Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion?

Transkript

1 Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion? Maibrit Gamborg Holm Med udgangspunkt i nigerianske kvinder i prostitution i Danmark diskuterer teksten anvendelsen af begreberne migrantsexarbejde og trafficking. Der sættes spørgsmålstegn ved begrebernes anvendelighed såfremt de defineres som hinandens modsætninger, og der redegøres for, hvorledes begreberne i praksis kan være medvirkende til at placere sårbare og udsatte kvinder i en vanskelig og problematisk situation under deres ophold i Danmark. Ofte inddeles udenlandske kvinder i prostitution efter distinktionen migrantsexarbejde - trafficking. En distinktion som samtidig oversættes til en tilsvarende dikotomi mellem frivillighed og tvang. Denne distinktion indebærer, at kvinderne ofte forventes at kunne placeres i en af disse to kategorier, dvs. enten som frivillige eller tvungne sexarbejdere. Det er muligt, at distinktionen i visse sammenhænge har sin berettigelse, men rettes fokus mod nigerianske kvinder synes distinktionen imidlertid at begrænse forståelsen af kvindernes livsbetingelser og situation. Jeg vender tilbage til denne diskussion nedenfor men ønsker først kort at redegøre for hvem kvinderne er samt hvorfor og hvordan de kommer til Europa. Hvem er kvinderne 1? Kvinderne kommer typisk fra Edostaten som ligger i det sydlige Nigeria og er i gennemsnit 26 år. Størstedelen af kvinderne er ikke gift og har heller ikke børn. De kommer overvejende fra mindre økonomisk bemidlede kår, men det forekommer ligeledes, at kvinderne kommer fra mere velstående familier. De fleste kvinder har en kort eller ingen uddannelse. Dog har enkelte kvinder en videregående uddannelse, såsom en universitetsuddannelse. Det er således vanskeligt at konkludere noget entydigt om kvindernes socio-økonomiske baggrunde, da kvinderne altså tilhører forskellige klasser i samfundet, dog er tendensen altså, at de fleste kvinder kommer fra fattige eller mindre velstillede familier. 1 Det empiriske materiale består af 49 nigerianske kvinders fortællinger og erfaringer samt samtaler med en nøgleinformant, som har daglig kontakt med nigerianske kvinder i prostitution. (for en uddybning af det empiriske materiale henvises til mit speciale, Nigerianske kvinder i prostitution i Danmark. Migranter, sexarbejdere og midt imellem, 2006) 1

2 Hvorfor kommer kvinderne Kvinderne kan inddeles i to overordnede grupper mht. hvorfor de vælger at migrere. Den første gruppe, som også er den største, består af kvinder, der tager af sted som et led i en familiestrategi. Der er ofte tale om økonomiske årsager. Således migrerer kvinderne bl.a. på grund af udgifter til behandling af syge familiemedlemmer, familiens gæld, for at tjene penge til mindre søskende eller nevøer og niecers uddannelse eller for generelt at opgardere familiens levestandard. Den anden gruppe består af kvinder, hvis migrationsproces kan ses som et led i en flugt fra familien eller deres mandlige samlevere. Nogle kvinder har følt et pres fra familien i relation til ægteskab, og andre er blevet truet på livet af deres kærester eller ægtemænd. For begge grupper af kvinder spiller familien altså en afgørende rolle i relation til deres migration. Dog af to vidt forskellige årsager. For den førte gruppe er migrationen et forsøg på at hjælpe familien. For den anden gruppe er der derimod tale om et forsøg på at underslippe ulige magtstrukturer i deres familiære relationer. Hvordan kommer kvinderne Størstedelen af kvinderne kommer gennem ørkenen og rejser således fra Nigeria i syd til Marokko i nord. Store dele af denne rejse finder sted til fods, og der er tale om en meget lang og hård vandring. Kvindernes rejse er arrangeret af agenter, og de rejser ofte sammen i grupper bestående af 5 30 individer. Disse grupper består af mænd såvel som kvinder. Flere af kvinderne har fortalt om folk der omkommer under rejsen. Når de når Marokko sejler gruppen over til den spanske sydkyst i gummibåde, og derefter rejser de videre ind i Europa. Der er ligeledes en mindre gruppe af kvinder, som kommer direkte med fly fra Nigeria til en europæisk storby. Har kvinderne været udsat for trafficking? Størstedelen af Kvindernes historie og erfaringer vidner om, at de i forbindelse med rejsen ud af Nigeria, og opholdet i Europa, har været udsat for trusler og vold fra agenternes side. Ligeledes fortæller nogle kvinder om trusler og vold mod familien i Nigeria. I tillæg hertil betaler kvinderne ofte af på store gældsposter til deres agenter 2. Disse forhold indikerer at kvinderne, med udgangspunkt i palermoprotokollen, kan klassificeres som handlede. Palermoprotokollen er en tillægsprotokol til FN s konvention mod transnational organiseret kriminalitet. Det er denne 2 For en uddybning af disse forhold henvises til kap 5 afsnit i mit speciale Nigerianske kvinder i prostitution i Danmark. Migranter, sexarbejdere og midt imellem (2006). 2

3 protokol, som ligger til grund for de danske handlingsplaner mod kvinde- og menneskehandel. Når udenlandske kvinder i prostitution i Danmark møder de danske myndigheder er det altså palermoprotokollen, der anvendes i vurderingen af, hvorvidt en kvinde er handlet eller ej, og derfor også hvorvidt hun har krav på og/eller ret til hjælp i overensstemmelse med handlingsplanerne. Med udgangspunkt i denne protokol har størstedelen af de nigerianske kvinder, som indgår i mit materiale altså ret til hjælp under deres ophold i Danmark. Mødet med myndighederne Nigerianske kvinder i prostitution lever ofte som illegale arbejdere og/eller som illegale migranter under deres ophold i Danmark. Dette betyder, at kvinderne principielt set udfører en kriminel handling når de sælger sex i Danmark. Mange nigerianske kvinder oplever derfor at blive anholdt af politiet. Det er bl.a. i denne forbindelse at distinktionen mellem migrantsexarbejder og handlet kvinde bliver interessant. Problemet med denne distinktion er, at den afføder en række andre distinktioner som er med til at simplificere billedet af hvad det vil sige at været handlet. Dette er forsøgt illustreret nedenfor: Illegale migrantsexarbejdere handlede kvinder Frivillighed (autonome, handlekraftige) tvang (passive, undertrykte) Skyldige uskyldige Kriminelle ofre Med udgangspunkt i mine empiriske data er det imidlertid vanskeligt at placere kvinderne entydigt på den ene eller anden side af distinktionen hvad angår eksempelvis autonomi og handlekraft. Nogle kvinder er nemlig, på trods af at de er handlet og befinder sig i en meget vanskelig og sårbar situation, også i stand til at agere og sige til og fra over for eksempelvis kunder. Der er altså i højere grad tale om et kontinuum hvad angår handlekraft, og det er derfor misvisende at definere handlede 3

4 kvinder som passive kvinder. Derudover skifter kvinderne ofte kategori afhængig af hvor i migrationsprocessen de befinder sig. Det vil sige, at kvinderne i takt med at de opholder sig længere og længere tid i Europa samt reducere deres gæld også samtidig bliver mere autonome. Nogle går selv ind i netværket og bliver agenter i en eller anden form. Når kvinderne møder myndighederne placeres de imidlertid ofte efter den føromtalte distinktion, hvor de altså enten betragtes som illegale migranter eller som handlede kvinder. Såfremt kvinderne betragtes som illegale migranter behandles de også som skyldige kvinder og dermed som kriminelle. Hvis myndighederne anvender karakteristika som passivitet og undertrykt adfærd i deres identifikation af handlede kvinder er det problematisk for de kvinder, som ikke personificerer disse karakteristika. Denne problematik er specielt relevant, når fokus rettes mod nigerianske kvinder, idet disse kvinder på flere måder udfordrer den stereotype forestilling om et passivt offer. Kvinderne er bl.a. meget udfarende når de sælger sex på gaden, de tager fat i forbipasserende mænd og tilbyder åbenlyst sex for penge. Nigerianske kvinder fremstår således ikke umiddelbart som passive og undertrykte individer, men derimod som handlekraftige mennesker, hvilket kan betyde, at de placeres som illegale migrantsexarbejdere og derfor behandles som kriminelle. Dette til trods for at de har været udsat for trafficking og derfor pr. definition igennem handlingsplanerne er ofre. Pointen er altså, at man ved at arbejde med så snæver en definitionsramme som distinktionen afføder, ender med to kategorier: enten er kvinderne passive ofre eller også er de kriminelle. Personificerer kvinderne ikke det passive offer er der altså fare for, at de ikke placeres som handlede kvinder og derfor ikke tilbydes hjælp. Derved er der kun kategorien illegal migrantsexarbejder tilbage som kvinderne nødvendigvis må placeres i, hvorved de betragtes og behandles som kriminelle. På baggrund af ovenstående diskussion finder jeg det vigtig, at vi i Danmark begynder at arbejde med begrebet trafficking ud fra mere flydende definitioner. Dette kan fremstå som et skridt tilbage, idet man i en årrække har arbejdet på at opnå enighed om en fælles og afgrænset definition. Problemet er imidlertid, at den nuværende definition indebærer en stereotyp fremstilling af handlede kvinder, som betyder, at det kun er de kvinder, der lever op til billedet af et passivt og undertrykt offer, som modtager hjælp. Derved formår vi muligvis kun at hjælpe et fåtal af de kvinder, som har behov for hjælp, hvorimod størstedelen af handlede kvinder risikerer at blive behandlet som kriminelle. 4

5 Jeg ønsker ikke at eliminere brugen af begrebet trafficking som sådan, men mener at vi bør anvende begrebet med omtanke og erkende at handlede kvinder ikke nødvendigvis lever op til vores stereotype og til dels mytificerede billede af dem. Distinktionen migrantsexarbejder handlet kvinde anvendes bl.a. for at skabe en mere nuanceret ramme, hvor samtlige kvinder ikke anses som handlede kvinder. Dette er for så vidt udmærket. Desværre ender det der skulle være med til at nuancere billedet i stedet med at simplificere det, da vi frem for at arbejde med distinktionen som et kontinuum skaber en dikotomi, hvorved det bliver umuligt at begribe den kompleksitet der karakteriserer handlede kvinders livssituation. Støtte til migrantkvinder i prostitution På baggrund af ovenstående er der altså fare for, at man i Danmark kun tilbyder hjælp til en lille gruppe af de kvinder, som har behov for støtte. Dette er i sig selv problematisk, men i tillæg hertil synes den hjælp, som nogle kvinder trods alt tilbydes, langt fra tilstrækkelig. Den nuværende danske anti-trafficking strategi er i høj grad fokuseret omkring hjemsendelse af handlede kvinder samt forebyggelse af menneskehandel som sådan. Der er mange problematiske aspekter knyttet til anvendelsen af hjemsendelse. En detaljeret diskussion af disse ligger imidlertid uden for denne tekst rækkevidde, men med udgangspunkt i nigerianske kvinder er der dog et element som fremstår meget centralt. Nemlig det forhold, at kvinderne ofte er bange for at vende tilbage til Nigeria, idet de frygter forfølgelse og repressalier fra de agenter der har været involveret i deres migrationsproces. Ligeledes frygter nogle kvinder at blive udstødt og/eller forfulgt af deres familie, da de ikke har indfriet målet med migrationen, som er at generere økonomisk kapital. Såfremt kvinderne risikerer forfølgelse ved tilbagevende til Nigeria er der for så vidt tale om et brud på FN s menneskerettigheder, hvilket selvsagt er meget problematisk. I tillæg til ovenstående vidner kvindernes erfaringer og oplevelser om, at de under opholdet i Danmark også lever et liv uden beskyttelse på linie med andre borgere. Kvinderne er som nævnt ovenfor illegale arbejdere eller migranter, og de er derfor nødsaget til at skjule sig fra politiet, idet de ellers risikerer at blive udvist af Danmark. Kvinderne kan således ikke opnå politibeskyttelse uden samtidig at risikere en udvisning og evt. hjemsendelse. Dette til trods for, at mange nigerianske kvinder altså, i kraft af traffickingelementet, befinder sig i en meget sårbar situation, 5

6 hvor de til dagligt indgår i kriminelle og til tider voldelige miljøer. Endvidere har kvinderne ikke mulighed for at anmelde voldtægter eller andre overgreb begået af kunder såfremt de fortsat ønsker at forblive i Danmark. På baggrund af ovenstående er det for det første vigtigt, at vi i Danmark begynder at diskutere hvordan handlede kvinder kan opnå politibeskyttelse og derved opleve de danske myndigheder som en allierede frem for en risikofaktor. Den primære grund hertil er kvindernes sikkerhed. Dog er det værd at bemærke, at sådanne tiltag muligvis også vil sætte nogle kvinder i stand til at agere udenom agenterne og/eller imod dem, hvilket på længere sigt kan være medvirkende til at bekæmpe trafficking som sådan. Sådanne tiltag er komplicerede at gennemføre, da kvinderne ikke alene behandles efter handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel, men ligeledes behandles efter udlændingeloven. Det er derfor altafgørende, at vi hurtigst muligt påbegynder en diskussion af hvordan vi rent lovteknisk såvel som i praksis kan tilrette indsatsten således, at udenlandske kvinder i prostitution også opnår politibeskyttelse uden at risikere en efterfølgende hjemsendelse. For det andet bør man i højere grad tilrettelægge indsatsen således, at kvinderne opnår mulighed for længerevarende ophold og asyl. Som allerede nævnt frygter mange nigerianske kvinder at vende tilbage til Nigeria. Hvorvidt denne frygt er reel er vanskelig at afgøre, da der i den grad mangler viden om hvad der sker med kvinderne efter de er vendt tilbage til Nigeria. Dog er det værd at bemærke, at nigerianske kvinder ofte afvises asyl med henvisning til forfølgelsen specifikke karakter og ikke med henvisning til, at de ikke er forfulgte. Således påpeger Flygtningenævnet ofte, at kvinderne er forfulgte i den private sfære og ikke i den offentlige. Kvinderne kan derfor, ifølge flygtningenævnet, søge de nigerianske myndigheders beskyttelse når de vender hjem. Dette til trods for, at Nigeria af FN er klassificeret som det tredje mest korrupte land i verden. Dette forhold relaterer sig ikke alene til nigerianske kvinder men også til andre asylsøgende kvinder, da kvinder i højere grad end mænd oplever forfølgelse i den private sfære. Den danske asyllovgivning bygger på FN s flygtningekonvention fra 1951 som i høj grad er fokuseret omkring mænds behov for beskyttelse. Dette er yderst problematisk, da der på mange måder er sket en feminisering af migrationen, og det vurderes endvidere at størstedelen af verdens flygtninge på nuværende tidspunkt udgøres af kvinder. 6

7 Endvidere bør man i handlingsplanen indarbejde det forhold, at kvindernes migrationsproces kan ændre karakter undervejs. Kvindernes situation forud for migrationen kan altså ikke anvendes som indikator for hvorvidt hun er forfulgt eller ej. På trods af, at kvinden i udgangspunktet kan placeres som arbejdsmigrant kan hun på et senere tidspunkt befinde sig i en reel flugtsituation, eksempelvis hvis hun efter ankomsten til Danmark har brudt aftalen med agenterne. I den forbindelse kan man anvende de såkaldte sur place vurderinger, hvor man vurderer om der er indtruffet omstændigheder efter udrejsen, der kan betyde, at personen nu risikerer forfølgelse. Dog vurderes denne forfølgelse igen i forhold til den offentlige sfære og ikke i forhold til den private. Det er således vigtigt at man i anti-trafficking indsatsen indarbejder det forhold, at asylsystemet på mange måder er konstrueret på baggrund af mænds behov for beskyttelse. Vi er derfor nødsaget til i handlingsplanerne eksplicit at tage stilling til, hvordan vi kan sikre beskyttelse af de kvinder som risikerer forfølgelse ved tilbagevenden til deres oprindelsesland. I den forbindelse er der allerede visse bestemmelser og retningslinier, som kan tages i brug. Således står der i udlændingelovens kapitel 4 26a, at der ved afgørelse om udvisning skal tages særligt hensyn til om de omstændigheder, som kan begrunde en udvisning er en følge af, at personen har været udsat for menneskehandel. Derudover kan man anvende den såkaldte beskyttelsesstatus, hvorigennem individer som ikke er omfattet af Flygtningekonventionen, men som risikerer grusom eller nedværdigende behandling eller straf, fortsat kan opnå asyl. Endvidere bør det nævnes, at det i UNHCR s retningslinier omhandlende kønsrelaterede forfølgelse fremhæves, at trafficking bør betragtes som et legitimt asylgrundlag. På trods af at UNHCR s retningslinier kort nævnes i handlingsplanens afsluttende afsnit tages der ikke aktivt stilling til dette element, og det indarbejdes således ikke som en aktiv del af indsatsen mod trafficking i Danmark. Anti-trafficking strategier bør overordnet set være mere rettighedsorienterede. Frem for at rede kvinderne, ved at fjerne dem fra prostitution i Danmark og sende dem hjem, bør vi i højere grad tænke i hjælp til selvhjælp og derved gøre kvinderne til agenter i deres liv. Ved at give dem muligheder og rettigheder som kvinder, som sexarbejdere og som illegale migranter hjælper vi samtlige migrantkvinder i prostitution. Det bliver derved muligt at vælge prostitution fra, såfremt man ønsker dette, eller fortsætte i branchen på en sikker og værdig måde. Rettigheder og muligheder vil således styrke alle grupper af kvinder, både dem der befinder sig i yderpunkterne af kontinuumet og de mange kvinder som befinder sig et sted imellem de to punkter. 7

8 Kilder Holm (2005), Nigerianske kvinder i prostitution i Danmark, rapport skrevet på vegne af Reden STOP-Kvindehandel (RSK). Holm (2006), Nigerianske kvinder i prostitution i Danmark migranter, sexarbejdere og midt imellem, speciale på Internationale Udviklingsstudier og Socialvidenskab ved Roskilde Universitetscenter Holm (2007), Mellem migrant og sexarbejder. Nigerianske kvinder i prostitution i Danmark, Sosiologi i dag, årgang 37, nr. 3, Holm (?), Anti-traffickingstrategier hvem gavner de? En diskussion af den danske indsats mod trafficking eksemplificeret gennem nigerianske migrantsexarbejderes situation i Danmark (Denne tekst er endnu ikke offentliggjort, men vil indgå som en del af en ny dansk antologi omhandlende migration og prostitution redigeret af Sine Plambech og Anders Lisborg). 8