Miljøgodkendelse. af husdyrproduktion og udbringningsarealer Allestedgårdsvej Broby

Transkript

1 Miljøgodkendelse af husdyrproduktion og udbringningsarealer Allestedgårdsvej Broby Denne godkendelse er givet til CVR-nr , Jens Arne Kristiansen, Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby Miljøgodkendelsen gives efter 11 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der meddeles godkendelse til en minkproduktion på 125,0 dyreenheder på Allestedgårdsvej 41 samt til at udbringe husdyrgødning på 95,7 ha. Godkendelsens vilkår ligger inden for rammerne af bekendtgørelser, vejledninger o. lign. udgivet af Miljøministeriet. Godkendelsesdato: 13. juli 2010

2 Indhold Miljøgodkendelse... 3 Baggrund... 3 Afgørelse... 4 Vilkår for miljøgodkendelsen... 5 Andre miljøregler Miljøuheld Retsbeskyttelse Klagevejledning Offentliggørelse Modtagere af kopi af afgørelsen Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Grundforhold Ansøger og ejerforhold Beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrbrugets anlæg Produktion Indretning Drift af husdyrbrugets anlæg Gødningsproduktion og -håndtering Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Påvirkning af naturområder med ammoniak Påvirkning af naboer Uheld og driftsforstyrrelser Bedriftens arealer Drift af bedriftens arealer Gødningsproduktion og -håndtering Forurening og gener fra bedriftens arealer Påvirkning af naturområder med ammoniak Påvirkning af overfladevand Påvirkning af grundvand Bedste tilgængelige teknik (BAT) Affald og kemikalier Egenkontrol Landskabelige hensyn Offentlighed Samlet vurdering Litteratur m.v Kortbilag

3 Miljøgodkendelse Baggrund Faaborg-Midtfyn Kommune modtog d. 16. maj 2008 ansøgning om miljøgodkendelse af en minkproduktion på Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby, CVR-nr , samt bedriftens samlede udbringningsarealer, der drives under samme CVR-nr. Baggrunden for ansøgningen var et ønske om at udvide minkproduktionen på ejendommen. Samtidig opføres nye haller på et areal, der inddrages i tilknytning til den eksisterende farm. Der er søgt om godkendelse af en minkproduktion på i alt 125,0 dyreenheder på Allestedgårsdvej 41. Desuden er der søgt om godkendelse til at udbringe husdyrgødning fra 119,0 dyreenheder på 95,7 ejet/forpagtet areal. Arealerne ligger alle i Faaborg-Midtfyn Kommune. I henhold til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven) må husdyrbrug over 75 dyreenheder ikke etableres, udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden forudgående godkendelse fra kommunen, jf. 11 og 12. Første gang der meddeles godkendelse efter husdyrlovens 11 eller 12, skal godkendelsen omfatte hele anlægget og bedriftens arealer, jf Såfremt der afsættes husdyrgødning til arealer på andre bedrifter, skal også disse arealer vurderes i forbindelse med godkendelsen. I denne sag kræves godkendelse efter husdyrlovens 11, stk. 1, idet der er tale om en godkendelsespligtig ændring af et eksisterende husdyrbrug over 75 og under 250 dyreenheder, der ikke tidligere er godkendt efter husdyrloven. Ansøger, ejer og kontaktperson Jens Arne Kristiansen Allestedgårdsvej Broby Tlf Mobil E-post: 4j@get2net.dk Husdyrbrugets navn og adresse Allestedgårdsvej Broby Ejendomsnummer Matrikelnumre Virksomhedens art 23d Allested By, Allested Minkfarm CHR-nummer CVR-nummer Godkendelsen omfatter Tilsynsmyndighed Minkproduktion på 125,0 dyreenheder svarende til tæver. Udbringning af husdyrgødning svarende til 119,0 dyreenheder på et areal på 95,7 ha. Faaborg-Midtfyn Kommune Afdelingen for Miljø Byggeri og Miljø Nørregade Faaborg Tlf E-post: byg-miljo@faaborgmidtfyn.dk 3

4

5 Ikrafttræden og bortfald af miljøgodkendelsen Godkendelsens vilkår gælder fra det tidspunkt, hvor godkendelsen er taget i brug, medmindre et senere tidspunkt er angivet i det enkelte vilkår. Godkendelsen regnes for at være taget i brug på det tidspunkt, hvor en godkendelsespligtig ændring eller udvidelse af husdyrbruget er påbegyndt. Dette vil eksempelvis sige det tidspunkt, hvor der påbegyndes opførelse af et nyt staldanlæg eller opbevaringsanlæg, eller hvor dyreholdet ændres således, at det ikke længere svarer til den allerede tilladte produktion. Den aktuelle godkendelse omfatter følgende godkendelsespligtige ændringer: Opførelse af 5 nye haller til mink. Ændring af dyrehold til mere end 102,3 dyreenheder i mink. Såfremt godkendelsen ønskes benyttet, skal den være udnyttet fuldt ud senest to år efter godkendelsesdatoen, således at bygningsmæssige ændringer er gennemført, og produktionen svarer til godkendelsen. Såfremt der er ændringer eller udvidelser, der ikke er gennemført senest to år efter godkendelsesdatoen, bortfalder godkendelsen for disse ændringer eller udvidelser. Hvis godkendelsen, efter at være taget i brug, ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Faaborg- Midtfyn Kommune accepterer dog, at produktionen hvert år er op til 15 % mindre end den angivne maksimale produktion, uden at dette får konsekvenser for godkendelsen. Vilkår for miljøgodkendelsen Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår. Generelle forhold 1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet, den vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering samt godkendelsens vilkår. 2. Der skal i den daglige drift være en person, der er bekendt med vilkårene i denne godkendelse, og som sikrer, at de overholdes. 3. Den ansvarlige for bedriften skal underrette Faaborg-Midtfyn Kommune, når godkendelsen tages i brug. Dette skal ske senest på det tidspunkt, hvor en godkendelsespligtig ændring påbegyndes. Produktion 4. Produktionens omfang Godkendelsen omfatter en minkfarm svarende til 125,0 DE, bestående af maksimalt årstæver. Produktionen må på intet tidspunkt overstige de begrænsninger, der følger af anden lovgivning. 5. Udnyttelse af godkendelsen Fristen for udnyttelse af godkendelsen er to år regnet fra godkendelsesdatoen. Såfremt godkendelsen ikke er udnyttet fuldt ud senest på dette tidspunkt, således at bygningsmæssige ændringer er gennemført, og produktionen svarer til godkendelsen, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er udnyttet. 6. Fodring Fodringen af minkene skal ske således, at det maksimale proteinindhold i foderet i uge 30 til 47 ikke er større end 32 % af OE (omsættelig energi). 5

6 Vilkåret skal sikre, at der ved den tilladte maksimale produktion højst udskilles kg kvælstof og kg fosfor i husdyrgødningen (ab lager), og at ammoniaktabet fra stald og lager maksimalt vil være kg kvælstof/år. Faaborg-Midtfyn Kommune kan inden for rammerne af denne godkendelse acceptere ændring af fodringen, såfremt ændringen ikke vil medføre et forøget indhold af kvælstof eller fosfor i husdyrgødningen, og ikke vil medføre, at ammoniaktabet bliver større end anført ovenfor. Det skal forudgående dokumenteres over for kommunen gennem beregninger i eller tilsvarende, at ændringen lever op til ovenstående krav. Drift 7. Tømning af gyllerender Gyllerender skal tømmes dagligt. 8. Tildeling af halm Der skal tildeles halm ad libitum en gang om ugen. 9. Hygiejne Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt for de omkringboende. 10. Vask af maskiner Al vask af maskiner, redskaber og sprøjte skal foregå på en støbt, tæt vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden tæt beholder. Vaskevandet må ikke uden forudgående tilladelse fra kommunen afledes som spildevand eller til overfladevand. 11. Tankning Ved påfyldning af dieselolie på køretøjer skal der anvendes spildbakke, således at forurening af jord og grundvand undgås. Der skal hele tiden være en person til stede ved tankning for at undgå overløb eller spild. 12. Fluer Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinier fra Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet. Indretning 13. Belysning Belysning i og ved husdyrbrugets anlæg skal være i form af lavenergibelysning, overalt hvor dette er muligt. 14. Bekæmpelsesmidler Alle bekæmpelsesmidler skal opbevares i et aflåst rum uden gulvafløb eller i en aflåst beholder, således at de er utilgængelige for børn og dyr. De må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler eller foderstoffer. 15. Tagvand Ejendommens tagvand må afledes til Skelbækken. Udledningen må ikke medføre fysiske ændringer af vandløbssystemet, ligesom den ikke må give anledning til forurening i eller omkring vandløbet. 16. Olietanke Overjordiske dieseltanke skal senest et år efter, at godkendelsen er taget i brug, være hævet over terræn og placeret således, at der ved spild eller læk ikke kan ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand. Dette kan være ved placering i eller over tæt kar med kapacitet svarende minimum til 6

7 tankens maksimale indhold, hvor påfyldningsstuds på tanken er omfattet af opsamlingskarret, og hvor tank og opsamlingskar er overdækket, så der ikke opsamles regnvand i karret. Diesel- og fyringsolietanke skal være sikret med værn mod påkørsel eller være placeret således, at der ikke er risiko for påkørsel. 17. Øvrige olieprodukter og kemikalier Øvrige olieprodukter samt spildolie, sprøjtemidler og andre kemikalier skal opbevares indendørs i eller over et tæt kar med opsamlingskapacitet svarende til indholdet af den største beholder, således at der ved spild eller læk ikke kan ske forurening af jord eller grundvand. 18. Skadedyr Opbevaring og håndtering af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Gødningshåndtering på anlægget 19. Opbevaringskapacitet Virksomheden skal råde over mindst 9 måneders opbevaringskapacitet for husdyrgødning. Hvis det er nødvendigt at benytte opbevaringskapacitet på ejendomme, der ikke er ejet af ansøger, skal der foreligge skriftlige opbevaringsaftaler med mindst 5 års varighed. 20. Påfyldning af gylle Påfyldning af gylle skal ske således, at der ikke kan ske spild uden for gyllebeholderen. Dette kan være ved: 1) Anvendelse af faste pumpesteder, som er indrettet med fast bund og afløb til gyllesystemet, således at alt spild ved påfyldning af gyllevogne opsamles. Afløbet skal være dimensioneret således, at også større spild kan opsamles. 2) Sugning med overløbssikring, således at gyllen ved overfyldning løber tilbage til gyllebeholderen. Et andet system der yder tilsvarende sikkerhed mod spild af gylle kan anvendes, hvis ejeren kan dokumentere, at systemet ikke kan give anledning til spild af gylle uden for gyllebeholderen. Gener fra husdyrbrugets anlæg 21. Lugt Husdyrproduktionen må ikke give anledning til væsentlige lugtgener. Ved væsentlige lugtgener forstås, at nedenstående genekriterier er overskredet. Kategori Genekriterie (OU E /m³) Byzone eller sommerhusområde 5 Bolig i samlet bebyggelse i landzone eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål e.l. 7 Enkeltboliger uden landbrugspligt, der ikke er ejet af driftsherren Støj Husdyrproduktionen må ikke give anledning til væsentlige støjgener. Virksomhedens samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db(a) og målt i ethvert punkt på opholdsarealer ved nabobeboelse må ikke overstige følgende værdier. 7

8 Mandag-fredag Lørdag Søndag og helligdage Alle dage Tidsrum Enkeltboliger i landzone Byzone og områder i landzone udlagt til boligformål Sommerhusområder og områder udlagt til rekreative formål I natperioden mellem kl (alle dage) må der ikke forekomme spidsværdier, der overstiger grænseværdien med mere end 15 db(a). 23. Brug af gaskanon Gaskanonen må alene benyttes i perioder, hvor der er et reelt behov for at skræmme fugle væk. 24. Støv Virksomheden må ikke give anledning til støvgener, der efter kommunens opfattelse er væsentlige, uden for virksomhedens areal. 25. Døde dyr Opbevaring af døde dyr, kroppe og fedt fra pelsning skal ske så det ikke giver anledning til væsentlige gener for omkringboende eller forbipasserende. Uheld og driftsforstyrrelser 26. Uheld og driftsforstyrrelser Virksomheden skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Såfremt der sker uheld i forbindelse med oplagring, anvendelse og transport af foder, dyr, gødning, olie og kemikalier, må der ikke kunne ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand, f.eks. gennem nedsivning, overfladeafstrømning eller afledning via overfladeafløb/tagnedløb og dræn. 27. Overfladeafløb Senest seks måneder efter, at godkendelsen er taget i brug, skal overfladeafløb, tagnedløb og lignende være placeret og indrettet således, at der ikke kan ske afløb af forurenende stoffer, f.eks. i tilfælde af udslip fra gyllebeholdere, fortanke eller pumperør. 28. Miljøuheld Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, skal virksomheden straks kontakte alarmcentralen på tlf Beredskabsplan Virksomheden skal, senest når godkendelsen tages i brug, have udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen og have indsendt en kopi af planen til kommunen. Beredskabsplanen skal fortælle, hvordan der skal reageres ved uheld, der kan have konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal indeholde de samme punkter som det forslag til beredskabsplan, der udgør bilag 4 til Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Medarbejdere skal være informeret om og have udleveret en kopi af beredskabsplanen på et sprog, der er forståeligt for medarbejderne. Planen skal gennemgås og om nødvendigt opdateres mindst en gang årligt. 8

9 Arealanvendelse 30. Udbringningsarealer Der må udbringes husdyrgødning på de 95,7 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer, der er indtegnet på kortbilag 1. Der må ikke udbringes husdyrgødning på andre arealer på bedriften, jf. dog vilkåret om udskiftning af udbringningsarealer. 31. Maksimal udbringning af organisk gødning Der må inden for et planår udbringes husdyrgødning i form af afgasset biomasse fra 119,0 dyreenheder samt strøelse, svarende til maksimalt kg kvælstof og kg fosfor. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning. 32. Ændring af gødningstype Såfremt der ønskes udbragt andre typer organisk gødning end omtalt i vilkåret om maksimal udbringning af organisk gødning, skal dette anmeldes til Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen vil derpå vurdere, om ændringen kan gennemføres inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringen må ikke sættes i værk, før kommunen har accepteret den. 33. Eksport og import af husdyrgødning Al flydende husdyrgødning fra bedriften skal leveres til Fangel Bioenergi Aps til separation og afgasning. Der må maksimalt leveres biomasse retur fra Fangel Bioenergi Aps svarende til 119 DE. Den årlige transport af flydende husdyrgødning fremgår af nedenstående tabel. Leveret husdyrgødning CVR-nr. Navn og adresse Mængde Kvælstof Fosfor Fangel Bioenergi Aps Østermarksvej 70, 5260 Odense S 125 DE kg N kg P Returneret husdyrgødning CVR-nr. Navn og adresse Mængde Kvælstof Fosfor Fangel Bioenergi Aps Østermarksvej 70, 5260 Odense S 119 DE kg N 793 kg P Fast gødning, der opbevares på ejendommen, og den returnerede flydende husdyrgødning må udbringes på arealer angivet på kortbilag 1. Der må ikke leveres husdyrgødning til andre bedrifter eller til udbringning på andre arealer, jf. dog vilkåret om udskiftning af udbringningsarealer. 34. Gødningsaftaler Der skal altid foreligge skriftlige aftaler om levering af husdyrgødning. Aftaler for de seneste 5 år skal kunne forevises på kommunens forlangende. Husdyrgødningens sammensætning og indhold af næringsstoffer skal kunne dokumenteres. 35. Sædskifte / efterafgrøder / reduceret kvælstofnorm Ansøger har valgt nedenstående løsning med henblik på at reducere udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne. Ekstra efterafgrøder Der skal hvert år udlægges et areal med efterafgrøder svarende til minimum 10 % af bedriftens efterafgrødegrundlag (ud over den lovpligtige andel). Dette svarer til 9,6 ha, hvis efterafgrødegrundlaget udgør 100 % af bedriftens udbringningsarealer. Ekstra efterafgrøder skal følge de samme krav, som der er til de lovpligtige efterafgrøder på godkendelsestidspunktet, jf. bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2009/2010, dog må efterafgrøder ikke erstattes af 100 % vinterafgrøder. Dermed gælder bl.a. følgende: 9

10 Efterafgrøder må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før d. 20. oktober. Efterafgrøder etableret som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts. Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode. Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af kravet om efterafgrøder. Sædskifte/reduceret kvælstofnorm. Ansøger kan vælge at reducere kvælstofudvaskningen ved at ændre sædskiftet, eller ved at reducere i kvælstofnormen. Der er i det medsendte materiale ikke lavet beregninger på disse løsninger. Reduktion af kvælstofudvaskningen kan evt. gennemføres som en kombination af ovenstående tiltag, såfremt det forudgående dokumenteres over for kommunen gennem beregninger i eller tilsvarende, at dette ikke vil resultere i en større kvælstofudvaskning, end der er ved det valgte tiltag med ekstra efterafgrøder. Hvis der inden for et planår udbringes mindre husdyrgødning end 0,7 dyreenheder/ha (eller 67,0 dyreenheder i alt), er der ikke særlige krav til sædskiftet. 36. Fosforbalance Der må ikke være fosforoverskud på den del af bedriftens udbringningsarealer, der har fosfortal over 3. Fosforbalancen skal opgøres på bedriftsniveau som forskellen mellem fosfor tilført til udbringningsarealerne og fosfor fraført med afgrøderne ifølge normtallene for det aktuelle standardsædskifte. Kravet skal være opfyldt over enhver periode på fem fortløbende år. 37. Fosfortal Der skal fra det tidspunkt, hvor godkendelsen skal revurderes første gang (i 2018), foreligge fosfortal, der er maksimalt 5 år gamle. Der skal foreligge fosfortal for alle de marker, der indgår i udbringningsarealet. 38. Ændring af udbringningsarealer Såfremt der sker ændringer i bedriftens udbringningsarealer, skal dette anmeldes til Faaborg-Midtfyn Kommune inden planårets begyndelse den 1. august. Nye arealer kan erstatte arealer i denne godkendelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang og ikke er mere sårbare. Kommunen skal i hvert tilfælde vurdere, om ændringerne kan gennemføres inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringer må ikke sættes i værk, før kommunen har accepteret dem. Anmeldelse skal udarbejdes og indsendes til kommunen via eller på et andet digitalt system, der opfylder kravene, jf. 5, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Landskabelige hensyn 39. Materialevalg Udvendige bygningsdele skal holdes i afdæmpede farver, som harmonerer med omgivelserne. De nye haller skal opføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet med hensyn til udformning og beliggenhed. Kontrolvilkår 40. Dokumentation Til dokumentation for, at produktionsomfang, fodring, udbragte mængder af husdyrgødning og drift af arealerne er inden for godkendelsens rammer, skal følgende dokumenter opbevares for de fem seneste år/planår, de skal kunne forevises ved tilsyn og de skal indsendes til kommunen på forlangende: Driftsregnskab Husdyrindberetning Regnskaber for solgte pelse og avlsdyr Mark- og gødningsplan Forpagtningsaftaler 10

11 Indsendt gødningsregnskab inkl. kvitteringer for overførte mængder husdyrgødning Dokumentation for anvendte fodermængder Dokumentation for forbrugte fodermængder og foderets indhold af råprotein og fosfor. Regnskabsbilag fra destruktionsanlæg for døde dyr Logbog over udførelse af de vilkår og procedurer, der er forudsætning for denne miljøgodkendelse 1. opgørelse over halmforbrug (halm ad libitum) 2. daglig udmugning, herunder redegørelse for uheld og driftsforstyrrelser 41. Lugt Hvis kommunen skønner, at eventuelle klager vedr. lugt fra virksomheden er velbegrundede, kan kommunen kræve, at virksomheden for egen regning lader foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder. Lugtmåling kan maksimalt kræves én gang pr. år og skal foretages efter en metode, som er autoriseret af Miljøstyrelsen eller efter en metode anvist af kommunen. Hvis lugtmålingen viser, at virksomheden medfører væsentlige lugtgener, skal virksomheden gennemføre lugtreducerende foranstaltninger, således at lugten uden for staldene reduceres så meget, at lugtgenerne efter kommunens vurdering ikke længere er væsentlige. 42. Støj Hvis kommunen skønner, at eventuelle klager vedr. støj fra virksomheden er velbegrundede, kan kommunen kræve, at virksomheden igennem en akkrediteret virksomhed for egen regning efterviser, at de stillede støjkrav er overholdt. Støjmåling kan maksimalt kræves én gang pr. år og skal foretages i overensstemmelse med Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder. Såfremt støjmålingen viser, at støjkravene ikke er overholdt, skal virksomheden udarbejde et projekt med tidsplan for udførelse af støjdæmpende foranstaltninger. 43. Støv Hvis kommunen skønner, at eventuelle klager vedr. støv fra virksomheden er velbegrundede, kan kommunen kræve, at virksomheden gennemfører støvreducerende foranstaltninger, således at støvgenerne efter kommunens vurdering ikke længere er væsentlige. Andre vilkår 44. Konsekvenser af manglende overholdelse af vilkår vedrørende produktionen Såfremt vilkårene vedrørende produktionens omfang, indretning eller drift ikke overholdes, kan kommunen forlange, at produktionen nedbringes. Formålet er at modsvare den øgede påvirkning af omgivelserne, der kan være sket som følge af den manglende vilkårsoverholdelse. Kommunen kan kræve, at ansøger med dette formål udarbejder og efterlever en plan for i en periode at nedbringe produktionen. Planen skal godkendes af kommunen. 45. Konsekvenser af manglende overholdelse af vilkår vedrørende arealanvendelse Såfremt vilkårene om maksimal udbringning af organisk gødning, sædskifte/efterafgrøder/nedsat kvælstofnorm eller fosforbalance ikke overholdes, kan kommunen forlange, at udbringningen af husdyrgødning reduceres, eksempelvis ved at nedbringe produktionen. Formålet er at modsvare den øgede påvirkning af omgivelserne, der kan være sket som følge af den manglende vilkårsoverholdelse. Kommunen kan kræve, at ansøger med dette formål udarbejder og efterlever en plan for i en periode at reducere udbringningen af husdyrgødning. Planen skal godkendes af kommunen. 46. Ophør af drift Ved ophør af driften, skal virksomheden foretage oprydning i et sådan omfang, at forureningsfare undgås, blandt andet skal virksomheden tømme gyllebeholdere, fortanke og gyllekanaler og udbringe tilbageværende husdyrgødning som gødning. 47. Ændringer af ejerforhold Ændringer af, hvem der ejer eller er ansvarlig for bedriften, skal meddeles Faaborg-Midtfyn Kommune senest en måned efter ændringen. 11

12 48. Ændringer af drift og indretning Ændringer af drift og indretning skal anmeldes til Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvis ændringer kræver godkendelse efter husdyrloven, må de ikke påbegyndes eller gennemføres, inden kommunen har givet en skriftlig godkendelse. Andre miljøregler Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selv om disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. For minkfarme er der i Bekendtgørelse om minkfarme m.v. særlige forhold vedrørende lokalisering, indretning og drift af pelsdyrfarme. Ansøger skal overholde regler medfør bekendtgørelsen. I forhold til enkelte punkter i bekendtgørelsen indeholder miljøgodkendelsen skærpede forhold jf. ovenstående vilkår. Erhvervsaffald Virksomhedens affald skal sorteres og bortskaffes i henhold til det til enhver tid gældende erhvervsaffaldsregulativ for Faaborg-Midtfyn Kommune. Farligt affald Farligt affald skal håndteres i henhold til Fællesregulativ for farligt affald for de fynske kommuner. Hermed gælder bl.a., at farligt affald til enhver tid skal opbevares miljømæssigt forsvarligt således, at der ikke opstår fare for forurening af jord og grundvand. Ved forsvarlig opbevaring forstås, at affaldet opbevares under tag, på fast, tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand og således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde svarende til rumindholdet af den største benyttede beholder. Byggetilladelse Der skal søges og meddeles byggetilladelse ved kommunen inden opstart af byggeri. Miljøuheld Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand skal virksomheden straks alarmere alarmcentralen på tlf Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle, ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin eller kemikalier. Opdages der forurening, der ikke er opstået akut, skal kommunens miljøafdeling kontaktes telefonisk i åbningstiden (tlf ). Ved tvivlstilfælde skal virksomheden kontakte alarmcentralen på tlf Retsbeskyttelse Vilkårene i denne godkendelse er omfattet af 8 års retsbeskyttelse, jf. 40 i husdyrloven. Det betyder, at det som hovedregel ikke vil være muligt at stille nye krav til husdyrbruget inden for de første 8 år efter meddelelse af godkendelsen. Retsbeskyttelsen udløber d. 13. juli Miljøgodkendelsen skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Første revurdering skal ske efter 8 år. Kommunen tager initiativ til dette ved at sende et oplæg til indehaveren af godkendelsen om kommunens foreløbige overvejelser om revurderingen. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Miljøklagenævnet. De klageberettigede er ansøger, miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver med en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række foreninger og organisationer klageberettigede. 12

13 En eventuel klage skal være skriftlig, stiles til Miljøklagenævnet og sendes til Faaborg-Midtfyn Kommune. Klagen skal være modtaget af Faaborg-Midtfyn Kommune inden for kommunens åbningstid senest 4 uger efter, at afgørelsen har været offentligt annonceret. Umiddelbart efter klagefristens udløb videresender Faaborg-Midtfyn Kommune klagen til Miljøklagenævnet ledsaget af det materiale, der er indgået i behandlingen af sagen. Hvis afgørelsen påklages, får ansøger besked. Eventuelle klager har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Såfremt godkendelsen udnyttes i klageperioden, eller mens en eventuel klage behandles af Miljøklagenævnet, sker dette på ansøgers egen regning og risiko. Såfremt godkendelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, afgørelsen har været offentligt annonceret. Offentliggørelse Denne afgørelse offentliggøres i Ugeavisen Faaborg og MidtfynsPosten d. 13. juli Modtagere af kopi af afgørelsen Jens Arne Kristiansen, Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby Patriotisk Selskab / Konsulent Carsten Nielsen. E-post: can@patriotisk.dk Naboer Michael Cederfeldt Larsen, Allestedgårdsvej 45, 5672 Broby Jesper Steiniche, Allestedgårdsvej 44, 5672 Broby Ejere af forpagtede arealer Henrik Møller, Ny Vesteergade 35, Vejle, 5672 Broby Johny Frøberg Hansen og Pia Alsing, Allestedgårdsvej 66, 5672 Broby Andre Miljøministeriet, Miljøcenter Odense. E-post: post@ode.mim.dk Sundhedsstyrelsen. E-post: syd@sst.dk Danmarks Fiskeriforening. E-post: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen af Danmark. E-post: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Forbrugerrådet. E-post: fbr@fbr.dk Danmarks Naturfredningsforening. E-post: dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening Faaborg-Midtfyn v/nina Larsen, E-post nina_larsen@ymail.com Danmarks Sportsfiskerforbund. E-post: post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Frode Thorhauge. E-post: frodethorhauge@stofanet.dk Dansk Ornitologisk Forening. E-post: natur@dof.dk Det Økologiske Råd. E-post: info@ecocouncil.dk 13

14 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering danner grundlag for de vilkår, der meddeles i godkendelsen. Udgangspunktet for den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er ansøgningen om miljøgodkendelse, der er indsendt gennem Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, skemanummer 7606, version 3 af 9. oktober 2009 og version 4 af 11. maj 2010 med tilhørende bilag, samt øvrige oplysninger indsendt eller givet af ansøger eller ansøgers konsulent. Vurderingen skal belyse, hvilke miljømæssige konsekvenser det ansøgte projekt vil kunne forventes at have på omgivelserne. Desuden skal den belyse, om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen, opfylder husdyrlovens 1 krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. 1. Grundforhold 1.1 Ansøger og ejerforhold Oplysninger om ansøger og ejerforhold er her vurderet med henblik på at sikre, at ansvaret for at virksomheden indrettes og drives i overensstemmelse med den meddelte godkendelse er rettet mod den korrekte juridiske enhed. Det vurderes ud fra oplysninger i CVR, BBR og FødevareErhvervs register over støtteansøgere, at miljøgodkendelsen er rettet mod den korrekte juridiske person. 1.2 Beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrbruget på Allestedgårdsvej 41 er placeret i landzone ca. 1,0 km syd for Allested og ca. 1,6 km vest for Heden. Nærmeste bymæssige bebyggelse er Ny Allested. Ejendommen ligger ca. 1,6 km syd-sydøst for Ny Allested. De korteste afstande fra staldanlæg til omkringboende er angivet i tabel 1. Tabel 1. Korteste afstand fra staldanlæg til nabobeboelse/byzone. Type af beboelse / zone Afstand Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt (Allestedgårdsvej 45) ca. 180 m Samlet bebyggelse a (Allested, Allestedgårdsvej 34) ca m Byzone (Ny Allested) ca m Der ligger 2 boliger inden for 300 m fra husdyrbrugets anlæg, begge boliger er uden landbrugspligt. 2. Husdyrbrugets anlæg Jens Arne Kristiansen ejer tre ejendomme, der drives under samme CVR-nr. Ud over Allestedgårdsvej 41 har der været husdyrproduktion på: - Allestedgårdsvej 60. Tilladt produktion 114 DE slagtesvin. Produktionen er nedlagt 31. juli Allestedgårdsvej 53. Tilladt produktion ca. 13 DE svin. Produktionen er nedlagt. Sidst registrerede dyrehold blev nedlagt 30. april 2008 og bestod af får og svin. Driftsbygningerne på Allestedgårdsvej 60 er i 2008 revet ned og fjernet med undtagelse af maskinhuset og laden. Disse bygninger vil fremover blive benyttet til oplagring af halm m.m. Bygningerne på Allestedgårdsvej 53 bevares, men tømmes for inventar. Bygningerne skal anvendes til oplag af diverse materialer, der skal bruges i driften af minkfarmen. a Samlet bebyggelse: En beboelsesbygning ligger i samlet bebyggelse, hvis der inden for en afstand af 200 m fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom, jf. 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke. 14

15 Såfremt ejendommens anlæg er teknisk eller forureningsmæssigt forbundet med en anden ejendoms anlæg, skal de pågældende anlæg godkendes samlet, jf. husdyrlovens 13. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at ejendommene er teknisk og forureningsmæssigt adskilt i en sådan grad, at det er muligt at bedømme og regulere ejendommene hver for sig i godkendelsesmæssig henseende. Der er her lagt vægt på, at ejendommene ligger geografisk adskilt og at der alene er husdyrproduktion på Allestedgårdsvej 41. Denne godkendelse skal derfor kun omfatte anlæggene på ejendommen Allestedgårdsvej 41. Vurderingen er foretaget på baggrund af et notat fra Skov- og Naturstyrelsen om anlægsbegrebet Produktion Der ønskes en udvidelse af minkproduktionen på Allestedgårdsvej 41 fra til årstæver. Det samlede dyrehold ændres fra 102,3 til 125,0 dyreenheder. Fordelingen på mink i nudrift og ansøgt drift fremgår af tabel 2. Tabel 2. Oversigt over dyrehold i nudrift og ansøgt drift. Nudrift Dyretype Antal dyr pr. år Bure i brug Årstæver (hele året) Hvalpe (juni Ca. 5,4 pr. årstæve december) Hanner (juni marts) Ansøgt drift Dyreenheder Antal dyr pr. år Bure i brug der pelses ca. 500 golde tæver , = ca * Pelses efter parring i slutningen af marts 4.500/5,5 = * Dyreenheder der pelses ca. 500 golde tæver ,0 Ca. 5,4 pr. årstæve = ca * Pelses efter parring i slutningen af marts 5500/5,5 = * I alt Max. antal , til Max. antal ,0 *Hanner og hvalpe er ikke udregnet som selvstændige dyreenheder, men indgår i beregningen for minktæver. 2.2 Indretning Ejendommens bebyggede areal er ifølge BBR på m². Ud over minkhaller er der stuehus, carport, lade, redskabsrum, pelseri og opbevaringsrum på ejendommen. Minkhallerne er opført i flere omgange, 1987, 1989, 2005 og De haller, der er bygget i 2008 erstatter ældre haller, hvor der er krav om ombygning, så der fremover er større bure. Udvidelsen af bygningsmassen har i den forbindelse ikke medført at husdyrholdet er udvidet. Stuehus og pelseri er bygget i 1997, men nogle de øvrige driftsbygninger er af ældre dato. En oversigt over husdyrbrugets bygninger og andre anlæg fremgår af figur 1 og tabel 3. I forbindelse med miljøgodkendelsen og som konsekvens af det udvidede dyrehold på ejendommen opføres 5 nye 2-rækkers haller til mink (nr. 2 på fig. 1). De nye haller vil have et samlet grundareal på ca m². Hallerne indrettes med 6 bure pr fag, og bliver tilsluttet eksisterende gyllesystem med gødningsrender på minimum 36 cm bredde, og automatisk udmugning. De nye minkhaller overholder ifølge ansøgningen de generelle afstandskrav (jf. 6 og 8 i husdyrloven og jf. 2 og 3 i bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v.) til: Nabobeboelse (100 m) Byzone eller sommerhusområder, herunder planlagte, samt områder i landzone, der er udlagt til boligformål, erhverv/bolig, rekreative eller offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende (200 m) Ikke-almene vandforsyningsanlæg (25 m) Almene vandforsyningsanlæg (50 m) Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m) Offentlig vej og privat fællesvej (15 m) Levnedsmiddelvirksomhed (25 m) Beboelse på samme ejendom (15 m) Naboskel (5 m) 15

16 Figur 1. Oversigtskort over husdyrbrugets anlæg, Allestedgårdsvej 41. Tabel 3. Oversigt over husdyrbrugets anlæg, Allestedgårdsvej 41. Numre henviser til fig. 1. Nr. Betegnelse 1 Eksisterende minkhaller 2 5 nye 2- rækkers minkhaller 3 Halm fra bure 4 Pumpebrønd til gylle 5 Gyllebeholder, m 3 med teltoverdækning 6 Biotank, 240 m 3, overdækket 7 Oplæg af diverse materialer 8 Jernskrot 9 Fodersiloer 10 Container til døde dyr 11 Minirensningsanlæg til husspildevand 12 Indendørs, l tank til dieselolie, pelseri, tørrerum, skraberum, fyrrum og opbevaringsrum 13 Stuehus 16

17 2.3 Drift af husdyrbrugets anlæg I dette afsnit gennemgås ansøgningsmaterialets oplysninger vedr. drift af husdyrbrugets anlæg. Faaborg- Midtfyn Kommunes vurderinger vedrørende forurening, gener og bedste tilgængelige teknik i forhold til de enkelte punkter er foretaget i afsnittene Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg og Bedste tilgængelige teknik (BAT). Ventilation Der er naturlig ventilation i minkhallerne. Rengøring under bure Jf. pelsdyrbekendtgørelsen skal der renses i, under og omkring burene mindst en gang om ugen. Rengøring inde i bure med avlstæver og små unger kan dog undlades i tiden fra 25. april til 1. juli. Det oprensede materiale placeres på møddingen. Strøelsen fra et års produktion indeholder næringsstoffer der, ifølge beregninger foretaget af ansøgers konsulent, svarer til kg N og 903 kg P. Strøelsen skal derfor opbevares som gødning. Tømning af gyllerender For at forebygge flueplage og for at minimere ammoniaktabet fra anlægget har ansøger valgt daglig tømning af gyllerender. Der stilles krav om, at der skal føres logbog over driften af udmugningsanlægget, og at fejl og driftsforstyrrelser registreres. Vask af foderrekvisitter og bure Foderrekvisitter og bure vaskes på vaskeplads med afløb til gyllebeholder. Foder Der fremstilles ikke foder på ejendommen. Foder leveres og placeres i lukkede siloer på en plads med afløb til gyllebeholder. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at der ikke kan stilles krav om BAT på foder. Branchekravet til foder er et maksimum for proteinindholdet i foderet på 33 % af omsættelig energi i uge 30 til 47, men der er fra fodercentralerne planlagt lavere proteinindhold på 32 % af omsættelig energi i den pågældende periode. Dette uddybes i afsnittet om BAT. Energiforbrug Nuværende energiforbrug er ca kwh/år. Dette ventes kun at stige lidt i forbindelse med den aktuelle udvidelse. Dieselforbrug: Ansøger driver ikke selv jorden. Olieforbruget forventes at være stort set uændret, svarende til l. årligt. Vandforbrug Vandforbruget er ca m³/år nu, og forventes at stige til ca m³/år. Vandforbruget er fordelt på drikkevand, ca m³/år, og rengøring 100 til 150 m³/år. Spildevand og overfladevand Overfladevand fra tage på driftsbygninger uden for farmen ledes til dræn, som afleder til Skelbækken. Der stilles vilkår om, at afledningen ikke må give anledning til fysiske ændringer af vandløbet, ligesom der heller ikke må forekommer forurening af vandløbet. Tagvand fra minkhaller nedsives på arealerne mellem hallerne. Vand fra vask af fodertank, fodervogn og foderrekvisitter ledes til gyllebeholder (nudrift ca. 400 m³/år, ansøgt drift skønnet 430 m³/år). Der er minirensningsanlæg til husspildevand, vandet herfra afledes via spildevandsledning til Skelbækken. Der er ikke sanitært spildevand fra minkfarmen. Uheld og driftsforstyrrelser I ansøgningen er der nævnt følgende som mulige uheld på ejendommen: Der vil kunne ske spild i forbindelse med at gyllerenderne tømmes. Dels kan der ske tilstopning af renderne og dels kan pumpen sætte ud. Der kan ske overfyldning af biotanken, hvorfra gyllen transporteres til biogasanlægget. 17

18 Der kan ske spild i forbindelse med at der afhentes gylle til biogasanlæg, eller ved returnering af den afgassede gylle. Der kan ske spild i forbindelse med der køres afgasset gylle på markerne. Med henblik på at minimere risikoen for uheld sker tømning af gyllerender altid under opsyn, sådan at der kan skrides ind, hvis der sker uregelmæssigheder. Overfyldning af biotanken imødegås ved at ansøger ugentligt kontrollerer, hvor meget kapacitet der er i tanken. Der er dykket indløb til beholderen. Indløbet er udluftet således at der ikke sker tilbageløb. Afhentning af gylle sker med biogasanlæggets tankvogn, der er udstyret med sug, så der ikke skal pumpes. Ved returnering af afgasset gylle pumpes gyllen direkte i gyllebeholderen, så der ikke kan ske spild ved fortank. Udkørsel af gylle sker med gyllevogn med sug. Det betyder, at der ikke kan ske spild fra pumpe, der løber løbsk. Ca. 30 m sydvest for gyllebeholderne er der en brønd, der har forbindelse til en tæt spildevandsledning, der fører renset, sanitært spildevand til recipient. Ansøger har beskrevet, at brønden ligger højere end terrænet ved gyllebeholdere, og at kanten af brønden er hævet over terræn. Ansøgers konsulent skriver; Det vurderes helt usandsynligt at der, ved overfladisk afstrømning, skulle løbe gylle eller anden form for flydende gødning til denne brønd. Hvis det imidlertid skulle ske, vurderes det at være relativt nemt enten at proppe brøndens afløb af, eller at dække brønden til med jord. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på den baggrund, at der ikke er risiko for udslip af gylle til recipient. Der er udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen. Sprøjteudstyr Pesticider og sprøjteudstyr opbevares og håndteres ikke på denne ejendom. 2.4 Gødningsproduktion og -håndtering Produktionen af husdyrgødning på husdyrbrugets anlæg kommer i ansøgt drift til at svare til minkgylle fra 125,0 dyreenheder. Der er to gyllebeholdere på ejendommen en beholder med låg (biotank) på 240 m³ fra 2005 og en beholder med teltoverdækning på m³ fra Det ansøgte husdyrhold på årstæver vil ifølge normtal årligt producere ca m³ gylle (inkl. vand). Der afsættes løbende uforarbejdet gylle til Fangel Bioenergi, og der modtages mindre end der produceres på ejendommen. Der modtages jævnfør ansøgningen kg N i afgasset biomasse. Med en næringsstofkoncentration på 4,5 kg N/ m³, svarer det til m³ om året. Kapaciteten på ejendommen svarer til 9,9 måneders levering af husdyrgødning. Nødvendig opbevaringskapacitet til 9 måneder er m³, hvilket er 217 m³ mindre end den samlede opbevaringskapacitet på ejendommen. Ansøger råder dertil over kapacitet på m³ på Allestedgårdsvej 60. Ifølge ansøgers konsulent vil denne kapacitet kunne benyttes, hvis der skulle opstå problemer af en eller anden grund. Strøelse opbevares på møddingsplads med afløb til fortank. Pladsen benyttes derudover til rengøring af bure og hvalpenet. Møddingspladsen har ifølge kommunens kortværk et areal på ca. 160 m 2, og rummer ca. 320 m 3. Faaborg-Midtfyn Kommune stiller vilkår om, at virksomheden skal råde over mindst 9 måneders opbevaringskapacitet. Dette er opfyldt i den aktuelle sag. 2.5 Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Påvirkning af naturområder med ammoniak Fra husdyrbrugets anlæg sker der en belastning af naturområder, især nær husdyrbruget, med luftbåren ammoniak. 18

19 Luftbåren ammoniak kan påvirke naturområder, der er beskyttet på forskellig vis. Nogle af de vigtigste naturområder er udpeget som habitatområder, der er særligt beskyttede gennem Habitatdirektivet 4. En del naturområder uden for habitatområderne kan indeholde naturtyper, der er særligt prioriteret af EU og opført på Habitatdirektivets bilag I. Desuden kan der være tale om levesteder for arter, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Bilag IV-arter skal have samme beskyttelse som de udpegede habitatområder, uanset hvor de findes. De pågældende naturtyper og arter vil typisk være koncentreret til de naturområder, der er højest målsatte (A- eller B-målsatte) i landsplandirektivet 7 (tidligere Regionplan 2005-). Lovgrundlag Husdyrloven stiller krav om en reduktion af ammoniaktabet fra husdyrbrugets anlæg, såfremt nybyggede og renoverede staldanlæg eller nye produktioner indgår i godkendelsen. Dette reduktionskrav er for ansøgninger indsendt i 2008 på 20 % i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/06 som udgangspunkt. Desuden stiller husdyrloven krav vedr. stigningen i ammoniaktabet, såfremt der ligger naturområder omfattet af 7 i husdyrloven inden for m fra husdyrbrugets anlæg. Husdyrlovens krav fremgår af bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 2. Endvidere skal kommunen i henhold til husdyrloven sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, jf. 19, og kommunen skal tage hensyn til beskyttelse af naturområder, jf. 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter 27 hhv. 29. I forbindelse med tilladelser og godkendelser skal kommunen desuden foretage en vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen 5. I henhold til 7 i habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse til projekter, der i sig selv eller sammen med andre kan skade et Natura 2000-område. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at kommunens vurdering i forhold til Natura 2000-områder kan foretages ved at vurdere, om den samlede tilførsel af næringsstoffer til naturområdet er stigende. Der kan så stilles yderligere vilkår ud over husdyrlovens beskyttelsesniveau, når det er nødvendigt for at sikre, at et Natura 2000-område kan bevæge sig imod gunstig bevaringsstatus. Den atmosfæriske deposition af kvælstof i Danmark er generelt faldende. I henhold til 11 i habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse eller godkendelse, hvis det ansøgte kan beskadige levesteder for dyre- eller plantearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Ammoniaktab fra husdyrbruget Ifølge beregningerne i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem er der et samlet ammoniaktab fra anlægget på ca kg kvælstof pr. år. Denne beregning er efterfølgende korrigeret jf. Ammoniakevalueringsrapporten, (se afsnittet om BAT), da en af forudsætningerne i beregningen, halm ad libitum + 0,2 kg, efter samtale med ansøger, er ændret til halm ad libitum. Ændringen medfører at ammoniaktabet er på ca kg kvælstof/år i ansøgt drift. Ammoniaktabet i nudriften er ca kg kvælstof/år. Emissionsberegningerne stammer fra to forskellige versioner af ansøgningen. Den samlede emission for ansøgt drift er på baggrund af en beregning, hvor der er indført miljøtiltag både på den eksisterende del af produktionen, og på den del, der ansøges om. Nudriften er opgivet på baggrund af en beregning, hvor der ikke er lavet tiltag på den eksisterende drift, ud over de branchekrav, der er for minkproduktion. Faaborg-Midtfyn Kommune har bedt om denne beregning for at have en reference, som jf. miljøgodkendelse af andre husdyrtyper findes i begrebet referencestald. Ifølge beregningerne, og den efterfølgende korrektion, vil der altså ske et fald af ammoniaktabet på ca. 34 kg kvælstof/år. Naturområder nær husdyrbruget Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer ammoniaktab fra husdyrbruget i forhold til naturområder inden for m fra husdyrbruget, jf. bufferzonerne i husdyrloven. Hvad angår påvirkning af Natura 2000-områder bør vurderingen dog foretages i forhold for naturområder inden for m fra husdyrbruget af hensyn til bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen. 7 natur Der er ikke naturområder omfattet af husdyrlovens 7 inden for m. 19

20 Natura 2000-områder Det internationale naturbeskyttelsesområde, Habitatområde nr. 98, Odense Å med Hågerup Å, Salinge Å og Lindved Å ligger m syd-sydøst for minkfarmen, og dermed inden for m fra husdyrbrugets anlæg. Habitatområde nr. 98 er udpeget af hensyn til 5 habitatnaturtyper og 4 arter. Naturtyperne er vandløb med vandplanter, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær, elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Arterne er sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana), tykskallet malermusling (Unio crassus), bæklampret (Lampetra planeri) og pigsmerling (Cobitis taenia). Bilag-IV arten tykskallet malermusling (Unio crassus), vurderes ikke at være følsom over for den ammoniakbelastning, der kommer fra det konkrete husdyrbrug eller udbringningsarealerne. 3 områder Køllenbjerg Mose, der er A-målsat i landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005-) er et område med både eng og mose. Engen ligger ca. 600 m syd-sydvest, og moseområdet ligger ca. 870 m syd for minkfarmen. Af oplysninger fra Danmarks Miljøportal fremgår det, at Fyns Amt i 2003 har lavet en botanisk registrering af den ferske eng. Engen indeholder 66 plantearter, men ingen af dem er opført på habitatdirektivets bilag IV. Tålegrænsen for naturtyperne er mellem 15 og 25 kg N/ha/år. Ifølge kommunens beregning i regnearket, der er tilknyttet ansøgningen, er den samlede belastning fra ejendommen ca. 0,9 kg N/ha/år i ansøgt drift. Ifølge beregningerne i it-ansøgningssystemet sker der ingen merbelastning af det pågældende naturområde. Baggrundsbelastningen for områderne med hensyn til kvælstofdeposition er beregnet til 17,85 kg kvælstof/ha/år (tal for den gamle Broby Kommune, gennemsnit for 2000, 2003 og 2004). Det A-målsatte eng- og moseområde vil derefter modtage 18,75 kg N/ha/år plus bidrag fra andre husdyrbrug nær naturområdet, hvilket overskrider den nedre del af områdets tålegrænse. Der ligger der flere D-målsatte enge inden for m fra anlægget. Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering Ifølge beregninger i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem er husdyrlovens reduktionskrav på 20 % for ansøgninger indsendt i 2008 overholdt. Idet der er mere end m til naturområder omfattet af husdyrlovens 7, stiller husdyrloven ikke yderligere krav vedrørende belastning af naturområder med ammoniak fra anlægget. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at der ikke er grundlag for at stille skærpede vilkår vedrørende ammoniakemissionen fra ejendommen, idet husdyrlovens beskyttelsesniveau er overholdt, og der ikke sker en øget ammoniakemission, der kan påvirke naturområder i nærheden af husdyrbruget. I den første version af ansøgningen var der en forøgelse af ammoniaktabet fra anlægget på ca kg kvælstof/år. Daværende ansøgning opfyldte minimumskravene i husdyrloven. Ansøgningen er efterfølgende blevet tilpasset i forbindelse med krav om BAT-lignende tiltag for indretning af minkhaller, (der er ikke BATbyggeblade for mink) samt miljøforbedrende management i den daglige drift. Der stilles vilkår vedrørende rendebredder i de nye haller, krav vedrørende fodring (reduktion af protein) og krav til driften af minkfarmen (øget udmugningsfrekvens, mere halm) med henblik på at sikre, at ammoniaktabet fra anlægget er i overensstemmelse med den tilpassede ansøgning. I afsnittet om BAT (kap.4) er der en yderligere beskrivelse af de BAT-lignende tiltag, ligesom der redegøres for, hvordan der er foretaget ammoniakberegning på projektet Påvirkning af naboer Kommunen skal ved vurderingen af en ansøgning sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, jf. 19 i husdyrloven, og kommunen skal tage hensyn til begrænsning af eventuelle gener for naboer (lugt-, støj, støv-, flue- og lysgener), jf. 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter 27 hhv