Afsnit 1: Kresten Mosgaard Jensen's ERINDRINGER.. Kresten Mosgaard Jensen. Nedskrevet i aard 1938 Kresten Mosgaard Jensen

Transkript

1

2 2 Afsnit 1: Kresten Mosgaard Jensen's ERINDRINGER.. Kresten Mosgaard Jensen Nedskrevet i aard 1938 Kresten Mosgaard Jensen

3 3

4 4 Kresten Mosgaard Jensen's ERINDRINGER.. - Som beskrivelse af mine stamforældre begynder jeg med min faders slægt. - Min faders navn var Jens Peder Pedersen, men han blev benævnt som Jens Peder Østergård, fordi hans fader også blev benævnt med Østergaard, han havde heller ikke Østergaard i selve navnet, men den benævnelse fik han, fordi han besad en af Østergaardene i Sejrup. Hans oprindelige navn var Peder Pedersen, og hans hustrus navn var Margrete. - Fader og hans søskende havde Pedersen som efternavn, fornavne på disse børn var som følger: Else Marie - Pederline - Johanne - Jens Peder - Hans og Kristian. Sidstnævnte så jeg aldrig, idet vi om ham ikke fik megen oplysning, da han jo ikke boede i Jylland. Derimod den anden, farbror Hans, ham fik vi god kendskab til, han boede i Brantbjerg i sin første manddomstid, og her blev han enkemand. Han blev gift anden gang, og boede i sine sidste år i Vester Ørum, hvor han døde. Han havde to sønner, hvoraf den ældste hed Peder Pedersen, og den yngste hed Enevold Pedersen. Den ældste var jo opnævnt efter sin bedstefader, ligesom også min ældste broder var. - Efter hvad faders skudsmålsbog udviser, så har disse bedsteforældre været agtet og æret. Den daværende præst som hed Balle, havde fået min fader til sig som tjenestekarl, men præsten gav ham et dårligt skudsmål, han havde oftere forset sig, dette skrev han i faders skudsmålsbog, men for hans agtværdige forældres skyld tog jeg ham atter i min tjeneste. Sådan skrev pastor Balle. - Fader havde lovet præsten en bedre opførsel, men han holdt ikke løftet, og præsten måtte atter lade ham fare i utide. - Første gang han blev bortvist, var i februar 1841, anden gang var april 1842, dette udviser faders skudsmålsbog, som jo kunne tyde på at fader ikke har været så let at styre. - Da bedstefader og bedstemoder blev hen på alderen afstod de gården, til en af døtrene og hendes mand. Datteren var den første af børnene som blev gift, hendes mand hed Møller, han blev i daglig omtale kaldt for røde Møller, fordi han havde røde skæg. Der var ikke så få som dengang fik et tillæg til deres navn, og når dette menneske så kom var man klar over hvem manden var. - Disse, som fik gården efter bedstefader, besad den kun i få år idet de ikke kunne klare udgifterne, - og gik fallit.

5 5 - Bedstemoder, Margrete Østergaard var ved den tid bleven enke, hun skulle også flytte ud, hun kom så over til min fader og moder som dengang havde stiftet hjem i Thyregodlund, her blev hun så til hun døde. Hun havde et godt eftermæle og blev omtalt af mine ældre søskende som en god bedstemoder. - Vi havde en stue i vestre ende af stuehuset, som blev kaldt for "Oldemors stue", og her døde hun før jeg blev født. Men når der fra den tid blev fortalt noget om hende, så gjorde jeg mine forestillinger om denne gode bedstemoder. Hun døde i mit barndomshjem, hvor jeg er født og hvorfra jeg har mine barndomsminder. - Jeg har endnu ikke omtalt Pederline og Johanne. Førstnævnte var gift og bosiddende i Gl. Tørring, dengang var der ingen ny Tørring, ej heller nogen bane. - Min fasters mand hed Johan Klemmensen, de var fattige folk og havde et tarveligt hus til deres hjem, og de havde jo også nogle børn, hvor mange, det ved jeg ikke bestemt, dog var der en datter, som jeg fik nogen kendskab til, hendes navn var Jensine, hun var på min alder, og jeg husker, at jeg syntes hun var meget smukt. - Alle fasters børn rejste til Amerika, og da denne moder blev enke, fik børnene så hende over til sig i Amerika, jeg husker så ikke mere om dem. - Faster Johanne, og min fader fik begge deres hjem i Thyregod sogn. Begge disse hjem er flyttet og ligger et andet sted på marken. - Fasters mand hed Jens Peter Iversen, han var fra Odderbæk, det var altså vor farbror Peter, og faster Hanne. Dem, og mine forældre besøgte tit hinanden, farbror boede lidt til vest for Thyregod. Disse havde to sønner og to døtre hvoraf den ældste, en søn som hed Iver Iversen, han var på omtrent min alder, vi gik i skole sammen, i en friskole som dengang var i Thyregodlund, her fik vi vor undervisning af en læreinde. - Farbror Peters anden søn, som var den yngste, han lever endnu. For år tilbage købte han den gamle skole i Kokborg, dertil er et areal på 8 td. land. - Martin Iversen er jo en kendt mand i en stor del af Thyregod sogn, han har to døtre, ugifte, disse er begge hjemme hos deres far, og de har det meget godt sammen. - Dernæst kommer så min moders slægtninge. Hun var fra Lindet, her boede hendes fader, altså min bedstefader, hans navn var Kresten Jørgensen, men han blev i omtale benævnt som Kresten Mosgård fordi han var fra "Mosgård" som er beliggende i sydsiden af Thyregod sogn. - Bedstefader blev på hans fødegård i nogle år, indtil han fik sig et sted valgt til hans fremtidige hjem. Han fik udset sig et hedelod i Lindet, i Vester sogn, som er beliggende i sydsiden af sognet, mod syd grænsede heden til Sejrup skel, og mod vest til Thyregodlund

6 6 skel. Denne hedeareal ejedes dengang af en stor gårdmand i Lindet, som boede, hvor nuværende Lavst Laversen bor. Til denne gård var der en meget stor hedeareal, den daværende ejer heraf hed Jens Peter Thomsen som kunne indse, at han havde ikke stor nytte af hedearealet som lå langt fra gården. Et hjørne heraf som lå ret lang ude, blev der så et part på 64 tdl. udstykket, det kunne så fås enten som leje eller køb. - Da bedstefar og hans kone Maren havde for lidt at købe for, så blev han lejer, men det blev bindende på den måde, at det blev fremleje som skulle stå uopsagt i 50 år. Når så den tid var omme, skulle der udbetales et mindre sum for at blive grundejer, som man først kunne blive når denne forandring var gjort. - Bedstefar var lejer i den tid han besad gården, det varede i 42 år. Lejeværdien efter kontrakt var 10 daler årligt, en sådan udgift kunne bedstefar jo nem klare, han var smed, og han var møller, så han havde jo lidt biindtægter på denne måde. Han var også noget formuende dengang han afstod gården, som ingen stor gæld havde, han tilskrev de tre som var hans arvtagere 300 dalere, som er 600 kroner til hver af arvtagerne. - Alle bedstefaders børn var tre døtre som var gift og bosiddende, man da bedstefader blev gammel, 72 år, og hans kone Maren som var 10 år ældre, så var det jo nu på tide at afstå gården. - Jeg var ved den tid hos bedstefader, som dreng, og var dengang år, jeg husker så der blev bestemt, at alle tre svogre skulle komme en bestemt dag, så det kunne blive afgjort hvilke af de tre svogre der bedst kunne overtage gården, det var jo sådan dengang, at børnene som regel fik deres fædregård. - Bedstefader havde en slægtning i Nedre Donnerup, benævnt Jens Mosgaard, han havde en vindmølle, bedstefader havde også en sådan mølle, så de to mænd havde herfor en fælles interesse. Jens Mosgaard var dengang ligeledes dokumentskriver, så bedstefader fik det ordnet således, at han skulle komme og skrive de papier, som der herved skulle skrives. - Den som kom til at skulle underskrive skødet og blive retmæssig ejer af gården, fik en lang række af forpligtelser der skulle opfyldes. Først var der jo det som skulle betales når gårdens lejetid var omme. Og så var der arvingerne som skulle have sikkerhed. Og så var der en vidtløftig aftægtskontrakt der skulle leveres i naturalier, spisevarer som skulle leveres til bestemte tider, og det skulle være gode varer og have den foreskrevne vægt. Det vil føre for vidt at beskrive varernes enkeltheder, desforuden så skulle bedstefader have lommepenge, jeg kan ikke huske hvor mange, og så skulle der bygges et aftægtshus vest for gården, og det blev jo beskreven hvordan den skulle være i alle sine bestanddele. - Da så Jens Mosegaard blev færdig med at skrive, så husker jeg, at han oplæste det skrevne således, at den som overtog gården kunne

7 7 være klar over de forpligtigelser som påhvilede ved overtagelse heraf. - Alle tre svogre var opmærksomme tilhører, jeg var på min vis også tilhører, men før det blev underskreven, så var der endnu noget som bedstefader ville have vedtaget, den bestod i rettigheder til at beholde en lille "Have" som lå sydvest for gården, den blev kaldt "æ sønde Hav' ". - Da Jens Mosegård havde skreven denne rettighed, husker jeg så at han oplæste dette, og lyder som følgende: - "Den lille Have" der ligger til syd, den beholder jeg til fri afbenyttelse, efterdi den ligger nær ved min aftægtsbolig. Dermed var papirerne så færdige til underskrift, det blev betragtet som en selvfølge, at en af disse tre skulle overtage gården. Der blev en lang pause, men det skulle jo afgøres, om hvem der ville helst, og hvem som kunne bedst. Der sad tre mænd og så på hinanden, men der var ingen af mine tre morbrødre der kunne udfylde disse betingelser, det kunne min fader bedst. - Der var tre naboer i Thyregodlund, som der gerne her ville købe noget af faders jordareal, så med lykke og held gik fader ind på at overtage bedstefaders gård, fader fik så to jordstykker frasolgt sin mark i Thyregodlund. Erik Kristensen, Thyregodlund, købte 30 tdl. og Jørgen Kristoffersen, 7 tdl. dette jordsalg gav en god skilling. - Desforuden, havde fader også arvet noget efter en af hans slægtninge, denne var velstillet, og han var landmåler, han havde ingen børn, det blev så nærmeste slægtninge der blev arvinger, hans navn var Hans Suer. Den sidstfødte af faders børn, en dreng, som blev født efter at fader arvede, fik navnet: Hans Suer Jensen. - Det var altså fader som havde haft indtægt ved jordsalg og arv, som jo gav en god skilling som fader jo havde god brug for, idet at gården i Lindet som han nu havde overtaget, den var ikke så let at få i skik, bygningerne var ikke gode, og marken var også en del forsømt, så det blev en hård post for fader at gå i rette med, men det kunne jo ikke være anderledes, for bedstefader var jo bleven gammel. - Alligevel, så syntes bedstefader at min fader nu havde gjort en god handel, og var ved at fortryde at han nu havde solgt gården. Der kom nu så købelyst over ham, han købte så en lille ejendom på Kollemorten Fælleshede Mark og der blev så udbetalt bedstefader penge, i stedet for aftægtshuset som fader skulle lade bygge, men aftægt i naturalier, det skulle fader så i stedet leverer ham på hans nye bopæl sålænge han levede. Men så var der hans vindmølle, den var han jo interesseret i, og ville ikke give slip på sålænge han kunne holde ud at gå den lange vej, og det varede såmænd heller ikke sålænge, omkring et års tid, så måtte han afstå møllen. Hvad fader skulle give for den, husker jeg ikke, det var vistnok ikke meget, der var ingen til at byde op med ham, og fader havde ikke rigtig lyst til at beholde møllen. Der gik så en tid, vistnok hen ved 2

8 8 år, så fik han en køber til møllen, køberen var fra Brandure, i Brande sogn, hans navn var: *) Kristian Ravn. **) - Møllen blev så flyttet, og opstillet i Brandure. Efter hvad jeg husker, så fik fader to hundrede kroner for den. Det som havde mest værdi af den, var det indvendige som bestod af to kværne, en lille og en stor, som var anbragt oppe på første loft. Og så var der en pillekværn hvorpå der kunne laves byggryn, den var anbragt i et kælderrum, forneden, der kunne ikke være plads til den andre steder. Der var så en lang stang som spillede raskt når der skulle laves gryn, når dette stod på var der megen uro, det var helt rart når der igen blev spændt fra oppe ved drivhjulet, så blev der ro. - Jeg gik meget hos bedstefader oppe på møllen, i de tre år jeg var hos ham, og når jeg kommer og ser stedet hvor det engang var, så tænker jeg I disse par år fader havde møllen, blev den ikke brugt til meget andet end vor egen korn, dog kunne det ske når møllen var i gang, at en og anden kom med en pose på nakken. Mig, og mine brødre var dengang store drenge, vi skulle i tilfælde være møllesvende, - jo-jo, vi syntes jo det var morsom. Der var en dag vi drenge var på møllen, at vor nabo Thomas Peter Madsen, som boede i den store gård, til nord for vor gård, kom med en pose på nakken. Vi drenge som var på møllen, fik så besked af ham, at han helst skulle have sin korn malet så hurtig som mulig, for ikke at gå efter det flere gange så ville han bie, og have det med sig igen, - og jo, det skulle vi jo nok. Men det blev altfor langtrukken for Thomas Peter som udtalte følgende: Jeg kunne lige så godt have malet det hjemme på min kaffekværn, sådanne drenge som jer, skulle ikke have en sådan bestilling. Dette skudsmål måtte vi så finde os i - og det var nok også berettiget. - Fader havde ingen interesse i at have den mølle, han var glad dengang han fik den solgt, og penge havde han jo god brug for. - Dengang bedstefader fik at vide at fader havde solgt møllen, gjorde det ham ondt, og han udtalte, at han kunne dog have ladet det stå til minde om mig, men på den måde kom dette minde ikke til at stå, men det står godt nok i min hukommelse I den første tid efter at fader havde overtaget gården, indtraf der dødsfald i familien, jeg havde en broder og en søster som døde med kun et par dages mellemrum, de havde begge haft mæslinger, hvorefter de blev meget syge, og døde. Min søsters navn var: Jensine Mathilde Jensen, hun var ved sin død 6-7 år gammel. Broderen som døde, var lillebror, hans navn var: Hans Saur Jensen, han var ved sin død 1½ år gammel. *) - ved senere efterforskning, kan Kristian Ravn, være forvekslet med Kristian Rauff. **) - under samme efterforskning fremkommer, at møllen Kr Mosgaard omtaler i sine erindringer, ikke er som tidligere, påstået af slægtens ældre generationer, identiske med den gamle og nyrestaurerede mølle i Uhre.

9 9 - Dengang søster Sine (Jensine) indså at hun snart skulle dø, tog hun løfte af fader og moder angående lillebror Hans, hun havde den tro at han også snart skulle dø, hun udtalte derfor følgende på sin dødsleje: Når nu lillebror Hans dør, og jeg også, vil jeg gerne at han kommer til at ligge i min arm, og så på den måde være sammen, og lagt i en ligkiste! - Dette ønske gik i opfyldelse, og disse to af mine søskende blev begravet på Vester Kirkegård. - Ligeledes var der omtrent på samme tidspunkt et andet dødsfald i familien, og dette var den ene af mine to morbrødre som havde en lille ejendom i Sejrup, han fik en brat død på den måde, at ham og en nabo arbejdede sammen i en mergelgrav som til sidst før de blev færdige, blev så dyb at jorden ved den ene side af mergelgraven skred ned over dem, og før de blev gravet fri af den megen jord, var de begge døde. Det blev derfor nu en stor sorg for disse to som nu så brat blev enker, det var en hård omgang for moster, hun havde haft en god mand, mon ikke nok de får hinanden at se i opstandelsen. - Denne morbror som fik så brat en død, havde til fornavn Laust, men blev benævnt som Laust Sanne, fordi hans moder havde Susanne til navn. Morbroder og moster Karens børn var i alt 2 piger, den ældste hed Susanne, døbt efter sin mormor. Disse to søstre blev gift, og kom langt fra deres fødehjem mod vest, til Isenvad i Hammerum Herred, og havde Herning som nærmeste købstad. - Susanne blev husmandskone, og havde børn, hvor mange, ved jeg ikke. - Maren, hun blev gårdmandskone, og havde ingen børn. - Moster Karen flyttede også fra Sejrup, tog ophold hos sine døtre i Isenvad. Såvel moster Karen som de to døtre er døde. Moster Karen, og datteren Maren er begravet på Isenvad Kirkegård. - Den anden af mine mostre hed Johanne Kristensen, hun var den ældste af bedstefaders børn. Hendes mand hed Peder, det var altså morbror Peder og faster Hanne. Disse havde 7 børn, og navnene fra den ældste til den yngste er som følgende: Kristen Pedersen. - Niels Pedersen. - Maren Pedersen. - Anna Pedersen. - Kristian Pedersen. - Trine Pedersen og Jens Pedersen. - Morbror havde hans hjem på Vonge mark, hvor han boede i en lille ejendom og havde her 3-4 køer og en hest, men det var noget bart jord og det kneb også for morbror at holde den gående. Morbrors søn Niels fik stedet efter ham, men han kunne ikke klare det. - Morbror som blev 93 år gammel, og moster ligger begravet på Øster Nykirke kirkegård.

10 10 - Bedstefader som jeg er opnævnt efter, og hans kone Maren, disse er også begravet på Øster Nykirke kirkegård, dette var på grund af at de var bleven bosiddende i dette sogn. Bedstemoder døde først, hun var den ældste, og var vistnok midt i firserne ved sin død. - Efter Marens død, måtte bedstefader have sig en husholder, men dette var nu ikke her så ligetil, det varede derfor heller ikke så længe før han opgav at bo i sit lille hjem på Kollemorten Fælleshede, han flyttede så derfra og over til moster Karen, hvor han kort efter døde. - Som jeg har bemærket, så blev min bedstefader på sin fødegård i vistnok hen ved 6-7 år, det skulle jo have sin tid før han kunne få startet over i Lindet. De to ældste af hans børn er derfor født på hans fødegård, hvoraf den ene er min Moder, født 13. Marts 1828, og død i Vonge den 4. April 1908, - 80 år gammel. - Min Fader blev født i Øst-Sejrup den 5. Januar 1822, og døde i Thyregodlund den 30. Maj 1900, - 78 år gammel. - Min fader var veteran fra krigen 1848, han har da været 26 år gammel, og kort efter den tid blev han gift. Fader og Moders samliv blev til lidt over 50 år, og de havde guldbryllup før fader døde. - Gården i Lindet besiddes nu i fjerde slægtled. Bedstefader besad den i 42 år. - Min Fader i 17 år. - Mig i 33 år, - og nu min søn i 16 år. Disse tal tilsammen bliver til et aaremaal paa 108 aard. Livet forsvinder i hast som en drøm Dette er nedskrevet i aard 1938.af: Kristen Mosgaard Jensen Egen udkast til afslutning Muligvis senere tænkt som tilføjelse til afslutning - for sine erindringer