Kvalitetsvurdering af DeMap - metoder til at identificere. og optimere udbyttet af styring i Forsvaret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsvurdering af DeMap - metoder til at identificere. og optimere udbyttet af styring i Forsvaret"

Transkript

1 Kvalitetsvurdering af DeMap - metoder til at identificere og optimere udbyttet af styring i Forsvaret Side 1 af 65

2 FORORD: Dette speciale er gennemført som enkeltmandsopgave i perioden oktober 2004 til april Ud fra en bruttoliste af specialetemaer som Forsvarsakademiet udgiver til studerende på stabskursus, har jeg lavet min egen prioriterede ønskeliste for specialetemaer. Specialet er dermed min tilpasning af specialetemaet til et individuelt specialeemne. Specialet er udarbejdet parallelt med undervisningen på Forsvarsakademiet, idet den direkte berøringsflade mellem specialetemaet og undervisningen ligger efter specialets aflevering. Specialet er styret af hypotesen: Hvordan er sammenhængen mellem politisk og militær styring i processen fra politisk tilkendegivelse til militær opgaveudførelse - kan styringsprocessen ses som en kontinuert proces med god sammenhæng mellem elementerne i processen, eller er der brud, hvor der ligger konfliktpotentiale i snitflader undervejs? Specialet anvender en ressourcemæssig tilgangsvinkel til arbejdet med hypotesen. Specialet må distribueres til alle. Side 2 af 65

3 0 RESUME. Forsvaret er i øjeblikket ved at omstille sig til markant ændrede styringsprincipper. Omstillingen er en del af en generel trend med den overordnede betegnelse New Public Management, hvor offentlige organisationer virksomhedsliggøres blandt andet ved at overgå til omkostningsregnskaber. Med indførelsen af disse, er det relevant at se på samspillet mellem det politiske miljø og Forsvaret i styringsprocessen fra en politisk tanke til en soldat løser en opgave. Udover den organisationsmæssige trend, sker omstillingen i en periode med grundlæggende ændringer i den sikkerhedspolitiske situation. De nye styringsprincipper er samlet i et koncept som hedder DeMap (Dansk Forsvars Management Projekt). DeMap er baseret på et nyt integreret IT-system DeMars (Dansk Forsvars Ressourcestyringssystem) som samler alle Forsvarets tidligere administrationssystemer i samme system. DeMap og DeMars har været organiseret som projektorganisationer, og udarbejdelsen har derfor været et produkt af top-down styring og isoleret fra det øvrige Forsvar. Specialets fokus er styringsprocessen, fra politisk tanke til den menige soldat løser opgaven. Undervejs styres specialet af hypotesen Hvordan er sammenhængen mellem politisk og militær styring i processen fra politisk tilkendegivelse til militær opgaveudførelse - kan styringsprocessen ses som en kontinuert proces med god sammenhæng mellem elementerne i processen, eller er der brud, hvor der ligger konfliktpotentiale i snitflader undervejs? Til sin analyse af styringsprocessen anvendes to teoretiske indgangsvinkler, som ud fra perspektiver om forudsigelighed, målbarhed, værdier og systematik er komplementære. Den ene teoretiske tilgang er den rendyrkede rationalisme, som bygger på en årsagvirknings-logisk systematik. Som modsætning anvendes Skraldespandsmodellen som er en teori inden for kategorien som betegnes rational choice ; Skraldespandsmodellen kendetegnes ved at have stor forklaringskraft i forhold til en kontekst-afhængig logik hvor systematikken ikke er nær så fremtrædende. Analysen viser, at der i styringsprocessen sker en udvikling fra den politiske styring som har tætte relationer til Skraldespandsteorien, og til den militære styring som har meget rationalistisk karakter. Det politiske miljø har ikke nogen driftsdimension og kan derfor tillade sig et kontekstafhængigt handlemønster for at have frihed til at handle individuelt efter situationen. Forsvaret kan betragtes som en modsætning. Forsvaret er en driftsfokuseret uddannelsestung organisation og har derfor behov for langsigtet systematik. Den væsensforskellige styreform indeholder altså et konfliktpotentiale. Ud fra en betragtning af styringsprocessen som en lineær vandfaldsmodel er potentialet udtalt på to områder: Overgangen fra den politiske til den militære styring hvor det markante skift i styringskultur sker. Efter Forsvaret har løst en opgave, og opgavens løsning kontrolleres i forhold til det politiske miljøs opgaveformulering. I forhold til det første område er kløften mellem det politiske miljø og Forsvaret blevet væsentlig dybere med indførelsen af DeMap/DeMars. Forsvaret har implementeret et Side 3 af 65

4 system som anvender rationalistisk systematik til at omsætte de opgaver som politikerne stiller. Forsvarets tilgang bliver endnu mere rationalistisk når Seksårsplanen i analog struktur tilpasses til DeMap s digitale struktur. Der er derfor behov for en effektiv konvertering som binder de to miljøer sammen. Rent praktisk foregår konverteringen i øjenblikket ved kontakt mellem Forsvarskommandoen og Ministeriet, hvor Ministeriet giver regeringens politiske accept af Forsvarets udmøntning af sine opgaver. Dialogen er den mekanisme som kan skabe de bindinger som begge miljøer er afhængig af når de hver især har sine særpræg. I forhold til det andet område er der direkte forbindelse mellem rationalismen som den fremstår efter at være tilføjet Forsvarets kultur. Området kan underinddeles i to problemområder; Forsvarets evne til at argumentere for sit produkt under anvendelse af en argumentation som er anvendelig i det politiske miljø og problematikken om hvorvidt de politiske ønsker til Forsvaret er skiftet på grund af det politiske miljøs kontekstafhængige værdier. Det største problem opstår hvis ikke Forsvaret formår at udstille sine værdier og produkter i en terminologi som politikerne med deres rationalitet kan anvende. I forhold til målopfyldelse er det derfor vigtigt, at FSV fortsat har en tostrenget målbeskrivelse, med krav vilkår og målbare kriterier, som omsætter målet til noget styrbart i forhold til organisationen, og faglige vurderinger som er anvendelige redskaber i den politiske proces. I forhold til det andet problem, kan det blive aktuelt selv om FSV forstår at argumentere for sin målopfyldelse. Det opstår hvis de politiske mål med FSV ændres undervejs, uden det når at afspejle sig igennem den tunge organisation som leverer slutproduktet. Det er værd at bemærke, at dette problem ikke automatisk indeholder et politisk troværdighedsproblem, for i den givne kontekst er der i den politiske vurdering et behov for at handle anderledes. Man kan dog sige, at hvis situationen indeholder et politisk troværdighedsproblem, fjerner den anklagen fra Forsvaret - og alt efter situationen er problemet isoleret til uhensigtsmæssig ressourceanvendelse. Hvis problemets rod er tendenser som Forsvaret burde have tydet, er problemet derimod reelt. Endnu en gang er metoden til at formindske risikoen for konflikter i styringsprocessen dialog mellem politikerne og Forsvaret. I en situation hvor styringsprocessen er adskilt i to miljøer er spørgsmålet hvad den fremtidige udvikling bliver. Kapacitetsnotatet som var Forsvarets faglige indlæg til forligsforhandlingerne forud for igangværende forlig, kan være første eksempel på en tendens til at Forsvaret aktivt går ind og påvirker den politiske del af processen. Man kan endvidere argumentere for, at Forsvaret med DeMap nu har endnu bedre mulighed for hurtigt at skaffe de informationer som kan påvirke den politiske debat. Der er ikke nogen tendenser som tyder på at det politiske miljø mister sin handlefrihed og nærmer sig rationalistiske styringsprincipper, men heller ikke Forsvaret kan være interesseret i detailstyring DeMap/DeMars er et eksempel på den specificeringstrend som opstod med indførelsen af digital teknik for år siden. Det civile erhvervsliv er nu på vej væk fra den detailstyrede verden. Samtidig er detailstyring i den offentlige forvaltning allerede ved at blive en varm politisk kartoffel i den danske politiske debat, hvilket blev åbenlyst i den netop overståede valgkamp hvor Statsministeren udstak en strategisk lederkurs væk fra registreringskulturen. Det spændende bliver, om styringsprocessen også flyttes i den retning. Side 4 af 65

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 RESUME INDLEDNING Distributionssikkerhed Relevans Ydre rammer Det historiske grundlag Opgaveafgrænsning Specialets initiering Overordnet opgaveafgrænsning Opgaveanalyse Styring Kvalitetsvurdering - identificere og optimere udbyttet Metode Specialets struktur og metodik Kildemateriale TEORI Rationalisme Efficiens: Kalkulerbarhed: Forudsigelighed: Kontrol Afledte kendetegn Skraldespandsmodellen Efficiens: Kalkulerbarhed: Forudsigelighed: Kontrol Afledte kendetegn Sammenligning af de to teorier STYRING I RELATION TIL FORSVARET Fra politik til opgaveløsning - styringsprocessens enkeltdokumenter Forsvarets styringskoncept Overordnede retningslinier for styring Styringsopgaver Resultat-, produktions-, økonomi- og organisationsstyring Strategisk, operativt og taktisk niveau Planlægning, gennemførelse og kontrol Målstruktur Forretningsprocesser Styringskonceptens afhængigheder Lov om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v Forsvarsforlig Sammenfatning på punkt 3.2 og Løbende politiske tilkendegivelser Seksårsplanen Seksårsplanens hovedbind Hovedproduktionsplanen Side 5 af 65

6 3.6.3 Udviklingen i seksårsplanen Vision Tilbageløb i styringsprocessen Forsvarets kernekompetence ANALYSE HVAD SIGER TEORIERNE OM STYRINGSPROCESSEN Analyse af Lov om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v Analyse af forsvarsforlig Analyse af løbende politiske tilkendegivelser Analyse af Seksårsplanen Analyse af Forsvarets styringskoncept Analyse af vision Den styrende hypotese: Sammenhængen imellem politisk og militær styring Internt i Forsvaret Den fremtidige udvikling LITTERATUR Bilag. 1. Ordliste for DeMap/DeMars Side 6 af 65

7 1. INDLEDNING Formålet med dette kapitel er at bringe læseren ind i specialeemnet. Indledningsvist redegøres for specialets placering i forhold til sikkerhedsmæssige aspekter. Derefter ser kapitlet på relevansen af specialeemnet. Med udgangspunkt i de givne opgavetekster, behandler kapitlet afgrænsningen fra kollektivt specialetema 1 til individuelt specialeemne, og udleder de centrale områder i emnet. Kapitlet munder ud i at fremsætte specialets styrende hypotese. 1.1 Distributionssikkerhed. Specialet indeholder ikke nogen militære sikkerhedsmæssige begrænsninger 2, og behandles derfor som UKLASSIFICERET. Af litteraturlisten fremgår kildemateriale, der som helhed har en højere sikkerhedsklassifikation, men specialets anvendelse af disse kilder vurderes som UKLASSIFICERET. 1.2 Relevans. Dette speciale ser på det meget relevante og aktuelle emne STYRING og relationerne mellem Forsvaret (FSV) og det omgivende samfund. Dette gøres ved, at behandle de processer, som sker fra den politiske tilkendegivelse af, hvad man ønsker med FSV, til det munder ud i FSV faktiske løsning af en opgave. FSV er i øjeblikket i gang med foreløbig sidste etape af implementeringen af et nyt styringskoncept kaldet DeMap (Dansk Forsvars Management Projekt). Autorisationen af DeMap hvis produkt skulle være grundlag for den fremtidige styring i FSV, skete med Aktstykke nr. 140 af 25. februar Arbejdet med DeMap har været 7 år undervejs, og har leveret, og leverer stadig det konceptuelle grundlag for styring i FSV. Trods sin store relevans er kendskabet til DeMap her i foråret 2005 måske ikke tilstrækkeligt. DeMap anvender begreber fra det nye IT-system DeMars, og DeMars har været organiseret som en projektorganisation. Anvendelsen af en projektorganisation har været medvirkende til, at isolere processen fra det øvrige Forsvar. I DeMars isolerede miljø har man anvendt termer og begreber fra management-miljøet; begreber som langt hen ad vejen er nye i det omgivende Forsvars - på sin egen måde - isolerede miljø. Heri ligger kimen til ukendskab internt i FSV, Dette speciale tilsigter at formidle nogle af aspekterne i DeMap, og gerne gøre det på en måde, så personer uden kendskab til DeMap s begrebsverden kan få udbytte af, at læse det. Ordlisten med begrebernes betydning i DeMap er vedlagt som bilag. 1 Det kollektive specialetema er tildelt en 3 personers gruppe. Det individuelle emne er blevet til i samarbejde, således specialeemnerne søger at supplere ikke dublere - hinanden. 2 Militære informationer klassificeres ud fra evt. distributionsmæssige begrænsninger som deres indhold tilsiger. Klassifikationen UKLASSIFICERET må distribueres til alle både militære og civile. Side 7 af 65

8 1.3 Ydre rammer Det historiske grundlag. Offentlig forvaltning i den vestlige verden er siden 1980 erne gået mod nye styringsprincipper, som samles under den fælles betegnelse New Public Management (NPM). Jeg ser essensen i NPM som en virksomhedsliggørelse af offentlige institutioner, gennem at strukturere processerne i en organisation, så der kan foretages en målrettet styring i forhold til et defineret mål. En typisk styringsparameter uden for den offentlige forvaltning er omkostninger i forbindelse med produktionen, og i tråd hermed har den danske stat indført omkostningsregnskaber 3. På det militærfaglige område er rammerne for det danske forsvar gennemgribende ændret de sidste godt 15 år. Warszawa-pagtens opløsning som blev manifesteret gennem Berlinmurens fysiske nedbrydning i november 1989, har ændret trusselsbilledet. Fokus er fjernet fra en stabil og bipolar verdensorden, hvor territorialforsvaret med støtte af de øvrige NATO-lande gennem artikel 5 forpligtelser 4 og national mobilisering skulle imødegå en invasion af eksterne magter; læs Warszawa-pagten. Fokus ligger nu på en verdensorden præget af svært forudsigelige trusselsbilleder og scenarier. Et vigtigt dokument til grundlag for fremtidens forsvar er Bruun-rapporten. Rapporten opsummerer de nye trusler, som påvirker Danmarks sikkerhed. Den nye situation kræver et forsvar, som er fleksibelt og omstillingsparat, og de nye krav har medført store ændringer. I den nye verdensorden, vokser det politiske fokus på FSV, dets kapaciteter og virke. Vores retfærdiggørelse i samfundet og dermed hos politikerne 5 bindes ikke længere op på truslen fra øst, og interessen for hvad vi leverer for bevillingerne er øget. I det seneste årti har omlægninger af ansvarsområder mellem ministerierne medført, at flere funktioner er flyttet fra andre ministerier til Forsvarsministeriets Ressort-område 6, uden dette har ændret kravet om, at FSV skal kunne levere sin sikkerhedspolitiske kernekompetence 7. Samtidig kunne Rigsrevisionen i en rapport redegøre for, at Forsvaret i udgangspunktet ikke havde styr på anvendelsen af ressourcer og hvad de enkelte aktiviteter kostede - simpelthen fordi det ikke var muligt, at skaffe sig et troværdigt overblik. Det politiske svar var og er, et krav om gennemsigtighed i tildelingen og anvendelsen af ressourcer til Forsvaret, og behovet for tiltag var dermed åbenlyst. Udviklingen i FSV afspejler derfor både at udnytte mulighederne i en universal management-trend og behovet for faglig omstilling til den nye sikkerhedspolitiske situation. De ændrede behov medførte indførelsen af DeMars og iværksættelsen af DeMap. DeMap s formål er, at udarbejde en række koncepter og processer baseret på de muligheder DeMars medfører. DeMars er et integreret IT-baseret ledelses og ressourceregistreringssystem inden for den fælles betegnelse Enterprice Ressource 3 4 Nato-traktatens artikel 5, hvor nationerne forpligter sig til at besvare angreb fra enhver ekstern nation. Musketer-åndsartiklen 5 Vurderingen af hvorvidt det er samfundets interesse som styrer politikernes eller omvendt vurderes ikke. 6 Som eksempel på de funktioner som nu varetages af Forsvarets personel er for Søværnets vedkommende istjeneste, miljøbekæmpelse og bemanding af Vessel Traffic Service. 7 Den sikkerhedsmæssige kernekompetence er ikke statisk, men under udvikling hvilket behandles senere i specialet. Specialet anvender begrebet FSV kernekompetence om en militær styrkes imødegåelse af en trussel i dette tilfælde truslen mod den danske stat. Side 8 af 65

9 Planning (ERP). ERP er et COTS-softwareprodukt 8, som tilpasses brugeren. ERPløsningen skal ses som modsætning til, selv at udvikle et system, og er dermed en understregning af virksomhedsliggørelsen. Med andre ord dækker DeMap det styrings- og ledelsesmæssige område og DeMars det forvaltningsmæssige (administrative) område. Tilsammen er de to systemer således det værktøj, som Forsvaret anvender til, at tilpasse sig de nye krav om, at være omstillingsparat og gennemsigtigt. 1.4 Opgaveafgrænsning Specialets initiering. Specialet er initieret af et specialetema og underliggende opgaveformulering. Det individuelle specialeemne er udledt af gruppespecialet med følgende opgavetekst: Hvordan skal Forsvaret med udgangspunkt i DEMAP/DEMARS foretage værdistyring i forhold til det eksterne politiske system? Gruppespecialets opgavetekst er udledt af følgende opgaveformulering: Omtalen af DeMars/DeMap har foreløbig været helt domineret af de IT-tekniske problemer og registreringsmæssige unøjagtigheder, som naturligt nok er forbundet med at få systemet op at stå. Dernæst har en del energi været investeret i overvejelser om de kommende interne organisationsændringer (DeMap), men meget lidt opmærksomhed har været rettet mod de muligheder de nye omkostningsregnskaber vil give i retning af at foretage værdistyring i forhold til det eksterne politiske system. Ledelsesvilkårene vil blive drastisk ændret i forsvaret som følge af den økonomiske kreativitet og ansvarlighed DeMap og DeMars giver mulighed for. Opgaveformuleringen er stillet af Hovedprojekt 17 (HP17), som er en projektorganisation, der har til formål, at implementere og forankre DeMap i det danske FSV. I specialegruppen deltager udover undertegnede: KN Hans Lundsgaard (syndikat CORBETT) KN Henrik Callisen (syndikat CORBETT) Overordnet opgaveafgrænsning. Betegnelserne DeMap og DeMars anvendes i daglig tale ofte som værende det samme. Forvirringen skyldes måske, at der er tale om parallelle projekter mod det samme overordnede mål, hvilket bl.a. har medført at en stor del af det indledende informationsmateriale har anvendt begge begreber sammen. Af forkortelserne fremgår, at der er tale henholdsvis et projekt og et system. Produktet fra DeMap anvender DeMars som fundament. Sammenhængen uddybes herunder, men kan måske visualiseres gennem, at 8 Commercial Off The Shelf-produkt. Et produkt som er standard hyldevare og først modificeres I forbindelse med tilpasning til den sammenhæng det indgår i. Et eksempel på COTS kan være en standard Pentium 4 computer-processor som i mange sammenhænge kan installeres direkte i et militært computersystem. Side 9 af 65

10 DeMars leverer murstenene, mens det ligger i DeMap s produkt, at sætte murstenene sammen til det hus, som kan opfylde vores formål. DeMars varetager det administrative/forvaltningsmæssige. Det er en sammenlægning af ca. 65 ikke inter-operable 9 forvaltnings- og registreringssystemer, som har været anvendt værnsvis til specifikke forhold inden for bl.a. materielforvaltning og personelforvaltning. Næsten ingen af de erstattede systemer knyttede værnene sammen på tværs, men den nye teknologi muliggør joint 10 forvaltning, og dermed er en vigtig forudsætning for joint styring skabt. Igennem sin lange række registreringer og regnskaber skabes klarhed om FSV indre og ydre værdier og omkostninger i relation til både aktiver og aktiviteter. DeMars samler og skaber dermed forvaltningsmæssig gennemsigtighed i historik og nutid. Samtidig kan systemet anvende sine data til simulation og beregne konsekvenserne af fremtidige aktiviteter. Af opgaveteksten og overordnet opgaveformulering fra HP 17 fremgår det, at fokus ligger på styringsmæssige aspekter og specialets fokus hæves derfor fra det forvaltningsmæssige til det styringsmæssige niveau - fra DeMars til DeMap. Afledt af niveauforskellen vil yderligere uddybning af DeMars, kun ske i det omfang, at det tjener til behandling, herunder belyse forbindelser, visualisering, eksemplificering eller afgrænsning af parallelle problemstillinger i DeMap. Inden for behandlingen af DeMap er der sket en yderligere afgrænsning fra gruppens problemformulering i valget af de individuelle specialer. De individuelle specialer sigter mod, at behandle et begrænset problemområde, hvorved der skabes grundlag for, at gå i dybden med emnet. Afvejningen af specialisering kontra generalisering i afgrænsning af problemområde er i overensstemmelse med vejledning modtaget fra HP17 11 Specialernes fokusområder er opdelt til henholdsvis forankring, DeMap i et ydre perspektiv samt kvalitetsvurdering i DeMap Behandlingen af DeMap forankring gøres ved specialet: DeMap som doktrin og forslag til implementering og forankring internt i forsvaret. Dette speciale behandles af KN Hans Lundsgaard. Behandlingen af DeMap og det ydre perspektiv behandles i specialet DeMap og Omgivelserne - den værdifulde kobling eller et strategisk dilemma? Dette speciale behandles af KN Henrik Callisen. Behandlingen af kvalitetsvurderingen af DeMap foretages af undertegnede gennem følgende speciale: Kvalitetsvurdering af DEMAP - metoder til at identificere og optimere udbyttet af styring i Forsvaret 9 Fordanskning af det engelske udtryk inter-operability. 10 Joint er en operativ militær betegnelse for samarbejde mellem værnene (Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, (Hjemmeværnet)) 11 Vejledning OKT 2004: HP 17 ved N. O. Jensen og KK T. C. Dahl. Budskabet til specialegruppen var: Lad jer nu ikke som så mange tidligere forlede til at forsøge at løse hele verdens problemer. Specialet skal hellere fokusere mere snævert, for derigennem at være anvendeligt i relation til det behandlede problem Side 10 af 65

11 1.5 Opgaveanalyse. Af problemformuleringen kan der uddrages 3 fokusområder, hvor der foretages begrebsafklaring: Styring Kvalitetsvurdering - identificere og optimere udbyttet Metoder I afsnit til behandles de centrale begreber i fokusområderne, herunder at de defineres. Specialet inddrager FSV egne definitioner hvor sådanne er udgivet. Behandlingen danner grundlag for den senere redegørelse og analyse Styring. Specialet anvender FSV definition på styring. Denne lyder: de ledelsesaktiviteter der i forbindelse med planlægning, gennemførelse og kontrol sikrer, at de fastsatte mål kan nås gennem en optimal anvendelse af ressourcerne 12. Styring defineres altså som noget aktivt, hvilket ses i god forbindelse med FSV overordnede fokus på det aktive aspekt. FSV har således i bredt perspektiv øget fokus på aktiv adfærd på bekostning af egentlige kvalifikationer 13. FSV anvendelse af styringsbegrebet forudsætter, at der fremstår et mål at styre mod. Det ligger derudover implicit, at formålet med FSV aktiviteter er identificeret, fordi et formål er en forudsætning for, at kunne identificere et mål. Faserne planlægning, gennemførelse og kontrol dækker over det samlede forløb, og der er således tale om, at både formål og mål er defineret forud, eller defineres i starten af processen. På baggrund af definitionens anvendelse af begrebet ledelsesaktiviteter, anvendes FSV definition på ledelse til at se sammenhængen mellem styring og ledelse: Ledelse er adfærd, som udøves med henblik på at skabe, opretholde og udvikle optimale vilkår for andres opgaveløsning. 14 Sammenholdes de to definitioner fremgår det således, at styring sigter mod, at FSV ansatte som kollektiv når FSV samlede mål. Der sættes i dette speciale lighedstegn mellem DeMap og styring i FSV. DeMap navn fremgår ikke eksplicit af styrings- og forvaltningsgrundlaget, men specialet henholder sig til, at CH FST i forbindelse med koncernledelsesmøder i FKO 15 har udtalt, at FKO DIR Styring i Forsvaret ér DeMap. En opdateret udgave af direktivet blev implementeret ultimo Som det ligger i navnet DeMap, er der tale om et projekt. Et projekt kendetegnes ved at være afgrænset i tid, mål og ressourcer, og i relation til dette speciale forklarer det, at navnet DeMap vil miste sin aktualitet, og blive erstattet af andre betegnelser. 12 Definition hentet fra FKO DIR 121-1, STYRING I FORSVARET. 13 Andre eksempler hvor FSV er søgt mod en mere aktiv tilgangsvinkel er i den mere aktive medieprofil samt overgangen fra FORPUBS (FORsvarets Personel-Udviklings- og Bedømmelses-System) til FOKUS (FOrsvarets Kompetence- Udviklings-System). Med indførelsen af FOKUS bedømmer FSV adfærd mens FORPUBS lagde en stor dimension af officielle kvalifikationer til grund. 14 Definition hentet fra FKO DIR 121-5, LEDELSE I FORSVARET 15 I Koncernledelsesmøder deltager officerer af Admirals- og Generalsklassen, som gør tjeneste i danske myndigheder. Side 11 af 65

12 Der foreligger ikke nogen dato for, hvornår DeMap-betegnelsen udgår officielt, men projektorganisationen HP17 som blev etableret for, at forestå implementeringen af DeMap nedlægges ved udgangen af Kvalitetsvurdering - identificere og optimere udbyttet. Der tages udgangspunkt i definitionerne som de er givet i Politikens Store Fremmedordbog samt Nudansk Ordbog. Begrebet kvalitetsvurdering perspektiverer at specialet fokuserer på værdien af styringsprocessen fra det politiske niveau, til en soldat løser opgaven. Identifikation går mod, at lokalisere sammenhænge og konfliktflader i processen. Derudover at lokalisere graden af målbarheden i processen. Optimering går mod at analysere hvilke faktorer som styrer de måle og vurderingspunkter, som er identificeret, og påvirke disse faktorer, så det totale udbytte stiger. Omskrives de tre begreber til godt dansk, berører de 3 spørgsmål: Hvad har vi? Hvor godt er det vi har? Hvordan gør vi det vi har bedre? Metode. Implicit i problemformuleringens anvendelse af ordet metode ligger at fremgangsmåden har form af noget systematisk. Systematikken opnås gennem, at anvende to relevante teorier til at belyse hvert trin i styringsprocessen, for at se om der er nogen kløfter, hvor der er konfliktpotentiale. 1.6 Specialets struktur og metodik. Specialet er opbygget i kapitler, som hovedinddeler specialet i: Kapitel 1: Indledning. Kapitel 2: Teori. Kapitel 3: Empiri. Kapitel 4: Analyse. Kapitel 5: Konklusion og perspektivering. Kapitel 6: Litteraturliste. Jeg har valgt først at sætte de teoretiske rammer for den senere analyse, for derved at give læseren mulighed for at forholde sig til teorierne undervejs. Det teoretiske værktøj består af en systematikbaseret rendyrket rationalistisk tilgang til styring, samt James March Skraldespandsmodel. Selv om begge teorier er baseret på rationalitet, kan de på mange måder ses som komplementære. Jeg har valgt rationalismen, fordi jeg vurderer, at den er god til, at forklare det forudsigelige og målfikserede militære styringsapparat; et styringsapparat som jeg finder i stor lighed med det grundlæggende af de ti principper for sømilitær krigsførelse: Udvælgelse og fastholdelse af målet. Som kontrast til den systematiske rationalisme ser jeg Skraldespandsmodellen, som forklarer beslutnings- og handlingskarakteristika ud fra situationsbestemte logikker; som modsætning til søkrigens første princip, kan Skraldespandsmodellen måske illustreres med talemåden, som besvarer spørgsmålet om det ukendte: det ved vi først når vi er der For at understrege komplementariteten, har jeg ved redegørelsen har ladet karakteristika ved rationalismen være disposition for redegørelsen for Skraldespandsmodellen. Side 12 af 65

13 Efter behandlingen af teorierne kommer den empiriske del, som er baseret på redegørende analyse i forhold til behandlingen af emnerne. Den egentlige analyse hvor teorierne anvendes til, at analysere empirien sker i kapitel 4, hvor jeg anvender karakteristika fra de to teorier som styrende for analysen af de forskellige trin i den samlede styringsproces. Analysen i kapitel 4 danner grundlag for konklusion og perspektivering i kapitel 5. Sidste kapitel er en henvisning til det litteratur, som ligger til grund for specialet. Med henvisning til problemformuleringen jf. afsnit 1.3 klarlægger dette speciale nogle af de styringsmæssige problemer og konfliktpotentialer som udestår efter FSV har implementeret DeMap. Kapitlerne er opbygget i en række afsnit. Hvert afsnit behandler et i forhold til emnet eller teorivalg særskilt delelement. Der tages udgangspunkt i den styringsproces, der sker i forbindelse med FSV opgaver, fra de defineres i en lov- eller forligstekst, til kontrollen med hvorvidt opgaven løses tilfredsstillende. Specialet styres af hypotesen Hvordan er sammenhængen mellem politisk og militær styring i processen fra politisk tilkendegivelse til militær opgaveudførelse - kan styringsprocessen ses som en kontinuert proces med god sammenhæng mellem elementerne i processen, eller er der brud, hvor der ligger konfliktpotentiale i snitflader undervejs? Hypotesen underbygges af argumentet om, at konfliktflader i styringsprocessen er vigtigere for det samlede udbytte end optimering af enkeltprocesser. Specialets disposition er styret af en logisk tankerække samt en række underspørgsmål: Hvad er kendetegnene ved teorier som kan anvendes til at beskrive den politiskmilitære styringsproces? Hvilke kendetegn har rationalismen? Hvilke kendetegn har Skraldespandsmodellen? Hvad har FSV fået med DeMap som styringskoncept; dvs. hvordan styrer FSV, og hvordan virker FSV koncept for styring? Hvordan virker den set som et isoleret system? Hvilke eksterne faktorer har relation til koncepten, og derfor betydende for udbyttet? Hvordan er processen forud for at parametre bliver dimensionerende for FSV målog rammestyring? Hvilke karakteristika bærer Lov om Forsvarets formål, opgaver og organisation? Hvilke karakteristika bærer et Forsvarsforlig, som er udgangspunktet for processen? Hvilke styringssignaler gives i form af andre politiske tilkendegivelser. Hvordan projiceres den politiske styring over i FSV? belysning af Seksårsplanen som det sted der griber den politiske styring. Hvordan er styringsprocessen internt i FSV? Hvorledes kan teorier anvendes til at forklare styringsprocessen? og dermed at lokalisere og forklare konfliktpotentiale? Side 13 af 65

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

KMD A/S DIAS 1. PersonaleLEDELSE Nordjysk. 6. april 2011 Af Karin Hindkjær. Hvordan skaber man en stærk performancekultur?

KMD A/S DIAS 1. PersonaleLEDELSE Nordjysk. 6. april 2011 Af Karin Hindkjær. Hvordan skaber man en stærk performancekultur? DIAS 1 PersonaleLEDELSE Nordjysk 6. april 2011 Af Karin Hindkjær Hvordan skaber man en stærk performancekultur? HVAD ER PERFORMANCE 28. OKTOBER 2010 DIAS 2 KMDLIB-#1039536-V1D KMD fra offentligt til privatejet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML)

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) A. FORMÅL 1. At give eleven det uddannelsesgrundlag, der kvalificerer den pågældende til at forrette tjeneste på højeste funktionsniveau for mellemledere

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR Målstyring Enkelt og effektivt Ann Møller Svendsen Forord I en verden, der til stadighed er i forandring, er det af afgørende betydning at have en klar vision, en præcis

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere