Erhvervspolitik Kerteminde Kommune

Transkript

1 Erhvervspolitik Kerteminde Kommune november 2012

2 Forord Et stærkt erhvervsliv, gode skoler og dagpasningstilbud er afgørende for at skabe en levende og attraktiv kommune. Gennem en aktiv erhvervsindsats ønsker Kerteminde Kommune at styrke mulighederne for at drive virksomhed og skabe arbejdspladser. Kerteminde Kommunes vision: Natur og Kulturarv Vækst og Udvikling er et signal om, at vi lægger vægt på at være en dynamisk kommune. Kerteminde Kommune søger konstant at skabe betingelser for vækst og udvikling for kommunens borgere og virksomheder. Det er vigtigt for byrådet, at det sker i respekt for og i harmoni med den storslåede natur, og en enestående kulturarv, som vi finder omkring os. Et positivt samspil mellem kommune og erhvervsliv er afgørende for kommunens langsigtede udvikling. Vækst og udvikling danner grundlaget for, at vi også i fremtiden har råd til de velfærdsydelser, som i dag er under pres. Derfor er et godt samarbejde om fælles mål og en tæt dialog mellem det lokale erhvervsliv, Kerteminde Byråd og alle dele af den kommunale forvaltning et væsentligt udgangspunkt for en vellykket erhvervsudvikling. Kerteminde byråd er opmærksom på betydningen af samarbejde og fællesskab, derfor er det ønsket, at den fremtidige erhvervsindsats også kan medvirke til at styrke netværket blandt erhvervsvirksomhederne, til støtte for nyetablerede og mindre vækstvirksomheder. Kerteminde Kommune ser samarbejdet med andre, som en styrke og har derfor formuleret erhvervspolitikken i en regional sammenhæng. Erhvervspolitikken er udarbejdet af Kerteminde Byråd i dialog med erhvervsforeningen, kommunens erhvervsliv, interesseorganisationer og andre interessenter. Kerteminde d. 30.okt

3 Status og udfordringer. Kerteminde Kommune rummer mange og forskelligartede virksomheder, herunder en række større industrivirksomheder. Disse industrivirksomheder er grundlag for en betydelig del af arbejdspladserne. Kerteminde Kommune er kendetegnet ved stærke virksomheder inden for Jern og metalindustrien. Men som i resten af landet er der udsigt til færre industriarbejdspladser. Fordelingen på brancher ses i fi g. 1, statistikken er fra 2010, derfor tæller arbejdspladserne på Lindø /Odense Stålskibsværft stadig med. I Kerteminde er vi på turistområdet begunstiget af nogle væsentlige publikumstilbud på museumsog formidlingsområdet, men har nogle udfordringer i forhold til et helårsperspektiv og muligheder for overnatning. Fig.1 Erhvervsstruktur - den private sektor 2010 Kilde: Danmarks statistik Antallet af mellemstore virksomheder ( ansatte) er begrænset, mens hovedvægten af det nordøstfynske erhvervsliv er kendetegnet ved et stort antal små virksomheder med relativt få ansatte. Udviklingen de senere år viser, at etableringsraten af nye virksomheder er faldet markant. På den positive side tæller det, at virksomhederne har en god overlevelseskraft i forhold til virksomheder i resten af regionen. Desværre sker der kun en meget begrænset vækst og jobskabelse i denne gruppe af virksomheder. 3

4 Infrastruktur Den nuværende erhvervslokalisering udnytter de forskellige styrker, der kendetegner de tre hovedbyer. Byrådet har i kommuneplanen understreget, at der skal være mulighed for, at alle virksomheder kan trives og udvikles, men kommunens fysiske struktur gør det oplagt at udnytte de forskellige områders naturlige styrker. Udviklingen inden for søtransport må forventes at øges som en miljørigtig transportform og med Odense Havneterminal beliggende ved Munkebo, er dette område yderst velegnet til placering af virksomheder med mere logistiktunge behov. Samtidig er området blevet yderligere styrket med adgangen for modulvogntog fra motorvejen. Tilfl ytning af nye virksomheder vil yderligere styrke områdets erhvervsmæssige position.. Langeskov er kendetegnet ved at erhvervsområderne, er placeret centralt i forhold til den fynske motorvej. Åbningen af den nye jernbanestation giver fornyede muligheder for virksomhederne. Kerteminde er karakteriseret ved detailhandlen, aktiviteter ved fi skerihavnen og turismen. Erhvervsarealer Der fi ndes ledig erhvervsjord i kommunen, og Byrådet har i forbindelse med den langsigtede planlægning fokus på at sikre yderligere erhvervsarealer. I Kommuneplanen er der udlagt erhvervsarealer i de 3 lokalområder: 4

5 I Kerteminde by udlægges ikke nye arealer til industrierhverv. Havneomdannelsen udgør en særlig mulighed for at indplacere vidensbaserede og serviceorienterede brancher i en ny bydel med en unik beliggenhed. Erhvervsfi skeriet ønskes fortsat fastholdt i Kerteminde ved at udbygge og forbedre de fysiske rammer for fi skerihavnen. I tilknytning til havneterminalen ved Munkebo, er der udlagt et nyt erhvervsområde der er attraktivt for virksomheder med behov for søtransport eller anden tung logistik. Forventningerne til udviklingen på Lindø Industripark giver nye muligheder for spændende samarbejder og klyngedannelser. Ved Langeskov er erhvervsarealerne udlagt, så beliggenheden ved motorvejen og den nye togstation på det centrale jernbanenet, kan udnyttes optimalt. Den centrale placering og mulighederne for fællesskabet med andre etablerede virksomheder giver nogle attraktive arealer, hvor der er mulighed for at placere virksomheder fra mange forskellige brancher. Detailhandel I de 3 centerbyer fi ndes et varieret udbud af detailhandelsbutikker. En analyse af detailhandlen viser, at der over de seneste år er blevet færre udvalgsvarebutikker, mens antallet af dagligvarebutikker stort set er uændret. Udviklingen peger på behovet for hele tiden at have fokus på udviklingsmuligheder for detailhandelen, særligt i sammenhæng med de eksisterende butiksmiljøer i Kerteminde, Langeskov og Munkebo. Det er vigtigt i samarbejde med butiksejerne at overveje nye muligheder for de eksisterende butikscentre. Bosætning Pendlingsstrømmene er steget markant i samfundet i de seneste årtier. Målingerne viser, at der er en høj mobilitet i arbejdsstyrken. Byudvikling er præget af denne store mobilitet. Det har medført en øget konkurrence mellem byer af samme størrelse i en region. Konkurrencen fordrer større fokus på bymiljø, netværk, landskabelige kvaliteter m.v., samt ikke mindst stedets identitet eller image. I alt er det vigtige parametre i bestræbelserne på at adskille sig fra mængden. I Kerteminde Kommune har Bymiljøer og landskabskvaliteter et stort potentiale til at kunne understøtte en god udvikling gennem gode levesteder, og spændende oplevelsesmuligheder. Områdernes kvaliteter og deres indbyrdes roller i det samlede bymønster, kan understøttes af planlægning og serviceudbygning. Uddannelsesmuligheder Kerteminde har et bredt udsnit af skoler og dagpasningstilbud. Videregående uddannelsesmuligheder, i form af handelsskole og gymnasium, er ikke placeret i kommunen. Der er fokus på transportmulighederne, så det er muligt at benytte de uddannelsesinstitutioner, som fi ndes i umiddelbar nærhed. Erhvervsservice Kerteminde Kommune ønsker at tilskynde initiativ og iværksætteri og tilbyder derfor vejledning til iværksættere. Generel erhvervsservice tilbydes i sammenhæng med den myndighedssagsbehandling, der foregår, for eksempel i forbindelse med etablering, udvikling eller miljøbehandling af virksomheder. Vækstorienterede virksomheder tilbydes målrettet vejledning og problemafklaring fra Væksthus Syddanmark. Kerteminde Erhvervsforening er mødestedet for erhvervsdrivende og et led i kommunens aktive arbejde for både at støtte de mange eksisterende virksomheder og at tiltrække nye virksomheder. 5

6 Mission Et stærkt erhvervsliv i vækst er forudsætningen for at kunne opretholde og udvikle Kerteminde Kommune. Vi vil skabe et styrket erhvervsliv ved at fokusere på virksomhedernes behov både i forhold til fysisk placering, behov for kommunal service og støtte til videreudvikling. Dette skal bl.a. ske ved at udvikle kommunens erhvervsservice. Kerteminde Kommune ser samarbejdet, som en styrke, derfor stimuleres og understøttes klyngedannelser og udviklingen af partnerskaber. Erhvervsudviklingen understøttes af en aktiv beskæftigelsesindsats i tæt kontakt med virksomhederne. Vision I samarbejde med virksomhederne at skabe et stærkt erhvervsliv i vækst, understøttet af gode rammer for både virksomheder og borgere i kommunen. 6

7 Overordnede mål Erhvervs politikken indeholder 4 overordnede mål, som skal bidrage til at udpege de initiativer, der kan føre frem mod visionen: Vækst i virksomhederne gennem samarbejde Samarbejde og udvikling gennem partnerskab er grundlaget for vækst. Den kommunale Erhvervsindsats stimulerer og understøtter klyngedannelser og bidrager til udviklingen af partnerskaber. De kommunale ressourcer koncentreres der, hvor andre også bidrager. Øge kendskabet til Kerteminde Kommune som en erhvervsdestination med gode forbindelser. Det skal være nemt og attraktivt at placere virksomheder og investeringer i Kerteminde Kommune. Vi ønsker at tiltrække fl ere virksomheder og arbejdspladser til Kerteminde. Derfor skal der udvikles et stærkere og mere klart erhvervsmæssigt brand udadtil. Erhvervsservice skal bygge på princippet om én indgang Erhvervslivet skal opleve Kerteminde Kommune som effektiv og serviceminded. I sagsbehandlingen tænker vi helheds- og løsningsorienteret. Vi ønsker hvert år, at øge tilfredsheden blandt områdets virksomheder med Kerteminde Kommune, som myndighed og samarbejdspartner. Vækst og velstand skabes gennem uddannet arbejdskraft En helhedsorienteret erhvervspolitik hænger sammen med beskæftigelsespolitikken og uddannelsespolitikken. Vækst skabes igennem målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke med fokus på kompetenceudvikling og omskoling, så medarbejderne matcher nutidens krav og forventninger. I fremtiden stilles der stadigt stigende krav til medarbejdernes kompetencer, derfor har Kerteminde Kommune sat som mål at mindst 95% af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse eller får et job med uddannelsesperspektiv. Formål og handlinger Erhvervspolitikken skal føre til vækst og udvikling, derfor er det vigtigt at mål og handlinger hele tiden er aktuelle og afstemt med de aktuelle udfordringer. I det følgende afsnit er der skitseret nogle initiativer indenfor hvert hovedmål. Oversigten skal opfattes som eksempler og initiativer, som er aktuelle på nuværende tidspunkt. Det vil være nødvendigt over tid at ændre og udskifte mange af disse initiativer for at holde erhvervspolitikken aktuel. Derfor skal erhvervspolitikken suppleres med en årlig redegørelse, som præsenteres for byrådet. Denne redegørelse giver en kort status på resultaterne af årets initiativer opgjort i forhold til de effektmål, der er sat på de forskellige områder. Samt et forslag til det kommende års erhvervsinitiativer. Når Byrådet har vedtaget en erhvervspolitikken udarbejdes en handleplan med effektmål for det første år. I sin enkelhed handler det om at skabe fl ere og bedre jobs. Præcise mål og evaluering på initiativerne forpligter både Kerteminde Kommune og vores samarbejdspartnere til fokuseret vækst og udvikling. 7

8 1. Vækst i virksomhederne gennem samarbejde. Samarbejde og udvikling gennem partnerskab er grundlaget for vækst. Den kommunale Erhvervsindsats stimulerer og understøtter klyngedannelser og bidrager til udvikling af partnerskaber. Ressourcerne koncentreres, der hvor andre også bidrager. Det tror vi giver de bedste resultater. Det vil vi gøre ved at: Etablere et mødeforum for koordinering af erhvervsinitiativerne, hvor de udførende kommunale aktører mødes med repræsentanter fra erhvervslivet Koordinere og udbygge de virksomhedsbesøg, som allerede sker af kommunale medarbejdere, som f.eks. jobkonsulenter, så virksomhederne bliver mødt med en samlet og relevant information Facilitere netværk og mentorordninger til støtte for nyetablerede og vækstvirksomheder Understøtte etableringen af fælles faciliteter for nye virksomheder og iværksættere. Udvide og tydeliggøre mulighederne for erhvervsrådgivning til større virksomheder gennem fælles regionale rådgivningstilbud som Væksthus Syddanmark og Udvikling Fyn Opdatere og vedligeholde en fælles oversigt over erhvervsvirksomhederne i samarbejde med de regionale rådgivningstilbud Sådan kan vi måle: Vækst i virksomhederne lader sig afl æse ved udviklingen i antallet af arbejdspladser. Kontur opgør årligt antal arbejdspladser pr årige. I 2010 var antallet af arbejdspladser i Kerteminde pr 100 indbyggere i aldersgruppen på 88. I samme publikation måles etableringsraten som antallet af nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. I 2008 var etableringsraten under 6 %, hvor gennemsnittet i regionen ligger omkring 8,5 %. På begge områder fastsættes målet for det første år i handleplanen. 8

9 2. Øge kendskabet til Kerteminde Kommune som en erhvervsdestination med gode forbindelser. Det skal være nemt og attraktivt at placere virksomheder og investeringer i Kerteminde Kommune. Vi ønsker at tiltrække flere virksomheder og arbejdspladser til Kerteminde. Derfor skal der udvikles et stærkere og mere klart erhvervsmæssigt brand udadtil. Det vil vi gøre ved at: Udarbejde en strategi for en erhvervsmæssig branding af Kerteminde med udgangspunkt i realisering af de erhvervsmæssige styrker Samarbejde med virksomhederne om markedsføring af Kerteminde som erhvervsdestination, så det sker i fællesskab med de øvrige aktører på området. Etablere et fælles salgsarbejde for private og kommunale erhvervsbyggegrunde og lejemål landdistrikterne i fx nedlagte landbrug. Give medarbejderne en bedre fælles bevidsthed om Kerteminde Kommunes erhvervsmæssige styrker. Sådan kan vi måle: En række af de initiativer, der er beskrevet i dette afsnit handler om at foretage nye handlinger og lave nye planer. Vi vil registrere om det faktisk foregår og fremlægge dokumentation i den årlige redegørelse. Markedsføringen af Kerteminde foregår via mange forskellige kanaler, så det kan være vanskeligt at afgøre om kendskabet til Kerteminde, som en erhvervsdestination, er øget over tid, men markedsundersøgelser eller tællinger af medieomtale er mulige informationskilder. 9

10 3. Erhvervsservice skal bygge på princippet om én indgang. Erhvervslivet skal opleve Kerteminde Kommune som effektiv og serviceminded. I sagsbehandlingen tænker vi helheds- og løsningsorienteret. Vi ønsker hvert år at øge tilfredsheden blandt områdets virksomheder med Kerteminde Kommune som myndighed og samarbejdspartner. Det vil vi gøre ved at: Udvikle et erhvervskontaktpunkt - én indgang til kommunen samt markedsføre erhvervskontaktpunktet, som erhvervslivets indgang til kommunen Udvikle den digitale erhvervsservice bl.a. på Kerteminde.dk Arbejde målrettet på at forbedre vurderingerne i brancheforeningernes målinger af erhvervsklima i kommunerne Sådan kan vi måle: Succesen i et nyt kontaktcenter kan måles på antallet af de henvendelser, der modtages samt ved årligt at gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser. Denne model anvendes allerede i dag på byggesags-området. Flere af brancheorganisationerne foretager målinger af kommunernes erhvervsklima. Det er derfor muligt at følge op på om brugertilfredsheden udvikler sig som beskrevet i målet. Den digitale erhvervsservice kan følges ved at analysere de besøg, der sker på den del af hjemmesiden. Målet om at løse en stor del af rådgivningsopgaven via hjemmesiden kan følges ved specifi kke brugerundersøgelser. Konkrete mål for det første år på de 3 områder fastsættes i handleplanen. 10

11 4. Vækst og velstand skabes gennem uddannet arbejdskraft. En helhedsorienteret erhvervspolitik hænger sammen med beskæftigelsespolitikken og uddannelsespolitikken. Vækst skabes igennem målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke med fokus på omskoling og uddannelse, så medarbejderne matcher nutidens krav og forventninger. I fremtiden stilles der stadigt stigende krav til medarbejdernes kompetencer, derfor har Kerteminde Kommune sat som mål at mindst 95% af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse eller får et job med uddannelsesperspektiv. Det vil vi gøre ved at: Være opmærksom på kompetencebehovet i virksomheder og organisationer gennem regelmæssige kontakter mellem jobcenter, erhvervsrådgivningen og virksomhederne Synliggøre og understøtte relevante opkvalifi ceringstilbud til virksomhedernes nøglepersoner Skabe praktikpladser i samarbejde med virksomhederne Medvirke til at fl ere højtuddannede ansættes i virksomhederne f.eks. gennem videnpilot ordninger Løse de uddannelses- og beskæftigelsesmæssige udfordringer i et forpligtende samarbejde med virksomhederne, bl.a. ved deltagelse i jobrotationsprojekter og virksomhedscentre Sådan kan vi måle: Antallet af årlige møder mellem jobcenter, erhvervsrådgivningen og virksomhederne fastsættes i handleplanen. Udviklingen af opkvalifi ceringstilbud samt antallet af jobrotationsprojekter og virksomhedscentre opgøres i forbindelse med beskæftigelsesplanen. Antallet af højtuddannede i beskæftigelse opgøres bl.a. af Danmarks Statistik. Antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, opgøres årligt af undervisningsministeriet. Som på de øvrige områder vil de konkrete mål for 2013 fremgå af handleplanen. 11