Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø"

Transkript

1 Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015

2 INDHOLD 1. Indledning og baggrund Eksisterende og planlagte biogasanlæg Nye anlæg Tilsætning af halm på op til 14 pct. tørstof i input Energiproduktion Tilsætning af al overskudshalm til biogasanlæg Gasanvendelse og opgradering ved metanisering Konklusion... 12

3 1. INDLEDNING OG BAGGRUND I rapporten Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø er det beregnet, at der i alt er knap ton tørstof til rådighed til energiproduktion i husdyrgødning, overskudshalm og biomasse fra plejekrævende naturarealer. Af denne biomasse kan der potentielt produceres ca. 4,8 PJ energi. Biomassen er imidlertid ikke jævnt fordelt, og hensynet til produktion og transport af biomasse, konvertering af biogassen til energi, transport og forbrug af energi mv. gør, at placeringen af biogasanlæg skal ske ud fra en lang række hensyn. Mængde, type og placering af husdyrgødningen vil være af afgørende betydning for antal, placering og størrelse af biogasanlæggene. I dette notat er der lavet et foreløbigt bud på placering og antal biogasanlæg, og den potentielle mængde husdyrgødning pr. anlæg er kvantificeret. Gasproduktionen kan øges betydeligt ved at tilføre overskudshalmen fra landbruget til biogasanlæg. Yderligere kan produktionen øges ved at opgradere biogassen med brint, som kan produceres med overskudsstrøm fra vindmøller (metanisering). Rapporten illustrerer denne produktion og viser, at den procesvarme, som produceres i forbindelse med opgraderingen, kan udnyttes i det eksisterende fjernvarmenet. 2. EKSISTERENDE OG PLANLAGTE BIOGASANLÆG På Fyn er der i dag to biogasanlæg i drift: Fangel og Davinde. Derudover er to biogasanlæg under opførelse: Heden i Faaborg Midtfyn Kommune og Nordfyns Biogas i Nordfyns Kommune. De omtrentlige behandlede gødningsmængder er anført i tabel 1. I alt vil der blive afgasset ca ton, når Heden og Nordfyn kommer i drift. Tabel 1. Omtrentlige årligt behandlede mængder husdyrgødning i eksisterede anlæg og anlæg under opførelse. Anlæg Status Behandlet gødningsmængde, ton pr. år Fangel Eksisterende Davinde Eksisterende Heden Under opførelse Nordfyns Biogas Under opførelse I alt Ifølge kortlægningen af husdyrgødning i rapporten Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø bliver der årligt produceret ca ton husdyrgødning. Ca. 25 pct. af husdyrgødningen anvendes derfor allerede i dag til biogasproduktion (incl. på anlæg under opførelse). I tabel 2 er den samlede mængde husdyrgødning i det anslåede eksisterende opsamlingsområde til eksisterende anlæg anført til ton, hvoraf langt hovedparten findes på store bedrifter. Med et groft estimat indsamles derfor pct. af husdyrgødningen i disse områder. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 3

4 På figur 1 er det anslåede afhentningsområde for de fire eksisterende anlæg anført med gul farve. Der er regnet med en maksimal afhentningsradius på ca. 15 km fra anlægget. Af figur 1 fremgår det, at leverandørkredsen til især anlægget ved Heden og Nordfyn også findes uden for det estimerede (gule) afhentningsområder. Det betyder dels, at estimatet af, at pct. af husdyrgødningen indsamles til de eksisterende anlæg formentlig er overvurderet, og dels, at den estimerede til rådighed værende mængde til eventuelt kommende anlæg ved Vestfyn, Assens og Svendborg også er overvurderet (tabel 3). I de videre beregninger antages det derfor, at 70 pct. af husdyrgødningen kan mobiliseres til biogasanlæg. Tabel 2. Potentiel husdyrgødningsmængde i afhentningsområdet for eksisterede anlæg. Anlæg Landareal, Alle bedrifter, ton Store bedrifter, ton hektar Gylle Dybstr. Staldgød. Gylle Dybstr. Staldgød. Fangel og Davinde Heden Nordfyns Biogas I alt NYE ANLÆG Ud fra en vurdering af den maksimale køreafstand er der placeret et antal anlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Der er ikke taget stilling til en konkret placering ud fra hensyntagen til naboer, naturforhold, tilkørselsforhold, grundvandinteresser, afsætningsmuligheder for energien og andre vigtige forhold, som har stor betydning for placeringen af et biogasanlæg. I alt er der indplaceret fem biogasanlæg, som stort set kan dække de ledige områder på Fyn, Langeland og Ærø. Afhentningsområderne for de seks anlæg er indtegnet på figur 1, og de potentielle gødningsmængder er opgjort i tabel 3. Tabel 3. Potentiel husdyrgødningsmængde i afhentningsområdet for nye anlæg. Anlæg Landareal, Alle bedrifter, ton Store bedrifter, ton hektar Gylle Dybstr. Staldgød. Gylle Dybstr. Staldgød. Vestfyn Assens Svendborg Kerteminde Sydlangeland Ærø I alt Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 4

5 Hvis det antages, at anlæggene kan modtage ca. 70 pct. af husdyrgødningen i afhentningsområderne, skal de fire anlæg på Fyn hver dimensioneres til at behandle ca ton husdyrgødning, affald, halm og energiafgrøder årligt. I størrelse vil disse anlæg omtrentlig svare til de to anlæg, som er under opførelse i Heden og Nordfyn. De to anlæg på Sydlangeland og Ærø vil blive noget mindre og skal dimensioneres til henholdsvis ca ton og ton biomasse årligt. Det er ikke taget stilling til, om de foreslåede anlægsantal og størrelse er driftsøkonomisk optimalt. Ud fra en driftsøkonomisk overvejelse kunne det måske være mere optimalt at placere ét nyt anlæg på Vestfyn og ét på Østfyn, og muligvis er der slet ikke driftsøkonomisk rationale i et placere anlæg på Langeland og Ærø, da disse anlæg vil blive relativt små. Færre, men større anlæg på Fyn vil dog sandsynligvis betyde, at der kommer flere yderområder, hvorfra det ikke vil være rentabelt at hente husdyrgødningen ind til anlægget, fordi transportomkostningerne bliver for høje. Figur 1. Anslåede afhentningsområder for eksisterende og nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Figur udarbejdet af Julie Houge Hansen, SDU. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 5

6 4. TILSÆTNING AF HALM PÅ OP TIL 14 PCT. TØRSTOF I INPUT Det er ikke rentabelt at producere biogas på basis af husdyrgødning alene, fordi tørstofprocenten og dermed energitætheden er for lav. Der skal derfor tilsættes andre biomasser med et højere tørstofindhold for at øge gasproduktionen og produktiviteten. Halm er en potentiel vigtig biomasse, som i fremtiden kan vise sig at blive brugt i biogasanlæg i større omfang. I tabel 5 er det beregnet, hvordan biomassesammensætningen til de ti eksisterende og nye biogasanlæg vil blive, såfremt man forudsætter, at 70 pct. af husdyrgødningen anvendes, og at der tilsættes en mængde halm, som øger den samlede blandings tørstofprocent til 14 pct. Erfaringsvist vil det være vanskeligt at håndtere en biomasse med en gennemsnitlig tørstofprocent større end 14 i traditionelle biogasanlæg. Halm skal udgøre 6-8 pct. af biomassen, for at øge tørstofprocenten til 14. I alt vil der skulle bruges ton halm, hvilket udgør ca. 27 pct. af det samlede overskudshalm på Fyn, Langeland og Ærø. Tabel 5. Biomassesammensætning ved brug af 70 pct. af husdyrgødningen plus halm ton frisk biomasse Biogasanlæg Gylle Dybstr. Staldgød. Affald Halm I alt Pct. halm Vestfyn Assens Svendborg Kerteminde Sydlangeland Ærø Fire eksisterende I alt I stedet for halm - eller som supplement til halm - kan der naturligvis også vælges traditionelle cosubstrater som affald fra fødevareindustrien, græs fra naturarealer og energiafgrøder. 5. ENERGIPRODUKTION Den potentielle metanproduktion for de fire eksisterende og seks nye anlæg er beregnet ud fra biomassesammensætningen i tabel 5 og med de samme forudsætninger som i rapporten Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø. Se tabel 6. I alt kan der produceres ca. 61,8 mio. Nm 3 metan pr. år, hvoraf knap halvdelen stammer fra halm. De 61,8 mio. Nm 3 metan svarer til en energimængde på ca. 2,2 PJ. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 6

7 Tabel 6. Potentiel energiproduktion ud fra biomassesammensætningen i tabel 5. Mio. Nm 3 metan pr. år Gylle Dybstr. Staldgød. Affald Halm I alt Vestfyn 2,5 2,2 0,1 0,0 2,8 7,6 Assens 2,8 1,4 0,0 0,0 3,9 8,1 Svendborg 3,3 2,0 0,1 0,0 4,5 9,9 Kerteminde 1,6 0,6 0,0 0,0 2,4 4,6 Sydlangeland 0,9 0,8 0,0 0,0 1,1 2,9 Ærø 0,5 0,4 0,0 0,0 0,6 1,5 Fire eksisterende 8,3 0,0 0,0 6,5 12,4 27,1 I alt 19,9 7,4 0,3 6,5 27,7 61,8 6. TILSÆTNING AF AL OVERSKUDSHALM TIL BIOGASANLÆG I afsnit 4 og 5 er det antaget, at der tilsættes halm indtil blandingen af husdyrgødning og halm har opnået en tørstofprocent på 14, idet det antages, at indpumpning ved dette blandingsforhold er relativt uproblematisk. I dette afsnit antages det, at halmen kan forbehandles, således at en større halmmængde kan iblandes, således at biomassen fortsat kan pumpes, omrøres mv. uden problemer. Det er således antaget, at al overskudshalm fra landbruget iblandes gyllen. I alt på Fyn, Langeland og Ærø produceres ton halm årligt. Forbruget til strøelse og fodring er ca ton, og forbruget til fyring på primært Fynsværket er ca ton halm. Det forudsættes, at anvendelsen til foder og strøelse opretholdes, mens den nuværende anvendelse til forbrænding i fremtiden i stedet anvendes til biogasproduktion. Det giver et samlet maksimalt forbrug til biogasproduktion på ton. Halmen forudsættes anvendt på alle anlæg, både de fire eksisterende anlæg og anlæg under opførelse og de seks nye. I praksis kan det sagtens tænkes, at halmen vil blive anvendt på færre og specialiserede biogasanlæg, da halm kan transporteres overalt i området til en beskeden omkostning. I tabel 7 er biomassesammensætningen til de ti anlæg anført. Det er antaget, at de fire eksisterende anlæg får tilført en mængde affald, som svarer til ca. 20 pct. af gyllemængden. Der forudsættes således også, at de nye anlæg ikke vil modtage affald. I praksis vil anvendelse af affald være reguleret af markedsmekanismerne, så derfor kan den fremtidige mængde og fordeling af affald mellem anlæggene være betydelig anderledes end forudsat i beregningerne. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 7

8 Tabel 7. Input af biomasse til de nye og eksisterende biogasanlæg, ton frisk masse ton frisk biomasse Biogasanlæg Gylle Dybstr. Staldgød. Affald Halm I alt Pct. halm Vestfyn Assens Svendborg Kerteminde Sydlangeland Ærø Fire eksisterende I alt Ved en rimelig jævn fordeling af halmen på de ti anlæg vil halmen udgøre pct. af den samlede biomasse tilført anlæggene. Tørstofprocenten i inputtet vil være ca. 24 pct., hvilket ikke antages at være et teknisk problem. I tabel 8 og 9 er vist gas- og energiproduktionen fra de tilførte biomasser til de ti anlæg. I alt kan der produceres ca. 136 mio. Nm 3 metan svarende til 4,9 PJ årligt. Tabel 8. Metanproduktion (mio. Nm 3 metan) på de ti biogasanlæg ved anvendelse af hele overskudsmængden af halm. Samlet gasproduktion, mio. Nm 3 metan Gylle Dybstr. Staldgød. Affald Halm I alt Vestfyn 2,5 2,2 0,1 0,0 13,1 17,9 Assens 2,8 1,4 0,0 0,0 15,4 19,6 Svendborg 3,3 2,0 0,1 0,0 17,7 23,1 Kerteminde 1,6 0,6 0,0 0,0 9,4 11,6 Sydlangeland 0,9 0,8 0,0 0,0 4,4 6,1 Ærø 0,5 0,4 0,0 0,0 2,2 3,2 Fire eksisterende 8,3 0,0 0,0 6,5 39,9 54,7 I alt 19,9 7,4 0,3 6,5 102,1 136,2 Tabel 9. Energiproduktion (PJ) på de ti biogasanlæg ved anvendelse af hele overskudsmængden af halm. Samlet energiproduktion, PJ Gylle Dybstr. Staldgød. Affald Halm I alt Vestfyn 0,09 0,08 0,00 0,00 0,47 0,6 Assens 0,10 0,05 0,00 0,00 0,56 0,7 Svendborg 0,12 0,07 0,00 0,00 0,64 0,8 Kerteminde 0,06 0,02 0,00 0,00 0,34 0,4 Sydlangeland 0,03 0,03 0,00 0,00 0,16 0,2 Ærø 0,02 0,02 0,00 0,00 0,08 0,1 Fire eksisterende 0,30 0,00 0,00 0,23 1,44 2,0 I alt 0,7 0,3 0,0 0,2 3,7 4,9 Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 8

9 Gylle udgør 67 pct. af inputtet og halm blot 22 pct. Halm er imidlertid meget mere energitæt end gylle, så derfor stammer langt hovedparten af energiproduktionen fra halm, idet 75 pct. af energien stammer fra halm og blot 15 pct. fra gyllen. Se figur 2. Figur 2. Biomasseinput (1.000 ton vådmasse) og energiproduktion (PJ) fordelt på typer af biomasse. 7. GASANVENDELSE OG OPGRADERING VED METANISERING I de ti biogasanlæg kan der potentielt produceres 136 mio. Nm 3 metan i form af biogas. Biogassen indeholder pct. CO 2 sammen med metanen. Ved opgradering til naturgaskvalitet skal denne CO 2 frarenses i et opgraderingsanlæg. I fremtiden kan CO 2 en måske i stedet metaniseres med brint, som produceres ved hydrolyse af vand med overskudsstrøm fra vindmøller. Ved processen kan energiproduktionen øges pct., således at ca. 40 pct. af den samlede energiproduktion stammer fra metaniseringen af CO 2. Dertil kommer en betydelige mængde procesvarme fra metaniseringen, som energimæssigt svarer til ca. halvdelen af den ekstra producerede metan. I opgraderingsprocessen skabes således ca. 1,6 PJ i form af procesvarme. Den optimale fordeling af denne procesvarme kan formentlig ske i fjernvarmenettet, og det vil derfor være en fordel, at opgraderingsanlæggene kommer til at ligge i umiddelbar nærhed af fjernvarmeområder (se figur 3). Den opgraderede gas kan distribueres via naturgasnettet. Biogasanlæggene behøver derimod ikke nødvendigvis placeres ved fjernvarmeområder, da biogassen relativt billigt kan pumpes under lavt tryk i gasrør over afstande på f.eks km. Det betyder f.eks., at der kan placeres et biogasanlæg på Sydlangeland, men da Langeland ikke er dækket af et naturgasnet, kan det være en fordel at sende biogassen til Svendborg, hvor der både er fjernvarmenet og naturgasnet. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 9

10 På Ærø er der heller ikke naturgasnet, men transport af biogassen til Fyn vil formentlig ikke være realistisk. På Ærø kunne biogassen derfor alternativt anvendes i transportsektoren. Tabel 10. Beregning af ekstra energiproduktion ved metanisering af CO 2 i biogasanlægget (PJ). Energi fra metan Proces- Energi fra metanisering fra biogas i alt varme i alt Vestfyn 0,6 0,4 1,1 0,2 1,3 Assens 0,7 0,5 1,2 0,2 1,4 Svendborg 0,8 0,6 1,4 0,3 1,7 Kerteminde 0,4 0,3 0,7 0,1 0,8 Sydlangeland 0,2 0,1 0,4 0,1 0,4 Ærø 0,1 0,1 0,2 0,0 0,2 Fire eksisterende 2,0 1,3 3,3 0,7 3,9 I alt 4,9 3,3 8,2 1,6 9,8 Figur 3. Kort over områder dækket af fjernvarmenet på Fyn, Langeland og Ærø. Kilde: Julie Houge Hansen, SDU. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 10

11 Energiproduktionen i anlæggene vil være meget afhængig af den tilsatte halmmængde og muligheden for opgradering med brint. I figur 4 er illustreret den samlede energiproduktion for de ti anlæg ved fem forskellige scenarier: 1) Et scenarium helt uden halmtilsætning, 2) et scenarium, hvor der tilsættes halm således, at tørstofprocenten i det samlede input er 14 pct., 3) et scenarium, hvor den aktuelle overskudsmængde af halm anvendes, 4) et scenarium, hvor al overskudshalm anvendes incl. den mængde, som i dag anvendes til fyring og 5) et scenarium, hvor al overskudshalm anvendes og biogassen opgraderes med brint. Hvis ingen halm anvendes, kan der produceres ca. 1,2 PJ årligt. Hvis hele overskudsmængden incl. mængden til fyring anvendes, kan der potentielt produceres ca. 5,0 PJ årligt. Hvis der yderligere opgraderes med brint kan der i alt produceres knap 10 PJ. Heraf kommer en beskeden potentiel produktion på ca. 0,1 PJ fra græs fra naturarealer, som i øvrigt ikke er medregnet i dette notat. Figur 4. Energiproduktion på de ti biogasanlæg for fem scenarier uden halm og med tre forskellige niveauer af halmtilsætning. Ved metaniseringen produceres ca. 1,6 PJ årligt i form af procesvarme. Hvis denne varme f.eks. skal bruges på de 12 fjernvarmeværker, som er vist i figur 5, vil der i gennemsnit kunne bruges ca. 0,14 PJ pr. værk. I figur 5 er varmeleverancen fra anlæggene sammenlignet med den producerede overskudsvarme fra opgraderingen. I praksis vil procesvarmen kunne udnyttes fuldt ud, idet det antages, at procesvarmen næppe vil være ligeligt fordelt, som det er antaget i figuren. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 11

12 Figur 5. Oversigt over leveret varme til fjernvarmenettet for 12 fjernvarmeværker på Fyn, Langeland og Ærø. Derudover er markeret den gennemsnitlige produktion af procesvarme fra opgradering af biogas med brint. Kilde: Julie Houge Hansen, SDU. 8. KONKLUSION De eksisterende biogasanlæg og biogasanlæg under opførelse på Fyn anvender ca. 25 pct. af den nuværende husdyrgødningsproduktion. De nuværende antal biogasanlæg og deres placering levner plads til 2-6 nye biogasanlæg afhængig af størrelse, idet det antages, at ca. 70 pct. af den potentielle husdyrgødningsmængde kan realiseres til biogasproduktion. De tre anlæg på Fyn vil i størrelse nogenlunde svare til de to anlæg i Heden og Nordfyn. De to anlæg på Langeland og Ærø bliver relativt små, og måske bliver de så små, at de driftsøkonomisk ikke kan blive rentable. Husdyrgødningen skal tilsættes andre substrater for at biogasproduktionen kan blive rentabel. Hvis denne biomasse alene skal udgøres af halm, vil der skulle bruges ca ton halm, hvilket udgør ca. 27 pct. af halmoverskuddet. Halm vil udgøre 6-8 pct. af biomassen. De nye anlæg vil kunne producere ca. 61,8 mio. Nm 3 metan (2,2 PJ) under antagelse af tilsætning af 6-8 pct. halm. Knap halvdelen af gasproduktionen vil stamme fra halmen. I alt er der ton halm i overskuddet i landbruget. Heraf anvendes ca ton i dag til fyring. Hvis al overskudshalm (incl. den mængde, som anvendes til fyring) bliver anvendt på eksisterende og nye anlæg bliver den potentielle energiproduktion på ca. 4,9 PJ årligt. Heraf vil Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 12

13 hele 73 pct. stamme fra halm. Hvis den halm, som i dag anvendes til fyring anvendes til biogasproduktion, fortsat skal anvendes til fyring, vil den samlede årlige energiproduktion i form af biogas være ca. 3,4 PJ. Energiproduktionen kan øges yderligere med op til 0,1 PJ ved også at anvende græs fra naturarealer. Placering og antal af biogasanlæg vil formentlig blive bestemt ud fra den til rådighed værende husdyrgødning. Den tilførte halmmængde vil være uafhængig af anlæggenes placering, da halm i modsætning til husdyrgødning kan tranporteres over lange afstande. Store mængder halm i biogasanlægget vil formentlig stille krav til forbehandling af halmen, inden den tilsættes biogasanlægget. Der er ikke foretaget driftsøkonomiske analyser af, om det er rentabelt at bjærge og forbehandle store mængder halm til biogasanlæg. Energiproduktionen kan øges med pct. ved metanisering med brint. Dertil kommer en betydelig mængde energi i form af procesvarme. I alt vil der således kunne produceres knap 10 PJ, hvoraf ca. 1,6 PJ er procesvarme. Opgraderingsanlæggene kan med fordel placeres i forbindelse med fjernvarmeværker for at kunne udnytte procesvarmen i fjernvarmenettet. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 13

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø

Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø - Husdyrgødning, halm og biomasse fra naturarealer Af Torkild Birkmose, Kasper Stefanek, Kurt Hjort-Gregersen og Jørgen Pedersen, AgroTech

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3. Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Biogas - en mulighed for fjerkræ Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011 Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Halm i biogas en win-win løsning

Halm i biogas en win-win løsning Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 182 Offentligt (01) N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Det

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar.

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar. NOTAT Projekt Fjernvarme Fyn - Projektforslag Faaborg-Midtfyn Kunde Fjernvarme Fyn Notat nr. 2 Dato 2013-10-11 Til Faaborg-Midtfyn Kommune Fra Søren Vesterby Knudsen Kopi til Peer Andersen, Fjernvarme

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet

Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet Økonomiseminar, Billund. december 6 Økonomiseminar Billund. december 6 Hvem er jeg/vi? Julie Houge Hansen PhD i energi-

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Sydhavsøerne: Biomasseressourcer i Guldborgsund og Lolland kommuner Den 9. juni Revideret den 15. august 2013.

Sydhavsøerne: Biomasseressourcer i Guldborgsund og Lolland kommuner Den 9. juni Revideret den 15. august 2013. Biomasse.Dok.2.6 Sydhavsøerne: Biomasseressourcer i Guldborgsund og Lolland kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 15. august 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC,

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Bionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference

Bionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference Bionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference KONCERNDIAGRAM OG EJERFORHOLD Naturgas Fyn I/S Naturgas Fyn Holding A/S Naturgas Fyn Distribution A/S Naturgas Fyn A/S Bionaturgas Danmark A/S Naturgas

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Halm til fjernvarme og kraftvarme

Halm til fjernvarme og kraftvarme Halm til fjernvarme og kraftvarme Seminar om afgrøder til Bioenergi den 7. november 2006 Jørgen Hinge, Halm til bioenergi Ressourcer og anvendelse Organisering af halmleverancer Halm til elværkerne Halmpriser,

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Effekt af biogasproduktion på drivhusgasemissioner

Effekt af biogasproduktion på drivhusgasemissioner N O T AT 4. oktober 2016 Forsyning J.nr. 2016-9244 Ref. mni/bha Effekt af biogasproduktion på drivhusgasemissioner I dette notat opgøres den nuværende og forventede fremtidige effekt på udledningen af

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere