vil sige, at den sekundære opgave udføres i nær tilknytning til den primære arbejdsopgave. Sekundæropgaverne kan klassificeres i otte grupper (37), som omfatter:

11 41 Valg-reaktionstid Sporfølge Monitering Hukommelse Mental aritmetik Repetition Enkel reaktionstid Tidsestimering. Valg af målemetode er afhængig af flere forhold, bl.a. af hvad der er indeholdt i den primære opgave, samt i hvilken udstrækning sekundæropgaven forstyrrer og forurener primæropgaven. Fysiologiske mål - psykofysiologien Fysiologiske mål udleder belastningsniveauet af enkelte af individets fysiologiske responser i forhold til en arbejdsopgave. Disse mål kan inkludere autonome responser (pupilrefleksen), centralnervøse responser (hændelsesrelaterede potentialer (12)), eller perifere mål (muskelaktivitet eller øjeaktivitet (23, 49, 52)). Lige siden Cannons studier af emotioner i 1920 erne har registrering af fysiologiske processer stået centralt i målingen af belastninger. Denne tradition betegnes ofte psykofysiologi, idet der søges etableret sammenhænge mellem individets psykiske belastninger og kroppens fysiologiske responser på de samme belastninger. Arousal-teori I perioden var arousal-teori den herskende teori inden for psykofysiologien. Toneangivende forskere som Hebb, Malmo, Duffy og Lindsley arbejdede inden for denne teoriramme. Inden for arousal-teori blev det antaget, at der i organismen er en kontinuerlig arousal-skala på linie med en søvn-vågendimension, og hvor det aktuelle arousalniveau kan indekseres i forhold til såvel central nerveaktivering som perifer nerveaktivering. Således blev det antaget, at måling af aktivitet i hjernen (elektroencefalografi - EEG), i muskler (elektromyografi - EMG), i hjerte (blodtryk og hjertefrekvens), i hud (hudkonduktans og hudresistans) o.a. reflekterer organismens arousalniveau. Det blev også antaget, at både et lavt og højt arousalniveau er ugunstigt, mens et mellemste arousalniveau er optimalt for organismen, således at individet kan præstere maksimalt uden risiko for udvikling af belastningslidelser. Denne sammenhæng mellem arousalniveau og organismens funktionsdygtighed blev kaldt for den omvendte U-hypotese. Det blev videre antaget, at den neurofysiologiske

12 42 basis for den angivne sammenhæng mellem fysiologiske måleenheder og mellem de fysiologiske mål og den psykologiske tilstand bliver formidlet via det retikulære aktiveringssystem (RAS) i hjernestammen. Det retikulære aktiveringssystem modtager information både fra kroppens ydre og indre miljø og spiller sandsynligvis en stor rolle ved at integrere de forskellige former for information (4). I hjernestammen findes en række specialiserede nervegrupper, hvoraf to har fået stor opmærksomhed: rafekernerne (nuclei raphe) og locus coerulus. Neuronerne i rafekernerne indeholder transmittersubstansen serotonin, og neuronerne i locus coerulus indeholder noradrenalin. Neuronerne i begge nervegrupper er noget specielle, fordi de har udløbere til store dele af storhjernen (cortex) og lillehjernen (cerebellum). Dermed kan disse små nervegrupper kontrollere og integrere store dele af organismen på en ensartet måde, som går fra dyb søvn til højeste vågenhed og beredskab. Det retikulære aktiveringssystem bistår også lillehjernen med at koordinere motoriske enheder, således at organismen kan udføre koordinerede kontraktioner af skeletmusklerne. En skade i det retikulære aktiveringssystem kan resultere i tab af bevisthed (koma), som kan vedvare i måneder og år. Arousal blev anset for at være den primære faktor, som udgør grundlaget for ydelse, emotioner, motivation og bevidsthed (3). I henhold til arousal-teori blev således ændring i hjertefrekvens anset for at være et indeks (en talstørrelse) for den psykologiske tilstand, som blev bestemt af både ydre og indre faktorer, og som videre var bestemmende for organismens adfærd. Der voksede imidlertid i 1960 erne et stigende antal studier frem, som antydede lav indbyrdes korrelation mellem de forskellige fysiologiske mål. Det blev efterhånden vanskeligt at forstå, hvorledes en fælles underliggende arousalmekanisme kan resultere i så vidt forskellige størrelser inden for de forskellige fysiologiske processer. Det blev også vanskeligt at betragte den omvendte U-hypotese som andet end en overforenklet model for sammenhænge mellem belastning, fysiologisk respons og præstationsevne i de mere ekstreme forbindelser. Intake-rejection-hypotesen Lacey (30) formulerede i 1960 erne sin intake-rejection-hypotese. Grundlaget for hypotesen var eksperimentelle observationer af hjerteaktivitet, der viste, at hjertefrekvensen nu og da ændrer sig i modsat retning af det, som arousal-teorien forudsætter. Lacey fandt for eksempel, at ledningsevnen i huden forøgedes, mens hjertefrekvensen aftog under forhold, som indebar empatisk (indfølende) lytten og visuel opmærksomhed. I opgaver, som krævede mental talbehandling og problemløsning med baglæns læs-

13 43 ning af ord, fandt han derimod forøgelse både i hudkonduktans og hjertefrekvens. Ud fra disse og tilsvarende observationer argumenterede Lacey for, at hans betingelser kunne rangeres langs en intake-rejectdimension, hvor reduktion i hjertefrekvens korresponderer med indtag af information, og forøgelse i hjertefrekvens svarer til udelukkelse af videre stimulering fra miljøet. Lacey argumenterede videre for, at baroreceptorerne (nerver som registrerer blodtryk i de store blodårer) har en betydelig indflydelse på kontrollen af hjerteaktivitet. En reduktion i hjertefrekvens, som blev observeret i forbindelse med registrering af ydre hændelser i miljøet, antoges at føre til en reduktion af den hæmmende indflydelse fra baroreceptorerne i forhold til hjerneaktivitet. Dette antoges endvidere at forøge hjernens sensitivitet i forhold til sansestimulering. Ændring af hjerteaktivitet blev dermed anset for et vigtigt mål i forbindelse med organismens belastningsniveau. Obrist og medarbejdere observerede forandringer i hjertefrekvens og EMG i forbindelse med eksperimenter vedrørende opmærksomhed, som inkluderede måling af forskellige typer reaktionstider. De observerede også, at hjertefrekvensen sank efter et varselssignal, som introducerede nye hændelser. Dette fund var konsistent med intake-reject-hypotesen. Men desuden observerede Obrist ændringer i somatisk aktivitet registreret i form af EMG i ansigtsmuskulatur. Han fandt, at ændringer i somatisk aktivitet er en parallel til ændringer i hjertefrekvens, og denne kobling mellem hjerteaktivitet og somatiske målinger ledte frem til cardiac-somatic-hypotesen. Obrist antog, at der er en stærk kobling mellem somatisk aktivitet og hjerteaktivitet, mens koblingen mellem hjerteaktivitet og cortocal aktivitet er mindre stærk. Westgaard og medarbejdere (49, 52) har studeret sammenhængen mellem arbejdsmotivation, arbejdspræstation, aktivering af forskellige muskelgrupper (EMG) og hjerteaktivitet. Ud over generelle sammenhænge mellem arbejdspræstation, arbejdsmotivation og fysiologiske belastningsmål påviser denne forskergruppe også betydelige forskelle mellem grupper af arbejdere. Sandsynligvis vil studier af mental arbejdsbelastning i stigende grad fokusere på de betydelige uligheder, som observeres mellem de forskellige arbejdstageres respons på relativt ensartede arbejdsbelastninger erne og 90 erne I 1980 erne og 90 erne har der været forsøg på at relatere ændring i belastningsniveau til den relative aktivering af det sympatiske og parasympatiske, autonome nervesystem (2, 4). En grundlæggende antagelse er, at en akut mental belastning

