Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA
|
|
- Fredrik Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA Annette Baattrup-Pedersen Afd. for Ferskvandsøkologi Kvalitetssikring på forskellige niveauer EU-direktiver mm NOVANA Tekniske anvisninger Feltundersøgelser Laboratorium Data - amt Data -FDC Rapport 1
2 Hvorfor øget fokus på kvalitetssikring i biologisk prøvetagning i NOVANA sml. NOVA? Den biologiske prøvetagning er langt væsentligere i det nye program: Naturtype overvågning i NOVANA er baseret på biologisk prøvetagning Sø- og vandløbsovervågning i NOVANA indeholder langt mere biologisk prøvetagning end tidligere Marin overvågning i NOVANA indeholder også langt mere biologisk prøvetagning end tidligere Vigtigt at kende kvaliteten for at kunne foretage en korrekt vurdering af tilstand og udvikling bevaringsstatus sensu habitatdirektiv, habitattyper samt arter økologisk kvalitet sensu VRD for at sikre sammenligneligheden i programmet 2
3 Indikatorer Indikatorer benyttes til at vurdere tilstand og udvikling Indikatorer kan være baseret på strukturelle og/eller funktionelle karakteristika for de biologiske kvalitetselementer DVFI er eksempel på en indikator Hvad betinger variation i indikatorværdier? Naturlig variation i tid og rum - stor for taxonomisk sammensætning mindre for indikatorer baseret på funktionelle egenskaber - noise Forkert eller uhensigtsmæssig prøvetagning Forkert prøvebestemmelse 3
4 Midler til at vurdere kvaliteten Interkalibreringer vurdering og kvantificering af fejl som følge af prøvetagning og bestemmelse Genanalyser vurdering og kvantificering af fejl som følge af bestemmelse Eksempel 3 hold skal foretage prøvetagning og prøvebestemmelse i 2 vandløb Prøvebestemmelserne danner udgangspunkt for beregning af indikator for økologisk kvalitet 4
5 Indikatorværdi Vandløb 1 vandløb 2 Den store fejl på prøvebestemmelsen gør at vandløbets økologiske tilstand ikke kan vurderes med den valgte indikator Indikatorværdi Vandløb 1 vandløb 2 Hvis vi ikke kender til denne fejl kan vi vurdere at vandløb 2 har en god økologisk tilstand Midler til at optimere kvaliteten Fastholdelse og udvikling af ekspertise - kurser/workshops Er ekspertise god nok - certificering af prøvetagning i NOVANA - kan fx vurders på baggrund af interkalibreringer uddannelsesforløb (kursus/temadage) opfølgninger med 3-5 års mellemrum 5
6 Midler til at optimere kvaliteten Udvikling af robuste indikatorer for alle kvalitetselementer vanskelige arter som volder problemer skal ikke indgå i indikatorberegninger strukturelle indikatorer (baseret på fx artssammensætning, artsrigdom, artsfordeling) suppleres med indikatorer der er relateret til funktion funktionelle indikatorer kan fx være spredningsevne (fortæller om forstyrrelse) på strækning (rodbiomasse, rhizomer) og mellem strækninger (skudfragmenter, specialiserede spredningsorganerorganer, frø) Indikator 1 er væsentlig mindre robust end indikator Indikatorværdi Indikator 1 Indikator 2
7 Hvornår og hvordan introduceres kvalitetsprocedurer i NOVANA? Kurser vil blive afholdt i Fagdatacenterregi Interkalibreringer???? - uformelle og formelle 7
Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb
Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb af Jens Skriver, Annette Baattrup- Pedersen, Nikolai Friberg, Morten L. Pedersen & Brian Kronvang Afd. for Ferskvandsøkologi, DMU Arbejdsgruppe for
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereBESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Læs mereDet nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål
Læs mereInterkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereCB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereDen faglige baggrund for NOVANA
Den faglige baggrund for NOVANA Nikolai Friberg Disposition 1. Introduktion 2. Krav og begrænsninger 3. Værktøjskasse 4. Design og strategi 5. Udvælgelse af stationer 1 Krav og begrænsninger det nye overvågningsprogram
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereMiljømål for vandløb. Jens Skriver. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vandløbsøkologi Århus Universitet
Miljømål for vandløb af Jens Skriver Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vandløbsøkologi Århus Universitet Miljømål i vandløb Indhold: Hvilke faktorer styrer miljøtilstanden i vandløb? Miljømålet for
Læs mereEntomologisk Fagudvalg Zoologisk Museum Universitetsparken København Ø. DMU Vejlsøvej Silkeborg. Kerteminde, den 11.
Entomologisk Fagudvalg Zoologisk Museum Universitetsparken 15 2100 København Ø DMU Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Kerteminde, den 11. januar 2003 Bemærkninger til NOVANA Entomologisk Fagudvalg (EFU) har med
Læs mereBRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER
AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereDCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1 Indhold 7.2 Modellering
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereBeskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Indledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereÆndringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen
Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071
Læs mereNotat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4
Notat HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk 5. januar 2017 Projekt nr. 224464 Dokument nr. 1222397775 Version 1 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af HPE Godkendt af INDHOLD 1 Baggrund... 2 2
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereHVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER?
HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER? Annette Baattrup-Pedersen EMNER Ganske kort om udviklingen af DVPI DVPI i praksis DVPI og plantesamfundene DVPI og påvirkninger Virkemidler
Læs mereBidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet
Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. oktober 2017 Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Christian
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereNotat om usikkerheder og fejlkilder ved anvendelsen af DKI på bundfaunadata fra forskellige prøvetagningsdesign
Notat om usikkerheder og fejlkilder ved anvendelsen af DKI på bundfaunadata fra forskellige prøvetagningsdesign Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. marts 2018 Jørgen L.S. Hansen
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor
Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereKursus i forvaltning af ferskvand og opland
Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.
Læs mereNyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016
Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Lars Sloth larsksloth@gmail.com Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede
Læs mereUdpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar
Udpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar Som opfølgning på vandrådenes arbejde er der nu sendt udkast til reviderede bekendtgørelser i høring frem
Læs mereOVERVÅGNING AF ARTER
AARHUS UNIVERSITET AFDELING FOR VILDTBIOLOGI OG BIODIVERSITET TEMADAG: REGISTRERING OG VURDERING AF NATURENS TILSTAND 15. DECEMBER 2009 OVERVÅGNING AF ARTER OGLEVESTEDSVURDERINGER Afd. for Vildtbiologi
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.4.2018 C(2018) 2526 final ANNEX 1 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereUdvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg
2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer
Læs mereGunnar Peter Jensen, Danmark Miljøportal. 4. februar 2010 Miljoeportal.dk 1
Krav til data i en digital miljøforvaltning Gunnar Peter Jensen, Danmark Miljøportal 4. februar 2010 Miljoeportal.dk 1 Indhold Generelt om miljøportalen Hvilke data finder man i systemerne? Hvilke systemer
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mereStatus for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building Plantekongres 2015. Tema:
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mere1. Kablerne må kun nedgraves i det område, der er markeret med rødt på kortbilaget
Vesthimmerlands Vand A/S Stengårdsvej 33, Oudrup 9670 Løgstør Sendt til mail: hhh@vesthimmerlandsvand.dk Dato: 15. november 2017 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2017-41607
Læs mereProgrambeskrivelse 2. del
Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse 2. del Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med DMU
Læs mereNOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017
NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i
Læs mereProgrambeskrivelse 1. del
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 780 Offentligt Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mere0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011
Læs mereRedegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013
Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april
Læs mereUrtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen
Læs mereHvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA
Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende
Læs mereBIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE?
BIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE? ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN, JES RASMUSSEN, DAGMAR K. ANDERSEN OG TENNA RIIS BIODIVERSITETSSYMPOSIUM,
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mere7 Vandløb. 7.1 Indledning. 7.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2
Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 7 Vandløb 7.1 Indledning Overvågningsprogrammet for vandløb gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem amterne, Københavns
Læs mereBiologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Læs mereHabitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen
Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereÅ-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereNOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del
NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-2015. Programbeskrivelse
Læs mereDette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.
NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard
Læs mereStatistik på ajourføring januar - december 2015
Statistik på ajourføring januar - december 2015 Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereØkologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009 Teknisk anvisning fra DMU, nr. 21 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereSejladsregulativ for amtsvandløbene Binderup Å Sønderup Å Villestrup Å. Amtsvandløbene nr. 101, 113, 134
Sejladsregulativ for amtsvandløbene Binderup Å Sønderup Å Villestrup Å Amtsvandløbene nr. 101, 113, 134 Teknik og Miljø Naturkontoret September 2006 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Lovgrundlag...3 2. Betegnelse
Læs mereKan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereStatistik på ajourføring for oktober 2014.
Statistik på ajourføring for oktober 2014. Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der indgår
Læs mereMiljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande
Læs mereØkologiske effekter af forurenet grundvand i Grindsted å
AARHUS UNIVERSITY Marts 2015 Økologiske effekter af forurenet grundvand i Grindsted å Jes J Rasmussen Peter Wiberg-Larsen Poul L. Bjerg Ursula S. McKnight Jørn K. Pedersen Anne T. Sonne AARHUS UNIVERSITY
Læs mereNatura 2000-planlægning ( )
Natura 2000-planlægning (2016-21) Møde med Fugleværnsfonden 23. april 2014 Almindelig ryle - Værnengene 1. Velkomst Dagsorden 2. Natura 2000 lidt om baggrunden 3. Hvad sker der lige nu og hvad kommer der
Læs mereVandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.
minimumsdirektiv Vandrammedirektivet juridisk bindende miljømål forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand. progressiv reduktion af udledninger,
Læs mereFigurtekst og fotograf mangler
Referencestatus i danske vandløb Vandrammedirektivet (VRD) indeholder et fælles mål om god økologisk tilstand inden år 2015. Den økologiske tilstand skal måles ud fra en række biologiske kvalitetselementer
Læs mereØkologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Teknisk anvisning fra DMU nr. 21, 4. udgave, 2007 Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereDet islandske stream team
Biologisk struktur i islandske vandløb med forskellig geotermisk indflydelse Nikolai Friberg Afdeling for Ferskvandsøkologi Det islandske stream team John Christensen Torben Lauridsen Jon S. Olafsson Gisli
Læs mereBiodiversitet i vandløb
AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,
Læs mereDokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Kortlægning af levesteder for eremit
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Palle Jørum, Philip Francis Thomsen og Ole Martin Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel:
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereØKOLOGISKE EFFEKTER AF PESTICIDER I VANDLØB
ØKOLOGISKE EFFEKTER AF PESTICIDER I VANDLØB Jes Jessen Rasmussen jr@bios.au.dk RASMUSSEN, JESRASMUSSEN, JESSEN JES JESSEN INDHOLD Vandløb som case pesticidforekomst Vandløb kort baggrund Pesticidgrupper
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR SØNDRE ENGHAVELØB VANDLØB 28 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR SØNDRE ENGHAVELØB VANDLØB 28 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR SØNDRE ENGHAVELØB, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 28 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG
Læs mere»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.
»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Intro I 2015 slutter den første vandplansperiode og 2.
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereHØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN
HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.6 Mikrozooplankton Torkel Gissel Nielsen Afdeling for Marin Økologi Per Juel Hansen Marinbiologisk Laboratorium, KU Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mere1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner
MST-001-01122 Ref. RASBO Den 8. marts 2018 Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner 1. Indledning Dette notat er en sammenfatning af hovedkonklusionerne af Miljøstyrelsens
Læs mereVandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz
Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Flemming Gertz Definitioner af god kvalitet Biologiske miljømål i vandløb Vandrammedirektivet (planter) Den akvatiske floras
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mere