Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
|
|
- Charlotte Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede arbejde på kommunens folkeskoler lever op dels til kravene i folkeskoleloven og dels til kravene i den kommunale målsætning for skolerne. Kvalitetssikringen af arbejdet på folkeskolerne i Aalborg er delegeret til Skole og Kulturudvalget og foretages aktivt af Skoleforvaltningen. Det er ikke ligetil at definere begrebet kvalitet. Hvis en definition skal være brugbar, må kvalitet i definitionen fremstå som udtryk for, at nogen har fastlagt et formål at nogen har udpeget en tilstand eller en proces som ønskværdig i den forstand, at tilstanden eller processen skønnes at kunne tjene formålet og derved tillægges kvalitet. Det, som har kvalitet, har altså kun kvalitet i relation til et formål og måske også kun i en bestemt sammenhæng. Kun hvis man er enige om formålet, er der en chance for, at man også kan blive enige om, hvad der er af kvalitet. Kvalitetssikring i skolevæsenet handler altså om at tilvejebringe betingelser for, at aktiviteterne i skolerne lever op til kriterier for, hvad en god skole og god undervisning er. Der skal være en fælles forståelse af opgavernes karakter, når der skal udvikles en praksis for kvalitetssikring. Skoleforvaltningen kan understøtte eller fremme en bestemt adfærd, men det er ledere og medarbejdere, som skal se meningen med god adfærd og udmønte den i praksis. PÆDAGOGIK OG UDVIKLING Godthåbsgade Nørresundby Fax
2 Hvilke elementer består kvalitetssikringen af? Kvalitetssikringen af folkeskolen i Aalborg Kommune består af følgende delelementer: Kvalitetssikring Skoleforvaltningsplan Skolens egen vurdering elektronisk skema Skoleplan Dialogbaseret opfølgning Kvalitetsrapport (Tilbagemelding til det politiske niveau) Politisk udvalgte nøgleområder og/eller udvalgte skoler Konsultativ bistand Vidensdeling: Spredning af den gode historie Skoleforvaltningen 1. Fælles Skolebeskrivelse Fælles Skolebeskrivelse er Aalborg Kommunes svar på, hvad det vil sige at holde god skole. Det er en fælles platform for alle skoler. I Fælles Skolebeskrivelse indgår en række handlepunkter (89 i alt i den første udgave), der i de kommende skoleår skal indarbejdes som en del af skolernes praksis. Den centrale del af skolebeskrivelsen består af 14 temaer, som hver især har en forklaringsdel, Baggrund, og en indholdsdel, Sådan gør vi på Aalborgs Skoler. Man kan karakterisere Fælles Skolebeskrivelse som en opsamling på og videreudvikling af de senere års politikker, rammer, handleplaner, krav og beskrivelser. Hensigten er at give et billede indadtil og udadtil af, hvilke krav der er til at holde skole i Aalborg. Altså en slags mindstemål. Fælles Skolebeskrivelse er den foreløbige kulmination på en lang, intens og målrettet skoleudviklingsindsats, der ud over den daglige skolepraksis har ovenstående handleplaner, indsatser med videre som grundlag. Den første udgave af Fælles Skolebeskrivelse blev udgivet i efteråret 2005 og udarbejdes herefter hvert andet år. 2/6
3 2. Skoleforvaltningsplan I foråret 2006 blev den første skoleforvaltningsplan udarbejdet. Formålet med skoleforvaltningsplanen er tosidet: - At være et internt styrings- og udviklingsredskab for Skoleforvaltningen - At synliggøre, hvordan Skoleforvaltningen de kommende år vil støtte op omkring implementeringen af Fælles Skolebeskrivelse i det samlede skolevæsen. Skoleforvaltningsplanen er medvirkende til at fokusere forvaltningens ydelser i forhold til skolernes behov i forbindelse med implementeringen af Fælles Skolebeskrivelse. Samtidig er den med til at styre forvaltningens kompetenceudvikling, således at kompetenceudviklingen bl.a. vil blive koncentreret omkring de udvalgte indsatser. Endvidere er skoleforvaltningsplanen med til at synliggøre de støtteforanstaltninger, der er til rådighed for skolerne, så skolerne, når det gælder indsatsen omkring implementering af Fælles Skolebeskrivelse, let kan orientere sig om, hvem man skal henvende sig til, og hvilken ydelse man kan forvente. 3. Skolens egen vurdering elektronisk skema (Selvevaluering) Selvevaluering er en metode til at udvikle lærende skoler og dermed en udviklingsorienteret handling, der er organisatorisk forankret på en skole. Ledere og medarbejdere skal benytte selvevaluering som et offensivt redskab, der giver et dokumenteret grundlag og reflekterede begrundelser for valg af beslutninger. Der skal være gennemsigtighed og klare aftaler om selvevalueringsforløb og anvendelse af resultater. En bred involvering og indflydelse kan modvirke eventuelle bekymringer om uklare anvendelsesformål for selvevalueringen. Intern og ekstern formidling af resultaterne synliggør skolernes praksis og giver grundlag for en nuanceret debat om undervisning og læring. Skolerne får gennem selvevaluering et grundlag for at være opmærksom på stærke og svage sider, som har indflydelse på deres virksomhed i almindelighed og undervisningen i særdeleshed. Derfor har selvevaluering både en kvalitetssikrende og kvalitetsudviklende funktion i forhold til gældende mål og relevante forventninger fra både intern og ekstern side. Selvevaluering i relation til Fælles Skolebeskrivelse foregår på den måde, at det i forskellige fora og beslutningsorganer på skolen vurderes, om den lever op til de handlepunkter, der er anført. Skolen skal ved afkrydsning i et elektronisk skema præsentere, hvordan skolen har vurderet samtlige handlepunkter i Fælles Skolebeskrivelse. Når det for et punkt gælder, at der på skolen er bred accept af, at sådan gør vi på vores skole, sættes der er v. Når dette ikke er tilfældet, sættes et!. Udråbstegnet 3/6
4 medfører, at skolen i skoleplanen beskriver mål, delmål og handleplaner for det pågældende handlepunkt. Opgørelsen indsendes til Skoleforvaltningen, og ligesom skoleplanen præsenteres den på skolens hjemmeside. Oplysningerne vil blive brugt i Skoleforvaltningens prioritering af arbejdsopgaver og i prioriteringen af centralt iværksatte initiativer til støtte for arbejdet på skolerne med Fælles Skolebeskrivelse. 4. Skoleplan Hvert andet år (januar ulige år) udarbejder hver skole sin egen skoleplan, som efterfølgende indsendes til Skoleforvaltningen. Den offentliggøres på skolens hjemmeside. Skoleplanen er skolens interne udviklingsredskab. Et arbejds-, planlægnings- og styringsredskab ( den røde tråd ). Skoleplanen er ligeledes en ekstern dokumentation og formidling til Skoleforvaltningen i et decentralt skolevæsen. Skoleplanen er først og fremmest et arbejdsredskab for skolen selv. Den giver et overblik over, hvad medarbejdere og skolebestyrelse har besluttet, skolen skal satse på, og hvordan beslutningerne skal følges op. Skolens ansatte og dens forældrekreds får med skoleplanen en klarhed over indholdet og sammenhængen i det, skolen vil kendes på og vurderes efter. Skoleplanens indhold: Hvem er vi? Status i forhold til sidste skoleplansperiode Handlinger til indarbejdelse af Fælles Skolebeskrivelse Skolens lokale indsatsområder Skoleplanen giver et tydeligt billede af det arbejde, der foregår på alle niveauer og inden for alle områder, der har betydning for skolens pædagogiske praksis og dagligdag og for de organisatoriske rammer. For Skoleforvaltningen tjener skoleplanen som en beskrivelse af skolens pædagogiske profil og en dokumentation af, hvorledes skolen har valgt at prioritere i forhold til folkeskolens mål og rammestyring. Hermed er det et væsentligt element i kvalitetssikringen af arbejdet på skolerne. Til støtte for skolernes arbejde med at udfærdige skoleplanen har Skoleforvaltningen udarbejdet en vejledning, som retter sig mod den kommende skoleplan. Vejledningen beskriver, hvorledes skoleplanen skal udformes, og hvad den skal indeholde. 5. Dialogbaseret opfølgning Opfølgningsarbejdet i forhold til skoleplanerne tillægges stor betydning i hele kvali- 4/6
5 tetssikringsarbejdet. Derfor tilrettelægges der efterfølgende en besøgsrunde, hvor Skoleforvaltningen og skolen får en værdifuld samtale om skolens hverdag og sammenhængen mellem skoleplanen og praksis. Her drøftes bl.a. skolens pædagogiske profil, styrkesider, udfordringer og problemstillinger. Endvidere drøftes naturligvis handlepunkterne i forhold til Fælles Skolebeskrivelse, dvs. både de punkter, der er indarbejdet i praksis, og de punkter, skolen er i færd med eller skal arbejde med. I samtalen vil skolens bidrag til kvalitetsrapporten være et meget væsentligt element. Den konstruktive dialog giver Skoleforvaltningen mulighed for at få en grundig indsigt i skolernes arbejde med deres pædagogiske, organisatoriske og administrative praksis. Her afdækkes også, hvilke områder skolen måtte have brug for hjælp til, og Skoleforvaltningens hidtidige støtte vurderes. Opfølgningsmøderne giver et betydningsfuldt bidrag til tilbagemeldingen til det politiske system, som sker gennem kvalitetsrapporten. 6. Kvalitetsrapport (Tilbagemelding til det politiske niveau) Fra 2007 skal der årligt udarbejdes kvalitetsrapporter indeholdende en kvalitetsvurdering af alle skoler i skolevæsenet under ét samt delrapporter med vurderinger af hver enkelt skole. Kvalitetsrapporten skal hvert år senest den 15. oktober godkendes af Byrådet. Kvalitetsrapporten indeholder: 1. En sammenfattende vurdering af det faglige niveau. 2. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. 3. Rammebetingelser som f.eks. ressourceforbrug, elevtal, antal spor, antal elever der modtager specialpædagogisk bistand, antal tosprogede.. 4. Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling), herunder opfølgning på kommunale indsatsområder. 5. Resultater af bl.a. nationale test og karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver. I kvalitetsrapporten indgår desuden hvert andet år en sammenskrivning af erfaringerne fra opfølgningsmøderne, der som nævnt foretages i forbindelse med skoleplanen. 7. Politisk udvalgte nøgleområder og/eller udvalgte skoler Hvis kvalitetsrapporten viser, at niveauet indenfor specifikke områder på en eller flere skoler ud fra en helhedsvurdering ikke lever op til de forventelige kvalitetsnormer, bliver der udarbejdet en handlingsplan for den respektive skole eller det samlede skolevæsen. Den samlede handlingsplan godkendes af Byrådet en gang om året senest den 31. december. 5/6
6 Der følges hvert år op på disse handlingsplaner i den følgende kvalitetsrapport. Handlinger på den enkelte skole - udsprunget af handleplaner iværksat i forlængelse af kvalitetsrapporten - beskrives hvert andet år i skoleplanen og drøftes efterfølgende med Skoleforvaltningen på opfølgningsmøderne. 8. Konsultativ bistand Skoleforvaltningen stiller ressourcer og konsulentbistand til rådighed for skolerne i forbindelse med deres arbejde med Fælles Skolebeskrivelse. I relation til de 14 temaer og tilhørende handlepunkter vil der i Skoleforvaltningen blive etableret grupper af medarbejdere i og på tværs af afdelinger. Disse medarbejdere vil i kraft af deres kompetencer og interesser kunne bidrage med støtte og rådgivning ved udmøntningen af handlepunkterne. I tilknytning til opfølgningsarbejdet på kvalitetsrapporter vil der være mulighed for at stille konsulentbistand til rådighed direkte til udvalgte skoler eller i forbindelse med tiltag inden for specifikke valgte emneområder. Centrale initiativer til fremme af arbejdet med punkterne iværksættes af medarbejderne, ligesom de står til rådighed for skolerne i lokale, rekvirerede sammenhænge. 9. Vidensdeling: Spredning af den gode historie At lære af andre og at bibringe andre viden er væsentligt for udviklingen af et godt skolevæsen. Arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse kan kommunikeres rundt på flere måder, bl.a. ved fortællingen af den gode historie og ved at formidle eksempler på best practice. Dette sker via Skoleforvaltningens idéhæfte Sådan gør vi, der udkommer 5 gange om året og fortæller om skolernes arbejde med de enkelte handlepunkter i Fælles Skolebeskrivelse. Vidensdeling om arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse foregår ligeledes via: skolernes hjemmesider kursusvirksomhed, centralt og lokalt skole til skole-foredrag og -inspiration netværksmøder for skoleledelserne centrale skoleledelsesmøder arrangementer i de enkelte skoleområder andet.. Revideret september /6
Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune
Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereFælles Skoleudvikling
Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Læs mereKvalitetsudvikling på skoleområdet
Kvalitetsudvikling på skoleområdet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Kontraktstyring på skoleområdet... 2 2.1 Kontrakten som styringsredskab... 2 2.2 Styringskæden... 3 2.3 Skolelederkontrakt...
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.
Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereOrientering: Status på Skoleudvalgets arbejde
Punkt 11. Orientering: Status på s arbejde 2015-000130 Skoleforvaltningen fremsender til s orientering, en overordnet status på s arbejde de sidste 2 år (perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015).
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereÅrsplan for Humlebæk skole
Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKvalitetsrapporten 2012
Kvalitetsrapporten 2012 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres Pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereResultatkontrakt for Tingkærskolen
Ting Resultatkontrakt 2010-12 for Tingkærskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Tingkærskolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til
Notat Side 1 af 5 Til Børn og Unge-udvalget Til Orientering Kopi til Tilsyn med enhederne i Børn og Unge BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Baggrund På byrådsmødet den 30. marts 2016 (sag
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereKommunikationsstrategi for skoleområdet
Kommunikationsstrategi for skoleområdet Udarbejdet af skoleafdelingen september 2014 Den brændende platform Historiefortælling om skolen i Dragør Folkeskolen er en af de mest betydningsfulde institutioner
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereOverordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren
Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens
Læs mereDigitaliseringen i praksis
Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereEmne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet
Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens
Læs mereResultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup
Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2017/18. Lokalrapport for: Åmoseskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2017/18 Lokalrapport for: Åmoseskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereEjnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse.
Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 504 Atuarfiup/skolens postadresse
Læs mereUdkast til Handleplan for Sundhedspolitik
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Sekretariat, HR og Udvikling Sagsnr./Dok.nr. 2015-013404 / 2015-013404-2 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Init.: LBS 28-04-2015
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mere10. Forenkling på skoleområdet
De fleste skoler har administrativt personale ansat. Skolerne er derfor generelt godt rustet til at håndtere de decentrale administrative opgaver. På skoleområdet er der tradition for en høj grad af dokumentation
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mere3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.
Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereKvalitetsrapporten 2010
Kvalitetsrapporten 2010 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs mereIndstilling. Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 2. november 2008 Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge 1. Resume
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereZ Kommunalbestyrelse. 23. september 2008 STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN AALBORG JOURNAL NR.
Z Kommunalbestyrelse Ved brev af 3. juli 2008 har Skolestyrelsen rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland angående Z Kommunes udarbejdelse af kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007. 23.
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereBedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereStyrket samspil på det samlede børneområde
Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET
Læs mereKommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020
Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020 Indledning Med Folkeskolereformen er der fastsat mål for, at alle elever trives og bliver så dygtige
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereVærdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune
Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereResultatkontrakt for Bækholmskolen
Resultatkontrakt 2010-11 for Bækholmskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 1. december 2009 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Bækholmskolen er indgået mellem Jørgen
Læs mereBudget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet
Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereOversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet
Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet Processen for formulering af udviklingsmål (Hvordan er processen foregået, hvem har været inddraget mv.?) Chefteamet i Fagsekretariatet Børn
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereDialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereVedrørende: skole-fagenhedens sammenskrivning af skolebestyrelsernes samt i nogen grad MED-udvalgs høringssvar
Skole Oplæg til Kommunalbestyrelsen Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 00.00.00-P05-33-10 Ref.: Preben Kyneb Direkte
Læs mereKvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab
Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereGod skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø
God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereKommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland
Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og
Læs mereKonsultativ støtte til elever og skoler
Konsultativ støtte til elever og skoler Et tilbud fra Specialpædagogisk Afdeling til skolerne i Middelfart Kommune Hjælp til lærere, klasser og elever Hvor der er brug for ideer til nye handlemuligheder
Læs mereDANSKE PATIENTER ANBEFALINGER
DANSKE PATIENTER ANBEFALINGER til national indsats for børn med sygefravær Anbefalinger til national indsats for børn med sygefravær 30 procent af danskerne vurderede i 2013, at de lever med enten sygdom
Læs mere