D.I.K Det Inkluderende Klasseværelse by Thorsø

Transkript

1 D.I.K Det Inkluderende Klasseværelse by Thorsø

2 Det traditionelle klasseværelse består som udgangspunkt af tre grundlæggende undervisnings- og arbejdsformer, hvor især tavleundervisning hyppigt anvendes. Her efter kommer arbejde ved elevernes pladser enten selvstændigt eller i grupper. Dette er traditionen, og vi kender den alle. Vi er dog ved at arbejde os væk fra denne undervisningsform, idet inklusionsbegrebet har vundet solidt indpas i vores bevidsthed. Differentieret undervisning, hvor hver enkelt elevs læringsstil og behov tilgodeses, er blevet det overordnede mål. Et er teori, men praksis noget andet. Hvordan skal denne undervisning rent praktisk gennemføres? I hvilket miljø skal den foregå? Hvordan tilgodeses både lærere og elever? Hvordan skabes de helt rigtige rammer for succes? Inklusion bør gennemføres som et koncept, gennemsyret af alt fra teori til praksis. I kender teorien, vi leverer rammerne!

3 Inklusionslokalet giver mulighed for at tilgodese flere børn på én gang, da der er forskellige arbejdszoner. De børn, som profiterer mest af lokalets indretning og møblement, er de svage børn, som kan få den tætte kontakt med læreren ved U-bordet. Det er en stor fordel for samarbejdet mellem klassens lærer og støttelæreren, at alle børn undervises i samme lokale, da det i langt højere grad giver mulighed for idéudveksling og sparring. Birgit Andreasen og Lene Gadegaard Skolelærere, Karensmindeskolen

4 FLEKSIBILITET ER NØGLEN Undervisnings- og gørezonen U-bordet erstatter det traditionelle kateder og skaber mulighed for, at læreren kan gennemføre intensiv undervisning for alle klassens elever i deres nærmeste undervisningszone. Dette gælder for såvel bogligt stærke elever som elever med større behov for intensiv undervisning, hvor sidstnævnte helt naturligt får mest tid ved bordet. Underviseren kan ved U-bordet undervise op til fem elever ad gangen, alt i mens resten af klassen arbejder selvstændigt eller i grupper ved sine pladser eller ved anden læringszone. Hvor U-bordet alene tilgodeser elevernes behov for intensiv undervisning, kan det med få midler forvandles til et produktivt og kreativt arbejdsbord. Elever med røre- og gøre-læringsstil får mulighed for at bruge hænderne, tænke og udforske sig frem til løsningerne. Denne såkaldte værkstedsundervisning kan suppleres med selvstyrende materialer, som findes til de fleste fag og undervisningssystemer. KOMFORT I HØJSÆDET Det er vigtigt, at såvel lærere som elever finder sig godt til rette i den givne undervisningssituation med henblik på at holde fokus på målet. Til læreren anbefaler vi som udgangspunkt den populære lærer- og undervisningsstol, PantoMove-Lupo. Stolen giver ikke bare læreren den rette siddekomfort og maksimale ergonomiske støtte, men bidrager også med muligheden for skiftende positioner. Stolen er konstrueret således, at læreren hurtigt kan ændre fokusretning og der ved give eleven sin fulde opmærksomhed. Til eleven anbefaler vi vores Stakk-taburet, som med sine fødstøtter giver mulighed for skiftende benstilling. Alternativt tilbydes Hokki-taburetten, som via sin konvekse bund giver mulighed for bevægelse i hele kroppen. Begge taburetter tilgodeser altså både elever med og uden behov for bevægelse i undervisningen.

5 LEARNING BY DOING Elever med røre- og gøre-læringsstil tilgodeses ved en simpel tilføjelse til U-bordet. Et tillægsbord udvider bordet til et komplet arbejds- og gruppebord, hvor eleverne får mulighed for at udfolde sig kreativt med god plads til undervisningsmaterialerne. Eleverne får tingene i hænderne og udnytter her ved flere sanser i forbindelse med indlæringen. U-bordet kan ved simple midler også udbygges og anvendes til konferencebord såvel i som uden for klassen. Her placeres blot endnu et U-bord i forlængelse med det eksisterende. ANVENDELSE U-bordet danner, som sagt, grundlaget for mange undervisningssituationer og -former, som gør sig yderst bredt anvendeligt. Kateder Intensiv undervisning Specialundervisning Værkstedsundervisning Gruppearbejde Konference

6 INKLUSION DER VIRKER Vejen til Det Inkluderende Klasseværelse starten på et frugtbart samarbejde med Thorsø A/S, der satte U-bordet i produktion. Da jeg erfarede, at alle eleverne synes det er spændende og lærerigt at arbejde ved U-bordet, fik jeg "blod på tanden" og tænkte, at jeg kunne arbejde videre med at tilføre nye skolemøbler til klasseværelset. Målet var, at skabe et udviklende læringsmiljø for alle klassens elever, samt give mulighed for at inkludere elever med forskellige undervisningsbehov. Jan Soelberg, Cand.pæd.psyk., aut. psykolog og skolepsykolog Jeg har arbejdet som skolepsykolog i henholdsvis Grønland og Danmark siden Herudover har jeg været konsulent for Grønlands Hjemmestyre og herunder koordineret et 5-årligt landsdækkende sprog- og læseprojekt i den grønlandske folkeskole. I forbindelse med at jeg som skolepsykolog i foråret 2011 skulle rådgive om inklusion af elever i normalklasser, satte jeg mig for, at finde ud af hvad der skal til for at skabe reel inklusion i klasseværelset. Den første udfordring jeg nåede frem til var, at det ville være nødvendigt, at kunne tilbyde eleverne intensiv undervisning inde i selve klasseværelset. Den væsentligste årsag til at eleverne forlader klasseværelset for at modtage undervisning i små grupper eller i specialklasser, er fordi deres undervisningsbehov gør, at de har brug for intens undervisning i en lille gruppe i tæt dialog med læreren. Gennem udvikling af et nyt kateder til læreren, der blev løbende afprøvet af lærere og elever samt deraf følgende tilretninger, nåede jeg frem til U-bordet i den nuværende form, hvorved alle eleverne kan modtage intensiv og differentieret undervisning inde i klassen. Da U-bordet med succes var afprøvet af en del lærere på skoler i Hjørring, blev jeg af skolefolk opfordret til at søge at få U-bordet sat i produktion, således at flere elever og deres lærere kunne få mulighed for, at få det bord som havde vist sig at være så godt til intensiv undervisning i klasseværelset og til at kunne inkludere eleverne. Dette blev Den næste udfordring jeg identificerede var undervisning af elever med afledelighedsvanskeligheder. Denne gruppe af elever, som kan omfatte op til 3-4 %, bliver meget nemt forstyrret af de andre elever i klasseværelset, ligesom de selv er meget forstyrrende. Mange steder sætter man små skærme op omkring disse elever men jeg tænkte, at man måtte prøve at lave et møbel som bedre tilgodeser disse elever og som samtidig var en normal del af klassemiljøet. Udfordringen var således, at skabe et nyt skolemøbel som ikke ekskluderede men inkluderede eleverne, samt gav dem mulighed for ro og fordybelse. På denne baggrund eksperimenterede jeg mig frem til, herunder gennem små modeller af alle møblerne og gennem et tæt udviklingsarbejde med Thorsø A/S, den nuværende form af Lyttezonen og L-bordet. Disse zoner skaber et nyt rum i rummet uden at virke ekskluderende men tværtimod inkluderende for alle, idet det er en vældig søgt zone af eleverne. Samtidig med disse eksperimenterende processer havde jeg mange dialoger med skolefolk og nåede frem til nogle anbefalinger til værdier for Det Inkluderende Klasseværelse: Alle de nye læringszoner bør være tilgængelige for alle eleverne efter behov/rotation og ingen elever bør sidde alene. UNDERSØGELSER AF LÆRINGSFORMER OG UDVIKLING AF NYT BEGREB. For at komme videre med Det Inkluderende Klasseværelse gennemførte jeg en række forskellige typer af undersøgelser. Først besøgte jeg en håndfuld klasseværelser på et bredt udvalg af skoler og studerede de eksisterende læringsformer. Gennem denne proces havde jeg behov for at kunne karakterisere de normale læringsprocesser i klasseværelset og udviklede på denne baggrund et nydefineret begreb som mit værktøj: Læringszone, som karakteriserer en bestemt type af læringsaktivitet som foregår i dette område. Her fik jeg inspiration fra Vygotsky. Med dette nye analyseværktøj kunne jeg nu beskrive det traditionelle klasseværelse som primært indeholder tre læringszoner: Læreren underviser og er i dialog med alle eleverne, eleverne fordyber sig ved deres plads samt gruppearbejde. Hertil de nye læringszoner: Intensiv undervisningszone ved U-bordet, PC-zonen, som tilgodeser elever med visuel læringsstil og letafledelige elever, og Lyttezonen, som tilgodeser elever med auditiv læringsstil og letafledelige elever. Dernæst besøgte jeg Gauerslund Skole (Kendt fra TV2), som har haft

7 stor succes med undervisning i forhold til elevernes læringsstile, med stor forbedring af elevernes faglige resultater på kort tid, for at hente inspiration og lære af deres erfaringer. Hertil gik jeg i gang med en analyse af de forskellige målgrupper af elever, som skal vende tilbage til klasseværelset fra specialundervisningen, for at forstå og beskrive hvilke undervisningsbehov de har. REEL INKLUSION Dette er reel inklusion, hvor op til 10 elever kan modtage intensiv undervisning som en del af normalundervisningen inde i klasseværelset, i stedet for ekskluderende undervisning væk fra klassen. Dette samtidig med at de øvrige elever arbejder i læringszoner, der tilgodeser deres læringsstile samt giver mulighed for arbejdsro og fordybelse. Ud fra disse tre sideløbende undersøgelser nåede jeg frem til, at Det Inkluderende Klasseværelse bør tilbyde intensiv undervisning, give letafledige elever arbejdsro og indeholde læringszoner der tilgodeser elevernes forskellige læringsstile. På denne baggrund erkendte jeg, at der manglede endnu en læringszone i det nye klasseværelse, idet mange elever lærer bedst ved at røre og gøre samtidig med tænkning. Gørezonen blev til. Gennem arbejde med mine modeller og gennem afprøvning af Gørezonen i en klasse, opdagede jeg, at Gørezonen på ganske få øjeblikke kan tilpasses til støttende intensiv undervisning, hvis man har en ekstra lærer i klassen. Dette betyder, at man lige pludselig kan etablere decideret ekstra intensiv undervisning i klasseværelset, i stedet for at eleverne forlader klassen. Ydermere kan op til 7-10 elever nu modtage intensiv differentieret undervisning inde i klassen, mens de andre elever arbejder selvstændigt, parvist, i grupper eller i en af de andre nye læringszoner. Dette er for mig den helt afgørende forandring i forhold til at kunne tilbyde intensiv differentieret undervisning inde i selve klasseværelset. Dette giver mulighed for reel inklusion! Det Inkluderende Klasseværelse giver, sammen med tilhørende pædagogik, mulighed for vellykket inklusion, skaber et spændende fremtidsorienteret læringsmiljø og tilgodeser samlet set alle elevernes læringsstile. DET SIDSTE SKRIDT Det sidste skridt ind i Det Inkluderende Klasseværelse blev en realitet i foråret 2013, da Thorsø A/S stillede et komplet sæt af de nye skolemøbler ind i 1.B på Karensmindeskolen i Støvring, hvis lærere og elever gik i gang med at udforske mulighederne efter mine pædagogiske værdier og didaktiske hovedprincipper. Lærernes tilbagemelding var, at udover at Det Inkluderende Klasseværelse virker helt efter hensigten genereres også andre nye læringsformer, samt at eleverne til stadighed bliver mere selvstændige i læringsaktiviterne. Lærernes samarbejde inde i klassen medvirker også til produktiv udvikling mellem støttelærerens specialpædagogik og lærerens fagundervisning, som inspirerer hinanden såvel didaktisk som til produktion af nye undervisningsmaterialer til brug i de nye læringszoner. Gennem arbejdet havde jeg som nævnt analyseret hvilke former for læring, der er i det traditionelle klasseværelse og defineret et nyt begreb. Læringszonebegrebet blev en rigtig god måde at arbejde videnskabeligt med de forskellige læreprocesser i klasseværelset, samt at udforske på, hvilke læringszoner der manglede. DEN LÆRINGSZONEOPDELTE UNDERVISNING RÆKKER UD MOD OG SKABER GRUNDLAGET FOR FREMTIDENS UNDERVISNING De nye læringszoner er bare begyndelsen på et nyt læringskoncept. Den læringszoneopdelte undervisning, hvor nye typer af læringszoner og forskellige måder at arbejde i disse på opstår. Selve grundidéen i Det Inkluderende Klasseværelse er, at det er fleksibelt og indrettes efter hvilken elevgruppe, man har i klassen, samt efter hvad man arbejder med. (årets gang - pædagogiske temaer og forløb). De nye læringszoner kan faktisk omstilles til utallige kombinationer på få minutter. Den store styrke ved Det Inkluderende Klasseværelse er, at læreren alene kan udføre intensiv undervisning og at eleverne, når de tilpasser sig zonerne, selv søger hen hvor de lærer bedst. Men kommer der en ekstra hånd i klassen, kan man hurtigt omstille klasseværelset, så der kan gennemføres yderligere intensiv undervisning af 4-5 elever i deres nærmeste udviklingszone eller støtte elevernes læringsprocesser i nogle af de andre læringszoner.

8 VISUEL OG AUDITIV FORDYBELSE PC- og lyttezonen Nogle elever lærer bedst ved visuelle stimuli, hvor især billeder og små film på internettet vinder indpas i undervisningen. Eleverne får således visualiseret sig frem til løsninger, som man ved traditionel undervisning vil have svært ved. PC-zonen giver netop mulighed for visuel fordybelse og er tilpasset to elever, som enten kan samarbejde eller arbejde selvstændigt. Denne zone er ideel for letafledelige elever, men fungerer stadig som en del af klasseværelset. Til elever med behov for auditive og sproglige input samt et minimum af ydre stimuli, er lyttezonen en kærkommen mulighed for at skabe et nyt rum i rummet. Eleven er stadig en del af klassen, men får mulighed for at fordybe sig i stoffet i eget tempo og ikke mindst tilpasset sin læringsstil. Undervisningsmaterialerne kan være de bøger og opgaver, der arbejdes med i klassen, men kan også bestå af at lytte til tekster med visuelle opgaver. Dette via undervisningsprogrammer på ipads eller bærbare computere suppleret med høretelefoner. ANVENDELSE PC- og lyttezonen danner, som sagt, grundlaget for, at elever med behov for auditive og sproglige input kan fordybe sig i undervisningsmaterialet. Digitale medier (PC, ipad, ipod m.m.) Analoge medier (bøger, hæfter m.m.) Gruppearbejde

9 ALLE BEHOV I FOKUS I PC- og lyttezonen er det kun elevens komfort der tilgodeses, idet disse zoner vil fungere som små tilflugtsteder, hvor eleven får fred og ro til fordybelse i undervisningsmaterialerne. Som ved U-bordet vil PantoMove-Lupo gøre sig godt i disse zoner. Stolen fåes i størrelser, som passer alle årgange og alle aldre. Stolen kombinerer ligeledes behovene for skiftende benstilling, positionsskift og statisk siddestilling. Den er ydermere højdejustérbar, hvilket betyder, at eleven kan indstille stolen meget præcist efter preferencer.

10 Det Inkluderende Klasseværelse er et skridt mod et udviklende læringsmiljø for alle klassens elever, samt mulighed for at inkludere elever med forskellige undervisningsbehov. Jan Soelberg Cand.pæd.psyk., aut. psykolog og skolepsykolog

11 Det Inkluderende Klasseværelse giver, sammen med tilhørende teori og pædagogik, samt de tre øvrige undervisnings- og arbejdsformer, mulighed for vellykket inklusion, et spændende fremtidsorienteret læringsmiljø samt udfoldelse af og tilpasning til alle læringsstile. Et klasseværelse, der rækker ind i fremtiden!

12 Thorsø A/S Håndværkervej 1 DK-8881 Thorsø Telefon Fax