14 44 involverer sympatisk aktivering med ændring i flere fysiologiske processer, som mobiliserer kroppen til at overleve i kritiske situationer: Hjertefrekvensen øges, arterierne til skeletmuskulaturen udvides (dilateres), arterierne i huden i fordøjelsesorganerne trækker sig sammen (kontraherer), pupillen udvides, udskillelse af adrenalin i blodet forøges o.a. Sympatisk aktivering antages videre at have en alarmfunktion med sigte på at forberede organismen på en efterfølgende forøgelse af fysisk belastningsniveau. Parasympatisk aktivering tjener først og fremmest de funktioner, som er væsentlige for organismens opretholdelse på længere sigt, og kan virke på mere afgrænsede områder af organismen (4). For eksempel virker parasympatisk aktivering fremmende på fordøjelsesprocesserne og sikrer udskillelse af affaldsprodukter ved tømning af blære og endetarm. Parasympatisk aktivering beskytter øjet mod stærkt lys, dæmper hjertets aktivitet og reducerer luftvejenes diameter (7). Sympatisk aktivering forbereder altså organismen på store belastninger, mens parasympatisk aktivering sørger for, at organismen overlever på længere sigt Psykofysiologiske målemetoder De fysiologiske teknikker, som benyttes til at måle mental arbejdsbelastning, er på flere områder udviklet under indflydelse af ændringer i de teoretiske modeller, som søger at angive sammenhænge mellem mental belastning og fysiologiske responser. Dette er baggrunden for, at det at måle mental arbejdsbelastning ved hjælp af psykofysiologiske teknikker nu har ændret karakter fra at være en udifferentieret måling af ressourcebrug til et forsøg på at måle de forskellige dimensioner (ressourcerne) ved mental arbejdsbelastning. Problemstillingen har derfor ændret karakter fra at være et spørgsmål om den mest sensitive metode til måling af generel og uspecifik belastning til at handle om, hvordan det er muligt at sammensætte et udvalg (batteri) af psykofysiologiske målemetoder, hvor målingernes sensitivitet og specificitet dækker forskellige komponenter af mental arbejdsbelastning såsom graden af sensorisk stimulering, kognitiv og intellektuel ressourcebrug og krav til manuel eller verbal ydelse (37). Hjerteaktivitet Et vigtigt bidrag til brugen af hjerteaktivitet som psykofysiologisk mål for mental belastning blev introduceret af Kalsbeek (25). Kalsbeek gennemførte i 60 erne en række studier af hjertefrekvens-variabilitet, også kaldet sinus arrhytmi (SA). SA måles som

15 Atrium depolarisering Ventrikel depolarisering Ventrikel repolarisering 45 Spænding (mv) 1,0 R Figur 2. Elektrofysiologiske ændringer under én hjertecyklus. P-R segment S -T segment 0,5 0 P T Q -0,5 S P-R interval QRS kompleks S-T interval. 0. 0,2 Q -T interval. 0,4. 0,6 EKG-parameter Varighed (sek) Fysiologisk respons. 0,8 Tid (sek) P tak 0,06-0,11 Depolarisering af atrium (hjerteforkammer) før kontraktion. Impulsen starter i SA knuden og spredes over musklerne til AV knuden. Forklaring af de forskellige faser. P-R segment 0,06-0,10 Depolarisering af atrium samt spredning af impulsen gennem AV knuden. P-R interval 0,12-0,21 Tid fra start af atrium depolarise- (start af P tak til ring og kontraktion til start af start af QRS kompleks) ventrikel depolarisering og kontraktion. QRS kompleks 0,03-0,10 Depolarisering af ventrikler; repolarisering af atrier er skjult af ventrikel depolarisering. S-T segment 0,10-0,15 Afslutning af ventrikel depolarise- (slut af QRS kompleks ring til start af repolarisering af start af T tak) ventrikler. T tak Varierende Repolarisering af ventrikler. S-T interval 0,23-0,39 Interval mellem afslutning af (slut af QRS kompleks depolarisering og afslutningen af til slut af T tak) repolarisering. Q-T interval 0,26-0,49 Ventrikel depolarisering samt (start af QRS kompleks ventrikel repolarisering. til slut af T tak)

16 46 en variation i intervallerne mellem hvert hjerteslag ved at registrere EKG-aktivitet og detektere hver R-komponent i PQRS-komplekset, som en funktion af tid (7). Fig. 2 viser et udsnit af EKGregistrering med de forskellige hændelser, som finder sted i hjertet under et hjerteslag. R-komponenten fremkommer som en hurtig og kraftig depolarisering af spændingsniveauet, som måles med to elektroder placeret ved hjertet. Kalsbeek fandt i flere situationer en signifikant reduktion af SA som følge af en tiltagende forøgelse af vanskelighedsgraden i mentalt krævende arbejde. Denne reduktion af SA var ikke relateret til en signifikant ændring i gennemsnitlig hjertefrekvens. Reduktion af SA har også i mange senere studier vist sig at korrespondere med en forøgelse i mental arbejdsbelastning. Videreudviklingen af SA-forskningen førte til introduktion af mere raffinerede statistiske analyser af slag-til-slag-variationerne. Der blev bl.a. indført spektralanalyse af hjertefrekvens-variabilitet under langvarigt, mentalt krævende arbejde. Spektralanalyse har ført til, at flere forskere har knyttet specifikke komponenter af SA til forskellige biologiske kontrolmekanismer. Mulder (36) har for eksempel fundet tre markante SA-komponenter. Den laveste komponent i området 0,02 til 0,06 Hz er knyttet til vasomotorisk aktivitet i forbindelse med regulering af kropstemperaturen. Den mellemliggende komponent ligger i området 0,07 til 0,14 Hz og er knyttet til korttidsregulering af det arterielle blodtryk. Den højeste komponent er i området 0,15 til 0,50 Hz og er hovedsagelig knyttet til effekten af respirationsfrekvensen på SA. Det er variationer i den mellemste og højeste komponent af SA, der har været mest knyttet til ændring i mental arbejdsbelastning. Speciel interesse har været knyttet til 0,10 Hz-komponenten, idet den synes at være mest specifikt knyttet til ændring i mental arbejdsbelastning. Det er vist, at en forøgelse af antal enheder, som skal huskes i en opgave, reducerer styrken i 0,10 Hz-komponenten. Ligeledes er der fundet en reduktion i denne komponent, som svarer til subjektiv rapportering af større belastning i en psyko-motorisk opgave. Det er også vist, at introduktion af flere opgaver i en arbejdssituation giver signifikant reduktion af 0,10 Hz-komponenten af SA. Ved forskning i sinusarrhytmi har det imidlertid været vanskeligt at etablere entydige resultater, som antyder, at SA-analyser af hjerteaktivitet giver væsentlig ny information om fysiologiske responser ved mentale belastninger. Der har været knyttet speciel interesse til T-komponenten i P- Q-R-S-T-komplekset under EKG-registreringen. Det er blevet foreslået, at forandringen af T-komponentens amplitude reflekterer vagal indflydelse på regulering af hjerteaktivitet. Det er videre

17 47 blevet antaget, at T-komponenten udviser indflydelse fra det parasympatiske nervesystem under mentale arbejdssituationer. Dette har resulteret i forsøg på at beregne bidraget fra autonom nerveaktivitet under arbejde med forskellig grad og type af mental arbejdsbelastning. I flere forskningsmiljøer forventes det, at videreudvikling af multi-ressourcemodeller for mental arbejdsbelastning vil resultere i nye tilnærmelser til at finde komponenter i EKG-registreringen, som bedrer nøjagtigheden i målemetoden. Det synes derfor, som om registrering af hjerteaktivitet fremdeles vil være blandt de toneangivende målemetoder i forbindelse med fysiologiske belastningsstudier. Kalsbeek henviste i 1973 til over 30 forskellige teknikker til at beregne hjertefrekvens-variabilitet. Disse teknikker lægger vægt på volumen, amplitude og tid i EKG på forskellig vis. Denne variation i analysemetoder kan forklare noget af diskrepansen mellem resultater fra forskellige laboratorie- og feltstudier. Anvendelsen af så forskellige analysemetoder har imidlertid gjort det vanskeligt at validere SA i forhold til mental arbejdsbelastning. Hjerneaktivitet For tiden er der betydelig psykofysiologisk forskning knyttet til måling af hjerneaktivitet ved mentale belastninger. Aktuelle metoder er især måling af elektroencephalografisk aktivitet (EEG), hændelsesrelaterede potentialer (ERP, Evoked Response Potentials), magnetoencephalografisk aktivitet (SQIUD) og hjernemetabolisme (PET). Den bredeste forskningsaktivitet knytter sig til ERP. ERP er en transient serie af svingninger i hjernens elektriske aktivitet, der er respons på specielle hændelser i omgivelserne, såkaldte events, som ofte er lyd og lyssignaler med forskellige karakteristika. ERP bygges op ved, at flere responser integreres - ofte fra tyve til flere tusinde hjerneaktivitetsresponser. Til forskel fra EEG, som for en stor del studeres som et frekvensfænomen med inddeling af EEG i alfa, beta, delta og theta bølger, studeres ERP ved dekomponering i tidsforløb. Komponenterne i ERP gives betegnelsen P eller N afhængigt af, om de har forholdsvis positiv eller negativ polaritet. Fig. 3 viser en karakteristisk sekvens af komponenter i det auditive ERP. Dertil lægges et tal, som indikerer den korteste tid fra præsentationen af hændelsen ( event ), til amplituden registreres. For eksempel er P160 en positiv komponent, som registreres 160 millisekunder efter, at et lyssignal præsenteres. P160 betegnes derfor som en visuelt frembragt hjerneaktivitet (Visual Evoked Potential - VEP). Dertil kommer, at komponenterne som regel klassificeres langs en kontinuerlig skala, som går fra eksogen til endogen. De ekso-

18 48 Amplitude (µv) 5,0 2,0 N100 1,0 N200 0,5 No Na Nb 0,2 0,1 0,2 0,5 1,0 I II III iv V VI Po Pa P100 2,0 5, Varighed (ms) P200 P300 Tidlig Middel Sent Figur 3. Diagram af de karakterististiske sekvenser af komponenter i auditivt udløst potentiale plottet på logaritmisk skala for at fremhæve de tidlige komponenter. De sene komponenter N200 og P300 ses ikke under alle forhold. gene komponenter betragtes som komponenter i hjernen som følge af karakteristiske egenskaber ved selve stimuleringen. Hvis der benyttes kortvarige lydsignaler i området fra 150 til 600 Hz, er det muligt at finde, at hjernens ERP-komponenter svinger i takt med lydsignalet, såkaldt frekvens-følge-respons (FFR). De eksogene komponenter findes særligt i området fra nogle få millisekunder (hjernestammeaktivitet) op til 200 millisekunder (thalamusaktivitet). Disse komponenter påvirkes af egenskaber ved stimuleringen såsom intensitet, farve, mønstertype og placering i synsfeltet. De endogene komponenter indtræder senere i forhold til de eksogene komponenter, og det er særligt P300-komponenten, som er viet interesse i forbindelse med mental arbejdsbelastning. Det mest almindelige fund er, at størrelsen på P300-komponenten aftager med øgende mental arbejdsbelastning. Flere studier tyder på, at P300-komponenten hovedsagelig er sensitiv for ændring i perceptuel og centralnervøs aktivitet, mens mental arbejdsbelastning, som kræver motoriske processer, ikke giver lignende udslag

19 49 på P300-komponenten. Falkenstein og medarbejdere (12) udfører interessante laboratoriestudier for at finde, om P300-komponenten består af flere subkomponenter, som reflekterer forskellige aspekter ved mentale arbejdsoperationer. Det synes at være muligt at skelne mellem komponenter, som knyttes til detektion af sansestimulering, identificering af det aktuelle signal samt valg af respons i forhold til signalegenskaberne. Af andre psykofysiologiske målemetoder anvendt i forbindelse med mental arbejdsbelastning kan nævnes øjeregistrering (pupildiameter (18)), øjeblinken (43), konvergens (22), fiksering og akkomodation (23), blodtryk (38), respiration (38), elektrodermal aktivitet (14) og biokemiske analyser af hormonudskillelse i blod, urin og salvia (15, 21). Fysiologiske reaktioner på mental arbejdsbelastning Når organismen udsættes for store belastninger, har den en tendens til at respondere på en ensartet, nærmest automatiseret måde, selvom belastningerne har en noget forskellig karakter. Denne automatiserede reaktionsform har nu og da fået betegnelsen alarmberedskab. Alarmberedskab I en alarmsituation har organismen stort behov for energi, og leveren frigiver ekstra glukose for at kunne supplere musklernes energireservoir. Desuden frigøres hormoner, som stimulerer omdannelse af fedt og proteiner til glukose. Metabolske processer forøges og forbereder organismen på en generelt forhøjet aktivitet. Respirationsfrekvensen forøges, og ligeledes sker der en forøgelse med hensyn til blodtryk, hjerteaktivitet og muskelspænding. Spyt og slim tørrer, således at luftpassagen til lungerne forøges. Denne udtørring er også årsagen til, at tørhed i mund og svælg er et af de tidlige tegn på øget aktivering forårsaget af mental arbejdsbelastning (7). I blodet bliver der udskilt endorfiner, som er organismens naturlige smertestillende stof. Sammensætningen af blodet ændres endvidere, således at ilten lettere eksporteres rundt i organismen, og således at blodet koagulerer hurtigere ved blødning.

20 50 Hypothalamus Det antages, at hypothalamus er centralenheden i hjernen, som er bestemmende for organismens responser i en stress- og belastningssituation. Dette corticale område kontrollerer to neuroendokrine systemer: det sympatiske system og det adreno-corticale system (4, 7), og er vist skematisk i fig. 4. Nerveimpulser fra hypothalamus føres via nervekerner i hjernestammen og til de forskellige organer, som aktiveres via det sympatiske system. Hypothalamus aktiverer desuden hypofysen gennem det adrenocorticale system. Hypofysen er central for sekretion af vigtige hormoner, bl.a. det adrenocortikotrope hormon (ACTH), som antages at være organismens primære stresshormon. ATCH stimulerer cortex til binyrerne med efterfølgende forøget udskillelse af bl.a. cortisol i blodet. Cortisol antages at have stor betydning for regulering af blodets glucoseniveau samt af visse mineraler. Stressrespons Cannon antog, at dette faste sæt af fysiologiske responser havde til opgave at forberede organismen på en omfattende kamp- eller flugtreaktion, den såkaldte fight-or-flight respons (5). Cannon observerede endvidere, at dette responsmønster blev udløst af mange forskellige stimuleringsmønstre. I mange situationer kan det være hensigtsmæssigt, at kroppen alarmeres på denne måde. For menneskets evne til at overleve i evolutionsprocessen har det utvivlsomt været nyttigt, at organismen kunne etablere et højt kampberedskab. Imidlertid er mange af nutidens belastninger af en sådan art, at der ikke stilles tilsvarende krav til akut alarmberedskab. Nyere forskning har være optaget af at vise, at langvarig, ofte lav eksponering for stressorer forårsager mange kropsændringer, som med tiden i dagens teknologiske samfund skaber patologiske tilstande. Eksempler på sådanne tilstande er mavesår, forhøjet blodtryk, forstørrede binyrer og rheumatiske lidelser. Det er også antaget, at langvarig eksponering for belastninger kan svække immunforsvaret og dermed forøge faren for overførsel af smitsomme sygdomme (1). Nyere forskning har desuden vist, at stress- og belastningsresponsen ikke er så uspecifik som den fight-or-flight respons, Cannon oprindelig forestillede sig. Tværtimod kan det påvises, at individets kognitive og emotionelle tilbøjeligheder bestemmer og modulerer, hvilke fysiologiske processer der aktiveres under forskellige belastninger. Det antages desuden, at forholdet mellem det sympatiske system og det adreno-corticale system ændres i forhold til individets evne til at mestre belastningerne i arbejdet.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Anerkendende, understøttende

Anerkendende, understøttende Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Stress og problemkunder. Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist. 11 November 2012. Hvad er stress?

Stress og problemkunder. Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist. 11 November 2012. Hvad er stress? Stress og problemkunder Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist 11 November 2012 Hvad er stress? Stress er den frustration det skaber ikke at kunne dreje halsen om på en der virkelig fortjener det! Eller en

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Den psykologiske Diamant Tanker. Adfærd

Den psykologiske Diamant Tanker. Adfærd Den psykologiske Diamant Tanker Følelser Krop Adfærd Low Performance Zone Det Følelsesmæssige Landskab Stress, irritation Vrede, frustration Bekymret Angst Utilfredshed Fordømmelse Negativitet (ubehagelige

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

12. At beskrive et problem specifikt og præcist 12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. HPI Index Test. Professional Business Advisor Human Resource

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. HPI Index Test. Professional Business Advisor Human Resource HPI Index Test Historie Systemet er et Amerikansk udviklet måleudstyr der oprindeligt er udviklet til at teste Performanceniveau og Levedygtighed på topatleter og professionelle soldater. Human Performance

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

PSYKINFO 2013 STRESS PROGRAM STRESS

PSYKINFO 2013 STRESS PROGRAM STRESS PROGRAM BAGGRUND OG BIOLOGI GREGERS WEGENER Professor (NWU), overlæge, dr.med Historie Hvad er stress? Hvordan føles stress? Hvad er konsekvenserne af stress? Er alle lige sårbare overfor stress? INSTITUT

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være

Læs mere

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Thomas Milsted. Generalsekretær Forfatter. Tlf: 3141 8376. Thomas Milsted. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted. Generalsekretær Forfatter. Tlf: 3141 8376. Thomas Milsted. www.thomasmilsted.dk Generalsekretær Forfatter Tlf: 3141 8376 Formel på medarbejdertrivsel Trivsel = Oplevet Forventninger ) ( >1 + Objektive krav (oplevet krav) Objektiv formåen (oplevet formåen) =1 ( ) ) + =1 Mulige oplevede

Læs mere

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin.

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin. ALFATEST HRV analysen er et anerkendt udstyr der giver en status på organismens generelle sundhedstilstand og bliver målt på pulsen gennem en super følsom chip. HRV analysen tager et EKG / EEG / Status

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Stjær Galten IM 2015 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem? Højere hastighed

Læs mere

De forunderlige sanser

De forunderlige sanser De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering Tirsdag d. 23. februar 2016 og Pernille Fynne Program d. 23.

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Pædagogisk dag på Djurslandsskolen den 21. januar 2012

Pædagogisk dag på Djurslandsskolen den 21. januar 2012 Pædagogisk dag på Djurslandsskolen den 21. januar 2012 Stress Studio III håndtering v. Hans Kastbjerg, pædagogisk vejleder Birgit Isene, psykolog Langagerskolen 1 Præsentation Teori om stress identificering

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

Mental Udviklingstrappe Modul 3

Mental Udviklingstrappe Modul 3 Mental Udviklingstrappe Modul 3 Dansk Atletik Forbund Aarhus 11.04.13 Formål Opfølgning fra de to foregående moduler Introduktion til den Mentale Værktøjskasse, herunder visualisering, indre dialog og

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Stresshormonet kortisol

Stresshormonet kortisol Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

S A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: John Doe ID: HA Dato: 30 Marts 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D

S A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: John Doe ID: HA Dato: 30 Marts 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A NR E P O R T S S A F E T Y SIKKER ARBEJDSADFÆRD Rapport for: John Doe ID: HA154821 Dato: 30 Marts 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y S T E M S, I N

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Frontal BioFeedback hjælper børn, unge og voksne med kognitive forstyrrelser, bl.a. ADHD

Frontal BioFeedback hjælper børn, unge og voksne med kognitive forstyrrelser, bl.a. ADHD 1 Frontal BioFeedback hjælper børn, unge og voksne med kognitive forstyrrelser, bl.a. ADHD Forskningsmæssig baggrund Patients being treated for their problems using pir HEG consistently report spontaneous

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER. Kvantitative krav. Den lange skala for kvantitative krav omfatter syv spørgsmål: 35a. Er det

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk

Læs mere