DIARRÉ HOS ØKOLOGISKE SMÅGRISE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIARRÉ HOS ØKOLOGISKE SMÅGRISE"

Transkript

1 DIARRÉ HOS ØKOLOGISKE SMÅGRISE ERFARING NR Reduceret diarréforekomst og bedre produktivitet hos to økologiske smågriseproducenter efter endt demonstrationsprojekt. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION HELLE PELANT LAHRMANN OLE LUND NIELSEN LISE-LOTTE BRØCKNER UDGIVET: 22. FEBRUAR 2013 Dyregruppe: Fagområde: Økologiske smågrise Økologi / Stalde og Miljø / Management Sammendrag Det har ved hjælp af indsættelse i rengjorte stier, tørt og lunt leje, fokus på de mindste grise og foderet tilpasset disse samt restriktiv fodring, været muligt at reducere forekomsten af diarré ved økologiske smågrise i to økologiske besætninger, hvilket var projektets formål. Optimering af management, nærmiljø og fodersammensætning reducerede forekomsten af diarré ved smågrisene. Andelen af smågrise med normal afføring steg fra 64 % til 82 % i besætning 1 og fra 52 % til 81 % i besætning 2. Stabil fodersammensætning var afgørende for, at grisene klarede fravænningen uden diarréproblemer. Dette er specielt vigtigt i den økologiske produktion, da proteinindholdet i foderet og mængden af ukrudtsfrø let bliver så højt, at det udgør en væsentlig risikofaktor for diarré. Store udsving i råproteinindholdet i foderet og et højt indhold af ukrudtsfrø i besætning 2 blev vurderet som en udløsende faktor for udbrud af diarré ved smågrisene. 1

2 I besætning 1 blev der efter optimet management sat ind med vaccination imod PCV2 og Lawsonia af pattegrise i faremarken. Vaccination medførte ikke en yderligere reduktion af diarré i besætningen, men foderforbruget blev reduceret med 4,62 FEsv/gris jf. E.-kontrollen, og dødeligheden faldt med 1,3 procentpoint i smågriseperioden (13-30 kg). Efter betalt vaccine sikrede bedre management og vaccination en merindtjening på 20,5 kr./gris. I besætning 2 faldt foderforbruget i smågriseperioden med 0,32 FEsv/ kg tilvækst svarende til 26 kr./ gris, mens dødeligheden faldt med 3,8 % svarende til 33 kr./ gris ved sammenligning af før og efter. Opgørelsen i besætning 2 var mere usikker, da der i efterperioden kun indgik produktionsresultater for ét kvartal. Ved halvårlig sammenligning mellem før og efter var foderforbruget reduceret med 0,05 FEsv/ kg tilvækst, og dødeligheden var reduceret 3,1 %. I alt svarende til en merindtjening på 30 kr./gris. Det blev vist i projektet, at iværksættelse af flere tiltag samtidig gav en samlet forbedring. Vaccination på det rigtige tidspunkt i faremarken blev vurderet til at have haft den største effekt, men vaccinen forventes ikke at have denne positive effekt, hvis forholdene efter fravænning ikke er tilpasset grisenes behov. Det var ikke muligt at kvantificere de enkelte tiltags betydning for diarréfrekvensen i de to besætninger, men de enkelte tiltag var hver især nødvendige i samspillet om at bidrage positivt til grisens vækst og trivsel. TILSKUD Projektet er gennemført som et samarbejde mellem Videncenter for Svineproduktion (VSP) og Økologisk Landsforening. Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden ID-nr. VSP09/10/48. Journalnr: 3663-D Baggrund Diarré efter fravænning er en udfordring hos smågrise i økologiske besætninger pga. højt råproteinindhold i foderet. I konventionelt smågrisefoder er anvendelsen af syntetiske aminosyrer en hjælp i fremstilling af skånsomt foder, men syntetiske aminosyrer er ikke godkendt til økologisk produktion. Derfor er fremstillingen af økologisk smågrisefoder i endnu højere grad end konventionelt foder et kompromis mellem tilvækst, foderforbrug og fravær af diarré. Økologiske svineproducenter har ikke samme mulighed for at anvende antibiotika til behandling af diarré som konventionelle producenter. De økologiske regler tillader, at én gris må gennemgå ét behandlingsforløb på 14 dage for en sygdom. Grisen kan ikke behandles for endnu en lidelse med 2

3 antibiotika uden, at dyret mister sin økologiske status. Da diarré i smågriseperioden ofte rammer store dele eller hele hold, har forebyggelse af diarré høj prioritet. En medicinsk flokbehandling bevirker, at disse grise ikke senere kan behandles med antibiotika uden at miste deres økologiske status, hvilket gør grisene økonomisk urentable. De økologiske regler foreskriver ydermere, at grisene skal have mulighed for flere klimazoner i stien, herunder adgang til udeareal. Dette giver udfordringer i forbindelse med stiindretning, når grisene samtidig skal sikres et tørt, varmt og trækfrit leje. Undersøgelser gennemført i 2009 vedr. forebyggelse af lawsonia-betinget diarré konkluderede, at lawsonia ikke var den udløsende faktor for diarré i økologiske besætninger[1]. Det har ikke har været muligt at fastlægge den udløsende faktor for diarré hos økologiske smågrise [1]. Det er derfor vigtigt at forbedre grisenes generelle sundhed og derved hæve deres immunstatus, så de er mere modstandsdygtige overfor eventuelle smitstoffer. Fra rådgivningsforløbet +25 kr. pr. slagtesvin i konventionelle besætninger gennemført i samarbejde mellem VSP og lokale rådgivere, blev det vist, at en grundig besætningsgennemgang, fastlæggelse af mål for produktionen, implementering af en handlingsplan og tæt opfølgning forbedrede grisenes produktivitet [3]. Samme tilgang blev anvendt i dette projekt med fokus på at reducere diarréforekomst. Erfaringerne fra tidligere forløb [3] har vist, at netop en bred problemafdækning og få klare mål samt opfølgning giver den motivation, der skal til for at opnå og fastholde gode resultater. Formålet med demonstrationsprojektet var at reducere forekomsten af diarré hos økologiske smågrise ved at optimere driften med fokus på grisenes nærmiljø, sundhed og fodring. Demonstrationsprojektet blev gennemført som en før-efter undersøgelse i 2 økologiske besætninger, hvor diarré ofte var et problem hos de ny fravænnede grise. Demonstrationsprojektet var et samarbejdsprojekt mellem Økologisk Landsforening og Videncenter for Svineproduktion (VSP). 3

4 Materiale og metode Undersøgelsen blev gennemført som en før- og efterundersøgelse i 2 økologiske besætninger. Besætningernes opbygning ses i tabel 1. Tabel 1. Produktionsforhold i de to besætninger Besætning 1 Besætning 2 Antal årssøer Holddrift 3 uger 4 uger Diegivningsperiode, dage Opstaldning, smågrise 6 x 200 stipladser 8 x 70 stipladser 6 sygestier (36 stipladser) 4 x 300 stipladser 4 x 40 stipladser 5 sygestier (15 stipladser) Indendørs areal Dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + fast gulv Udeareal Fast gulv + spaltegulv Fast gulv + spaltegulv Opholdstid i stalden 5 uger 7 uger Fodringsprincip Tørfoderautomat, ad lib Tørfoderautomat, ad lib Udarbejdelse af handlingsplan Ultimo 2010 blev de to besætninger besøgt af et ekspertteam bestående af 2 foderrådgivere fra DLBR, 4 faglige medarbejdere (sundhed og klima/nærmiljø) fra VSP samt besætningens egen dyrlæge. Fokusområder ved besøget var; Klima og stiindretning (nærmiljø) Sundhed og sygdom Foderoptimering/foderstrategi - foderhygiejne På baggrund af besøget blev der udarbejdet en handlingsplan til hver besætning med prioritering af indsats med henblik på at reducere diarréforekomsten indenfor de eksisterende rammer. Den anslåede økonomiske værdi af den skønnede effekt på eksempelvis dødelighed blev beregnet. Ikke alle foreslåede tiltag var mulige at implementere i besætningerne. Derfor blev nogle enkelte områder prioriteret. I Appendiks 2 ses samtlige anbefalede indsatsområder. 4

5 Tabel 2. Implementeret tiltag i de to besætninger. Besætning 1 Tiltag Mål Del 1 Ensartet og stabil foderfremstilling 50 mindste grise ved fravænning indsættes i en separat sti Specialblanding til de 50 mindste grise + optimering af tildeling Optimering af sygesti indretning Brug af zink dag 1-14 efter fravænning Overdækning af lejeareal i storstier Del 2 Vaccination imod lawsonia og PCV2 i faremarken Besætning 2 Rengøring og desinfektion af smågrisestier Restriktiv fodring efter fravænning, med 3 daglige udfodringer Overgang til ad libitum fodring inden dag 14 efter fravænning Stabilt proteinniveau Mindske smittepres i storestier og lette tilsyn Øge tilvæksten og herved få færre efternølere Bedre nærmiljø og herved bedre effekt af behandling Reducere diarréforekomst Bedre nærmiljø Mindre diarré og højere tilvækst Mindske smitteoverførsel mellem hold Reducere diarréforekomst Reducere diarréforekomst Del 2, besætning 1 I vinter/forår 2012 blev der i besætning 1 forsøgt endnu et tiltag i form af vaccination af pattegrisene mod lawsonia. Dette tiltag var udeladt i første omgang, til trods for at forekomsten af lawsonia i gødningsprøverne (tabel 4) blev karakteriseret fra moderat til massiv. Efter afslutning af del 1, hvor PCR-analyserne stadig viste en del lawsonia, blev det besluttet at inkludere vaccination mod lawsonia i handlingsplanen. I besætning 1 med fem ugers ophold i smågrisestalden forventedes grisene at veje 0,8 kg mere ved salg efter vaccination. Med besætningens prisrelationer ville det give et øget DB/gris på 5,50 kr. excl. udgiften til vaccinen. Udover vaccinering med Enterisol blev grisene samtidig vaccineret imod PCV2. Tidligere blev grisene vaccineret imod PCV2 ved fravænning. Fremgangsmåde i faremarken ved vaccination med Enterisol ileitis Vet. ses i appendiks 4. Det var ikke demonstrationsprojektets mål at fjerne/sænke forbruget af antibiotika, men at reducere diarréforekomsten. Besætningen var ikke pålagt krav om at reducere forbruget af antibiotika i afprøvningen, og behovet for behandling blev vurderet sammen med egen dyrlæge. 5

6 Registreringer Besætningerne blev fulgt i hhv. 9 mdr. (besætning 2) og 12 mdr. (besætning 1) og løbende besøgt af en registreringstekniker fra VSP med 1-4 ugers mellemrum. Produktionsresultater For at måle effekten blev produktionstal sammenlignet før og efter implementering af tiltag. Besætningernes egne produktionsresultater blev anvendt til opgørelse af produktionsdata, da der ikke var tilstrækkeligt med materiale til en statistisk analyse. Perioden 2. og 3. kvartal 2010 (førperiode) blev sammenlignet med 2. og 3. kvartal 2011 (efterperioden). Iværksættelse af de aftalte handlingsplaner fandt sted i den mellemliggende periode. Der blev sammenlignet perioder, der årstidsmæssigt var ens, før og efter for derved at reducere eventuel årstidsvariation. I del 2 i besætning 1 er 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal Gødningskonsistens For at afdække udviklingen af diarré blev gødningskonsistensen vurderet før og efter implementering af handlingsplan ved udtagning af gødningsprøver på individuelle grise 3 uger efter fravænning. Gødningsprøverne blev taget ved at drive en gruppe grise sammen og så teste de grise, der var samlet, indtil det ønskede antal prøver var opnået (50 prøver pr. fravænningshold). Vurderingen var visuel og baseret på afføringens konsistens kategoriseret ved; normal, udflydende eller vandig. Gødningen blev kategoriseret som normal, når den visuelt var sammenhængende og ikke flød ud; udflydende, når gødningen stadigvæk var sammenhængende, men tydeligt væskefyldt og som vandig, når den mest lignede væske. Laboratorieundersøgelser Ved det indledende besøg i besætningerne, der dannede baggrund for det videre forløb og handlingsplaner, blev 4-8 gødningsprøver fra de 2 besætninger undersøgt vha. DTU s tarmpakke for at afdække betydende patogener (sygdomsagens) i gødningen. Kun lawsoniaresultater er medtaget her, da denne bakterie ansås for at være det vigtigste. I de efterfølgende prøveudtagninger blev der blandt gødningsprøverne med udflydende og vandig gødningskonsistens udvalgt 10 prøver, som blev undersøgt på Veterinærinstituttet, DTU, ved hjælp af kvantitativ PCR til bestemmelse af lawsonia forekomst. Fodersammensætning Udtagning af foderprøver til analyse for råprotein- og vandindhold blev foretaget af tekniker fra VSP ved hvert besøg. 6

7 Hygiejne Ved teknikerbesøget blev hygiejnen i stierne vurderet ved visuel bedømmelse af: Andelen af tør halmmåtte i stierne (%) Foderautomater (ophobning af gammelt foder/ kagedannelse) Drikkekopper (gødningsforurening) Hygiejne i fodersiloerne blev vurderet ved samme besøg med fokus på ophobning af gammelt foder og kagedannelse. Andre registreringer Antal behandlinger og behandlingsforløb i sygesti Antal grise indsat i de respektive hold og antal døde pr. hold Resultater og diskussion Da de to besætningers handlingsplaner og gennemførte tiltag ikke var ens, og da formålet med demonstrationsprojektet var at måle den samlede effekt på besætningsniveau, er resultaterne gjort op for hver besætning for sig. Ikke alle punkter fra handlingsplanerne blev iværksat jf. tabel 2. Besætning 1 Handlingsplanen beskrevet nedenfor som del 1 henfører til indsatsområderne nævnt i tabel 2. Resultater på baggrund af handlingsplanerne + vaccination imod lawsonia og PCV2 er beskrevet i del 2. Del 1 Fodersammensætning og foderstrategi Foderblandingen var optimeret til at indeholde 18,1 % råprotein med de anvendte råvarer. Foderets gennemsnitlige indhold af råprotein lå på 17,5 % (17,0-18,4) i 14 prøver (figur 1). 7

8 Figur 1. Smågrisefoderetss analyserede indhold af råprotein og vand i afprøvningsperioden. Foderet blev i demonstrationsperioden ændret fra hjemmeblandet foder baseret på korn, proteinafgrøder og mineraler til korn og tilskudsfoder. Dette blev gjort for at reducere risikoen for f udsving i sammensætningen (især proteinniveau) af smågriseblandingen. Dette vurderes at være lykkedes, idet udsvingene mellemm de enkeltee foderprøverr ikke var større end vist i figur 1. En stabil fodersammensætning er vigtig for at undgå diarré. Foderets sammensætning og beregnet indhold af råprotein er vist i appendiks 1. Sammensætningen af økologisk foder, med de tilgængelige råvarer, bevirker enten et højt total råproteinindhold for at opfylde behovet til fordøjelige aminosyrer, eller et mere moderat indhold af råprotein, hvorved indholdet af essentielle aminosyrer ikke opfylder grisenes behov. Det er derfor nødvendigt med en præcis styring af foderets sammensætning, så grisene får den totale mængde protein, de kan tåle, og samtidig opnår en tilstrækkelig høj tilvækst og lavtt foderforbrug. Foderets formalingsgrad ses i Appendiks 3. Udover ad libitum adgang til foder via tørfoderautomater fik grisene tildelt valset korn (80 g/gris/dag) på gulvet i de første 3 uger efter fravænning. Det valsedee korn var en blanding af byg, hvede, rug, ærter og lidt hestebønner. Grisene åd gerne den tildelte kornblanding. Tildeling aff valset korn reducerede proteinindholdet i den samlede foderration, så grisene ved v eget valgg fik en skåneblanding. Via foderet i tørfoderautomaternee fik grisene tildelt dyrlægeordineret zinkoxid z (3 kgg pr. ton foder) i de første 14 dage efter fravænning. Før demonstrationsperioden skiftedee smågrisenee gradvist over på smågriseblandingen uden zink fra dag 6 til dag 12 efter fravænning. Forskellen F påå blanding 1 og 2 var alene +/- zink. Skiftet fra blanding 1 til 2 blev ændret til dag 14 efter fravænning, så grisene var beskyttet af zink i en længere periode. 8

9 I forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanerne blev der foretaget en manuel opdeling af kornarterne i de anvendte kornblandinger. Samtidig blev mængden af skidt/ukrudtsfrø bestemt. I de forskellige partier blev der fundet 1,9 4,3 % urenheder og ukrudtsfrø. Hygiejne og nærmiljø i storstier Ved hvert besøg blev hygiejnen i foderautomaterne vurderet. Ved 41 ud af 45 besøg blev hygiejnen i foderautomaterne vurderet til at være tilfredsstillende. Hygiejnen i drikkekopperne blev vurderet som tilfredsstillende i 40 ud af 45 registreringer. Samlet set blev hygiejnen ved foderautomater og drikkekopper derfor vurderet som god i afprøvningsperioden. Inde- og udeareal blev med undtagelse af 1 hold pga. frostvejr, vasket og desinficeret inden indsættelse af nyfravænnede grise. Som desinfektion blev benyttet pereddikesyre. Denne rutine blev gennemført i begge perioder både før og efter iværksættelse af handlingsplan. Smågrisestierne blev optimeret med overdækninger i de første 3 uger efter fravænning. Herefter blev overdækningen flyttet til stien, hvor de nyfravænnede grise skulle sættes ind. Dvs. der var kun overdækning i stierne i de første 3 uger efter fravænning. I handlingsplanen blev foreslået permanente overdækninger, men der kunne kun opnås enighed om midlertidige overdækninger svarende til i de første 3 uger efter fravænning. Behovet for ekstra varme er størst ved de mindste grise, og dermed de første 3 uger, men i perioder med meget koldt vejr, kunne også større grise haft gavn af overdækningen. Kan grisene holde varmen i lejearealet uden at skulle bruge ekstra energi på dette, vil det påvirke tilvækst og foderforbrug positivt. Ved det indledende besøg blev der målt temperaturer i lejearealet uden overdækning på kun 7 C umiddelbart ved siden af grisene (Foto 1), hvilket antageligt har påvirket grisenes vækstbetingelser negativt. Efter afprøvningens afslutning har besætningsejeren gjort overdækningerne permanente i hele smågriseperioden. Opsætning af overdækning resulterede i et mindre halmforbrug og arbejdsforbrug til udmugning pga. tydeligere zoneopdeling i stien. Overdækninger på 2 x 10 m, som blev anvendt i demonstrationsperioden, er tilstrækkelige til 200 grise indtil 15 kg. Kvaliteten af dybstrøelsesmåtten i stierne blev vurderet 45 gange i demonstrationsperioden. Gennemsnitligt var 85 % af måtten tør, varierende fra %. Ved en gennemsnitsvægt på 20 kg. var der et tørt leje til alle grise, når 70 % af dybstrøelsen var tør. En gennemsnitsvægt på 30 kg og 200 grise i stien krævede, at hele arealet var tørt for at sikre et tørt lejeareal til alle. På baggrund af registreringer af måttens kvalitet har det været muligt for grisene at finde tørt leje ved langt hovedparten af besøgene. Stierne blev strøet og muget ud efter behov, varierende fra 5-13 gange pr. hold afhængig af årstid og belægning. 9

10 Før Efter Foto 1. I besætning 1 blev der etableret overdækning i smågrisestien (Efter). Nederste billede er taget med et termovisionskamera og viser en rumtemperatur på 7,1 C i smågrisestien uden overdækning (Før). Frasortering og håndtering af de mindste grise Et af tiltagene i handlingsplanen var frasortering af de mindste 50 grise med indsættelse i en separat sti. Grisene blev fodret med samme foderblanding som de øvrige smågrise, dog tilsat 9 % laktose (100 kg foder + 10 kg laktosepulver). Fodertildelingen i denne sti foregik via en fodermaskine (First Feeder), der hyppigt udfodrede små mængder foder tilsat vand (Foto 2). Udsorteringen i mindre hold, samtidig med let adgang til foder tilpasset de mindre grise, bevirkede færre efternølere end tidligere. Tidligere var det nødvendigt at tilbageholde smågrise pr. fravænningshold i én til flere uger ved salg 5 uger efter fravænning. Dette antal var reduceret til 5-10 stk. ved demonstrationsprojektet afslutning. 10

11 Foto 2. Fodermaskine i stien med de 50 mindste grise fra et hold Erfaringen fra besætningsejeren er, at vaskes der ikke mellem holdene i stierne, hvor de mindste grise sættes ind, er der flere efternølere i næste hold og større problemer med ødemsyge. Grisene kvitterer ved øget tilvækst, når de indsættes i rengjorte og desinficerede stier. Stierne vaskes, desinficeres og kalkes mellem hold, når dette er praktisk muligt. I besætning 1 udtrykte ejer, at alene fokus på smågrisene i løbet af projektet var medvirkende til at forbedre resultaterne. Det, at alle, både ejer og medarbejdere, er blevet bedt om at fortælle, hvordan tingene gøres samt opfølgningen på tiltagene, har fastholdt fokus på smågrisene i højere grad end før afprøvningen. Dermed bliver de periodiske og daglige rutiner gennemført med større systematik, og der sker en hurtigere indgriben f.eks. mht. udtagning til sygesti og behandling. Sygesti indretning Sygestiernes indretning blev optimeret ved at flytte inventaret ved indgangen hen til overdækningen, så der blev en tæt afslutning (Foto 3). Det gav 3 klimazoner i stien, hvorved grisene lettere kunne holde varmen. I de forholdsvis små stier udgjorde åbningen til udearealet en stor andel af ydervæggen, og vinterstrimlerne reducerede træk ind i stien. Døråbningen var desuden forsynet med et 10 cm klimabræt, hvilket reducerede træk langs gulvet. I sygestierne blev der målt rumtemperaturer på 5-7 C om vinteren. I betragtning af den lave belægningsgrad, og at det er syge grise, som er særligt følsomme overfor varmetab, kan sygestier med udeareal være svære at få til at fungere fagligt optimalt. 11

12 Før Efter Foto 3. Venstre side viser den ringe effekt af overdækning, da placeringen af inventar ved døråbningen med afstand til overdækningen skaber skorstenseffekt, hvorved den varme luft forsvinder. Højre sider viser tætsluttende overdækning til inventar uden skorstenseffekt samt et klimabræt i døråbningen. Håndtering af syge grise Besætningen havde i en lang periode været ramt af ødemsyge. Det vurderes, at 0,5 % af dødsfaldene skyldtes ødemsyge (tabel 3). I efterperioden har der med undtagelse af det første fravænningshold ikke været tilfælde af ødemsyge i besætningen. I forhold til førperioden er der i efterperioden behandlet flere grise for diarré: 6,5 % efter mod 4,7 % før (tabel 3). Et øget fokus på grisene og forekomsten af diarré har betydet, at flere diarrétilfælde blev opdaget og behandlet. Det er dog tidligere vist i en undersøgelse [8] at antallet af grise med diarré, der opdages i en flok, kun svarer til ca. 20 % af det reelle antal. Jf. tabel 3 var diarré den overvejende årsag til behandling af syge grise i besætning 1. Den øgede behandlingsfrekvens med udtagning af grise til behandling i sygesti vurderes at have sænket smittepresset på resten af flokken. 12

13 Tabel 3. Antal døde og behandlede dyr samt årsag. FØR OVERGANG EFTER Periode: Vinter Sommer Vinter Sommer Periode længde dage Producerede grise stk Behandlede grise Lawsonialignende diarré antal Grise m. lawsonia/prod. grise % 7,7 4,7 4,3 6,5 Ørebid/halebid, Ledbet. m.fl antal Døde/ aflivede grise Døde/aflivede grise % 4,3 2,9 3,1 3,0 Gødningskonsistens og lawsonia Undersøgelserne viste, at 64 % af de undersøgte grise inden implementering af handlingsplanen havde normal gødningskonsistens (tabel 4). 32 % havde udflydende gødningskonsistens, og 6 % havde vanding gødningskonsistens. Samme undersøgelse foretaget ved demonstrationsprojektets afslutning viste, at 82 % havde normal gødningskonsistens, og at antallet af grise med udflydende gødningskonsistens var halveret til 16 %. Kun en enkelt gris havde vandig diarré. Resultaterne vedr. gødningskonsistens skal tages med et vist forbehold, da forskellene mellem før og efter kan skyldes tilfældigheder, men resultaterne peger i den rigtige retning. Tabel 4. Gødningskonsistens hos grise 3 uger efter fravænning før og efter implementering af handlingsplan Periode Alder fra fravænning Normal Udflydende Vandig Ingen gødning FØR 3 uger, mindste uger, største Fordeling i % EFTER 3 uger Fordeling i % Gødningsprøverne viste både før iværksættelse af tiltag, midt i observationsperioden og til slut i perioden overvejende moderat til massiv tilstedeværelse af lawsonia i prøverne (tabel 5), og lawsonia blev derfor anset som en vigtig medvirkende årsag til diarré i besætningen. I tabel 5 indgår også lawsoniaanalyser fra besætningen i 2009, knap 1½ år før opstart af dette demonstrationsprojekt. Disse prøver viste et lignende billede, hvor 8 ud af 10 prøver havde moderat indhold af lawsonia. Andelen af grise med normal afføring steg i demonstrationsperioden, men det var ikke muligt at konkludere om betydningen af lawsonia i besætningen var aftaget. Det kan konkluderes, at grise med udflydende eller vandig gødningskonsistens ca. 3 uger efter fravænning fortsat havde en stor 13

14 sandsynlighed for mindst, at have moderate mængder lawsonia i gødningen og dermed risiko for en reduceret tilvækst som følge af lawsoniainfektionen. Tabel 5. Lawsoniaforekomst i diarréprøver ved PCR. Lawsonia bakterier/ g gødning Negativ 0 Lavgradig <1E+05 Moderat <1E+07 Massiv >1E+07 d. 14/7 2009, 10 stk.* FØR, 8 stk MIDT, 10 stk EFTER, 10 stk * Prøver udtaget i forbindelse med en screening for lawsonia i økologiske besætninger [1] I flertallet af gødningsprøverne fra grise med diarré blev der påvist moderat til massiv forekomst af lawsonia. Men gødningskonsistensen blev forbedret fra før til efter perioden. Idet der er tale om øjebliksbilleder, må bestemmelse af gødningskonsistensen i undersøgelsen nødvendigvis være forbundet med en ret stor usikkerhed. Der er således heller ikke nogen sammenhæng i denne besætning mellem gødningskonsistens og tilvæksten før og efter. Derimod ser det ud til, at de ret høje forekomster af lawsonia i de undersøgte prøver både før og efter passer godt i sammenhængen med den uændrede (- 18 g) tilvækst, der ses fra før- til efterperioden (tabel 6). Forsøg med ubehandlede slagtesvin har vist, at grise med diarré med enten lav, moderat eller massiv forekomst af Lawsonia voksede hhv. 872 g/dag, 807 g/dag og 483 g/dag i de 6-8 uger undersøgelsen varede. [4] I en anden undersøgelse på smågrise [7] er det vist, at stigende lawsoniamængder i gødning medfører et fald i daglig tilvækst på 56 g/dag hver gang lawsoniamængden øges med en faktor 10, og dette var uanset om grisene havde diarré eller ej i en tre ugers observationsperiode. Produktionsresultater I sommeren 2011 blev der produceret 27 % flere grise i smågrisestalden sammenlignet med sommeren 2010 (tabel 6) pga. udvidelse af besætning fra 490 søer til 550 søer, hvilket har resulteret i en højere belægningsgrad. Samtidig blev tilvæksten pr. gris øget 1,3 kg trods en lavere indsættelsesvægt, men en højere afgangsvægt. Der blev således i de samme stalde produceret 34 % mere kg gris, og staldudnyttelsen blev hævet fra 56 % til 77 %. 14

15 Tabel 6. Produktionsresultater før og efter i besætning 1. FØR EFTER ÆNDRING Periode Sommer Sommer11 Periode længde dage Producerede grise stk Dgl. Tilvækst g/dag Foderforbrug FEsv/kg 2,77 3,03 2,86 2,86-0,17 Foderoptagelse FEsv/dag 1,38 1,47 1,41 1,34-0,13 Alder v. 30 kg dage % Døde % 4,3 2,9 3,1 3 0,1 vægt ind kg/stk. 14,2 14,2 13,8 13,4-0,8 Vægt ud kg/stk. 36,8 33,1 32,2 33,6 0,5 I forhold til før-perioden (sommer 10) faldt foderforbruget med 0,17 FEsv/kg tilvækst svarende til 11 kr./gris i lavere foderomkostning med besætningens foderpris (3,2 kr./ FE) i perioden. Del 2 Vaccination mod lawsonia og PCV2 i faremarken, dag I vinter/forår 2012 blev der i besætning 1 forsøgt endnu et tiltag i form af vaccination af pattegrisene mod lawsonia. Dette tiltag var udeladt i første omgang, til trods for at forekomsten af lawsonia i gødningsprøverne (tabel 4) blev karakteriseret fra moderat til massiv. Effekten af vaccination mod lawsonia har i en tidligere undersøgelse med konventionelt producerede grise vist en øget tilvækst på 24 g/ dag for alle grise i holdet i smågriseperioden [5]. Samme afprøvning viste signifikant færre døde og udtagne grise pga. diarré, men ingen signifikant forskel i antallet af diarrébehandlinger. 5 fravænningshold blev undersøgt for lawsoniaforekomst ved kvantitativ PCR (tabel 8) og gødningskonsistens i demonstrationsprojektet. Prøverne blev som tidligere udtaget fra grise med vandig eller udflydende gødningskonsistens. Der blev registreret overvejende negative prøver for lawsoniabakterier og lavgradige prøver i de sidste 3 fravænningshold (hold 2-4), samtidig med at der i disse ikke blev fundet prøver med massiv forekomst af lawsonia (tabel 7). Ved sammenligning med fravænningsholdene inden påbegyndelse af vaccination, må det betegnes som en væsentlig lavere forekomst af lawsonia. 15

16 Tabel 7. Lawsonia forekomst i diarré prøver (kvantitativ PCR), før og efter vaccination mod lawsonia. Lawsonia bakterier/ g gødning Negativ Lavgradig <1E+05 Moderat <1E+07 Massiv >1E+07 Ikke vaccinerede, Hold Vaccinerede Hold 1* Hold Hold Hold *De største 225 grise af 700 er solgt på fravænningsdagen. Holdet svarer derfor ikke til et gennemsnitligt fravænningshold. Tabel 8. Gødningskonsistens før og efter vaccination mod lawsonia og PCV2 i faremarken angivet i antal og (procent). Dato, prøveudtagning Uger efter Normal Udflydende Vandig fravænning Ikke vaccinerede, Hold 0 3 uger 40 (80 %) 10 (20 %) 0 Vaccinerede: Hold 1* 3 uger 38 (76 %) 12 (24 %) 0 Hold 2 3 uger 40 (80 %) 9 (18 %) 1 (2 %) Hold 3 3 uger 40 (80 %) 9 (18 %) 1 (2 %) Hold 4** 3 uger 34 (65 %) 13 (25 %) 5 (10 %) *De største 225 af 700 er solgt på fravænningsdagen. ** Scoringen blev ikke udført af den sædvanlige tekniker. Det kan være en årsag til afvigelserne i scoringen sammenlignet med hold 1-3. Produktionsresultaterne for 2. kvartal 2012, som er sammenfaldende med perioden med de første vaccinerede smågrise (tabel 9), er sammenlignet med sommerhalvåret 2010 og 2011 (del 1). I forhold til efterperioden i del 1 steg tilvæksten med 37 g, og foderforbruget blev reduceret med 0,26 FEsv/kg tilvækst som følge af vaccination i faremarken. Samtidig faldt dødeligheden til 1,7 %. Resultaterne skyldes ikke alene vaccinering imod lawsonia, da vaccinationstidspunktet for PCV2 også blev flyttet mellem før- og efterperioden. Tidligere blev grisene vaccineret imod PCV2 ved fravænning, men ved opstart af lawsoniavaccination i faremarken på dag 14-21, blev grisene også vaccineret imod PCV2 på dette tidspunkt. 16

17 Tabel 9. Sammenligning af produktionsresultater i besætning 1, del 1 og 2. Besætning 1 Før Efter Vacc* Sommer 10 Sommer kvartal 12 Periode Periode længde dage Producerede grise Stk Dgl. tilvækst g/dag Foderforbrug Fesv/kg 3,03 2,86 2,60 Foderoptagelse Fesv/dag 1,47 1,34 1,31 Alder v. 30 kg dage, stk % døde % 2,9 3 1,7 Vægt ind kg/stk. 14,2 13,4 12,7 Vægt ud kg/stk. 33,1 33,6 30,6 *Periode med alle tidligere tiltag og vaccination mod lawsonia + PCV2 i faremarken. Efter påbegyndt vaccinering i faremarken, faldt tidsforbruget til pasning af smågrisene med 1 time/dag, pga. færre behandlingskrævende grise. Ved fravænning blev tidsforbruget reduceret med 3 timers arbejde, da grisene ikke længere vaccineres her. Før kom dyrlægen på besøg 2½ gang pr. uge. Efter iværksættelse af vaccinationen kommer dyrlægen 1½ gang pr. uge. Tidforbruget til vaccination mod lawsonia og PVC2 i faremarken af 14 dage gamle grise svarede til et tidsforbrug på 405 timer/år (2 min/ prod. gris). Arbejdsbehovet ved fravænning blev reduceret med 52 timer/år, og tidsforbruget til pasning af smågrisene faldt med 365 timer/ år. Samlet set resulterede det i et uændret arbejdstidsforbrug i besætningen efter påbegyndelse af vaccination mod lawsonia og flytning af tidspunkt for vaccination mod PVC2. Ændringen i produktionsresultaterne i form af lavere foderforbrug svarende til 4,65 FEsv/gris, i forhold til efterperioden, svarede til 14,50 kr./ prod. gris med en foderpris på 3,12 kr./fesv. Den lavere dødelighed på 1,3 % forbedrer DB/gris med 10 kr./prod. gris. Den samlede økonomiske gevinst ved forbedring af produktionsresultaterne forbedrede dækningsbidraget med 24 kr./prod. gris. Lawsoniavaccinen kostede i afprøvningsperioden 3,50 kr./gris. Sammenligning af før (efter optimering) og efter vaccination resulterede i en samlet øget indtjening på 20,50 kr./ prod. gris. Besætning 2 I besætning 2 blev vask og desinfektion først iværksat midt i demonstrationsprojektet. Samtidig var der indkøringsproblemer med foderanlægget ved overgang til hjemmeblandet foder, hvilket bevirkede meget svingende resultater i smågrisestalden i 1. og 2. kvartal

18 Fodersammensætning og foderstrategi Analyser af smågrisefoderets indhold af råprotein viste et gennemsnit på 17 % (14,9-20,0) i 10 prøver (figur 2), men med en stor variation i råproteinindhold. I førperioden (sommer 10) blev grisene fodret med færdigfoder. Der blev etableret hjemmeblanderi i efteråret Analyserne af specielt smågrisefoderet viste store udsving i råproteinindhold (figur 2). Dette skyldes flere ting. Primo maj 2011 blev der fundet en fejl på et spjæld i transportanlægget i hjemmeblanderiet, som bevirkede at sojakage blev spildt i kornsilo, og dermed gav højere proteinindhold end forventet. Fejlen i transportsystemet blev rettet i maj Herudover blev det konstateret, at mængderne af de mindste komponenter i smågriseblandingen blandt andet sojakage var mindre end efterløbet i foderanlægget. Disse to ting har været de primære årsager til den store variation i proteinindhold i smågrisefoderet Smågrise - Besætning II % Råprot. Vand Dato Figur 2. Analyseret indhold af råprotein og vand i smågrisefoderet. I foråret 2011 var der problemer med diarré ved smågrisene. Der var tidsmæssigt sammenfald mellem problemerne i smågrisestalden og opstart af bundsneglen i amerikanersiloen, idet smågrisene fik diarré 1-2 dage efter opstart af bundsneglen. Ved udtagning af det nederste lag korn i amerikanersiloen (med omrører), blev der konstateret en væsentlig højere koncentration af bl.a. ukrudtsfrø og skidt. Mængden blev anslået til over 4 %. Mange urenheder i kornet øger risikoen for tilstedeværelsen af væksthæmmende stoffer, herunder øget svampevækst. Ydermere påvirker urenheder male- og blandeanlæggets holdbarhed. En renser til at fjerne sand og ukrudtsfrø blev monteret foran møllen i juni 11. Foderets formalingsgrad var i perioder meget grov. Sigteprøve foretaget medio april (2011) i smågrisefoderet viste følgende fordeling (%): i Bygholmsigten med 4 rum. (>3 mm /

19 mm / 1-2 mm / < 1mm). En reduktion i smågrisenes tilvækst på ca. 10 gram dagligt er forventeligt med ovenstående formalingsgrad [9]. Formalingsgraden svarende til prøverne fra besætning 2 vil resultere i et øget foderforbrug på 0,2-0,35 FEsv/kg tilvækst ved både smågrise og slagtesvin [2]. Anbefalingen til formalingsgrad er, at % er < 1 mm og at % af foderpartiklerne er mellem 1-2 mm. I besætning 2 blev smågrisene fodret restriktivt 3 gange dagligt på gulvet i de første 10 dage efter fravænning. I denne periode blev fodermængden øget. Målet var, at grisene skulle have ædt op efter ½ time lige efter fravænning og indenfor én time i slutningen af perioden (dag 10 efter fravænning). Lige efter fravænning blev der tildelt foder svarende til ½ kg/gris/dag. Efter 14 dage blev grisene fodret efter ædelyst via tørfoderautomater. Ved begyndende diarré, typisk 4-5 dage efter overgang til fodring via automaterne, blev grisene igen fodret restriktivt på gulvet 3 gange dagligt i 2-3 dage, hvorefter foderautomaterne blev åbnet igen. Herefter var der ikke problemer med diarré. Før demonstrationsprojektet havde der i besætningen været forskellige fodringsrutiner i perioden lige efter fravænning, indebærende både restriktiv fodring og ad libitum fodring. Hygiejne og nærmiljø i storstier Ved hvert teknikerbesøg blev hygiejnen i foderautomaterne vurderet. I 1 ud af 40 besøg blev automaterne vurderet som beskidte, i 39 ud af 40 som ok. Hygiejnen i drikkekopperne blev vurderet som ok i 33 ud af 40 kontroller, de 7 observationer med beskidte drikkekopper lå alle først i demonstrationsprojektet. Samlet set blev hygiejnen i foderautomater og drikkekopper vurderet som god i demonstrationsperioden. Kvaliteten af dybstrøelsesmåtten i lejearealet i smågrisestierne blev visuelt bedømt ved de 11 besøg. Gennemsnitligt var 83 % af lejearealet tørt. Vurderingen gik fra %, hvilket var tilstrækkeligt til at sikre alle grise et tørt leje. Fra juni 2011 blev smågrisestien rengjort og desinficeret med hydratkalk (fugtig sti) inden indsættelse af nyfravænnede grise (Foto 4). I første del af demonstrationsperioden blev tiltaget ikke gennemført pga. frostvejr og pga. mangel på tid og mandskab til opgaven. Ved brug af hydratkalk skal kalken kunne nå at tørre, inden grisene sættes ind i stien for at undgå ætsningsskader. 19

20 Foto 4. Rengjort smågrisesti, som er desinficeret med hydratkalk Håndtering af mindste grise Udsortering af de mindste grise ved fravænning blev anbefalet, men var ikke muligt at gennemføre, pga. manglende plads. I stedet blev de mindste grise ved fravænning sat til en opsamlingsso i faremarken. Der blev lavet 2 opsamlingssøer pr. fravænningshold svarende til ca. 22 grise. Håndtering af syge grise Forbruget af medicin i besætningen var i observationsperioden højere end tidligere. I sommeren 2010 blev der brugt meget lidt medicin mod diarré med et samlet forbrug over 6 mdr. på 1 x 100 ml Aquacycline. I de 6 mdr. i 2011 blev der brugt 11x100 ml Aquacycline. Behandling af grise med diarré bestod inden opstart af demonstrationsprojektet alene af indsættelse i sygesti, restriktiv fodring, iblanding af cikorie i foderet samt evt. zink. I demonstrationsperioden blev ovenstående efterfulgt af medicinsk behandling, hvis fodringstiltagene ikke var tilstrækkelige til at stoppe et diarréudbrud. Det højere forbrug af ordineret medicin kan både være en effekt af den øgede fokus på diarré i demonstrationsprojektet, og fordi der i demonstrationsperioden blev lavet en fast aftale med dyrlægen om et ugentligt besøg, hvilket ikke var tilfældet tidligere. Med flere besøg steg ordineringen af medicin. I oktober 2010 blev der påbegyndt vaccination af smågrisene mod PCV2 og almindelig lungesyge i forbindelse med fravænning. Vaccinationen forventes at have haft en positiv effekt på grisenes overlevelse [6] og har således været medvirkende til halveringen af dødeligheden fra fravænning til slagtning (tabel 12). Gødningskonsistens og lawsonia Inden implementering af handlingsplanen viste undersøgelserne af gødningskonsistens, at 52 % af de undersøgte grise havde normal gødningskonsistens (tabel 10), 35 % havde udflydende gødningskonsistens, og 13 % havde afføring med en vanding konsistens. Samme undersøgelse 20

21 foretaget ved demonstrationsprojektets afslutning viste, at 81 % af de undersøgte grise havde normal gødningskonsistens, 15 % havde udflydende konsistens til 15 %, og 4 % havde vandig diarré. Tabel 10. Gødningskonsistens før og efter implementering af handlingsplan. Periode Alder fra fravænning Normal (0) Udflydende (1) Vandig (2) FØR 3 uger, antal Fordeling i procent EFTER 4 uger, antal Fordeling i procent Forbedringen tilskrives en bedre styret fodring, korrekt dosering af zink, og hurtig indgriben ved diarré i smågriseperioden samt en renere sti ved indsættelse. At gødningsprøverne er udtaget hos grise, som er en uge ældre i efterperioden vurderes ikke at have haft positiv indflydelse på gødningskonsistensen. I alt 14 gødningsprøver, fordelt på før og efter, med vandig eller udflydende konsistens blev analyseret for indhold af lawsonia vha. kvantitativ PCR-analyse (tabel 11). At kun 4 gødningsprøver blev analyseret før iværksættelse af tiltag skyldtes, at af de 8 analyserede prøver blev der også analyseret gødning fra slagtesvin. Disse data er ikke medtaget. Kun 2 af prøverne var fra grise 3 uger efter fravænning. I begge prøver var forekomsten af lawsonia massiv. Prøverne viste 2 lavgradige og 2 med massiv forekomst af lawsonia inden implementering af handlingsplan. Til slut i perioden var 5 lavgradig og 4 moderat, og i en enkelt prøve var der massiv forekomst af lawsonia. I tabel 11 er også vist analyser for lawsonia udtaget i besætningen i 2009, knap 1½ år før opstart af demonstrationsprojektet. Disse prøver viste et mere varieret billede med prøvesvar i alle kategorier. I besætning 2 blev pattegrisene gennem hele forløbet vaccineret imod lawsonia ved en alder på 5-7 dage i faremarken. På baggrund af anbefalinger for brugen af vaccinen vurderes det at være for tidligt at sikre fuld effekt af vaccinationen. Tabel 11. Lawsonia forekomsten i diarré prøver ved PCR us. Lawsonia bakterier/ g gødning Negativ 0 Lavgradig <1E+05 Moderat <1E+07 Massiv >1E+07 d. 24/7 2009*, 10 stk FØR, 4 stk. 0 2 (7 uger efter frav.) 0 2 (3 uger efter frav.) EFTER, 10 stk * [1] 21

22 Produktionsresultater På grund af problemer med foderanlægget, og manglende rengøring af stierne inden indsættelse, afspejler resultaterne fra 3. kvartal 2011 bedst handlingsplanen (tabel 12), da der i dette kvartal var gennemført flest tiltag fra handlingsplanen. Resultaterne fra E-kontrollen viste et lavere foderforbrug, en lavere dødelighed og en lavere tilvækst. Tabel 12. Produktionsresultater fra Før- og efterperioden i besætning 2. FØR EFTER Ændring Periode Periode længde dage Producerede grise stk Dgl. Tilvækst g/dag Foderforbrug Fesv/kg 2,52 2,2-0,32 Foderoptagelse Fesv/dag 1,49 1,12-0,37 Alder v. 30 kg dage, stk % døde % 5,9 2,1-3,8 vægt ind kg/stk. 13,8 12,9-0,9 Vægt ud kg/stk. 43,7 40-3,7 Forskellen i foderudnyttelse ved en foderpris på 3,03 kr./fesv giver en merindtjening på 26 kr./ gris. Den lavere dødelighed i efterperioden sammenlignet med før svarer til 33 kr./gris. Opgørelsen i besætning 2 var mere usikker, da der i efterperioden kun indgik produktionsresultater for ét kvartal. I appendiks 5 er til sammenligning medtaget opgørelse af produktionsresultaterne halvårligt som opgjort i besætning 1. Ved halvårlig sammenligning mellem før og efter var foderforbruget reduceret med 0,05 FEsv/kg tilvækst, og dødeligheden var reduceret med 3,1 %. I alt svarende til en merindtjening på 30 kr./gris. Konklusion I begge besætninger blev forekomsten af diarré ved smågrisene reduceret. Andelen af smågrise med normal afføring steg fra 64 % til 82 % i besætning 1, og fra 52 % til 81 % i besætning 2. Denne forskel skal vurderes under hensynstagen til de fordele og ulemper, der er med en før- og efterundersøgelse. For at sikre høj tilvækst og lav dødelighed efter fravænning anbefales: Vask og desinfektion mellem hold Indsættelse af de 10 % mindste grise i en separat sti med foder tilpasset disse, f.eks. tilsat 9 % laktose 22

23 Restriktiv fodring i 1-2 uger efter fravænning Foder med stabilt niveau af råprotein og zink i fravænningsblandingen de første 14 dage Rutinemæssig rengøring af fodersilo (ugentlig kontrol ved hjemmeblandet foder, månedsvis kontrol ved indkøbt færdigfoder) Tørt varmt leje i både sygestier og alm. stier Hurtig indsats overfor syge grise sikrer større effekt af behandling Vaccination mod lawsonia i faremarken mellem dag efter fødsel ved konstateret moderat til massiv forekomst af lawsonia i gødningsprøver. Vaccineres grisene imod lawsonia i faremarken anbefales det, at de samtidig vaccineres imod PCV2. En sikring af stabil fodersammensætning var afgørende for, at grisene kunne klare fravænningen uden diarréproblemer. Dette er specielt vigtigt i den økologiske produktion, da råproteinindholdet i foderet let ligger så højt, at det udgør en væsentlig risikofaktor for diarré. Det blev vist i demonstrationsprojektet at iværksættelse af flere tiltag samtidig gav en samlet forbedring. Det var ikke muligt at kvantificere de enkelte tiltags betydning for diarréfrekvensen i de to besætninger, men de enkelte tiltag er hver især nødvendige i samspillet om at bidrage positivt til grisens vækst og trivsel. I besætning 1 blev der i del 2 gennemført vaccination af pattegrisene imod lawsonia og PCV2 i faremarken på dag Produktionsresultaterne, for de vaccinerede smågrise, viste en yderlig forbedring i produktionsresultaterne, der omregnet svarede til 20,50 kr. pr. gris, efter vaccinepris og arbejdsløn. I besætningen blev arbejdsforbruget til vaccination modsvaret af en tilsvarende arbejdslettelse ved fravænning og i den daglige pasning af smågrisene. I besætning 2 var der ikke den samme grad af lawsonia i prøverne hos diarrégrisene. Dette kan enten skyldes, at vaccinationen imod lawsonia (5-7 dage gamle grise) i besætning 2 havde en delvis effekt, eller at lawsonia ikke var den udløsende faktor for diarré hos disse grise. Via kendt viden var det muligt at optimere forholdene for grisene og herved opnå en bedre produktivitet i to økologiske besætninger. Der er dog fortsat behov for udvikling af fodringsprincipper med mulighed for restriktiv fodring og ikke mindst opstaldningsforhold til økologiske smågrise, således at overgangen fra somælk til fast føde bliver så skånsom som muligt. 23

24 Referencer [1] Petersen, L.B.:(2011): Diarré hos ung- og slagtesvin i økologiske og frilandsbesætninger. Erfaring nr. 1105, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. [2] Jørgensen, L.: (2007): Formaling og foderstruktur. Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning [3] Jørgensen, L; et. al.: (2010): +25 kr. pr. slagtesvin, fase 2. Erfaring nr Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning [4] Johansen, M.; et. al: (2011): Betydningen af lawsonia og gødningsscore på daglig tilvækst i slagtesvin. Meddelelse nr. 903, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. [5] Johansen, M..; et. al: (2010) Lawsonia vaccination giver øget tilvækst. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion, Den rullende afprøvning. [6] Kristensen, C.S.; Et al.: Effekten af vaccination mod Porcint Circovirus type 2 En metaanalyse af eksisterende undersøgelser. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning [7] Pedersen, K.S.; et al: (2011) Increased quantitative excretion of Lawsonia intracellularis is associated with decreased average daily gain in weaned pigs. Proceedings : 3 rd ESPHM, Espoo Finland, maj 2011, p. 88 [8] Pedersen, K.S ; et al. (2011): Clinical predictors of diarrhoea. Proceedings : 3 rd ESPHM, Espoo Finland, maj 2011, p.186. [9] Jørgensen L. & Aagaard J.(1995) Formaling af hvede til smågrise. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning Deltagere Teknikere: Ernst Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.:

25 Appendiks 1 Sammensætning af foderblandinger til smågrise i afprøvningsperioden Besætning 1 2 Hvede 15,4 31,9 Byg 28,9 35,7 Triticale 2,7 Havre 8,0 8,8 Rug 15,4 - Ærter 14,8 - Hestebønner 0,4 - Tilskudsfoder 17,0 - Sojakage - 7,4 Rapskage - - Fiskemel - 7,5 Kartoffelprot.konc - 3,0 Mineraler - 3,0 Beregnet indhold Total råprotein, procent 17,8 17,2 Ford. råprot, g/fesv Ford. lysin, g/fesv 8,6 7,4 Analyseret indhold Total råprotein, gns 17,5 17,0 Råprotein, min-maks 17,0-18,4 14,9-20,0 25

26 Appendiks 2 Handlingsplanerne er en opsummering af indsatsområderne indenfor; Foder, Sundhed/Sygdom, Klima og Staldindretning. Uddybende beskrivelser af de enkelte indsatsområder var beskrevet i rapporten. Handlingsplan, Besætning 1 Implementeret Koncept for sygestier, se side 2 Vaccination mod Lawsonia ved 1 uge gamle pattegrise I del 2 De 10 % mindste grise bør indsættes i separat sti med specielt fravænningsfoder og optimeret nærmiljø. Brug af ny foderblanding med ændret proteinkilde Opsætte drikkekopper ved foderkasserne for at sikre en tilstrækkelig stor foderoptagelse (Gl. stald) Ekstra foderkasse i hver sti for at øge antallet af ædepladser (Gl. stald) Foderblanderen, foderkasser og vandkopper rengøres ugentligt 100 % Zn (3kg/ton) i foderet de første 14 dage Finere formalingsgrad, i Bygholmsigten Overdækning i grisenes lejeareal (Ny stald) Fravænningsvogn vaskes og desinficeres ellers ophør med tørdesinfektion Ved ødem syge: Restriktiv fodring 4 x dagligt á 100 gram/ gris i 6 dage ved fravænning. Gradvis overgang til normal fodring i løbet af 4 dage. 26

27 Handlingsplan, Besætning 2 Indsættelse i rengjorte og desinficerede stier og udearealer ved fravænning. Vask mellem hvert hold om sommeren og brug kalk året rundt. Implementeret Indførsel af kontrolrutiner således at foderhygiejnen og kvaliteten af råvarerne fastholdes på nuværende niveau. Hygiejnen omkring drikkevand til smågrisene skal forbedres Restriktiv fodring 4 x dagligt á 100 gram/ gris i 6 dage ved indsættelse. Overgang til normal fodring i løbet af 4 dage. Koncept for sygestier, se side 3 Tjek vaccinationsprocedure omkring lawsonia for rengjort drencher, at vaccinen er uden kontakt med desinfektionsmidler og at vaccinen bruges seneste 2 timer efter opløsning i vand. Opløsningen tåler ikke frost. De 10 % mindste grise bør frasorteres ved fravænning og indsættes i separat sti i starten, fravænningsfoder og optimeret nærmiljø. 27

28 Appendiks 3 Besætning 1 Formalingsgraden af foderet ved sigteprøve var: bygholmsigte med 4 rum (>3 mmm / 2-3 mm / 1-2 mm / < 1mm) i juni Foderet var fortsat groft formalet, og o en anelsee grovere end fundet i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen i dec Formalingen forventes ikke at have påvirket diarréfrekvensen negativt. For at sikre et lavt foderforbrug anbefales det, at mindst 70 % af foderet er formalet til under 1mm. Besætning 2 Ved udarbejdelse af handlingsplanerne viste sigteprøverne at formalingsgraden var acceptabel (Foto 5). Foto 5. Sigteprøve smågrisefoder besætning 2, dec

29 Appendiks 4 Fremgangsmåde ved vaccination med Enterisol ileitis Vet.: Faringsholdet blev vaccineret i fire omgange: Hold 1: 100 grise primært fra gylte, Hold 2: 150 grise, Hold 3: grise. Hold 3 deles over to dage, hvor de letteste tages dag 1, og de resterende dag 2, ved at lukke endnu tidligere for hytterne. Ved vaccination af grise fra søer deltager tre personer. Én person lukker grise inde i hytterne og fodrer søerne, to personer vaccinerer. Ved gylte vac. var der kun to personer til arbejdet, da de var mere rolige. Grisene var minimum 14 dage ved vaccination, dette blev sikret via faringsdato. Forgården blev brugt til at holde grise i hytten. Høreværn + maske ved vaccination. På varme sommerdage blev hytterne lukket tidligt, og vaccinationen startede kl. 6. Søerne fik lidt mindre foder dagen inden, kuldet skulle vaccineres 2 personer kunne vaccinere 100 grise på 1½ time. I gns. blev grise vaccineret pr. time inkl. klargøring, fodring, hyttelukning osv. Tidsforbrug til vaccination for Lawsonia og PCV2 var i gennemsnit 2 min/gris. 29

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,

48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen, 48. Effektiv fodring i klimastalden v. Rådgiver Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk Svinekongres 2017 Emner Situationen i klimastalden De første 2 uger kom godt i gang Ædepladser og vand Karakteristik af blandingerne

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen

Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen - Målsætning efterår 2016 - Målsætning efterår 2018 - Hvordan gør vi tingene idag - Hvilke værktøjer bruger vi Hos I/S Feldthusen V. Bjarne

Læs mere

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise

Læs mere

Udfasning af medicinsk zink

Udfasning af medicinsk zink Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion LVK kundemøde, Agerskov d. 6. november 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases?.. Europæisk beslutning tilbagetrækker

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Udfasning af medicinsk zink

Udfasning af medicinsk zink Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Hvorfor skal medicinsk zink udfases?..

Læs mere

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Svinekongres 2017 Peter Juul Sørensen, svineproducent, Kolind Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Baggrund EMA /EU har vedtaget forbud for

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

FODER - DECEMBER 2018

FODER - DECEMBER 2018 FODER - DECEMBER 2018 JENS KORNELIUSSEN DECEMBER 2018 PROGRAM Foderpriser Hvad arbejder vi med I besætningerne lige nu? 1 FODERPRISER Korn 11/12-2018 leveret hele træk tippet af. Hvede : ca. 160 kr - 156-170

Læs mere

Prisen for håndtering af diarré via foderet. Projektleder Sønke Møller

Prisen for håndtering af diarré via foderet. Projektleder Sønke Møller Prisen for håndtering af diarré via foderet Projektleder Sønke Møller Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Prisen for dine beslutninger Råvarevalg Antal blandinger 3. Nye råvarer 4. Konklusion

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Zink workshop, Dalum November 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på, at et produkt kan afløse

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: houe@privat.dk Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: mgb@midtsvin.dk Hovedejendommen Besætning og markbrug

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.

Læs mere

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor

Læs mere

Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen

Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen Indhold 10 dygtige slagtesvineproducenter er der nogle fælles træk?

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK? HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK? Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fagligt Nyt, Fredericia September 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på,

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Fravænning uden medicinsk zink

Fravænning uden medicinsk zink Fravænning uden medicinsk zink Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk zink senest juni 2022 Hovedargumentet er miljøpåvirkning Derudover

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft. NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim

Læs mere

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle

Læs mere

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med

Læs mere

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018 TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Fra vådfodertank til krybbe

Fra vådfodertank til krybbe Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Fodringskoncepter som alternativ

Fodringskoncepter som alternativ Fodringskoncepter som alternativ til medicinsk zink til fravænnede grise Fagchef Lisbeth Shooter SEGES Svineproduktion Opbygning af koncepttest Dokumentation, resultater og argumenter Ikke fokus på pris!!

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem

Læs mere

SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge

SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge 23. maj 2.. Salmonella hos slagtesvin hvordan reducerer jeg risikoen for salmonella-fradrag? Jan Dahl, Dyrlæge Status Forskellige typer besætninger Negative

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere