MAVESÅR KAN OPSTÅ INDENFOR FÅ UGER OG AFHELE INDENFOR FÅ UGER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAVESÅR KAN OPSTÅ INDENFOR FÅ UGER OG AFHELE INDENFOR FÅ UGER"

Transkript

1 Støttet af: MAVESÅR KAN OPSTÅ INDENFOR FÅ UGER OG AFHELE INDENFOR FÅ UGER MEDDELELSE NR. 992 Mavesår hos grise i vækst kan udvikle sig hurtigt. Men en bedring af mavesundhed kan også ske hurtigt. Et skift til et groft formalet melfoder forbedrede mavesundheden signifikant allerede efter to uger hos de fleste grise i forsøget. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ELISABETH OKHOLM NIELSEN SVEND HAUGEGAARD LISBETH JØRGENSEN MAI BRITT FRIIS NIELSEN UDGIVET: 20. DECEMBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise og Slagtesvin Ernæring, Sundhed Sammendrag Mavesår kan udvikles over få uger, hvis grisene fodres med meget fint formalet og pelleteret foder. Men en forbedring af mavesundhed kan også ske hurtigt. Et skift fra fint formalet pelleteret foder til groft formalet melfoder forbedrede mavesundheden signifikant allerede efter to uger hos de fleste grise i forsøget. Foderets struktur har stor betydning for grisens mavesundhed. Forsøget viste, at hvis grise i vækst skifter fra melfoder til pelleteret foder, der har en meget fin struktur, så udvikler næsten alle grise maveforandringer i løbet af få uger. Efter fire uger havde 95 % af grisene mavesår eller ar efter 1

2 mavesår. Fodring med pelleteret foder varede i fem uger. Efter 5 uger på fint formalet og pelleteret foder skiftede grisene til et groft melfoder. Dette forbedrede mavesundheden markant efter få uger. To uger efter skift til groft formalet foder faldt forekomsten af grise med mavesår eller ar efter mavesår fra 95 % til 43 %. Forekomsten af mavesår og ar lå på dette niveau i den resterende del af forsøget, og skyldes primært forekomst at ardannelser forbliver i lang tid. Den hvide del af grisens mave omkring spiserørets indmundning er sårbar. I dette område kan der udvikles mavesår, især hvis foderet har en meget lille partikelstørrelse. For at undersøge hvor hurtigt et mavesår opstår/heler op blev en større gruppe grise fodret med det samme foder og en delmængende af grisene blev slagtet hver uge. Formålet var at følge udvikling af mavesår og senere heling af mavesår. For at sikre at grisene ikke havde udviklet mavesår i smågriseperioden, blev forsøgsgrisene fodret med melfoder i smågriseperioden. Undersøgelsen har belyst effekt af foderstruktur i to yderpunkter. Foderforbrug og foderudnyttelse blev ikke undersøgt. Grise med høje maveindeks havde en lavere tilvækst. En visuel vurdering af grisene kunne ikke afsløre hvilke grise, der havde alvorligt mavesår. Påvisning af blod i gødning og pepsinogen A i serum havde kun ringe sammenhæng med mavesundheden, disse test kan derfor ikke anbefales som diagnostiske test for mavesår. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktprogram og har Projekt ID: samt journalnr.: 3663-U Baggrund Mavesår har været et kendt problem i svineproduktionen siden slutningen af 1960 erne [1]. Mavesundheden er tæt knyttet til foderets struktur. Når der fodres med fint formalet melfoder og fint formalet pelleteret foder øges risikoen for at grisene udvikler maveforandringer og eventuelt mavesår. Foderets struktur har en stor betydning for foderudnyttelsen, fint formalet foder giver en bedre foderudnyttelse og dermed en bedre produktionsøkonomi [1,2,3,4,5,6]. Fodring med pelleteret foder giver højere forekomst af forandringer i mavesækken. Pelleteringsprocessen giver en yderligere findeling af foderet, som øger risiko for ringere mavesundhed [5]. En Hollandsk undersøgelse viste at grise fodret ad libitum fodring med pelleteret 2

3 foder havde erosion og/eller mavesår hos 11 % af slagtesvinene Slagtesvin med mavesår havde en daglig tilvækst, der lå g lavere end hos slagtesvin uden alvorlige maveforandringer [7]. Resultater fra fodringsforsøg foretaget af Videncenter for Svineproduktion viser tilsvarende reduktion af tilvæksten hos slagtesvin med alvorlige mavesår [2,8]. Langvarig faste kan udløse maveforandringer. Det er i amerikanske forsøg med endoskopi vist, at faste på timer giver lette forandringer i mavens hvide del [9]. Mavesår er også set i forbindelse med luftvejssygdom [10] i et sygdomsudbrud, det kan skyldes at grisene mister ædelysten ved alvorlig sygdom og dermed indtræder en længere fasteperiode. Andre belastninger af grisene nævnes også som årsag til udvikling af mavesår. Men der er ganske få undersøgelser i litteraturen og resultaterne er ikke entydige. Det tidmæssige forløb af mavesår er tidligere blevet undersøgt i Canada [11]. Der er blevet anvendt endoskopi på fastet og bedøvede grise for at undersøge effekt af forskellige foder strukturer. Skift fra fint formalet foder til groft formalet foder i tre uger reducerede graden af maveforandringer signifikant dette studie. Faste kan som nævnt medføre maveforandringer, det blev derfor fravalgt at anvende endoskopi i denne undersøgelse. Det blev valgt at undersøge et større antal grise, der er blevet slagtet, for undersøgelse af mavesundhed. Det er kendt at mavesår kan give mørk farvet gødning som følge af blødning til mavesækken, dette kunne være en diagnostisk test for mavesår, så derfor blev det valgt at undersøge spor af blod i gødning. Et studie har vist en sammenhæng mellem pepsinogen A i serum og mavesår [12], denne undersøgelse blev ligeledes inddraget som en mulig diagnostisk test for mavesår på levende dyr. Formålet i undersøgelsen var at følge det tidsmæssige forløb af mavesundhed hos grise i vækst ved fodring med pelleteret foder i 5 uger og derefter groft melfoder i 6 uger. Mavesundhed i relation til spor af blod i gødning og niveau af pepsinogen A i serum blev undersøgt. Materiale og metode Forsøget er gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Grønhøj har sundhedsstatus blå SPF + myc +Ap12. Udvikling i mavesundhed er undersøgt ved at slagte grise løbende over forsøgsperioden på 11 uger (Tabel 1). Slagtningerne blev gennemført på onsdage, grisene blev leveret direkte fra stalden onsdag morgen, grisene havde dermed ikke fastet natten over i et udleveringsområde. Grisene blev indsat i slagtesvinestalden i 2 omgange. De første slagtninger blev gennemført 9 dage efter forsøgsstart. Derefter var der 7 dage mellem hver slagtedag. 3

4 Tabel 1: Forsøgsplan, antal grise i forsøg, fodring og slagtning Uge Antal grise i forsøg Antal slagtet Foder Vejning Fint formalede piller Indvejning Fint formalede piller Fint formalede piller Fint formalede piller Fint formalede piller Groft formalet melfoder Mellemvejning Groft formalet melfoder Udvejning til slagtning Groft formalet melfoder Udvejning til slagtning Groft formalet melfoder Udvejning til slagtning Groft formalet melfoder Udvejning til slagtning Groft formalet melfoder Udvejning til slagtning Grise Forsøget omfattede 440 smågrise, der var blevet fodret med mellemgroft/groft mel foder (foderpartikel størrelser og fordeling i appendix 1) efter fravænning. Grisene blev inkluderet i forsøget ved kg, i gennemsnit 30,0 kg. Smågrisenes mavesundhed er undersøgt ved udtagning af 30 grise til obduktion før forsøget, her havde 29 grise maveindeks 0 og en enkelt gris maveindeks 4. Grisene blev indsat tilfældigt i 40 stier med 11 grise per sti. Grisene var identificeret med to øremærker, et Allflex mærke og et Pigtracker øremærke. Pigtracker øremærket har en elektronisk identifikationen, der betød at det var muligt at foretage elektronisk aflæsning af enkeltdyrsvejninger. Fodring Grisene blev fodret med fint formalet pelleteret foder i 5 uger, derefter blev fodringen ændret til groft formalet melfoder (se appendix 1). Grisene fik groft formalet melfoder i 6 uger. Alle grise fik det samme foder. Der var en simpel enkeltdyrsautomat i hver sti, og grisene fik vand via en vandnippel i hver sti. Ved forsøgsstart var foderskiftet brat samtidigt med indsættelse i slagtesvinestald. Skift mellem pelleteret foder og melfoder skete gradvist over tre dage. De to anvendte foderblandinger var sammensat ud fra et kriterie om, at det skulle være bedst mulige løsning med hensyn til at opnå en god mavesundhed (groft formalet melfoder baseret alene på byg som korndel) og ringeste løsning med hensyn til at opnå en god mavesundhed (fint formalet og pelleteret foder baseret alene på hvede som korndel) [2,13]. Blandingerne var optimeret efter næringsstofnormerne til slagtesvin ( kg). De to blandingers råvaresammensætning ses i Appendix 1. 4

5 Klinisk gennemgang Forsøgsgrisene blev gennemgået to gange for at afklare om der var ydre tegn på mavesår. Grisene blev gennemgået uge 5 og uge 9 i forsøgsperioden. Grisene blev visuelt vurderet for foderstand og sygdomstegn. Produktivitet Daglig tilvækst er beregnet for grise, der var i forsøg i mere end 5 uger. Det var ikke praktisk muligt at måle grisenes individuelle foderforbrug og foderudnyttelse i forsøget. Gødningsprøver En dag før slagtning blev der udtaget en gødningsprøve fra hver gris. Prøven blev undersøgt med Haemoccult og Uristix test kit. Uristix tester for hæmoglobin, bilirubin og urobilirubin. Haemoccult er en test udviklet til mennesker, der testes for blod i så små mængder at blodet ikke er synligt. Alle tests aflæses med en farveskala. Der blev en gennemført en statistisk analyse for sammenhæng mellem mavesår, indeks 6,7 og 8, der omfatter sårdannelse og positivt testresultat for spor af blod i gødning dagen før slagtning. Testenes sensitivitet og specificitet blev fastlagt. Blodprøver Der blev undersøgt blodprøver fra 40 grise, der blev slagtet i den sidste uge af forsøget. Serum blev undersøgt for indhold af Pepsinogen A på Universitet i Liege i Belgien [13]. Slagtning af forsøgsgrise Grisene blev slagtet over ti uger. For grise var slagtedag planlagt ved begyndelsen af forsøget. Den første slagtning lå 9 dage efter grisene var sat i forsøg, derefter blev der slagtet hver 7. dag. I hver forsøgsuge blev der slagtet i gennemsnit 37 grise (35-39 grise), i den sidste uge blev der slagtet 73 grise, hvor det var planlagt at have det dobbelte antal dyr. Grisene blev ikke fastet inden levering til slagtning, de blev leveret fra stald om morgenen før slagtning samme formiddag. Forsøgsgrisene blev slaget på et privat slagtehus, hvor lungesæt og mavesæk blev udtaget og mærket med grisens nummer. Organerne blev kørt til Laboratorium for Svinesygdomme samme dag. Mavesækkene er vurderet efter USK-mave skalaen fra indeks 0 til indeks 10 [14]. Lungesæt blev vurderet efter USK-lunge metoden [15]. 5

6 Resultater og diskussion 409 grise ud af 440 grise kunne følges igennem hele forsøget. 27 blev udtaget fra forsøgsstierne og flyttet til sygesti grundet sygdom, 1 gris blev aflivet grundet sygdom og 3 grise døde i forsøgsperioden. Klinisk gennemgang Forsøgsgrisene blev vurderet for fodertilstand og sygdomstegn to gange, dels efter de første fire uger på pelleteret foder dels i slutningen af forsøgsperioden. Der var 95 grise, der blev huld vurderet begge gange: 71 grise havde normal fodertilstand begge gange, 2 grise var under normal fodertilstand begge gange (de to grise havde henholdsvis maveindeks 6 og maveindeks 8 ved slagtning). En enkelt gris gik fra normal til under normal fodertilstand. I alt 21 grise forbedrede deres fodertilstand i forsøgets anden del, hvor grisene fik groft formalet foder. Ved forsøgets afslutning havde kun 3 af 95 grise (3,2 %) foderstand under normal, mens 23 af 95 grise (24,2 %) havde foderstand under middel ved uge 5 i forsøget. Grisene blev ikke gennemgået klinisk ved forsøgets start. Tabel 2: Huldvurdering af forsøgsgrise i den 5. og den 9. uge i forsøget, antal grise, pct. Huld i forsøgsuge 5 (%) Huld i forsøgsuge 9 (%) Under normal fodertilstand 41 (16,9 %) 3 (3,1 %) Normal fodertilstand 195 (80,2 %) 93 (96,9 %) Over normal fodertilstand 7 (2,9 %) 0 (0 %) Der var ganske få tegn på lettere sygdom; to grise med øresår, en gris med diarré, en gris med rødme af vulva. Der var ingen tegn på luftvejssygdom med hoste eller pusten. Besætningen er fri for ondartet lungesyge, dog ikke Ap12, besætningen er positiv for mykoplasma lungesyge. Den kliniske gennemgang og huldvurdering kunne ikke afsløre hvilke grise, der havde mavesår. I figur 1 er vist to grise med normalt huld dagen før slagtning, hvor den ene havde maveindeks 8 og den anden maveindeks 0. Der er dog muligt at identificere nogle få utrivelige grise, der havde maveforandringer. Men det var ikke muligt at udpege den halvdel af grisene, der havde maveindeks 6 eller derover ved slagtning. 6

7 Figur 1: To forsøgsgrise huldvurderet til normalt huld i 10. forsøgsuge. Grisen til venstre havde maveindeks 0 ved slagtning dagen efter, grisen til højre havde maveindeks 8 ved slagtning dagen efter. Tilvækst Der er beregnet tilvækst for 219 grise, der alle har deltaget i forsøgets første del med fem ugers pelleteret foder. Grisene er blevet udvejet dagen før slagtning fra uge 5 til uge 10 i forsøget. Tilvæksten hos de 219 grise var: o 98 grise, der havde maveindeks 0,1 eller 2, voksede g pr. dag o 117 grise, der havde maveindeks 6,7,8 eller 9, voksede g pr. dag o 4 grise, der havde maveindeks 10, voksede i gennemsnit 600 g pr. dag Mavesundhed Resultat af maveundersøgelserne er vist i tabel 3, figur 2 og figur 3. Tabel 3: Maveindeks hos 409 slagtesvin, procent forekomst med hvert indeks i forsøgsugerne. Data for foderblandinger og foderstruktur ses i Appendix 1. Uge 0 (%) 1 (%) 2 (%) 3 (%) 4 (%) 5 (%) 6 (%) 7 (%) 8 (%) 9 (%) 10 (%) SKIFT fra mellemgroft melfoder til fint formalet pelleteret foder 0 Ingen slagtning 1 0,0 2,6 5,3 2,6 2,6 10,5 31,6 18,4 23,7 2,6 0,0 2 0,0 0,0 2,6 0,0 2,6 7,9 18,4 21,1 36,8 7,9 2,6 3 0,0 0,0 2,6 0,0 2,6 0,0 15,8 21,1 34,2 13,7 0,0 4 0,0 0,0 7,9 2,6 2,6 7,9 26,3 23,7 21,1 7,9 0,0 SKIFT fra fint formalet pelleteret foder til groft formalet melfoder 5 15,4 15,4 0,0 0,0 0,0 0,0 23,1 25,6 17,9 2,6 0,0 6 45,9 8,1 0,0 0,0 2,7 0,0 24,3 5,4 8,1 5,4 0,0 7 38,9 5,6 2,8 0,0 0,0 0,0 13,9 22,2 8,3 2,8 5,6 8 37,1 17,1 0,0 0,0 0,0 0,0 25,7 2,9 14,3 2,9 0,0 9 43,2 27,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,1 8,1 13,5 0,0 0, ,4 17,8 1,4 0,0 0,0 0,0 19,2 12,3 13,7 6,8 1,4 7

8 Det gennemsnitlige maveindeks Der ses en stigning i maveforandringer i forsøgets første 3 uger, dette ses som et stigende gennemsnitligt maveindeks i figur 2. Der ses en aftagende forekomst af maveforandringer i den sidste uge af forsøgets første del med fint formalet foder. Dette kan ikke umiddelbart forklares ud fra forsøgsbetingelserne. Det gennemsnitlig maveindeks falder markant i de to første uger efter foderskift til meget groft foder, derefter ligger det gennemsnitlige maveindeks mellem 3 og 4. I den sidste uge er der slagtet dobbelt så mange grise, så dermed vil resultatet for maveforandringer i den sidste uge være mere sikkert bestemt. Mavesække med indeks i pct ,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Gennemsnitligt maveindeks Uger efter forsøgsstart Index 8-10 Index 6-7 Index gennemsnit Figur 2. Resultat af vurdering af mavesække fra de grise, der blev slagtet løbende igennem forsøget. Der blev slagtet i gennemsnit 37 grise per uge, dog var der 73 grise i uge 10. Procentdel med maveindeks 6-7 og maveindeks 8-10 er vist som søjler, det gennemsnitlige maveindeks er vist som en kurve. 100 Mavesække med ar i pct Uger efter forsøgsstart Ar ved spiserør Ar i den hvide del Figur 3. Resultat af vurdering af mavesække fra de grise, der blev slagtet løbende igennem forsøget. Det er i denne graf kun vist den procentdel af grisene, hvor forandringerne i den hvide del var dannelse af ar. 8

9 Forsøgsgrisene havde før forsøgets start fået mellemgroft melfoder fra de var 7 kg til de vejede 30 kg. Før forsøget blev 30 smågrise obduceret, der var kun en enkelt gris havde lette forandringer i mavesække svarende til indeks 4, de øvrige grise havde indeks 0. Der er derfor overraskende at over 70 % af de slagtede grise ved den første slagtning, efter 9 dage med pelleteret foder, havde maveforandringer på maveindeks 6 eller derover. Det må antages at disse grise har udviklet maveforandringerne efter foderskiftet ved forsøgets start, altså i løbet af 9 dage. Der er en enkelt gris (2,6 %) der har indeks 9 og dermed ardannelse efter 9 dage på pelleteret foder. Ardannelser kan udvikles på 5 dage, så dette kan være udviklet efter foderskift. Figur 3 viser kun den andel af grisene, der har udviklet ar som følge af mavesår. Der ses en stejl stigning i andel af grise med ar i den hvide del eller ved spiserøret, dette underbygger at grisene ikke havde ar ved forsøgets start, men at disse udvikles i de første uger, hvor grisene fik fint formalet pelleteret foder. Efter foderskiftet til groft formalet foder ligger niveauet af grise med ardannelser mellem %. Det tyder på, at grisene har udviklet ar efter sår i de første 4 uger, og disse ardannelser stadig ses ved slagtningerne ved de næste 6 uger i forsøget samtidig med at forekomsten af sår falder. Efter 4 uger med fint formalet foder havde % af grisene udviklet mavesår (indeks 6-10). Det var også tydeligt, at der blev udviklet ar i den hvide del og ar, der forsnævrede spiserøret. Efter 2 uger med fint formalet pelleteret foder var der ardannelser ved spiserør og begyndende forsnævring af spiserøret hos 16 % af grisene. (Figur 2 og figur 3). Efter 5 uger på meget fint formalet pelleteret foder blev der skiftet til et groft formalet melfoder, dette gav en markant ændringen i mavesundheden. En Canadisk undersøgelse viste at maveforandringer blev reduceret efter tre uger med groft foder [11]. Ved de næste slagtninger var der kun få sår i den hvide del af maven, mavesækkene havde hovedsageligt ardannelser, der kunne tilskrives de fem uger på fint foder. I den første del af forsøget var der en stigende procentdel af de slagtede grise, der havde ardannelse i den hvide del af mavesækken, se figur 3. Denne andel toppede 8 uger inde i forsøget (7. slagteuge), hvor grisene havde fint foder i 5 uger og groft foder i 3 uger, derefter var det en nogenlunde konstant andel på % af de slagtede grise. Dette tyder på at sårene i mavens hvide del afheles til ar, som forbliver. Det er ikke kendt om ardannelserne vil forsvinde på længere sigt. 9

10 En uge med fint formalet foder, maveindeks 7 To uger med fint formalet foder, maveindeks 8 Fire uger fint foder og fire uger groft foder, maveindeks 6 Figur 4. Udvalgte eksempler på maveforandringer i den hvide del fra forsøget. Eksemplerne ligger tæt ved det gennemsnitlige maveindeks for forsøgsugen. Undersøgelse af lungesæt Der var kun få grise, hvor der var tegn på lungebetændelse ved slagtning. Der var brysthindear hos 18 grise (4 %) og ardannelse i lungen hos 8 grise (2 %). Tre grise havde brysthindear, der omfattede mere end 15 % af lungens overflade. En af disse grise havde samtidig et mavesår med indeks 8, denne gris var meget utrivelig, den havde mavesår, bughindebetændelse og brysthindear. Der kan ud fra disse data ikke konkluderes på en evt. sammenhæng mellem lunge- og maveforandringer. Grise døde eller aflivet i forsøg Fire selvdøde eller aflivede grise blev obduceret på laboratorium for Svinesygdomme. Obduktionerne viste, blødende mavesår, tarmbetændelse med nekrose, drejning af tyktarmsspiral og ledbetændelse. Sygdombehandlinger I alt 29 grise blev behandlet for sygdom i forsøgsperioden. Det var oftest diarré, der var årsag til behandling (21 grise), et mindre antal på 8 grise blev behandlet for benlidelser. Påvisning af blod i gødning Der blev udtaget gødningsprøver dagen før slagtning for undersøgelse af tegn på blødning fra mavesår. Der blev undersøgt for hæmoglobin, bilirubin og urobilirubin ved hjælp af Uristix foruden ikke-synligt blod i gødning med Haemoccult. Der var en sammenhæng mellem sår i mavesækken (maveindeks 6,7 eller 8) og påvisning af blodspor i gødning. Der var god specificitet i tre test, Haemoccult og to Uristix test, testene var god til at udpege de dyr med sår i mavens hvide del. Men testen vil overse mange dyr, de vil teste falsk negativt i testen. Sensitiviteterne for de tre test er meget 10

11 lave, så testene er dårlige til at finde dyr, der ikke har sår. Den sidste test, Uristix Hæmaglobin, har en moderat god sensitivitet, men en meget ringe specificitet. Samlet kan det ikke anbefales at anvende test for blod i gødning som alternativ til mave-usk. Tabel 4: Analyser for spor af blod i gødning med Uristix og Hemoccult Test for blod i gødning Sensitivitet Specificitet Uristix, Hæmoglobin 0,864 0,396 Uristix Bilirubin 0,195 0,956 Uristix Urobilirubin 0,034 0,996 Haemoccult 0,128 0,973 Påvisning af pepsinogen A i serum Ved slagtning havde de 40 undersøgte grise ng pepsinogen A per ml serum. Der var 10 grise, der havde maveindeks 0, de havde ng pepsinogen A per ml serum. Der var 8 grise, der havde maveindeks 8 eller 9, disse grise havde ng pepsinogen A per ml serum. Der er ikke en tydelig sammenhæng mellem maveindeks og pepsinogen A i dette materiale. Konklusion Mavesår hos grise i vækst kan udvikles over få uger, hvis grisene fodres med meget fint formalet foder. Det er en stor andel af grisene, der udvikler maveforandringer ved fodring med fint formalet pelleteret foder. En forbedring af mavesundhed kan ske hurtigt. Et skift til groft formalet melfoder forbedrede mavesundheden signifikant allerede efter to uger hos de fleste grise i forsøget. Forsøget er gennemført på Grønhøj Forsøgsstation. Der er igennem en årrække blevet undersøgt mavesundhed på grise fra forsøgsstationen som sekundær parameter i foderforsøg. Grisene fra Grønhøj ligger ofte på et højere niveau end landsgennemsnittet, der var derfor muligt at gennemføre undersøgelse med et begrænset antal grise. Der blev kun slagtet og undersøgt grise en gang hver uge. Der gik ni dage fra forsøgsstart til den første slagtning. Især i de første dage efter et foderskift vil det have været interessant at se på ændringer i mavesundhed over et kortere tidsinterval. Der blev undersøgt flere muligheder for at påvise maveforandringer via blod eller gødningsprøve. Samlet kan det ikke anbefales at anvende test for blod i gødning som alternativ til mave-usk. Testen for pepsinogen A viser heller ikke en god sammenhæng til maveforandringer. Denne test er ikke tilgængelig i Danmark. 11

12 De valgte foderblandinger var ekstreme yderpunkter i meget grov henholdsvis fin struktur. Dette blev valgt, for at undersøge hvor hurtigt et markant foderskift påvirker mavesundheden. Erfaringer fra dette forsøg kan bruges, hvis der ønskes afdækning af hvorledes andre foderblandinger og dermed andre strukturer mellem de to undersøgte påvirker mavesundheden. Referencer [1] Reimann E.M., Maxwell, C.V., Kowalczyk, N., Benevenga, N.J., Grummer, H., Hoekstra (1968) Effect of fineness of grind of corn in gastric lesions and contents of Swine. J. Animal Sci., , [2] Sloth, N.M., Tybirk, P., Dahl, J., Christensen, G. (1998) Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, Salmonellaforebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 385, Videncenter for Svineproduktion [3] Nielsen, E.K., Ingvartsen, K.L. (2000) Effect of cereal type, disintegration method and pelleting on stomach content, weight and ulcers and performance in growing pigs. Livestock Prod. Sci. 66 (2000) [4] Sloth, N.M., Jørgensen, L. (2004) Melfoder kontra pelleteret foder ved vådfodring. Meddelelse nr. 674, Videncenter for Svineproduktion [5] Hansen, C.F., Knudsen, K.E.B., Jensen, B.B., Kjærsgaard, H.D.(2001a): Effekt af melfoder, grov formaling af pelleteret foder og bacona formivækst på salmonella, mave-tarmsundhed og produktivitet hos slagtesvin. Landsudvalget for Svin og Den rullende Afprøvning. Meddelelse 534. [6] Hansen, C.F., Knudsen, K.E.B., Jensen, B.B., Kjærsgaard, H.D.(2001b): Effekt af melfoder, kartoffelproteinkoncentrat, en firmablanding, roepiller og zinkgluconat på salmonellaforekomst, mave-tarmsundhed og produktivitet hos slagtesvin. Landsudvalget for Svin og Den rullende Afprøvning [7] Elbers A.R.W., Hessing M.J.C., Tielen M.J.M. and Vos J.H. (1995) Growth and oesophagastric lesions in finishing pigs offered pelleted feed ad libitum. Vet. rec. 136, [8] Hansen, C.F, Pedersen, B. og Mortensen, S.B. (2006) Grønmel til slagtesvin påvirker ikke forekomsten af maveforandringer, produktiviteten eller spækfarven. Meddelelse nr. 767, Videncenter for Svineproduktion. [9] Cole, J.T., Gookin, J.L., Gayle, J.M., Eisemann, J.H., Argenzio, R.A., Blikslager, A.T. (2002) Endoscopy via a gastric cannula to monitor the development ov ulcers in the pars esophagea in pigs after consumption of a finely ground feed combined with withholding of feed. American journal of Veterianry research, 63,

13 [10] Peritogianni V. (2004) A case of porcine respiratory disease complex (PRDC) and gastric ulcers in a pig unit. The Pig Journal 54, [11] Ayles, H.L., Friendship, R.M., Ball, R. O. (1996) Effect of dietary particle size on gastric ulcers, assessed by endoscopc examination, and relationship between ulcer severity and growth performance of individually fed pigs. Swine Health and Production, vol 4, p [12] Sidikou, D.I., Banga-Mboko, H., Tamboura, H.H., Hornick, J.L. Remy, B., Beckers, J.F. (2006) Correlation betewwen an proteolytic method and a raioimmunoassay for procin serum pepsinogen concentrations. Res. Vet. Sci. 80 (3): [13] Jørgensen, L., Wachmann, H., Jensen, B.B., Knudsen, K.E.B., Kjærsgaard, H. (2003) Byg/Hvede forhold og hvedklid i pelleteret slagtesvinefoder effekt på forekomst af Salmonella, mave-tarm-sundhed, passagehastighed samt produktivitet. Meddelelse nr. 636, Videncenter for Svineproduktion. [14] Nielsen, E.O., Haugegaard, S., Jørgensen, L., Sørensen, S. (2013) Mavesundhed hos slagtesvin og slagtesøer. Meddelelse nr. 975, Videncenter for Svineproduktion. [15] Vestergaard, K., Enøe, C., Bækbo, P. (2007) Vaccination mod almindelig lungesyge og PRRS. Meddelelse nr. 788, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Teknikere: Jens Martin Strager, Jens Ove Hansen, stud.med.vet. volontør Tine Aakær Frandsen Slagteri: Jess Pedersen, Moesgaard Meat Statistik: Mai Britt Friis Nielsen Afprøvning nr //PB// 13

14 Appendiks 1 Tabel A1: Foder i forsøgsperioden, sammensætning og struktur Groft formalet melfoder (%) Fint formalet pelleteret foder (%) Byg (formalet på 5 mm sold) 73,62 - Hvede (formalet på 2,5 mm sold) - 74,30 Sojaskrå, afskallet, toasted 20,57 18,75 Melasse 1,00 3,00 Palmeolie 2,39 1,00 Vitaminer og mineraler* 2,42 2,95 Tabel A2. Sigteprofil ved forskellige sigtemetoder, %-fordeling Under 1 mm 1-2 mm 2-3,15 mm Over 3,15 mm Tørsigtning i elektronisk sigteapparat (Retsch) Melfoder til smågrise 43,2 40,6 15,8 0,5 Melfoder til slagtesvin 43,4 39,5 15,0 2,0 Vådsigtning i elektronisk sigteapparat (Retsch) Melfoder til smågrise 55,9 17,5 25,2 1,4 Melfoder til slagtesvin 49,3 23,2 18,2 9,3 Pelleteret foder til slagtesvin 85,1 14,2 0,4 0,3 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 14

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER

MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER MEDDELELSE NR. 975 En undersøgelse af mavesundheden hos slagtesvin viste, at 11 % havde mavesår eller

Læs mere

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 1047 I 37 slagtesvinebesætninger blev der ikke fundet sammenhæng mellem dødelighed og forekomst af maveforandringer.

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE

OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE Svend Haugegaard, lab. Kjellerup, VSP, SEGES 27.4. 2016 DET, JEG VIL SIGE ER: Danske grise har rigtigt meget mavesår 2...

Læs mere

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER Niels Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Svinepraksis.dk 19.Januar 2016 HANDLINGSPLAN Altid på baggrund af USK på mindst 20 maver Indeholder: Foderændringer

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM MAVEFORANDRINGER OG LUNGESYGDOM HOS SLAGTESVIN

SAMMENHÆNG MELLEM MAVEFORANDRINGER OG LUNGESYGDOM HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMMENHÆNG MELLEM MAVEFORANDRINGER OG LUNGESYGDOM HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR.986. Ved slagtning blev der påvist en statistisk sikker sammenhæng

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT MEDDELELSE NR. 1069 Tilsætning af hampekage til pelleteret foder reducerer ikke forekomsten af mavesår. Tilsætning af hampeskaller

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr

Læs mere

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Historikken I efteråret 2014 begyndte vi i at se flere mavesårsproblemer hos producenterne

Læs mere

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. Søer og slagtesvin med topmaver Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. oktober 2012 De næste 45 minutter Hvordan finder du ud af, om dine slagtesvin/søer

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i

Læs mere

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion. NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion. Hvad har betydning for tilvækst og dødelighed 2 nye undersøgelser fra SEGES (nr 1053 og 1054) Positiv indflydelse Samler grise

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Kan man bruge big data diagnostisk?

Kan man bruge big data diagnostisk? Kan man bruge big data diagnostisk? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden Hot Spot 22. November 2016 Kan vi stille diagnoser med big data? Kan vi stille diagnoser med big data? Kan vi stille

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Professionel tørfodring

Professionel tørfodring Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR

WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR Støttet af: WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR MEDDELELSE NR. 1038 Tildeling af wraphø af tredje slet som supplement til tørfoder forbedrede mavesundheden statistisk sikkert hos slagtesvin INSTITUTION:

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: FORMALING AF KORN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 2 En test af formalingsmøller viste, at alle møller kunne formale byg og hvede fint og at der var små forskelle

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

Salmonella er der flere problemer nu?

Salmonella er der flere problemer nu? Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere