Afrapportering fra udvalget om en hovedstadsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering fra udvalget om en hovedstadsstrategi"

Transkript

1 Afrapportering fra udvalget om en hovedstadsstrategi Maj 2015

2 Afrapportering fra udvalget om en hovedstadsstrategi Maj 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K T Omslag: Studio Parris Wakefield Elektronisk Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

3 Indhold 1. Indledning Kommissorium og udvalg Kommissorium Udvalgets medlemmer Udvalgets arbejde Høring Forskerseminar Udenlandske erfaringer Andet input Udgangspunktet for arbejdet med en hovedstadsstrategi Allerede iværksat mange initiativer Hvad skaber økonomisk vækst og hovedstadens rolle Faktorer, der har betydning for økonomisk vækst Økonomisk vækst i Danmark Økonomisk vækst i hovedstaden Afsmitning af vækst Hovedstaden i international benchmarking Hovedstadens styrker Hvad har betydning for virksomheders placering og investeringsbeslutninger Erhvervsinvesteringer i hovedstaden og i det øvrige Danmark Udenlandske investeringer i Region Hovedstaden og det øvrige Danmark Rammevilkår for investeringer Nuværende og andre mulige indsatser for at forbedre rammevilkår for investeringer Litteraturliste Afgrænsning af hovedstaden Afgrænsning af hovedstaden Funktionelt byområde og produktivitet Litteraturliste Den offentlige sektor og vækst Erhvervs- og innovationsfremmesystemet i hovedstaden Erhvervsfremmesystemet i hovedstadsområdet Den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling De regionale vækstfora Kommunal erhvervsfremme Erhvervsservice Lokal erhvervsudvikling Identificerede udfordringer og igangsatte initiativer En sammenhængende indsats for erhvervsudviklingen i hovedstadsområdet Effekt og evaluering af den regionale og lokale indsats for vækst og erhvervsudvikling Kommunerne som myndighed... 69

4 Indhold Kommunernes erhvervsvenlighed Kommunale skatter, afgifter og gebyrer Kommunernes sagsbehandling Kommunernes myndighedssamarbejde Opsamling Potentiale for bedre offentlig service og højere effektivitet ved offentlige udbud Offentlig-privat samarbejde og vækst Offentlig-privat samarbejde Erfaring med offentlig-privat samarbejde Effekterne af offentlig-privat samarbejde Barrierer for offentlig-privat samarbejde Konklusion Litteraturliste Arbejdskraft, viden og kompetencer Kvalificeret arbejdskraft i hovedstaden Arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning i hovedstaden Pendlingsmønstre Nuværende initiativer i forbindelse med relevans i de videregående uddannelser Tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Internationale studerende og evnen til at fastholde studerende efter endt uddannelse Opsamling Forskning, udvikling og innovation Samfundsøkonomiske effekter af forskning og udvikling, innovation og vidensamarbejde Forsknings- og udviklingsaktiviteter og innovation i Region Hovedstaden Dansk forsknings gennemslagskraft Forsknings- og videnmiljøer i Region Hovedstaden og samarbejdet med erhvervslivet Innovationsfremmesystemer i Region Hovedstaden Nuværende initiativer i forhold til forskning og udvikling samt innovation Opsamling Litteraturliste Indretning, planlægning og infrastruktur Plads til både boliger og erhverv Fingerplanen Efterspørgslen på bymæssige kvaliteter Udbud af lokaliseringsmuligheder for erhverv og boliger Opsamling Transport og tilgængelighed Hovedstadsområdets transportsystem i dag Sammenhængen mellem transport og økonomisk vækst Tidligere analyser af tiltag for bedre tilgængelighed i hovedstadsområdet Bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur

5 Indhold Perspektiver for at udbygge og styrke transportforbindelserne Forbindelserne til Københavns Lufthavn Opsamling Befolkningssammensætningen i hovedstaden Befolkningssammensætning Segregering efter indkomst Segregering efter uddannelse Segregering efter antal offentlig forsørgede Opsamling Smart city Eksempler på smart city Opsamling Litteraturliste Potentialerne i Øresundsregionen Status på integrationen over Øresund Pendling og flytninger på tværs af Øresund Tilgængelighed og infrastruktur i Øresundsregionen Uddannelse og vidensamarbejde i Øresundsregionen Erhvervssamarbejder og erhvervsområder med international konkurrencekraft i Øresundsregionen Myndighedssamarbejde på tværs af Øresund og Øresundsspecifikke institutioner Øresundskomitéen Interreg-programmet for Øresund Øresunddirekt Øresundsinstituttet Ørestat EURES / Crossborder Øresund Nordisk ministerråd Udfordringer, potentialer og initiativer for en integreret Øresundsregion Koordination Grænsehindringer Tids- og rejseomkostninger Information Vidensamarbejde Etableringen af ESS i Øresundsregionen Opsamling Litteraturliste Bilag Redaktionen er afsluttet i januar 2015.

6

7 Kapitel 1 1. Indledning Nyt kapitel Denne rapport er en afrapportering fra Udvalget for arbejdet med en hovedstadsstrategi. Det er hensigten at afdække nogle af de styrker og udfordringer for hovedstaden, der ligger til grund for strategien. I nærværende kapitel beskrives udvalgets opgave og arbejde, diverse input til arbejdet samt udgangspunktet for en hovedstadsstrategi. Kapitel 2 indeholder en mere overordnet analyse af, hvad der skaber vækst og udvikling i en metropol. Det kan derfor på mange måder anses som en overordnet problemanalyse, der skitserer de analysepunkter, som resten af rapporten er bygget op omkring. Her beskrives også nogle af de særlige karakteristika og styrker, der kendetegner hovedstaden, og som er med til at skabe den identitet, som karakteriserer hovedstaden. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af den geografi, som afgrænser hovedstaden. Afsnittet er ikke fuldt dækkende for de geografiske afgrænsninger, der kan opstilles, når hovedstaden skal beskrives. Udgangspunktet for afgrænsningen er dog, at hele Danmarks hovedstad skal udgøre et sammenhængende arbejdsmarked, hvor udbuddet af arbejdskraft er til rådighed for hovedstadens fremtidige vækst og udvikling, dvs. hvad der kan kaldes en funktionel region. Kapitel 4, 5, 6 og 7 indeholder udvalgets analyser inden for fire temaer, der på hver sin måde er centralt for at sikre væksten i hovedstaden. Kapitel 4 fokuserer således på de offentlige myndigheder, der er med til at sætte rammerne for virksomhederne, bl.a. som myndighed og via erhvervsfremmeindsatsen. Kapitel 5 fokuserer på arbejdskraften samt på forskning og udvikling. Kapitel 6 fokuserer på fysisk planlægning og tilgængelighed af byen. Endelig fokuserer kapitel 7 på potentialer og udfordringer for en sammenhængende Øresundsregion på arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervsområdet. 1.1 Kommissorium og udvalg Kommissorium Udgangspunktet er en vision om hele Danmarks hovedstad. Hovedstaden skal bidrage til at løfte væksten i Danmark i konkurrence med andre metropoler om internationale investeringer. Det skal være en by og region, som bevarer sin tiltrækningskraft for både eksisterende og nye borgere, og som er attraktiv at uddanne sig, vidensudvikle, arbejde og drive erhverv i. Samtidig skal kendetegn som mangfoldighed, social sammenhængskraft og fokus på det grønne bevares. 7

8 Kapitel 1 Indledning Udfordringer og potentialer Hovedstadsregionen spiller en vigtig rolle for at skabe vækst, som også kan smitte af på resten af landet. Men hovedstadsregionen bør være et større aktiv end i dag i bestræbelserne på at fremme landets økonomiske udvikling, lige som områdets særlige potentialer bør udnyttes bedre. Flere sammenlignelige storbyer og regioner har blandt andet højere vækst, højere BNP per indbygger og højere produktivitet. Undersøgelser har blandt andet peget på udfordringer med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og investeringer. Potentialerne i samarbejdet i Øresundsregionen kan udnyttes bedre. Og der er et stort potentiale for et bedre samarbejde mellem kommuner og erhvervslivet i hovedstadsregionen. Den sociale sammenhængskraft er en af hovedstadsregionens styrkepositioner i et internationalt perspektiv. Sammenhængskraften afspejler sig i en gunstig udvikling i befolkningssammensætningen, der viser, at hovedstaden er attraktiv for unge og ældre, for singler og familier. Denne styrkeposition skal fastholdes og videreudvikles. Danmark har allerede en hovedstad, der er internationalt anerkendt. København er f.eks. i top over europæiske storbyer, når det gælder om at tiltrække turister. Desuden er København i 2014 kåret som Europas miljøhovedstad. I kåringen indgik specielt miljø-innovation, bæredygtig mobilitet og indsatsen som rollemodel for grøn økonomi både i og uden for Europa. Det rummer potentialer, som der kan bygges videre på. Nyt arbejde med en hovedstadsstrategi Der nedsættes et tværministerielt embedsmandsudvalg, som får til opgave at belyse, hvordan hovedstaden kan indfri sit potentiale og klare sig bedre i konkurrencen med sammenlignelige storbyer. Arbejdet tager afsæt i den overordnede vision for hovedstaden og de nuværende styrkepositioner, og analyser skal afdække styrker og udfordringer, som en hovedstadsstrategi kan tage afsæt i. Udvalget skal på den baggrund udarbejde et oplæg til en hovedstadsstrategi. Strategien udformes i anerkendelse af, at alle landets regioner er vigtige for landets økonomiske udvikling, lige som såvel storby som opland indgår i et samarbejde herom. Men samtidig vil det være relevant at afdække netop de særlige kompetencer og muligheder, som hovedstadsregionen har. Afdækningen skal ses i sammenhæng med de regionale vækstforas bidrag til og regionernes regionale vækst og udviklingsstrategier. Udvalget vil i arbejdet tage udgangspunkt i de eksisterende rammer for den regionale vækstindsats, herunder aftalerne om regionale vækstpartnerskaber, rammer for infrastruktur, den offentlige struktur og den kommunale styreform. Arbejdet vil også skulle ses i sammenhæng med og vil kunne trække på andre igangsatte arbejder og processer, herunder ift. udfordringer i konkurrencen med udlandet med f.eks. investeringsfremmeindsatsen, reform af international rekruttering og den ny vækstplan. Arbejdet skal desuden ske under hensyntagen til andre regeringsinitiativer som f.eks. moderniseringsdagsordnen og de sociale 2020-mål. 8

9 Kapitel 1 Indledning Arbejdet tager afsæt i en benchmarkanalyse af hovedstadsregionen på relevante nøgletal for regionens økonomiske sundhedstilstand og en afdækning af erhvervslivets og udenlandske investorers præferencer og investeringsparametre anvise konkrete løsningsmuligheder. I arbejdet vil det være relevant, at udvalget adresserer følgende temaer: En moderne offentlig sektor: Det skal undersøges, hvordan hovedstadskommunerne omkostningseffektivt kan skabe gode rammer for erhvervslivet, herunder ved en serviceminded tilgang med f.eks. korte sagsbehandlingstider og én indgang. Desuden undersøges, hvordan samarbejdet mellem kommuner og regionale vækstfora yderligere kan forbedres, jf. også KKR og vækstfora i Hovedstaden og på Sjællands arbejde med en fokuseret vækstdagsorden. Arbejdet sker inden for den eksisterende overordnede offentlige struktur. Tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft: Parametre for tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft identificeres, herunder hvordan hovedstadsområdet klarer sig i sammenligning med andre storbyregioner. Øget konkurrenceudsættelse: Der lægges op til at undersøge mulighederne for blandt andet OPP, konkurrenceudsættelse af offentlige driftsopgaver og mulighederne i fælles indkøb og udbud på tværs af kommuner. Bedre samarbejde i Øresundsregionen: De nuværende samarbejdsflader, herunder særligt samarbejdet mellem videns- og forskningsinstitutioner i Øre-sundsregionen, samt resultater og potentialer afdækkes med henblik på at udforme konkrete anbefalinger. Forbedret byplanlægning, byudvikling og grøn omstilling: En afdækning af hvordan kommunerne gennem effektiv byplanlægning kan bidrage til hovedstadens attraktivitet. Det kan ske gennem en bedre koordinering og samtænkning af byens fysiske tilrettelæggelse og f.eks. inddragelse af ny teknologi, bedre ressourceanvendelse og udvikling af grønne løsninger på storbyens udfordringer. Bedre tilgængelighed: Udvalget skal se på mulighederne for at fremme tilgængeligheden til hovedstaden. Det forudsættes at der trækkes på eksisterende arbejder som f.eks. Trængselskommissionen, og at der ikke stilles yderligere forslag til ny infrastruktur. Balanceret befolkningsudvikling: En afdækning af udviklingen i befolkningen, dennes sammensætning samt udfordringer og potentialer på tværs af hovedstadsregionen. Hovedstaden kan have flere geografiske afgrænsninger. I nogle sammenhænge er det relevant at betragte funktionelle afgrænsninger som pendlingsregionen eller det sammenhængende byområde, Storkøbenhavn, mens det i andre sammenhænge er relevant at se på administrative inddelinger som Region Hovedstaden mv. Udvalget skal derfor overveje, hvilke afgrænsninger, som er relevante ift. de enkelte temaer. Organisering af arbejdet Udvalget nedsættes med repræsentanter fra Økonomi- og Indenrigsministeriet (formand), Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Miljøministeriet. Udvalget skal inddrage relevante aktører, som f.eks. kommuner, regioner og regionale vækstfora, repræsentanter fra erhvervslivet og forskningsinstitutionerne. Inddragel- 9

10 Kapitel 1 Indledning sen kan ske gennem afholdelse af workshops eller emnespecifikke møder. Andre ministerier inddrages, hvor det findes relevant. 1.2 Udvalgets medlemmer Niels Jørgen Mau (formand), Økonomi- og Indenrigsministeriet Dorte Lemmich Madsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet Henrik Kjærgaard, Finansministeriet Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Christian Lützen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Pia Holm Nielsen, Miljøministeriet Thomas Jørgensen, Transportministeriet Mikkel Leihardt, Uddannelses- og Forskningsministeriet 1.3 Udvalgets arbejde Udvalget for arbejdet med en hovedstadsstrategi blev nedsat den 6. februar 2014 på foranledning af regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre). Udvalget blev nedsat som et embedsmandsudvalg med deltagelse af relevante ministerier. Udvalget har haft støtte af et sekretariat med deltagelse af de ministerier, der også har deltaget i udvalget. Sekretariatet består af følgende medlemmer: Michael Medom Hansen, Økonomi- og Indenrigsministeriet Søren Stentoft Herping, Økonomi- og Indenrigsministeriet Mette Skak-Nielsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet Sandra Heirung, Finansministeriet Lin Krarup, Erhvervs- og Vækstministeriet Malene Loftager Mundt, Erhvervs- og Vækstministeriet Camilla Hjortkjær, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Marianne Moth, Miljøministeriet Jakob Stjernholm, Transportministeriet Anders Hoff, Uddannelses- og Forskningsministeriet Udvalget har undervejs inddraget en række aktører. Det har særligt drejet sig om relevante aktører i hovedstaden, men blandt andet også forskere har haft mulighed for at give deres indspark til, hvordan man bedst sikrer vækst i hovedstaden. Endvidere er der indhentet erfaringer fra Sverige/Stockholm Høring Den 8. april 2014 afholdt udvalget en række høringer, hvor relevante parter blev inviteret til at holde et kort oplæg med mulighed for efterfølgende spørgsmål. I alt blev der inviteret 20 aktører, jf. boks

11 Kapitel 1 Indledning Boks 1.1 Deltagende aktører til høring Københavns Kommune Dansk Industri Frederiksberg Kommune Dansk Erhverv Region Hovedstaden LO Hovedstaden Region Sjælland Horesta KL Danske Regioner KKR Hovedstaden KKR Sjælland Øresundskomiteen Friluftsrådet Wonderful Copenhagen FDM Copenhagen Capacity Dansk Cyklistforbund Rektorkollegiet (Københavns Universitet) Realdania Oplæggene dækkede et bredt område. En række væsentlige pointer, der gik på tværs af aktørerne, er opsummeret i boks

12 Kapitel 1 Indledning Boks 1.2 Væsentlige pointer fra høringen Vi må tænke større end Region Hovedstaden og Københavns Kommune Der var en fælles pointe om, at den geografiske afgrænsning er for snæver. Den funktionelle region skal ses som hele Sjælland sammen med Skåne. Det vil give en region på 3,7-3,8 mio. indbyggere. En stærkere integration af Skåne vil derfor øge arbejdsmarkedet, men også skabe en vidensregion med blandt andet 11 universiteter. Samtidig vil der med åbningen af Femern Bæltforbindelsen være mulighed for at skabe en transitregion, der både inddrager Hamborg og Nordtyskland samt Skandinavien. By og land er hinandens forudsætninger ikke modsætninger Strategien skal være for hele landet. Vækst i hovedstaden er godt for hele landet. Desuden er det sådan, at virksomheder kan have hovedsæde i hovedstaden, men som på grund af den relativt begrænsede geografi kan have produktionsfaciliteter i ude i oplandet. Det blev ligeledes fremhævet, at såkaldte second tier cities, hvor forskning viser, at de lande, der har mest vækst, også satser på andre vækstregioner. Der er penge nok i erhvervsfremmesystemet, men de mange aktører gør beslutningsprocessen mere tung Der var generelt enighed om, at de mange erhvervsfremmeaktører i hovedstaden udgør en barrierer og skaber en tung beslutningsproces. Der blev peget på behovet for en mere enkel organisering med færre aktører. Det kan også være med til at målrette erhvervsfremmemidlerne i endnu højere grad. Lufthavnen er en kronjuvel og er central for at sikre den fortsatte vækst i hovedstaden Det blev fremhævet, at lufthavnen er den måske vigtigste vækstskaber i hele regionen. Hvis lufthavnen forsvinder eller mister markedsandele i den internationale konkurrence, vil virksomhederne også forsvinde. God infrastruktur sikrer arbejdskraftens bevægelighed og understøtter væksten Den interne mobilitet i hovedstaden er også helt central. Særligt blev det fremhævet, at der var behov for at se på en sammenhængende kollektiv transportsektor i hovedstaden, men der er også et øget behov for at se på, hvordan man i endnu højere grad kan kombinere transportformer (f.eks. cykler og kollektiv trafik). Staten skal tage medansvar Det statslige engagement i hovedstadsområdets udvikling er nødvendigt, herunder i forhold til såvel konkrete opgaver som generelt i form af deltagelse i samarbejder på tværs af niveauerne. Der skal fokus på de lokale rammevilkår Hovedstadskommunerne ligger i den lave ende i undersøgelser af erhvervsvenlighed, hvad angår sagsbehandling, skatter og afgifter samt fysisk planlægning. Det er fedt at være i København København er kendetegnet ved at have en høj livskvalitet (liveability), og er kendt for at være en grøn og miljøvenlig by. Det tiltrækker blandt andet mange turister, men det tiltrækker også internationale arbejdspladser. Særligt København som en cyklende by er et kendetegn, der står stærkt. Københavns storbybrand skal derfor dyrkes endnu mere og markedsføres i endnu højere grad. 12

13 Kapitel 1 Indledning Boks 1.2 (fortsat) Væsentlige pointer fra høringen Vi mangler et internationalt setup København har ikke den samme internationalisering og tiltrækker for få internationale investeringer. Det gælder virksomheder, hvor København ikke i samme grad som Sverige har en international finansverden. Men der er heller ikke et tilstrækkeligt setup ift. juridisk rådgivning rettet mod internationale virksomheder, internationale skoler og servicering af internationale virksomheder, der søger nye internationale lokaliseringsmuligheder. Der må være en strategisk ambition at gøre Copenhagen til Skandinaviens foretrukne destination for udenlandske hovedkontorer/investeringer Forskerseminar Udvalget har også indhentet bidrag fra forskere, der har beskæftiget sig med regional udvikling. Det gælder dels i form af konkrete analyser udført af forskere fra KORA, som særskilt afrapporteres. Dels i form af kontakt med enkelte forskere fra CRT og CBS. Den 1. oktober 2014 inviterede udvalget således professor Bjarne Madsen fra Center for Regional- og Turismeforskning samt Lise Lyck fra Copenhagen Business School. Den 9. oktober 2014 kom professor Christian Wichmann Mathiessen fra Københavns Universitet og fortalte om sin forskning på området. De væsentligste resultater fra forskerbesøgene fremgår af boks

14 Kapitel 1 Indledning Boks 1.3 Væsentlige pointer fra forskerworkshop Spredningseffekter går på tværs af kommuner Beregninger viser, at vækst i en kommune spredes til andre kommuner. Denne effekt er størst til de nærtliggende kommuner, og effekten er størst for kommuner, som ligger på samme side af Storebælt. Beregningerne viser desuden, at væksten er afhængig af, at eksport fra andre kommuner ikke udkonkurreres, og at væksten ikke er skattefinansieret. I hovedstadskommunerne viser beregninger, at væksten har en mindre virkning for den enkelte kommune. Der er flere faktorer, der afgør byers og regioners vækst. Det er: - Relativ beliggenhed - Tilgængelighed og mobilitet - Viden og kvalifikationer - Åbenhed mod omverdenen - Konkurrence på alle markeder - Innovation, entreprenørskab og dannelse af nye virksomheder - Attraktive bymiljøer - Regionens økonomiske volumen - Den funktionelle byregion (governance) - Specialiseringsniveauet - Klyngeudvikling - Policy, strategier og netværk Der er flere modeller til at skabe en stærk metropol. Flere byer har forskellige modeller til at skabe vækst. Hamborg har f.eks. stærke og store virksomheder, Berlin har mere fokus på kulturlivet, Stockholm har kørt en aggressiv markedsføring, mens Barcelona har brugt den kulturelle udvikling som løftestang for byudvikling, vækst og branding. Byers vækstmuligheder foregår både på lokalt niveau, men også staten spiller en rolle. F.eks. er uddannelse og forskning primært et nationalt anliggende, byudvikling, klynger og markedsføring er en del af storbyens funktioner Udenlandske erfaringer Udvalget har været på en studietur til Stockholm. Stockholm blev udvalgt, fordi byen ofte fremhæves som en af de metropoler, der både klarer sig godt i den internationale konkurrence, og som er fremhævet ift. samarbejdet om erhvervsfremmeindsatsen mellem visse kommuner i Stockholm Län. Udvalget tog følgende erfaringer med fra studieturen, jf. boks 1.4: 14

15 Kapitel 1 Indledning Boks 1.4 Erfaringer fra studiebesøg i Stockholm Stockholm Business Alliance har tre formål. 1. Markedsføring af Stockholm og brandet (Stockholm the Capital of Scandinavia). Formålet er, at arbejdskraft, virksomheder og besøgende for øje på og søger til Stockholm. Det betyder, at alle kommuner, der er med i samarbejdet, ikke må anvende deres eget kommunenavn uden for Sveriges grænser. 2. Investeringsfremmeindsatsen. Investeringsfremmeindsatsen skal både informere om regionens fordele, identificere mulige prospects, tage hånd om spørgsmål og følge op på de investeringer og etableringer, der kommer til området. Ikke alle kommuner i partnerskabet modtager de investeringer, som SBA får trukket til området. 3. Erhvervsservice. Det er de lokale kommuner, der varetager opgaven med erhvervsservice, men SBA kan bistå ift. viden om, hvad der virker. På den led har SBA en opdragende/lærende opgave på området. Meningen er, at samtlige kommuner får en professionel tilgang til erhvervsservicen. Det var konklusionen, at det organisatoriske setup omkring Stockholm Business Alliance minder meget om det organisatoriske setup i Copenhagen-samarbejdet. En væsentlig forskel er dog, at Sverige har Länsstyrelsen, der er statslige, decentrale enheder i en række län herunder i Stockholm. I denne statslige styrelse, der totalt set består af ca. 400 medarbejdere, er ca. 60 medarbejdere beskæftiget med vækstforhold og vækstfremme specifikt for Stockholmsregionen. Et sådant statsligt niveau eksisterer ikke i Danmark Andet input Økonomi- og Indenrigsministeriet har endvidere på udvalgets vegne fået udarbejdet to forskningsrapporter fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, om henholdsvis befolkningsudvikling og arbejdskraftpotentiale og resultater fra internationale benchmarkingmål. Udvalget har i opstartsfasen desuden fået udarbejdet en rapport fra konsulentfirmaet Copenhagen Economics, der har samlet en del af den viden og de analyseresultater, der allerede eksisterede på området, inden udvalget blev nedsat. 1.4 Udgangspunktet for arbejdet med en hovedstadsstrategi Hovedstadsstrategien har sit ophæng i regeringsgrundlaget. Heraf fremgår det, at Vækst i hele Danmark er en hovedprioritet for regeringen. Danmarks hovedstad spiller en vigtig rolle for væksten. Derfor vil regeringen i samspil med de relevante parter udarbejde en hovedstadsstrategi. Der er flere grunde til at se på vækstudfordringen i hovedstaden. For det første udgør økonomien i hovedstadsområdet en væsentlig del af den danske økonomi. BNP i det nære hovedstadsområde udgør således godt 40 pct. af BNP I 2012 opgjort i løbende priser. 15

16 Kapitel 1 Indledning For det andet halter hovedstaden efter sammenlignelige storbyer, når det handler om økonomisk vækst. I perioden 2006 til 2011 havde det nære hovedstadsområde en gennemsnitlig årlig vækst på 1,9 pct. i BNP pr. indbygger. Stockholm og Berlin præsterede i den samme periode en vækst på 3,3 pct. henholdsvis 2,9 pct. Set over en 10-årig periode har hovedstaden dog en højere vækstrate end Berlin, og forskellen mellem Stockholm og hovedstaden er mindre. For det tredje peger en række analyser på, at væksten i hovedstaden smitter af på resten af landet. Det skyldes bl.a., at handel med varer vil gå på tværs af kommune og regionsgrænser, og dermed bevæger værdiskabelsen sig ud i landet. Det skyldes også den høje grad af pendling, der betyder, at arbejdstagere betaler deres skat i en anden kommune, end der hvor de arbejder. Og væksten skyldes også, at den oparbejdede viden bliver delt og spredt ud til resten af landet. På den måde løftes værdiskabelsen i hele landet. Denne spredningseffekt går selvsagt også den anden vej, så vækst i resten af landet smitter af på væksten i hovedstaden. 1.5 Allerede iværksat mange initiativer Der er en række faktorer, som er vigtige for væksten i hovedstaden. Det gælder blandt andet rammevilkårene, der skal understøtte konkurrencedygtige virksomheder og øge arbejdsudbuddet. I forbindelse med Vækstplan DK fra foråret 2013 indførte regeringen således en ny målsætning i den mellemfristede planlægning om at øge strukturel BNP med 40 mia. kr. i Det skal ske gennem to reformspor. Med reformspor 1 lægges op til forbedringer af vilkårene for private virksomheder svarende til 20 mia. kr. Mens reformspor 2 har fokus på bedre uddannelse og øget beskæftigelse ligeledes svarende til 20 mia.kr. Hertil kommer reformspor 3, hvor der gennem fortsat modernisering af den offentlige sektor skal frigøres 12 mia.kr. til at forbedre den offentlige service på højt prioriterede områder. Aftaler om Vækstpakke 2014 og øvrige af regeringens resultater i 2014 bidrager samlet set til at øge det strukturelle BNP med ca. 6 mia. kr. i Heraf kan godt 5½ mia. kr. henføres til reformspor 1, der skal styrke erhvervslivets rammevilkår, mens ¾ mia. kr. vedrører initiativerne vedrørende en styrket international rekruttering og henføres til reformspor 2. Hertil kommer virkninger af beskæftigelsesreformen på 2 mia. kr., der ligeledes bidrager til reformspor 2. Aftaler om Vækstplan DK (2013) skønnes at indebære en forøgelse af det strukturelle BNP med 6 mia. kr. i Med aftalerne er der dermed samlet anvist initiativer, der kan indfri mere end halvdelen af målsætningen vedrørende bedre rammevilkår for erhvervslivet, jf. figur

17 Kapitel 1 Indledning Figur 1.1 Status på indfrielse af vækstmålsætningen hhv. reformspor 1 og reformspor 2 Anm: En forhøjelse af loftet over fradraget for fagforeningskontingent fra finanslovsaftalen for 2015 (FL2015) har en positiv BNP- virkning, mens afskaffelsen af gensidig forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere trækker i modsatte retning. Den negative nettoeffekt af finanslovsaftalten for 2015 er modregnet i reformspor 2. Kilde: Finansministeriet. Tiltagene i vækstmålets reformspor 1 sigter mod at forbedre erhvervslivets rammevilkår på tværs af regioner og brancher med henblik på at begrænse virksomhedernes omkostninger, styrke konkurrencen og løfte produktiviteten i den private sektor. Tiltagene er dermed et bidrag til, at skabe rammevilkår der understøtter konkurrencedygtige virksomheder til gavn for vækst og velstand også i hovedstaden. Med Aftaler om Vækstpakke 2014 styrkes virksomhedernes adgang til finansiering og højt kvalificeret arbejdskraft. Der er indført enklere regler for erhvervslivet, og virksomhedernes omkostninger er reduceret. Samtidig fastholder regeringen den ambitiøse grønne omstilling af økonomien og indsatsen for bedre ressourceeffektivitet fortsættes. Samlet set skaber tiltagene derfor rammerne for at gøre det billigere og nemmere at være virksomhed. Dertil kommer, at regeringen har fremlagt vækstplaner for en række erhvervsområder med international konkurrencekraft, der har væsentlig betydning for vækst og jobskabelsen i Danmark og hvor der i de kommende år forventes en stigende global efterspørgsel. Det gælder f.eks. på en række områder, hvor også hovedstadsområdet står stærkt, herunder sundhedsog velfærdsløsninger, Det Blå Danmark samt kreative erhverv og design. Med vækstplanerne har regeringen igangsat en lang række konkrete initiativer, der skal styrke vækstvilkårene på de enkelte erhvervsområder. Målet er at skabe vækst og nye varige job gennem konkrete løsninger og initiativer, der forbedrer vækstvilkårene i de internationalt konkurrenceudsatte erhverv. 17

18 Kapitel 1 Indledning 18

19 Kapitel 2 2. Hvad skaber økonomisk vækst og hovedstadens rolle Nyt kapitel Hovedstaden har i de seneste år været præget af lav økonomisk vækst i forhold til andre internationale storbyer. Hovedstaden har på den ene side haft et godt vækstfundament, blandt andet i form af en god position inden for forskning og uddannelse samt videnbaserede erhverv. På den anden side har udviklingen i den økonomiske vækst og produktivitet været beskeden i de seneste år. Eksempelvis havde Region Hovedstaden i perioden en gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. indbygger på 1,9 pct. mod f.eks. 3,3 pct. i Stockholm. Væksten i hovedstaden kan dog ikke ses uafhængigt af konjunktursituationen, som kan være en anden i andre storbyer og lande. Forskelle i økonomisk vækst kan dog også være et udtryk for mere generelle forskelle mellem f.eks. Danmark og Sverige. For at hovedstaden kan være en international konkurrencedygtig by, som kan virke som en vækstmotor for resten af landet, er det relevant at undersøge, om der er udfordringer og rammevilkår af betydning for den økonomiske udvikling, som særligt gør sig gældende i hovedstaden, og som blandt andet kan forbedres af regionale og lokale parter. I nærværende kapitel belyses overordnet, hvilke faktorer som har betydning for økonomisk vækst, herunder beskrives kort den økonomiske udvikling og udfordring i Danmark i det seneste årti. I andet afsnit undersøges den økonomiske vækst i Region Hovedstaden i forhold til de øvrige regioner i Danmark og i en international sammenligning. Herefter følger et afsnit om afsmittende virkninger af økonomisk vækst. I fjerde afsnit ses nærmere på hovedstadens placering på internationale ranglister, hvilket tegner et billede af hovedstadens stærke og mere svage sider i forhold til at være en konkurrencedygtig by. De internationale ranglister kan give et noget uklart billede, af hvordan hovedstaden placerer sig, og hvad der er styrker og svagheder i hovedstaden, men der er nogle styrker, som går igen. Disse beskrives i femte afsnit. Endelig analyseres faktorer af betydning for virksomheders investeringsbeslutninger, som peger på en række forhold, som hovedstaden kan påvirke. 2.1 Faktorer, der har betydning for økonomisk vækst Økonomisk vækst skabes ved øget arbejdsindsats, større kapitalapparat eller ved øget produktivitet. 19

20 Kapitel 2 Hvad skaber økonomisk vækst og hovedstadens rolle En øget arbejdsindsats i form af enten flere beskæftigede eller flere arbejdstimer øger produktionen og bidrager dermed til den økonomiske vækst. Større kapitalintensitet, dvs. en relativt større anvendelse af fysisk kapital (maskiner, bygninger, computere mv.), bidrager til den økonomiske vækst ved at øge produktiviteten, f.eks. målt ved produktionen pr. arbejdstime. Et højt investeringsniveau er således centralt for at fastholde et moderne og velfungerende kapitalapparat. Produktiviteten kan også øges gennem en mere effektiv udnyttelse af arbejds- og kapitalressourcerne, der bruges til at producere en vare eller en serviceydelse. Det kaldes totalfaktorproduktiviteten og er et mål for den samlede ressourceeffektivitet. Stigende ressourceeffektivitet er udtryk for, at der kan produceres mere med den samme mængde ressourcer, eller produceres det samme med færre ressourcer. Ressourceeffektiviteten kan øges ved teknologiske fremskridt og mere effektive arbejdsgange og produktionsprocesser. Forskning og udvikling og innovation i virksomhederne bidrager væsentligt hertil. Det afhænger også af evnen til at optage ny viden og lære af andre lande og virksomheder. Kvalificeret arbejdskraft har således betydning for økonomisk vækst. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og kompetencer repræsenterer en form for kapital, som kan øge produktiviteten. Uddannede har generelt set et højere produktivitetsniveau end personer uden uddannelse, og højt uddannet arbejdskraft kan desuden forbedre kollegaers produktivitet ved, at de lærer fra sig. Højere uddannet arbejdskraft kan også være en forudsætning for investeringer i ny teknologi, som forøger kapitalapparatet og øger produktiviteten. Indførelsen af ny teknologi kan samtidig medføre omstilling af arbejdsgange i en mere effektiv retning, hvilket kan være en kilde til yderligere øget produktivitet. En række andre faktorer kan også påvirke produktiviteten og dermed økonomisk vækst. Her kan blandt andet nævnes indretningen af arbejdsmarkedet. Et smidigt arbejdsmarked, hvor ressourcer nemt kan flyttes fra de mindre til de mere produktive virksomheder, øger produktiviteten. Fleksible regler for ansættelser og afskedigelser medvirker til, at arbejdskraften lettere kan bevæge sig mod de mere produktive virksomheder og brancher. Ligeledes øger det produktiviteten, jo lettere og mere smidigt det er for virksomhederne at udvide eller tilpasse deres kapitalapparat. Det gælder både med hensyn til at skaffe den nødvendige finansiering og med hensyn til at opnå f.eks. byggetilladelser mv. Derudover har graden af åbenhed mod omverdenen, adgang til eksportmarkeder og konkurrence i samfundet en betydning for produktiviteten. Er konkurrencen hård, tvinges virksomhederne til at udnytte deres ressourcer mere effektivt via innovation og produktive tiltag. Konkurrencebegrænsende regulering af markederne har generelt en negativ effekt på produktiviteten. Dog er eksempelvis patenter en barriere for konkurrence, som er indført netop af hensyn til produktivitetsudviklingen. Derudover kan regulering, regler, sagsbehandlingstider mv. være byrdefulde og have betydning for virksomhedernes omkostningsniveau, og derigennem påvirke produktivitet og virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til udlandet. Infrastruktur spiller også en rolle for produktiviteten i virksomhederne, da velfungerende infrastruktur mindsker spildtiden og dermed omkostningerne til transport af varer og i forbindelse 20

21 Kapitel 2 Hvad skaber økonomisk vækst og hovedstadens rolle med erhvervsrelaterede rejser. Samtidig kan et velfungerende transportsystem frigive pendlertid for virksomhedernes medarbejdere, som kan omsættes til arbejdstid (og fritid), og det kan blive lettere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra et større opland. Samtidig er infrastrukturen med til at definere den funktionelle størrelse på en region og har derigennem betydning for konkurrencen, arbejdsmarked, bosætning og lokalisering samt agglomeration (positive effekter som virksomhederne opnår ved at være lokaliseret i nærhed til andre virksomheder i samme branche). Den digitale infrastruktur har også stor betydning, da hurtig og effektiv kommunikation kan være med til at øge produktiviteten. Indretning af skattesystemet kan også have en betydning. Både erhvervsskatter og personskatter reducerer afkastet af produktivitetsfremmende investeringer, hvilket har en dæmpende effekt på produktivitetsvæksten. Derudover påvirkes virksomhedernes omkostningsniveau, hvilket kan have afledte virkninger for andre virksomheder og arbejdsudbuddet. Forvridninger som følge af skatter og afgifter, vil også direkte kunne sætte sig i produktivitetsniveauet Økonomisk vækst i Danmark Der er vækst i dansk økonomi, og forudsætningerne er til stede for, at fremgangen kan tage til de kommende år, efterhånden som genopretningen i andre lande også styrkes, jf. figur 2.1. Men tempoet vurderes at blive langsomt, og der er udsigt til en langstrakt periode med genopretning af dansk økonomi. Væksten i dansk økonomi dæmpes også af et svagt underliggende vækstpotentiale. Vækstpotentialet er udfordret af, at produktivitetsudviklingen har været svag de seneste 20 år både i forhold til tidligere perioder og i forhold til andre lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 2.2. Figur 2.1 Udviklingen i BNP i Danmark, Euroområdet og USA, Figur 2.2 Gns. årlig vækst i real timeproduktivitet i fordelt på OECD-lande Kilde: Økonomisk Redegørelse, December Kilde: OECD. 21

22 Kapitel 2 Hvad skaber økonomisk vækst og hovedstadens rolle 2.2 Økonomisk vækst i hovedstaden Den beskedne vækst i Danmark gør sig gældende i alle landets regioner også i landets hovedstad, selvom væksten her har været lidt større end i de øvrige regioner. Det ses også i andre lande, at væksten i landets store byer er højere end væksten i landet som helhed. Det hænger blandt andet sammen med, at det oftest er i de store byer, hvor koncentrationen af virksomheder og befolkningen er størst, og mange virksomheder vælger at placere deres hovedsæder i en hovedstad eller storby. Målt i BNP har udviklingen i perioden 2007 til 2012 således været mere positiv i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner, jf. figur 2.3. Overordnet set skyldes den positive vækst i denne periode dog alene, at en del af væksten i værdiskabelsen i Region Hovedstaden må henføres til befolkningstilvæksten og dermed arbejdstagere - i hovedstadsområdet. Forskellene i væksten målt som BNP pr. indbygger har været væsentlig mindre og negativ for Region Hovedstaden som for de øvrige regioner. Figur 2.3 Gennemsnitlig årlig vækstrate (kædede værdier) fordelt på regioner, pct., Pct. 1 0,5 0-0,5 BNP BNP pr. capita -1-1,5-2 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel: NRHP. Set i forhold til andre internationale sammenlignelige storbyer og de nærtliggende regioner er der byer, som rangerer højere end hovedstaden, både når det kommer til velstandsniveau og vækst. I forhold til andre nordeuropæiske storbyer og regioner har både Hamburg, Bruxelles, Oslo og Stockholm højere BNP pr. indbygger end hovedstaden, jf. figur 2.4. Wien, Frankfurt, Helsinki, Amsterdam og Dublin ligger på niveau med hovedstaden, mens Berlin og nærområderne Sydsverige og Sjælland ligger lavere. Hovedstaden er i denne forbindelse afgrænset til 22

23 Kapitel 2 Hvad skaber økonomisk vækst og hovedstadens rolle det nære hovedstadsområde, jf. kapitel 3 2, mens de øvrige byer og regioner er afgrænset efter NUTS2-regioner, som skønnes sammenlignelige hermed. BNP-niveauerne i byområder er dog selvfølgelig forbundet med velstanden i de lande, hvor byerne ligger, og det kan være vanskeligt at adskille, hvad der skyldes nationale rammer og hvad der skyldes forhold, som den enkelte storby selv kan påvirke. Der må antagelig være tale om en vekselvirkning. Benchmarkanalyser af hovedstaden viser, at det kan være relevant at sammenligne hovedstaden med Stockholm, Berlin, Amsterdam, Wien, Bruxelles, Dublin, Frankfurt, Zürich og Geneve, jf. afsnit 2.4. De to sidstnævnte byer indgår ikke i figur 2.4 på grund af manglende data. I den internationale sammenligning er der også valgt at medtage andre nordiske/nordeuropæiske byer Oslo, Helsinki og Hamburg samt Sjælland og Sydsverige, da dele af disse områder indgår i det store hovedstadsområde. Figur 2.4 BNP pr. indbygger (Euro) i europæiske byer og regioner, 2011 Euro pr. indbygger Anm.: Opgjort på NUTS2-regioner. Dvs. Sjælland er Region Sjælland og Sydsverige er Skåne og Blekinge Län. Hovestaden er ikke opgjort efter NUTS2, men opgjort af 4 landsdele (landsdelene: Byen København, Københavns omegn, Nordsjælland og Østsjælland). Det svarer stort set til det nære hovedstadsområde (planlovskommunerne) med undtagelse af Stevns Kommune, jf. kapitel 3. Kilde: Eurostat tabel: nama_r_e2gdp, nama_r_e3gdp, nama_r_e3popgdp. Hvis velstandsniveauerne købekraftkorrigeres, ligger Region Hovedstaden dog noget dårligere, jf. figur 2.5. Når der købekraftkorrigeres tages der højde for prisforskelle, og dermed vises et mere retvisende billede af forskelle i velstand. 2 Dog med undtagelse af Stevns Kommune. 23

24 Kapitel 2 Hvad skaber økonomisk vækst og hovedstadens rolle Figur 2.5 Købekraftkorrigeret BNP pr. indbygger, 2011 PPS pr. indbygger Anm.: Opgjort på NUTS2-regioner. Dvs. hovedstaden svarer til Region Hovedstaden. Kilde: Eurostat tabel: nama_r_e2gdp. Den gennemsnitlige årlige vækst i den seneste fem-årige periode i det nære hovedstadsområde har været lavere end i Stockholm og Berlin og på niveau med Wien, jf. figur 2.6. Set over en 10-årig periode har hovedstaden dog en højere vækstrate end Berlin, og forskellen mellem Stockholm og hovedstaden er mindre. Det bør bemærkes, at vækstraterne er opgjort i løbende priser, og der er dermed ikke taget højde for forskelle i inflationsudviklingen i de enkelte byer. Der har dog ikke været betydelige forskelle i inflationsudviklingen i de nordeuropæiske lande i perioden. Samtidig bør det bemærkes, at væksten i byområder naturligvis, som allerede indikeret, er forbundet med den økonomiske udvikling som helhed i det land, hvor byen ligger i, og der er forskel på, hvordan Danmark og de omkringliggende lande er blevet ramt af den globale lavkonjunktur som følge af den finansielle krise, der startede omkring Danmark blev eksempelvis hårdere ramt end Sverige blandt andet som følge af overophedning i dansk økonomi og forskelle i valutakurspolitik, hvilket er en del af forklaringen på forskellen i den økonomiske vækst mellem hovedstaden og Stockholm. Omvendt kan det selvsagt ikke udelukkes, at Danmark kunne være blevet ramt mindre hårdt af konjunkturudviklingen, hvis hovedstaden havde klaret sig bedre gennem krisen. 24

25 Kapitel 2 Hvad skaber økonomisk vækst og hovedstadens rolle Figur 2.6 Gennemsnitlig årlig vækst rate i BNP pr. indbygger (løbende priser), Pct Anm.: For Oslo er det gennemsnit for perioden Opgjort på NUTS2-regioner. Dvs. Sjælland er Region Sjælland og Sydsverige er Skåne og Blekinge Län. Hovestaden er ikke opgjort efter NUTS2, men opgjort af 4 landsdele (landsdelene: Byen København, Københavns omegn, Nordsjælland og Østsjælland). Det svarer stort set til det nære hovedstadsområde (planlovskommunerne) med undtagelse af Stevns Kommune, jf. kapitel 3. Kilde: Eurostat tabel: nama_r_e2gdp, nama_r_e3gdp, nama_r_e3popgdp Sammenligninger af internationale storbyer kompliceres imidlertid også af, at det er vanskeligt at isolere virkningen af national lovgivning og nationale rammevilkår mv. (regler vedrørende opholds- og arbejdstilladelse, skatteregler, geografisk placering), og forhold, som vedrører den enkelte storby, og som storbyen kan påvirke. Nærværende rapport ser nærmere på styrker og udfordringer for hovedstaden og forsøger at identificere forhold, som hovedstaden selv kan påvirke. 2.3 Afsmitning af vækst Hovedstaden er centrum for en stor og central del af den økonomiske aktivitet i Danmark, og det er derfor vigtigt at sikre gode betingelser for væksten. Vækst i hovedstaden kommer hele landet til gode via pendling, handel og videndeling. Fremgang for en virksomhed kan generere flere arbejdspladser, hvormed flere kan komme i job og få en højere lønindkomst. Det skaber et højere forbrug hos f.eks. bageren eller supermarkedet, som dermed får højere indtægter osv. Da borgerne ikke nødvendigvis arbejder og bor i det samme område, spredes væksten rundt i landet. Det gælder f.eks. i byggebranchen, hvor det ikke er unormalt, at elektrikeren eller tømreren i perioder arbejder i en helt anden 25

26 Kapitel 2 Hvad skaber økonomisk vækst og hovedstadens rolle landsdel end der, hvor de bor. Men det gælder også mere generelt, at hovedstaden er et stort pendlingsopland, hvor borgerne pendler mellem bopæl og arbejdssted. Spredningseffekterne er derfor naturligvis størst i de nærtliggende kommuner, men effekterne kan også nå ud til resten af landet. Der er således også beskæftigede, som pendler fra f.eks. Odense, Trekantområdet, Aarhus til København, jf. afsnit Samtidig sikrer videnspredningen, at gode innovative ideer bevæger sig hurtigt rundt mellem landsdelene. Økonomisk fremgang i hovedstaden har således ikke kun betydning for borgerne i hovedstaden, men det er også til gavn for hele landet. En række analyser heraf flere udarbejdet af Copenhagen Economics viser en spredningseffekt af økonomisk vækst i Region Hovedstaden til kommuner i resten af Danmark og Skåne. De fleste analyser af Copenhagen Economics belyser kun virkningen fra hovedstaden til det øvrige land, og tager dermed ikke i betragtning, at der alt andet lige også er en spredningseffekt af vækst i det øvrige land til hovedstaden. I analyserne fra Copenhagen Economics varierer desuden opgørelsen af den økonomiske vækst og afgrænsningen af hovedstadsområdet, hvilket indebærer forskellige resultater for spredningseffekten, jf. boks 2.1. Uanset metodevalg ses dog udelukkende positive spredningseffekter. 26

27 Kapitel 2 Hvad skaber økonomisk vækst og hovedstadens rolle Boks 2.1 Studier af spredningseffekter af økonomisk vækst Den seneste analyse af spredningseffekter fra Copenhagen Economics (2012) er baseret på en økonometrisk model, som forklarer væksten i lønindkomsten i kommuner uden for Region Hovedstaden ud fra vækst i beskæftigelsen inden for kommunen, den initiale lønindkomst pr indbygger i kommunen, vækst i lønindkomsten i Region Hovedstaden, indikatorer for afstand til Region Hovedstaden, indikator for hver af de fire regioner uden for Region Hovedstaden samt en indikator for hvert enkelt år. Beregningen viser, at når væksten øges med 1 pct. i Region Hovedstaden, øges væksten i resten af landet med gennemsnitlig 0,05 pct. Det vil sige, at der er en spredningsfaktor på 1,05. Det fremgår ikke af analysen i Copenhagen Economics (2012), om resultaterne er testet for kausalitet, dvs. om f.eks. jobskabelsen i hovedstaden er årsag til jobskabelsen i andre regioner eller om det blot er udtryk for en positiv korrelation mellem vækst i forskelle dele af landet. Endelig er det uklart, hvorvidt de omtalte spredningseffekter er udtryk for egentlig varige, strukturelle gevinster. I tidligere modelberegninger af Copenhagen Economics (2004) undersøges virkningen af udenlandske investeringer, f.eks. i form af virkningen af 100 nye job i udenlandske virksomheder. Når der etableres 100 nye jobs i udenlandske virksomheder i hovedstadsområdet, skabes 17 nye arbejdspladser i det øvrige land, dvs. en spredningsfaktor på 1,17. I Copenhagen Economics (2004) refereres også til en analyse, hvor der ikke kun beregnes spredningseffekter fra hovedstaden til det øvrige land, men også undersøges spredningseffekter af øget vækst i det øvrige Danmark til hovedstadsområdet. Denne analyse ser specifikt på en meromsætning i turisme-erhvervet, og resultatet kan ikke oversættes til alle erhverv. Analysen konkluderer, at ved en meromsætning på 100 mio. kr. i Hovedstadsområdet, skabes der således for hver 100 nye job i hovedstadsområdet, 30 nye job i det øvrige Danmark på grund af den afledte omsætning. Omvendt betyder en meromsætning i det øvrige Danmark, at der for hver 100 nye job i det øvrige Danmark skabes 7 nye job i hovedstadsområdet. Tallene er dog ikke helt sammenlignelige, da hovedstadsområdet og resten af Danmark er områder med markant forskellige befolkningsmæssige størrelser. Resultaterne er dermed ikke nødvendigvis udtryk for en helt så markant forskel i spredningseffekter, som de umiddelbart giver indtryk af. Ifølge OECD (2009) skabes 20 job i det øvrige Danmark for hver 100 ny job skabt i hovedstadsområdet via udenlandske investeringer, mens der for hver 100 job skabt i det øvrige Danmark, skabes 7 job i hovedstadsområdet. OECD refererer til Copenhagen Economics (2004), men resultatet er imidlertid ikke helt til at genfinde i Copenhagen Economics (2004). Endelig har Copenhagen Economics (2010) undersøgt spredningseffekter fra by til land og omvendt, og i denne analyse testes resultaterne for kausalitet. Copenhagen Economics (2010) konkluderer, at hver gang bycentrene vokser med 1 pct., spredes 0,2 pct. til yderkommunerne. Endelig finder Copenhagen Economics (2010) i den såkaldte kausalitetsanalyse ikke positive spredningseffekter fra udkantskommunerne til bycentrene. 27

Afrapportering fra udvalget om en hovedstadsstrategi

Afrapportering fra udvalget om en hovedstadsstrategi Afrapportering fra udvalget om en hovedstadsstrategi Maj 2015 Afrapportering fra udvalget om en hovedstadsstrategi Maj 2015. Redaktionen er afsluttet i januar 2015. I tabeller kan afrunding medføre, at

Læs mere

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

En fokuseret vækstdagsorden for hovedstadsregionen

En fokuseret vækstdagsorden for hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstadsregionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet

Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Dagsorden 1. Danmarks vækstudfordringer 2. Danmarks Vækstråd 3. Rammerne

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029 Ballerup en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del af

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi [UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at

Læs mere

Erhvervsudvikling og klynger i Hovedstadsregionen

Erhvervsudvikling og klynger i Hovedstadsregionen Erhvervsudvikling og klynger i Hovedstadsregionen Oplæg Vækst gennem klynger den 25. juni 2009 v. udviklingschef Henrik Madsen Visionen Strategiens indsatsområder og offentlige midler Stærke og perspektivrige

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

Produktivitetsanalyse 2017

Produktivitetsanalyse 2017 Produktivitetsanalyse 2017 Dybdegående indblik i produktivitets udviklingen i Region Sjælland over de seneste ti år Udarbejdet af Center for VækstAnalyse, Marienbergvej 132, 2., 4760 Vordingborg For Vækstforum

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland 1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse

Læs mere

Vækstanalyse Bornholm

Vækstanalyse Bornholm Vækstanalyse Bornholm 17. september 2013 Leif Jakobsen, Teknologisk Institut Anders Hedetoft og Tage Petersen, CRT Eftermiddagens program 13.00-13.10 Introduktion til Arbejdsdag 30-9-13 V/ Lars Nørby Johansen,

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) Copenhagen hele Danmarks hovedstad Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) August 2014 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Hovedstaden har en særlig

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

AGENDA. 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee samarbejdet 2. Organisering - Sekretariatets rolle 3. Aktiviteter og politiske prioriteter i 2016

AGENDA. 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee samarbejdet 2. Organisering - Sekretariatets rolle 3. Aktiviteter og politiske prioriteter i 2016 AGENDA 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee samarbejdet 2. Organisering - Sekretariatets rolle 3. Aktiviteter og politiske prioriteter i 2016 2 GREATER COPENHAGEN -SAMARBEJDET 3 Sara P. Ipsen VISION

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Foto: Nicolai Perjesi & Frederik Toft. Velkommen til

Foto: Nicolai Perjesi & Frederik Toft. Velkommen til 1 Foto: Nicolai Perjesi & Frederik Toft Velkommen til Region Skåne Anders Tukler I 2020 er Greater Copenhagen et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde

Læs mere

NOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010.

NOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010. NOTAT 29-07-2010 STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010. Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede på sit

Læs mere

Erhvervsstrategi

Erhvervsstrategi Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg Erhvervsråd 7. Maj 2018 Erhvervsindsatsen i Aalborg Kommune Aalborg Erhvervsråd Bredt sammensat, Rådgivende for byrådet, Erhvervspuljen, Erhvervsstrategi Aalborg Byråd

Læs mere

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Vækst- og udviklingsstrategien

Vækst- og udviklingsstrategien Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Indstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.

Indstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. september 2013 Ny erhvervsplan for Aarhus 2014-2017 Et enigt Erhvervskontaktudvalg for Aarhus Kommune (EKU) har den 2. september 2013

Læs mere

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere