Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion?"

Transkript

1 Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion? Maibrit Gamborg Holm Med udgangspunkt i nigerianske kvinder i prostitution i Danmark diskuterer teksten anvendelsen af begreberne migrantsexarbejde og trafficking. Der sættes spørgsmålstegn ved begrebernes anvendelighed såfremt de defineres som hinandens modsætninger, og der redegøres for, hvorledes begreberne i praksis kan være medvirkende til at placere sårbare og udsatte kvinder i en vanskelig og problematisk situation under deres ophold i Danmark. Ofte inddeles udenlandske kvinder i prostitution efter distinktionen migrantsexarbejde - trafficking. En distinktion som samtidig oversættes til en tilsvarende dikotomi mellem frivillighed og tvang. Denne distinktion indebærer, at kvinderne ofte forventes at kunne placeres i en af disse to kategorier, dvs. enten som frivillige eller tvungne sexarbejdere. Det er muligt, at distinktionen i visse sammenhænge har sin berettigelse, men rettes fokus mod nigerianske kvinder synes distinktionen imidlertid at begrænse forståelsen af kvindernes livsbetingelser og situation. Jeg vender tilbage til denne diskussion nedenfor men ønsker først kort at redegøre for hvem kvinderne er samt hvorfor og hvordan de kommer til Europa. Hvem er kvinderne 1? Kvinderne kommer typisk fra Edostaten som ligger i det sydlige Nigeria og er i gennemsnit 26 år. Størstedelen af kvinderne er ikke gift og har heller ikke børn. De kommer overvejende fra mindre økonomisk bemidlede kår, men det forekommer ligeledes, at kvinderne kommer fra mere velstående familier. De fleste kvinder har en kort eller ingen uddannelse. Dog har enkelte kvinder en videregående uddannelse, såsom en universitetsuddannelse. Det er således vanskeligt at konkludere noget entydigt om kvindernes socio-økonomiske baggrunde, da kvinderne altså tilhører forskellige klasser i samfundet, dog er tendensen altså, at de fleste kvinder kommer fra fattige eller mindre velstillede familier. 1 Det empiriske materiale består af 49 nigerianske kvinders fortællinger og erfaringer samt samtaler med en nøgleinformant, som har daglig kontakt med nigerianske kvinder i prostitution. (for en uddybning af det empiriske materiale henvises til mit speciale, Nigerianske kvinder i prostitution i Danmark. Migranter, sexarbejdere og midt imellem, 2006) 1

2 Hvorfor kommer kvinderne Kvinderne kan inddeles i to overordnede grupper mht. hvorfor de vælger at migrere. Den første gruppe, som også er den største, består af kvinder, der tager af sted som et led i en familiestrategi. Der er ofte tale om økonomiske årsager. Således migrerer kvinderne bl.a. på grund af udgifter til behandling af syge familiemedlemmer, familiens gæld, for at tjene penge til mindre søskende eller nevøer og niecers uddannelse eller for generelt at opgardere familiens levestandard. Den anden gruppe består af kvinder, hvis migrationsproces kan ses som et led i en flugt fra familien eller deres mandlige samlevere. Nogle kvinder har følt et pres fra familien i relation til ægteskab, og andre er blevet truet på livet af deres kærester eller ægtemænd. For begge grupper af kvinder spiller familien altså en afgørende rolle i relation til deres migration. Dog af to vidt forskellige årsager. For den førte gruppe er migrationen et forsøg på at hjælpe familien. For den anden gruppe er der derimod tale om et forsøg på at underslippe ulige magtstrukturer i deres familiære relationer. Hvordan kommer kvinderne Størstedelen af kvinderne kommer gennem ørkenen og rejser således fra Nigeria i syd til Marokko i nord. Store dele af denne rejse finder sted til fods, og der er tale om en meget lang og hård vandring. Kvindernes rejse er arrangeret af agenter, og de rejser ofte sammen i grupper bestående af 5 30 individer. Disse grupper består af mænd såvel som kvinder. Flere af kvinderne har fortalt om folk der omkommer under rejsen. Når de når Marokko sejler gruppen over til den spanske sydkyst i gummibåde, og derefter rejser de videre ind i Europa. Der er ligeledes en mindre gruppe af kvinder, som kommer direkte med fly fra Nigeria til en europæisk storby. Har kvinderne været udsat for trafficking? Størstedelen af Kvindernes historie og erfaringer vidner om, at de i forbindelse med rejsen ud af Nigeria, og opholdet i Europa, har været udsat for trusler og vold fra agenternes side. Ligeledes fortæller nogle kvinder om trusler og vold mod familien i Nigeria. I tillæg hertil betaler kvinderne ofte af på store gældsposter til deres agenter 2. Disse forhold indikerer at kvinderne, med udgangspunkt i palermoprotokollen, kan klassificeres som handlede. Palermoprotokollen er en tillægsprotokol til FN s konvention mod transnational organiseret kriminalitet. Det er denne 2 For en uddybning af disse forhold henvises til kap 5 afsnit i mit speciale Nigerianske kvinder i prostitution i Danmark. Migranter, sexarbejdere og midt imellem (2006). 2

3 protokol, som ligger til grund for de danske handlingsplaner mod kvinde- og menneskehandel. Når udenlandske kvinder i prostitution i Danmark møder de danske myndigheder er det altså palermoprotokollen, der anvendes i vurderingen af, hvorvidt en kvinde er handlet eller ej, og derfor også hvorvidt hun har krav på og/eller ret til hjælp i overensstemmelse med handlingsplanerne. Med udgangspunkt i denne protokol har størstedelen af de nigerianske kvinder, som indgår i mit materiale altså ret til hjælp under deres ophold i Danmark. Mødet med myndighederne Nigerianske kvinder i prostitution lever ofte som illegale arbejdere og/eller som illegale migranter under deres ophold i Danmark. Dette betyder, at kvinderne principielt set udfører en kriminel handling når de sælger sex i Danmark. Mange nigerianske kvinder oplever derfor at blive anholdt af politiet. Det er bl.a. i denne forbindelse at distinktionen mellem migrantsexarbejder og handlet kvinde bliver interessant. Problemet med denne distinktion er, at den afføder en række andre distinktioner som er med til at simplificere billedet af hvad det vil sige at været handlet. Dette er forsøgt illustreret nedenfor: Illegale migrantsexarbejdere handlede kvinder Frivillighed (autonome, handlekraftige) tvang (passive, undertrykte) Skyldige uskyldige Kriminelle ofre Med udgangspunkt i mine empiriske data er det imidlertid vanskeligt at placere kvinderne entydigt på den ene eller anden side af distinktionen hvad angår eksempelvis autonomi og handlekraft. Nogle kvinder er nemlig, på trods af at de er handlet og befinder sig i en meget vanskelig og sårbar situation, også i stand til at agere og sige til og fra over for eksempelvis kunder. Der er altså i højere grad tale om et kontinuum hvad angår handlekraft, og det er derfor misvisende at definere handlede 3

4 kvinder som passive kvinder. Derudover skifter kvinderne ofte kategori afhængig af hvor i migrationsprocessen de befinder sig. Det vil sige, at kvinderne i takt med at de opholder sig længere og længere tid i Europa samt reducere deres gæld også samtidig bliver mere autonome. Nogle går selv ind i netværket og bliver agenter i en eller anden form. Når kvinderne møder myndighederne placeres de imidlertid ofte efter den føromtalte distinktion, hvor de altså enten betragtes som illegale migranter eller som handlede kvinder. Såfremt kvinderne betragtes som illegale migranter behandles de også som skyldige kvinder og dermed som kriminelle. Hvis myndighederne anvender karakteristika som passivitet og undertrykt adfærd i deres identifikation af handlede kvinder er det problematisk for de kvinder, som ikke personificerer disse karakteristika. Denne problematik er specielt relevant, når fokus rettes mod nigerianske kvinder, idet disse kvinder på flere måder udfordrer den stereotype forestilling om et passivt offer. Kvinderne er bl.a. meget udfarende når de sælger sex på gaden, de tager fat i forbipasserende mænd og tilbyder åbenlyst sex for penge. Nigerianske kvinder fremstår således ikke umiddelbart som passive og undertrykte individer, men derimod som handlekraftige mennesker, hvilket kan betyde, at de placeres som illegale migrantsexarbejdere og derfor behandles som kriminelle. Dette til trods for at de har været udsat for trafficking og derfor pr. definition igennem handlingsplanerne er ofre. Pointen er altså, at man ved at arbejde med så snæver en definitionsramme som distinktionen afføder, ender med to kategorier: enten er kvinderne passive ofre eller også er de kriminelle. Personificerer kvinderne ikke det passive offer er der altså fare for, at de ikke placeres som handlede kvinder og derfor ikke tilbydes hjælp. Derved er der kun kategorien illegal migrantsexarbejder tilbage som kvinderne nødvendigvis må placeres i, hvorved de betragtes og behandles som kriminelle. På baggrund af ovenstående diskussion finder jeg det vigtig, at vi i Danmark begynder at arbejde med begrebet trafficking ud fra mere flydende definitioner. Dette kan fremstå som et skridt tilbage, idet man i en årrække har arbejdet på at opnå enighed om en fælles og afgrænset definition. Problemet er imidlertid, at den nuværende definition indebærer en stereotyp fremstilling af handlede kvinder, som betyder, at det kun er de kvinder, der lever op til billedet af et passivt og undertrykt offer, som modtager hjælp. Derved formår vi muligvis kun at hjælpe et fåtal af de kvinder, som har behov for hjælp, hvorimod størstedelen af handlede kvinder risikerer at blive behandlet som kriminelle. 4

5 Jeg ønsker ikke at eliminere brugen af begrebet trafficking som sådan, men mener at vi bør anvende begrebet med omtanke og erkende at handlede kvinder ikke nødvendigvis lever op til vores stereotype og til dels mytificerede billede af dem. Distinktionen migrantsexarbejder handlet kvinde anvendes bl.a. for at skabe en mere nuanceret ramme, hvor samtlige kvinder ikke anses som handlede kvinder. Dette er for så vidt udmærket. Desværre ender det der skulle være med til at nuancere billedet i stedet med at simplificere det, da vi frem for at arbejde med distinktionen som et kontinuum skaber en dikotomi, hvorved det bliver umuligt at begribe den kompleksitet der karakteriserer handlede kvinders livssituation. Støtte til migrantkvinder i prostitution På baggrund af ovenstående er der altså fare for, at man i Danmark kun tilbyder hjælp til en lille gruppe af de kvinder, som har behov for støtte. Dette er i sig selv problematisk, men i tillæg hertil synes den hjælp, som nogle kvinder trods alt tilbydes, langt fra tilstrækkelig. Den nuværende danske anti-trafficking strategi er i høj grad fokuseret omkring hjemsendelse af handlede kvinder samt forebyggelse af menneskehandel som sådan. Der er mange problematiske aspekter knyttet til anvendelsen af hjemsendelse. En detaljeret diskussion af disse ligger imidlertid uden for denne tekst rækkevidde, men med udgangspunkt i nigerianske kvinder er der dog et element som fremstår meget centralt. Nemlig det forhold, at kvinderne ofte er bange for at vende tilbage til Nigeria, idet de frygter forfølgelse og repressalier fra de agenter der har været involveret i deres migrationsproces. Ligeledes frygter nogle kvinder at blive udstødt og/eller forfulgt af deres familie, da de ikke har indfriet målet med migrationen, som er at generere økonomisk kapital. Såfremt kvinderne risikerer forfølgelse ved tilbagevende til Nigeria er der for så vidt tale om et brud på FN s menneskerettigheder, hvilket selvsagt er meget problematisk. I tillæg til ovenstående vidner kvindernes erfaringer og oplevelser om, at de under opholdet i Danmark også lever et liv uden beskyttelse på linie med andre borgere. Kvinderne er som nævnt ovenfor illegale arbejdere eller migranter, og de er derfor nødsaget til at skjule sig fra politiet, idet de ellers risikerer at blive udvist af Danmark. Kvinderne kan således ikke opnå politibeskyttelse uden samtidig at risikere en udvisning og evt. hjemsendelse. Dette til trods for, at mange nigerianske kvinder altså, i kraft af traffickingelementet, befinder sig i en meget sårbar situation, 5

6 hvor de til dagligt indgår i kriminelle og til tider voldelige miljøer. Endvidere har kvinderne ikke mulighed for at anmelde voldtægter eller andre overgreb begået af kunder såfremt de fortsat ønsker at forblive i Danmark. På baggrund af ovenstående er det for det første vigtigt, at vi i Danmark begynder at diskutere hvordan handlede kvinder kan opnå politibeskyttelse og derved opleve de danske myndigheder som en allierede frem for en risikofaktor. Den primære grund hertil er kvindernes sikkerhed. Dog er det værd at bemærke, at sådanne tiltag muligvis også vil sætte nogle kvinder i stand til at agere udenom agenterne og/eller imod dem, hvilket på længere sigt kan være medvirkende til at bekæmpe trafficking som sådan. Sådanne tiltag er komplicerede at gennemføre, da kvinderne ikke alene behandles efter handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel, men ligeledes behandles efter udlændingeloven. Det er derfor altafgørende, at vi hurtigst muligt påbegynder en diskussion af hvordan vi rent lovteknisk såvel som i praksis kan tilrette indsatsten således, at udenlandske kvinder i prostitution også opnår politibeskyttelse uden at risikere en efterfølgende hjemsendelse. For det andet bør man i højere grad tilrettelægge indsatsen således, at kvinderne opnår mulighed for længerevarende ophold og asyl. Som allerede nævnt frygter mange nigerianske kvinder at vende tilbage til Nigeria. Hvorvidt denne frygt er reel er vanskelig at afgøre, da der i den grad mangler viden om hvad der sker med kvinderne efter de er vendt tilbage til Nigeria. Dog er det værd at bemærke, at nigerianske kvinder ofte afvises asyl med henvisning til forfølgelsen specifikke karakter og ikke med henvisning til, at de ikke er forfulgte. Således påpeger Flygtningenævnet ofte, at kvinderne er forfulgte i den private sfære og ikke i den offentlige. Kvinderne kan derfor, ifølge flygtningenævnet, søge de nigerianske myndigheders beskyttelse når de vender hjem. Dette til trods for, at Nigeria af FN er klassificeret som det tredje mest korrupte land i verden. Dette forhold relaterer sig ikke alene til nigerianske kvinder men også til andre asylsøgende kvinder, da kvinder i højere grad end mænd oplever forfølgelse i den private sfære. Den danske asyllovgivning bygger på FN s flygtningekonvention fra 1951 som i høj grad er fokuseret omkring mænds behov for beskyttelse. Dette er yderst problematisk, da der på mange måder er sket en feminisering af migrationen, og det vurderes endvidere at størstedelen af verdens flygtninge på nuværende tidspunkt udgøres af kvinder. 6

7 Endvidere bør man i handlingsplanen indarbejde det forhold, at kvindernes migrationsproces kan ændre karakter undervejs. Kvindernes situation forud for migrationen kan altså ikke anvendes som indikator for hvorvidt hun er forfulgt eller ej. På trods af, at kvinden i udgangspunktet kan placeres som arbejdsmigrant kan hun på et senere tidspunkt befinde sig i en reel flugtsituation, eksempelvis hvis hun efter ankomsten til Danmark har brudt aftalen med agenterne. I den forbindelse kan man anvende de såkaldte sur place vurderinger, hvor man vurderer om der er indtruffet omstændigheder efter udrejsen, der kan betyde, at personen nu risikerer forfølgelse. Dog vurderes denne forfølgelse igen i forhold til den offentlige sfære og ikke i forhold til den private. Det er således vigtigt at man i anti-trafficking indsatsen indarbejder det forhold, at asylsystemet på mange måder er konstrueret på baggrund af mænds behov for beskyttelse. Vi er derfor nødsaget til i handlingsplanerne eksplicit at tage stilling til, hvordan vi kan sikre beskyttelse af de kvinder som risikerer forfølgelse ved tilbagevenden til deres oprindelsesland. I den forbindelse er der allerede visse bestemmelser og retningslinier, som kan tages i brug. Således står der i udlændingelovens kapitel 4 26a, at der ved afgørelse om udvisning skal tages særligt hensyn til om de omstændigheder, som kan begrunde en udvisning er en følge af, at personen har været udsat for menneskehandel. Derudover kan man anvende den såkaldte beskyttelsesstatus, hvorigennem individer som ikke er omfattet af Flygtningekonventionen, men som risikerer grusom eller nedværdigende behandling eller straf, fortsat kan opnå asyl. Endvidere bør det nævnes, at det i UNHCR s retningslinier omhandlende kønsrelaterede forfølgelse fremhæves, at trafficking bør betragtes som et legitimt asylgrundlag. På trods af at UNHCR s retningslinier kort nævnes i handlingsplanens afsluttende afsnit tages der ikke aktivt stilling til dette element, og det indarbejdes således ikke som en aktiv del af indsatsen mod trafficking i Danmark. Anti-trafficking strategier bør overordnet set være mere rettighedsorienterede. Frem for at rede kvinderne, ved at fjerne dem fra prostitution i Danmark og sende dem hjem, bør vi i højere grad tænke i hjælp til selvhjælp og derved gøre kvinderne til agenter i deres liv. Ved at give dem muligheder og rettigheder som kvinder, som sexarbejdere og som illegale migranter hjælper vi samtlige migrantkvinder i prostitution. Det bliver derved muligt at vælge prostitution fra, såfremt man ønsker dette, eller fortsætte i branchen på en sikker og værdig måde. Rettigheder og muligheder vil således styrke alle grupper af kvinder, både dem der befinder sig i yderpunkterne af kontinuumet og de mange kvinder som befinder sig et sted imellem de to punkter. 7

8 Kilder Holm (2005), Nigerianske kvinder i prostitution i Danmark, rapport skrevet på vegne af Reden STOP-Kvindehandel (RSK). Holm (2006), Nigerianske kvinder i prostitution i Danmark migranter, sexarbejdere og midt imellem, speciale på Internationale Udviklingsstudier og Socialvidenskab ved Roskilde Universitetscenter Holm (2007), Mellem migrant og sexarbejder. Nigerianske kvinder i prostitution i Danmark, Sosiologi i dag, årgang 37, nr. 3, Holm (?), Anti-traffickingstrategier hvem gavner de? En diskussion af den danske indsats mod trafficking eksemplificeret gennem nigerianske migrantsexarbejderes situation i Danmark (Denne tekst er endnu ikke offentliggjort, men vil indgå som en del af en ny dansk antologi omhandlende migration og prostitution redigeret af Sine Plambech og Anders Lisborg). 8

Mellem migrant og sexarbejder

Mellem migrant og sexarbejder Abstract Mellem migrant og sexarbejder Nigerianske kvinder i prostitution i Danmark Maibrit Gamborg Holm cand.scient.soc. maibritholm@yahoo.dk The article focuses on Nigerian migrant sex workers in Denmark

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Udarbejdet oktober 2007, Asylafdelingen Baggrund I en årrække har det været umuligt at tilbagesende afviste asylansøgere fra Irak.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Statistik 2011 1. Kontakter Politi Opsøgende indsats* 134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Langt de fleste kontakter var til udenlandske kvinder

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor. Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes

Læs mere

Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl

Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl Kritiseret, at Flygtningenævnets begrundelse for ikke at anse en udlænding for forfulgt på en måde, der berettigede til opholdstilladelse efter udlændingelovens

Læs mere

Puljen til kompetenceopbygning og opsøgende indsats målrettet ofre for menneskehandel til tvangsarbejde

Puljen til kompetenceopbygning og opsøgende indsats målrettet ofre for menneskehandel til tvangsarbejde Puljen til kompetenceopbygning og opsøgende indsats målrettet ofre for menneskehandel til tvangsarbejde 1 Indledning Menneskehandel til tvangsarbejde har været et stigende problem globalt, og også i Danmark

Læs mere

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014 Ofre for menneskehandel Statistik 0 Center mod Menneskehandel,. februar 0 Nærværende er en opgørelse over personer officielt vurderet at være ofre for menneskehandel i 0. Opgørelsen er sammenfattet af

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri

Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri Af Sara Sjölin og Thomas Søgaard Rohde Menneskehandel. De er på vej hjem til hans

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014 Ofre for menneskehandel Statistik 0 Center mod Menneskehandel,. februar 0 Nærværende er en opgørelse over personer officielt vurderet at være ofre for menneskehandel i 0. Opgørelsen er sammenfattet af

Læs mere

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk 7. november 2014 Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005 Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel September 2005 Forord Handel med børn har på det seneste været genstand for øget international fokus. Udnyttelse af og handel med børn

Læs mere

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE Arbejdet i Røde Kors Børnesamdriften RØDE 1 UMA EN DEFINITION Når udlændinge under 18 år kommer til Danmark og søger asyl uden deres forældre eller andre voksne, som

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Fanget bag åbne døre

Fanget bag åbne døre Fanget bag åbne døre om kvinder handlet til prostitution i Danmark 1 Melanie tvunget til prostitution Melanie hedder ikke Melanie, men det er nødvendigt at give hende et beskyttende dæknavn. Melanie har

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

paradis Notat fra Cevea, 15. december 2009

paradis Notat fra Cevea, 15. december 2009 15.12.09 Topmødets skyggeside menneskehandlens paradis Cevea Teglværksgade 27, 2100 København Ø Tlf +45 2296 9949 ad@cevea.dk www.cevea.dk Notat fra Cevea, 15. december 2009 Skyggesiden. Det er ikke alene

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indstilling. Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og menneskehandel.

Indstilling. Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og menneskehandel. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 16. juli 2007 Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og 1. Resume

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik 2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling 17-11-2016 DFH Integration 17-11-2016 Side 2 Når ligestilling bliver et spørgsmål om integration Når integration bliver

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Danmark. 1. Generelle oplysninger

Danmark. 1. Generelle oplysninger Danmark 1. Generelle oplysninger Danmarks politik til bekæmpelse af menneskehandel har traditionelt set været fokuseret på seksuel udnyttelse af kvinder, som det fremgår af handlingsplanen til bekæmpelse

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Peter Starup. nedværdigende behandling eller straf.

Peter Starup. nedværdigende behandling eller straf. Er dansk asylret vedrørende»krigsflygtninge«i strid med EU-retten? En kommentar til EF-domstolens afgørelse af 17. februar 2009 i sag C-465/07, Elgafaji af Peter Starup 1. Problemstillingen I forbindelse

Læs mere

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne.

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne. TALEPAPIR 2. D E C E M BER 2 0 1 4 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 72/2014 DEN 2.12.2014 J. NR. FORETRÆDE FOR UUI, MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud m.v.

Udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud m.v. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Dato 20-01-06 Holbergsgade 6 Ref: 2005-4000-65 1057 København K Att. Merete Milo Udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Betinget

Læs mere

Amnesty Internationals anbefalinger vedr. udlændingeretlige spørgsmål i Danmark.

Amnesty Internationals anbefalinger vedr. udlændingeretlige spørgsmål i Danmark. Amnesty Internationals anbefalinger vedr. udlændingeretlige spørgsmål i Danmark. I forhold til asylansøgere og flygtninge er det første og vigtigste mål altid - i overensstemmelse med de internationale

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

MENNESKEHANDEL STATUS 2012

MENNESKEHANDEL STATUS 2012 MENNESKEHANDEL STATUS 2012 MENNESKEHANDEL 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk Institut

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0468 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0468 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0468 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en EUgenbosætningsramme og

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsudvalget UUI Alm.del Bilag 157 Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget UUI Alm.del Bilag 157 Offentligt Udlændinge- og Integrionsudvalget 2016-17 UUI Alm.del Bilag 157 Offentligt Not Not om konsekvenser af Højesterets dom af 17. januar 2017 vedr. opholds- og meldepligt 1. Indledning Udlændinge på tålt ophold

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Der skal være strengere kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, og det skal have

Læs mere

Når man skal undersøge sexarbejdet, undersøger man ikke sexarbejdet - men i stedet sexarbejderen.

Når man skal undersøge sexarbejdet, undersøger man ikke sexarbejdet - men i stedet sexarbejderen. Sus Oplæg om danske sexarbejdere Jeg har fået lov til at udtale mig om om hvem de danske sexarbejdere er. En af mine kollegaer, protesterede højlydt da hun hørte, at man på konferencen her, som alle andre

Læs mere

Lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) (Lovforslag nr. L 105 af 20. januar 1983)

Lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) (Lovforslag nr. L 105 af 20. januar 1983) Spalte- og sidehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige udlændingelov og senere relevante ændringslove Lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) (Lovforslag

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark udlaendingeafdeling@uibm.dk og skj@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

amnesty international

amnesty international amnesty international Integrationsministeriet Att: Merete Milo Holbergsgade 6 1057 København K J.nr. 2005/4000-65 Dansk Afdeling/ Danish Section Gammeltorv 8, 5. sal DK-1457 København K Tlf./Tel.: +45

Læs mere

RAPPORT LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE

RAPPORT LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE RAPPORT OM LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE 2013 Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

The Global Voice of Women Oktober 2008

The Global Voice of Women Oktober 2008 The Global Voice of Women Oktober 2008 Trafficking handel med kvinder Høring torsdag den 25. september 2008 Landstingssalen, Christiansborg Soroptimist International i Danmark arrangerede i samarbejde

Læs mere

NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR

NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR SF S FLYGTNINGEPOLITIK 2016 2 ORDFØRER/KONTAKT: JACOB MARK jacob.mark@ft.dk 3337 4418...vi vil arbejde for internationale bæredygtige løsninger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: dokumentfalsk;dokumentmisbrug;udlændinge;påtale og påtaleundladelse; Offentlig

Læs mere

Statusnotat vedr. højreekstremisme i Sydhavnen

Statusnotat vedr. højreekstremisme i Sydhavnen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling BILAG 1 Til Økonomiudvalget Statusnotat vedr. højreekstremisme i Sydhavnen Nedenstående redegørelse af den aktuelle situation med højreekstremisme

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

DEFINITION & IDENTIFIKATION

DEFINITION & IDENTIFIKATION DEFINITION & IDENTIFIKATION NOVEMBER 2010 2 DEFINITION & IDENTIFIKATION SERVICESTYRELSEN 2010 3 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2013/1 LSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2012-5048 Fremsat den 2. oktober

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-152-0247 Dok.: AKJ40293 Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 2090 fra medlem af Folketinget Kim Christiansen (DF). Spørgsmål:

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN Notat om anvendelsen af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens 9, stk. 7 1.

Læs mere

Valget mellem vold og udvisning

Valget mellem vold og udvisning Valget mellem vold og udvisning Når en familiesammenført kvinde bliver udsat for vold af sin ægtefælle sætter det hende i et meget vanskeligt dilemma. Hvis hun forlader sin voldelige mand, mister hun sin

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 29. februar 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Maria Aviaja Sander

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen

Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Baggrund for undersøgelsen Bestilt af Danner og TrygFonden i 2008 Hvorfor?

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Kriminologi, AAU

Kandidatuddannelsen i Kriminologi, AAU Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Indledning... 4 Problemstilling... 5 Menneskehandel af nigerianske kvinder... 5 Vejen fra Nigeria til Danmark... 6 Review... 8 Problemfelt: Politiets kontakt med ofre

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Reden København Christina Wind, akademisk projektmedarbejder i Reden København. Har tidligere arbejdet med forebyggelse i bl.a.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012 Sag 194/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 22. december

Læs mere

Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel

Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel INDHOLD 1. INDLEDNING 2 2. STATUS FOR HAN- LINGSPLAN

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2014/0259(NLE) 27.5.2015 *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til

Læs mere