Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Transkript

1 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

2 Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter, der findes i kommunen det giver den enkelte kommune en solid viden om, hvilke aktiviteter kræftpatienter har behov for oplevelsen af relevante tilbud vil motivere patienterne til at tage medansvar for egen sundhed færre patienter vil spontant belaste sundhedsvæsenet på grund af henvendelser, der skyldes uvidenhed og usikkerhed det kan reducere udgifter til sygemeldinger, langtidssygemeldinger og førtidspensioner

3 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse I ingenmandsland. Det er sådan mange kræftpatienter oplever det, når de afslutter behandlingen på sygehuset og overgår til kommunalt regi. Hvem skal de henvende sig til? Hvor kan de få vejledning om de aktiviteter og tilbud i kommunen, der kan hjælpe dem til igen at mestre tilværelsen efter kræftsygdommen? Din kommune har som led i den nye sundhedslov og kommunalreformen fået udvidede forpligtelser og nye opgaver i forhold til genoptræning og rehabilitering af kræftpatienter. Alle patienter med et lægefagligt behov skal udskrives med en genoptræningsplan, der skal følges op i den enkelte kommune. Men hvordan skal din kommune varetage denne opgave? Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at I uddanner fagpersoner, som kan fungere som kommunale kræftvejledere for de kræftpatienter, der er færdigbehandlede på sygehusene. Vejlederen involveres allerede ved udskrivningen og følger og guider kræftpatienterne i rehabiliteringsfasen. Kræftvejlederne sikrer således, at alle kræftpatienter får et relevant og koordineret tilbud om genoptræning og rehabilitering, der tager udgangspunkt i såvel den enkeltes behov som i de muligheder, der findes i jeres kommune. Kræftens Bekæmpelse har et omfattende kendskab til kræftpatienters behov i hele forløbet, og vi medvirker gerne til uddannelsen af kommunale kræftvejledere. Læs mere i pjecen: Kommunale kræftvejledere 3

4 Koordinator for sorggrupper for børn og unge Fordi: danske børn og unge hvert år mister én af deres forældre over børn oplever, at deres mor eller far indlægges med en livstruende sygdom barnet oplever en naturlig og uundgåelig sorg ved en forælders død eller kritiske sygdom og det er altafgørende for barnets fremtid, hvordan vi møder et barn i sorg og krise børn og unge, der ikke får hjælp til sorgbearbejelsen, har markant forøget risiko for at blive hæmmet og fastlåst i deres udvikling, hvilket kan give meget alvorlige langtidsvirkninger

5 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse Med kommunalreformen er det blevet kommunens opgave at sikre forebyggende og rehabiliterende tiltag til børn og unge, som står overfor at skulle miste eller har mistet et nært familiemedlem. Kræftens Bekæmpelse har solid erfaring med at tilbyde hjælpen i form af sorggrupper. Målet med en sorggruppe er ved hjælp af pædagogiske metoder at formindske de psykologiske følgevirkninger, og give de pågældende børn og unge mulighed for at dele oplevelsen med andre, der har haft død eller livstruende sygdom inde på livet. Nogle centrale elementer i den bearbejdelse af sorgen, som finder sted i grupperne, er, at følelsen af anderledeshed mindskes. Barnet møder viden og forståelse for alle de kaotiske følelser, der knytter sig til et tab, og derved mindskes også behovet for senere psykologbehandling. Mange børn venter på at komme i en gruppe, som passer til netop deres alder og behov for hjælp. Derfor foreslår Kræftens Bekæmpelse, at kommunen kvalificerer og ansætter en koordinator, som får det overordnede ansvar for aktiviteterne på området, herunder etableringen af sorggrupper og visiteringen til dem. Flere kommuner kan med fordel gå sammen om en koordinator på området. Kræftens Bekæmpelse vil gerne tilbyde at kvalificere og supervisere den kommunenale koordinator. Alternativt kan kommunen honorere en koordinator, som Kræftens Bekæmpelse stiller til rådighed. Det er vores erfaring, at sorggrupper er en uvurderlig hjælp for både børn, unge og deres familier. Grupperne drives af lærere, pædagoger, psykologer, præster, sygeplejersker eller socialrådgivere, som har kendskab til børn og unges normale udvikling, og som har fået en kortvarende uddannelse i etablering og drift af sorggrupper. Læs mere i pjecen: Koordinator for sorggrupper for børn og unge 5

6 Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Fordi: kræftpatienterne bliver bedre til at tage hånd om og styre eget liv angst og depression forebygges og forbruget af medicin reduceres problemer i familien forebygges kræftpatienter kan mestre tilbagevenden til arbejdsmarkedet hurtigere reduktion i belastningen af sundhedssystemet bl.a. ved færre indlæggelser og mindre brug af hjemmeplejen

7 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse mennesker er enten helbredt for kræft eller lever med en kræftsygdom. Den forbedrede behandling betyder, at flere patienter helbredes eller lever længere. Men mange lever med alvorlige følger efter sygdommen og behandlingen, hvilket bl.a. betyder, at deres arbejdsevne og livskvalitet er stærkt nedsat eller forringet. Forskningen viser, at en målrettet og helhedsorienteret rehabilitering er af stor betydning for mange kræftpatienters evne til at mestre livet efter sygdommen en relevant indsats fremmer både livskvaliteten og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. En lille gruppe har brug for et særligt tilbud som f.eks. et ugekursus på Rehabiliteringscenter Dallund. Men flertallet kan klare sig med et mindre specialiseret tilbud i kommunalt regi. Men der er også behov for et tilbud, der specifikt henvender sig til kræftpatienter. Et tilbud, der kan hjælpe dem med at håndtere f.eks. angsten for tilbagefald, bivirkninger og senfølger efter behandlingen, eller en ændret kropsopfattelse. Kræftens Bekæmpelse har en stor viden på dette område, og vi har gode erfaringer med et rehabiliteringskursus, der retter sig specifikt til kræftpatienter i en kommune. Vi samarbejder gerne med kommuner, som vil tilbyde sådanne kurser. I mange kommuner findes allerede en række tilbud, det vil være relevant at tilbyde patienter, der har afsluttet behandlingen. Det drejer sig f.eks. om muligheder for træning i varmtvandsbassin, rygestopkurser, motion på recept, kostvejledning osv. Læs mere i pjecen: Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? 7

8 Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres kræftpatienten bliver bedre til at mestre dagligdagen igen indsatsen kan forebygge angst og depression hos kræftpatienten indsatsen kan forebygge uhensigtsmæssige sygemeldinger sagsbehandlerne vil føle en højere grad af kompetence og tryghed i kommunikationen med kræftpatienter

9 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse Socialrådgivere og sagsbehandlere vil ofte have kontakt til kommunens kræftpatienter og deres pårørende. Det kan være i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge, afklaring af behov for rehabilitering, tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller ansøgning om orlov til pårørende. Der kan være mange udfordringer forbundet med kontakten til kræftpatienter, som kan reagere meget forskelligt på en henvendelse fra kommunen. Nogle kræftpatienter vil opfatte det som kontrol og føle sig mistænkeliggjorte; andre synes, at de kommunale socialrådgivere og sagsbehandlere venter alt for længe med at henvende sig til dem. Samtidig kan det være en angstprovokerende udfordring at skulle tale med mennesker, som har fået at vide, at de har en livstruende sygdom. Kræftens Bekæmpelse tilbyder kurset Social rådgivning af kræftpatienter, som klæder sagsbehandlerne på til kontakten med kræftsyge borgere. Kurset giver viden om kræftpatienters forhold og behov og omfatter træning i den svære samtale. Kurset er målrettet socialrådgivere og sagsbehandlere og er evalueret meget positivt af deltagerne i Sønderjyllands Amt, hvor det blev afprøvet i Læs mere i pjecen: Kursus i social rådgivning af kræftpatienter 9

10 Kræftens Bekæmpelses tilbud om rådgivning til borgere i kommunen Hvad er en kræftrådgivning? Hvem kan henvende sig? Er det gratis? Hvad kan man få hjælp til? Hvor ligger kræftrådgivningerne? Hvem arbejder der? Kan man komme der så tit man vil?

11 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse Når et familiemedlem rammes af kræft, påvirker det hele familien. Diagnosen virker ofte skræmmende og kan igangsætte tanker om liv og død hos både kræftpatienten og de pårørende. Pludselig er de i en situation, som de aldrig før har været i. Den kan være svær at overskue, og en følelse af afmagt er ikke ualmindelig. Den syge og de pårørende har ofte behov for at få støtte og følgeskab til at genskabe en vis grad af kontrol og overblik over situationen. Og behov for at tale om fortid, nutid og fremtid og om spørgsmål, som kan være vanskelige at finde svar på uden en neutral hjælper. En hjælper som bliver en slags katalysator for forløbet. Denne hjælper kan være forskellige personer: andre pårørende og venner, kolleger, personalet på hospitalet og i hjemkommunen, egen læge eller en privatpraktiserende psykolog. Kræftens Bekæmpelse har også en række tilbud: Er der akut behov for at tale med nogen, kan den gratis telefonrådgivning Kræftlinien være en hjælp på telefon Her sidder læger, sygeplejersker, psykologer og socialrådgivere klar hver dag fra kl. 9-21, samt kl i weekenden. På internettet tilbyder vi generel information om kræft på Man kan også få rådgivning via nettet, eller skrive sammen med andre, som er i samme situation. Endelig driver Kræftens Bekæmpelse 20 kræftrådgivninger, der tilsammen dækker hele landet. Kræftrådgivningernes primære formål er at hjælpe kræftpatienter og deres pårørende eller efterladte, så de på trods af alvorlig sygdom får mest mulig kvalitet i livet. I kræftrådgivningerne møder man rådgivere, som f.eks. kan være psykologer, socialrådgivere eller sygeplejersker. Alle med stor viden om kræftpatienters særlige behov. En række af de mennesker, der arbejder i kræftrådgivningerne, er frivillige. Det er enten mennesker, som gerne vil bidrage på baggrund af deres egne erfaringer med kræft, eller det er professionelle, som giver nogle timer af deres fritid til at hjælpe. Uanset hvilken baggrund de frivillige møder med, arbejder Kræftens Bekæmpelse professionelt med at kvalificere de frivillige til at indgå i katalysatorfunktionen overfor patienter og pårørende. Læs mere i pjecen: Kræftens Bekæmpelses tilbud om rådgivning til borgere i kommunen 11

12 Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil give færre utilsigtede og overflødige indlæggelser på sygehus det betyder bedre information og inddragelse af de pårørende en god palliativ indsats, der begynder tidligt, vil gøre det nemmere for de efterladte at håndtere sorgen personaleressourcerne udnyttes bedre

13 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse I dag dør ca. en fjerdedel af alle kræftpatienter i eget hjem. Og endnu flere har et ønske om at dø hjemme. Men de er bange for, at familien ikke magter opgaven, eller at den nødvendige professionelle pleje ikke vil være til rådighed under hele det afsluttende forløb. Det er Kræftens Bekæmpelses opfattelse, at alle mennesker bør have mulighed for at vælge, om de ønsker at dø hjemme, på hospice eller på sygehus. Familier til uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter kan rustes til at håndtere en række situationer og problemer. Dels ved at få tilbudt støtte og informationer, dels ved at blive involveret i forløbet i det omfang, de forskellige familiemedlemmer ønsker det. Hjemmeplejens indsats har en helt central betydning, men den står ikke alene. For at sikre størst mulig tryghed for den døende og dennes familie er der behov for både en god sammenhæng i hjemmeplejens indsats, og for et tæt og systematisk samarbejde mellem hjemmeplejen og de privatpraktiserende læger, sygehuset, de palliative teams, hospice og hjemmehospice. Det vil være nærliggende at lade de særligt kvalificerede hjemmesygeplejersker løfte denne vigtige koordinerende opgave. Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor, at kommunerne uddanner palliative hjemmesygeplejersker til sikre den særlige indsats for uhelbredeligt syge og døende, som ønsker at dø hjemme. Kræftens Bekæmpelse deltager gerne i drøftelser og udviklingen af den palliative indsats. Den kommunale hjemmepleje yder allerede en betydelig indsats på det palliative område. Denne indsats kan underbygges og forbedres ved at sikre, at et antal hjemmesygeplejersker i hver kommune har specialviden om f.eks. avanceret smertebehandling, symptomlindring og tackling af de særlige komplikationer, der er en del af plejen af uhelbredeligt syge og døende. Læs mere i pjecen: Palliative hjemmesygeplejersker 13

14 Kommunale patientuddannelseskurser Lær at leve med en kronisk sygdom Fordi mange kræftpatienter har permanente senfølger, der sidestiller dem med kronikere patienterne bliver bedre til at håndtere symptomer, som f.eks. træthed, smerter og tristhed patienterne kan få større tiltro og sikkerhed i forhold til egen formåen mange kræftpatienter kan klare sig med et generelt rehabiliteringstilbud kurset giver mulighed for at møde ligestillede kursuskonceptet er gennemprøvet og effektivt

15 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse Behandlingen af kræft er heldigvis blevet forbedret i løbet af en årrække, og det har dels betydet, at flere i dag helbredes for deres sygdom, dels at flere kræftpatienter overlever i længere tid. De seneste tal fra Cancerregisteret viser, at der var ca mennesker, som var helbredt for eller levede med en kræftsygdom ved udgangen af Behandlingen af kræft medfører dog ofte fysiske og psykiske bivirkninger som f.eks. træthed, smerter eller koncentrationsbesvær. I en del tilfælde udvikler bivirkningerne sig til permanente gener, der kan indskrænke dagligdagen betydeligt. Det er derfor vigtigt, at kræftpatienter lærer at leve med deres gener eller lærer at mestre dem i det omfang, det er muligt. Kurserne er meget handlingsorienterede, de fokuserer på problemløsning, feedback og konkrete handleplaner, hvilket kan være nyttigt i forhold til mange kræftpatienters behov. Endvidere tilgodeser kursuskonceptet det store behov, patienter og pårørende har for at møde ligestillede, danne netværk og deltage i ressourcemobiliserende aktiviteter, hvilket gør kurserne yderligere velegnede til kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse har rige muligheder for at opfordre kræftpatienter til at deltage i kurserne, og vi tilbyder at samarbejde med kommunerne om at uddanne nye instruktører. Kræftens Bekæmpelse foreslår, at kommunerne: etablerer patientuddannelseskurser efter konceptet Lær at leve med en kronisk sygdom opfordrer de relevante kræftpatienter i kommunen til at deltage i kurserne, fordi det kan hjælpe dem til at sætte konkrete, realistiske mål og finde veje til at nå målene Læs mere i pjecen: Kommunale patientuddannelseskurser Lær at leve med en kronisk sygdom 15

16 Invitation til samarbejde Med strukturreformen får kommunen ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet. Ikke mindst i forhold til rådgivning, behandling, genoptræning og rehabilitering af kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse har på baggrund af en årelang indsats for kræftpatienter og deres pårørende opbygget en enestående viden og kompetence indenfor disse indsatsområder. Viden og kompetence, som vi gerne vil inspirere jer med og tilbyde vores bistand indenfor. Med ønsket om et godt samarbejde. Kræftens Bekæmpelse Kontaktperson: Jutta Ølgod Tlf.: jul@cancer.dk Læs mere på: I en kommune med borgere vil der hvert år være: 310 borgere, der får konstateret kræft, heraf 100 i den erhvervsaktive alder 2130 borgere, der skal leve med kræft, heraf 690 i den erhvervsaktive alder 300 borgere med kræft, der vil få behov for et rehabiliteringstilbud 150 borgere, der vil dø af kræft, heraf 40 i den erhvervsaktive alder 11 børn, der mister en far eller mor pga. kræft i løbet af året i alt vil der i kommunen være næsten 100 børn og unge, som har mistet en mor eller far pga. kræft Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Tlf: Januar 2007