Forord Indledning Metode: Samfundsvidenskab samfund eller videnskab? Kapitel opbygning Den økonomiske fejlslutning...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord...1 1. Indledning...4 2. Metode: Samfundsvidenskab samfund eller videnskab?...6 2.1 Kapitel opbygning...6 2.2 Den økonomiske fejlslutning..."

Transkript

1 Forord Specialet er udarbejdet i forbindelse med 10. semester på Cand.merc. studiet i Økonomistyring og Informatik ved Aalborg Universitet. Tak til vores vejleder Bent Møller Madsen for et godt samarbejde. Martin Christiansen Michael Nystrup 1

2 Forord Indledning Metode: Samfundsvidenskab samfund eller videnskab? Kapitel opbygning Den økonomiske fejlslutning Sociale Systemer Funktionalisme Soziale systeme - Niklas Luhmann Samfundet Virksomhedens kontekst Stat og Økonomi Virksomheden Blot ét kommunikerende socialt system? Et anderledes styringsparadigme eller Projektstyring Definitioner Aktivitetsbaseret projektstyring Projektstyringens bestanddele Grundmoduler i ProMS Planlægningsmodulet Ressourcestyringsmodulet Risikostyringsmodulet Budgettering og afrapporteringsmodulet Administrationsmodulet Etablering af aktivitetskatalog Etablering af ressourcekatalog Identifikation af ressourcedrivere Projekter Ressourcestyring Opsamling Risikostyring Hvorfor risikostyring Definition af risikostyring Typer af risici Risikostyringens bestanddele Risiko identifikation Bayesianske Netværk Ekspertsystemer Hvad er Bayesianske Netværk? Bayesianske Netværk Et eksempel Risiko kvantificering Semantisk og logisk sammenhæng Identificering af nodens states Etablering af nodens sandsynlighedstabel Risiko konsekvens og prioritering Risiko løsning og overvågning Budgettering og afrapportering Standardrapporter Planlægningsmodulet

3 6.1.2 Ressourcestyringsmodulet Risikostyringsmodulet Budgettering Ledelsesrapportering Projektets scorecard System arkitektur Hovedbestanddelene Anvendte teknikker og metoder ProMS OLTP-Database OLTP-skelettet Dataregistrering ProMS Erfaringsdatabase Designkrav ETL Metadata Opsamling på System-arkitektur Case Procesdiagram Oprettelse af udviklingsprojektet Planlægning af udviklingsprojektet Ressourcestyring af udviklingsprojektet Afrapportering Sammenfatning og perspektivering Litteraturliste Figur indeks Bilag indeks

4 1. Indledning Denne projektrapport er det synlige resultat af vores arbejde i foråret 2005 med specialet på 10. semester af Cand.merc. studiet i Økonomistyring og Informatik ved Aalborg Universitet. På 9.semester forsøgte vi at etablere et Beslutningsstøttesystem (BSS) til håndteringen af risikoen forbundet med ordrer i en fiktiv ordreproducerende virksomhed. Hovedformålet med dette arbejde var, at verificere en række metoder og teknikker hentet fra den naturvidenskabelige verden i kontekst af det Økonomistyringsfaglige spektrum. I dette speciale samles handsken atter op, hvorfor det initierende mål med dette speciale er, at videreudvikle tanken om et BSS, der blandt andet indbefatter håndteringen af virksomhedens risikoparametre. At det er tanken, der skal videreudvikles, og ikke det konkrete system skyldes, at BSS et fra 9. semester udelukkende tjente det formål, at illustrere det konceptuelle potentiale for en specifik risikostyringsmetode. Med denne accept på plads kan et egentligt systemdesign påbegyndes. Den foretrukne metafor, vi brugte i beskrivelsen af systemet, var meteorologiens vejrmodeller. Her indplaceres dagsobservationer af vejrrelevante parametre i erfaringsmodeller, som er udviklet på baggrund af omfattende historiske databaser, hvormed der med en vis sikkerhed kan udarbejdes en prognose over morgendagens vejr. I forbindelse med etableringen af en sådan erfaringsbaseret vejrmodel, vil der imidlertid skulle træffes en række essentielle beslutninger. For det første skal det defineres, hvad der egentlig forstås ved vejret. Skønt det kan forekomme noget spekulativt at diskutere, hvad vejret egentlig er, er det ikke desto mindre et subjektivt begreb. Det er således ikke ligegyldigt om det er fiskeren, piloten eller turisten, der skal definere, hvilke parametre det er mest relevant at lave prognoser på. Kunne det lade sig gøre at etablere en fuldstændig vejrmodel, indeholdende alle tænkelige og utænkelige parametre, ville dette problem naturligvis være løst, idet der blot ville kunne laves særlige forespørgsler til hvert behov. Det kompliceres blot af det forhold, at virkeligheden er kaotisk, hvilket eksempelvis vil sige, at vi ikke tilnærmelsesvist kender alle sammenhænge og påvirkninger i den meteorologiske verden. Analogien fra de meteorologiske vejrmodeller til det økonomistyringsteoretiske område er i vores øjne ganske åbenlys, skønt metoden ikke umiddelbart lader sig reproducere i vores empiriske og teroretiske kontekst. Virksomheden skal i denne sammenhæng opfattes som et delsystem i den hyperkomplekse sociale virkelighed. Et delsystem der på én gang er lukket om sin egen verden, men som på samme tid alene eksisterer i kraft af symbiosen med den omkringliggende verden. I forhold til vejrmodellen er pointen, at ligesom en metereologisk model fokuserer prognoserne på en isoleret del af den komplekse virkelighed, kan virksomheden konstruere informationssystemer, der sætter virksomheden bedre i stand til at forberede sig på fremtiden, ved målrettet at udarbejde prognoser og planlægge sine handlinger på baggrund heraf. Ligesom det er tilfældet med de metereologiske modeller må virksomhedens prognoseapparat baseres på en struktureret og velgennemtænkt indsamling af data. Derfor vil første skridt i konstruktionen heraf nødvendigvis være, at etablere et system til indsamlingen, håndteringen og lagringen af de data og måleparametre, der er relevante for den del af virkeligheden, som er relevant for virksomheden. Hvilket netop er hensigten med denne projektrapport. Rapporten udgør naturligvis ikke i sig selv et sådan system, men den er resultat af og dokumentation for de overvejelser, vi har gjort os projektperioden igennem. Fællesnævneren for vores to studieår på Cand.merc. overbygningen har været, at vi ikke repekterer nogle prædefinerede konventioner for, hvordan et projektarbejde skal forløbe, endsige hvorom det 4

5 kan dreje sig. Denne fremgangsmåde har til tider givet vores vejledere grå hår i hovedet, men har til gengæld bragt os vidt omkring indenfor (og til tider udenfor) det økonomistyringsteoretiske fagspektrum. Et klassisk ordsprog siger, at man skal stoppe, mens legen er god. Problemet hermed er blot, at man jo så risikerer at gå glip af stor del af legens potentiale, og erfaringen om hvor god den kunne være blevet. I erkendelse af, at dette speciale sandsynligvis repræsenterer vores sidste chance for, at bruge et halvt år på at forfølge den gode ide, uden tanke om resultatet i sidste ende vil vise sig at være urealiserbart, har vi naturligvis valgt at kaste os ud i vores hidtidige støste faglige udfordring. I denne projektrapport vil vi således komme med et bud på, hvordan et aktivitetsbaseret projektstyringssystem kan konstrueres fra det blanke papir. Velvidende at det ikke lader sig gøre, for to personer, på knap fem måneder, at omsætte en strøtanke om et Projektstyringskoncept, inspireret af en Activity Based Costing tankegang, til et komplet salgbart softwaresystem, er dette ikke desto mindre det, vi ved semesterets start i februar, satte os for. Lad os dog, for god ordens skyld, med det samme erkende, at ProMS 1 pt. ikke er fuldstændig slagsklar, men at vi fortsat tror på ideen. Det er dette overordnede ideal, vi håber læseren vil have i baghovedet, når de efterfølgende kapitler læses! God fornøjelse 1 I kapitel 3 døbes det aktivietetsorienterede projektstyringssystem ProMS (Project Management System) 5

6 2. Metode: Samfundsvidenskab samfund eller videnskab? There are only two things wrong with the idea of a social science: The idea of a social and the idea of a science. (Bruno Latour 2 ) Der findes mange køer indenfor samfundsvidenskaben - nogle er slagtede, mens andre er hellige. Centrale spørgsmål som hvad er videnskab?, hvordan skabes viden?, er videnskab sandhed?, hænger i luften uden noget entydigt svar. De antikke græske filosoffer diskuterede blandt andet hvorvidt, der eksisterer én overordnet videnskab. Således argumenterede både Platon og Aristoteles for, at den sande erkendelse ligger udenfor menneskets fysiske erkendelsesverden, samt at ideen repræsenterer en mere ophøjet sandhed end dén fysiske verden. De øvrige videnskaber beskæftiger sig med erkendelsesverdenen, mens filosofien er videnskaben om ideerne, ergo må filosofien være de øvrige videnskaber overlegne og derfor den mest sande videnskab. Platons berømte hulelignelse udtrykker netop hvordan hulemennesket, der aldrig har erfaret verdenen udenfor hulen, vil opfatte denne. At den viden, som dette hulemenneske vil kunne skabe sig i hulen, til enhver tid vil være begrænset af hulens begrænsede oplevelsesverden. Platons påstand er i forlængelse heraf, at hulemanden, på trods af hulens begrænsninger, meget vel kunne beskæftige sig med ideen og filosofien. Ideen er altså kontekstuafhængig, hvilket er ensbetydende med, at den fysiske- og den åndelige verden er adskilt fra hinanden. En antagelse, der sidenhen er blevet ført videre i vor tids subjektivistiske videnskabstraditioner. (Delius 2000, s. 9-16) Opdelingen mellem en erkendelses- og en idé-verden er altså grundlaget for de moderne filosofiske skoler, enten i form af en reaktion eller modreaktion derpå. Således søger f.eks. den logiske positivisme, fra Auguste Comte over Bertrand Russel til Karl Popper, at uvidenskabeliggøre og eliminere relevansen af idé-verdenen, bl.a. ved at argumentere for, at den eneste reelle verden er den, der kan erfares og empirisk verificeres. Modsætningsvist baserer de subjektivistiske skoler, fra Edmund Husserl til Ludvig Wittgenstein, sig på antagelsen om, at erkendelsen altid er situeret i en social og historisk kontekst, hvormed forståelsen af virkeligheden gøres til et spørgsmål om fortolkningen af denne kontekst, hvorfor også videnskaben er subjektiv (Andersen 2000, kap. 30). Formålet med dette kapitel er, at diskutere og fremlægge en række af vores centrale metodiske synspunkter, herunder vores stillingtagen i det ofte noget ukonkrete univers af odontologiske antagelser og videnskabelige metoder. Konkret vil vi i kapitlet argumentere for, at der indenfor virksomhedsstyring i det hyperkomplekse moderne samfund, er behov for formuleringen af et nyt styringsparadigme. Et paradigme tilpasset den moderne virksomheds udfordringer og muligheder, frem for at hænge fast i industrialiseringens traditioner og dogmer. 2.1 Kapitel opbygning Nærværende kapitel består af tre hovedafsnit, der hver især har til formål, at understøtte argumentationen for behovet for et nyt styringsparadigme. Således omhandler første hovedafsnit en generel kritik af de antagelser, der nærmest instinktivt lægges til grund for opfattelsen af økonomi. Kritikken tager sit afsæt i nogle betragtninger omkring videnssamfundet, formålet hermed er at illustrere hvorledes et brud på paradigmatisk vanetænkning kan blotlægge anderledes problemestillinger og nye muligheder. Dette efterfølges af et relativt omfattende afsnit, hvor vi inddrager et par markante teoretikeres diskussioner og opfattelser af de sociale systemer, som mennesker organiserer sig i. Hvilket indebærer en kort indførelse til nogle grundtræk i 2 Citatet er gengivet fra (Nielsen Ukendt år, s.1). 6

7 funktionalismen, som den blandt andet præsenteres af Talcott Parsons. Hensigten hermed er, at give læseren et kendskab til de elementer i funktionalismen, vi har fundet relevante i forhold til det videre arbejde. Der er således ikke tale om en tilnærmelsesvis komplet introduktion til emnet. Parsons funktionalisme er primært medtaget for at fremme forståelsen af den teori, der er vores primære inspirationskilde. Den tyske sociolog Niklas Luhmann har, inspireret af funktionalismen, forsøgt at skabe en generel teori om sociale systemer. Luhmann s tankesæt er endog meget komplekst, hvorfor der igen vil være tale om en selektiv gengivelse af nogle af hans tanker, hvor det primære udvælgelseskriterium er, hvorvidt vi har fundet det anvendeligt og relevant i forhold til forståelsen af det nye styringsparadigme. I kapitlets tredje hovedafsnit vil vi, ved hjælp af Luhmann og vores opfattelse af sociale systemer, diskutere sammenhængene og konsekvenserne heraf i forhold til det moderne samfund og virksomheden som organisation. Afsnittets hovedformål er, at understøtte sammenhængene mellem de til tider noget flyvske tanker om sociale systemer, og virksomhedsstyring i det moderne samfund. Det afsluttende afsnit søger derpå, at samle de væsentligste pointer til et samlet fundament for styringsparadigmet. Fællesnævneren for de teoretiske og metodiske valg vi har truffet er pragmatisme, hvorfor fokus er rettet mod anvendelsen, frem for den fuldstændigt korrekte gengivelse af teorierne og forfatterskaberne. Det er således vores mantra, at vi hellere vil søge at forene, tilsyneladende modsatrettede videnskabsteoretiske skoler, frem for at udstille deres forskelligheder. Vi har ej heller haft til hensigt, at give en ekstensiv gennemgang af de grundlæggende videnskabsteoretiske og metodiske antagelser og skoler, idet det antages, at læseren er bekendt med disse. Den teori, der inddrages er valgt udelukkende på baggrund af, hvordan det understøtter vores overordnede mål. 2.2 Den økonomiske fejlslutning I det føromtalte 9. semester projekt rettede vi en kritik mod Max Boisots (Boisot, 1998) opfattelse af videnssamfundet, som en evolutionær udvikling af industrisamfundet. Boisot argumenterer for, at en væsentlig udviklende kraft af de menneskelige samfund er ønsket om, at reducere entropi. Hvor entropien forstås som det spild, eller den uorden, der findes i økosystemerne, menneskers liv, organisationers handling osv. Boisot argumenterer for, at mennesket har en drift mod reduktion af denne entropi, hvorfor denne opfattes som en væsentlig samfundsudviklende kraft. Måden hvorpå denne entropireduktion kan finde sted, er ved at udvikle og tilføre virkeligheden ny viden, der kan gøre processer og handlinger mere ressourceeffektive. Dermed bliver driften også en overvejende motivation for udviklingen af ny viden, og som sådan også videnssamfundets grundlæggende byggesten (Boisot 1998, s. 11-ff). Skal man kalde det informationssamfundet? Eller skulle man hellere sige det post-industrielle samfund eller det postmoderne samfund? Eller hvad med betegnelser som videnssamfundet, den tredje bølge eller mediesamfundet? Sært barn har mange navne. (Qvortrup 1998, s.12) Vi argumenterede imidlertid for, i det omtalte projekt, at videnssamfundet blot er en ny betegnelse, som ikke repræsenterer nogen afgørende ny samfundsorden. Således fremførtes det, at viden blot har udviklet sig til at være markedets væsentligste knappe ressource i forbindelse værdiskabelse. Hvor industrisamfundets primære knappe ressourcer var produktionsfaktorer som arbejdskraft og produktionsteknologi, er viden og information vor tids vigtigste værdiskabelsesparameter, hvorfor det meget belejligt kaldes videnssamfundet. Entropibegrebet kan være nyttigt i beskrivelsen af en samfundsudviklende kraft. Vi mener dog, at der bør være tale om økonomisk-entropi. En økonomisk entropi, der ganske enkelt udtrykker menneskets stræben efter økonomiske goder, og 7

8 den nytte disse kan tilvejebringe. Således påstod vi skråsikkert, at den primære samfundsudviklende kraft var rationaliteten hos Homo Oeconomicusses 3. Vi står stadig ved denne opfattelse i forhold til synet på det enkelte menneske, idet vi ikke er i tvivl om, at dette i høj grad handler på baggrund af sin opfattelse af værdi og nytte. Problemet består imidlertid i, at forskellige mennesker har vidt forskellige opfattelser af hvad nytte er, samt hvilken pris, de er villig til at betale for en given mængde nytte. Det forhold, at Homo Oeconomicusses begrebet er baseret på en antagelse om, at individet besidder et fuldkommet kendskab til markedet og nytten, er i sig selv en anomali, idet en sådan viden ikke er noget menneske forundt. Antagelsen må nødvendigvis være funderet på den odontologiske antagelse, at der findes én objektiv skala, der udtrykker et absolut forhold mellem pris og nytte. Hvorvidt en sådan skala faktisk eksisterer er i sig selv tvivlsomt, og må i så fald betegnes som en altomfattende, næsten religiøs, masterplan. Den klassiske økonomiske tænkning er imidlertid funderet på netop denne tanke om det rationalistiske menneske, der af markedsøkonomiens fader, Adam Smith, betegnes som markedets usynlige hånd (Jespersen 2001, s ). Samme Adam Smith skriver knap tyve år før udgivelsen af sit hovedværk The wealth of nations : Gud er god, men mennesket er ikke Gud, og derfor er mennesket henvist til at lade sig motivere af andre incitamenter end pur godhed. Menneskets naturlige dispositioner er acceptable for den gode Gud har snildt indrettet verden således, at det faktisk er bedst for alle parter, når hver enkelt bekymrer sig om sin lille del af universet, hvor hver enkelt ved, hvad der tjener folk bedst. Guds usynlige hånd sørger for, at resultaterne af hver enkelts selviskhed resulterer i det fælles bedste. (Adam Smith 1757) 4 At Adam Smith og andre af de klassiske Samfundsøkonomer var inspirerede af de naturvidenskabelige landvindinger, der skete i deres samtid, kan næppe overraske. Således er det kendt, at Smith var inspireret af fysikeren Isaac Newton, der bl.a. studerede planeternes kredsløb om solen, og tyngdekraftens rolle i dette. Det lykkedes imidlertid aldrig for Newton, eller nogen af hans efterfølgere, at forklare hvad tyngdekraften er. Ligesom det ej heller er lykkedes Smith eller nogen anden, at forklare markedets usynlige hånd (Jespersen 2004). Vores økonomiske teoridannelse er med andre ord funderet på en grundlæggende antagelse, der måske kan sandsynliggøres, men som aldrig er bevist. Den er altså funderet på troen på en kraft, hvis eksistens ikke kan påvises. Vores hensigt med at fremstille den økonomiske videnskab som et emne, der i høj grad er et spørgsmål om tro, er skønt det kan falde enkelte økonomer for brystet, at illustrere, at økonomien også er en paradigme-underkastet videnskab på linie med filosofien og sociologien. Kernen i diskussionerne mellem forskellige samfundsøkonomiske paradigmer er, at den som oftest strander på undersøgerens grundlæggende opfattelser, f.eks. i form af dennes menneskesyn. Eksempelvis kan en moderne videreførelse af Adam Smiths teorier iagttages hos økonomer, der arbejder med den generelle ligevægtsmodel, hvor det fortsat antages, at mennesket, hvis det blot studeres på et tilpas aggregeret niveau, objektivt handler på baggrund af en altomfattende pris/nytte vurdering. En præmis der ikke holder, hvis det udsættes for et mere voluntaristisk menneskesyn. 3 Homo Oeconomicusses: Økonomiske handlinger kan forklares ved hjælp af denne homo oeconomicus, der altid stræber efter maksimalt udbytte ved minimal indsats, og som desuden har fuldstændigt kendskab til priser og varer på markedet. (Andersen m.fl. 2000, s. 92) 4 Citatet er gengivet fra Henrik Gade Jensens artikel: Den vanskelige godhed, trykt i Kristiligt Dagblad d

9 Regeringens velfærdskommission har således valgt at beregne de fremtidige krav til velfærdsstaten ved hjælp af den generelle ligevægtsmodel, DREAM 5. Herved har kommissionen implicit antaget at en generel ligevægt er en samfundsøkonomisk naturtilstand, der kunne sikre størst mulig produktion. (Jespersen 2004 s. 3) Den økonomiske undersøgelse er altså situeret i en opfattelse af det samfund, som økonomien i bund og grund er en afspejling af. Dette betyder med andre ord, at undersøgerens grundlæggende opfattelse af mennesket og menneskelige samfund er afgørende for opfattelsen af økonomien, og i særdeleshed undersøgelsen af denne. At vi beskriver den økonomiske virkelighed ved hjælp af paradigmestyrede metoder har konsekvenser for hvad vi ser og hvordan vi reagerer på det vi ser. Dermed vil vi også være tilbøjelige til kun, at opfatte de udfordringer og muligheder, som vores beskrivelsesværktøjer er i stand til at levere information omkring. Det er således vores opfattelse, at det kan være nyttigt en gang i mellem at vende bøtten på hovedet, og studere tingene fra en anden vinkel. Således vil en voluntaristisk samfundsøkonoms fokus typisk være en anden, end hos den neoklassiske. Hvor den neoklassiske f.eks. skaber et udtryk for samfundets samlede efterspørgsel, og de parametre der influerer derpå, vil den voluntaristiske økonom måske forsøge at opnå en forståelse for årsagerne til bestemte samfundsgruppers forbrugsmønstre. Som vi indledte dette med at fastslå er vi pragmatikere, og da begge undersøgelses områder kan siges at være relevante, mener vi, at de to eksempler i højere grad supplerer hinanden end de ekskluderer hinanden. Set med vores øjne, kunne en manglende forståelse for en forbrugers subjektive præferencer føre til en atomistisk fejlslutning 6, der potentielt kan underminere dennes samfundsøkonomiske slutninger. Omvendt kan nyttigheden af den neo-klassiske økonoms arbejde ikke bestrides, f.eks. i relation til at træffe politiske beslutninger. Spørgsmålet er blot hvordan sådanne modsatrettede paradigmer kan forenes? Da forskellige paradigmer som bekendt er funderet i forskellige virkelighedsopfattelser, må en sammenfletning nødvendigvis tage sit afsæt i en pragmatisk formulering af et fælles virkelighedssyn, hvilket netop er formålet med næste afsnit. I det efterfølgende afsnit vil vi altså redegøre for en generel virkelighedsopfattelse, der om end ikke ord for ord repræsenterer vores opfattelse, men som i hvert fald har været en kraftig inspirationskilde til det styringsparadigme, vi ønsker at bidrage til udviklingen af. Efterfølgende vil vi også bevæge os væk fra, at beskæftige os med samfundsøkonomiske paradigmer for i stedet, at rette fokus imod virksomheden i samfundet og virksomhedsøkonomien. 2.3 Sociale Systemer I det føromtalte 9. semester projekt opererede vi med en tredelt virkelighedsopfattelse, hvor vi beskrev, hvorledes virkeligheden med fordel kan studeres som bestående af henholdsvis et iagtageligt-, et metafysisk- og et Jeg-niveau. 5 DREAM: Danish Rational Expectation Agent Model. Er en samfundsøkonomisk model, bestående ca ligninger, til udarbejdelse af økonomiske prognoser. 6 Atomistisk fejlslutning:...hvis der i den mikroteoretiske analyse ikke tages (tilstrækkeligt) hensyn til, at summen af en række ens, men individuelt besluttede handlinger kan resultere i ikke intenderede makroøkonomiske konsekvenser, risikerer man at begå en atomistisk fejlslutning i den makroøkonomiske analyse. (Jespersen 2001, s.147) 9

10 Figur 1 - Den tredelte virkelighedsopfattelse (Egen tilvirkning) Det tredelte virkelighedssyn blev udviklet med inspiration i Nørreklit m.fl. 2002, hvori der netop findes en diskussion af, hvordan de forskellige videnskabsteoretiske skoler, hver især har deres styrker og svagheder. Således fremføres det, at virkeligheden meget vel kunne befinde sig et sted midt mellem de paradigmatiske doktriners yderfløje, samt at undersøgelsesobjektet i høj grad er styrende for hvilke metoder, der bedst beskriver det. Tanken bag denne inddeling er, at dersom man ønsker at gengive et nutidsbillede af virkeligheden, vil de tre niveauer fremstå som selvstændige elementer af virkeligheden, og beskrivelsen af de respektive niveauer vil kræve anvendelsen af vidt forskellige videnskabsteoretiske metoder. Således vil studiet af den iagtagelige del af virkeligheden bedst kunne lade sig gøre via inddragelsen af empiristiske eller logisk positivistiske metoder, mens f.eks. analysen af markedskræfterne eller pengesystemet, der er repræsentanter for den metafysiske virkelighed, med fordel kunne ske via inddragelsen af mere rationalistiske metoder. Endeligt vil en undersøgelse med henblik på at forstå eller forklare individers handlinger, bedst kunne udføres ved hjælp af mere subjektivistiske eller voluntaristiske metoder. Studeres virkeligheden imidlertid over tid ser det lidt anderledes ud, idet det metafysiske og en stor del af det, der umiddelbart virker iagtageligt, er resultat af en mængde individers præferencer og handlinger. Derfor pilene i figuren til højre. At jeg et sættes i centrum, som den primære udviklende kraft, kunne umiddelbart insinuere, at vi tillægger os en socialkonstruktivistisk tankegang, hvilket imidlertid ikke er fuldt dækkende. Idet socialkonstruktivismen efter vores opfattelse glimrer ved sin fuldstædigt mangelfulde evne til at håndtere selv de mest basale iagtagelige forhold. Det giver ikke mening at opfatte og beskrive fysiske forhold, som f.eks. de fysiske love, som sociale konstruktioner. Eller som David Favrholdt udtrykker det i en kritik af netop socialkonstruktivismen: Mennesket har skabt krudtet ud af salpeter, kul og svovl, men selve det forhold, at krudtet kan eksplodere ved antændelse, har mennesket ikke skabt. Mennesket har skabt uret, men selve det forhold, at en spændt fjeder kan drive tandhjulene rundt er ikke menneskeskabt. (Favrholdt 2001, s. 12) Vi har tidligere redegjort for, at vi i pragmatismens hellige navn ikke vil kaste os ud i de filosofiske diskussioner, der udgør de samfundsvidenskabelige metoders teoretiske fløjkrige. At vi på én gang tilslutter os en konstruktivistisk tankegang, og på samme tid forkaster socialkonstruktivismen skyldes, at vi opfatter os selv som Pragmatiske konstruktivister. Denne 10

11 pragmatiske konstruktivisme er inspireret af Nørreklit m.fl. 2002, og er baseret på den pragmatiske opfattelse, at virkelighedens forskellige bestanddele kan studeres ved hjælp af forskellige værktøjer, afhængigt af undersøgelsesobjektet. Det konstruktivistiske i paradigmet består i erkendelsen af, at virkeligheden overordnet set er et resultat af menneskelig interaktion i formelle og uformelle strukturer. Mens det pragmatiske i paradigmet består i, at ryggen vendes til de klassiske og neoklassiske videnskabsteoretiske doktriner, hvorved undersøgelsesresultatets anvendelsesværdi sættes i centrum, frem for en frugtesløs diskussion af hvilken videnskabelige metode, der er mest videnskabelig. Vi opnåede imidlertid ikke, i det forrige projekt, hvor vi mere indgående bearbejdede paradigme diskussionen, en tilstrækkelig god forklaring på, hvorfor og hvordan disse Jeg ers sammenfaldende præferencer og handlinger materialiseres til den metafysiske- og iagtagelige virkelighed. Dette spørgsmål vil vi i det efterfølgende afsnit komme med et bud på, via diskussionen af sociale systemer. Først vil vi dog for at etablere den fornødne teoretiske platform, præsentere nogle af grundtrækkene i den klassiske funktionalisme Funktionalisme Der er to årsager til, at vi har fundet funktionalismen særlig relevant for nærværende projekt. For det første kan der drages en parallel fra vores pragmatiske tilgang til den samfundsvidenskabelige metode, og den pragmatisme der er et grundlæggende træk i funktionalismen. For det andet er funktionalismen en væsentlig inspirationskilde for Niklas Luhmann s udvikling af sin almene teori. I beskrivelsen af det moderne samfund og sociale systemer, erstatter funktionalismen de guddommelige/finale årsagsforklaringer med systemers funktionalitet. Der er med andre ord tale om en pragmatisme uden en egentlig masterplan, hvor systemer og sociale netværk etableres og indretter sig mod en naturtilstand, der fungerer. En af de sociologiske forløbere for funktionalismen var Durkheims opfattelse af samfundet. Hvor sociale strukturer og -systemers gavnlige virkninger bruges til at forklare deres skabelse og tilstedeværelse (Andersen 2000, s ff) Menneskesyn Det helt grundlæggende udgangspunkt for funktionalismen er, at sociale strukturer og -systemer består af individuelle aktører, hvorfor der også implicit kan tales om en adskillelse af system og personlighed. Personlighedsopfattelsen er hos funktionalisterne, f.eks. hos Talcott Parsons 7, inspireret af Freuds psykoanalyse og forståelsen af menneskelig motivation og handling indenfor sindets energisystem. Således anvender Parsons, Freuds personlighedsmodel bestående af tre lag: id, ego og super ego. Id et består af de menneskelige instinkter og drifter, mens ego et rationelt søger at tilpasse drifts- og instinktsimpulserne til virkelighedens censurerede verden. Super ego et rummer de normative handlingsprincipper, der ligger restriktioner for individets handling. Dette sker bl.a. ved hjælp af samvittighed og skyldfølelse (Parsons 1985, s ). Der opereres altså med et tredelt menneskesyn, hvor naturmennesket opererer i en social verden bestående af andre naturmennesker. Denne sameksistens nødvendiggør, af rationelle hensyn, at vi tilpasser og afrunder vore naturmenneskelige træk. En sådan tilpasning er nødvendig i forhold til at undgå de konflikter, og det kaos som en verden bestående af rene naturmennesker ville ende i. At ego et adskiller sig fra super-egoet bekræftes af, at alle menneskelige samfund har udviklet 7 Talcott Parsons: Amerikansk sociolog, som ofte fremhæves som funktionalismens fader, bl.a. på baggrund af et af hans hovedværker: The Structure of Social Action fra (Andersen 2000, s ) 11

12 regelsæt, der af hensyn til almenvældets vel sætter grænser for individets handlinger og/eller sanktionerer utilladelig adfærd. Ego tankegangen er således baseret på en antagelse om, at der eksisterer en metafysisk kraft, der er fælles for alle mennesker, og danner f.eks. grundlaget for tanken om en naturret. Idet naturretten netop baserer sig på antagelsen om, at der findes regler for socialt samkvem, uafhængig af den menneskelige beslutning. Dermed er ego tanken ligesom naturretten baseret på opfattelsen af mennesket som et naturligt socialt væsen, samt at organiseringen af mennesker i samfund er naturgiven, hvorfor også et mere eller mindre universelt sæt af regler er naturgivent. Super-egoet er derimod kendetegnet ved at være normativt, og er som sådan baseret på grundlæggende antagelser om rigtig og forkert, rimeligt og urimeligt, samt andre værdibårne variabler. Disse begrebsmæssige dikotomier 8 spiller en afgørende i rolle i funktionalismens forståelse af sociale systemer, idet værdierne på én gang er det sociale systems sammenbindende kraft, men det er også systemet, der præsenterer sine værdier for individet, som derpå internaliserer dem, hvormed systemet er med til at forme individet. (Luhmann 2000, Kap. 6.1) Det sociale system Parsons beskæftigede sig i høj grad med problemet, at forklare hvorfor der, på trods af individets autonomi, eksisterer relativt stabile handlingsmønstre i alle sociale netværk. Studieområdet var altså menneskelige handlingsmønstre i givne sociale kontekster, men bl.a. som følge af det ovenfor beskrevne menneskesyn mente han ikke, at menneskelig handling kunne forklares på baggrund af de sociale systemer alene. Derfor udviklede Parsons sin voluntaristiske handlingsmodel (The Voluntaristic theory of action). En model med det beskedne ambitionsniveau, at reformere den sociologiske tænkning. Med Parsons egne ord: It has already been stated that the aim of this study is to follow in detail a process of fundamental change in the structure of a single theoretical system in the social sciences. (Parsons 1985, s.73) I diskussionen om motiverne for menneskelig handling tages udgangspunktet i den mindste enhed, som en handling kan antage ( an act ). An act involverer, ifølge Parsons, altid følgende punkter: 1. En handlingsaktør. 2. En målsætning, som handlingsaktøren efterstræber med sin handling. 3. En situation, hvilket dels vil sige betingelserne for handlingen, som aktøren ikke har kontrol over, dels de midler som aktøren råder over til handlingen mod målsætningen. 4. Aktørens forståelse og normative stillingtagen til ovenstående punkter. (Parsons 1985, s ). Sammenholdes denne punktopstilling med det føromtalte Freud inspirerede menneskesyn er lighederne klare. Handlingsaktørens id kan ses som handlingsmotivet målsætning, mens ego et er repræsenteret i situationen, og Super ego et i den normative forståelse af situation og målsætning. Parsons handlingsmodel er vel beskrevet i de refererede kilder. Vores primære formål med inddragelsen skal imidlertid ses i forhold til definitionen af sociale systemer. Udviklingen af den voluntaristiske handlingsmodel, afledte en række sociale forhold som modellen ikke umiddelbart tog højde for, hvorfor Parsons andet store projekt blev studiet af sociale systemer. De begreber, hvor det sociale system i følge Parsons er en afgørende forklaringsparameter er: opretholdelsen af en social orden, herunder den forholdsvise stabile sociale differentiering (Social 8 Dikotomi: To modsatrettede begreber, der intuitivt repræsenterer yderpunkterne i et spektrum. (Egen definition) 12

13 Stratification), samt problemet med magtstrukturer (Social control) og ikke mindst problemet med social forandring. (Parsons 1985, s ). Individet opfattes i forlængelse af handlingsmodellen som et individ, der grundlæggende er motiveret af behovstilfredsstillelse. Aktørens interaktion i sociale systemer skal således ses som en følge heraf. Dermed bliver opfattelsen af sociale systemer og disses udvikling bundet op på aktørernes sammenfaldende opfattelser, der etablerer handlingssystemer. Således opfattes sociale systemer grundlæggende som funktionelle svar på aktørers behov. Et kendetegn ved udviklingen af de sociale handlingssystemer var en stigende grad af differentiering i forhold til de øvrige systemer. En differentiering, der bevæger systemet i retning af øget specialisering og autonomi, hvormed systemet forøger kapaciteten til at tilpasse sig og håndtere kompleksitet, hvilket igen kan resultere i udviklingen af helt nye måder for systemerne, at interagere med hverandre. (Andersen 2000, s.253- f). Et eksempel er netop opfindelsen af penge som symbolsk generaliseret udvekslingsmedium. Udbredelsen af penge som et symbolsk generaliseret medium har betydet en enorm forøgelse af evnen til at koordinere stadigt større systemer af økonomiske aktører og dermed af tilpasningskapaciteten (Ibid, s. 253) At pengesystemet karakteriseres som et socialt system repræsenterer på fornemste vis, hvordan komplekse systemer udvikles over tid, uden et egentligt mål for øje, men snarere som følge af et behov for håndtering af kompleksitet. Funktionalismen og Talcott Parsons beskæftigede sig selvsagt med mange andre væsentlige emner end udviklingen af sociale systemer og handlingsmodeller for disse. Vores hensigt er imidlertid at etablere en forståelse af, hvad sociale systemer er, frem for at diskutere funktionalismen, hvorfor vi efterfølgende vil inddrage endnu en væsentlig tænker, der har ladet sig inspirere af og bygget videre på funktionalismens ideer. Et af den tyske sociolog Niklas Luhmann s monolitiske hovedværker bærer netop titlen Sociale Systemer (Luhmann, 2000). Med inspiration i dette værk vil vi udarbejde og redegøre for nogle af vores opfattelser af det moderne samfund, og i særdeleshed virksomhedens rolle heri Soziale systeme - Niklas Luhmann Sociologien er ifølge Luhmann afhængig af en teori om samfundet, men siden klassikerne, det vil sige i de seneste 100 år, er der ikke sket nævneværdige fremskridt i henseende til at udvikle en sådan. Sociologiens enhed er forsvundet i den Bermuda-trekant, der udgøres af 1) en empirisk orientering, der forudsætter, at man alene på basis af en relation til den ydre verden kan afgøre, hvad der er sandt og falsk, altså en førfænomenologisk positivisme, 2) en kritisk orientering, der alene gennem en relation til egen overbevisning kan påpege, at samfundet er mislykkedes og 3) en orientering mod teoretiske diskussioner, der gennem fortolkninger af klassikerne hænger fast i fortiden. (Luhmann 2000, s. 11 Introduktion til den danske udgave ) Ovenstående citat antyder Luhmans overordnede mission, at lade klassikere være klassikere og vende sig bort fra de sociologiske vedkendelsesdoktriner. Synspunktet er, at de forskellige paradigmatiske skoler, i sociologiens verden, uforsonligt repræsenteres af de respektive teoretikere. Ifølge Luhmann udgør denne Bermuda-trekant et paradigmatisk tomrum, hvori den virkelige sociologiske verden meget vel kunne befinde sig. Niklas Luhmann prøver med andre ord at etablere en almen sociologisk teori, hvorfor det fulde navn for (Luhmann 2000) er: Sociale Systemer Grundrids til en almen teori. 13

14 Som altid har vi ingenlunde til hensigt at give en fuldstændig indførelse til teorien, men blot at fremdrage de hovedtræk, der har relevans i forhold til vores opfattelse af sociale systemer. At vi i foregående afsnit beskæftigede os med Parsons funktionalisme skyldes primært hans store indflydelse på Luhmanns tænkemåde. Særligt i forbindelse med de sociale systemers funktionelle differentiering i delsystemer, placeres Parsons som en vigtig inspirationskilde for Luhmann. (Andersen 1998, s. 45) Til forklaringen af sin teori om sociale systemer anvender Luhmann en gennemgående metafor, hentet fra biologiens verden. Dette er teorien om den levende celles selvskabelse (Autopiesis), hvilket vil sige cellens evne til at tilpasse sig omgivelserne via en reproduktion af sig selv. Analogien skal ikke tolkes direkte, som om det sociale system har sit eget liv, men snarere som et billede på de processer, der foregår i det sociale system. Luhmanns autopiesis refererer til hvordan systemdannelse og -udvikling finder sted. Her kan det enkelte sociale system betragtes som en biologisk celle, der på engang er lukket og åben. Således er cellen (systemet) lukket om egne processer, der bl.a. foreskriver, hvorledes den skal reproducere sig selv. På samme tid er cellen dog åben, idet dens vægge ikke er lukkede, hvorfor reproduktionen sker i en løbende tilpasning til omgivelserne. Denne evolutionære proces indebærer, at cellen refererer sig selv i forhold til omverdenen. Ikke ved at inddrage et fuldstændigt billede af denne, men ved at reproducere sine egne processer med reference til omverdenen. Selvreferencen resulterer i, at omverdenen, set fra systemet, er relativ, idet hvert system lever i sin egen omverden. Selvreference korrelerer med verdens kompleksitetspres. Intetsteds i verden kan dens kompleksitet afbildes, udarbejdes eller kontrolleres adækvat, fordi det samtidig ville forøge kompleksiteten tilsvarende. I stedet dannes selvreference, som kan respecificeres til brug for omgangen med kompleksitet. Der opstår således aldrig en gentagelse eller en genspejling af verdenskompleksiteten i systemer. (Luhmann 2000, s. 508) Foruden koden for hvordan systemet skal reproducere sig selv, vil ethvert socialt system have et formål. Ikke forstået som et statisk slut mål, men i form af en funktion, a la det førnævnte pengesystem. Systemet vil kontinuerligt forædle og specialisere dets processer i forhold til dets funktion og i relation til omverdenens kompleksitet. Denne funktionelle differentiering er således baseret på, at hvert system er autonomt, og opererer uafhængigt af de øvrige. Det enkelte system kan ikke kontrollere de øvrige, hvorfor der ikke er tale om et hierarkisk netværk af systemer, idet alle systemer er lige vigtige set i forhold til deres funktion. (Luhmann 2000, kap.1) Kompleksitet og interaktion Meget samfundsteori stræber mod at reducere det komplekse til noget enkelt. Eksempelvis forsøger socialkonstruktivismen, at reducere den naturvidenskabelige kompleksitet til et subjektistisk spørgsmål om aktørers forståelse. Mens systemteorien baserer sig på en rationalitet, som den f.eks. findes hos Homo Oeconomicusses eller andre rational choice teorier. Luhmann antager imidlertid, at virkeligheden er kompleks. En antagelse der umiddelbart bakkes op af, at naturvidenskabens forsøg på at finde orden i kaos tilsyneladende blot resulterer i, at verdenen bliver endnu mere kompleks. Dermed kommer kompleksitetsspørgsmålet til at spille en ganske afgørende rolle i Luhmanns almene teori, idet det sociale system netop udvikler sig med henblik på, at håndtere virkelighedens kompleksitet. Der er således tale om to forskellige former for kompleksitet, den ustrukturerede virkelighedskompleksitet, og det sociale systems strukturerede kompleksitet. Det lyder umiddelbart tilforladeligt, at det sociale systems funktion er, at håndtere virkelighedskompleksiteten. Var dette tilfældet kunne Parsons systemopfattelse anvendes direkte. Så enkelt er det imidlertid ikke, idet 14

15 Luhmann afviser den klassiske funktionalisme a la Parsons opfattelse af systemet, som et produkt af omgivelserne. Den centrale systemkonstruerende kraft er i stedet de føromtalte selvrefererende egenskaber. At betragte selvreference som en systemkraft betyder, at systemet hverken lader sig forklare fysisk eller voluntaristisk. I stedet sker systemets selvreference i den kontinuerlige interaktion med alle de omkringliggende systemer (Luhmann 2000, kap. 5). Kompleksitet og interaktion hænger således sammen, idet de sociale systemers interaktion på engang sker med henblik på, at kunne håndtere kompleksitet, og på samme tid er medvirkende til at øge de sociale systemers kompleksitet. Dermed bliver det næste nærliggende spørgsmål, hvad interaktion egentlig består af? Luhmanns svar herpå kan forekomme elementært, idet de sociale systemer naturligvis består af aktører, og måden hvorpå aktører kan skabe interaktion må selvsagt være ved at kommunikere. Blot er det i forbindelse med sociale systemer ikke aktører, der kommunikerer, men i stedet interagerende sociale systemer. (Ibid, kap. 6) System, individ og kommunikation Vi kan lade det stå åbent, hvilken betydning det inden for rammerne af en undersøgelse af sociale systemer kan have at kalde former eller objekter, som på ingen måde udviser selvreference, for systemer. Det gælder også erkendelsesteoretiske (eller meningsteoretiske) spørgsmål om, hvorvidt former eller objekter, som ingen selvreference udviser, overhovedet kan iagttages, eller om man altid i iagttagelsens handling allerede forudsætter, at det iagttagede relaterer sig til sig selv, forsøger at blive identisk med sig selv og at adskille sig fra sin omverden. (Luhmann 2000, s. 501) Ovenstående citat illustrerer på glimrende vis kompleksiteten i Luhmanns tankegang. Kernen i opfattelsen af sociale systemer er altså selvreferencen, idet denne betragtes som systemets sammenbindende og udviklende kraft. Ifølge Luhmanns systemdefinition skal systemer ikke tænkes som et sæt af enheder med indbyrdes relationer, men i stedet som et sæt af funktioner, der adskiller det fra omverdenen. Spørgsmålet er derfor hvad disse funktioner i grunden består af. For at give et billede herpå vender vi tilbage til metaforen med den biologiske celle. Det er alment kendt, at en biologisk celles reproduktive og udviklende egenskaber ligger i dens DNA sammensætning. Dybest set er et DNA blot en bestemt kombination af relativt få aminosyrer. Lidt firkantet sagt er et DNA blot en stump information, der foreskriver hvordan cellen skal reagere på et givent stimuli. Herunder hvordan den skal reproducere sig selv. DNA strengen er imidlertid ikke et fuldstændigt lukket system. Det besidder evnen til at mutere sig i forbindelse med en reproduktion, hvormed cellen kan tilpasse sig ændringer i omgivelserne uden, at det grundlæggende ændrer karakter eller egenskaber. Det er i denne opfattelse, at Luhmann løsriver sig fra bl.a. Parsons funktionalisme, idet systemet altså tilpasser sig ved at referere sig selv. Det sociale systems rygrad er imidlertid ikke en DNA streng, men i stedet en række kommunikative koder. I den klassiske funktionalisme består systemet grundlæggende af en mængde individer, der hver især opfattes som et selvstændigt delsystem. Luhmann benægter naturligvis ikke, at et socialt system fysisk set består af mennesker, der rummer et væsentligt element af intentionalitet. Han vender sig imidlertid imod funktionalismens antagelse om, at systemkræfterne udgøres af individernes sammenfaldende præferencer. I stedet består systemet af kommunikatorer, og de føromtalte kommunikative koder, der afgrænser systemet fra omverdenen (Luhmann 2000, kap. 4). Det er i relation hertil vigtigt at understrege, at kommunikation ikke blot er ord udvekslet mellem aktører. Begrebet dækker over alle former for påføring af sanseindtryk, hvor der kan identificeres kommunikatører i form af enten afsender, modtager eller begge dele. F.eks. er også enhver form for magtanvendelse kommunikation. 15

16 Vi har blot valgt at gengive nogle Luhmann strøtanker. Gengivelsen af teorien er derfor ganske ufuldstændig, både i forhold til det primære indhold og de definitioner, der tegner teoriens grænser. Grunden til at vi på trods heraf har fundet det relevant at introducere nogle af Luhmanns tanker er, at hans systemopfattelse for os repræsenterer en reel nytænkning af den funktionalisme, vi af pragmatiske grunde har fundet velegnet i studiet af sociale systemer. Nytænkningen består i, at systemteorien og fænomenologien tænkes i sammenhæng, hvilket imidlertid kræver en ny måde at definere sociale systemer på, hvilket Luhmann, som redegjort for, gør. Som nævnt anser Luhmann sin teori som en almen teori om samfundets opbygning og menneskelig organisering i almindelighed. Vi vil derfor efterfølgende diskutere nogle af konsekvenserne af en ændring i noget så fundamentalt, som opfattelsen af sociale systemer. Særligt vil vi fokusere på kendetegnene og konsekvenserne for det moderne samfund, og virksomhedens placering deri. 2.4 Samfundet Virksomhedens kontekst Ifølge Niklas Luhmann består den sociale virkelighed af sociale systemer, der gensidigt udvikler og tilpasser sig hinanden gennem deres respektive autopoiesis processer. Der findes dog ét supersystem, der ikke tilpasser sig eksterne systemer. Samfundet der danner rammen for alt kommunikation og derfor rummer alt kommunikation, kan således ikke opfattes som i interaktion med andre systemer. Verdenssamfund er imidlertid det eneste sociale system, der opfylder dette kriterium, og det er dermed det eneste sociale system, der kan siges at være fuldstændigt lukket. Dermed bliver den udviklende kraft i verdenssamfundet alene dets selviscenesættelse, der reelt set udgøres af dets inkluderede sociale systemer. Diskussionen af sociale systemer skal altså ses i en kontekst af verdenssamfundets supersystem. Dermed kan interaktionen mellem alle øvrige sociale systemer ses som episoder i det overliggende samfunds selviscenesættelse (Luhmann 2000, s ), eller som Luhmann udtrykker det: Interaktionens begyndelse og afslutning er kun cæsurer i samfundets autopoiesis. De tjener til at opnå strukturer, som ikke kan gøres kongruente med samfundet og dog udstyrer samfundet med kompleksitet ved at bygge differencer ind i det (Luhmann 2000, s.469) Verdenssamfundet kan forekomme som en noget abstrakt referenceramme for definitionen af den moderne virksomheds kontekst. Vi finder det imidlertid nyttigt, at have relationen i baghovedet til at diskutere det moderne samfunds kendetegn. Således vil et Luhmann inspireret forsøg på at identificere et socialt system ikke lade sig binde af fysiske eller territoriale grænser, men vil i stedet rette sig mod kommunikationen mellem kommunikatører. Interessen vil særligt samle sig omkring den kommunikation, der differentierer kommunikatørerne funktionelt i forhold til de interagerende sociale systemer. I lokaliseringen af en sådan funktionel differentiering vil det typisk være nødvendigt, at beskæftige sig med differentieringens eventuelle formål. Vi vender for en stund tilbage til eksemplet med opfindelsen af penge, som et symbolsk generaliseret udvekslingsmedium, udviklet af et socialt system til at koordinere kompleksiteten mellem stadig flere økonomiske aktører. At pengesystemet betragtes som et socialt system kan umiddelbart forekomme noget arbitrært, idet sedlerne og mønterne jo er fysisk konstaterbare. Pengesystemet er imidlertid ikke stærkere end den tillid det vises, og tillid er dybest set et resultat af en mængde aktørers enighed om at tro på noget. Den eneste måde aktører kan koordinere en fælles tro er via kommunikation, og kommunikation kræver og definerer sociale systemer. Det sociale system, der eksempelvis konstituerer pengesystemet, er funderet på en mængde af de føromtalte kommunikative koder, som alle systemets deltagere skal være bekendte med. F.eks. er en mønts ombytningsværdi betinget af, at den enkelte aktør ikke blot slår sine egne mønter. Hvis han gør 16

17 dette vil det udløse en straf, der vil tilføre denne aktør en sådan ulempe, der gør falskmøntneriet uattraktivt. Ulovligheden, straffen og tilstedeværelsen af en effektuerende magt skal naturligvis også være aktøren bekendt, hvilket igen gør det til et spørgsmål om kommunikation i et socialt system, som aktøren er en del af. Falskmøntneren behøver ikke nødvendigvis at acceptere eller selv føle sig som en del af dette system. Han skal blot have været modtager af kommunikationen, så kan han selv foretage vægtningen mellem konsekvens og nytte. Af samme årsag skelner Luhmann skarpt mellem psykiske- og sociale systemer. Hvor det psykiske system repræsenterer aktørens præferencer og opfattelser, samt den unikke kombination af sociale systemer, som denne har indgået og indgår i. (Luhmann 2000, kap. 7) Stat og Økonomi Det samfund som danner virksomhedens kontekst kan ikke siges at være ét system, men man kommer ikke uden om nationalstaten, som et væsentligt interagerende system for de fleste virksomheder. Dette skyldes til dels, at staten fortsat besidder et monopol på den fysiske magtanvendelse, der omfatter alle de i landet eksisterende sociale systemer. Med dette monopol hører samtidig muligheden for at vedtage love og sanktioner, der sætter grænser for mennesker og virksomheders handlinger. Statsmagten er i et demokrati legitimeret ved, at landets borgere har valgt styreformen, og de ledere der træffer beslutningerne. Statsmagten er imidlertid også, i sig selv, et autopiesitisk system, der reproducerer sig selv i sit eget billede. Dette sker blandt andet ved, at det er staten selv, der lovgiver om hvem borgeren er, og samtidig undertrykker mennesker der ønsker et fundamentalt anderledes samfund. I den historiske periode, hvor nationalstaterne dannedes, skete dette i høj grad på baggrund af de forskellige magtcentrumers interessesfærer. Interessesfærer hvis omfang langt hen ad vejen var styret af de økonomiske ressourcer, som kunne kontrolleres ved hjælp af de respektive centrummers magtkoncentration. Dermed blev nationalstaten også den naturlige ramme for udviklingen af økonomien, hvor udenrigshandel kontrolleredes via toldsatser og kvantumsbegrænsninger. Sådan ser virkeligheden som bekendt ikke ud længere. Frihandel, billig transport og moderne kommunikationsmidler har internationaliseret økonomien i en sådan grad, at den økonomiske virkelighed i høj grad har løsrevet sig fra nationalstaternes juridiske og politiske virkeligheder. Dette forhold er en potentiel kilde til mange konflikter, f.eks. i tilfælde af at nationalstatens juridiske dispositioner går på tværs af de økonomiske kræfter. Således ses der dagligt eksempler på nationers forsøg på, at fremme og beskytte lokale økonomiske interesser, samt sanktioneringer af fremmedes. Økonomiens globalisering, der har knyttet verdensdelene sammen i gensidige afhængighedsforhold, har også åbnet kommunikationen mellem verdensdelene, og som beskrevet ovenfor er kommunikation ensbetydende med sociale systemer. Informationssamfundet har givet os frihed til at kommunikere frit på tværs af geografi og demografi, hvormed også mulighederne for netværksdannelse også har løsrevet sig fra de fysiske begrænsninger. Dette betyder, at vi i stigende grad kan specialisere vores sociale netværk i den retning, vi måtte ønske det. Denne individualisering medfører en opsplitning af de kommunikationskanaler, der fungerede som samlende kapaciteter i de traditionelle samfund, hvormed samfundets kompleksitet stiger set fra det gamles synsvinkel. En kompleksitet der drives af, at hvert enkelt individ egenhændigt vælger de kommunikatører, som man ønsker at kommunikere med, og dermed hvilke sociale systemer, der deltages i. Lars Qvortrup har døbt dette atomiserede samfund Det Hyperkomplekse Samfund. (Qvortrup 1998, s. 28-ff) Det hyperkomplekse samfund er i følge Qvortrup kendetegnet ved, at kommunikationen sker uden centrummer, hvilket vil sige, at de hierarkisk definerede kommunikationsstrømme er blevet afløst af 17

18 flade strukturerer med uendeligt mange lokale centre. Nationalstaten står som et eksempel på et klassisk kommunikationscentrum, der gradvist mister sin kommunikationssamlende egenskaber i takt med, at samfundets aktører orienterer sig mod andre centre, der ikke er bundet af geografi eller nationale tilhørsforhold. Det er således ikke utænkeligt, at et moderne karrieremenneske føler et stærkere tilknytningsforhold til den multinationale virksomhed, der arbejdes for, end det land han/hun tilfældigvis er blevet født ind i. Vi vil ikke forholde os til om denne udvikling er positiv eller negativ, men vi er af den klare opfattelse at Luhmann, Qvortrup og andre moderne sociologiske tænkere har fat i en vital pointe, når de påpeger kommunikationens rolle i udviklingen af og interaktionen mellem sociale systemer. Efterfølgende vil vi derfor diskutere denne opfattelses betydning for virksomhedsbegrebet, og virksomhedens rolle i det moderne samfund Virksomheden Blot ét kommunikerende socialt system? Siden David Ricardo i 1817 offentliggjorde sin teori om de komparative fordele er der sket ganske meget i forhold til verdensøkonomien, men på intet tidspunkt har den vision, som teorien også er udtryk for, været tættere på at være sand end i disse årtier. Den globale arbejdsdeling har efter murens fald i 1989 for alvor taget fat. Således bliver stadig mere af det timelønstunge arbejde flyttet til lavtlønslande, i virksomhedernes forsøg på, at opnå en marginal højere profit end konkurrenten. De samfundsøkonomiske tendenser, som vi på de forgangne sider har beskrevet, er i sammenhæng med dette projekt udelukkende relevante i det omfang, at det har konsekvenser for opfattelsen af virksomheden, der opererer i det hyperkomplekse samfund. Der findes mange måder at definere en virksomhed på. Den kan anskues som den juridiske enhed, der beskriver dets formelle relationer til omverdenen og medarbejderne. Den kan også opfattes som en ren økonomisk entitet, hvor virksomheden opfattes som omkostningskrævende ressourcenetværk og potentielle indtægtskilder. Endeligt kan virksomheden også opfattes som en social konstruktion, der eksisterer alene i kraft af de aktører, der indgår deri. Spørgsmålet er blot om de tre forskellige definitioner ikke alle rummer et væsentligt gran af sandheden, samt om det ikke er muligt alternativt at anskue virksomheden, som det hele på en gang? Med dette spørgsmål vender vi atter tilbage til vores pragmatiske konstruktivisme, som vi præsenterede i kapitlets indledning, hvortil svaret må være, at en snæver opfattelse af f.eks. en virksomhed til enhver tid vil være afhængig af øjnene der ser. Det vil med andre ord sige, at den er afhængig af de sociale systemer, som betragteren tilhører, og de kommunikative koder der benyttes deri. Vi betragter virksomheden som en samling af sociale systemer. En samling der sker som følge af et centralt autoritativt kommunikerende socialt system. Det overordnede formål for dette overordnede sociale system kunne f.eks. være ejernes ønske om at tjene penge. Hvorfor det, via en ressourcebevilling, skaber plads til og mulighed for, at organiseringen af tilknyttede sociale netværk kan finde sted. Med tiden bliver virksomheden dermed et lokalt centrum for en mængde sociale systemers selviscenesættelser. Således vil de deltagende systemer hver have deres egne mål, og anvende forskellige kommunikative koder. At virksomheden er et autoritativt kommunikationscentrum skyldes, at de sociale systemer, der besidder den økonomiske beslutningskompetencer, har magten til at fjerne de underliggende systemers eksistensgrundlag, f.eks. ved afskedigelse af systemaktørerne. Med denne rammeforståelse for hvad virksomheden egentlig er for en konstruktion på plads, vil vi kort berøre hvilke konsekvenser, den tidligere beskrevne samfundsudviklingen har for driften af fremtidens virksomhed. I takt med at den klassiske industrielle masseproduktion rykker øst på, øges specialiseringen af de produkter, der produceres f.eks. i Danmark. Med øget specialisering menes 18

19 her, at den produktion der finder sted i virksomheden er mere eller mindre unik i forhold til den givne ordre, f.eks. i form individuelle kundetilpasninger eller tilvalg/fravalg af funktionaliteter. Derudover er det vidensindhold, der skal puttes i produkterne tillige støt stigende. Disse faktorer medfører indirekte, at de ressourcer der forbruges i virksomheden i stigende grad løsrives fra det der direkte indgår i det fysiske produkt. Såfremt der overhovedet er tale om egentlig fysisk produktion, idet produktionen af immaterielle produkter udgør en stigende andel af økonomien. At ressourceforbruget delvist løsrives fra det fysiske produkt er ensbetydende med, at de produktionsorienterede styringsværktøjer mister en del af deres relevans, hvorfor vi mener tiden er inde for etableringen af et anderledes styringsparadigme. 2.5 Et anderledes styringsparadigme eller... Vi har i de forgangne afsnit fremlagt en række synspunkter om det moderne samfund og sociale systemer i relation hertil, ligesom vi har berørt virksomhedens rolle i det moderne samfund. Vi indledte kapitlet med at nævne, at der efter vores mening er behov for et nyt paradigme indenfor virksomhedsstyringen. At vi har valgt at kalde dette et nyt styringsparadigme skyldes, at der efter vores opfattelse eksisterer et behov for at redefinere præmisserne for driften af den moderne virksomhed i kontekst af det moderne samfund. Vores grundlæggende kritikpunkt er, at den erhvervsøkonomiske tænkning, på linie med den samfundsøkonomiske, er præget af konfliktende konservative paradigmatiske doktriner. Dette kombineret med at det hyperkomplekse samfund stiller fundamentalt anderledes krav til virksomhedernes omstillingsparathed og fleksibilitet kræver en anderledes organisering af driften, og stiller derfor også andre krav til styringen og ledelsen. For at sætte lidt struktur på paradigmebegrebet, vil vi tage afsæt i Thomas Kuhn s såkaldt revolutionære paradigmeteori. I følge Kuhn sker paradigmatisk udvikling gennem følgende fire stadier: førvidenskab, normalvidenskab, krise og revolution. Teorien går kort fortalt ud på, at der under udviklingen af nyt videnskabeligt stofområde vil eksistere en førvidenskabelig tilstand, hvor hver forsker anvender begreber og teorier på sin egen måde. Over tid vil der imidlertid samles grupperinger, hvor der hersker en form for konsensus om undersøgelsesobjekter, teori- og metodeanvendelser. Dermed går videnskaben ind i en normalvidenskabelig tilstand, præget af stabilitet og paradigmatisk enighed. Denne enighed har imidlertid en iboende trussel, idet konsensussen også har en undertrykkende side. Således vil der være emner og begreber, der ikke diskuteres så længe normalvidenskaben hersker. Med tiden vil dette medføre en ophobning af kritik og alternative måder at opfatte området på, hvilket først bringer paradigmet ind i et krise stadium, der i sidste ende kan resultere i en paradigmatisk revolution, der sætter processen i gang igen med en ny førvidenskabelig tilstand osv. (Kuhn 1974, kap.8) Den normalvidenskabelige tradition vi ser os selv som værende i opposition til, er den konservative måde at tænke virksomhedens værdiskabelse på. Eksempelvis ligges der indenfor økonomistyringen fortsat stort teoretisk fokus på styring i forhold til virksomhedens produktionsproces, med henblik på at reducere produktionsomkostninger og kostpriser. Denne tankegang repræsenterer for os en delvist forældet tankegang fra industrisamfundets tidsalder. Det er imidlertid ikke blot økonomistyringen, der holdes fast i en gammeldags tankegang. Det er reelt set den erhvervsøkonomiske tænkning i sin helhed. Vender vi for en stund tilbage til antagelsen om, at virksomheden dybest set er et lokalt kommunikationscentrum, der muliggør tilstedeværelsen af en mængde sociale systemer, må udgangspunktet for virksomhedsledelse også tages i denne antagelse. Spørgsmålet er derfor hvordan selviscenesættende sociale systemer kan styres? Det umiddelbare svar må være, at dette gøres ved at indgå i det aktuelle sociale systems kommunikation med henblik på, at forstå og påvirke aktørernes kommunikative koder. De aktører, der indgår i virksomhedens 19

20 interagerende sociale systemer, er alene tilknyttet denne på grund af, at aktøren besidder nogle latente, for virksomheden, gavnlige handlinger. Set i forhold til virksomheden er aktøren altså en handlingsaktør, jf. den tidligere præsenterede handlingsteori. Ifølge Parsons vil en handling udover handlingsaktøren altid indeholde en målsætning, en situation samt en forståelse. For at virksomhedslederen skal få den største mulige gavnlige nytte af medarbejderen skal det derfor tilstræbes at sikre, at alle fire forhold i videst muligt omfang er til stede i det system, hvor aktørens handlinger sker. At den moderne virksomhed bevæger sig væk fra masseproduktion medfører et behov for, at sætte noget andet i stedet. Det er i denne forbindelse, at vi ønsker at introducere projektorienteringen som et alternativ til de klassiske produktionstankegange. Et projekt kan i denne sammenhæng forstås som alt lige fra selve virksomhedens salgbare produkt, over interne organisationsprojekter, til udviklingsprojekter der måske, engang i fremtiden, vil resultere i en indtægt. Som nævnt i projektets indledning har vi til hensigt at udvikle et projektstyringssystem, der skal understøtte virksomhedens projektorganisering og -ledelse. Det efterfølgende kapitel vil gå dybere ned i vores motivation for at erstatte den klassiske produktionstankegang med en projektstyringstankegang. Således vil uddybelsen af, hvorfor vi mener, at styringen af den moderne virksomhed bør orientere sig omkring projekter også først komme i det kapitel. At vi i projektet indtil nu konsekvent har omtalt det som et anderledes styringsparadigme skyldes, at vi ser os selv i opposition til den konservative erhvervsøkonomiske tankegang. Samtidigt ser vi os ikke i stand til at kunne formulere et sådan nyt paradigme, der på troværdig vis ville repræsentere et nyt normalvidenskabeligt paradigme. Derfor skal det projektstyringssystem, som vi i de efterfølgende kapitler vil skitsere, ses som den naturlige fortsættelse af vores forsøg på, at formulere en alternativ måde at tænke, planlægge og udføre virksomhedsledelse på. I forhold til Kuhn s paradigmeteori kan dette projekt derfor ses som et bidrag i det førvidenskabelige stadie. Et stadium der måske engang i fremtiden vil udvikle sig til en ny normalvidenskabelig tilstand, hvor dette projekt vil kunne ses som et ubetydeligt eksempel på en tankestrømning, der forener den erhvervsøkonomiske tankegang med det hyperkomplekse samfund. 20

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere