Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning"

Transkript

1 Etablering og drift af geotermiske anlæg til fjernvarmeforsyning

2 Projektdeltagere Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab (projektleder) Merkurvej Kolding Kontakt: Søren Berg Lorenzen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS Øster Voldgade København K Kontakt: Lars Henrik Nielsen Ross Engineering Bentzonsvej 6B 2000 Frederiksberg C Kontakt: Lars Andersen Grøn Energi Merkurvej Kolding Kontakt: Rasmus Bundegaard Eriksen Side 2

3 FORORD Denne drejebog om etablering og drift af geotermiske anlæg til produktion af fjernvarme er udarbejdet for Energistyrelsen som en af de opgaver, der blev sat i gang efter den rundbordskonference om geotermi, som på klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaards initiativ blev afholdt hos Energistyrelsen den 11. september Udarbejdelsen er finansieret af en pulje på 35 mio. kr., som i forbindelse med Energiaftalen af den 22. marts 2012 blev afsat til fremme af ny VE-teknologi (herunder geotermi) i fjernvarme. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en drejebog og ikke en standard. Vi forestiller os således ikke, at de metoder og værktøjer, som vi har beskrevet i denne drejebog, er den eneste rigtige måde at gribe etablering og drift af et geotermisk anlæg an på. Det er derimod vores ambition, at drejebogen kan bruges som inspiration til udvikling og gennemførelse af konkrete projekter. Tilsvarende er det også vigtigt for os at understrege, at anvendelse af de værktøjer og metoder, som vi har fundet plads til i denne drejebog, ikke er en garanti for et succesfuldt projekt. Tværtimod vil vi være nået langt i vores bestræbelser, hvis denne drejebog kan give fjernvarmeselskaber og andre en forståelse for kompleksiteten i geotermiske projekter. Det er vores overbevisning, at geotermiske projekter i modsætning til mange andre projekter altid er unikke og må tænkes igennem fra ende til anden. Under udarbejdelsen af drejebogen har vi haft stor glæde og gavn af at sparre med en følgegruppe bestående af: Jan Elleriis, CTR Lars Toft Hansen, Thisted Varmeforsyning Jørgen Johannsen, Sønderborg Fjernvarme Johnny Pedersen, Tønder Fjernvarme Vi skylder stor tak til følgegruppens medlemmer for værdifulde input undervejs. København, 21. januar 2014 Grøn Energi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS Ross Engineering Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab Side 3

4 Side 4

5 INDHOLD Forord... 2 Indhold Indledning og baggrund Geotermi i et historisk perspektiv Den danske undergrund Det geotermiske koncept Geotermi vs. anden fjernvarmeproduktion Investerings- og risikoprofil Kompleksitet og varighed Miljø- og klimapåvirkning Geotermi Fra vugge til grav Generelt om udviklingen af et geotermiprojekt Idéfase Projektudvikling Supplerende seismiske undersøgelser Boringer Overfladeanlæg Drift Nedlukning Usikkerheder Risikovurdering og -styring Grænsefladestyring Geologiske efterforskningsrisici Usikkerheder og risici i geotermiprojektets faser Idéfase og projektudvikling Seismiske undersøgelser Boringer Overfladeanlæg Drift Økonomi Anlægsbudgetter Side 5

6 5.2 Finansiering Driftsøkonomi Kontraktstrategi Kontraktformer Projektudvikling og seismiske undersøgelser Borearbejdet Overfladeanlæg Lovgivning og myndighedskrav Undergrundsloven Lov om Varmeforsyning Planloven Miljølovgivning Byggetilladelser Organisation Rettighedshaveren Operatøren Ansvarsforhold for fjernvarmeværkets bestyrelse og medarbejdere Beslutningskompetence Generiske organisationsdiagrammer Projektplan Generisk Tidsplan Ordliste Referencer Side 6

7 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette kapitel redegør for den historiske og geologiske baggrund for geotermi i Danmark og sætter således scenen for resten af drejebogen. 1.1 GEOTERMI I ET HISTORISK PERSPEKTIV Hver eneste dag, året rundt strømmer geotermisk varme fra jordens indre ud mod overfladen og videre ud i det iskolde verdensrum. I områder med vulkansk aktivitet som fx Island, Italien og Tyrkiet findes høje temperaturer nær overfladen. I andre områder som fx Danmark stiger undergrundens temperatur derimod med ca C pr. kilometer. Derfor ligger temperaturen i 1-3 kilometers dybde på ca C. Selvom udnyttelsen af den geotermiske energi derfor ikke er så oplagt som i fx Island blev interessen for denne nationale vedvarende energiressource alligevel vakt i forbindelse med energikriserne i 1970 erne. OLIEKRISERNE I 1970 ERNE Under indtryk af tiårets oliekriser i 1970 erne opstod et behov for sikring af energiforsyningen til det danske samfund, og i slutningen af 1970 erne blev det geotermiske potentiale i Danmark undersøgt og kortlagt af det daværende DGU (Danmarks Geologiske Undersøgelse; nu De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS) i samarbejde med Risø, Århus Universitet og Dansk Olie og Naturgas (DONG) på baggrund af et initiativ fra det daværende Handelsministerium. Samarbejdet resulterede i en landsdækkende kortlægning, som blev sammenstillet og udgivet af DGU i 1981 (Michelsen, 1981). I 1976 finansierede Handelsministeriet endvidere den første geotermiske produktionstest af geotermisk vand i Danmark. Testen blev foretaget i sandsten tilhørende Gassum Formationen i ca. 2 kilometers dybde i Oddesund-1 boringen i Nordvestjylland. Boringen blev udført af DUC-gruppen som en konventionel olieefterforskningsboring, hvori der efter afslutning af borearbejdet blev udført en produktionstest i ca. 8 timer for ministeriets regning. Testen var yderst positiv og viste, at formationen kunne producere store mængder varmt vand. DONG OG THISTED-VÆRKET I 1978 fik DONG tildelt en landsdækkende eneretskoncession til udnyttelse af geotermisk varme. På baggrund af ovennævnte kortlægning gennemførte DONG tre dybe boringer, Aars-1 og Farsø-1 i Himmerland og Thisted-2 i Thy i årene 1979 til Formålet var at finde vand med temperaturer over 100 C, så varmen kunne overføres til et fjernvarmenet ved direkte varmeveksling. Varmt vand med temperaturer over 100 C blev fundet, men boringerne skuffede alligevel, idet de dybtliggende reservoirer i ca. 2,9 3,1 kilometers dybde viste sig at have for dårlige vandledende egenskaber. I Thisted viste det sig imidlertid, at sandsten, som ligger nærmere overfladen, har gode vandledende egenskaber men naturligvis også en væsentligt lavere temperatur på ca. 43 C. Endnu en boring blev boret, og Danmarks første geotermiske anlæg tages i brug i Dette anlæg har siden 1984 produceret fint, og Side 7

8 efter en udvidelse i 2000 planlægges anlægget nu udvidet med endnu en boring. Ligeledes som en udløber af oliekriserne ønskede EU-kommissionen et overblik over medlemslandenes geotermiske ressourcer, og DGU/GEUS bidrog derfor i slutningen af 1980 erne til kortlægningen af det geotermiske potentiale i Europa. EU's geotermiske atlas er siden blevet opdateret i 2002 og dokumenterer et betydeligt potentiale for geotermi i Europa. ENERGI 21 I 1996 fremlagde den daværende regering en national energiplan kaldet Energi 21 (Energi 21, 1996), som bl.a. havde til formål at mindske Danmarks afhængighed af fossile brændsler og importen af energi samt at reducere udslippet af drivhusgasser. Øget brug af vedvarende energi var en hjørnesten i denne energiplan, ligesom det har været i efterfølgende nationale energiplaner. Som opfølgning på Energi 21 udførte GEUS i samarbejde med DONG og Energistyrelsen en revurdering af det geotermiske potentiale i Danmark i lyset af ny viden og nye teknologier. Revurderingen blev fremlagt i 1998 og pegede på et betydeligt geotermisk potentiale i store dele af landet, som kunne medvirke til at opnå målsætningerne i Energi 21. HOVEDSTADSOMRÅDETS GEOTERMISKE SAMARBEJDE I forlængelse af dette arbejde valgte DONG i samarbejde med det daværende Sjællandske Kraftværker (senere en del af Energi E2) og de tre store fjernvarmeselskaber i Hovedstadsområdet CTR, VEKS og KE (nu HOFOR) at gå videre med planlægningen af et demonstrationsanlæg, og Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS) blev etableret. Efter indsamling og tolkning af seismiske data i Hovedstadsområdet i 2000 blev det besluttet at etablere et demonstrationsanlæg ved Amagerværket, og den første brønd blev boret og testet i Boringen påviste to potentielle reservoirer, hvoraf det dybest liggende reservoir i Bunter Sandsten Formationen blev valgt som mål for den efterfølgende boring, der blev udført og testet i De vandledende egenskaber viste sig at være acceptable, og anlægsarbejdet blev påbegyndt i Demonstrationsanlæggets geotermiske produktion begyndte i 2005 fra Bunter Sandsten Formationen i ca. 2,6 kilometers dybde, hvor reservoirtemperaturen er ca. 73 C. SØNDERBORG Ligeledes som opfølgning på revurderingen fra 1998 og som et led i DONG s fortsatte efterforskningsaktiviteter gennemførte GEUS i samme periode indledende geologiske vurderinger flere steder i landet, bl.a. i Sønderborg. I 2005 indledte DONG og Sønderborg Fjernvarme mere konkrete drøftelser med henblik på etablering af et geotermisk anlæg. Efter yderligere geologiske analyser blev der i 2007 indsamlet nye seismiske data på Als nord og øst for Sønderborg til supplering af de ældre data i området. På baggrund heraf blev der i planlagt og udført to geotermiske boringer, som påviste et reservoir i Side 8

9 Gassum Formationen i ca. 1,2 kilometers dybde med ca. 48 C varmt vand. Det blev derfor besluttet at etablere et geotermisk anlæg, som begyndte at producere fjernvarme i foråret ØGET INTERESSE OG NYE INITIATIVER DONG s oprindelige eneretstilladelse fra 1978, som dækkede hele det danske landområde, blev erstattet af en ny i 1983 i forbindelse med indvindingstilladelsen i Thisted. Af eneretstilladelsens vilkår fremgik det, at DONG skulle tilbagelevere 1/3 af tilladelsens areal i 1993, 2003 og Undtaget herfra var områder, hvor der i tilladelsesperioden var etableret geotermiske anlæg. I 2010 solgte DONG sin andel af projektet i Sønderborg til Sønderborg Fjernvarme og valgte samtidig at aflevere hovedparten af de resterende arealer i 1983-tilladelsen tilbage før tid. Året efter solgte DONG også sin andel af det geotermiske anlæg i Thisted til Thisted Varmeforsyning, hvilket betyder, at DONG s engagement i geotermi i dag er reduceret til en andel af HGS-tilladelsen. Samtidig med, at DONG således har reduceret sit engagement i geotermien, har interessen for udnyttelse af geotermisk energi været stigende blandt de danske fjernvarmeværker. Dette skyldes bl.a. etableringen af de geotermiske anlæg i Thisted, på Amager og i Sønderborg, nye forskningsresultater, øget fokus på forsyningssikkerhed og brug af alternative energiformer, fortsat stigende brændselspriser samt et politisk ønske om at reducere Danmarks CO2-udslip. For at stimulere interessen yderligere udarbejdede Energistyrelsen sammen med GEUS i 2009 en omfattende revurdering af det geotermiske potentiale i Danmark baseret på de nyeste resultater inden for forskning og efterforskningsaktiviteter (Mathiesen, 2009). Revurderingen bekræftede, at den danske undergrund indeholder meget store geotermiske ressourcer, som kan bidrage afgørende til produktionen af fjernvarme i store dele af landet. Fjernvarmeværkernes stærkt forøgede interesse for geotermi er blandt andet udmøntet i et antal nye geotermiske eneretstilladelser i Nord-, Midt- og Sønderjylland, på Sjælland og Bornholm. Ligeledes er en række nye efterforskningsaktiviteter i form indsamling af nye seismiske data og opstilling af lokale geologiske modeller gennemført siden For at imødekomme fjernvarmeværkernes store interesse for geotermi har Energistyrelsen i de senere år tilpasset procedurerne for godkendelse af efterforskningsaktiviteter. Energistyrelsen har således defineret en fast ansøgningsprocedure for geotermitilladelser og har udarbejdet en modeltilladelse for geotermi. Også som følge af DONG s reducerede engagement i geotermi opstod der et behov for at fastholde de indhøstede erfaringer og kompetencer vedrørende efterforskning, etablering og drift af geotermiske anlæg. Derfor besluttede Dansk Fjernvarme i samarbejde med en række fjernvarmeselskaber med interesser inden for geotermi i januar 2011 at etablere Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab med det formål at sikre sine medlemmer adgang til viden og erfaringer med etablering og drift af geotermiske anlæg til fjernvarmeproduktion. Som en direkte udløber af energiforliget i marts 2012 afholdt klima-, energi- og bygningsministeren en konference i september 2012 med deltagelse fra de centrale aktører på området. På konferencen blev der bl.a. fremsat forslag til en række nye initiativer, alle med det formål at understøtte en øget udnyttelse af Side 9

10 den geotermiske energi. Et af disse initiativer er udarbejdelsen af denne drejebog. FREMTIDIGE PERSPEKTIVER Den danske undergrund indeholder en række potentielle geotermiske reservoirer, og det er vurderingen, at geotermi kan komme til at spille en væsentlig rolle i den danske fjernvarmeforsyning. Der findes dog også en række andre mulige anvendelser af varmen i undergrunden, herunder produktion af el ved hjælp af meget dybtliggende reservoirer (over 3 kilometers dybde) med høje temperaturer samt produktion af varme fra grundvandet og de overfladenære geologiske lag (0-500 meters dybde). Endelig er der teoretisk set også mulighed for at anvende de geotermiske reservoirer til sæsonlagring af varme (og indirekte også el), hvilket potentielt set rummer nogle yderst interessante perspektiver. Disse andre teknologier og anvendelsesmuligheder ligger imidlertid uden for rammerne af denne drejebog og omtales ikke yderligere her. 1.2 DEN DANSKE UNDERGRUND Forudsætningen for indvinding af geotermisk varme i Danmark er, at de rette geologiske forhold er til stede. Det kræver derfor en grundig undersøgelse af undergrunden, før der kan træffes beslutning om at etablere et geotermisk anlæg inklusiv boringer, og de geologiske forhold udgør da også den største usikkerhedsfaktor i det typiske geotermiske projekt. Danmarks undergrund består af grundfjeld hvorpå der gennem de sidste ca. 600 mio. år er aflejret erosionsprodukter (sedimenter) fra bl.a. de norske og svenske fjelde. Den overordnede opbygning af undergrunden er nogenlunde velkendt takket være de dybe boringer og seismiske undersøgelser, der er udført som følge af tidligere aktiviteter inden for olie-/gas-efterforskning, geotermiske undersøgelser, naturgaslagring, salt-prospektering mm. På lokalt niveau er der imidlertid stor forskel på kendskabet til undergrunden. Danmarks undergrund er opbygget af adskillige overordnede strukturelle elementer. De vigtigste af disse i det danske land- og nærkystområde ses på Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og omfatter (fra nord mod syd): Skagerrak-Kattegat Platformen Sorgenfrei-Tornquist Zonen Det Danske Bassin (som er en del af det Norsk-Danske Bassin)Ringkøbing- Fyn Højderyggen Det Nordtyske Bassin Side 10

11 Figur 1: De væsentligste strukturelle elementer i det sydlige Skandinavien inklusive Det Danske Bassin, Sorgenfrei-Tornquist Zonen, Skagerrak-Kattegat Platformen, Ringkøbing-Fyn Højderyggen og den nordligste del af Det Nordtyske Bassin. Placeringen af det geologiske profilsnit, der er vist i Figur 2, er markeret med en rød linje. Det Danske Bassin dækker hovedparten af det danske landområde og de indre farvande og er karakteriseret af en op til 9 km tyk sedimentær lagpakke, som mange steder er påvirket af NV/SØ-gående forkastninger. Dette gælder specielt i Sorgenfrei-Tornquist Zonen, som er en blokforkastet zone, der strækker sig fra Skagerrak over Nordjylland, gennem Kattegat, dele af Øresund og Skåne til Bornholm. Mod nord og nordøst hæver grundfjeldet sig på Skagerrak-Kattegat Platformen, som danner en overgang fra sedimentbassinet til grundfjeldet i Norge og Sverige. Mod syd findes Ringkøbing-Fyn Højderyggen, som består af en række relativt højtliggende grundfjeldsblokke, der adskiller det Danske Bassin fra det Nordtyske Bassin. Henover højderyggen er sedimenternes tykkelse reduceret til omkring 1 km. Længere mod syd findes den danske del af det Nordtyske Bassin, som dækker Sønderjylland, dele af Smålandshavet og Lolland-Falster området. Her er den sedimentære lagpakke er op til 3 4 km tyk. Sedimenterne i de Danske og Nordtyske Bassiner består af vekslende lag af saltaflejringer, lersten, sandsten og kalksten. Disse variationer afspejler, at betydelige Side 11

12 ændringer i aflejringsmiljøet har fundet sted gennem de flere hundrede millioner år, som de sedimentære lagserier i bassinerne repræsenterer. Eksempelvis har områderne i perioder været dækket af hav, hvori der blev aflejret marint ler i de dybe dele af bassinerne og kystsand langs bassinernes rande. Til andre tider har bassinerne været vidt udstrakte flodsletter, hvor grovkornet sand, tilført fra det skandinaviske grundfjeldsområde, blev aflejret i flodløb side om side med aflejringen af finkornet sand og mudder i lavvandede søer på flodsletten. I perioder har bassinerne endvidere været præget af stor indsynkning, mens andre perioder har været præget af regional hævning, som førte til udbredt erosion af store dele af bassinerne, specielt henover de strukturelle højderygge. Bevægelser i de aflejrede saltlag har desuden sat sit kraftige præg i dele af bassinerne i form af paddehatteformede saltdiapirer og -domer, der fra den dybe undergrund er trængt op igennem eller har løftet de overliggende sedimentære lag, ofte ledsaget af forkastningsaktivitet. Variationerne i undergrundens strukturelle opbygning kan illustreres med geologiske profilsnit, der er konstruerede lodrette snit gennem undergrunden. Et eksempel på et sådant tværsnit er vist i Figur 2, som viser undergrundens overordnede opbygning gennem det midt- og nordjyske område. Figur 2: Skematisk geologisk profilsnit gennem det midt- og nordjyske område gående fra Ringkøbing-Fyn Højderyggen i sydvest (nederste venstre del af profilet) til Skagerrak-Kattegat Platformen i nordøst (øverste højre del af profilet). Profilsnittet viser udstrækningen og kontinuiteten af de overordnede geologiske lagserier i undergrunden og variationer som følge af forkastninger og salt-tektonik. Bemærk hvordan bevægelse af Zechstein salt nogle steder har skabt bløde buler i de overliggende sedimenter (saltpuder) eller har gennemtrængt den overliggende lagserie (salt-diapirer). Placeringen af det geologiske profilsnit er vist på strukturkortet i Figur 1. Side 12

13 GEOLOGISKE FORUDSÆTNINGER FOR UDNYTTELSE AF GEOTERMI Når man skal etablere et geotermisk anlæg, er det afgørende, at et (eller flere) geotermisk reservoir(er) med de rette egenskaber er til stede i det rette dybdeinterval. Reservoirer bestående af sandsten er i udgangspunktet interessante, idet der mellem sandkornene findes større eller mindre hulrum kaldet porer. Porøsiteten er defineret som porernes andel af det samlede volumen. Porerne er vigtige, da de giver plads til det geotermiske vand. Under de rette betingelser står porerne desuden mere eller mindre i forbindelse med hinanden, således at det geotermiske vand kan strømme mellem porerne. Denne egenskab betegnes som sandstenens permeabilitet. Derudover skal sandstensreservoiret have en passende tykkelse og udbredelse. Herved sikres det, at tilstrækkelige mængder varmt vand kan hentes op fra og injiceres tilbage til reservoiret. Andre sedimenter som fx lersten er bygget op på andre måder og har væsentligt lavere porøsiteter og permeabiliteter. Disse sedimenter er derfor ikke interessante i forhold til indvinding af geotermisk energi, da vand ikke umiddelbart kan strømme igennem dem. Endeligt er det vigtigt, at geotermianlæggets produktions- og injektionsboringer kan stå i passende afstand fra hinanden i reservoiret og stadig have hydraulisk kontakt med hinanden gennem reservoiret. I området mellem produktions- og injektionsboringen må der derfor ikke være større forkastninger, som niveaumæssigt bryder reservoiret så meget, at der kun er delvis eller slet ingen forbindelse hen over reservoiret. Forkastninger er brudflader i jordskorpen, som har forårsaget at oprindeligt sammenhængende lag er blevet forskudt i forhold til hinanden. Dette er sket som følge af, at spændinger i jordskorpen har oversteget bjergarternes sammenhængskraft. Som tidligere nævnt stiger undergrundens temperatur med ca C pr. kilometer. Sandstensreservoiret skal derfor ligge så dybt, at temperaturen er høj nok til, at der er økonomi i at indvinde energi fra det. Omvendt må reservoiret ikke ligge så dybt, at det går ud over reservoiregenskaberne. Både porøsiteten og særligt permeabiliteten falder nemlig med dybden på grund af trykket fra de overliggende aflejringer og de stigende temperaturer, som forårsager kemiske udfældningsprocesser, der helt eller delvist udfylder porerummene i sandstenene. Som en generel tommelfingerregel giver dybdeintervallet m et godt kompromis mellem sandstensreservoirets temperatur og vandledende egenskaber. Det vil endvidere være vigtigt at have kendskab til den kemiske sammensætning af det vand, som skal hentes op fra sandstensreservoiret for at kunne vurdere risikoen for afgasning, udfældninger, korrosion mv. Vandkemien vil derfor normalt Side 13

14 være styrende for hvilke materialer og komponenter, der skal anvendes til det geotermiske anlæg. Desuden kan vandkemien gøre det nødvendigt at beskytte anlægget mod indtrængende ilt eller at fortynde det geotermiske vand med ferskvand for at undgå udfældning af salte og andre mineraler. GEOLOGISKE DATA De væsentligste geologiske data, der giver information om Danmarks dybe undergrund, udgøres af data fra eksisterende dybe boringer og seismiske undersøgelser. Størstedelen af disse data er indsamlet over en længere årrække i forbindelse med olie-/gasefterforskning og på land i mindre omfang også i forbindelse med undersøgelser af mulighederne for deponering af gas (naturgas og CO2) og indvinding af geotermisk energi. Boringerne giver et mere eller mindre detaljeret billede af geologien i et lille område omkring borehullet, herunder dybden og tykkelsen af de forskellige lag. Boringerne kan desuden bidrage med information om reservoirets kvalitet (fx lagdeling, heterogenitet, porøsitet og permeabilitet), reservoirets temperatur samt porevæskens kemi. De seismiske data kan sammen med data fra boringerne anvendes til at give et billede af lagenes udbredelse (dybde og tykkelse) i et større område. Seismiske data bidrager desuden til at vurdere, om reservoiret er opbrudt af forkastninger. De seismiske data giver derimod ingen eller kun begrænset (indirekte) information om lagenes kvalitet (porøsitet, permeabilitet, mv.), Kendskabet til den danske undergrund både nationalt, regionalt og lokalt er opnået ved at kombinere information fra boringerne og de seismiske undersøgelser. På den baggrund er det muligt at udarbejde geologiske oversigter og modeller. Disse geologiske modeller kan blandt andet anvendes til at vurdere undergrundens beskaffenhed i områder, hvor data er sparsomme og/eller mangelfulde. Vurderingen af det geotermiske potentiale vil dog typisk være behæftet med større eller mindre usikkerheder, da de eksisterende geologiske data som regel kun kan give et grovkornet billede af undergrunden. Dette skyldes, at datatætheden og kvaliteten af geologiske data mange steder i landet er begrænset. Side 14

15 1.3 DET GEOTERMISKE KONCEPT I denne drejebog tages der udgangspunkt i det såkaldte dublet-koncept, som er udviklet i Frankrig og anvendt i de tre geotermiske anlæg i Thisted, på Amager og i Sønderborg. Figur 3: Princippet i det geotermiske dublet-anlæg (illustration udlånt af Sønderborg Fjernvarme). Betegnelsen dublet-anlæg hentyder til, at anlægget er baseret på to boringer til reservoiret. Fra den ene boring (kaldet produktionsboringen) oppumpes geotermisk vand, som findes naturligt i reservoiret. Energien i det oppumpede geotermiske vand overføres i varmevekslere og/eller varmepumper til fjernvarmevandet, som cirkuleres ud til fjernvarmeforbrugerne. Det afkølede geotermiske vand injiceres tilbage i det reservoir, som det kom fra, eventuelt ved hjælp af en injektionspumpe. Selvom der i denne drejebog er taget udgangspunkt i dublet-anlægget kan de metoder og betragtninger, som præsenteres heri godt bruges i forbindelse med anlæg med flere boringer. Det skal dog bemærkes, at kompleksiteten alt andet lige stiger med antallet af boringer, så der kan være yderligere forhold, som må overvejes nøje i anlæg med 3 eller flere boringer. Side 15

16 I større fjernvarmeområder kan et større anlæg med op til 11 boringer arrangeret i 2 koncentriske cirkler være relevant: Inj. boring Prod. boring Figur 4: 11 geotermiske brønde i en såkaldt stjernekonfiguration (illustrationer: HGS/DONG Energy). Ud over, at der må forventes at være en række økonomiske stordriftsfordele under både anlægetableringen og driften, er der også en række driftsmæssige forhold, som er værd at bemærke. For det første fremgår det af figuren oven for, at det ulige antal brønde er fordelt med 5 produktionsbrønde og 6 injektionsbrønde. Baggrunden for dette er, at flaskehalsen i denne type anlæg oftest er injektionen. Det er med andre ord nemmere at pumpe vandet op, end det er at presse det tilbage i reservoiret. Den ekstra brønd gør derfor normalt mere gavn til injektion end til produktion. For det andet giver konfigurationen med de to koncentriske cirkler en ret jævn og grundig indvinding af den geotermiske varme, hvilket ses af udbredelsen af kuldefronterne omkring de seks injektionsboringer. Den indbyrdes påvirkning mellem brøndene forudsætter dog samtidig, at der er foretaget grundige prøvepumpninger og reservoirsimuleringer. Endelig giver de mange brønde muligheder for at tage brønde eller brønd par ud af drift eller sætte dem ind igen, hvilket forbedrer det samlede anlægs reguleringsmuligheder og gør det muligt at fortsætte helt eller delvist at fortsætte produktionen, mens der foretages udsyring, oprensning eller andre arbejder i en brønd. Side 16

17 2 GEOTERMI VS. ANDEN FJERNVARMEPRODUKTION Dette kapitel redegør for nogle af de forskelle, der er mellem etablering og drift af geotermianlæg og andre anlæg til produktion af fjernvarme. Endvidere beskrives geotermiens miljømæssige egenskaber 2.1 INVESTERINGS- OG RISIKOPROFIL Et geotermianlæg adskiller sig fra de fleste andre fjernvarmeproduktionsanlæg ved, at en forholdsvis stor del af levetidsomkostningerne ligger i anlægsfasen. Når anlægget først er bygget og sat i drift, vil udgifterne til at drive og vedligeholde det typisk være betydeligt lavere end andre anlæg til produktion af fjernvarme. Dette skyldes primært, at der ikke er udgifter til indkøb af et brændsel. Tabellen neden for viser et eksempel på størrelsesordenen for investeringer og driftsudgifter for geotermi og to andre typiske fjernvarmekilder. FJERNVARMEKILDE INVESTERING 2) [mio. kr./mw] DRIFT INKL. BRÆNDSLER, EL OG AFGIFTER [kr./mwh] Geotermi 13, ) Gaskedel 0, Biomassekedel ) Ved 70 C reservoirtemperatur, ækvivalente fuldlasttimer pr. år og med absorptionsvarmepumpe 2) Energistyrelsens teknologikatalog (Energistyrelsen, 2012) Det skal selvfølgelig understreges, at udgifterne til etablering og drift af et konkret anlæg afhænger af en lang række forhold. For et geotermianlæg afhænger økonomien blandt andet af dybden til og kvaliteten af det geotermiske reservoir samt evt. også muligheden for at udnytte drivvarme fra andre anlæg til drift af absorptionsvarmepumper. Se også kapitel 5. Udover at omfatte relativt store investeringer, er usikkerhederne og dermed risiciene også forholdsvist store i de tidligste faser af et typisk geotermisk projekt, fordi det geologiske potentiale som regel først kendes med rimelig sikkerhed, når den første boring er udført og testet. Derimod er risikoen i driftsfasen lav, idet fjernvarmeproduktionen og økonomien ikke påvirkes direkte af stigninger i brændselspriser. Dette er illustreret i Figur 5. Side 17

18 Risikoniveau / Akk. investering Høj Moderat Lav Meget lav Tolket seismik og boreprognose foreligger 1. boring testet 2. boring testet Akkumuleret investering Tid Seismiske forundersøgelser Boringer Overfladeanlæg Drift Figur 5: Stiliseret risikoprofil for et geotermianlæg (Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, 2011); se også Figur 30. Det viste risikoprofil er i kontrast til fx et naturgasfyret kraftvarmeanlæg, der er relativt billigt og sikkert at etablere, men har højere og mere uforudsigelige driftsudgifter, særligt set over anlæggets samlede levetid. Fra fjernvarmeselskabets synspunkt kan et geotermianlæg derfor være med til samlet at give en afbalanceret risikoprofil, der kan tilføre en vis sikkerhed mod stigninger i varmeprisen ved stigende brændselspriser. Det er selvfølgelig nødvendigt, at der kan stilles risikovillig kapital til rådighed for efterforskningen, at der kan opnås en tilstrækkelig afdækning af de forskellige risici i anlægsfasen, samt at finansieringen af anlægsinvesteringen kan ske på fornuftige vilkår. Den praktiske risikovurdering og -styring er nærmere behandlet i kapitel 4, mens afdækningen af de resterende risici falder uden for rammerne af denne drejebog. Der henvises i stedet for til den analyse af forskellige metoder til risikoafdækning, som Energistyrelsen har fået udarbejdet i Risikoprofilen ved forskellige fjernvarmekilder kan principielt sammenlignes som vist nedenfor. Side 18

19 FJERNVARMEKILDE ØKONOMISK RISIKO IFM. INVESTERINGEN ØKONOMISK RISIKO IFM. DRIFTEN Geotermi Høj Middel-lav Naturgas Lav Høj Biomasse Lav middel Middel høj Da geotermianlæggets faste drifts- og finansieringsomkostninger er forholdsvis høje sammenlignet med de variable driftsomkostninger, opnås den mest økonomiske drift med det højest mulige antal årlige driftstimer. Selvom fjernvarmeproduktionen fra geotermianlægget kan reguleres typisk mellem 20 og 100 % af fuldlast kan hyppige start og stop af anlægget være teknisk problematiske, særligt hvis der på grund af vandkemien er risiko for udfældninger. Geotermianlæg egner sig derfor både teknisk og økonomisk bedst som en stabil grundlastforsyning med et højt antal fuldlasttimer. 2.2 KOMPLEKSITET OG VARIGHED Udvikling, etablering og drift af geotermiske anlæg stiller krav om kompetencer på mange fagområder, som ligger langt fra de kompetencer, der kræves ved etablering af fjernvarmenet og anden fjernvarmeproduktion. Da projekterne samtidig er forholdsvist store og risikobetonede, vil det oftest være nødvendigt for fjernvarmeselskabet at opsøge de relevante faglige kompetencer. Dette gælder for eksempel de neden for nævnte områder. Eksempler på fagområder og kompetencer relevante i forbindelse med geotermi Stratigrafi og reservoirgeologi Geofysik og seismiske undersøgelser Planlægning og udførelse af geotermiske boringer Usikkerheds- og risikovurderinger Projektledelse i store anlægsprojekter Vandkemi Miljøvurdering af udledninger af geotermisk vand Etablering og drift af procesanlæg med potentielt meget korrosive væsker Side 19

20 Det er af stor betydning, at fjernvarmeselskabet etablerer en hensigtsmæssig organisation og beslutningsstruktur for projektet. Under borefasen vil der for eksempel være behov for hurtigt at kunne træffe beslutninger med store økonomiske konsekvenser. Se også kapitel 7. Etableringen af et geotermisk anlæg er desuden kompleks alene på grund af omfanget. Der er ofte tale om en meget stor investering for det enkelte fjernvarmeværk, og med den store investering følger typisk et omfang og antal af kontrakter, som ligger ud over, hvad fjernvarmeselskabets normalt er vant til at håndtere. Der er derfor et stort behov for, at særligt direktion og bestyrelsen i fjernvarmeværket løbende forholder sig struktureret og kritisk til projektet for at undgå, at det kører af sporet. Et fejlslagent projekt af denne størrelse vil typisk være en meget alvorlig sag for de fleste fjernvarmeværker. Endelig tager det typisk relativt lang tid (5 år eller mere) at etablere et geotermisk anlæg. Det er derfor væsentligt, at fjernvarmeselskabet gennem hele projektet er i stand til at holde sig de overordnede mål med projektet for øje. Sker der en suboptimering i en bestemt fase (fx boringen af de geotermiske brønde) eller tilpasses projektet ikke løbende de ændringer i rammevilkår eksterne såvel som interne som måtte opstå, er der en fare for, at det geotermiske anlæg i sidste ende ikke lever op til forventningerne. At kunne bevare en rød tråd igennem et langt projekt, som involverer mange højt specialiserede fagområder, fastholde overblikket og sikre en løbende tilpasning og optimering af det samlede projekt, stiller således ganske store krav til fjernvarmeselskabet. 2.3 MILJØ- OG KLIMAPÅVIRKNING Geotermisk varme kommer fra jordens indre og er dermed i realiteten vedvarende energi, da ressourcerne er så store, at de i praksis ikke udtømmes. Geotermiboringerne placeres typisk sådan, at der vil gå mange år (fx år), før temperaturen i produktionsboringen begynder at falde og da kun langsomt, hvorved indvindingen af geotermisk energi vil kunne fortsætte i mange år endnu. I modsætning til andre vedvarende energikilder som solvarme og vindkraft kan geotermien produceres uafhængig af årstiden og vejret. Geotermisk varme er som udgangspunkt CO2-neutral og påvirker ikke miljøet ud over en eventuel udledning af saltvand i forbindelse med test, oprensning og opstart af boringerne. Der vil dog være et vist el-forbrug forbundet med især oppumpning og injektion af vand fra det geotermiske reservoir, ligesom driften af varmepumpeanlæggene kræver tilførsel af energi fra andre kilder, enten i form Side 20

Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning

Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning Drejebog om geotermi Etablering og drift af geotermiske anlæg til fjernvarmeforsyning Energistyrelsen 2013 Drejebog om geotermi FORORD Denne drejebog om etablering og drift af geotermiske anlæg til produktion

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER STRATEGISK TILGANG

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER STRATEGISK TILGANG GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER STRATEGISK TILGANG SEPTEMBER 2015 Vejledning om strategisk tilgang til geotermiprojekter Denne vejledning omhandler de strategiske overvejelser, som enhver, der ønsker at

Læs mere

PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012

PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. GEOTERMI I DANMARK 2 1.1. ENERGISTRATEGI 2 1.2. POTENTIALER 2 1.3. MARKED 4 2. VILKÅR FOR UDBUD

Læs mere

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi)

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi) Til Energistyrelsen Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab A.M.B.A. Merkurvej 7 DK-6000 Kolding Tlf +45 7630 8000 (sendt pr. e-mail til ens@ens.dk, cc: ld@ens.dk) www.geotermi.dk Cvr-nr. 32 33 03 71 Fælles

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning GEOTERMI SK ENE RG I T IL F JERNVARME FORSYNI NG Oktober 2010 Rev. februar 2013 Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Læs mere

Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013

Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013 Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013 Jens Skov-Spilling, Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Organisation Tilladelser anno 2012 Hjørring Thisted Skive Aars

Læs mere

Svar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi

Svar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi N O T AT 22. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi Spørgsmål 1: Hvad er potentialet for udnyttelse af geotermisk energi i Danmark og hvor stor en del

Læs mere

Geotermi i Danmark, 12. maj 2016. Web-GIS portal. Geotermisk screening. Status på de aktive værker

Geotermi i Danmark, 12. maj 2016. Web-GIS portal. Geotermisk screening. Status på de aktive værker Geotermi i Danmark, 12. maj 2016 Web-GIS portal Geotermisk screening Status på de aktive værker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Velkommen

Læs mere

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:

Læs mere

Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes)

Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes) Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes) Farum Fjernvarme fik i 2012 koncession l undersøgelse og indvinding af geotermisk

Læs mere

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER ORGANISERING OG KOMPETENCER

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER ORGANISERING OG KOMPETENCER GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER ORGANISERING OG KOMPETENCER SEPTEMBER 2015 Vejledning om organisering og kompetencer i forbindelse med geotermi Denne vejledning omhandler organiseringen i forbindelse med

Læs mere

Geotermi - varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark

Geotermi - varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark Geotermi - varme fra jordens indre Status og muligheder i Danmark Oktober 2009 Geotermi varme fra jordens indre Status og muligheder i Danmark Oktober 2009 Denne redegørelse om status og muligheder for

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis.. Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden Allan Mahler am@geotermi.dk Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, 30-31 januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse:

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 3. september 2013. Dagsorden pkt. 5. Fremlæggelse af geotermiprojektet

Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 3. september 2013. Dagsorden pkt. 5. Fremlæggelse af geotermiprojektet Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 3. september 2013 Dagsorden pkt. 5 Fremlæggelse af geotermiprojektet v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 Fax

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Geotermi i Danmark - potentialer og projekter

Geotermi i Danmark - potentialer og projekter Geotermi i Danmark - potentialer og projekter National workshop 06. februar 2013 European Geothermal Energy Council (EGEC) Europæisk interesseorganisation, som har til formål at arbejde for udbredelsen

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

UNDERGRUNDEN SOM GEOTERMISK RESSOURCE

UNDERGRUNDEN SOM GEOTERMISK RESSOURCE UNDERGRUNDEN SOM GEOTERMISK RESSOURCE Specialkonsulent Thomas Vangkilde-Pedersen Seniorrådgiver, geolog Anders Mathiesen Statsgeolog Lars Henrik Nielsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

GeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013

GeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013 GeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013 6. februar 2013 1 Nyt navn og logo - Fusion af: Albertslund, vand & spildevand Brøndby, vand Dragør, vand & spildevand Herlev, vand

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

5.4 Geotermi. Indhold. 5.4.1 Opsummering. Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision

5.4 Geotermi. Indhold. 5.4.1 Opsummering. Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 5.4 Geotermi 23/3-2015, Gunar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, baseret på præsentationer fra Søren Berg Lorenzen, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, noter fra

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til

Læs mere

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark?

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? Kai Sørensen, Anders Mathiesen, Ole V. Vejbæk og Niels Springer Temperaturen stiger med ca 30º C pr. km ned gennem den danske undergrund.

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER VERIFIKATIONSPROCES FOR GEOTERMIPROJEKTER

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER VERIFIKATIONSPROCES FOR GEOTERMIPROJEKTER GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER VERIFIKATIONSPROCES FOR GEOTERMIPROJEKTER SEPTEMBER 2015 Vejledning om verifikationsproces for geotermiprojekter Denne vejledning til verifikationprocessen for geotermiprojekter

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Tilladelse. nr. G[årstal]-[løbenr.] til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Tilladelse. nr. G[årstal]-[løbenr.] til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning Tilladelse nr. G[årstal]-[løbenr.] til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning Oktober 2010 Rev. februar 2013 I henhold til 5 i lov nr. 293 af 10. juni 1981

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe

Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe 1 Indledning Dette er en ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe. Der er tale om

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Teknisk risikovurdering

Teknisk risikovurdering Fax +45 9839 2498 Tønder Kommune Morten Hofmeister Nordjylland Att.: Lene Heissel og Henrik Hansen Tlf. +45 9682 0400 Skørping 11. maj 2015 Mobil +45 2234 4703 mh@planenergi.dk Teknisk risikovurdering

Læs mere

Baggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen

Baggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen Baggrundsvidenomgeotermimedvægtpågeologiskedata etsupplementtilgeotermiwebgis portalen Forord I denne rapport kan du læse om hvordan de mange typer geologiske data, der indgår i Geotermi WebGIS portalen,

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

Strategiske energiplanlægning

Strategiske energiplanlægning Strategiske energiplanlægning Sønderborg Fjernvarme Lidt historie.. Grundlagt 26. februar 1963 som forbrugerejet selskab Første oliefyrede central i drift inden udgangen af året Flere fusioner undervejs

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Rasmus Victor Fauerholdt

Rasmus Victor Fauerholdt Rasmus Victor Fauerholdt Side 2 Side 3 Grundvandsbaserede geoenergianlæg Grundvandskøleanlæg Industrien Grundvandsvarmepumpeanlæg Gasfyrede fjernvarmeværker ATES (Aquifer Thermal Energy Storage) Ejendomsbranchen,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Renovering af fjernvarmenettet år 2015 9. marts 2015 1/11 Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Anvendt lovgivning... 4 Godkendelsens

Læs mere

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere