Frøken Elisabeths gebis - Pest og sygdomsforbyggelse gennem tiden

Transkript

1 Frøken Elisabeths gebis - Pest og sygdomsforbyggelse gennem tiden Øvelse 2 Forløbet tager udgangspunkt i rummet med bymodellen Forløbets gang Omkring bymodellen fortælles der kort om Helsingørs historie. Fortællingen findes i fuld tekst form og indeholder spørgsmål. Den har sit nedslag omkring 1710, hvor pesten kom til Helsingør. Fortællingen forsættes med udpegning af forskellige steder i byen, der alle har med sygdom og sundhed at gøre. Dokumentet indeholder adresser på dem alle. Eleverne kan udpege stederne, eller I kan finde dem i fællesskab. Der er både steder, der vil kunne findes på modellen og steder, hvor fantasien virkelig skal igang. Alt efter klassens niveau og lyst kan stederne udvælges. Velkommen til Helsingør omkring år Altså for lidt over 200 år siden. På de omkring 200 år har Helsingør forandret sig meget. Byen I kigger ned på her, har hverken Kulturværft, bycenter, togstation eller de mange butikker i Stengade. Elevopgave Kig på modellen. Kan I kende nogle steder? Hvad synes I er de store forskelle på modellen og på det Helsingør I kender? Kan I måske finde jeres skole? Eller der, hvor I bor? Helsingør Anno 1801 Byen I kigger på er anderledes på mange måder. Det Helsingør I går rundt i til daglig er hjem for ca indbyggere i hele kommunen. Modellen I kigger på havde kun ca indbyggere i den indre by. Helsingør har altid været en vigtig by i Danmarks historie. Siden 1200-tallet har det været en vigtig by for skibstrafikken gennem Øresund. I 1420 indførte den danske konge, Kong Erik af Pommeren Øresundstolden, en afgift på alle skibe, der passerede gennem sundet. I 1500-tallet kom Kronborg Slot til og det var nemmere at få Øresundstolden i kassen med de mange kanoner på Kronborg. Alt gik fint for Helsingør. Der kom penge i kassen. Kongen fik Øresundstolden, men alle pengene for handlen med de mange skibe, de kom i byens pengekasser. Men så i 1700-tallet skete der noget frygteligt. Spørgsmål til eleverne Hvad tror I, der skete? Kig på havnen og tænk på alle de fremmede skibe og sømænd, der hver dag kom til byen. Pest i Helsingør I 1710 kom pesten til Helsingør. Et skib fra Lübeck i Tyskland havde haft en eller flere syge søfolk med om bord og de smittede. Fiskerne havde forbindelse med fremmede skibe og i november 1710 forekom der ii det lille beboelsesområde Lappen nord for Helsingør flere mistænkelige sygdomstilfælde, der viste sig i høj grad at være smitsomme. Man var ikke helt sikker på, om det var pest. Men byrådet i Helsingør afspærrede det lille samfund fra omverdenen. Der var soldater hele vejen rundt om byen, så ingen kom ind eller ud. Og det så ud som om, at det virkede. Men så midt i marts indtrådte der en række dødsfald i Helsingør, hvor ofrene viste de tydelige tegn på sygdommen: Hævede kirtler, sorte pletter og høj feber. Pesten havde med sikkerhed holdt sit indtog i Helsingør og man blev 1

2 bange for, at den skulle sprede sig til hele Danmark. Spørgsmål til eleverne Hvad tror I, at man gjorde for at undgå, at den spredte sig fra Helsingør? Kongen besluttede at Helsingør og omegn skulle isoleres. I et brev fra kongen fra 25. maj 1711 står der: indespærre og fra al omgængelse og handel med andre stæder at udelukke, såvel til lands som til vands. Hvis nogen skulle finde på at prøve at komme ud af byen, havde vagten ordre til: sådanne uden persons anseelse straks at nedskyde og dræbe uden nogen tiltale eller straf derfor udi nogen måde at lide eller undgælde. Helsingørs afspærring bestod af en kæde af vagtposter uden om byen på en afstand af små 2 km. Der var også en indre vagttjeneste, som bestod af købstadens borgere. Hertil kom, at flåden lagde flere armerede fartøjer på byens red. Efter nogle måneders forløb vendte sygdommen. I juli måned, døde der i hundredvis af mennesker. Derefter faldt tallet på ofre hurtigt og i oktober var sygdommen ovre. Da var Helsingør også blevet 1500 indbyggere fattigere, dvs. at byen havde mistet næsten 30 % af sin befolkning. Kur mod pesten? På dette tidspunkt kunne man ikke gøre så meget imod pesten. Der var to ting lægerne anbefalede: - At isolere folk, der havde pest. At huse, hvor der havde været mennesker med pest, blev udluftet og renset. - Hvis man fik pest var det eneste at gøre at bede. Mange mente at pesten var Guds straf, fordi menneskerne ikke levede efter biblen de bandede og de snød. Derfor gjorde Gud dem syge. Derfor måtte man bede om tilgivelse og håbe, at Gud var med en. - Man kunne også prøve med en heksekur. Maren Anders Bysvend, en kvinde i Helsingør, havde efter et råd fra en ukendt person, lagt sin døde søster på siden i kisten, fordi det skulle hjælpe. Det gjorde det dog ikke. Pesten var ikke den eneste sygdom, der hærgede Helsingør igennem tiden. Kolera, malaria og lungebetændelser var blot nogle af de sygdomme, der gjorde byens borgere syge. Men hver gang blev man klogere på sygdomme og på, hvad man kunne gøre. I skal nu se på nogle af de steder, der kan findes på modellen, der på den ene eller anden måde, var med til at skabe mere sundhed i Helsingør gennem tiden. 2

3 Byens Publique Sygehus Stjernegade 28 Hospitalet blev bygget i Det var ikke et synderligt stort hospital. Der var fire sygestuer og en modtagelsesstue. I 1780 blev det udvidet. Hospitalet var tiltrængt og har sikkert gjort mange glade. Men faktisk også mange syge. Hospitalet lå op af Stjernegade, som i folkemunde blev kaldt Skidenstræde. Det var ad denne gade vognmændene kørte al affaldet ud af byen. Selvom det var forbudt, læssede mange affaldet af ved Ny Kirkegårdsport og da denne lå op ad bakke, løb det hele nedad igen, nedad Stjernegade og ned forbi hospitalet og forbi de mange syge og afkræftede, der lå her. Øresunds- og Helsingørs Sygehospital Fiolgade 15 Grundstenen til Øresunds- og Helsingørs Sygehospital i Fiolgade blev lagt den 3. juli Pengene til sygehuset kom i begyndelsen hovedsagelig fra Øresundstoldkammeret og fra de fremmede konsuler, der på den måde kunne sikre sig, at sømænd fra deres hjemlande kunne få hjælp på sygehuset. Hurtigt blev det dog udvidet til, at Øresundshospitalet også kunne modtage patienter fra Helsingør Købstad, og både enkelte borgere og Magistraten tegnede sig for økonomiske bidrag. Behovet for sengepladser voksede og allerede i 1805 udvidede man med et epidemihus med fire isolations afdelinger og flere sengepladser til almindelige sygdomme. Efter Sundtoldens ophævelse i 1857 blev Øresundshospitalet i 1859 skænket til Helsingør Købstad, og blev derved et offentligt drevet sygehus. Hospitalsbygningen bestod af en høj kælder med vaskerum, køkken, badeværelser og værelser til pigen og gårdskarlen. På første sal var der 4 tre-sengsstuer for 3.klasses patienter, 2 to-sengstuer for 2.klasses patienter, to værelser til personalet. På anden sal var der sygestuer for både 1., 2. og 3. klasses patienter. Under taget var værelse til underkirurgen samt et fire-sengsværelser til fattige personer. Svaneapoteket Strandgade 77 Byens ældste apotek er også et af landets ældste. Selve apoteksindretningen omtales først fra 1791, og apoteket hed fra dette år Svaneapothek. Fra 1782 nævnes en laboratorieindretning. Kælderen er først nævnt i Sidehuset i bindingsværk, sammenbygget med forhuset til højre i gården, er antagelig fra 1600-tallet. Apotekerne brugte i gamle dage symboler som f.eks. dyr. Mange kunne ikke læse, og i gaderne brugte man ikke husnumre. Foretninger måtte derfor bruge noget genkendeligt for at vise, hvor de var. Løven er det mest anvendte symbol i danske apoteksnavne, derefter kommer svanen. Symbolerne fasan og hjort er anvendt sjældnere. Før og efter pesten Franz Peckel, oprindelig fra Lübeck, overtog apoteket og drev det fra Han dyrkede lægende urter i sin have. Pesten hærgede i Helsingør fra slutningen af 1710 og fortsatte ind i 1711, hvor over halvdelen af befolkningen i byen mistede livet. Apotekeren undgik at få pest ved at indrette en skuffe, hvor folk kunne lægge deres recepter uden direkte kontakt med andre. Derved undgik han at komme i nærheden af direkte smittefare. 3

4 Zoologisk Have En senere ejer var Apoteker Schack August Steenberg, som overtog apoteket efter sin far. Steenberg var samler og interesserede sig for naturhistorie. Han pressede blomster og planter, udstoppede dyr samt holdt zoologisk have i strædet med en bjørneunge, polarræv og en abe. Strædet var udstyret med plankeværk i begge ender og blev betragtet som en slags baggård til apoteket. Aben så en dag sit snit til at gribe barberkniven, som må have ligget fremme. Man kan tænke sig, at den havde set apotekeren barbere sig, og en skønne dag så den sit snit til at efterligne denne proces. Da den ikke var så ferm til at håndtere barberkniven, kom den i stedet for til at skære halsen over på sig selv. Efter denne episode blev den zoologiske virksomhed i strædet afviklet. Karmeliterhuset fattighus Hestemøllestræde 1 Borgmester Peder Svendsen købte på byens vegne Brahernes gård til de fattige, og gården bliver fra da kaldt Fattiggården. I 1632 forhøjes det oprindelige Karmelitersygehus, således at syd fløjen får ens højde på hele tagryggen, som den har i dag. Årstallet for byggeriet kan aflæses på facaden mod Hestemøllestræde, ligesom man af murværkets forbandt kan aflæse forhøjelsen. Den store port i vest fløjen ud mod Sct. Anna Gade (Bymuseets indgang) var den offentlige indgang til Sct. Mariæ Kirkegård og nu til fattighusets gård. Kirkegårdsmuren må helt frem til 1800-årene have gået helt op til Karmeliterhusets nordvest gavl. I løbet af og 1700-årene bygges der to bindingsværkslænger en mod øst og en mod nord, således at Karmeliterhuset bliver et firefløjet anlæg. Forstanderen for Almindeligt Hospital i klosterbygningerne og for Fattighuset bor i og 1800-årene i vest fløjens 1. sal. I syd fløjen findes der i 1761 i underetagen 3 opholdsrum med tilhørende køkkener og 33 himmelsenge desuden en prædikestol, hvor latinskolens øverste disciple holder prædiken med rektors tilladelse. I 1790 blev førstesalen indrettet med stuer og køkken. I salen stod 25 senge, i alt var der plads til 58 fattige. I 1738 drives et spinderi i syd fløjens underetage, det stopper 7 år senere. Igen i 1806 oprettes der spinderi i Fattighuset med to spindestuer i forstanderlængen, det ophører 10 år senere. I var der på samme tid oprettet fattigskole i sydfløjen, for ikke mindre end elever. Ved Fattigskolens ophør i 1841 blev der indrettet kvistlejligheder til husvilde familier. I 1761 bor der 71 fattiglemmer hvis gennemsnitsalder var 60 år og der er ingen børn. Antallet stiger indtil 1845 hvor der er 96. Der er ansat en kogekone til de fattige som sammen med familie bor på stedet. I 1872 er også indkvarteret menige soldater. I løbet af 1890 erne begyndte man at rømme det efterhånden forfaldne Fattighus som i folkemunde blev kaldt Skændselenshus og i 1902 var de sidste fattiglemmer væk. 4

5 Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer Nuværende Wiieroe Plads Kompagniet blev oprettet ved kongeligt privilegium i Det bestod af velhavende medlemmer, som betalte og stod for driften. Kompagniet valgte blandt sine medlemmer en direktør og havde fire ansatte inspektører, der sørgede for at alt var i orden og at der var tilstrækkeligt med rendetræer (vandrender og -ledninger af træ). Vandkompagniets primære indtægtskilde var at levere vand til de mange skibe, som ankrede op for at betale Øresundstold. Det blev dog næppe til mere end 8-9 procent af skibene, hvilket alligevel kunne give kompagniet en pæn årlig indtægt på rigsdaler. Vandet fra Trykkerdammen og de andre reservoirer omkring byen blev ledt gennem vandrender ad gennemborede træstammer, ofte samlet ved blymuffer. Det har næppe kunnet drikkes, og det var jo årsagen til at man lavede så meget øl i private husholdninger, hvor vandet blev kogt, så det var sikkert at drikke Man indrettede et vandfylderi, hvor der var opstillet et stor vandkar lavet af tommetykke egeplanker. Den kunne rumme over liter vand eller 158 tønder i datidens mål. I 1820 erne opførte man et vandhus ved havnen, hvor vandet fra trækummen blev ledt gennem sejldugsslanger videre til tankene i de mindre vandbåde, som bragte vandet ud til skibene på rheden. Vandkompagniet tjente så meget på salget af fersk vand til skibene, at man ville takke den royale, senere statslige, Øresundstold for velstanden, så det var nok ganske velment, da man i 1829 forærede Øresunds Toldkammer en vandkunst, en løvefigur der kunne pryde pladsen foran toldkammeret. Helt frem til 1868 blev vandet ledt fra dammene i trærør. Det år lykkedes det formanden, købmand J.S. Pontoppidan at få installeret et filtreringsapparat og jernledninger. Men det var fortsat kun ejendommene langs Stengade, som kunne få rindende vand. I 1869 ofredes imidlertid penge på en jernledning til Strandgade. Vandkompagniet var i slutningen af 1800-tallet udsat for stadig kritik. Man kunne ikke levere tilstrækkeligt med vand og kvaliteten var også efter datidens forhold alt for dårlig. Byens stadsfysicus kritiserede især de åbne beholdere, som vandet blev iltet i inden det blev sendt ud til brugerne. Han skrev Her kommer de af Pasteur, Tyndall, Cohen o.a. i Støvet opdagede mikroskopiske Frø og Æg og udvikler sig i millionvis på kort Tid. I 1894 overtog Helsingør by Vandkompagniet med alle dets rettigheder, aktiver og pligter. I stedet for at hente drikkevandet i de omkringliggende damme, anlagde man et nyt vandværk på Grønnehave, som hentede sit vand i undergrunden. 5

6 Opsamling Anden del af forløbet er nu slut. Eleverne har igennem undersøgelsen af bymodellen fået et blik for nogle af de institutioner, der var med til at udbedre folkesundheden. Øvelsen kan afsluttes med nedenstående spørgsmål Spørgsmål til eleverne Hvilke sygdomme har hærget borgerne i Helsingør? Hvad gjorde at man blev syg i gamle dage? Hvor kunne man få hjælp? Har det ændret sig? Kender I til andet, man har gjort for at folk skulle få det bedre i byerne? 5