september oktober november I dag skal være god, sogn

Transkript

1 september oktober november 2014»Om Døden«- I dag skal være god, hvis i morgen ikke findes. 1 Skt. sogn

2 kontakt 2 Sognepræst (kbf ) Hanne Mejlhede Sognepræst Nana Schiøtt Hansen Sognepræst Michael Rosendal Kirkestræde 2B, 4300 Holbæk Tlf hme@km.dk Træffes bedst mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl Kirkestræde 2B, 4300 Holbæk Tlf nsw@km.dk Træffes efter aftale mandag til torsdag. Orlov fra den 1. oktober - den 31. december. Afløser Jan Grønborg Tlf jagr@km.dk. Træffes efter aftale tirsdag til fredag. Organist Jytte Lundbak lundbak@holbaekkirke.dk tlf Organistass. Ellen Hess Thaysen ellen@holbaekkirke.dk tlf Sognemedhjælpervikar Maja Rüegger maja@holbaekkirke.dk tlf Kirketjener Hanne Norre hano@holbaekkirke.dk tlf Træffes bedst formiddag - mandag fri Kirketjener Birgit Hermansen bihe@holbaekkirke.dk tlf Træffes bedst formiddag - torsdag fri DEADLINE NÆSTE KIRKEBLAD 10. oktober 2014 Administrationschef Steen Bjerregaard Christiansen tlf sbjc@km.dk Kordegnekontoret Stephen Larsen stla@km.dk tlf Mandag lukket Tirsdag - fredag kl Torsdag tillige kl Klosterstræde 7 Holbæk kirkegårdskontor Anders Larsensvej 6, 4300 Holbæk Administrationskontoret tlf fax kontor@holb-kgd.dk Åbningstider mandag til fredag kl Skt. Nikolai sogns menighedsråd Formand Ove Madsen tlf ovm@holbaekkirke.dk Redaktionen: Michael Rosendal ansv., Allan Hvid Olsen, Stephen Larsen, Maja Rüegger og Ole Frank Jørgensen. Besøg hvis I vil vide mere om arrangementerne i Skt. Nikolai Sogn. Aftal tid til dåb, vielse og velsignelse på kordegnekontoret. Anmeldelse af dødsfald, navngivning, navneændring og faderskab foretages digitalt af borgeren selv på Kontakt kordegnekontoret, hvis du vil vide mere. Layout & tryk: Team Lynderup

3 Tema:»Om døden«eventyret om de tre brødre I J.K.Rowlings bog: Barden Beedles Eventyr, findes en historie om tre brødre. De var på vandring i tusmørke ad en snoet vej og kom til en flod, der var for dyb til at vade igennem og for farlig at svømme over. Nu var de tre brødre imidlertid i besiddelse af hver sin tryllestav og med hjælp fra den, fremtryllede de en bro, så de kunne komme helskindet over floden. Men halvvejs over broen viste døden sig for dem, som en tilhyllet skikkelse, der spærrede vejen. Døden var vred over at være blevet snydt for tre sjæle, for den var vant til at samtlige vandringsmænd druknede i flodens kolde, urolige vand. Men døden var snedig den lod som om, den var flink og gav de tre brødre lov til at få et ønske opfyldt hver især. Den ældste bror var en rigtig kriger, og han ønskede sig en tryllestav, der ville gøre ham til sejrherre i enhver duel. Den mellemste bror var en hovmodig mand. Han ville ydmyge døden og ønskede derfor en ønskesten, der havde magt til at bringe de døde tilbage. Den yngste bror, som var beskeden af natur og også den klogeste af de tre, ønskede sig noget der kunne gøre ham i stand til at forlade dette sted uden at blive forfulgt af døden. Modvilligt rakte døden ham sin egen usynlighedskappe. Så trådte døden til side, lod de tre brødre fortsætte deres vandring og deres veje skiltes. Den ældste bror nåede en fjern landsby, og den første han yppede kiv med, sejrede han ganske rigtigt over. Men samme nat, da han lå fordrukken i sin seng efter en heftig aften på kroen, hvor han havde pralet Der skal visdom og umådelig styrke til at kunne leve med døden som en ven. med sin fantastiske tryllestav sneg en troldmand sig ind på ham, stjal hans tryllestav og skar halsen over på ham. På den måde tog døden alligevel den ældste bror. Den mellemste bror rejste hjem til sig selv, tog stenen frem der kunne tilbagekalde de døde og til sin forbløffelse trådte den pige frem, han elskede, men havde mistet. Men hun var så sørgmodig og kold, adskilt fra ham med et usynligt slør. Og selvom hun var vendt tilbage til de levendes verden, så led hun, fordi hun ikke rigtigt hørte til her. Til sidst blev den mellemste bror så ulykkelig af håbløs længsel, og i sit vanvid tog han livet af sig selv, for endelig at slutte sig til hende. Således tog døden også den mellemste bror. Men selvom døden ledte efter den yngste bror, kunne han ikke finde ham. Først da den yngste bror havde nået en høj alder, tog han usynlighedskappen af, gav den til sin søn og hilste døden velkommen som en gammel ven. Ethvert menneskeligt forsøg på at sejre over døden, er altid dømt til at mislykkes. Den yngste bror i historien forstod, at man kun kan håbe på at udsætte mødet med døden så længe som muligt. Men tar man selv livtag med døden, ved at gøre sig til herre over den eller ved ikke at ville acceptere den, så slås man med en udspekuleret fjende, der ikke kan tabe. Døden har mange forklædninger. Og mennesker har en tendens til at søge netop det, der er værst for dem. Hvem af os ville have udvist den yngste brors besindighed, hvis vi havde fået tilbudt en af de andre gaver: magt i verden eller det at kunne få et elsket menneske tilbage? Der skal visdom og umådelig styrke til for at kunne leve med døden som en ven, der selv bestemmer antallet af vores levedage. Denne visdom ved, at kun vores frygt gør døden skræmmende. I virkeligheden gør døden ikke andet end at føre os videre til et andet levende rige, hvor vi ganske vist har en anden form for usynlighedskappe på. Hanne Mejlhede 3

4 sep okt nov 4 Vil du synge i kirkekor? Så meld dig til nu. Der er begrænsede pladser. Spirekoret er for piger og drenge i klasse og øver tirsdage kl Juniorkoret er for piger og drenge i klasse og øver torsdage kl Som kormedlem har man mødepligt til såvel prøver som gudstjenester. Det er gratis at synge i korene, til gengæld forventes et stabilt fremmøde, samt at man melder afbud ved fravær. Flere oplysninger og tilmelding til Ellen Hess Thaysen: ellen@holbaekkirke.dk Se mere om korene på kirkens hjemmeside: under organist Tid til nye Minikonfirmander Opstart mandag d. 8. september kl Går du i 3. klasse på Sofielundskolen afd. Østre, så kom og vær minikonfirmand i Skt. Nikolai Kirke. Kan du lide spændende fortællinger, sjove lege og vil du gerne vide mere om alt det der sker i en kirke f.eks. hvorfor man bliver døbt, hvorfor præsten har en kjole på, hvorfor man spiser mærkelige små brød og meget, meget andet? Så meld dig til hos sognemedhjælper Maja Rüegger på maja@holbaekkirke.dk; eller vent til at du får en invitation på forældreintra på din skole. Man lærer rigtig meget, og det er sjovt at synge i kor! Babysalmesang opstart Torsdag d. 18. september til 27. november kl Har du en baby så har du alt, hvad du behøver for at være med. Vi synger og leger i kirken og hygger og spiser i Sortebrødreklosteret. Det er musikpædagog Anne Lies van der Meer, der står for forløbet. Fædrene er også velkomne. Tilmelding til sognemedhjælper Maja Rüegger på tlf eller på maja@holbaekkirke.dk

5 Det sker for Børn Høstgudstjeneste Søndag d. 14. september kl Vi vil ved denne gudstjeneste fejre og takke for at høsten er kommet i hus. Selvom vi bor i byen og det ikke længere gælder liv og død om høsten er god, så vil vi denne dag takke Gud for, at vi har mad på bordet. Det gøres ved, at I kommer med noget fra jeres have som æbler, jordbærmarmelade eller blomster. De medbragte gaver vil Skt. Nikolai Kirkes Juniorkor bære ind og stille på trappen og bagefter gudstjenesten deler vi overskuddet. Ungdomskoret og Præparandkoret medvirker. BørneKirke Tirsdag d. 30. september kl Kom og vær med til en spændende og anderledes børnegudstjeneste. I dag skal vi fejrer englene som hjælper os mennesker. Vi skal bl.a. høre om ærkeenglen Michael og hans kamp mod dragen. Spirekoret deltager i gudstjenesten. Efter gudstjenesten spiser vi spaghetti med dragekødsovs og hygger med leg og kreative aktiviteter. Det er gratis at spise med.. Mød op hvis du tør. Vi glæder os til at se dig og din familie! 5 Freestyle Gudstjeneste Onsdag d. 8. oktober kl Så er det tid igen til Freestyle - for dig der skal konfirmeres, måske er blevet konfirmeret og for andre unge, der godt vil opleve kirken på en vildere måde. BUSK familiegudstjeneste Børn-Unge-Sogn-Kirke Søndag d. 26. oktober kl Kom ud af busken og vær med til en gudstjeneste for hele familien. De grønne pigespejdere deltager. Mere information kommer på hjemmesiden:

6 Tema:»om døden«6»i dag skal være god, hvis i morgen ikke findes«morgendagen tager de fleste mennesker som en absolut selvfølge. Det er vel meget naturligt, og det er nok godt det samme eller er det? Døden er for nok de fleste stadig et tabu, noget som vi helst ikke taler om, som vi faktisk helst vil glemme, og som vi sjældent bliver konfronteret med. Død er, i vores daglige bevidsthed, som oftest sat lig med sorg, smerte, uvished og angst. Men vi skal jo dø før eller siden. En del mennesker kommer i den situation, at de ved at de skal dø indenfor en meget nær fremtid. Det kan være en besked, der kommer ret pludseligt eller omvendt som afslutning på et langt opslidende sygdomsforløb. Og hvordan kan man overhovedet leve med den besked og dø med fred i sindet? Kordegn Steffen Larsen og sognemedhjælper Maja Rüegger er taget på besøg på Hospicegården Filadelfia i Dianalund. Vi bliver taget godt i mod af præst Margrethe Brodthagen og souschef Dorthe Pedersen.... hvordan kan man overhovedet leve med den besked og dø med fred i sindet? Hvad erfarer I har betydning for et menneske, der skal dø? Mange er optaget af, om de har sat sig spor. At det ikke har været ligegyldigt om de har været til eller ej. En del mennesker gør status, når livet nærmer sig sin afslutning. Selvransagelse over det levede liv - sporene de har skabt og også det, der har været svært i livet. På Hospicegården kan vi se, hvor vigtigt det er for mange, at man får set på de ting, hvor man ikke har fundet fred med sig selv. Angst kan nogle gange hænge sammen med det der nager og med det ulevede. Nogle mennesker vil ikke tale om den slags, men de fleste vil gerne. Vi respekterer altid den enkeltes ønske. Beboerne fortæller deres livshistorie. Det kan være til en af vores frivillige, til præsten, ja til den eller dem som man har særlig god kemi med. I denne proces gælder det om at fokusere og folde det ud, der har været godt i vedkommendes liv. Og så forsøger vi at gøre hver dag så god som mulig ved bl.a. at efterkomme folks ønsker og behov. Vi fejrer mange ting

7 Mange beboere spørger ind til præstens tro og det betyder noget, hvad præsten tror og tænker. 7 så som højtider som nu Skt. Hans aften. Hvis nogen vil male, så gør vi det og holder ferniseringer mm. Her er åbent for familier og pårørende, og hver familie har deres måde at gøre ting på. Det respekterer vi. Hvad har I af erfaringer omkring folks tro? Der kan hos mange komme tanker, som berører noget med tro. Tanker så som: jeg har ikke gået meget i kirke, jeg har begået fejl. På Hospicegården er det nemt at komme til at tale med præsten. Margrethe er her jo ofte og har i øvrigt altid sin søde hund med. Den bringer glæde for mange. Mange beboere spørger ind til præstens tro og det betyder noget, hvad præsten tror og tænker. Præsten kan på en måde have en stedfortrædende tro. Men ofte er det vigtigste at være lyttende og rummende. Der kommer også spørgsmål om hvorfor lige netop»jeg«skal dø. Man efterlader sig måske børn. Man synes selv man har levet sundt og fornuftigt. Til det svarer præsten, at hun ikke ved hvorfor det er sådan og at det måske er et livsvilkår at livet bare ikke er retfærdigt. Det kan give lettelse at høre. Fred og accept af at skulle dø, bygger for de fleste i højere grad på, om man har fred med det liv man har levet, end om man er religiøs eller ej. Er der nogen der bedre mestrer at affinde sig med døden end andre. Er højtuddannede eksempelvis bedre til det? Nogle mennesker mestrer sygdom og død, mens det er meget svært for andre. Accept af døden kan hænge sammen med accept af, at der er meget i livet, vi ikke kan kontrollere. Der er mange forhold der spiller ind og det afhænger ikke af social status. Har det noget at gøre med at mennesker der kan håndtere»døden«i dagligdagen i form af forandringer, store som små, også bedre kan håndtere den forandring at livet skal slutte? Ja, det kan man godt sige. Vi har bl.a. haft en ældre kvinde boende, som havde fuldstændig fred med at skulle dø, for hun havde oplevet det der var værre! Grundet hendes høje alder var hendes børn eksempelvis døde før hende. Hun var mæt af dage. Er der forskel på hvordan mænd og kvinder mestrer det at skulle dø? Ja, det synes vi, og igen er det svært at sige noget retningsgivende, der er så mange faktorer der influerer på de enkelte beboere og deres forløb her på Hospicegården. Fælles for mange er, at der efter en periode på stedet godt kan opstå en usikkerhed ved at knytte sig til de andre beboere. Det er hårdt med de mange der dør, og man bliver mindet om sin egen nærtstående død. Hvad gør man på Hospicegården, når et menneske dør? Vi tilbyder at tænde et lys i opholdsstuen ved siden af en ramme med afdødes navn. (fortsættes side 15)

8 Skt. nikolai kirke Aktivitetsliste 8 september Onsdag den 3. kl Onsdagscafe Fredag den 5. kl Åben kirke Mandag den 8. kl Minikonfirmand opstart Onsdag den 10. kl Fællessang Fredag den 12. kl Fyraftenskoncert Torsdag den 18. kl Babysalmesang opstart Mandag den 22. kl Eftermiddagshøjskolen Tirsdag den 30. kl BørneKirke med fællesspisning november oktober Onsdag den 1. kl Onsdagscafe Onsdag den 1. kl Klezmermusik og Primo Levi Fredag den 3. kl Åben kirke Onsdag den 8. kl Fællessang Mandag den 20. kl Eftermiddagshøjskolen Fredag den 31. kl Fyraftenskoncert Mandag den 3. kl Eftermiddagshøjskole Tirsdag den 4. kl Fællessang Onsdag den 5. kl Onsdagscafe Fredag den 7. kl Åben kirke Mandag den 10. kl Eftermiddagshøjskolen Mandag den 10. kl Elevkoncert Søndag den 23. kl Koncert»Ved kirkeårets slutning«menighedsrådsmøder afholdes i Sortebrødreklosteret tirsdage kl på følgende tirsdage: 9. september 7. oktober 11. november

9 Skt. nikolai kirke gudstjenester 9 september Søndag den 7. kl Michael Rosedal 12. s. e. trin/kirkekaffe Søndag den 14. kl Nana Schiøtt Hansen 13. s. e. trin/høstgudstjeneste Torsdag den 18. kl Se dagspressen Korshærsgudstjeneste Søndag den 21. kl Hanne Mejlhede 14. s. e. trinitatis Onsdag den 24. kl Nana S. Hansen/M. Rosendal Forklaringsgudstjeneste Søndag den 28. kl Michael Rosendal 15. s. e. trinitatis Tirsdag den 30. kl Nana Schiøtt Hansen Børnekirke m. fællesspisning november oktober Torsdag den 2. kl Hanne Mejlhede Konfirmandgudstjeneste Søndag den 5. kl Jan Grønborg 16.s.e. trinitatis/kirkekaffe Onsdag den 8. kl Provstiets præster Freestylegudstjeneste Torsdag den 9. kl Jan Grønborg Stillegudstjeneste Søndag den 12. kl Hanne Mejlhede 17. s. e. trinitatis Torsdag den 16. kl Se dagspressen Korshærsgudstjeneste Søndag den 19. kl Nana Schiøtt Hansen 18. s. e. trinitatis Søndag den 26. kl Jan Grønborg BUSK / Familiegudstjeneste Søndag den 2. kl Hanne Mejlhede Alle Helgens dag/kirkekaffe Søndag den 2. kl Hanne Mejlhede Alle Helgens gudstjeneste Torsdag den 6. kl Hanne Mejlhede Stillegudstjeneste Søndag den 9. kl Jan Grønborg 21. s. e. trinitatis Søndag den 16. kl Nana Schiøtt Hansen 22. s. e. trinitatis Søndag den 23. kl Hanne Mejlhede Sidste søndag i kirkeåret Torsdag den 27. kl Se dagspressen Korshærsgudstjeneste Søndag den 30. kl Nana Schiøtt Hansen 1. søndag i advent Kirkebil: Ønsker man at benytte kirkebilen (taxa), skal man senest en time før gudstjenesten ringe til Holbæk Taxa, tlf For kørestolsbrugere skal taxa kontaktes dagen før. Lørdagsdåb Den sidste lørdag i hver måned kl er der mulighed for dåb. Kontakt Kordegnekontoret på tlf

10 koncerter 10 Fyraftenskoncerter kl Fredag d. 12. september Fredag d. 31. oktober Kom indenfor til en halv times orgelmusik v. Jytte Lundbak Elevkoncert Mandag d. 10. november kl Sjællands Kirkemusikskole uddanner kirkesangere og organister. En del af de organiststuderende får undervisning i Skt. Nikolai Kirke. Ved elevkoncerten kan man udover salmer høre musik af J.S. Bach, Jesper Madsen, D. Buxtehude med flere. Efter koncerten er der mulighed for at stille spørgsmål omkring skolen, undervisningen, uddannelsesmuligheder m.m. Klezmermusik og Primo Levi Onsdag d. 1. oktober kl : Teksten: PRIMO LEVI:»OM IKKE NU, HVORNÅR SÅ?«Oplæser: Skuespiller NIS BANK-MIKKELSEN Klarinet: Jens Schou Harmonika: Anders Singh Vesterdahl Den italienske forfatter Primo Levi s bog:»om ikke nu, hvornår så«danner udgangspunkt for denne musikgudstjeneste. Nis Bank-Mikkelsen læser op, medens Jens Schou og Anders Singh Vesterdahl bidrager med musikalske»kommentarer«i form af Klezmermusik.

11 Pernille Mejer Jakob Vad Ved Kirkeårets Slutning Søndag d. 23. november kl Skt. Nikolai Kirkes Udvidede Kor, solister og orkester under ledelse af Jørgen Graven Nielsen, Jazzvokalist Pernille Mejer, Oplæser Nana Schiøtt Hansen, Organist Jytte Lundbak. Faurés Requiem Gabriel Faurés requiem fra 1888 er ret lille. Han kaldte det afvæbnende for»un petit Requiem«. Det varer en god halv time og er skrevet for kor, to sangsolister og orkester. Satserne er korte og fredelige, og der er ingen angstskrig som hos Verdi. Vægten ligger på melankolien og på trøsten. Og ikke mindst på skønheden i musikken. Underfundigt skrev Fauré til en bekendt:»mit requiem er komponeret helt uden anledning - kun for fornøjelsens skyld!«. Fauré var en meget raffineret, neddæmpet komponist, der generelt arbejdede i små formater. Selv hans dødsmesse, der er et af hans længste værker, kan man godt betegne som intim musik. Han forstod at fatte sig i korthed. 11 John Frandsen/Simon Grotrian: Salmer John Frandsens musik til Simon Grotrians salmer er raffinerede på en helt anden måde. De 6 salmer for orgel og jazzsanger stilles overfor satserne i Faurés Requiem, - som nutiden overfor traditionen. Ingen af delene kan undværes, og sat overfor hinanden fremstår begge dele i et nyt lys med nye betydningslag. John Frandsens salmer indgår i hans store Requiem, som blev uropført i 2013, og det er under den inspiration, vi nu har sammensat salmerne med Faurés requiem. Tekstlæsninger og fællessalmer indgår i programmet. Som en ekstra udfordring er der mulighed for at synge fællessalmerne 4-stemmigt. Korstemmerne øves ved en forudgående prøve torsdag d. 20. november kl i Sortebrødreklostret, og alle er meget velkomne. Man må gerne melde sig på forhånd, men det er ikke nogen betingelse for at være med. Der er også mulighed for at få noderne tilsendt, hvis man sender en mail til undertegnede. Jytte Lundbak For yderligere information se

12 12 Onsdagscafe 3. september kl Pris 25 kr. 1. oktober kl Evaluering. Pris 60 kr. 5. november kl Pris 25 kr. Onsdagscafeen er meget velbesøgt, men vi vil altid gerne have nye med. Du er velkommen til at ringe til Anne-Lis, hvis du vil høre mere på tlf eller En gang om året tager Onsdagscafeen på udflugt. Turen i år gik til Gavnø Slot. Anne-Lis fortæller om turen:»vi kørte hjemmefra i regnvejr, men da vi kom til slottet, var vejret godt. Vi så tulipaner og Prinsesse Marie var til stede og navngav en tulipan. Vi besøgte klosterkirken, der er bygget i 1400 tallet under Dronning Margrethe den 1. Det er nordens mest farverige kirkerum og kirken bliver kun brugt 2 gange om året. Oprindeligt havde hver familie sin egen bænkrække. Kirkerne i Næstved hører under Gavnø. Vi havde en rigtig dejlig dag sammen«. Fællessang kl Onsdag d. 10. september Onsdag d. 8. oktober Tirsdag d. 4. november Sognepræst på orlov Michael Rosendal har studieorlov fra sit præsteembede i tre måneder, oktober, november og december. Embedet passes i perioden af sognepræst Jan Grønborg, som tidligere har vikarieret i Udby-Hørby pastorat i Holbæk provsti. Kloge ord fra»den Gode Bog«Studier i biblen Studiekredsen»Studier i Biblen«fortsætter sin Marathonlæsning i efteråret. Sidste efterår nåede vi helt frem til 2. Krønikebog. Vi fortsætter derfra og jeg forventer, at vi med fælles hjælp og refleksioner over teksten, når at tilbagelægge et godt stykke. Alle interesserede kan sagtens møde op, selvom det foregående ikke er læst. Her følger en oversigt over, hvad der skal læses til hver gang. Tirsdag d. 9. september: Ezras Bog; Nehemias Bog; Esters Bog Tirsdag d. 30. september: Jobs Bog Tirsdag d. 21. oktober: Salmernes Bog (Salme 1-89) Tirsdag d. 11. november: Salmernes Bog (Salme ) Tirsdag d. 2. december: Ordsprogenes Bog; Prædikerens Bog; Højsangen. Alle de nævnte tirsdage fra kl Sognepræst Jan Grønborg står for studiekredsen i oktober, november og december. Kom gerne! Sognepræst Michael Rosendal Åben Kirke Kirken er åben den første fredag i hver måned kl Der er mulighed for at tænde et lys og nyde roen i kirkerummet. Datoerne for Åben Kirke er følgende: Fredag d. 5. september Fredag d. 3. oktober Fredag d. 7. november

13 arrangementer Stillegudstjeneste kl Torsdag d. 9. oktober Torsdag d. 6. november Eftermiddagshøjskolen Vi skal i gang med en ny sæson af Eftermiddagshøjskolen. Vi mødes en mandag om måneden i Sortebrødreklosteret fra kl Programmet de næste tre måneder er følgende: 13 Mandag den 22. september kl : Dansk præst i Svenska Kyrkan Jan Grønborg, som fra 1. oktober skal vikariere som sognepræst i Skt. Nikolai Kirke, har blandt meget andet prøvet at være præst for en svensk menighed i Skåne. Formålet med at tage skridtet fra den danske folkekirke til den svenske var at prøve noget, der var helt anderledes. Det blev til 5-6 år med masser af inspiration og stof til eftertanke. Svensk gudstjenesteliv er langt mere varieret end det danske, og Jan tog en del af det svenske gods med sig, da han for knap fire år siden vendte hjem til Danmark. Kom og hør om Jan Grønborgs oplevelser som svensk præst med dansk accent. Vi vil få lejlighed til at forsøge os med lidt svensk salmesang! Mandag den 20. oktober kl :»Skal kunst i kirken please eller forarge?«ved kunsthistoriker og sognepræst Anne-Mette Gravgaard. Med udgangspunkt i Carl Blochs altertavle i Skt. Nikolai kirke, vil eftermiddagen handle om, hvilken slags kunst vi skal have i vores kirker. Alene ordet»kunst«volder problemer. Er det kirkekunst? Kunst i kirken? Eller udsmykning? Og hvem udsmykker vi vore kirker for? Er udsmykningen til Guds ære, eller er den til fornøjelse for os selv? Skal det kunstneriske sprog være et i kirken, og et andet udenfor? Kan kunst bruges i kirkens tjeneste? Skal en kunstner, der arbejder med kirkekunst være kristen? Hvad er kunstnerisk kvalitet i kirken? Skal kirkens kunst have evighedsværdi, eller kan den være midlertidig og udskiftelig?- Behøver vi overhovedet kunst i vores kirker? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil komme ind på undervejs. Som baggrund herfor vil vi se på kunstens traditionelle rolle i kirken fra Middelalderen op til i dag. Eksempler på moderne danske kirkeudsmykninger vil forhåbentlig ikke blot kunne belyse nogle af de ovenanførte spørgsmål, men også vække til en levende debat. Anne-Mette har beskæftiget sig med samspillet mellem kunst og kirke igennem mange år og har blandt andet skrevet bogen»tro-rum-billede«. Endvidere stod hun bag vandreudstillingen»ny Kunst i Gamle Kirker«for Landsforeningen af Menighedsråd og det eksperimenterende kunstprojekt»kan et figentræ bære oliven?«, hvor fem yngre kunstnere, finansieret af Statens Kunstfond, udsmykkede fem kirker på Østerbro med fem stedsspecifikke men midlertidige udsmykninger i C.C. Jessen Mandag d. 10. november kl : Kirkeliv i Sønderjylland. Mere information følger. Hold øje med kirkens hjemmeside og eller tag en folder for Eftermiddagshøjskolen.

14 Administrationschef ved Skt. Nikolai Kirke og sogn 14 Jeg har siden 1. april i år været administrationschef ved Skt. Nikolai Kirke og sogn. For mig er det lidt som at komme hjem jeg havde min faste gang i kirken under mine gymnasieår på Stenhus, da jeg var elev af daværende organist Otto Købke. Jeg blev ansat som organist i Hvalsø, samtidig med jeg startede i gymnasiet. I løbet af gymnasietiden fandt jeg dog ud af, at jeg ikke skulle være fuldtidsmusiker, så jeg valgte at læse økonomi på Københavns Universitet efter gymnasiet. Siden jeg blev cand.polit. i 1991 har jeg arbejdet med økonomi og ledelse, de første mange år i Bikuben (senere BG Bank) og efterfølgende i Danske Bank, hvor jeg var økonomidirektør i bankens leasingselskab. Jeg har senest arbejdet som Chief Financial Officer i et rådgivningsfirma og som konsulent for et lokal firma, der producerer og sælger måleudstyr. Jeg er bestyrelsesformand for Sejergaardsskolen i Tølløse, og har herfra også erfaring i arbejde med frivillige. Denne erfaring, kombineret med min baggrund i bestyrelsesarbejde i øvrigt, skal jeg bruge til at hjælpe kirken og menighedsrådet med at videreudvikle visionerne for sognet og realisere dem, samtidig med at jeg har fokus på den daglige ledelse og styring af økonomien. En spændende opgave, som jeg glæder mig til at arbejde videre med. Min hustru Hanne, der er opvokset i Holbæk, er advokatsekretær på et kontor i København. Vores datter starter efter sommerferien i 3. G på Roskilde Katedralskole, og vores søn i 9. klasse på Sejergaardsskolen. Ud over musik, som jeg stadig dyrker lidt, er mine fritidsinteresser sport, primært i form af løb. Herudover er jeg meget interesseret i historie og slægtsforskning samt mad og vin. Jeg er meget glad for, at jeg har fået muligheden for at tage del i arbejdet omkring Skt. Nikolai kirke og sogn, og jeg glæder mig til det videre arbejde. Steen Bjerregaard Christiansen Sognepræst Jan Grønborg I den tid, hvor Michael Tolver Rosendal har studieorlov, får sognet besøg af mig, konstitueret sognepræst Jan Grønborg. Jeg har været præst i over 30 år, det meste af tiden på Fyn, et par år som leder på Diakonissestiftelsen, og 5-6 år som svensk præst i Skåne. For knap fire år siden, da jeg fyldte 60, opsagde jeg min stilling for at følge med min kone til hendes nye præsteembede i Torup på Halsnæs. Selv ville jeg bruge mine sidste aktive år som vikar, hvor jeg kan gøre nytte. Det har givet mig nogle skønne oplevelser, ikke mindst da jeg i det meste af et år gjorde tjeneste på Tuse Næs. Jeg vil glæde mig til at vende tilbage til Holbæk egnen! Jeg har i mange år haft en bibeskæftigelse med at undervise præster i levende prædiken og nærværende gudstjenester. Jeg ser det som et mål, at mennesker skal gå fra kirke gladere, end da de kom. Der må gerne være mange smil i en kirke, og også børn skal føle sig velkomne. Jan Grønborg

15 (fortsat fra side 7) Der kan også stå et tændt lys udenfor afdødes dør. Her kan man ligge op til et døgn efter døden er indtruffet. Det er meget individuelt hvordan de enkelte familier ønsker at deres afdøde skal forlade Hospicegården. Det er ikke hospicepræsten, der bisætter den afdøde. Det er familiens sognepræst, der er vigtig for den tid der kommer. Han/hun har måske også kendt familien i tiden inden hospice. Det er meget livsbekræftende at arbejde med døende. Hvad får mennesker til at ønske at arbejde med døende på Hospicegården. I er jo mange der har valgt det, herunder ca. 40 frivillige har vi hørt? Præsten Margrethe Brodthagen og Souschef Dorthe Pedersen er enige. Det, at man kan være med til at lindre et menneskes lidelse af både fysisk, psykisk, social og sjælelig karakter. Vore frivillige gør det muligt at gennemføre en masse gode og vigtige ting. Det er meget livsbekræftende at arbejde med døende. På kort tid kan et menneske mentalt bevæge sig langt. Det kan f.eks. være i forhold til at få forberedt forskellige praktiske ting og i forhold til vigtige relationer, men det kan også være i forhold til at acceptere og forlige sig med, at de skal dø. Mennesker kan noget stort, mens de er her. Det er meget livsbekræftende på den måde. Præst Margrethe Brodthagen fortæller videre, at der kan opstå nogle meget intense øjeblikke, hvor»noget større«er på færde. Og hvor de mærker det tydeligt. Det kan være i forbindelse med at hun efter ønske fra beboeren, lyser velsignelsen og beder Fadervor. Hvordan forhindrer man at medarbejderne brænder ud? Det gør man bl.a. ved at det er»tilladt«at have reaktioner. At der er åbenhed i personalegruppen og at man kan trække sig fra situationer, man af en eller anden personlig grund ikke kan håndtere. Det kan være, at der er ligheder til private erfaringer. Og så har vi fast supervision. Der ud over skal medarbejderen helt grundlæggende have en oplevelse af at arbejdet giver mere på plus kontoen end på minus kontoen. Men der kan være situationer, hvor man som medarbejder også kan blive bevæget. Hvad har I lært helt personligt? Man bliver meget bedre til at sige pyt i sit liv. Når ens teenagedreng f.eks. har efterladt sig krummer på køkkenbordet så PYT. Fokuser på relationen! Det er det relationelle der giver værdi og mening i sidste ende. Og så prøver vi selv at leve efter devisen her på stedet:»i dag skal være god, hvis i morgen ikke findes«. Det er med den leveregel i ørerne, vi vender næsen hjemad mod Holbæk. Og husk at sige PYT. Stephen Larsen og Maja Rüegger Vil du læse mere om Hospicegaarden så besøg hjemmesiden: 15

16 Siden sidst Onsdagscaféens fødselsdag Konfirmationer Juniorkor afslutning 2. Pinsedag på Markedspladsen Musical i uge 27 Afslutning babysalmesang Juniorkor på tur til Orø Team Lynderup