Kvalitetsvurdering af DeMap - metoder til at identificere. og optimere udbyttet af styring i Forsvaret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsvurdering af DeMap - metoder til at identificere. og optimere udbyttet af styring i Forsvaret"

Transkript

1 Kvalitetsvurdering af DeMap - metoder til at identificere og optimere udbyttet af styring i Forsvaret Side 1 af 65

2 FORORD: Dette speciale er gennemført som enkeltmandsopgave i perioden oktober 2004 til april Ud fra en bruttoliste af specialetemaer som Forsvarsakademiet udgiver til studerende på stabskursus, har jeg lavet min egen prioriterede ønskeliste for specialetemaer. Specialet er dermed min tilpasning af specialetemaet til et individuelt specialeemne. Specialet er udarbejdet parallelt med undervisningen på Forsvarsakademiet, idet den direkte berøringsflade mellem specialetemaet og undervisningen ligger efter specialets aflevering. Specialet er styret af hypotesen: Hvordan er sammenhængen mellem politisk og militær styring i processen fra politisk tilkendegivelse til militær opgaveudførelse - kan styringsprocessen ses som en kontinuert proces med god sammenhæng mellem elementerne i processen, eller er der brud, hvor der ligger konfliktpotentiale i snitflader undervejs? Specialet anvender en ressourcemæssig tilgangsvinkel til arbejdet med hypotesen. Specialet må distribueres til alle. Side 2 af 65

3 0 RESUME. Forsvaret er i øjeblikket ved at omstille sig til markant ændrede styringsprincipper. Omstillingen er en del af en generel trend med den overordnede betegnelse New Public Management, hvor offentlige organisationer virksomhedsliggøres blandt andet ved at overgå til omkostningsregnskaber. Med indførelsen af disse, er det relevant at se på samspillet mellem det politiske miljø og Forsvaret i styringsprocessen fra en politisk tanke til en soldat løser en opgave. Udover den organisationsmæssige trend, sker omstillingen i en periode med grundlæggende ændringer i den sikkerhedspolitiske situation. De nye styringsprincipper er samlet i et koncept som hedder DeMap (Dansk Forsvars Management Projekt). DeMap er baseret på et nyt integreret IT-system DeMars (Dansk Forsvars Ressourcestyringssystem) som samler alle Forsvarets tidligere administrationssystemer i samme system. DeMap og DeMars har været organiseret som projektorganisationer, og udarbejdelsen har derfor været et produkt af top-down styring og isoleret fra det øvrige Forsvar. Specialets fokus er styringsprocessen, fra politisk tanke til den menige soldat løser opgaven. Undervejs styres specialet af hypotesen Hvordan er sammenhængen mellem politisk og militær styring i processen fra politisk tilkendegivelse til militær opgaveudførelse - kan styringsprocessen ses som en kontinuert proces med god sammenhæng mellem elementerne i processen, eller er der brud, hvor der ligger konfliktpotentiale i snitflader undervejs? Til sin analyse af styringsprocessen anvendes to teoretiske indgangsvinkler, som ud fra perspektiver om forudsigelighed, målbarhed, værdier og systematik er komplementære. Den ene teoretiske tilgang er den rendyrkede rationalisme, som bygger på en årsagvirknings-logisk systematik. Som modsætning anvendes Skraldespandsmodellen som er en teori inden for kategorien som betegnes rational choice ; Skraldespandsmodellen kendetegnes ved at have stor forklaringskraft i forhold til en kontekst-afhængig logik hvor systematikken ikke er nær så fremtrædende. Analysen viser, at der i styringsprocessen sker en udvikling fra den politiske styring som har tætte relationer til Skraldespandsteorien, og til den militære styring som har meget rationalistisk karakter. Det politiske miljø har ikke nogen driftsdimension og kan derfor tillade sig et kontekstafhængigt handlemønster for at have frihed til at handle individuelt efter situationen. Forsvaret kan betragtes som en modsætning. Forsvaret er en driftsfokuseret uddannelsestung organisation og har derfor behov for langsigtet systematik. Den væsensforskellige styreform indeholder altså et konfliktpotentiale. Ud fra en betragtning af styringsprocessen som en lineær vandfaldsmodel er potentialet udtalt på to områder: Overgangen fra den politiske til den militære styring hvor det markante skift i styringskultur sker. Efter Forsvaret har løst en opgave, og opgavens løsning kontrolleres i forhold til det politiske miljøs opgaveformulering. I forhold til det første område er kløften mellem det politiske miljø og Forsvaret blevet væsentlig dybere med indførelsen af DeMap/DeMars. Forsvaret har implementeret et Side 3 af 65

4 system som anvender rationalistisk systematik til at omsætte de opgaver som politikerne stiller. Forsvarets tilgang bliver endnu mere rationalistisk når Seksårsplanen i analog struktur tilpasses til DeMap s digitale struktur. Der er derfor behov for en effektiv konvertering som binder de to miljøer sammen. Rent praktisk foregår konverteringen i øjenblikket ved kontakt mellem Forsvarskommandoen og Ministeriet, hvor Ministeriet giver regeringens politiske accept af Forsvarets udmøntning af sine opgaver. Dialogen er den mekanisme som kan skabe de bindinger som begge miljøer er afhængig af når de hver især har sine særpræg. I forhold til det andet område er der direkte forbindelse mellem rationalismen som den fremstår efter at være tilføjet Forsvarets kultur. Området kan underinddeles i to problemområder; Forsvarets evne til at argumentere for sit produkt under anvendelse af en argumentation som er anvendelig i det politiske miljø og problematikken om hvorvidt de politiske ønsker til Forsvaret er skiftet på grund af det politiske miljøs kontekstafhængige værdier. Det største problem opstår hvis ikke Forsvaret formår at udstille sine værdier og produkter i en terminologi som politikerne med deres rationalitet kan anvende. I forhold til målopfyldelse er det derfor vigtigt, at FSV fortsat har en tostrenget målbeskrivelse, med krav vilkår og målbare kriterier, som omsætter målet til noget styrbart i forhold til organisationen, og faglige vurderinger som er anvendelige redskaber i den politiske proces. I forhold til det andet problem, kan det blive aktuelt selv om FSV forstår at argumentere for sin målopfyldelse. Det opstår hvis de politiske mål med FSV ændres undervejs, uden det når at afspejle sig igennem den tunge organisation som leverer slutproduktet. Det er værd at bemærke, at dette problem ikke automatisk indeholder et politisk troværdighedsproblem, for i den givne kontekst er der i den politiske vurdering et behov for at handle anderledes. Man kan dog sige, at hvis situationen indeholder et politisk troværdighedsproblem, fjerner den anklagen fra Forsvaret - og alt efter situationen er problemet isoleret til uhensigtsmæssig ressourceanvendelse. Hvis problemets rod er tendenser som Forsvaret burde have tydet, er problemet derimod reelt. Endnu en gang er metoden til at formindske risikoen for konflikter i styringsprocessen dialog mellem politikerne og Forsvaret. I en situation hvor styringsprocessen er adskilt i to miljøer er spørgsmålet hvad den fremtidige udvikling bliver. Kapacitetsnotatet som var Forsvarets faglige indlæg til forligsforhandlingerne forud for igangværende forlig, kan være første eksempel på en tendens til at Forsvaret aktivt går ind og påvirker den politiske del af processen. Man kan endvidere argumentere for, at Forsvaret med DeMap nu har endnu bedre mulighed for hurtigt at skaffe de informationer som kan påvirke den politiske debat. Der er ikke nogen tendenser som tyder på at det politiske miljø mister sin handlefrihed og nærmer sig rationalistiske styringsprincipper, men heller ikke Forsvaret kan være interesseret i detailstyring DeMap/DeMars er et eksempel på den specificeringstrend som opstod med indførelsen af digital teknik for år siden. Det civile erhvervsliv er nu på vej væk fra den detailstyrede verden. Samtidig er detailstyring i den offentlige forvaltning allerede ved at blive en varm politisk kartoffel i den danske politiske debat, hvilket blev åbenlyst i den netop overståede valgkamp hvor Statsministeren udstak en strategisk lederkurs væk fra registreringskulturen. Det spændende bliver, om styringsprocessen også flyttes i den retning. Side 4 af 65

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 RESUME INDLEDNING Distributionssikkerhed Relevans Ydre rammer Det historiske grundlag Opgaveafgrænsning Specialets initiering Overordnet opgaveafgrænsning Opgaveanalyse Styring Kvalitetsvurdering - identificere og optimere udbyttet Metode Specialets struktur og metodik Kildemateriale TEORI Rationalisme Efficiens: Kalkulerbarhed: Forudsigelighed: Kontrol Afledte kendetegn Skraldespandsmodellen Efficiens: Kalkulerbarhed: Forudsigelighed: Kontrol Afledte kendetegn Sammenligning af de to teorier STYRING I RELATION TIL FORSVARET Fra politik til opgaveløsning - styringsprocessens enkeltdokumenter Forsvarets styringskoncept Overordnede retningslinier for styring Styringsopgaver Resultat-, produktions-, økonomi- og organisationsstyring Strategisk, operativt og taktisk niveau Planlægning, gennemførelse og kontrol Målstruktur Forretningsprocesser Styringskonceptens afhængigheder Lov om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v Forsvarsforlig Sammenfatning på punkt 3.2 og Løbende politiske tilkendegivelser Seksårsplanen Seksårsplanens hovedbind Hovedproduktionsplanen Side 5 af 65

6 3.6.3 Udviklingen i seksårsplanen Vision Tilbageløb i styringsprocessen Forsvarets kernekompetence ANALYSE HVAD SIGER TEORIERNE OM STYRINGSPROCESSEN Analyse af Lov om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v Analyse af forsvarsforlig Analyse af løbende politiske tilkendegivelser Analyse af Seksårsplanen Analyse af Forsvarets styringskoncept Analyse af vision Den styrende hypotese: Sammenhængen imellem politisk og militær styring Internt i Forsvaret Den fremtidige udvikling LITTERATUR Bilag. 1. Ordliste for DeMap/DeMars Side 6 af 65

7 1. INDLEDNING Formålet med dette kapitel er at bringe læseren ind i specialeemnet. Indledningsvist redegøres for specialets placering i forhold til sikkerhedsmæssige aspekter. Derefter ser kapitlet på relevansen af specialeemnet. Med udgangspunkt i de givne opgavetekster, behandler kapitlet afgrænsningen fra kollektivt specialetema 1 til individuelt specialeemne, og udleder de centrale områder i emnet. Kapitlet munder ud i at fremsætte specialets styrende hypotese. 1.1 Distributionssikkerhed. Specialet indeholder ikke nogen militære sikkerhedsmæssige begrænsninger 2, og behandles derfor som UKLASSIFICERET. Af litteraturlisten fremgår kildemateriale, der som helhed har en højere sikkerhedsklassifikation, men specialets anvendelse af disse kilder vurderes som UKLASSIFICERET. 1.2 Relevans. Dette speciale ser på det meget relevante og aktuelle emne STYRING og relationerne mellem Forsvaret (FSV) og det omgivende samfund. Dette gøres ved, at behandle de processer, som sker fra den politiske tilkendegivelse af, hvad man ønsker med FSV, til det munder ud i FSV faktiske løsning af en opgave. FSV er i øjeblikket i gang med foreløbig sidste etape af implementeringen af et nyt styringskoncept kaldet DeMap (Dansk Forsvars Management Projekt). Autorisationen af DeMap hvis produkt skulle være grundlag for den fremtidige styring i FSV, skete med Aktstykke nr. 140 af 25. februar Arbejdet med DeMap har været 7 år undervejs, og har leveret, og leverer stadig det konceptuelle grundlag for styring i FSV. Trods sin store relevans er kendskabet til DeMap her i foråret 2005 måske ikke tilstrækkeligt. DeMap anvender begreber fra det nye IT-system DeMars, og DeMars har været organiseret som en projektorganisation. Anvendelsen af en projektorganisation har været medvirkende til, at isolere processen fra det øvrige Forsvar. I DeMars isolerede miljø har man anvendt termer og begreber fra management-miljøet; begreber som langt hen ad vejen er nye i det omgivende Forsvars - på sin egen måde - isolerede miljø. Heri ligger kimen til ukendskab internt i FSV, Dette speciale tilsigter at formidle nogle af aspekterne i DeMap, og gerne gøre det på en måde, så personer uden kendskab til DeMap s begrebsverden kan få udbytte af, at læse det. Ordlisten med begrebernes betydning i DeMap er vedlagt som bilag. 1 Det kollektive specialetema er tildelt en 3 personers gruppe. Det individuelle emne er blevet til i samarbejde, således specialeemnerne søger at supplere ikke dublere - hinanden. 2 Militære informationer klassificeres ud fra evt. distributionsmæssige begrænsninger som deres indhold tilsiger. Klassifikationen UKLASSIFICERET må distribueres til alle både militære og civile. Side 7 af 65

8 1.3 Ydre rammer Det historiske grundlag. Offentlig forvaltning i den vestlige verden er siden 1980 erne gået mod nye styringsprincipper, som samles under den fælles betegnelse New Public Management (NPM). Jeg ser essensen i NPM som en virksomhedsliggørelse af offentlige institutioner, gennem at strukturere processerne i en organisation, så der kan foretages en målrettet styring i forhold til et defineret mål. En typisk styringsparameter uden for den offentlige forvaltning er omkostninger i forbindelse med produktionen, og i tråd hermed har den danske stat indført omkostningsregnskaber 3. På det militærfaglige område er rammerne for det danske forsvar gennemgribende ændret de sidste godt 15 år. Warszawa-pagtens opløsning som blev manifesteret gennem Berlinmurens fysiske nedbrydning i november 1989, har ændret trusselsbilledet. Fokus er fjernet fra en stabil og bipolar verdensorden, hvor territorialforsvaret med støtte af de øvrige NATO-lande gennem artikel 5 forpligtelser 4 og national mobilisering skulle imødegå en invasion af eksterne magter; læs Warszawa-pagten. Fokus ligger nu på en verdensorden præget af svært forudsigelige trusselsbilleder og scenarier. Et vigtigt dokument til grundlag for fremtidens forsvar er Bruun-rapporten. Rapporten opsummerer de nye trusler, som påvirker Danmarks sikkerhed. Den nye situation kræver et forsvar, som er fleksibelt og omstillingsparat, og de nye krav har medført store ændringer. I den nye verdensorden, vokser det politiske fokus på FSV, dets kapaciteter og virke. Vores retfærdiggørelse i samfundet og dermed hos politikerne 5 bindes ikke længere op på truslen fra øst, og interessen for hvad vi leverer for bevillingerne er øget. I det seneste årti har omlægninger af ansvarsområder mellem ministerierne medført, at flere funktioner er flyttet fra andre ministerier til Forsvarsministeriets Ressort-område 6, uden dette har ændret kravet om, at FSV skal kunne levere sin sikkerhedspolitiske kernekompetence 7. Samtidig kunne Rigsrevisionen i en rapport redegøre for, at Forsvaret i udgangspunktet ikke havde styr på anvendelsen af ressourcer og hvad de enkelte aktiviteter kostede - simpelthen fordi det ikke var muligt, at skaffe sig et troværdigt overblik. Det politiske svar var og er, et krav om gennemsigtighed i tildelingen og anvendelsen af ressourcer til Forsvaret, og behovet for tiltag var dermed åbenlyst. Udviklingen i FSV afspejler derfor både at udnytte mulighederne i en universal management-trend og behovet for faglig omstilling til den nye sikkerhedspolitiske situation. De ændrede behov medførte indførelsen af DeMars og iværksættelsen af DeMap. DeMap s formål er, at udarbejde en række koncepter og processer baseret på de muligheder DeMars medfører. DeMars er et integreret IT-baseret ledelses og ressourceregistreringssystem inden for den fælles betegnelse Enterprice Ressource 3 4 Nato-traktatens artikel 5, hvor nationerne forpligter sig til at besvare angreb fra enhver ekstern nation. Musketer-åndsartiklen 5 Vurderingen af hvorvidt det er samfundets interesse som styrer politikernes eller omvendt vurderes ikke. 6 Som eksempel på de funktioner som nu varetages af Forsvarets personel er for Søværnets vedkommende istjeneste, miljøbekæmpelse og bemanding af Vessel Traffic Service. 7 Den sikkerhedsmæssige kernekompetence er ikke statisk, men under udvikling hvilket behandles senere i specialet. Specialet anvender begrebet FSV kernekompetence om en militær styrkes imødegåelse af en trussel i dette tilfælde truslen mod den danske stat. Side 8 af 65

9 Planning (ERP). ERP er et COTS-softwareprodukt 8, som tilpasses brugeren. ERPløsningen skal ses som modsætning til, selv at udvikle et system, og er dermed en understregning af virksomhedsliggørelsen. Med andre ord dækker DeMap det styrings- og ledelsesmæssige område og DeMars det forvaltningsmæssige (administrative) område. Tilsammen er de to systemer således det værktøj, som Forsvaret anvender til, at tilpasse sig de nye krav om, at være omstillingsparat og gennemsigtigt. 1.4 Opgaveafgrænsning Specialets initiering. Specialet er initieret af et specialetema og underliggende opgaveformulering. Det individuelle specialeemne er udledt af gruppespecialet med følgende opgavetekst: Hvordan skal Forsvaret med udgangspunkt i DEMAP/DEMARS foretage værdistyring i forhold til det eksterne politiske system? Gruppespecialets opgavetekst er udledt af følgende opgaveformulering: Omtalen af DeMars/DeMap har foreløbig været helt domineret af de IT-tekniske problemer og registreringsmæssige unøjagtigheder, som naturligt nok er forbundet med at få systemet op at stå. Dernæst har en del energi været investeret i overvejelser om de kommende interne organisationsændringer (DeMap), men meget lidt opmærksomhed har været rettet mod de muligheder de nye omkostningsregnskaber vil give i retning af at foretage værdistyring i forhold til det eksterne politiske system. Ledelsesvilkårene vil blive drastisk ændret i forsvaret som følge af den økonomiske kreativitet og ansvarlighed DeMap og DeMars giver mulighed for. Opgaveformuleringen er stillet af Hovedprojekt 17 (HP17), som er en projektorganisation, der har til formål, at implementere og forankre DeMap i det danske FSV. I specialegruppen deltager udover undertegnede: KN Hans Lundsgaard (syndikat CORBETT) KN Henrik Callisen (syndikat CORBETT) Overordnet opgaveafgrænsning. Betegnelserne DeMap og DeMars anvendes i daglig tale ofte som værende det samme. Forvirringen skyldes måske, at der er tale om parallelle projekter mod det samme overordnede mål, hvilket bl.a. har medført at en stor del af det indledende informationsmateriale har anvendt begge begreber sammen. Af forkortelserne fremgår, at der er tale henholdsvis et projekt og et system. Produktet fra DeMap anvender DeMars som fundament. Sammenhængen uddybes herunder, men kan måske visualiseres gennem, at 8 Commercial Off The Shelf-produkt. Et produkt som er standard hyldevare og først modificeres I forbindelse med tilpasning til den sammenhæng det indgår i. Et eksempel på COTS kan være en standard Pentium 4 computer-processor som i mange sammenhænge kan installeres direkte i et militært computersystem. Side 9 af 65

10 DeMars leverer murstenene, mens det ligger i DeMap s produkt, at sætte murstenene sammen til det hus, som kan opfylde vores formål. DeMars varetager det administrative/forvaltningsmæssige. Det er en sammenlægning af ca. 65 ikke inter-operable 9 forvaltnings- og registreringssystemer, som har været anvendt værnsvis til specifikke forhold inden for bl.a. materielforvaltning og personelforvaltning. Næsten ingen af de erstattede systemer knyttede værnene sammen på tværs, men den nye teknologi muliggør joint 10 forvaltning, og dermed er en vigtig forudsætning for joint styring skabt. Igennem sin lange række registreringer og regnskaber skabes klarhed om FSV indre og ydre værdier og omkostninger i relation til både aktiver og aktiviteter. DeMars samler og skaber dermed forvaltningsmæssig gennemsigtighed i historik og nutid. Samtidig kan systemet anvende sine data til simulation og beregne konsekvenserne af fremtidige aktiviteter. Af opgaveteksten og overordnet opgaveformulering fra HP 17 fremgår det, at fokus ligger på styringsmæssige aspekter og specialets fokus hæves derfor fra det forvaltningsmæssige til det styringsmæssige niveau - fra DeMars til DeMap. Afledt af niveauforskellen vil yderligere uddybning af DeMars, kun ske i det omfang, at det tjener til behandling, herunder belyse forbindelser, visualisering, eksemplificering eller afgrænsning af parallelle problemstillinger i DeMap. Inden for behandlingen af DeMap er der sket en yderligere afgrænsning fra gruppens problemformulering i valget af de individuelle specialer. De individuelle specialer sigter mod, at behandle et begrænset problemområde, hvorved der skabes grundlag for, at gå i dybden med emnet. Afvejningen af specialisering kontra generalisering i afgrænsning af problemområde er i overensstemmelse med vejledning modtaget fra HP17 11 Specialernes fokusområder er opdelt til henholdsvis forankring, DeMap i et ydre perspektiv samt kvalitetsvurdering i DeMap Behandlingen af DeMap forankring gøres ved specialet: DeMap som doktrin og forslag til implementering og forankring internt i forsvaret. Dette speciale behandles af KN Hans Lundsgaard. Behandlingen af DeMap og det ydre perspektiv behandles i specialet DeMap og Omgivelserne - den værdifulde kobling eller et strategisk dilemma? Dette speciale behandles af KN Henrik Callisen. Behandlingen af kvalitetsvurderingen af DeMap foretages af undertegnede gennem følgende speciale: Kvalitetsvurdering af DEMAP - metoder til at identificere og optimere udbyttet af styring i Forsvaret 9 Fordanskning af det engelske udtryk inter-operability. 10 Joint er en operativ militær betegnelse for samarbejde mellem værnene (Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, (Hjemmeværnet)) 11 Vejledning OKT 2004: HP 17 ved N. O. Jensen og KK T. C. Dahl. Budskabet til specialegruppen var: Lad jer nu ikke som så mange tidligere forlede til at forsøge at løse hele verdens problemer. Specialet skal hellere fokusere mere snævert, for derigennem at være anvendeligt i relation til det behandlede problem Side 10 af 65

11 1.5 Opgaveanalyse. Af problemformuleringen kan der uddrages 3 fokusområder, hvor der foretages begrebsafklaring: Styring Kvalitetsvurdering - identificere og optimere udbyttet Metoder I afsnit til behandles de centrale begreber i fokusområderne, herunder at de defineres. Specialet inddrager FSV egne definitioner hvor sådanne er udgivet. Behandlingen danner grundlag for den senere redegørelse og analyse Styring. Specialet anvender FSV definition på styring. Denne lyder: de ledelsesaktiviteter der i forbindelse med planlægning, gennemførelse og kontrol sikrer, at de fastsatte mål kan nås gennem en optimal anvendelse af ressourcerne 12. Styring defineres altså som noget aktivt, hvilket ses i god forbindelse med FSV overordnede fokus på det aktive aspekt. FSV har således i bredt perspektiv øget fokus på aktiv adfærd på bekostning af egentlige kvalifikationer 13. FSV anvendelse af styringsbegrebet forudsætter, at der fremstår et mål at styre mod. Det ligger derudover implicit, at formålet med FSV aktiviteter er identificeret, fordi et formål er en forudsætning for, at kunne identificere et mål. Faserne planlægning, gennemførelse og kontrol dækker over det samlede forløb, og der er således tale om, at både formål og mål er defineret forud, eller defineres i starten af processen. På baggrund af definitionens anvendelse af begrebet ledelsesaktiviteter, anvendes FSV definition på ledelse til at se sammenhængen mellem styring og ledelse: Ledelse er adfærd, som udøves med henblik på at skabe, opretholde og udvikle optimale vilkår for andres opgaveløsning. 14 Sammenholdes de to definitioner fremgår det således, at styring sigter mod, at FSV ansatte som kollektiv når FSV samlede mål. Der sættes i dette speciale lighedstegn mellem DeMap og styring i FSV. DeMap navn fremgår ikke eksplicit af styrings- og forvaltningsgrundlaget, men specialet henholder sig til, at CH FST i forbindelse med koncernledelsesmøder i FKO 15 har udtalt, at FKO DIR Styring i Forsvaret ér DeMap. En opdateret udgave af direktivet blev implementeret ultimo Som det ligger i navnet DeMap, er der tale om et projekt. Et projekt kendetegnes ved at være afgrænset i tid, mål og ressourcer, og i relation til dette speciale forklarer det, at navnet DeMap vil miste sin aktualitet, og blive erstattet af andre betegnelser. 12 Definition hentet fra FKO DIR 121-1, STYRING I FORSVARET. 13 Andre eksempler hvor FSV er søgt mod en mere aktiv tilgangsvinkel er i den mere aktive medieprofil samt overgangen fra FORPUBS (FORsvarets Personel-Udviklings- og Bedømmelses-System) til FOKUS (FOrsvarets Kompetence- Udviklings-System). Med indførelsen af FOKUS bedømmer FSV adfærd mens FORPUBS lagde en stor dimension af officielle kvalifikationer til grund. 14 Definition hentet fra FKO DIR 121-5, LEDELSE I FORSVARET 15 I Koncernledelsesmøder deltager officerer af Admirals- og Generalsklassen, som gør tjeneste i danske myndigheder. Side 11 af 65

12 Der foreligger ikke nogen dato for, hvornår DeMap-betegnelsen udgår officielt, men projektorganisationen HP17 som blev etableret for, at forestå implementeringen af DeMap nedlægges ved udgangen af Kvalitetsvurdering - identificere og optimere udbyttet. Der tages udgangspunkt i definitionerne som de er givet i Politikens Store Fremmedordbog samt Nudansk Ordbog. Begrebet kvalitetsvurdering perspektiverer at specialet fokuserer på værdien af styringsprocessen fra det politiske niveau, til en soldat løser opgaven. Identifikation går mod, at lokalisere sammenhænge og konfliktflader i processen. Derudover at lokalisere graden af målbarheden i processen. Optimering går mod at analysere hvilke faktorer som styrer de måle og vurderingspunkter, som er identificeret, og påvirke disse faktorer, så det totale udbytte stiger. Omskrives de tre begreber til godt dansk, berører de 3 spørgsmål: Hvad har vi? Hvor godt er det vi har? Hvordan gør vi det vi har bedre? Metode. Implicit i problemformuleringens anvendelse af ordet metode ligger at fremgangsmåden har form af noget systematisk. Systematikken opnås gennem, at anvende to relevante teorier til at belyse hvert trin i styringsprocessen, for at se om der er nogen kløfter, hvor der er konfliktpotentiale. 1.6 Specialets struktur og metodik. Specialet er opbygget i kapitler, som hovedinddeler specialet i: Kapitel 1: Indledning. Kapitel 2: Teori. Kapitel 3: Empiri. Kapitel 4: Analyse. Kapitel 5: Konklusion og perspektivering. Kapitel 6: Litteraturliste. Jeg har valgt først at sætte de teoretiske rammer for den senere analyse, for derved at give læseren mulighed for at forholde sig til teorierne undervejs. Det teoretiske værktøj består af en systematikbaseret rendyrket rationalistisk tilgang til styring, samt James March Skraldespandsmodel. Selv om begge teorier er baseret på rationalitet, kan de på mange måder ses som komplementære. Jeg har valgt rationalismen, fordi jeg vurderer, at den er god til, at forklare det forudsigelige og målfikserede militære styringsapparat; et styringsapparat som jeg finder i stor lighed med det grundlæggende af de ti principper for sømilitær krigsførelse: Udvælgelse og fastholdelse af målet. Som kontrast til den systematiske rationalisme ser jeg Skraldespandsmodellen, som forklarer beslutnings- og handlingskarakteristika ud fra situationsbestemte logikker; som modsætning til søkrigens første princip, kan Skraldespandsmodellen måske illustreres med talemåden, som besvarer spørgsmålet om det ukendte: det ved vi først når vi er der For at understrege komplementariteten, har jeg ved redegørelsen har ladet karakteristika ved rationalismen være disposition for redegørelsen for Skraldespandsmodellen. Side 12 af 65

13 Efter behandlingen af teorierne kommer den empiriske del, som er baseret på redegørende analyse i forhold til behandlingen af emnerne. Den egentlige analyse hvor teorierne anvendes til, at analysere empirien sker i kapitel 4, hvor jeg anvender karakteristika fra de to teorier som styrende for analysen af de forskellige trin i den samlede styringsproces. Analysen i kapitel 4 danner grundlag for konklusion og perspektivering i kapitel 5. Sidste kapitel er en henvisning til det litteratur, som ligger til grund for specialet. Med henvisning til problemformuleringen jf. afsnit 1.3 klarlægger dette speciale nogle af de styringsmæssige problemer og konfliktpotentialer som udestår efter FSV har implementeret DeMap. Kapitlerne er opbygget i en række afsnit. Hvert afsnit behandler et i forhold til emnet eller teorivalg særskilt delelement. Der tages udgangspunkt i den styringsproces, der sker i forbindelse med FSV opgaver, fra de defineres i en lov- eller forligstekst, til kontrollen med hvorvidt opgaven løses tilfredsstillende. Specialet styres af hypotesen Hvordan er sammenhængen mellem politisk og militær styring i processen fra politisk tilkendegivelse til militær opgaveudførelse - kan styringsprocessen ses som en kontinuert proces med god sammenhæng mellem elementerne i processen, eller er der brud, hvor der ligger konfliktpotentiale i snitflader undervejs? Hypotesen underbygges af argumentet om, at konfliktflader i styringsprocessen er vigtigere for det samlede udbytte end optimering af enkeltprocesser. Specialets disposition er styret af en logisk tankerække samt en række underspørgsmål: Hvad er kendetegnene ved teorier som kan anvendes til at beskrive den politiskmilitære styringsproces? Hvilke kendetegn har rationalismen? Hvilke kendetegn har Skraldespandsmodellen? Hvad har FSV fået med DeMap som styringskoncept; dvs. hvordan styrer FSV, og hvordan virker FSV koncept for styring? Hvordan virker den set som et isoleret system? Hvilke eksterne faktorer har relation til koncepten, og derfor betydende for udbyttet? Hvordan er processen forud for at parametre bliver dimensionerende for FSV målog rammestyring? Hvilke karakteristika bærer Lov om Forsvarets formål, opgaver og organisation? Hvilke karakteristika bærer et Forsvarsforlig, som er udgangspunktet for processen? Hvilke styringssignaler gives i form af andre politiske tilkendegivelser. Hvordan projiceres den politiske styring over i FSV? belysning af Seksårsplanen som det sted der griber den politiske styring. Hvordan er styringsprocessen internt i FSV? Hvorledes kan teorier anvendes til at forklare styringsprocessen? og dermed at lokalisere og forklare konfliktpotentiale? Side 13 af 65

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Økonomistyringens idé og formål... 11 Kapitlets læringsmål... 11 1.1. Hvad er økonomistyring?... 12 1.2. Beslutningsprocessens

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet. April 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet. April 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet April 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Jernbanetilsynet (beretning nr. 4/03) 31. marts 2008 RN

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Disposition Indkredsning af Ledersamfundet Ledersamfundets baggrund og udvikling Ledersamfundets

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Civil chefstilling på øverste 1 ledelsesniveau. Funktionsniveau C400 og C300. Eksempler på funktionsbetegnelser

Læs mere

Den 28. september 2010 Århus Kommune

Den 28. september 2010 Århus Kommune Notat Emne Til Kopi til Generisk model for vurdering af referenceforhold Den 28. september 2010 Århus Kommune Hensigtserklæring fra budgetforlig som baggrund for vurderingen af generelle referenceforhold

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 15 Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

Den perfekte vekselvirkning

Den perfekte vekselvirkning Den perfekte vekselvirkning Personalechefen nr. 5, 2006 Af Helle Wehl. Den 1. januar 2007 tager den 43-årige orlogskaptajn fra Forsvarskommandoen, Søren Fage Sørensen, imod sine 7 nye medarbejdere i FMT

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Civil lederstilling på nederste 1 ledelsesniveau.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Samlet oversigt over godkendte mål FKB 2623 Ledelse

Samlet oversigt over godkendte mål FKB 2623 Ledelse Nummer: 43554 Logistik implementering i ledelse Deltageren kan varetage ledelsesopgaver i logistikfunktionen på det operationelle niveau i forbindelse med anvendelse af metoder og værktøjer til implementering

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Appendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen

Appendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen Introduktion Denne introduktion til rapporten har til formål at introducere rapportens struktur, med en kort angivelse af indholdet af hvert kapitel. I introduktion gives der også en læsevejledning til

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

UKLASSIFICERET. FORSVARSAKADEMIET VUT II-STK 2003/2004 Marts 2004 ORGANISATIONSUDVIKLING ÆNDRINGSSTRATEGIER

UKLASSIFICERET. FORSVARSAKADEMIET VUT II-STK 2003/2004 Marts 2004 ORGANISATIONSUDVIKLING ÆNDRINGSSTRATEGIER FORSVARSAKADEMIET VUT II-STK 2003/2004 Marts 2004 ORGANISATIONSUDVIKLING ÆNDRINGSSTRATEGIER den måde, hvorpå man griber ændring af organisationer an, afslører i en slags skarp karrikatur grundlæggende

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser KONTREADMIRAL FINN HANSEN CHEF FOR UDVIKLINGS- OG KOORDINATIONSSTABEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO IDA SYMPOSIUM 8-11-2016 PRÆSENTATION

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner Årgang 2014 (efterår 2014 til efterår 2015) ( med forbehold for ændringer)

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere