FlexNyt. Hønsene bliver skruk. Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

Transkript

1 FlexNyt Indhold Fjerkræ Hønsene bliver skruk Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Indlægning i markstak, køresilo eller balleensilering Lær nyt om naturkød og få inspiration til afsætning Kom ud og se på holdbarhed af græsblandinger til kødkvæg Obligatoriske blodprøver i salmonellabesætninger fra juli måned Hønsene bliver skruk Og der er ikke noget at gøre ved det. Hvis man har en hane, kan man være heldig/dygtig at få kyllinger efter ca. 21 dages rugning. Har man ikke en hane eller har fået nogle befrugtede æg andet steds fra så kommer der ingen kyllinger, og man har udsigt til en småsur høne på reden. I gamle dage satte man en skrukhøne under en kasse, hvis man ikke ønskede, at den skulle ruge. Det hjalp normalt ikke ret meget. De ældre høns fælder også nu, så hønsegården er fuld af fjer. Det betyder også, at hønsene holder pause med at lægge æg. Det er der heller ikke så meget at gøre ved de begynder igen. Mark Græssets vækst Noget skal høstes nu Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Det meget tidlige forår betyder, at græsset har været i god vækst gennem hele foråret. De friske græsanalyser, som er udtaget de sidste uger, tyder dog på, at de kolde nætter har forsinket græssets udvikling noget. Forskellen i udvikling mellem uge 18 og uge 19 har været forsvindende lille. Faktisk er proteinniveauet faldet til fordel for et højere sukkerindhold. Det øgede sukkerindhold skyldes de kolde nætter. At der ikke er sket ret meget med græsset, betyder så også, at man skal være klar, når det bliver ensileringsvejr igen. For når varmen kommer, vil fordøjeligheden falde meget hurtigt. Skal man have de gode kvaliteter, som kan bruges til slagtedyr er det ved at være

2 tiden. Kvaliteten på de typiske afgræsningsblandinger ligger typisk nu med en fordøjelighed på 1,1 kg tørstof pr FE. (ca. 6,5 NEL20) Det er den kvalitet, som vi bruger til slagtekalve, hvor græsensilage skal udgøre en stor del af foderet. Den kvalitet, som skal anvendes til heste, køer og kvier, skal høstes i løbet ca. 10 dage. Tilpas kvaliteten Det er vigtigt at ramme det rigtige tidspunkt for høst af 1. slæt, både hvad angår kvalitet og mængde, da 1. slæt oftest bidrager med mere end 40 % af det samlede udbytte. Det optimale tidspunkt for slæt vil afhænge af, hvilken fordøjelighed du har behov for i din foderration. Hvis du f.eks. ønsker et fuldfoder til ammekøer, kvier og heste, skal du tilstræbe en kvalitet på omkring 1,35 kg tørstof pr. FE. (ca. 5,5 NEL20) Hvis græsensilagen bliver for let fordøjelig, vil det resultere i, at dyrene æder alt for meget og dermed bliver for fede. Hvis man alligevel får lavet en lidt for god græsensilage i år, kan det reddes ved at rationere tildelingen og fylde op med halm. Høst ikke alt for sent! Protein Vær opmærksom på kløverandelen Lad vejret bestemme Hurtig fortørring til 35 % tørstof Vent ikke alt for længe med at ensilere 1. slæt. Der ses visse år, at der først ensileres 1. slæt græs i slutningen af juni. Det sker, for at græsset bliver tilstrækkeligt tungt fordøjeligt og måske endda ekstra tørt. Det får tit det resultat, at ensilagen (wrappen) bliver muggen. Det skyldes, at der på dette tidspunkt er meget lidt sukker tilbage i afgrøden og derfor ikke kan ensilere (konservere). Når det så samtidig er meget tørt, skal der ikke ret meget til, før der opstår mug. Sådan en afgrøde er sundhedsfarlig for dyr! Sidste år var der generelt en fin proteinprocent især i første slæt. Om det samme bliver tilfældet i år, er et spørgsmål. De forholdsvis kolde nætter har betydet, at især hvidkløver er blevet hæmmet noget. Der må dog forventes en større kløverandel senere på sæsonen. Det gælder især i afgræsningsblandingerne - blandinger med et nummer i 20 erne. Hvis der er meget kløver i marken, stiger kg ts/fe mindre pr. dag end i en ren græsblanding. Hvis du har en græsblanding med et stort indhold af rødkløver, skal du være tidligere på vej, end hvis der er meget hvidkløver. Når græsset er i begyndende skridning, er det tid for første slæt. Der skal nu tages bestik af vejrsituationen, da det er vigtigt at sikre sig minimum 2 dages tørvejr til skårlægning og vejring. Sammenhold dit ønske om kvalitet med vejrsituationen fremad. Er vejret stabilt over en længere periode, kan du afvente og få de ekstra foderenheder med. Er der udsigt til ustadigt vejr, kan det være nødvendigt at gå lidt på kompromis med udbyttet for at få høstet i godt vejr. Hurtig fortørring af græsset har stor betydning for både kvaliteten og foderoptagelsen. Målet er omkring 35 % tørstof i ensilagen beregnet til kvæg. Til heste foretrækkes en højere tørstofprocent af nogle. Den tørstofprocent, som man ønsker, skal opnås så hurtig som muligt. Da lyset har stor indflydelse på tørretiden, er det vigtigt, at græsset ligger så spredt som muligt. Men husk: Skårlæg først når morgenduggen er væk, så planterne er helt tørre. Store mængder regn de sidste dage inden slæt forlænger tørretiden.

3 Overskyet vejr forlænger tørretiden. Den hurtige fortørring bevarer en større mængde sukker og protein i afgrøden. Sukker er næring for mælkesyrebakterier, så ensileringsprocessen kan ske hurtigt og effektivt. En hurtig fortørring betyder også, at en mindre del af proteinerne i afgrøden bliver nedbrudt. Det giver et lavere ammoniaktal, og du øger dyrenes ædelyst til foderet. Riv græsset sammen ved 30 % tørstof Når græsset har nået et tørstofindhold på ca. 30 % tørstof, rives det sammen til et stort skår, så snitteren eller presseren kan udnyttes fuldt ud. Når græsset er samlet i et velformet skår, kan det bedre tåle en eventuel regnbyge, og det bliver heller ikke for tørt, hvis det tørrer meget kraftigt. Andre tips Mange muldskud Sæt en stubhøjde på 5-7 cm. Vælg den laveste stubhøjde, hvis græsset skal afgræsses bagefter, og den højeste til de rene slætblandinger. Høst inden græsset bliver gult i bunden. Brug crimper eller stængelbryder, så afgrøden ikke ligger fladt henad jorden. Spred græsset samtidig med, at det skårlægges eller hurtigt derefter! Riv ikke i jorden under spredning og samling. Der bør ikke være muldskud i græsmarkerne, men hvis der alligevel er mange muldskud, kan det være nødvendigt at fortørre til 50% tørstof. Det gør det lettere at ryste jorden af i forbindelse med sammenrivningen. Derved mindsker man risikoen for sporer og smørsyregæring. Indlægning i markstak, køresilo eller balleensilering Håndtering generelt Sørg for at få klargjort siloanlæg. Sørg for gode kørselsforhold omkring stak og anlæg. Sørg også for gode veje til og fra marken, dette kan spare penge på maskinstationsregningen!!

4 Gummiged eller traktor med stakudjævner og silosvans skal arbejde i stakken under hele indlægningen. Det er vigtigt at være meget omhyggelig med at få afsluttet ordentlig i toppen af lageret. Indlæg afgrøden i tynde lag Tjekliste for ensilering i markstak Afgrøden skal lægges ind i tynde lag på max. 10 cm og gerne mindre. Udlægning i tynde lag samt den tid, der bruges på at køre i stakken, er de to faktorer, som har allerstørst betydning for pakningsgraden. Vognstørrelser og antal skal afpasses her efter. Dette betyder også, at ensilagen bliver mere ensartet, og der kan være flere FE i siloen. Der er gode erfaringer med brug af en traktor med stakudjævner eller en gummiged med greb, når græsset skal fordeles i de tynde lag. Hold bunden jævn og fri for sten og andre skarpe ting. Brug altid bundplastik så bred at der ligger 1 m ud på hver side af ensilagen. Tip første læs i den ene ende og læg så afgrøden ud på langs af plastikken i tynde lag. Fortsæt med at udlægge i tynde lag. Undlad at køre ud på jorden med gummigeden, medens indlægningen foregår. Overtræk stakken med plastik, så snart indlægning er færdig, og stakken er jævn og fast. Brug det tynde plastik (0,04 mm) som underlagsfolie, det smyger sig til stakkens overflade, så risikoen for luftlommer begrænses. Rul den frie bund- og dækplastik sammen i siderne som en pølse og dæk med sand. Dæk med et kraftigt lag plastik (0,15-0,2 mm), som lægges stramt over stakken. Dæk med sand, bildæk eller bedre kraftigt net som beskytter plastikken. Tjekliste for ensilering i køresilo Ensilering i baller Reparér og rengør anlægget i god tid. Afdæk rå og skarpe kanter med plastik. Hæng ny plastik over kanten af anlægget som sideplastik. Plasten skal nå helt ned til bunden og 1 m ind på bunden. Sideplastikken skal dække stakken helt med et overlap på mindst 2 m på midten. Indlæg afgrøden i tynde lag i hele anlæggets længde (hvis muligt). Sørg for at der bliver pakket uafbrudt og sørg for fast og jævn overflade inden dækning. Læg tynd folie (0,04 mm) på før plastikken fra siderne lægges over. Læg et tyndt lag melasse mellem overlappet af plastikken det hindrer ilttilgang. Pres plasten ned med grussække, bildæk eller sand. Læg grussække langs kanterne. Tørstofprocenten skal også her være 30-35%. Vær opmærksom på at nogle hesteejere foretrækker en tørstofprocent på omkring 50%. For at nå dette skal græsset fortørres ca. 1 døgn mere. En tørstofprocent på omkring 40% øger

5 indholdet i en balle. Ballerne skal trykkes ensartet og så fast som muligt. På denne måde opnår man mest muligt indhold i ballerne. For at kunne trykke ballerne tilstrækkeligt sammen er det en fordel at græsset bliver snittet let. Det gør det også lettere at udfodre. Indpakningen skal ske senest 2 timer efter presningen. Spar ikke på plasten. Hverken på kvaliteten eller mængden. Der bør være mindst 6 lag overalt på græsballer. Ballerne sættes på 5 10 cm sand. Dels undgår man stød og rivning fra skarpe sten m.v. Desuden bryder rotter og mus sig ikke om løst sand. Hold også rent omkring stakken af baller. Den bør ikke gro til i ukrudt m.v., da det giver ly til rotter og mus. Stil heller ikke ballerne tættere, end der er plads til katten. Dæk ballerne med net eller evt. en gammel presenning for at beskytte mod fugle. Hvis der ensileres i rundballer, så stil ballerne på den flade side. Der er mange flere lag plastik end der er på den runde side. Vent med at fremstille hø Arrangementer Hø kan fremstilles af 1. slæt, men generelt må det frarådes, fordi det er vanskeligt at få helt tørt. Generelt må det anbefales at vente til 2. slæt (juni/juli), hvis man ønsker at fremstille hø. Hvis hø ikke er helt tørt, vil det mugne og i værste fald selvantænde. Der kan godt være mugdannelse i hø, uden det umiddelbart kan ses. Det opdages ved, at det støver ubehageligt. Muggent hø må absolut frarådes til heste og kvæg har for den sags skyld heller ikke godt af det! Lær nyt om naturkød og få inspiration til afsætning Få viden om hvilke særlige egenskaber, kød fra kvæg på naturarealer har og få inspiration til at afsætte det. Projekt Smag på Landskabet inviterer til gratis seminar. På en tidligere workshop i projekt Smag på Landskabet arbejdede en række kokke med at udvikle nye opskrifter, som understreger de særlige egenskaber, kød fra naturarealer har. Hør mere om egenskaberne på seminaret den 10. juni. Se programmet for dagen her. Ny inspiration Hvad enten du har en gårdbutik, går med planer om at etablere en, eller formidler salg af oksekød kan du helt sikkert hente inspiration, når projekt Smag på Landskabet inviterer til seminar den 10. juni. Projektets formål er at gøre

6 naturplejen mere rentabel for landmanden, og her er afsætningen af kødet et vigtigt led. Derfor er det glædeligt, at interessen for lokale fødevarer, naturpleje og dyrevelfærd bliver større og større. Men det betyder også, at der er et øget behov for at kunne formidle den gode historie og viden om kødets kvaliteter til kunden. Tips til markedsføring Tilmelding På seminaret kan du derfor høre forsker Margrethe Therkildsen fra Aarhus Universitet fortælle om kødkvalitet, smag, og om resultaterne af hendes seneste forskningsprojekt, som bl.a. viste, at kød fra dyr, der har afgræsset naturarealer, har en let smag af vildt samt et særligt højt indhold af de sunde umættede fedtsyrer. Du får også tips og tricks til markedsføring og alternative salgsmetoder. De suppleres af erfaringer fra landmænd med gårdbutik og salg af naturkød. Når man sælger oksekød, er det helt afgørende at have styr på de regler, som gælder for denne type salg. Derfor får du en god indføring i, hvilke regler, som er nødvendige at kende på området. Efter seminaret er der mulighed for at få en rundvisning på AU, Foulum. Seminaret foregår den 10. juni 2014, kl Aarhus Universitet, Foulum Blichers Alle Tjele Det er gratis at deltage, du skal bare tilmelde dig senest den 2. juni til Elena Skytte, Agro Tech A/S, esk@agrotech.dk eller Kom ud og se på holdbarhed af græsblandinger til kødkvæg Græsblandinger til kødkvæg Ved tre arrangementer rundt om i landet inviteres interesserede til at se på forsøgsmarker med forskellige blandinger og sorter af græs, sammensat specielt til kødkvæg. Til kødkvæg, der afgræsser markjord, ønskes en robust græsblanding, som starter vækst tidligt, giver et godt udbytte til slæt/afgræsning og har en holdbarhed på minimum tre år og gerne fem, inden det skal lægges om igen. I foråret 2011 udlagde Videncentret for Landbrug, Kvæg en demonstration af græsblandinger specielt med henblik på kødkvæg. Her sidst i maj er der meget at se på i disse demonstrationsforsøg, da græsset har en god udvikling, inden der bliver taget slæt på det. Hos hver forsøgsvært er der udlagt 11 blandinger/sorter af græs i ca. fire meter striber, der er 50 meter lange. Nu kan vi se forskelle på blandingerne, og se hvilke der klarer sig bedst. Derfor inviterer vi interesserede til at se med ved tre arrangementer sidst i maj. 3 besøgsværter Demonstrationsforsøgene er udlagt i samarbejde med DLF, Hundsballe og Linds, som er de største leverandører af græsfrø i Danmark. Betty Schmidt, Hundsballe,

7 Ole Grønbæk, DLF og Bent Stræde fra Linds vil deltage ved arrangementerne. Åben Mark-arrangementerne holdes her: Tirsdag den 20. maj 2014, kl hos Lars Boye Larsen Skovs-Højrupvej 73, 5270 Odense. Kontaktperson: Kim Søgaard tlf / Onsdag den 21. maj 2014, kl hos Henning Olsen Skælskør Landevej 43, 4200 Slagelse Kontaktperson: Knud Erik Nielsen tlf eller N.C. Tramm tlf Tirsdag den 27. maj 2014, kl hos Jørgen Larsen Vogdrupvej 2, Nr. Sørup, 9830 Taars Kontaktperson: Jørgen Larsen tlf eller Karsten Brødbæk tlf OBS! Alle niveau 2 og 3 besætninger skal have blodprøver Slagtekalvebesætninger fritaget Det er dit ansvar Obligatoriske blodprøver i salmonellabesætninger fra juli måned Fra 15. juli skal både malke- og kødkvægsbesætninger i salmonella-niveau 2 og 3 have udtaget blodprøver hver 3. måned. Kravene om blodprøver er et led i kvægbrugets frivillige handlingsplan om at nå et salmonellafrit kvægbrug i Læs mere på Stramningerne i salmonellabekendtgørelsen, som trådte i kraft 15. juli sidste år, bliver om kort tid endnu mere mærkbare. De besætninger, som 15. juli i år endnu ikke har formået at komme i niveau 1, skal, ifølge bekendtgørelsen, have udtaget blodprøver hver 3. måned. Blodprøverne har til formål at vise, om besætningens handlingsplan har standset smittespredningen. Af samme grund skal prøverne tages af de dyr, som er mest følsomme over for smitte dvs. de 10 yngste dyr over 3 måneder. Viser prøverne, at der stadig sker smittespredning, skal der udtages prøver for salmonellabakterier via gødnings- og gylleprøver. Hvis disse prøver er positive, pålægges besætningen særslagtning, og dyrene skal indtransporteres sidst på dagen. Omkostningerne til indtransport og særslagtning skal dækkes af leverandøren. For nysmittede besætninger gælder kravet om blodprøver fra et år efter, at besætningen er konstateret smittet og sat i niveau 2. Nysmitte defineres ved, at besætningen ikke har haft salmonella i et år. Det er producentens eget ansvar at få taget prøverne, både blod- og evt. gødnings/gylleprøver. Se mere på

8 Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LMO partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, Gefion, Kolding Herreds Landbrugsforening og LMO. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf