Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13. folkeskoler

Transkript

1 Lemvig Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 folkeskoler

2 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Læsevejledning Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling Vurdering af de tilgængelige oplysninger Opfølgning på seneste rapport Yderligere midlertidige indholdskrav Evalueringskultur Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Anvendelse af elevplaner Kommunalbestyrelsens indsats Udfordringer for alle Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Flest mulige i nærmiljøet Inkluderende undervisning Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole Fleksibel undervisning Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog Antal elever, der er henvist til undervisning i specialtilbud Klager Faglighed Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Karaktergennemsnit Resultater af nationale tests Entreprenørskab kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Udviklings- og læremiljøer Elevernes trivsel Overgange Overgange Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Forældresamarbejde Beskriv skole-hjemsamarbejdet Samarbejdet mellem skole og hjem Organisation og ledelse Strategisk ledelse Pædagogisk/faglig ledelse Personaleledelse APV Linjefag Midler til efteruddannelse Faktabox 7.6 Lærernes efter- og videreuddannelse Principper fastsat af skolebestyrelsen i h. t. 44 i FS Ressourcer Faktabox 8.1 Klassetrin Faktabox 8.2 Antal spor Faktabox 8.3 Elever i Sfo Faktabox Gennemsnitsudgifter Faktabox 8.7 Elevtal per klassetrin Faktabox 8.8 Elev-lærer-ratio Faktabox 8.9 Elevfravær Faktabox IT og læremidler Faktabox 8.12 Lærernes arbejdstid Faktabox Planlagte og gennemførte timer Indhold Side 2 af 42 sider Udskrevet:

3 Forord Denne rapport er kvalitetsrapporten for Lemvig Kommunes skoler for skoleåret 2012/13 og er den syvende i rækken af kvalitetsrapporter på skoleområdet. Kvalitetsrapporten er udarbejdet i henhold til Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 samt Lemvig Kommunes besluttede rammer for udarbejdelse af rapporten. På tre områder har dette skoleårs kvalitetsrapport fokus på nye indsatsområder til forbedring af det faglige udbytte af undervisningen. Det drejer sig om bestræbelser på, 1. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 2. Forældresamarbejde 3. Pædagogisk/faglig ledelse Indsatsområderne er de sidste af de besluttede indsatsområder fra kvalitetsrapporten for skoleområdet 2008/2009. Foruden den øgede fokus på de nye indsatsområder samles der i denne kvalitetsrapport også op på indsatsområderne fra skoleåret 2011/12: 1. Flest mulige i nærmiljøet 2. Fleksibel undervisning 3. Elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde I Lemvig Kommune er det alle skoler, der er omfattet af indsatserne. Det fremgår af aftalesystemet Dialog & Aftale. I forbindelse med vedtagelsen af Den sammenhængende børne- og ungepolitik , blev der besluttet 14 anbefalinger til implementeringen af politikken. De 14 anbefalinger går under navnet Plads til flere og der vil i denne kvalitetsrapport blive samlet op på de anbefalinger, der har en direkte sammenhæng til skoleområdet. I henhold til bekendtgørelsens 6 kan Kommunalbestyrelsen beslutte særlige handleplaner for at øge elevernes udbytte af undervisningen. Det finder Familie- og Kulturudvalget - for nuværende - ikke anledning til, idet implementeringen af Folkeskolereformen er i fuld gang og alle skoler deltager i de fælles kommunale indsatser. Lemvig Kommunes skoler har siden 2007 deltaget i en undersøgelse af status på evalueringskulturen, inklusion og ledelse. Det sker gennem Barometret, og det er data fra undersøgelserne i 2012 og 2013, der ligger til grund for dette års kvalitetsrapport. Undersøgelserne findes på Lemvig Kommunes hjemmeside. Foruden denne fælles kvalitetsrapport henvises til den enkelte skoles kvalitetsrapport, som fremsendes til kommunalbestyrelsen sammen med denne fælles kvalitetsrapport, og i øvrigt kan findes på såvel Lemvig Kommunes hjemmeside, som på den enkelte skoles hjemmeside. Kvalitetsrapporten er behandles i Familie- og Kulturudvalget den 12. november og 10. december 2013 og i Kommunalbestyrelsen den 18. december Henrik Thygesen, Fmd. Familie- og Kulturudvalget Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Side 3 af 42 sider

4 Indledning Skoleåret 2012/13 bød på ændringer i skolestrukturen i Lemvig Kommune. Ramme Skole er pr. 1. august 2012 blevet en selvstændig skole med egen skolebestyrelse og Flynder- Møborg Skole har skiftet navn til Tangsø Skole og bliver fra skoleåret 2013/14 også fysisk placeret sammen. Klinkby Skole har haft sit sidste skoleår som overbygningsskole, og vil fra skoleåret 2013/14 kun have elever til og med 6. klasse. Christinelystskolen ansøgte i skoleåret 2012/13 om at blive en del af Ny Nordisk Skole, sammen med Menighedsbørnehaven og Lemvig Gymnasium, og har været i gang med at arbejde med værdier, vision og mission for samarbejdet mellem de tre institutioner. I juni 2013 blev resultatet af det første udviklingsprojekt Faglig løft i matematik fremlagt for matematiklærerne i Lemvig Kommune. Produktet af udviklingsprojektet er portalen som også vil blive benyttet i de kommende udviklingsprojekter. I skoleåret 2013/14 er det fagene biologi og historie, der er udpeget som udviklingsprojekter og i 2014/15 bliver det engelsk. Afslutningen på skoleåret 2012/13 blev præget af en lærerlockout i april måned og forhandlingerne om en folkeskolereform, der blev afsluttet med en aftale den 7. juni 2013, mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni. Folkeskolereformen har tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Kommunalbestyrelsen bliver med folkeskolereformen, ansvarlig for kvaliteten i folkeskolen i forhold til, at: mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test, andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, elevernes trivsel øges. Det kommunalpolitiske ansvar for folkeskolen betyder, at ovenstående måltal skal indfries. Kommunalbestyrelsen skal hvert år følge op på mål og resultater og skal beslutte, hvordan fagsekretariatet systematisk vejleder og støtter, hvis nogle skoler ikke når målene. Som udgangspunkt for skoleåret 2014/15 er det derfor nødvendigt, at kommunalpolitikerne kender status på elevernes faglige niveau i de nationale test og elevernes trivsel. Denne kvalitetsrapport vil sammen med kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14, derfor komme til at ligge til grund for en baseline forud for implementeringen af folkeskolereformen. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Side 4 af 42 sider

5 Læsevejledning For at lette en læsning på tværs af politikområder er kvalitetsrapporten for skoleområdet opbygget efter samme principper som kvalitetsrapporten for dagtilbud og kvalitetsrapporten for politikområdet Børn, familie og sundhed. Der er otte afsnit med otte hovedoverskrifter. Faktaboxene i rapporten imødekommer bekendtgørelsens krav om dokumentation i forhold til: - Pædagogiske processer - Resultater - Rammebetingelser Faktaboxene er opgjort i antal og i procent og er placeret i forbindelse med hvert af de otte afsnit. Hvert af de otte afsnit indledes med skolernes selvevaluering. Eksemplet her er fra afsnit 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Det er skoleledernes prioritering og vurdering af den overordnede indsats i forhold til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Prioritering af området efter trin 0-5 og vurdering af, hvor langt skolen er kommet efter samme skala. Bag skolelederens overordnede prioritering og vurdering gemmer sig resultaterne fra Barometerundersøgelsen i 2012 og Skoleledere, personale, forældre, elever og fagsekretariat har forholdt sig til en række ønskede situationer i en spørgeskemaundersøgelse, og skolen har herefter fortolket svarene og sammenholdt svarene med de prioriteringer skolen har. Barometerundersøgelsen er en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt elever, forældre, personale, skoleledere og fagsekretariat. Undersøgelsen er udviklet af forskere i samarbejde med KL. De enkelte trin på trappen dækker på venstre side over hvor høj en prioritet den ønskede situation har: Trin 5: Meget høj Trin 4: Høj Trin 3: Almindelig Trin 2: Mindre Trin 1: Lav Trin 0: Ingen Den højre side af trappen udtrykker i hvor høj grad indholdet er implementeret: Trin 5: Skolen evaluerer, vurderer og følger op på effekten af indsatsen Trin 4: Skolen dokumenterer arbejdet med temaet Trin 3: Skolen handler på baggrund af den skriftlige handleplan Trin 2: Skolen har skriftlig formuleret en handleplan for temaet Trin 1: Skolen har truffet beslutning om at arbejde med temaet Trin 0: Skolen har ikke gjort temaet til et indsatsområde Eksemplet her illustrerer til venstre for trinnene, i hvor høj grad skolerne prioriterer, at lærerteamet tilrettelægger undervisningen efter elevgruppens behov. Til højre for trinnene vises skolernes vurdering af, hvor langt skolerne er kommet med indsatsen. Eller sagt på en anden måde: Hvad vil vi på skolen? Og hvor langt er vi kommet? Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Side 5 af 42 sider

6 01. Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling Prioriteringen og vurderingen af arbejdet med Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på skolerne er stabil. Den lille ændring, der er fra 2011 til 2012 skyldes at der en enkelt skole der prioriterer og vurderer området lavere i 2012 end i Prioriteringen på en skala fra 1-5 indikerer ikke nødvendigvis skolernes syn på punktets vigtighed, men afspejler skolernes prioritering af opgaverne for det kommende skoleår. Prioriteringen kan derfor selvsagt ændre sig år for år i både opadgående og nedadgående retning Vurdering af de tilgængelige oplysninger Bekendtgørelsen 5 Datagrundlaget i kvalitetsrapporten er dels skolernes selvevaluering gennem prioriteringer og vurderinger på trappen, dels Barometrets 42 tegn på god kvalitet og de tilhørende svar fra forældre, elever, personale, ledelse og administration som udtryk for tingenes faktiske tilstand - og dels en række faktaboxe, der lever op til indholdskravene i bekendtgørelsen. Gyldigheden af indholdet i faktaboxene står skolerne og fagsekretariatet inde for. Svarene på spørgsmålene er indhentet ved brug af Rambølls system Survey Xact. Fagsekretariatets vurdering er, at de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende. Oplysningerne bygger dels på faktuelle oplysninger i henhold til faktaboxene og dels på skolernes selvevalueringer i henhold til trapperne Opfølgning på seneste rapport Bekendtgørelsen 6 1. Flest mulige i nærmiljøet Afsnit Fleksibel undervisning Afsnit Elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde (entreprenørskab) Afsnit 3.4 Fagsekretariatet vurderer samlet set, og for hver skole for sig, at der sker en opfølgning på sidste års anbefalinger gennem fortsatte indsatser i årene efter. Der er således ikke behov for, at Kommunalbestyrelsen på nuværende tidspunkt - beslutter særlige handleplaner i henhold til bekendtgørelsens Yderligere midlertidige indholdskrav Bekendtgørelsen 10 Der er fra Undervisningsministeriets side ikke udstukket krav om yderligere midlertidige krav til indhold. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Side 6 af 42 sider

7 - 1.4 Evalueringskultur Bekendtgørelsen 8 stk. 2.1 Indsatsområde i skoleåret 2010/11 Trappe 1-4 viser skolernes prioritering og vurdering af evaluering af undervisningen på både klasse og elev niveau, og hvordan det pædagogiske personale anvender den opnåede viden til at forbedre undervisningen og elevernes læring. Evalueringskulturen bliver prioriteret højt på skolerne men vurdering af, hvor langt skolerne er nået med indsatsen er generelt lavere end prioriteringen. I skolernes egne kvalitetsrapporter er der eksempler på, hvordan der arbejdes med evalueringskulturen både i forhold til samarbejdet med skolebestyrelserne, klasseteams og elever. Skolernes evalueringskultur omfatter indsatser inden for både den løbende evaluering (1.4), elevernes inddragelse eller deltagelse (1.5) og elevplanen (1.6) Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Bekendtgørelsen, 8 stk. 2.1 Indsatsområde i skoleåret 2012/13 Trappe 5 indikerer at inddragelsen af ny faglig viden i tilrettelæggelsen af undervisningen fortsat prioriteres højt, med en prioritering på 4,4 i skoleåret 2012/13. Skolernes gennemsnitlige vurdering er på 3,3. En øget inddragelse og deltagelse kan komme ind her og medtages i skolernes arbejde med en forbedret evalueringskultur. Området er et særligt indsatsområde i skoleåret 2012/13, hvilket forklarer skolernes højere prioritering af indsatsen i forhold til 2011/12, hvor prioriteringen var 3,7 og vurderingen 2,6. Elevens inddragelse i undervisningen er et andet potentiale i forhold til et øget udbytte af undervisningen. John Hattie argumenterer for, at der er størst effekt af undervisningen, når elever lærer at se på deres egen læring. Eleverne skal inddrages i undervisningen og i fastsættelse af egne mål for at kunne se og forstå formålet med målene. På Lemvig Kommunes folkeskoler er feedback et middel til at følge op på målene og anvendes til at klæde lærer og elev på til at sætte nye mål, således at der hele tiden er progression i elevens læring. Skolerne i Lemvig Kommune arbejder målrettet med inddragelse af eleverne i fastsættelsen af deres egne mål for undervisningen. Det betyder, at eleverne bliver mere og mere bevidste om målene for deres egen læring og næste udviklingstrin. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Side 7 af 42 sider

8 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% Jeg ved hvilke mål, jeg skal nå i de fleste af mine fag 2008/ / / / / /14 L C T H Ta N R K LK P Skolerne i Lemvig Kommune står med deres forbogstaver (L= Lemtorpskolen, C= Christinelystskolen, T= Thyborøn Skole, H= Harboøre Skole Ta= Tangsø Skole, N= Nr. Nissum Skole, R= Ramme Skole, K= Klinkby Skole, LK= gennemsnit for Lemvig Kommune og P = Partnerskabet = de kommuner, som er med i Barometret). Det fremgår af folkeskoleloven, at lærerne skal differentiere undervisningen, så den modsvarer den enkelte elevs behov og forudsætninger, og at det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere tilrettelægger og gennemfører undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever (folkeskolelovens 18, stk. 2.). I bemærkningerne til loven beskrives undervisningsdifferentiering desuden sådan: Undervisningen i alle fag forudsættes at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte mod, hvad den enkelte elev kan nå. Loven og bemærkningerne lægger op til, at alle elever skal udfordres, der hvor de er. For at en elev kan flytte sig fra et niveau til et andet, er det vigtigt at lærer og elev er bevidst om udgangspunktet og er både realistisk og ambitiøs med hensyn til den enkelte elevs potentiale. Både for høje og for lave forventninger kan gå ud over motivationen: Lærerens høje forventninger til eleven motiverer eleven til at yde en større indsats, men omvendt kan for høje forventninger virke demotiverende på eleven, fordi eleven oplever ikke at kunne leve op til forventningerne. Lærere bør derfor balancere mellem ambitioner og realisme i deres forventninger til eleven. Når eleverne inddrages i at tænke næste udviklingsmål, øges arbejdsglæden og motivationen. Det at inddrage eleverne i udviklingsprocessen er i sig selv udtryk for en høj forventning, som understøtter en ambitiøs kultur med udvikling og læring. Hvis eleverne inddrages, når lærerne sætter mål for undervisningen, skaber det en fornemmelse af retning hos eleven. Og hvis læreren og den enkelte elev sammen sætter individuelle mål for elevens læring og løbende følger op på, om målene er nået, og sætter nye mål, kan det give eleven en større bevidsthed og mulighed for refleksion over egen læring. Når man én gang har udtrykt høje forventninger til en elev, indebærer det en forpligtelse til også at understøtte eleven i at leve op til forventningerne. Det er når forventningerne til eleven fastholdes, at eleven får den nødvendige tro på, at det er muligt at nå det fastsatte mål. På elevniveau indebærer ansvaret også, at lærerne løbende igennem skolegangen kommunikerer åbent om elevens faglige niveau, så eleven og elevens forældre har et realistiske billede af, hvordan eleven lever op til forventningerne Anvendelse af elevplaner Bekendtgørelsen 8 stk Indsatsområde i skoleåret 2010/11 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Side 8 af 42 sider

9 Alle elever i klasse skal have en elevplan, og elever i klasse skal have en elev- og uddannelsesplan. Formålet med planen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og at styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Planen skal både være med til at sikre, at faglige udfordringer opdages i tide, og at dygtige elever stimuleres efter behov. Trappe 6-8 viser skolernes prioritering og vurdering af indsatsområdet. På en skala fra 1-5 ligger prioriteringen mellem 4,3 og 4,6, en markant stigning fra en prioritering på 3,7 til 3,9 i 2011/12 som illustrerer, at skolerne er begyndt at prioriterer arbejdet med elevplanerne. Det fremgår af skolernes egne kvalitetsrapporter at der bliver arbejdet med elevplanerne, og hvordan de anvendes i forbindelse med elevens inddragelse i undervisningen. Vurderingerne af om målene er nået, ligger på mellem 3,7 og 3,9, hvilket er en mindre stigning. Elevplanens anvendelse vurderes at være tilfredsstillende i både forholdet mellem skole og hjem og i samarbejdet mellem lærerteams og den enkelte elev. Forældrene får som oftest planen præsenteret forud for første forældresamtale i et skoleår. Eleven bliver præsenteret for elevplanen til en elev-lærer samtale, hvor elevens individuelle mål drøftes og skrives ind i planen. Størstedelen af skolerne fastsætter elevens individuelle mål i efteråret forud for første forældresamtale og følger op på målsætningen inden en evt. anden forældresamtale i foråret. Som redskab for opfølgning på, om de ønskede tilstande nås, vurderes anvendelsen af Barometret stadig mere tilfredsstillende men fortsat med en anbefaling af, at anvendelsen intensiveres. Vurderingen af anvendelsen af elevplanen, som redskab i lærerteamets løbende evaluering er tilfredsstillende, men der bør stadigvæk være fokus på indsatsen fremadrettet. Jeg har en individuel elevplan med de mål, jeg skal nå 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008/ / / / / /14 L C T H Ta N R K LK P Skolerne i Lemvig Kommune står med deres forbogstaver (L= Lemtorpskolen, C= Christinelystskolen, T= Thyborøn Skole, H= Harboøre Skole Ta= Tangsø Skole, N= Nr. Nissum Skole, R= Ramme Skole, K= Klinkby Skole, LK= gennemsnit for Lemvig Kommune og P = Partnerskabet = de kommuner, som er med i Barometret). Af den grafiske fremstilling fremgår det at der fortsat er mulighed for at forbedre elevernes kendskab til elevplanen. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Side 9 af 42 sider

10 I udviklingsprojektet Faglig Løft i matematik er der i forbindelse med portalen arbejdet med at knække Fælles Mål, som er de mål læreren skal undervise efter til læringsmål, som er de mål eleven skal lære. Formålet med Lemvigskoler.dk er, at give mulighed for at lærere i Lemvig Kommune kan dele deres undervisningsforløb med hinanden, at eleverne kan finde links til redskaber, der kan være nyttige i matematiktimerne og forældrene kan finde eksempler på, hvad der forventes af eleverne på de enkelte klassetrin. Portalen er et redskab, hvor der kan udvælges opgaver til den enkelte elev i henhold til det niveau eleven er på, men stadigvæk så alle elever arbejder med samme emne. Det er et mål for portalen at den anvendes sammen med elevplanen til at sikre at eleven undervises i forhold til eget næste udviklingstrin. Portalen skal derfor på sigt også være med til at forbedre elevens kendskab til elevplanen. Det er lige nu kun matematik, som er repræsenteret på siden, men efterhånden som der arbejdes intensivt med de enkelte fag, vil portalen blive udvidet med dem Kommunalbestyrelsens indsats I Barometerundersøgelsen spørges skolelederne og fagsekretariatet om Kommunalbestyrelsens rolle i forbindelse med at fremme elevens udbytte af undervisningen. Ser man på trappe 9 må konklusionen være, at skolerne prioriterer en konkretisering og tydeliggørelse fra Kommunalbestyrelsens side mindre end de vurderer, at det sker. Trappe 10 viser at skolernes forventninger ikke er store til, hvad kvalitetsrapporten kan gøre af forskel, men der er dog sket en stigning i skolernes vurdering af kvalitetsrapportens rolle fra 2,7 i 2011/12 til 3,1 i 2012/13. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Side 10 af 42 sider

11 02. Udfordringer for alle Prioriteringen af arbejdet med området er lavere i 2012 end årene før, og vurderes at være bedre i 2012 end i Det er også fagsekretariatets oplevelse, at området er prioriteret op på flere skoler Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Bekendtgørelsen 5 og 9 Elever med dansk som andetsprog undervises på Christinelystskolen og på Nr. Nissum Skole. Der er 46 tosprogede elever på Christinelystskolen og 13 på Nr. Nissum Skole. Desuden er der 5 tosprogede elev på Tangsø Skole og 3 på Ramme Skole. Faktabox 2.1 Bek. 9 Antallet af to-sprogede elever To-S Lemtorpskolen - Christinelystskolen 46 Thyborøn Skole - Harboøre Skole - Tangsø Skole 5 Nr. Nissum Skole 13 Ramme Skole 3 Klinkby Skole - 67 Resultaterne for elever, der har dansk som andetsprog og som modtager specialpædagogisk bistand, vurderes under ét at være tilfredsstillende Flest mulige i nærmiljøet Bekendtgørelsen 8 Indsatsområde i skoleåret 2011/12 Trapperne dokumenterer skolernes selvevaluering i forhold til, hvordan de prioriterer og vurderer inklusionsindsatsen på skolerne. Trapperne er et udtryk for et gennemsnit af skolernes selvevaluering. Nogle af skolerne vil således ligge over eller under de viste trapper. Der er sket en stigning i skolernes vurdering fra skoleåret 2011/12 til 2012/13 fra 3,3 til 4,1. I trappe 12, fra 3,4 til 4,3. I trappe 13 har skolerne vurderet, at ressourcetildelingen understøtter inklusion, lidt højere 3,7 end året før, hvor det var 3,1. I trappe 14 vurderer skolerne, at der er sket et lille fremskridt i oplevelsen af PPRs konsultative rolle 3,1 til 3,9. Udfordringer for alle Side 11 af 42 sider

12 Status på arbejdet med anbefalingerne fra Rådet for inklusion indgår i sin helhed i kvalitetsrapporten for politikområdet Børn, familie og sundhed 2012/ Inkluderende undervisning Indsatsområde i skoleåret 2011/12 Trapperne omfatter skolens og sfo ens rolle i et inkluderende udviklings- og læremiljø, hvor der hersker en anerkendende tilgang til eleverne, og hvor gode relationer understøtter elevernes selvværd. Et inkluderende miljø omfatter også hyppig feedback til eleverne. Det fremgår af trapperne, at det er relations arbejdet og den anerkendende tilgang til eleverne, der prioriteres højest på skolerne. Skolerne beskriver, hvordan de arbejder med den inkluderende undervisning i deres egne kvalitetsrapporter Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole Bekendtgørelsen 8 stk. 2.3 Faktabox Bek. 8 stk. 2.3 Den specialpædagogiske bistand fordelt på foranstaltninger Skolernes egen visitering til specialpædagogiske tilbud på skolen 15, Anden form for specialpædagogisk bistand Enkeltintegrerede IT-Klasse, IT-rygsæk 65 Praktisk-pædagogisk bistand Andet - Egne special-klasser: B og C* Egne special-klasser: A* Andre Kommuner: A* I alt I alt sp. visiteret af VU og egne Det fremgår af faktabox 2.3.2, at der samlet set er et budget på kr. eller 15,98 fuldtidsstillinger, som er fordelt til skolerne til brug i deres egen visitering til specialpædagogiske tilbud. Der er i alt visiteret til 234 specialpædagogiske tilbud i Lemvig Kommune. Af faktaboks ses, at disse tilbud gives til i alt 222 elever. Det betyder, at der er 12 elever som modtager mere end ét tilbud. Det kan f.eks. være, at en elev er elev i IT-klassen og samtidig er visiteret til en IT-Rygsæk. Der er sket en lille stigning i antallet af elever, der er visiteret til et specialpædagogisk tilbud. Fra 8,8% i skoleåret 2011/12 til 10% i skoleåret 2012/13. I faktiske tal er det en stigning fra 214 elever i 2011/12 til 222 elever i 2012/13. Udfordringer for alle Side 12 af 42 sider

13 Faktabox Bek. 8 stk. 2.3 Specialpædagogisk bistand i forhold til elevens oprindelige skoledistrikt. Opgørelse 20,2 (1) Antal elever fra Lemvig Kommune, som modtager specialpædag ogisk bistand i alt - visiteret af BFC (2) Antal elever, der modtager specialundervi sning - visiteret af BFC. INK (3) Antal elever, der modtager specialundervi sning - visiteret af BFC. EKS i LK (4) Antal elever, der modtager specialundervi sning - visiteret af BFC. EKS uden for LK (5) Procent af alle elever, der modtager sp. Lemtorp % Christinelyst % Thyborøn % Harboøre % Tangsø % Nr. Nissum % Klinkby % Ramme % Anbragte i LK, LK betaler I alt % Det fremgår af faktabox 2.3.1, at der er 222 elever fordelt på de otte skoledistrikter, som er visiteret til specialpædagogisk bistand i Lemvig Kommune. Af de 222 elever, der modtager et specialpædagogisk tilbud, er der 84 elever der er visiteret til ét eller flere inkluderende tilbud. De inkluderende tilbud omfatter enkeltintegration i en klasse, praktisk pædagogisk bistand, tilbud om en periode i IT-Klassen eller en IT- Rygsæk. 138 elever har modtaget et ekskluderende tilbud, 106 af de 138 elever har modtaget et ekskluderende tilbud i Lemvig Kommune og 32 elever har modtaget et tilbud i andre kommuner. Ekskluderende tilbud kan omfatte specialklasser eller specialskoler, hvortil en elev er flyttet fra sin almenklasse. De enkelte skoledistrikters andel af elever, der modtager et specialpædagogisk tilbud, varierer mellem 5% og 22% af eleverne. Det er regeringens og KL s mål, at 96% af alle elever i 2015, er inkluderet i den almene undervisning. I Lemvig Kommune er det 93,8% af alle elever, der er inkluderet i det almene tilbud. Af dem modtager 3,8% et specialpædagogisk tilbud i form af enten enkeltintegration, IT- Klasse, IT-Rygsæk eller praktisk pædagogisk bistand. Lemvig Kommune er 2,2% fra at opfylde regeringens målsætning. For at nå de sidste 2,2% er det fagsekretariatets vurdering, at der skal fokuseres på mulighederne for, hvordan undervisningen tilrettelægges på de enkelte skoler, herunder mulighederne for undervisningsdifferentiering og holddeling Fleksibel undervisning Bekendtgørelsen 8 stk. 2.3 Indsatsområde i skoleåret 2011/12 Skolerne prioriterer en fleksibel organisering almindeligt eller højt i henhold til trappe 15. Udfordringer for alle Side 13 af 42 sider

14 Skolernes egen prioritering af indsatsen er steget fra 3,0 til 3,6 vurdering er steget fra 2,9 i 2011/12 til 3,1 i 2012/13. Fagsekretariatet ser fleksibel holddannelse som et væsentligt skridt i retning af øget undervisningsdifferentiering og dermed øget inklusion. Skolerne arbejder aktivt med at afprøve forskellige former for tilrettelæggelse af undervisningen, så undervisningen differentieres til gavn for den enkelte elev. På klasseniveau anvendes for eksempel udeskole og pædagogisk holddannelse, i både indskoling og på mellemtrinnet. Der arbejdes med tidlig indsats i matematik og læsekursusforløb. Den øgede holddannelse kan foregå ved at klassernes eksisterende grundskema brydes op, og der dannes hold på tværs af klasserne eller klassetrin. En sådan holddannelse er ressourceneutral. Den kan også foregå ved at skolen ud over ressourcer til klassernes grundskema har en ekstra pulje af timer, der gør det muligt, f.eks. at være tre lærere til to klasser. Til en sådan holddannelse tilføres ekstra ressourcer. Omfanget af holddannelse er opgjort i Barometret: 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hvor stor andel af skolens undervisningstid anvendes til holddannelse? 2008/ / / / / /14 L C T H Ta N R K LK P Skolerne i Lemvig Kommune står med deres forbogstaver (L= Lemtorpskolen, C= Christinelystskolen, T= Thyborøn Skole, H= Harboøre Skole Ta= Tangsø Skole, N= Nr. Nissum Skole, R= Ramme Skole, K= Klinkby Skole, LK= gennemsnit for Lemvig Kommune og P = Partnerskabet = de kommuner, som er med i Barometret). Klasseundervisning er fortsat den dominerende organisationsform på Lemvig Kommunes skoler. Den tvungne holddannelse i sløjd og hjemkundskab sluger en del af den ekstra ressource til holddannelse, så den pædagogiske holddannelse mest foregår i indskolingen her også båret af ekstra ressourcer til TTB. Christinelystskolen gennemfører med henvisning til udfordringsretten en mere fleksibel tilrettelæggelse i form af holddannelse eller to-lærerordning. Det sker ved at etablere større klasser og dermed frigøre underviserressourcer til øget fleksibilitet. Den differentierede undervisning er også et middel i en mere fleksibel tilrettelæggelse. I Barometret kan man se variationen fra skole til skole og fra år til år på spørgsmålet om variation i træning af grundlæggende færdigheder: Udfordringer for alle Side 14 af 42 sider

15 100% 95% 90% 85% 80% Jeg varierer min undervisning med hensyn til træning af grundlæggende færdigheder 2008/ / / / / /14 L C T H Ta N R K LK P Skolerne i Lemvig Kommune står med deres forbogstaver (L= Lemtorpskolen, C= Christinelystskolen, T= Thyborøn Skole, H= Harboøre Skole Ta= Tangsø Skole, N= Nr. Nissum Skole, R= Ramme Skole, K= Klinkby Skole, LK= gennemsnit for Lemvig Kommune og P = Partnerskabet = de kommuner, som er med i Barometret). Skolerne oplever mere fleksibilitet som et ressourcespørgsmål; mere holddannelse kræver som udgangspunkt flere ressourcer. Med fokus på en mere digital skole, der understøtter mere differentieret undervisning, som bl.a. Lemtorpskolen benytter i høj grad på mellemtrinnet og i overbygningen og med fokus på varierende klassestørrelser, som på Christinelystskolen, synes fleksibiliteten og herunder kvaliteten også at kunne øges med de ressourcer, der er tilgængelige i dag Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog Bekendtgørelsen 8 stk. 2.4 Undervisningen af tosprogede elever med anden etnisk baggrund end dansk varetages af Christinelystskolen. Undervisningen er på Christinelystskolen organiseret i to internationale klasser en for skolens yngste elever og en for de ældste. Tilrettelæggelsen af undervisninge er beskrevet i Christinelystskolens egen kvalitetsrapport Antal elever, der er henvist til undervisning i specialtilbud Bekendtgørelsen 7 stk. 6 Udfordringer for alle Side 15 af 42 sider

16 Faktabox Stk. 2.3 Antal elever, der er visiteret til specialskoletilbud 2012/13 1. Specialklasser i Lemvig Kommune 7 stk a Inkluderende specialklasser i Lemvig Kommune 18 IT-Klassen 18 1.b Ekskluderende specialklasser i Lemvig Kommune 7 stk Specialklasse, A Nr. Nissum 28 Y-klassen Harboøre Skole A 9 US Væksthuset A 11 OK-klassen, Klinkby Skole B 10 Y-klassen Harboøre Skole B 16 US Sporskifte C 1 Specialklasse, C. Nissum Specialskoler i Lemvig Kommune 7 stk. 6 - Ingen I alt i Lemvig Kommune Specialklasser i andre kommuner 7 stk. 6 - Ingen - 4. Specialskoler i andre kommuner 7 stk Andromeda - Intern 1 Brårup Skole 1 Himmelbjerggården, Ry 2 Langhøjskolen 1 Mellerup Skolehjem 1 Rindum Kjærgaard 1 Specialcenter Øst, Spjald 1 Specialcenter Vest, Ringkøbing 1 Storåskolen, Holstebro 9 Struerskolen 2 Søbæk Skole 1 Ung Aalborg 1 Vestjysk skole 1 Åmoseskolen 1 5. Regionernes undervisningstilbud 7 stk. 6 - Ingen - 6. Dagbehandlingstilbud 7 stk. 6 8 Opholdssted Vædderbo Opholdsstedet Oustruplund 2 Opholdsstedet Ørting 1 Struer Skolehjem 5 I alt i andre kommuner 32 Det fremgår af faktabox 2.6 at de 138 elever, der i faktabox er markeret med * er fordelt med 124 elever, der modtager deres specialpædagogiske tilbud i Lemvig Kommune og 32 elever, der modtager tilbuddet i andre kommuner Klager Bekendtgørelsen 9, stk. 4. Der er ingen klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning eller klager til Kommunalbestyrelsen i henhold til FS 51. Udfordringer for alle Side 16 af 42 sider

17 03 Faglighed Arbejdet med faglighed har nogenlunde samme prioritering og vurdering over årene, hvor prioriteringen dog er steget en lille smule, idet en enkelt skole har flyttet sig fra trin 4 til trin 5. Som et led i folkeskolereformen vil der fra skoleåret 2014/15 blive et øget fokus på elevernes kompetencer indenfor dansk og matematik, samt andelen af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Bekendtgørelsen 5 Rammebetingelserne i henhold til 7, stk. 2 i form af rammer for, hvordan undervisningen kan organiseres er tilfredsstillende for skolerne. Der peges dog på mulighederne for at øge holddannelsen uden tilførsel af ekstra ressourcer. Ressourcedelen i henhold til 7, stk. 3 er tilfredsstillende. Rammebetingelserne i henhold til 7, stk. 4 er nogenlunde tilfredsstillende. Rammebetingelserne i henhold til 7, stk. 5 er tilfredsstillende. De planlagte timer gennemføres næsten 100%. Det vurderes som særdeles flot. Klasserne undervises af liniefagslærere eller lærere med tilsvarende kompetencer i de fleste af fagene og timerne. Opgørelsen over linjefagsuddannede lærere kan ses i afsnit 7.5. Gennemførelsen af nationale tests og resultaterne heraf er nærmere beskrevet i et senere afsnit 3.3. I forhold til Lemvig Kommunes egne læsetests vurderes de nationale læsetests at være velegnede i den pædagogiske praksis, hvorfor Lemvig Kommune er overgået til alene at anvende de nationale tests i læsning. De pædagogiske processer i skolens undervisning - i henhold til 8 stk. 2 - er under ét tilfredsstillende set fra skolernes side Karaktergennemsnit Bekendtgørelsen 9 stk. 1.1 Faglighed Side 17 af 42 sider

18 Faktabox , 1, Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve Juni 2013 for 9. og 10. klasse. Kolonnerne til højre (rød skrift) er karakterer ved udtræksprøver. Karakte rgenne msnit: 9. klasse FSA Dansk læsning Dansk retskrivning Dansk skriftlig fremstilling Dansk orden Dansk mundtlig Matematiske færdigheder Matematik problemløsning Matematik mundtlig Engelsk mundtlig Fysik/kemi praktisk/mundtlig Naturfag mundtlig (skoler m. fors.ord.) Hele landet ,5 6,5 6,3 5,8 7,4 7,0 6,3 7,4 6,3 6,5 6,8 6,9 7,0 7,3 5,8 6,9 7,0 6,9 7,1 7,3 6,7 Lemvig 6,4 6,6 6,8 7,5 7,4 6,4 8,0 7,7 6,8 6,6 7,9 8,1 7,6 4,3 5,8 7,3 Lem 8,8 8,4 8,6 9,3 7,8 7,9 ## 9,4 7,1 8,9 Chr 6,1 6,3 6,5 7,0 6,8 5,6 6,5 7,6 6,7 6,9 7,1 7,9 4,3 5,8 6,5 Thy 4,3 4,3 4,6 5,4 6,8 7,7 5,7 5,9 5,3 7,0 Har 6,5 6,9 6,7 8,9 7,5 6,6 7,0 6,9 8,1 4,0 7,2 Nis 6,7 6,8 8,2 8,5 8,0 6,1 7,9 6,4 8,4 7,6 Kli 7,8 8,1 6,6 7,8 9,8 8,3 9,0 9,7 9,1 10,2 Prøvefag: Bundne prøvefag kl., Afgangsprøve (FSA) Geografi skriftlig Biologi skriftlig Engelsk skriftlig Tysk skriftlig Tysk mundtlig Fransk skriftlig Fransk mundtlig Prøvefag:Prøvefag til udtræk kl., Afgangsprøve (FSA) Historie skriftlig Historie mundtlig Samfundfag skriftlig Samfundfag mundtlig Kristendomskundskab mundtlig Fysik/kemi skriftlig (skoler m. fæl.fag. Fors.ordn.) I folkeskolen skal eleverne gå til afgangsprøver efter 9. og 10. klasse. Afgangsprøver er opdelt i bundne prøver og udtræksprøver. De bundne prøver står til venstre i Faktabox og udtræksprøver til højre. Desværre findes der ikke tilgængelige landsgennemsnit for prøveterminen maj/juni I tabellerne er sammenligningen derfor til I de bundne prøver ligger 9. klasse i Lemvig Kommune omkring landsgennemsnittet. I udtræksfagene placerer 9. klasse sig over landsgennemsnittet i en række fag, men også under for eksempel i geografi og i historie. På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave, som ikke er en prøve, men en del af undervisningen. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Eleven kan vælge at få udtalelsen og/eller karakteren påført sit afgangsbevis. Faktabox , 3. Karaktergennemsnit ved Projektopgaven og den Fri selvvalgte opgave juni 2013 Obligatoris k projektopg ave obligatorisk selvvalgt opgave Projektopgaven Landsgennemsnit Kommunegennemsnit 7,5 7,4 Lemtorpskolen 8,5 Christinelystskolen 7,5 7,4 Thyborøn Skole 8,0 Harboøre Skole 7,1 Nr. Nissum Skole 6,5 Klinkby Skole 7,0 Alle elever skal på 10. klassetrin aflægge de bundne prøver samt de prøver, som findes ved udtræk. Herudover kan eleverne vælge at aflægge prøve i en række frivillige valgfag. Faglighed Side 18 af 42 sider

19 FSA 10. Hele landet Lemvig Kom. # # # # Chri # # # # FS 10 Hele landet 2013 Lemvig Kom. Dansk skriftlig Dansk mundtlig Matematik skriftlig Matematik mundtlig Engelsk mundtlig Fysik/kemi praktisk/mundtlig 5,4 7,3 6,3 6,1 7,0 5,6 6,0 6,9 7,1 Chri 5,4 7,3 6,3 6,1 7,0 5,6 6,0 6,9 7,1 Engelsk skriftlig Tysk skriftlig Tysk mundtlig Resultater af nationale tests Bekendtgørelsen 9 stk. 1.2 Testresultaterne i de nationale tests må ikke offentliggøres, men anvendes på den enkelte skole og i den politisk- administrative organisation. Der offentliggøres en national præstationsprofil, som er et udtryk for landsgennemsnittet i den enkelte test. Det skal fremhæves, at de nationale tests er for alle elever, hvilket man skal være opmærksom på, når man læser resultaterne fra skoler med specialklasser. Kommunalbestyrelsen bliver med folkeskolereformen ansvarlig for kvaliteten i folkeskolen i forhold til, at: mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test, andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Faglighed Side 19 af 42 sider

20 Skala Skala TRIN - Præstationer klart under middel Præstationer under middel Præstationer omkring middel Præstationer over middel Præstationer klart over middel 5 Skalaen viser, hvordan resultaterne i de nationale test vurderes. Det er til dette års kvalitetsrapport ikke muligt at vurdere, hvordan eleverne i Lemvig Kommune er placeret i forhold til de ønskede måltal, men det er muligt at give en vurdering af resultaterne i forhold til gennemsnittet for kommunen. Gennemsnittet for Lemvig Kommunes folkeskoler i forhold til dansk og matematik placerer kommunen i gruppen med præstationer omkring middel. Det er ønskeligt til næste års kvalitetsrapport at udarbejde en baseline med opgørelse over, hvor mange elever der er gode til at læse og regne, samt hvor stor en andel af eleverne, der i forhold til de nationale test, betegnes som de allerdygtigste. Undervisningsministeriet har i samarbejde med Rambøll Management udarbejdet en evaluering af de nationale test. I evalueringen har der bl.a. været fokus på testenes effekt og testenes anvendelse. Evalueringens samlede konklusion er, at de nationale test har en positiv effekt på elevernes faglige niveau, samt at de nationale test i nogen grad har været en medvirkende årsag til en styrket evalueringskultur, der har udviklet sig i folkeskolen i de senere år. I sammenhæng hermed konkluderes det, at det ikke er de nationale test alene, der har resulteret i en stærkere evalueringspraksis. De nationale test har været en del af en bredere skoleudvikling, der i højere grad end tidligere er kendetegnet ved systematik, dokumentation af resultater og fastsættelse af mål. I overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af de nationale test, anvendes testene på størstedelen af skolerne i Lemvig Kommune i en pædagogisk og ledelsesmæssig sammenhæng. Men som det fremgår af skolernes egne kvalitetsrapporter anvendes testene overvejende summativt, dvs. til at skabe overblik og monitorere det faglige niveau blandt elever, klasser og skolen som helhed. Den fremadrettede (formative) anvendelse, som var tiltænkt i lovgivningen, sker i langt mindre omfang. For en nærmere fordybelse i undersøgelsens metoder og resultater henvises til: DK/Content/News/Udd/Folke/2013/Okt/~/media/UVM/Filer/Udd/Paa%20tvaers/Priser/ %20Evaluering%20af%20de%20nationale%20test_rapport.ashx Bekendtgørelsen 5 og 9 stk. 1,3. Siden læsning blev et indsatsområde i skoleåret 2010/11 har skolerne gennem blandt andet læsevejlederne fulgt op på læsningen. Det er besluttet, at indsatsen nu alene følges gennem resultaterne i nationale tests på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Læsevejlederne har gode erfaringer med at lave vejledningssamtaler/klassekonferencer med udgangspunkt i klasseresultaterne af de nationale test i læsning. Det har især været brugt i forhold til klasser med mange lavtpræsterende elever, hvor læsevejlederen sammen med dansklærerne og ressourcecentret har lavet handleplaner med henblik på at kunne støtte op omkring klassens læseudvikling. Der har dog også i disse samtaler været fokus på, hvordan man udfordrer de højtpræsterende elever i klasserne. Derudover arbejdes der på de enkelte skoler stadigvæk med læsebånd og læseklasser. Børne- og Familiecentrets vejledning til god læseundervisning har eksisteret i nogle år og anvendes stadigvæk på skolerne sammen med læsefolderne til indskoling, mellemtrin og Faglighed Side 20 af 42 sider

21 overbygning. Læsevejlederen er i august 2013 gået i gang med en revidering af læsefolderen, med henblik på at opdatere dem med nyeste viden og nye bøger. Et kort resume af resultaterne af de nationale test viser, at Lemtorpskolen ligger over kommune- og landsgennemsnittet i alle fag. Christinelystskolen ligger over kommunegennemsnittet i de fleste fag. I læsning i 6. klasse ligger skolen under kommunegennemsnittet, men over landsgennemsnittet. I matematik i 6. klasse og engelsk i 7. klasse ligger skolen under både kommune- og landsgennemsnittet. Thyborøn Skole følger kommunegennemsnittet i læsning i 2. klasse og ligger over kommunegennemsnittet i læsning i 8. klasse, matematik i 6. klasse, engelsk i 7. klasse og fysik/kemi i 8. klasse. I de resterende fag ligger Thyboørn Skole under kommunegennemsnittet. I læsning i 6. klasse og biologi i 8. klasse ligger Thyborøn Skole under kommunegennemsnittet, men over landsgennemsnittet. Harboøre Skole ligger under kommunegennemsnittet med undtagelse af læsning i 4. klasse, og geografi i 8. klasse. I læsning i 6. klasse placerer skolen sig under kommunegennemsnittet, men over landsgennemsnittet. Tangsø Skole ligger under kommunegennemsnittet med undtagelse af læsning i 6. klasse og matematik i 3. og 6. klasse, hvor skolen ligger over kommunegennemsnittet. Nr. Nissum Skole ligger under kommunegennemsnittet med undtagelse af matematik i 3. klasse, engelsk i 7. klasse og læsning i 4. klasse, som ligger på kommunegennemsnittet. I biologi i 8. klasse ligger skolen under kommunegennemsnittet, men over landsgennemsnittet. Ramme Skole ligger over kommune- og landsgennemsnittet. Klinkby Skole ligger over kommune- og landsgennemsnittet i alle fag, på nær matematik i 3. klasse, hvor skolen ligger under kommunegennemsnittet. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der afsættes udviklingsmidler med henblik på en styrkelse af det faglige indhold i fagene. I skoleåret 2012/13 var der fokus på matematik og i skoleåret 2013/14 er der fokus på historie og biologi. I skoleåret 2014/15 bliver fokus på engelsk. Udviklingsprojektet i matematik har haft betydelig konsekvenser for matematikfaget. I projektet er der udviklet en platform, der skal være både et fagligt og pædagogisk omdrejningspunkt for samtlige matematiklærere i Lemvig Kommune. Det bliver interessant at følge om udviklingsprojekterne kan ses i resultaterne af de nationale test og i prøveresultaterne ved folkeskolens afgangsprøve Entreprenørskab kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Bekendtgørelsen 9 stk. 1.3 Prioriteringen og vurderingen af de fire indsatsområder innovation, kreativitet, problemløsning og samarbejde er steget fra en prioritering/vurdering på 3,4/3,0 i skoleåret Faglighed Side 21 af 42 sider

22 2011/12 til 4,0/3,6 i skoleåret 2012/13. Det tyder på, at skolernes prioritering af indsatsområderne er steget i kraft med, at vurderingen af indsatsen har nået den oprindelige prioritering. Bag procenterne gemmer der sig en række spørgsmål fra Barometret, som både undervisere og elever har svaret på. Gennemsnit for Innovationsvariable (elevvurdering) 75% 70% 65% 60% 55% 50% 2008/ / / / / /14 L C T H Ta N R K LK P Skolerne i Lemvig Kommune står med deres forbogstaver (L= Lemtorpskolen, C= Christinelystskolen, T= Thyborøn Skole, H= Harboøre Skole Ta= Tangsø Skole, N= Nr. Nissum Skole, R= Ramme Skole, K= Klinkby Skole, LK= gennemsnit for Lemvig Kommune og P = Partnerskabet = de kommuner, som er med i Barometret). I Barometret svarer eleverne inden for området innovation på: Jeg finder ofte på nye måder at gøre tingene på. Jeg synes det er spændende, når jeg skal finde på nye måder at gøre tingene på. Når jeg skal lære noget nyt, finder jeg ud af, hvordan det passer sammen med det, jeg allerede har lært Lærerne svarer på om: Eleverne værdsætter, når de og kammeraterne finder og prøver nye måder at gøre tingene på. Eleverne er i deres opgaveløsning i stand til at finde og prøve nye måder at gøre tingene på. Eleverne kan kombinere ny viden med den de har i forvejen. Lærerne vurderer generelt elevernes evner indenfor innovation lavere, end eleverne selv gør. Grafen illustrerer udviklingen i elevernes svar fra første barometerundersøgelse i 2008/09 og frem til skoleåret 2013/14. Gennemsnit for Kreativitetsvariable (elevvurdering) 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 2008/ / / / /13 L C T H Ta N R K LK P Faglighed Side 22 af 42 sider

23 Skolerne i Lemvig Kommune står med deres forbogstaver (L= Lemtorpskolen, C= Christinelystskolen, T= Thyborøn Skole, H= Harboøre Skole Ta= Tangsø Skole, N= Nr. Nissum Skole, R= Ramme Skole, K= Klinkby Skole, LK= gennemsnit for Lemvig Kommune og P = Partnerskabet = de kommuner, som er med i Barometret). Indenfor kreativitet svarer eleverne på følgende spørgsmål: Jeg finder ofte på nye måder at gøre tingene på Jeg synes det er spændende, når jeg skal finde nye måder at gøre tingene på Når jeg skal lære noget nyt, finder jeg ud af, hvordan det passer sammen med det, jeg allerede har lært Lærerne svarer på om: Eleverne værdsætter, når de og kammeraterne finder og prøver nye måder at gøre tingene på. Eleverne er i deres opgaveløsning i stand til at finde og prøve nye måder at gøre tingene på. Eleverne kan kombinere ny viden med den de har i forvejen. Lærerne vurderer generelt elevernes evner indenfor kreativitet højere end eleverne selv gør. Det er også kreativitet, som eleverne generelt vurderer lavest af de fire komeptencer. Gennemsnit for Problemløsningsvariable (elevvurdering) 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 2008/ / / / /13 L C T H Ta N R K LK P Skolerne i Lemvig Kommune står med deres forbogstaver (L= Lemtorpskolen, C= Christinelystskolen, T= Thyborøn Skole, H= Harboøre Skole Ta= Tangsø Skole, N= Nr. Nissum Skole, R= Ramme Skole, K= Klinkby Skole, LK= gennemsnit for Lemvig Kommune og P = Partnerskabet = de kommuner, som er med i Barometret). Indenfor problemløsning svarer eleverne på følgende spørgsmål: Jeg kan lide at løse problemer, jeg ikke har mødt før. Når der er noget, jeg ikke forstår, prøver jeg at finde ud af det. Når jeg skal lære noget svært, prøver jeg at finde ud af, hvad det er jeg ikke forstår. Lærerne svarer på om: Eleverne er i stand til at løse tværfaglige problemer, hvor løsningen ikke findes inden for et enkelt fagområde. Eleverne kan lide at løse problemer, som de ikke har mødt før. Eleverne prøver på egen hånd at finde ud af løsningen, når der er noget de ikke forstår. Eleverne prøver at finde ud, hvilke begreber de ikke helt har forstået, når de skal lære noget svært. Lærerne vurderer generelt elevernes kompetencer indenfor problemløsning lavere end eleverne selv gør. Faglighed Side 23 af 42 sider

24 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% Gennemsnit for Samarbejdsvariable (elevvurdering) 2008/ / / / / /14 L C T H Ta N R K LK P Skolerne i Lemvig Kommune står med deres forbogstaver (L= Lemtorpskolen, C= Christinelystskolen, T= Thyborøn Skole, H= Harboøre Skole Ta= Tangsø Skole, N= Nr. Nissum Skole, R= Ramme Skole, K= Klinkby Skole, LK= gennemsnit for Lemvig Kommune og P = Partnerskabet = de kommuner, som er med i Barometret). Indenfor samarbejde svarer eleverne på følgende spørgsmål: Jeg kan lede arbejdet i en gruppe, så vi når det vi skal. Jeg kan arbejde sammen med de fleste elever i klassen. Jeg lærer mest, når jeg arbejder sammen med andre elever. Lærerne svarer på spørgsmål om: Eleverne er i stand til at vurdere den indflydelse, deres adfærd og fremtoning har på andre Eleverne er villige til at påtage sig ansvaret for en opgave eller delopgave Eleverne kan lide at arbejde sammen med andre elever Eleverne er villige til at lede arbejdet i en gruppe Lærerne vurderer generelt elevernes kompetencer indenfor problemløsning højere end eleverne selv gør. Elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde I skoleåret 2012/13 har der været et fælles kommunalt projekt indenfor entreprenørskab. Fagrådet for skoler nedsatte en arbejdsgruppe med Christinelystskolen som omdrejningspunkt. Arbejdsgruppen søgte råd og vejledning i fonden Young Enterprise og i professionshøjskolen VIA. Med afsæt i et udkast til læseplan fra Christinelystskolen og i samarbejde med Young Enterprise er der blevet udarbejdet et projekt i entreprenørskab, som skolerne har indgået i. Projektet er organiseret som et fælles kommunalt fagteam i entreprenørskab med en ressourcelærer fra hver skole og en tovholder fra Christinelystskolen. For at knytte forbindelsen mellem virksomheder og skolerne i Lemvig er der skabt en projektorganisation med deltagelse fra skolerne, fagsekretariatet, Young Enterprise og udviklingschefen i Lemvig Kommune. Projektet søgte en særlig fond om midler til at skyde projektet i gang og fik cirka kr. I løbet af projektet er der blevet udarbejdet en læseplan i iværksætteri, som er uploadet til den fælles kommunale platform elever havde pr. 1. oktober gennemført et iværksætterforløb, som f.eks. indeholdt iværksætterundervisning i op til 3 lektioner om ugen i udvalgte perioder i løbet af skoleåret. Alle tovholderne i projektet har gennemført et kursus i iværksætteri af 4 timers varighed, og der er nedsat et fagteam i iværksætteri på tværs af skolerne. Faglighed Side 24 af 42 sider