Forord Indledning Metode: Samfundsvidenskab samfund eller videnskab? Kapitel opbygning Den økonomiske fejlslutning...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord...1 1. Indledning...4 2. Metode: Samfundsvidenskab samfund eller videnskab?...6 2.1 Kapitel opbygning...6 2.2 Den økonomiske fejlslutning..."

Transkript

1 Forord Specialet er udarbejdet i forbindelse med 10. semester på Cand.merc. studiet i Økonomistyring og Informatik ved Aalborg Universitet. Tak til vores vejleder Bent Møller Madsen for et godt samarbejde. Martin Christiansen Michael Nystrup 1

2 Forord Indledning Metode: Samfundsvidenskab samfund eller videnskab? Kapitel opbygning Den økonomiske fejlslutning Sociale Systemer Funktionalisme Soziale systeme - Niklas Luhmann Samfundet Virksomhedens kontekst Stat og Økonomi Virksomheden Blot ét kommunikerende socialt system? Et anderledes styringsparadigme eller Projektstyring Definitioner Aktivitetsbaseret projektstyring Projektstyringens bestanddele Grundmoduler i ProMS Planlægningsmodulet Ressourcestyringsmodulet Risikostyringsmodulet Budgettering og afrapporteringsmodulet Administrationsmodulet Etablering af aktivitetskatalog Etablering af ressourcekatalog Identifikation af ressourcedrivere Projekter Ressourcestyring Opsamling Risikostyring Hvorfor risikostyring Definition af risikostyring Typer af risici Risikostyringens bestanddele Risiko identifikation Bayesianske Netværk Ekspertsystemer Hvad er Bayesianske Netværk? Bayesianske Netværk Et eksempel Risiko kvantificering Semantisk og logisk sammenhæng Identificering af nodens states Etablering af nodens sandsynlighedstabel Risiko konsekvens og prioritering Risiko løsning og overvågning Budgettering og afrapportering Standardrapporter Planlægningsmodulet

3 6.1.2 Ressourcestyringsmodulet Risikostyringsmodulet Budgettering Ledelsesrapportering Projektets scorecard System arkitektur Hovedbestanddelene Anvendte teknikker og metoder ProMS OLTP-Database OLTP-skelettet Dataregistrering ProMS Erfaringsdatabase Designkrav ETL Metadata Opsamling på System-arkitektur Case Procesdiagram Oprettelse af udviklingsprojektet Planlægning af udviklingsprojektet Ressourcestyring af udviklingsprojektet Afrapportering Sammenfatning og perspektivering Litteraturliste Figur indeks Bilag indeks

4 1. Indledning Denne projektrapport er det synlige resultat af vores arbejde i foråret 2005 med specialet på 10. semester af Cand.merc. studiet i Økonomistyring og Informatik ved Aalborg Universitet. På 9.semester forsøgte vi at etablere et Beslutningsstøttesystem (BSS) til håndteringen af risikoen forbundet med ordrer i en fiktiv ordreproducerende virksomhed. Hovedformålet med dette arbejde var, at verificere en række metoder og teknikker hentet fra den naturvidenskabelige verden i kontekst af det Økonomistyringsfaglige spektrum. I dette speciale samles handsken atter op, hvorfor det initierende mål med dette speciale er, at videreudvikle tanken om et BSS, der blandt andet indbefatter håndteringen af virksomhedens risikoparametre. At det er tanken, der skal videreudvikles, og ikke det konkrete system skyldes, at BSS et fra 9. semester udelukkende tjente det formål, at illustrere det konceptuelle potentiale for en specifik risikostyringsmetode. Med denne accept på plads kan et egentligt systemdesign påbegyndes. Den foretrukne metafor, vi brugte i beskrivelsen af systemet, var meteorologiens vejrmodeller. Her indplaceres dagsobservationer af vejrrelevante parametre i erfaringsmodeller, som er udviklet på baggrund af omfattende historiske databaser, hvormed der med en vis sikkerhed kan udarbejdes en prognose over morgendagens vejr. I forbindelse med etableringen af en sådan erfaringsbaseret vejrmodel, vil der imidlertid skulle træffes en række essentielle beslutninger. For det første skal det defineres, hvad der egentlig forstås ved vejret. Skønt det kan forekomme noget spekulativt at diskutere, hvad vejret egentlig er, er det ikke desto mindre et subjektivt begreb. Det er således ikke ligegyldigt om det er fiskeren, piloten eller turisten, der skal definere, hvilke parametre det er mest relevant at lave prognoser på. Kunne det lade sig gøre at etablere en fuldstændig vejrmodel, indeholdende alle tænkelige og utænkelige parametre, ville dette problem naturligvis være løst, idet der blot ville kunne laves særlige forespørgsler til hvert behov. Det kompliceres blot af det forhold, at virkeligheden er kaotisk, hvilket eksempelvis vil sige, at vi ikke tilnærmelsesvist kender alle sammenhænge og påvirkninger i den meteorologiske verden. Analogien fra de meteorologiske vejrmodeller til det økonomistyringsteoretiske område er i vores øjne ganske åbenlys, skønt metoden ikke umiddelbart lader sig reproducere i vores empiriske og teroretiske kontekst. Virksomheden skal i denne sammenhæng opfattes som et delsystem i den hyperkomplekse sociale virkelighed. Et delsystem der på én gang er lukket om sin egen verden, men som på samme tid alene eksisterer i kraft af symbiosen med den omkringliggende verden. I forhold til vejrmodellen er pointen, at ligesom en metereologisk model fokuserer prognoserne på en isoleret del af den komplekse virkelighed, kan virksomheden konstruere informationssystemer, der sætter virksomheden bedre i stand til at forberede sig på fremtiden, ved målrettet at udarbejde prognoser og planlægge sine handlinger på baggrund heraf. Ligesom det er tilfældet med de metereologiske modeller må virksomhedens prognoseapparat baseres på en struktureret og velgennemtænkt indsamling af data. Derfor vil første skridt i konstruktionen heraf nødvendigvis være, at etablere et system til indsamlingen, håndteringen og lagringen af de data og måleparametre, der er relevante for den del af virkeligheden, som er relevant for virksomheden. Hvilket netop er hensigten med denne projektrapport. Rapporten udgør naturligvis ikke i sig selv et sådan system, men den er resultat af og dokumentation for de overvejelser, vi har gjort os projektperioden igennem. Fællesnævneren for vores to studieår på Cand.merc. overbygningen har været, at vi ikke repekterer nogle prædefinerede konventioner for, hvordan et projektarbejde skal forløbe, endsige hvorom det 4

5 kan dreje sig. Denne fremgangsmåde har til tider givet vores vejledere grå hår i hovedet, men har til gengæld bragt os vidt omkring indenfor (og til tider udenfor) det økonomistyringsteoretiske fagspektrum. Et klassisk ordsprog siger, at man skal stoppe, mens legen er god. Problemet hermed er blot, at man jo så risikerer at gå glip af stor del af legens potentiale, og erfaringen om hvor god den kunne være blevet. I erkendelse af, at dette speciale sandsynligvis repræsenterer vores sidste chance for, at bruge et halvt år på at forfølge den gode ide, uden tanke om resultatet i sidste ende vil vise sig at være urealiserbart, har vi naturligvis valgt at kaste os ud i vores hidtidige støste faglige udfordring. I denne projektrapport vil vi således komme med et bud på, hvordan et aktivitetsbaseret projektstyringssystem kan konstrueres fra det blanke papir. Velvidende at det ikke lader sig gøre, for to personer, på knap fem måneder, at omsætte en strøtanke om et Projektstyringskoncept, inspireret af en Activity Based Costing tankegang, til et komplet salgbart softwaresystem, er dette ikke desto mindre det, vi ved semesterets start i februar, satte os for. Lad os dog, for god ordens skyld, med det samme erkende, at ProMS 1 pt. ikke er fuldstændig slagsklar, men at vi fortsat tror på ideen. Det er dette overordnede ideal, vi håber læseren vil have i baghovedet, når de efterfølgende kapitler læses! God fornøjelse 1 I kapitel 3 døbes det aktivietetsorienterede projektstyringssystem ProMS (Project Management System) 5

6 2. Metode: Samfundsvidenskab samfund eller videnskab? There are only two things wrong with the idea of a social science: The idea of a social and the idea of a science. (Bruno Latour 2 ) Der findes mange køer indenfor samfundsvidenskaben - nogle er slagtede, mens andre er hellige. Centrale spørgsmål som hvad er videnskab?, hvordan skabes viden?, er videnskab sandhed?, hænger i luften uden noget entydigt svar. De antikke græske filosoffer diskuterede blandt andet hvorvidt, der eksisterer én overordnet videnskab. Således argumenterede både Platon og Aristoteles for, at den sande erkendelse ligger udenfor menneskets fysiske erkendelsesverden, samt at ideen repræsenterer en mere ophøjet sandhed end dén fysiske verden. De øvrige videnskaber beskæftiger sig med erkendelsesverdenen, mens filosofien er videnskaben om ideerne, ergo må filosofien være de øvrige videnskaber overlegne og derfor den mest sande videnskab. Platons berømte hulelignelse udtrykker netop hvordan hulemennesket, der aldrig har erfaret verdenen udenfor hulen, vil opfatte denne. At den viden, som dette hulemenneske vil kunne skabe sig i hulen, til enhver tid vil være begrænset af hulens begrænsede oplevelsesverden. Platons påstand er i forlængelse heraf, at hulemanden, på trods af hulens begrænsninger, meget vel kunne beskæftige sig med ideen og filosofien. Ideen er altså kontekstuafhængig, hvilket er ensbetydende med, at den fysiske- og den åndelige verden er adskilt fra hinanden. En antagelse, der sidenhen er blevet ført videre i vor tids subjektivistiske videnskabstraditioner. (Delius 2000, s. 9-16) Opdelingen mellem en erkendelses- og en idé-verden er altså grundlaget for de moderne filosofiske skoler, enten i form af en reaktion eller modreaktion derpå. Således søger f.eks. den logiske positivisme, fra Auguste Comte over Bertrand Russel til Karl Popper, at uvidenskabeliggøre og eliminere relevansen af idé-verdenen, bl.a. ved at argumentere for, at den eneste reelle verden er den, der kan erfares og empirisk verificeres. Modsætningsvist baserer de subjektivistiske skoler, fra Edmund Husserl til Ludvig Wittgenstein, sig på antagelsen om, at erkendelsen altid er situeret i en social og historisk kontekst, hvormed forståelsen af virkeligheden gøres til et spørgsmål om fortolkningen af denne kontekst, hvorfor også videnskaben er subjektiv (Andersen 2000, kap. 30). Formålet med dette kapitel er, at diskutere og fremlægge en række af vores centrale metodiske synspunkter, herunder vores stillingtagen i det ofte noget ukonkrete univers af odontologiske antagelser og videnskabelige metoder. Konkret vil vi i kapitlet argumentere for, at der indenfor virksomhedsstyring i det hyperkomplekse moderne samfund, er behov for formuleringen af et nyt styringsparadigme. Et paradigme tilpasset den moderne virksomheds udfordringer og muligheder, frem for at hænge fast i industrialiseringens traditioner og dogmer. 2.1 Kapitel opbygning Nærværende kapitel består af tre hovedafsnit, der hver især har til formål, at understøtte argumentationen for behovet for et nyt styringsparadigme. Således omhandler første hovedafsnit en generel kritik af de antagelser, der nærmest instinktivt lægges til grund for opfattelsen af økonomi. Kritikken tager sit afsæt i nogle betragtninger omkring videnssamfundet, formålet hermed er at illustrere hvorledes et brud på paradigmatisk vanetænkning kan blotlægge anderledes problemestillinger og nye muligheder. Dette efterfølges af et relativt omfattende afsnit, hvor vi inddrager et par markante teoretikeres diskussioner og opfattelser af de sociale systemer, som mennesker organiserer sig i. Hvilket indebærer en kort indførelse til nogle grundtræk i 2 Citatet er gengivet fra (Nielsen Ukendt år, s.1). 6

7 funktionalismen, som den blandt andet præsenteres af Talcott Parsons. Hensigten hermed er, at give læseren et kendskab til de elementer i funktionalismen, vi har fundet relevante i forhold til det videre arbejde. Der er således ikke tale om en tilnærmelsesvis komplet introduktion til emnet. Parsons funktionalisme er primært medtaget for at fremme forståelsen af den teori, der er vores primære inspirationskilde. Den tyske sociolog Niklas Luhmann har, inspireret af funktionalismen, forsøgt at skabe en generel teori om sociale systemer. Luhmann s tankesæt er endog meget komplekst, hvorfor der igen vil være tale om en selektiv gengivelse af nogle af hans tanker, hvor det primære udvælgelseskriterium er, hvorvidt vi har fundet det anvendeligt og relevant i forhold til forståelsen af det nye styringsparadigme. I kapitlets tredje hovedafsnit vil vi, ved hjælp af Luhmann og vores opfattelse af sociale systemer, diskutere sammenhængene og konsekvenserne heraf i forhold til det moderne samfund og virksomheden som organisation. Afsnittets hovedformål er, at understøtte sammenhængene mellem de til tider noget flyvske tanker om sociale systemer, og virksomhedsstyring i det moderne samfund. Det afsluttende afsnit søger derpå, at samle de væsentligste pointer til et samlet fundament for styringsparadigmet. Fællesnævneren for de teoretiske og metodiske valg vi har truffet er pragmatisme, hvorfor fokus er rettet mod anvendelsen, frem for den fuldstændigt korrekte gengivelse af teorierne og forfatterskaberne. Det er således vores mantra, at vi hellere vil søge at forene, tilsyneladende modsatrettede videnskabsteoretiske skoler, frem for at udstille deres forskelligheder. Vi har ej heller haft til hensigt, at give en ekstensiv gennemgang af de grundlæggende videnskabsteoretiske og metodiske antagelser og skoler, idet det antages, at læseren er bekendt med disse. Den teori, der inddrages er valgt udelukkende på baggrund af, hvordan det understøtter vores overordnede mål. 2.2 Den økonomiske fejlslutning I det føromtalte 9. semester projekt rettede vi en kritik mod Max Boisots (Boisot, 1998) opfattelse af videnssamfundet, som en evolutionær udvikling af industrisamfundet. Boisot argumenterer for, at en væsentlig udviklende kraft af de menneskelige samfund er ønsket om, at reducere entropi. Hvor entropien forstås som det spild, eller den uorden, der findes i økosystemerne, menneskers liv, organisationers handling osv. Boisot argumenterer for, at mennesket har en drift mod reduktion af denne entropi, hvorfor denne opfattes som en væsentlig samfundsudviklende kraft. Måden hvorpå denne entropireduktion kan finde sted, er ved at udvikle og tilføre virkeligheden ny viden, der kan gøre processer og handlinger mere ressourceeffektive. Dermed bliver driften også en overvejende motivation for udviklingen af ny viden, og som sådan også videnssamfundets grundlæggende byggesten (Boisot 1998, s. 11-ff). Skal man kalde det informationssamfundet? Eller skulle man hellere sige det post-industrielle samfund eller det postmoderne samfund? Eller hvad med betegnelser som videnssamfundet, den tredje bølge eller mediesamfundet? Sært barn har mange navne. (Qvortrup 1998, s.12) Vi argumenterede imidlertid for, i det omtalte projekt, at videnssamfundet blot er en ny betegnelse, som ikke repræsenterer nogen afgørende ny samfundsorden. Således fremførtes det, at viden blot har udviklet sig til at være markedets væsentligste knappe ressource i forbindelse værdiskabelse. Hvor industrisamfundets primære knappe ressourcer var produktionsfaktorer som arbejdskraft og produktionsteknologi, er viden og information vor tids vigtigste værdiskabelsesparameter, hvorfor det meget belejligt kaldes videnssamfundet. Entropibegrebet kan være nyttigt i beskrivelsen af en samfundsudviklende kraft. Vi mener dog, at der bør være tale om økonomisk-entropi. En økonomisk entropi, der ganske enkelt udtrykker menneskets stræben efter økonomiske goder, og 7

8 den nytte disse kan tilvejebringe. Således påstod vi skråsikkert, at den primære samfundsudviklende kraft var rationaliteten hos Homo Oeconomicusses 3. Vi står stadig ved denne opfattelse i forhold til synet på det enkelte menneske, idet vi ikke er i tvivl om, at dette i høj grad handler på baggrund af sin opfattelse af værdi og nytte. Problemet består imidlertid i, at forskellige mennesker har vidt forskellige opfattelser af hvad nytte er, samt hvilken pris, de er villig til at betale for en given mængde nytte. Det forhold, at Homo Oeconomicusses begrebet er baseret på en antagelse om, at individet besidder et fuldkommet kendskab til markedet og nytten, er i sig selv en anomali, idet en sådan viden ikke er noget menneske forundt. Antagelsen må nødvendigvis være funderet på den odontologiske antagelse, at der findes én objektiv skala, der udtrykker et absolut forhold mellem pris og nytte. Hvorvidt en sådan skala faktisk eksisterer er i sig selv tvivlsomt, og må i så fald betegnes som en altomfattende, næsten religiøs, masterplan. Den klassiske økonomiske tænkning er imidlertid funderet på netop denne tanke om det rationalistiske menneske, der af markedsøkonomiens fader, Adam Smith, betegnes som markedets usynlige hånd (Jespersen 2001, s ). Samme Adam Smith skriver knap tyve år før udgivelsen af sit hovedværk The wealth of nations : Gud er god, men mennesket er ikke Gud, og derfor er mennesket henvist til at lade sig motivere af andre incitamenter end pur godhed. Menneskets naturlige dispositioner er acceptable for den gode Gud har snildt indrettet verden således, at det faktisk er bedst for alle parter, når hver enkelt bekymrer sig om sin lille del af universet, hvor hver enkelt ved, hvad der tjener folk bedst. Guds usynlige hånd sørger for, at resultaterne af hver enkelts selviskhed resulterer i det fælles bedste. (Adam Smith 1757) 4 At Adam Smith og andre af de klassiske Samfundsøkonomer var inspirerede af de naturvidenskabelige landvindinger, der skete i deres samtid, kan næppe overraske. Således er det kendt, at Smith var inspireret af fysikeren Isaac Newton, der bl.a. studerede planeternes kredsløb om solen, og tyngdekraftens rolle i dette. Det lykkedes imidlertid aldrig for Newton, eller nogen af hans efterfølgere, at forklare hvad tyngdekraften er. Ligesom det ej heller er lykkedes Smith eller nogen anden, at forklare markedets usynlige hånd (Jespersen 2004). Vores økonomiske teoridannelse er med andre ord funderet på en grundlæggende antagelse, der måske kan sandsynliggøres, men som aldrig er bevist. Den er altså funderet på troen på en kraft, hvis eksistens ikke kan påvises. Vores hensigt med at fremstille den økonomiske videnskab som et emne, der i høj grad er et spørgsmål om tro, er skønt det kan falde enkelte økonomer for brystet, at illustrere, at økonomien også er en paradigme-underkastet videnskab på linie med filosofien og sociologien. Kernen i diskussionerne mellem forskellige samfundsøkonomiske paradigmer er, at den som oftest strander på undersøgerens grundlæggende opfattelser, f.eks. i form af dennes menneskesyn. Eksempelvis kan en moderne videreførelse af Adam Smiths teorier iagttages hos økonomer, der arbejder med den generelle ligevægtsmodel, hvor det fortsat antages, at mennesket, hvis det blot studeres på et tilpas aggregeret niveau, objektivt handler på baggrund af en altomfattende pris/nytte vurdering. En præmis der ikke holder, hvis det udsættes for et mere voluntaristisk menneskesyn. 3 Homo Oeconomicusses: Økonomiske handlinger kan forklares ved hjælp af denne homo oeconomicus, der altid stræber efter maksimalt udbytte ved minimal indsats, og som desuden har fuldstændigt kendskab til priser og varer på markedet. (Andersen m.fl. 2000, s. 92) 4 Citatet er gengivet fra Henrik Gade Jensens artikel: Den vanskelige godhed, trykt i Kristiligt Dagblad d

9 Regeringens velfærdskommission har således valgt at beregne de fremtidige krav til velfærdsstaten ved hjælp af den generelle ligevægtsmodel, DREAM 5. Herved har kommissionen implicit antaget at en generel ligevægt er en samfundsøkonomisk naturtilstand, der kunne sikre størst mulig produktion. (Jespersen 2004 s. 3) Den økonomiske undersøgelse er altså situeret i en opfattelse af det samfund, som økonomien i bund og grund er en afspejling af. Dette betyder med andre ord, at undersøgerens grundlæggende opfattelse af mennesket og menneskelige samfund er afgørende for opfattelsen af økonomien, og i særdeleshed undersøgelsen af denne. At vi beskriver den økonomiske virkelighed ved hjælp af paradigmestyrede metoder har konsekvenser for hvad vi ser og hvordan vi reagerer på det vi ser. Dermed vil vi også være tilbøjelige til kun, at opfatte de udfordringer og muligheder, som vores beskrivelsesværktøjer er i stand til at levere information omkring. Det er således vores opfattelse, at det kan være nyttigt en gang i mellem at vende bøtten på hovedet, og studere tingene fra en anden vinkel. Således vil en voluntaristisk samfundsøkonoms fokus typisk være en anden, end hos den neoklassiske. Hvor den neoklassiske f.eks. skaber et udtryk for samfundets samlede efterspørgsel, og de parametre der influerer derpå, vil den voluntaristiske økonom måske forsøge at opnå en forståelse for årsagerne til bestemte samfundsgruppers forbrugsmønstre. Som vi indledte dette med at fastslå er vi pragmatikere, og da begge undersøgelses områder kan siges at være relevante, mener vi, at de to eksempler i højere grad supplerer hinanden end de ekskluderer hinanden. Set med vores øjne, kunne en manglende forståelse for en forbrugers subjektive præferencer føre til en atomistisk fejlslutning 6, der potentielt kan underminere dennes samfundsøkonomiske slutninger. Omvendt kan nyttigheden af den neo-klassiske økonoms arbejde ikke bestrides, f.eks. i relation til at træffe politiske beslutninger. Spørgsmålet er blot hvordan sådanne modsatrettede paradigmer kan forenes? Da forskellige paradigmer som bekendt er funderet i forskellige virkelighedsopfattelser, må en sammenfletning nødvendigvis tage sit afsæt i en pragmatisk formulering af et fælles virkelighedssyn, hvilket netop er formålet med næste afsnit. I det efterfølgende afsnit vil vi altså redegøre for en generel virkelighedsopfattelse, der om end ikke ord for ord repræsenterer vores opfattelse, men som i hvert fald har været en kraftig inspirationskilde til det styringsparadigme, vi ønsker at bidrage til udviklingen af. Efterfølgende vil vi også bevæge os væk fra, at beskæftige os med samfundsøkonomiske paradigmer for i stedet, at rette fokus imod virksomheden i samfundet og virksomhedsøkonomien. 2.3 Sociale Systemer I det føromtalte 9. semester projekt opererede vi med en tredelt virkelighedsopfattelse, hvor vi beskrev, hvorledes virkeligheden med fordel kan studeres som bestående af henholdsvis et iagtageligt-, et metafysisk- og et Jeg-niveau. 5 DREAM: Danish Rational Expectation Agent Model. Er en samfundsøkonomisk model, bestående ca ligninger, til udarbejdelse af økonomiske prognoser. 6 Atomistisk fejlslutning:...hvis der i den mikroteoretiske analyse ikke tages (tilstrækkeligt) hensyn til, at summen af en række ens, men individuelt besluttede handlinger kan resultere i ikke intenderede makroøkonomiske konsekvenser, risikerer man at begå en atomistisk fejlslutning i den makroøkonomiske analyse. (Jespersen 2001, s.147) 9

10 Figur 1 - Den tredelte virkelighedsopfattelse (Egen tilvirkning) Det tredelte virkelighedssyn blev udviklet med inspiration i Nørreklit m.fl. 2002, hvori der netop findes en diskussion af, hvordan de forskellige videnskabsteoretiske skoler, hver især har deres styrker og svagheder. Således fremføres det, at virkeligheden meget vel kunne befinde sig et sted midt mellem de paradigmatiske doktriners yderfløje, samt at undersøgelsesobjektet i høj grad er styrende for hvilke metoder, der bedst beskriver det. Tanken bag denne inddeling er, at dersom man ønsker at gengive et nutidsbillede af virkeligheden, vil de tre niveauer fremstå som selvstændige elementer af virkeligheden, og beskrivelsen af de respektive niveauer vil kræve anvendelsen af vidt forskellige videnskabsteoretiske metoder. Således vil studiet af den iagtagelige del af virkeligheden bedst kunne lade sig gøre via inddragelsen af empiristiske eller logisk positivistiske metoder, mens f.eks. analysen af markedskræfterne eller pengesystemet, der er repræsentanter for den metafysiske virkelighed, med fordel kunne ske via inddragelsen af mere rationalistiske metoder. Endeligt vil en undersøgelse med henblik på at forstå eller forklare individers handlinger, bedst kunne udføres ved hjælp af mere subjektivistiske eller voluntaristiske metoder. Studeres virkeligheden imidlertid over tid ser det lidt anderledes ud, idet det metafysiske og en stor del af det, der umiddelbart virker iagtageligt, er resultat af en mængde individers præferencer og handlinger. Derfor pilene i figuren til højre. At jeg et sættes i centrum, som den primære udviklende kraft, kunne umiddelbart insinuere, at vi tillægger os en socialkonstruktivistisk tankegang, hvilket imidlertid ikke er fuldt dækkende. Idet socialkonstruktivismen efter vores opfattelse glimrer ved sin fuldstædigt mangelfulde evne til at håndtere selv de mest basale iagtagelige forhold. Det giver ikke mening at opfatte og beskrive fysiske forhold, som f.eks. de fysiske love, som sociale konstruktioner. Eller som David Favrholdt udtrykker det i en kritik af netop socialkonstruktivismen: Mennesket har skabt krudtet ud af salpeter, kul og svovl, men selve det forhold, at krudtet kan eksplodere ved antændelse, har mennesket ikke skabt. Mennesket har skabt uret, men selve det forhold, at en spændt fjeder kan drive tandhjulene rundt er ikke menneskeskabt. (Favrholdt 2001, s. 12) Vi har tidligere redegjort for, at vi i pragmatismens hellige navn ikke vil kaste os ud i de filosofiske diskussioner, der udgør de samfundsvidenskabelige metoders teoretiske fløjkrige. At vi på én gang tilslutter os en konstruktivistisk tankegang, og på samme tid forkaster socialkonstruktivismen skyldes, at vi opfatter os selv som Pragmatiske konstruktivister. Denne 10

11 pragmatiske konstruktivisme er inspireret af Nørreklit m.fl. 2002, og er baseret på den pragmatiske opfattelse, at virkelighedens forskellige bestanddele kan studeres ved hjælp af forskellige værktøjer, afhængigt af undersøgelsesobjektet. Det konstruktivistiske i paradigmet består i erkendelsen af, at virkeligheden overordnet set er et resultat af menneskelig interaktion i formelle og uformelle strukturer. Mens det pragmatiske i paradigmet består i, at ryggen vendes til de klassiske og neoklassiske videnskabsteoretiske doktriner, hvorved undersøgelsesresultatets anvendelsesværdi sættes i centrum, frem for en frugtesløs diskussion af hvilken videnskabelige metode, der er mest videnskabelig. Vi opnåede imidlertid ikke, i det forrige projekt, hvor vi mere indgående bearbejdede paradigme diskussionen, en tilstrækkelig god forklaring på, hvorfor og hvordan disse Jeg ers sammenfaldende præferencer og handlinger materialiseres til den metafysiske- og iagtagelige virkelighed. Dette spørgsmål vil vi i det efterfølgende afsnit komme med et bud på, via diskussionen af sociale systemer. Først vil vi dog for at etablere den fornødne teoretiske platform, præsentere nogle af grundtrækkene i den klassiske funktionalisme Funktionalisme Der er to årsager til, at vi har fundet funktionalismen særlig relevant for nærværende projekt. For det første kan der drages en parallel fra vores pragmatiske tilgang til den samfundsvidenskabelige metode, og den pragmatisme der er et grundlæggende træk i funktionalismen. For det andet er funktionalismen en væsentlig inspirationskilde for Niklas Luhmann s udvikling af sin almene teori. I beskrivelsen af det moderne samfund og sociale systemer, erstatter funktionalismen de guddommelige/finale årsagsforklaringer med systemers funktionalitet. Der er med andre ord tale om en pragmatisme uden en egentlig masterplan, hvor systemer og sociale netværk etableres og indretter sig mod en naturtilstand, der fungerer. En af de sociologiske forløbere for funktionalismen var Durkheims opfattelse af samfundet. Hvor sociale strukturer og -systemers gavnlige virkninger bruges til at forklare deres skabelse og tilstedeværelse (Andersen 2000, s ff) Menneskesyn Det helt grundlæggende udgangspunkt for funktionalismen er, at sociale strukturer og -systemer består af individuelle aktører, hvorfor der også implicit kan tales om en adskillelse af system og personlighed. Personlighedsopfattelsen er hos funktionalisterne, f.eks. hos Talcott Parsons 7, inspireret af Freuds psykoanalyse og forståelsen af menneskelig motivation og handling indenfor sindets energisystem. Således anvender Parsons, Freuds personlighedsmodel bestående af tre lag: id, ego og super ego. Id et består af de menneskelige instinkter og drifter, mens ego et rationelt søger at tilpasse drifts- og instinktsimpulserne til virkelighedens censurerede verden. Super ego et rummer de normative handlingsprincipper, der ligger restriktioner for individets handling. Dette sker bl.a. ved hjælp af samvittighed og skyldfølelse (Parsons 1985, s ). Der opereres altså med et tredelt menneskesyn, hvor naturmennesket opererer i en social verden bestående af andre naturmennesker. Denne sameksistens nødvendiggør, af rationelle hensyn, at vi tilpasser og afrunder vore naturmenneskelige træk. En sådan tilpasning er nødvendig i forhold til at undgå de konflikter, og det kaos som en verden bestående af rene naturmennesker ville ende i. At ego et adskiller sig fra super-egoet bekræftes af, at alle menneskelige samfund har udviklet 7 Talcott Parsons: Amerikansk sociolog, som ofte fremhæves som funktionalismens fader, bl.a. på baggrund af et af hans hovedværker: The Structure of Social Action fra (Andersen 2000, s ) 11

12 regelsæt, der af hensyn til almenvældets vel sætter grænser for individets handlinger og/eller sanktionerer utilladelig adfærd. Ego tankegangen er således baseret på en antagelse om, at der eksisterer en metafysisk kraft, der er fælles for alle mennesker, og danner f.eks. grundlaget for tanken om en naturret. Idet naturretten netop baserer sig på antagelsen om, at der findes regler for socialt samkvem, uafhængig af den menneskelige beslutning. Dermed er ego tanken ligesom naturretten baseret på opfattelsen af mennesket som et naturligt socialt væsen, samt at organiseringen af mennesker i samfund er naturgiven, hvorfor også et mere eller mindre universelt sæt af regler er naturgivent. Super-egoet er derimod kendetegnet ved at være normativt, og er som sådan baseret på grundlæggende antagelser om rigtig og forkert, rimeligt og urimeligt, samt andre værdibårne variabler. Disse begrebsmæssige dikotomier 8 spiller en afgørende i rolle i funktionalismens forståelse af sociale systemer, idet værdierne på én gang er det sociale systems sammenbindende kraft, men det er også systemet, der præsenterer sine værdier for individet, som derpå internaliserer dem, hvormed systemet er med til at forme individet. (Luhmann 2000, Kap. 6.1) Det sociale system Parsons beskæftigede sig i høj grad med problemet, at forklare hvorfor der, på trods af individets autonomi, eksisterer relativt stabile handlingsmønstre i alle sociale netværk. Studieområdet var altså menneskelige handlingsmønstre i givne sociale kontekster, men bl.a. som følge af det ovenfor beskrevne menneskesyn mente han ikke, at menneskelig handling kunne forklares på baggrund af de sociale systemer alene. Derfor udviklede Parsons sin voluntaristiske handlingsmodel (The Voluntaristic theory of action). En model med det beskedne ambitionsniveau, at reformere den sociologiske tænkning. Med Parsons egne ord: It has already been stated that the aim of this study is to follow in detail a process of fundamental change in the structure of a single theoretical system in the social sciences. (Parsons 1985, s.73) I diskussionen om motiverne for menneskelig handling tages udgangspunktet i den mindste enhed, som en handling kan antage ( an act ). An act involverer, ifølge Parsons, altid følgende punkter: 1. En handlingsaktør. 2. En målsætning, som handlingsaktøren efterstræber med sin handling. 3. En situation, hvilket dels vil sige betingelserne for handlingen, som aktøren ikke har kontrol over, dels de midler som aktøren råder over til handlingen mod målsætningen. 4. Aktørens forståelse og normative stillingtagen til ovenstående punkter. (Parsons 1985, s ). Sammenholdes denne punktopstilling med det føromtalte Freud inspirerede menneskesyn er lighederne klare. Handlingsaktørens id kan ses som handlingsmotivet målsætning, mens ego et er repræsenteret i situationen, og Super ego et i den normative forståelse af situation og målsætning. Parsons handlingsmodel er vel beskrevet i de refererede kilder. Vores primære formål med inddragelsen skal imidlertid ses i forhold til definitionen af sociale systemer. Udviklingen af den voluntaristiske handlingsmodel, afledte en række sociale forhold som modellen ikke umiddelbart tog højde for, hvorfor Parsons andet store projekt blev studiet af sociale systemer. De begreber, hvor det sociale system i følge Parsons er en afgørende forklaringsparameter er: opretholdelsen af en social orden, herunder den forholdsvise stabile sociale differentiering (Social 8 Dikotomi: To modsatrettede begreber, der intuitivt repræsenterer yderpunkterne i et spektrum. (Egen definition) 12

13 Stratification), samt problemet med magtstrukturer (Social control) og ikke mindst problemet med social forandring. (Parsons 1985, s ). Individet opfattes i forlængelse af handlingsmodellen som et individ, der grundlæggende er motiveret af behovstilfredsstillelse. Aktørens interaktion i sociale systemer skal således ses som en følge heraf. Dermed bliver opfattelsen af sociale systemer og disses udvikling bundet op på aktørernes sammenfaldende opfattelser, der etablerer handlingssystemer. Således opfattes sociale systemer grundlæggende som funktionelle svar på aktørers behov. Et kendetegn ved udviklingen af de sociale handlingssystemer var en stigende grad af differentiering i forhold til de øvrige systemer. En differentiering, der bevæger systemet i retning af øget specialisering og autonomi, hvormed systemet forøger kapaciteten til at tilpasse sig og håndtere kompleksitet, hvilket igen kan resultere i udviklingen af helt nye måder for systemerne, at interagere med hverandre. (Andersen 2000, s.253- f). Et eksempel er netop opfindelsen af penge som symbolsk generaliseret udvekslingsmedium. Udbredelsen af penge som et symbolsk generaliseret medium har betydet en enorm forøgelse af evnen til at koordinere stadigt større systemer af økonomiske aktører og dermed af tilpasningskapaciteten (Ibid, s. 253) At pengesystemet karakteriseres som et socialt system repræsenterer på fornemste vis, hvordan komplekse systemer udvikles over tid, uden et egentligt mål for øje, men snarere som følge af et behov for håndtering af kompleksitet. Funktionalismen og Talcott Parsons beskæftigede sig selvsagt med mange andre væsentlige emner end udviklingen af sociale systemer og handlingsmodeller for disse. Vores hensigt er imidlertid at etablere en forståelse af, hvad sociale systemer er, frem for at diskutere funktionalismen, hvorfor vi efterfølgende vil inddrage endnu en væsentlig tænker, der har ladet sig inspirere af og bygget videre på funktionalismens ideer. Et af den tyske sociolog Niklas Luhmann s monolitiske hovedværker bærer netop titlen Sociale Systemer (Luhmann, 2000). Med inspiration i dette værk vil vi udarbejde og redegøre for nogle af vores opfattelser af det moderne samfund, og i særdeleshed virksomhedens rolle heri Soziale systeme - Niklas Luhmann Sociologien er ifølge Luhmann afhængig af en teori om samfundet, men siden klassikerne, det vil sige i de seneste 100 år, er der ikke sket nævneværdige fremskridt i henseende til at udvikle en sådan. Sociologiens enhed er forsvundet i den Bermuda-trekant, der udgøres af 1) en empirisk orientering, der forudsætter, at man alene på basis af en relation til den ydre verden kan afgøre, hvad der er sandt og falsk, altså en førfænomenologisk positivisme, 2) en kritisk orientering, der alene gennem en relation til egen overbevisning kan påpege, at samfundet er mislykkedes og 3) en orientering mod teoretiske diskussioner, der gennem fortolkninger af klassikerne hænger fast i fortiden. (Luhmann 2000, s. 11 Introduktion til den danske udgave ) Ovenstående citat antyder Luhmans overordnede mission, at lade klassikere være klassikere og vende sig bort fra de sociologiske vedkendelsesdoktriner. Synspunktet er, at de forskellige paradigmatiske skoler, i sociologiens verden, uforsonligt repræsenteres af de respektive teoretikere. Ifølge Luhmann udgør denne Bermuda-trekant et paradigmatisk tomrum, hvori den virkelige sociologiske verden meget vel kunne befinde sig. Niklas Luhmann prøver med andre ord at etablere en almen sociologisk teori, hvorfor det fulde navn for (Luhmann 2000) er: Sociale Systemer Grundrids til en almen teori. 13

14 Som altid har vi ingenlunde til hensigt at give en fuldstændig indførelse til teorien, men blot at fremdrage de hovedtræk, der har relevans i forhold til vores opfattelse af sociale systemer. At vi i foregående afsnit beskæftigede os med Parsons funktionalisme skyldes primært hans store indflydelse på Luhmanns tænkemåde. Særligt i forbindelse med de sociale systemers funktionelle differentiering i delsystemer, placeres Parsons som en vigtig inspirationskilde for Luhmann. (Andersen 1998, s. 45) Til forklaringen af sin teori om sociale systemer anvender Luhmann en gennemgående metafor, hentet fra biologiens verden. Dette er teorien om den levende celles selvskabelse (Autopiesis), hvilket vil sige cellens evne til at tilpasse sig omgivelserne via en reproduktion af sig selv. Analogien skal ikke tolkes direkte, som om det sociale system har sit eget liv, men snarere som et billede på de processer, der foregår i det sociale system. Luhmanns autopiesis refererer til hvordan systemdannelse og -udvikling finder sted. Her kan det enkelte sociale system betragtes som en biologisk celle, der på engang er lukket og åben. Således er cellen (systemet) lukket om egne processer, der bl.a. foreskriver, hvorledes den skal reproducere sig selv. På samme tid er cellen dog åben, idet dens vægge ikke er lukkede, hvorfor reproduktionen sker i en løbende tilpasning til omgivelserne. Denne evolutionære proces indebærer, at cellen refererer sig selv i forhold til omverdenen. Ikke ved at inddrage et fuldstændigt billede af denne, men ved at reproducere sine egne processer med reference til omverdenen. Selvreferencen resulterer i, at omverdenen, set fra systemet, er relativ, idet hvert system lever i sin egen omverden. Selvreference korrelerer med verdens kompleksitetspres. Intetsteds i verden kan dens kompleksitet afbildes, udarbejdes eller kontrolleres adækvat, fordi det samtidig ville forøge kompleksiteten tilsvarende. I stedet dannes selvreference, som kan respecificeres til brug for omgangen med kompleksitet. Der opstår således aldrig en gentagelse eller en genspejling af verdenskompleksiteten i systemer. (Luhmann 2000, s. 508) Foruden koden for hvordan systemet skal reproducere sig selv, vil ethvert socialt system have et formål. Ikke forstået som et statisk slut mål, men i form af en funktion, a la det førnævnte pengesystem. Systemet vil kontinuerligt forædle og specialisere dets processer i forhold til dets funktion og i relation til omverdenens kompleksitet. Denne funktionelle differentiering er således baseret på, at hvert system er autonomt, og opererer uafhængigt af de øvrige. Det enkelte system kan ikke kontrollere de øvrige, hvorfor der ikke er tale om et hierarkisk netværk af systemer, idet alle systemer er lige vigtige set i forhold til deres funktion. (Luhmann 2000, kap.1) Kompleksitet og interaktion Meget samfundsteori stræber mod at reducere det komplekse til noget enkelt. Eksempelvis forsøger socialkonstruktivismen, at reducere den naturvidenskabelige kompleksitet til et subjektistisk spørgsmål om aktørers forståelse. Mens systemteorien baserer sig på en rationalitet, som den f.eks. findes hos Homo Oeconomicusses eller andre rational choice teorier. Luhmann antager imidlertid, at virkeligheden er kompleks. En antagelse der umiddelbart bakkes op af, at naturvidenskabens forsøg på at finde orden i kaos tilsyneladende blot resulterer i, at verdenen bliver endnu mere kompleks. Dermed kommer kompleksitetsspørgsmålet til at spille en ganske afgørende rolle i Luhmanns almene teori, idet det sociale system netop udvikler sig med henblik på, at håndtere virkelighedens kompleksitet. Der er således tale om to forskellige former for kompleksitet, den ustrukturerede virkelighedskompleksitet, og det sociale systems strukturerede kompleksitet. Det lyder umiddelbart tilforladeligt, at det sociale systems funktion er, at håndtere virkelighedskompleksiteten. Var dette tilfældet kunne Parsons systemopfattelse anvendes direkte. Så enkelt er det imidlertid ikke, idet 14

15 Luhmann afviser den klassiske funktionalisme a la Parsons opfattelse af systemet, som et produkt af omgivelserne. Den centrale systemkonstruerende kraft er i stedet de føromtalte selvrefererende egenskaber. At betragte selvreference som en systemkraft betyder, at systemet hverken lader sig forklare fysisk eller voluntaristisk. I stedet sker systemets selvreference i den kontinuerlige interaktion med alle de omkringliggende systemer (Luhmann 2000, kap. 5). Kompleksitet og interaktion hænger således sammen, idet de sociale systemers interaktion på engang sker med henblik på, at kunne håndtere kompleksitet, og på samme tid er medvirkende til at øge de sociale systemers kompleksitet. Dermed bliver det næste nærliggende spørgsmål, hvad interaktion egentlig består af? Luhmanns svar herpå kan forekomme elementært, idet de sociale systemer naturligvis består af aktører, og måden hvorpå aktører kan skabe interaktion må selvsagt være ved at kommunikere. Blot er det i forbindelse med sociale systemer ikke aktører, der kommunikerer, men i stedet interagerende sociale systemer. (Ibid, kap. 6) System, individ og kommunikation Vi kan lade det stå åbent, hvilken betydning det inden for rammerne af en undersøgelse af sociale systemer kan have at kalde former eller objekter, som på ingen måde udviser selvreference, for systemer. Det gælder også erkendelsesteoretiske (eller meningsteoretiske) spørgsmål om, hvorvidt former eller objekter, som ingen selvreference udviser, overhovedet kan iagttages, eller om man altid i iagttagelsens handling allerede forudsætter, at det iagttagede relaterer sig til sig selv, forsøger at blive identisk med sig selv og at adskille sig fra sin omverden. (Luhmann 2000, s. 501) Ovenstående citat illustrerer på glimrende vis kompleksiteten i Luhmanns tankegang. Kernen i opfattelsen af sociale systemer er altså selvreferencen, idet denne betragtes som systemets sammenbindende og udviklende kraft. Ifølge Luhmanns systemdefinition skal systemer ikke tænkes som et sæt af enheder med indbyrdes relationer, men i stedet som et sæt af funktioner, der adskiller det fra omverdenen. Spørgsmålet er derfor hvad disse funktioner i grunden består af. For at give et billede herpå vender vi tilbage til metaforen med den biologiske celle. Det er alment kendt, at en biologisk celles reproduktive og udviklende egenskaber ligger i dens DNA sammensætning. Dybest set er et DNA blot en bestemt kombination af relativt få aminosyrer. Lidt firkantet sagt er et DNA blot en stump information, der foreskriver hvordan cellen skal reagere på et givent stimuli. Herunder hvordan den skal reproducere sig selv. DNA strengen er imidlertid ikke et fuldstændigt lukket system. Det besidder evnen til at mutere sig i forbindelse med en reproduktion, hvormed cellen kan tilpasse sig ændringer i omgivelserne uden, at det grundlæggende ændrer karakter eller egenskaber. Det er i denne opfattelse, at Luhmann løsriver sig fra bl.a. Parsons funktionalisme, idet systemet altså tilpasser sig ved at referere sig selv. Det sociale systems rygrad er imidlertid ikke en DNA streng, men i stedet en række kommunikative koder. I den klassiske funktionalisme består systemet grundlæggende af en mængde individer, der hver især opfattes som et selvstændigt delsystem. Luhmann benægter naturligvis ikke, at et socialt system fysisk set består af mennesker, der rummer et væsentligt element af intentionalitet. Han vender sig imidlertid imod funktionalismens antagelse om, at systemkræfterne udgøres af individernes sammenfaldende præferencer. I stedet består systemet af kommunikatorer, og de føromtalte kommunikative koder, der afgrænser systemet fra omverdenen (Luhmann 2000, kap. 4). Det er i relation hertil vigtigt at understrege, at kommunikation ikke blot er ord udvekslet mellem aktører. Begrebet dækker over alle former for påføring af sanseindtryk, hvor der kan identificeres kommunikatører i form af enten afsender, modtager eller begge dele. F.eks. er også enhver form for magtanvendelse kommunikation. 15

16 Vi har blot valgt at gengive nogle Luhmann strøtanker. Gengivelsen af teorien er derfor ganske ufuldstændig, både i forhold til det primære indhold og de definitioner, der tegner teoriens grænser. Grunden til at vi på trods heraf har fundet det relevant at introducere nogle af Luhmanns tanker er, at hans systemopfattelse for os repræsenterer en reel nytænkning af den funktionalisme, vi af pragmatiske grunde har fundet velegnet i studiet af sociale systemer. Nytænkningen består i, at systemteorien og fænomenologien tænkes i sammenhæng, hvilket imidlertid kræver en ny måde at definere sociale systemer på, hvilket Luhmann, som redegjort for, gør. Som nævnt anser Luhmann sin teori som en almen teori om samfundets opbygning og menneskelig organisering i almindelighed. Vi vil derfor efterfølgende diskutere nogle af konsekvenserne af en ændring i noget så fundamentalt, som opfattelsen af sociale systemer. Særligt vil vi fokusere på kendetegnene og konsekvenserne for det moderne samfund, og virksomhedens placering deri. 2.4 Samfundet Virksomhedens kontekst Ifølge Niklas Luhmann består den sociale virkelighed af sociale systemer, der gensidigt udvikler og tilpasser sig hinanden gennem deres respektive autopoiesis processer. Der findes dog ét supersystem, der ikke tilpasser sig eksterne systemer. Samfundet der danner rammen for alt kommunikation og derfor rummer alt kommunikation, kan således ikke opfattes som i interaktion med andre systemer. Verdenssamfund er imidlertid det eneste sociale system, der opfylder dette kriterium, og det er dermed det eneste sociale system, der kan siges at være fuldstændigt lukket. Dermed bliver den udviklende kraft i verdenssamfundet alene dets selviscenesættelse, der reelt set udgøres af dets inkluderede sociale systemer. Diskussionen af sociale systemer skal altså ses i en kontekst af verdenssamfundets supersystem. Dermed kan interaktionen mellem alle øvrige sociale systemer ses som episoder i det overliggende samfunds selviscenesættelse (Luhmann 2000, s ), eller som Luhmann udtrykker det: Interaktionens begyndelse og afslutning er kun cæsurer i samfundets autopoiesis. De tjener til at opnå strukturer, som ikke kan gøres kongruente med samfundet og dog udstyrer samfundet med kompleksitet ved at bygge differencer ind i det (Luhmann 2000, s.469) Verdenssamfundet kan forekomme som en noget abstrakt referenceramme for definitionen af den moderne virksomheds kontekst. Vi finder det imidlertid nyttigt, at have relationen i baghovedet til at diskutere det moderne samfunds kendetegn. Således vil et Luhmann inspireret forsøg på at identificere et socialt system ikke lade sig binde af fysiske eller territoriale grænser, men vil i stedet rette sig mod kommunikationen mellem kommunikatører. Interessen vil særligt samle sig omkring den kommunikation, der differentierer kommunikatørerne funktionelt i forhold til de interagerende sociale systemer. I lokaliseringen af en sådan funktionel differentiering vil det typisk være nødvendigt, at beskæftige sig med differentieringens eventuelle formål. Vi vender for en stund tilbage til eksemplet med opfindelsen af penge, som et symbolsk generaliseret udvekslingsmedium, udviklet af et socialt system til at koordinere kompleksiteten mellem stadig flere økonomiske aktører. At pengesystemet betragtes som et socialt system kan umiddelbart forekomme noget arbitrært, idet sedlerne og mønterne jo er fysisk konstaterbare. Pengesystemet er imidlertid ikke stærkere end den tillid det vises, og tillid er dybest set et resultat af en mængde aktørers enighed om at tro på noget. Den eneste måde aktører kan koordinere en fælles tro er via kommunikation, og kommunikation kræver og definerer sociale systemer. Det sociale system, der eksempelvis konstituerer pengesystemet, er funderet på en mængde af de føromtalte kommunikative koder, som alle systemets deltagere skal være bekendte med. F.eks. er en mønts ombytningsværdi betinget af, at den enkelte aktør ikke blot slår sine egne mønter. Hvis han gør 16

17 dette vil det udløse en straf, der vil tilføre denne aktør en sådan ulempe, der gør falskmøntneriet uattraktivt. Ulovligheden, straffen og tilstedeværelsen af en effektuerende magt skal naturligvis også være aktøren bekendt, hvilket igen gør det til et spørgsmål om kommunikation i et socialt system, som aktøren er en del af. Falskmøntneren behøver ikke nødvendigvis at acceptere eller selv føle sig som en del af dette system. Han skal blot have været modtager af kommunikationen, så kan han selv foretage vægtningen mellem konsekvens og nytte. Af samme årsag skelner Luhmann skarpt mellem psykiske- og sociale systemer. Hvor det psykiske system repræsenterer aktørens præferencer og opfattelser, samt den unikke kombination af sociale systemer, som denne har indgået og indgår i. (Luhmann 2000, kap. 7) Stat og Økonomi Det samfund som danner virksomhedens kontekst kan ikke siges at være ét system, men man kommer ikke uden om nationalstaten, som et væsentligt interagerende system for de fleste virksomheder. Dette skyldes til dels, at staten fortsat besidder et monopol på den fysiske magtanvendelse, der omfatter alle de i landet eksisterende sociale systemer. Med dette monopol hører samtidig muligheden for at vedtage love og sanktioner, der sætter grænser for mennesker og virksomheders handlinger. Statsmagten er i et demokrati legitimeret ved, at landets borgere har valgt styreformen, og de ledere der træffer beslutningerne. Statsmagten er imidlertid også, i sig selv, et autopiesitisk system, der reproducerer sig selv i sit eget billede. Dette sker blandt andet ved, at det er staten selv, der lovgiver om hvem borgeren er, og samtidig undertrykker mennesker der ønsker et fundamentalt anderledes samfund. I den historiske periode, hvor nationalstaterne dannedes, skete dette i høj grad på baggrund af de forskellige magtcentrumers interessesfærer. Interessesfærer hvis omfang langt hen ad vejen var styret af de økonomiske ressourcer, som kunne kontrolleres ved hjælp af de respektive centrummers magtkoncentration. Dermed blev nationalstaten også den naturlige ramme for udviklingen af økonomien, hvor udenrigshandel kontrolleredes via toldsatser og kvantumsbegrænsninger. Sådan ser virkeligheden som bekendt ikke ud længere. Frihandel, billig transport og moderne kommunikationsmidler har internationaliseret økonomien i en sådan grad, at den økonomiske virkelighed i høj grad har løsrevet sig fra nationalstaternes juridiske og politiske virkeligheder. Dette forhold er en potentiel kilde til mange konflikter, f.eks. i tilfælde af at nationalstatens juridiske dispositioner går på tværs af de økonomiske kræfter. Således ses der dagligt eksempler på nationers forsøg på, at fremme og beskytte lokale økonomiske interesser, samt sanktioneringer af fremmedes. Økonomiens globalisering, der har knyttet verdensdelene sammen i gensidige afhængighedsforhold, har også åbnet kommunikationen mellem verdensdelene, og som beskrevet ovenfor er kommunikation ensbetydende med sociale systemer. Informationssamfundet har givet os frihed til at kommunikere frit på tværs af geografi og demografi, hvormed også mulighederne for netværksdannelse også har løsrevet sig fra de fysiske begrænsninger. Dette betyder, at vi i stigende grad kan specialisere vores sociale netværk i den retning, vi måtte ønske det. Denne individualisering medfører en opsplitning af de kommunikationskanaler, der fungerede som samlende kapaciteter i de traditionelle samfund, hvormed samfundets kompleksitet stiger set fra det gamles synsvinkel. En kompleksitet der drives af, at hvert enkelt individ egenhændigt vælger de kommunikatører, som man ønsker at kommunikere med, og dermed hvilke sociale systemer, der deltages i. Lars Qvortrup har døbt dette atomiserede samfund Det Hyperkomplekse Samfund. (Qvortrup 1998, s. 28-ff) Det hyperkomplekse samfund er i følge Qvortrup kendetegnet ved, at kommunikationen sker uden centrummer, hvilket vil sige, at de hierarkisk definerede kommunikationsstrømme er blevet afløst af 17

18 flade strukturerer med uendeligt mange lokale centre. Nationalstaten står som et eksempel på et klassisk kommunikationscentrum, der gradvist mister sin kommunikationssamlende egenskaber i takt med, at samfundets aktører orienterer sig mod andre centre, der ikke er bundet af geografi eller nationale tilhørsforhold. Det er således ikke utænkeligt, at et moderne karrieremenneske føler et stærkere tilknytningsforhold til den multinationale virksomhed, der arbejdes for, end det land han/hun tilfældigvis er blevet født ind i. Vi vil ikke forholde os til om denne udvikling er positiv eller negativ, men vi er af den klare opfattelse at Luhmann, Qvortrup og andre moderne sociologiske tænkere har fat i en vital pointe, når de påpeger kommunikationens rolle i udviklingen af og interaktionen mellem sociale systemer. Efterfølgende vil vi derfor diskutere denne opfattelses betydning for virksomhedsbegrebet, og virksomhedens rolle i det moderne samfund Virksomheden Blot ét kommunikerende socialt system? Siden David Ricardo i 1817 offentliggjorde sin teori om de komparative fordele er der sket ganske meget i forhold til verdensøkonomien, men på intet tidspunkt har den vision, som teorien også er udtryk for, været tættere på at være sand end i disse årtier. Den globale arbejdsdeling har efter murens fald i 1989 for alvor taget fat. Således bliver stadig mere af det timelønstunge arbejde flyttet til lavtlønslande, i virksomhedernes forsøg på, at opnå en marginal højere profit end konkurrenten. De samfundsøkonomiske tendenser, som vi på de forgangne sider har beskrevet, er i sammenhæng med dette projekt udelukkende relevante i det omfang, at det har konsekvenser for opfattelsen af virksomheden, der opererer i det hyperkomplekse samfund. Der findes mange måder at definere en virksomhed på. Den kan anskues som den juridiske enhed, der beskriver dets formelle relationer til omverdenen og medarbejderne. Den kan også opfattes som en ren økonomisk entitet, hvor virksomheden opfattes som omkostningskrævende ressourcenetværk og potentielle indtægtskilder. Endeligt kan virksomheden også opfattes som en social konstruktion, der eksisterer alene i kraft af de aktører, der indgår deri. Spørgsmålet er blot om de tre forskellige definitioner ikke alle rummer et væsentligt gran af sandheden, samt om det ikke er muligt alternativt at anskue virksomheden, som det hele på en gang? Med dette spørgsmål vender vi atter tilbage til vores pragmatiske konstruktivisme, som vi præsenterede i kapitlets indledning, hvortil svaret må være, at en snæver opfattelse af f.eks. en virksomhed til enhver tid vil være afhængig af øjnene der ser. Det vil med andre ord sige, at den er afhængig af de sociale systemer, som betragteren tilhører, og de kommunikative koder der benyttes deri. Vi betragter virksomheden som en samling af sociale systemer. En samling der sker som følge af et centralt autoritativt kommunikerende socialt system. Det overordnede formål for dette overordnede sociale system kunne f.eks. være ejernes ønske om at tjene penge. Hvorfor det, via en ressourcebevilling, skaber plads til og mulighed for, at organiseringen af tilknyttede sociale netværk kan finde sted. Med tiden bliver virksomheden dermed et lokalt centrum for en mængde sociale systemers selviscenesættelser. Således vil de deltagende systemer hver have deres egne mål, og anvende forskellige kommunikative koder. At virksomheden er et autoritativt kommunikationscentrum skyldes, at de sociale systemer, der besidder den økonomiske beslutningskompetencer, har magten til at fjerne de underliggende systemers eksistensgrundlag, f.eks. ved afskedigelse af systemaktørerne. Med denne rammeforståelse for hvad virksomheden egentlig er for en konstruktion på plads, vil vi kort berøre hvilke konsekvenser, den tidligere beskrevne samfundsudviklingen har for driften af fremtidens virksomhed. I takt med at den klassiske industrielle masseproduktion rykker øst på, øges specialiseringen af de produkter, der produceres f.eks. i Danmark. Med øget specialisering menes 18

19 her, at den produktion der finder sted i virksomheden er mere eller mindre unik i forhold til den givne ordre, f.eks. i form individuelle kundetilpasninger eller tilvalg/fravalg af funktionaliteter. Derudover er det vidensindhold, der skal puttes i produkterne tillige støt stigende. Disse faktorer medfører indirekte, at de ressourcer der forbruges i virksomheden i stigende grad løsrives fra det der direkte indgår i det fysiske produkt. Såfremt der overhovedet er tale om egentlig fysisk produktion, idet produktionen af immaterielle produkter udgør en stigende andel af økonomien. At ressourceforbruget delvist løsrives fra det fysiske produkt er ensbetydende med, at de produktionsorienterede styringsværktøjer mister en del af deres relevans, hvorfor vi mener tiden er inde for etableringen af et anderledes styringsparadigme. 2.5 Et anderledes styringsparadigme eller... Vi har i de forgangne afsnit fremlagt en række synspunkter om det moderne samfund og sociale systemer i relation hertil, ligesom vi har berørt virksomhedens rolle i det moderne samfund. Vi indledte kapitlet med at nævne, at der efter vores mening er behov for et nyt paradigme indenfor virksomhedsstyringen. At vi har valgt at kalde dette et nyt styringsparadigme skyldes, at der efter vores opfattelse eksisterer et behov for at redefinere præmisserne for driften af den moderne virksomhed i kontekst af det moderne samfund. Vores grundlæggende kritikpunkt er, at den erhvervsøkonomiske tænkning, på linie med den samfundsøkonomiske, er præget af konfliktende konservative paradigmatiske doktriner. Dette kombineret med at det hyperkomplekse samfund stiller fundamentalt anderledes krav til virksomhedernes omstillingsparathed og fleksibilitet kræver en anderledes organisering af driften, og stiller derfor også andre krav til styringen og ledelsen. For at sætte lidt struktur på paradigmebegrebet, vil vi tage afsæt i Thomas Kuhn s såkaldt revolutionære paradigmeteori. I følge Kuhn sker paradigmatisk udvikling gennem følgende fire stadier: førvidenskab, normalvidenskab, krise og revolution. Teorien går kort fortalt ud på, at der under udviklingen af nyt videnskabeligt stofområde vil eksistere en førvidenskabelig tilstand, hvor hver forsker anvender begreber og teorier på sin egen måde. Over tid vil der imidlertid samles grupperinger, hvor der hersker en form for konsensus om undersøgelsesobjekter, teori- og metodeanvendelser. Dermed går videnskaben ind i en normalvidenskabelig tilstand, præget af stabilitet og paradigmatisk enighed. Denne enighed har imidlertid en iboende trussel, idet konsensussen også har en undertrykkende side. Således vil der være emner og begreber, der ikke diskuteres så længe normalvidenskaben hersker. Med tiden vil dette medføre en ophobning af kritik og alternative måder at opfatte området på, hvilket først bringer paradigmet ind i et krise stadium, der i sidste ende kan resultere i en paradigmatisk revolution, der sætter processen i gang igen med en ny førvidenskabelig tilstand osv. (Kuhn 1974, kap.8) Den normalvidenskabelige tradition vi ser os selv som værende i opposition til, er den konservative måde at tænke virksomhedens værdiskabelse på. Eksempelvis ligges der indenfor økonomistyringen fortsat stort teoretisk fokus på styring i forhold til virksomhedens produktionsproces, med henblik på at reducere produktionsomkostninger og kostpriser. Denne tankegang repræsenterer for os en delvist forældet tankegang fra industrisamfundets tidsalder. Det er imidlertid ikke blot økonomistyringen, der holdes fast i en gammeldags tankegang. Det er reelt set den erhvervsøkonomiske tænkning i sin helhed. Vender vi for en stund tilbage til antagelsen om, at virksomheden dybest set er et lokalt kommunikationscentrum, der muliggør tilstedeværelsen af en mængde sociale systemer, må udgangspunktet for virksomhedsledelse også tages i denne antagelse. Spørgsmålet er derfor hvordan selviscenesættende sociale systemer kan styres? Det umiddelbare svar må være, at dette gøres ved at indgå i det aktuelle sociale systems kommunikation med henblik på, at forstå og påvirke aktørernes kommunikative koder. De aktører, der indgår i virksomhedens 19

20 interagerende sociale systemer, er alene tilknyttet denne på grund af, at aktøren besidder nogle latente, for virksomheden, gavnlige handlinger. Set i forhold til virksomheden er aktøren altså en handlingsaktør, jf. den tidligere præsenterede handlingsteori. Ifølge Parsons vil en handling udover handlingsaktøren altid indeholde en målsætning, en situation samt en forståelse. For at virksomhedslederen skal få den største mulige gavnlige nytte af medarbejderen skal det derfor tilstræbes at sikre, at alle fire forhold i videst muligt omfang er til stede i det system, hvor aktørens handlinger sker. At den moderne virksomhed bevæger sig væk fra masseproduktion medfører et behov for, at sætte noget andet i stedet. Det er i denne forbindelse, at vi ønsker at introducere projektorienteringen som et alternativ til de klassiske produktionstankegange. Et projekt kan i denne sammenhæng forstås som alt lige fra selve virksomhedens salgbare produkt, over interne organisationsprojekter, til udviklingsprojekter der måske, engang i fremtiden, vil resultere i en indtægt. Som nævnt i projektets indledning har vi til hensigt at udvikle et projektstyringssystem, der skal understøtte virksomhedens projektorganisering og -ledelse. Det efterfølgende kapitel vil gå dybere ned i vores motivation for at erstatte den klassiske produktionstankegang med en projektstyringstankegang. Således vil uddybelsen af, hvorfor vi mener, at styringen af den moderne virksomhed bør orientere sig omkring projekter også først komme i det kapitel. At vi i projektet indtil nu konsekvent har omtalt det som et anderledes styringsparadigme skyldes, at vi ser os selv i opposition til den konservative erhvervsøkonomiske tankegang. Samtidigt ser vi os ikke i stand til at kunne formulere et sådan nyt paradigme, der på troværdig vis ville repræsentere et nyt normalvidenskabeligt paradigme. Derfor skal det projektstyringssystem, som vi i de efterfølgende kapitler vil skitsere, ses som den naturlige fortsættelse af vores forsøg på, at formulere en alternativ måde at tænke, planlægge og udføre virksomhedsledelse på. I forhold til Kuhn s paradigmeteori kan dette projekt derfor ses som et bidrag i det førvidenskabelige stadie. Et stadium der måske engang i fremtiden vil udvikle sig til en ny normalvidenskabelig tilstand, hvor dette projekt vil kunne ses som et ubetydeligt eksempel på en tankestrømning, der forener den erhvervsøkonomiske tankegang med det hyperkomplekse samfund. 20

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forord...2 1. Indledning...5 1.1 Beslutningsstøttesystem...6 1.2 Problemstilling...7 2. Projektdesign...8 2.1 Metode...8 2.2 Anvendelsesområde...

Forord...2 1. Indledning...5 1.1 Beslutningsstøttesystem...6 1.2 Problemstilling...7 2. Projektdesign...8 2.1 Metode...8 2.2 Anvendelsesområde... Forord Projektet er udarbejdet i forbindelse med 9. semester på Cand.merc. studiet i Økonomistyring og Informatik ved Aalborg Universitet. Tak til vores vejleder Bent Møller Madsen for et godt samarbejde.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Er virkeligheden opdaget eller opfundet?

Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Af Carsten Hjorth Pedersen, pædagogisk konsulent i Kristent Pædagogisk Institut. Mange pædagogiske strømninger påvirker undervisningen i grundskolen. Lærebøgerne

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere