MØNSTERBRUD I OPBRUD

Transkript

1 Allan Stevn Bach Morten Ejrnæs Karsten Hundeide Mette Høyer Jesper Mogensen Dion Sommer Christina Stenstrup Vibeke Svane Jytte Birk Sørensen Redigeret af: Jytte Birk Sørensen MØNSTERBRUD I OPBRUD

2 Allan Stevn Bach, Morten Ejrnæs, Karsten Hundeide, Mette Høyer, Jesper Mogensen, Dion Sommer, Christina Stenstrup, Vibeke Svane og Jytte Birk Sørensen Mønsterbrud i opbrud 1. udgave, 2. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: Louises Design Ekstern redaktør: Jytte Birk Sørensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN

3 Indhold Indledning... 7 Kan vi ikke gøre det bedre? Jans historie Kunne Jan være blevet mønsterbryder? Et liv med multiple risici At skabe en positiv fremtid på trods Fokus på struktur frem for individ Taber-selvet som selvforståelse Redefinition af barnet Den betydningsfulde tidlige tilknytning Analyse af barnets socio-emotionelle kompetencer Forebyggelse, forebyggelse og atter forebyggelse Litteratur Kapitel 1 Hvad er resiliens? Af Dion Sommer Historien om John og Gary resiliensforskningens nødvendighed Den psykoanalytiske stadieopfattelse Myten om den negative sociale arv Barndomsresiliens: forskningens fire bølger Bølger i resiliensforskningen Begrebsafklaringer Beskyttende systemer involveret i resiliens Andre begreber af relevans: forskelle og ligheder med resiliens Positive og negative vendepunkter gennem livsforløbet Litteratur... 47

4 Kapitel 2 Mønsterbrud trods traumer i hjerne og sind Af Vibeke Svane og Jesper Mogensen Hjernen et netværk af ufattelig kompleksitet Udviklingstraumatologi Broen mellem genetisk og social arv Belastende opvækstforhold kan føre til hjernemæssige beskadigelser Resiliens Erfaringers omstrukturering af den voksne hjerne Funktionel genopretning efter hjerneskade mekanismerne for rehabilitering og normalisering, når hjernen er skadet REF-modellen Mønsterbrud forstået via REF-modellen Mønsterbrydere og strategier positive og negative konsekvenser Nye perspektiver på mønsterbrud og mønsterbryderens problemer Litteratur Kapitel 3 Mønsterbryder et positivt signal uden mening Af Morten Ejrnæs Hvordan defineres en mønsterbryder? Hvordan anvendes mønsterbryderbegrebet? Mønsterbrydere og sociale problemer den forkerte præmis Mønsterbryder og uddannelse den misvisende præmis Mønsterbryderforskningens metoder og resultater Anvendelsen af mønsterbryderbegrebet og dets konsekvenser Konklusioner Litteratur Kapitel 4 En kulturpsykologisk tilnærming til forståelse av barns utvikling Af Karsten Hundeide Sosio-kulturelle rammer: diskurser og virksomheter Barnet som kulturell lærling Barnets som med-produsent i det samspill og den omsorg det mottar

5 Om kontrakter i barns utvikling Interaksjoner og relasjoner Kritikk av tilknytningspsykologi Kontrakter og posisjonering Den skjulte barneoppdragelse Våre multiple selv Fortolkende tilnærming Avslutning I praksis: ICDP Programmet Litteratur Kapitel 5 Mønsterbrydning i et ICDP-perspektiv Af Allan Stevn Bach Om opdragelsens følgevirkninger Om anerkendelse Om ICDP Om de tre dialogformer Om de otte samspilstemaer Om den emotionelle dialog Opsummering af den emotionelle dialog Om den meningsskabende og udvidende dialog Opsummering af den meningsskabende og udvidende dialog Om den regulerende og grænsesættende dialog Opsummerende om den regulerende og grænsesættende dialog Om de syv sensitiverings- og bevidstgørelsesprincipper Positiv definition af barnet Afslutning Litteratur Kapitel 6 Mønsterbrydning i et tilknytnings teoretisk perspektiv Af Mette Høyer og Christina Stenstrup Introduktion til tilknytningsteorien Tilknytningsmønstrene Den desorganiserede tilknytning

6 De indre arbejdsmodeller Tilknytningsteoriens udviklingsmodel Transmission af tilknytningskvalitet fra forældre til børn Tilknytningens kvalitet og de psykologiske forsvarsmekanismer Mønsterbrydning og resiliens Forskningsresultater som påviser udviklingsstøttende effekter Mønsterbrydning: Hvad er det, og hvordan opleves det? Opsamling Litteratur Kapitel 7 Trivsel og mistrivsel i et mønster brydende perspektiv præsentation af trivselslinealen Af Jytte Birk Sørensen Fra et du er til et vi kan Trivselslinealen Mønsterbrydning og kontakt Socio-emotionelle kompetencer Trivsel God trivsel Selvværd Socialitet og empati Sprog Biografisk præsentation Observation af mistrivsel Skrøbeligt selvværd Om mangel på socialitet og empati Om mangel på sprog Diffus biografisk repræsentation Psykisk reaktans Video som et nødvendigt redskab Litteratur Om bogens forfattere Stikord

7 Indledning Denne bogs titel Mønsterbrud i opbrud kan forstås på flere måder. Antologiens omdrejningspunkt er mønsterbrydning, men som det også vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af antologiens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion, for hvad karakteriserer en mønsterbryder? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening? Ifølge Psykologisk-pædagogisk Ordbog (2006, s. 316) defineres en mønsterbryder som en person der har brudt med en social arv præget af materiel og menneskelig armod; udvikler sig fra at være en passiv klientgjort person med lavt selvværd og i en offerrolle, til en person der mestrer en aktiv tilværelse med arbejde, uddannelse og stofuafhængighed mv. Begrebet er dermed som sådan blevet accepteret og anerkendt, men som antologien også vil uddybe, kan mønsterbryderbegrebet på ingen måde siges at være et præcist veldefineret begreb. Begrebet er oprindelig udsprunget af en modsat forskning i negativ social arv, hvor fokus blev rettet mod, hvordan det lykkedes for nogle at trodse negativ social arv og udvikle sig til mønsterbrydere. Men som antologien også viser, er det ikke de få, som bryder med negativ social arv, men de fleste. Negativ social arv har også fået særlig status i dagtilbudslovens formålsbestemmelser, hvor der blandt andet står, at formålet med loven er at: Forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende indsats over for børn med en særlig behov (Velfærdsministeriet 2007). Foreliggende bog bevæger sig både dybere og længere ned i mønsterbryderbegrebet, og den tilbyder læseren en solid og kvalificeret viden om, hvordan vi forebygger negativ social arv. Der introduceres ligeledes til andre begreber, så som resiliens, tilknytningsmønstre, udviklingsstøttende kontakt, trivsel og mistrivsel, som er mere præcise og anvendelige begreber i forskning omkring negativ social arv og mønsterbrydning. Ifølge Dion Sommer eksisterer begreberne mønsterbrud og mønsterbrydning slet ikke i international forskning. Det udfordrer os til en dybere analyse af MØNSTERBRUD I OPBRUD Indledning 7

8 begrebet samt inddragelse af international forskning, hvilket antologien naturligt også tilbyder. Bogens titel kan også forstås som et mønsterbrud inden for hele området af negativ social arv, idet antologien i høj grad er domineret af det psykologiske fagområde. Negativ social arv, negativ generationseffekt og mønsterbrydning har været centrale samfundsfaglige temaer, hvor der netop er blevet forsket i levevilkårenes betydning for at bryde med negativ social arv; begyndende med Gustav Johnsons bog Den sociala arvet (Johnson 1969). Forskningen har især været fokuseret på forældrenes levevilkår og ulighed, hvilket bestemt er meget relevant og nødvendigt. Det er jo grundlaget for børnenes dagligdag og sætter følgelig mange spor. Men mange professionelle omsorgspersoner savner mere viden om, konkrete redskaber og metoder til at arbejde forebyggende med børn med særlige behov, og netop her har psykologien meget at byde på. Pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, socialrådgivere og andre kan ikke kompensere for forældrenes dårlige levevilkår det handler om politiske prioriteringer. Men da de har en daglig kontakt med børnene, er der mange muligheder for at gøre en positiv forskel i børnenes hverdag. Mønsterbrud i opbrud tilbyder mere viden om, hvordan professionelle omsorgspersoner kan arbejde med børn med særlige behov, hvilket i øvrigt også efterspørges i Bente Jensens undersøgelse af negativ social arv i daginstitutionerne (Jensen 2005). 1 Både pædagoger og lærere efterspørger således mere viden om negativ social arv. Det psykologiske fagområde er som nævnt righoldigt præsenteret i antologien, og ikke mindst med et bredt felt af psykologiske discipliner. Antologien er struktureret som følger: Dion Sommer, professor i udviklingspsykologi ved Århus Psykologiske Institut, introducerer til begrebet resiliens og den dertil knyttede forskning. Kapitlet hedder Hvad er resiliens? Han præsenterer blandt andet en resiliensmodel, som indeholder 10 såkaldte hot spots til analyse af resiliens. Flere af de kapitler, der følger efter Sommers, kan ses som et supplement til disse hotte spots. Vibeke Svane og Jesper Mogensen, som begge er forskere ved Københavns Universitets Unit for Cognitive Neuroscience (UCN), fortsætter med at fokusere på resiliens i et kapitel med titlen Mønsterbrud trods traumer i hjerne og sind. Omdrejningspunktet er her hjerneforskningen og resiliens hos mennesker, som 1 Bente Jensen er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. 8 Indledning MØNSTERBRUD I OPBRUD

9 har oplevet så alvorlige omsorgssvigt i barndommen, at det har givet påviselige neurale skader. Morten Ejrnæs, mag. scient. soc. i sociologi og lektor i teorier om sociale problemer ved den sociale kandidatuddannelse på Aalborg Universitet bidrager med kapitlet Mønsterbryder et positivt signal uden mening, hvor omdrejningspunktet er en kritisk analyse af mønsterbryderbegrebet og den tilhørende forskning. Karsten Hundeide, professor i psykologi ved Universitetet i Oslo, bidrager med et kapitel med titlen En kulturpsykologisk tilnærming til forståelse af barns utvikling. Kapitlet fokuserer på, hvordan menneskets udvikling sker i interaktion med en til hver tid eksisterende kulturel kontekst, hvor barnet gennem appropriering bliver et selv eller et multipelt selv. 2 Allan Stevn Bach, lektor i psykologi og ansat ved University College Nordjylland, fortsætter i forlængelse af Hundeides kapitel med en introduktion til ICDPprogrammet. 3 Kapitlet hedder Mønsterbrydning i et ICDP-perspektiv. Metoden er udviklet af Karsten Hundeide og er et sensitiveringsprogram rettet mod barnets omsorgsgivere. Bach uddanner i ICDP-metoden og uddyber med kapitlet, hvad ICDP er, og hvordan den bruges. Mette Høyer, post. doc. og ansat ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, og Christina Stenstrup, ph.d.-stipendiat samme sted, giver i kapitlet Mønsterbrydning i et tilknytningsteoretisk perspektiv et overblik over tilknytningsteoriens centrale antagelser og empiriske forskningsresultater. Med afsæt i dette følger en beskrivelse af faktorer, som kan være betydningsfulde for de psykologiske aspekter i mønsterbrydningsprocessen. Jytte Birk Sørensen, cand.scient.soc.psyk. og Marte meo-supervisor, har forfattet sidste kapitel i antologien. Kapitlet hedder Trivsel og mistrivsel i et mønsterbrydende perspektiv. Kapitlet skal betragtes som en manual til trivselslinealen (vedlagt som bogmærke) og uddyber og begrunder dens fokuspunkter. Udsathed handler ikke om, hvad børnene ikke har, men om, hvad børnene ikke får. (Servicestyrelsen 2009) 2 Kapitlet er skrevet på norsk. 3 International Child Development Programme. MØNSTERBRUD I OPBRUD Indledning 9