Ecodesign og energimærkning - Ekspertkonsortiet og vores erfaringer. Informationsudveksling NVE 1. Februar 2012

Transkript

1 Ecodesign og energimærkning - Ekspertkonsortiet og vores erfaringer Informationsudveksling NVE 1. Februar 2012

2 Indhold af præsentationen Præsentation af konsortiet og konsortiets opgaver Erfaringer fra EU-arbejdet Processen Studier Forhandlinger Kravene Eksempel på samarbejde med industrien (case: GRAM ) Eksempler på bistand til NVE 2 NVE - Februar 2012.

3 Ekspertkonsortiet Konsortium bestående af: Teknologisk Institut Viegand & Maagøe Underleverandører Hans Haukås (kølefryseudstyr, norske forhold) ÅF Norge (kraft- og fordelingstransformatorer) ÅF Hansen og Henneberg, (belysning) 3 NVE - Februar 2012.

4 Eksperterne Et team bestående af en lang række eksperter indenfor EU-regulering, planlægning, samarbejde med myndigheder og livscyklusvurderinger indenfor alle relevante tekniske områder f.eks. industriovne, kedler og vandvarmere, motorer og pumper, kølefryseapparater og andre hårde hvidevarer 4 NVE - Februar 2012.

5 Konsortiets opgaver Ekspertbistand til NVE til fastsættelse af energieffektivitets- og miljøkrav ifm. miljøvenligt design og energimærkning Bistand til EU-studier (kommentarer, deltagelse i stakeholdermøder mv.) Bistand til vurdering af krav/forordninger Afdækning af synspunkter i andre MS og udredning af muligheder for at komme igennem med norske synspunkter Bistand til høringer, drøftelser og forhandlinger Bistand til vurdering af frivillige aftaler Bistand knyttet til norske forhold (udformning af norske regler, spørgsmål fra Stortinget eller borgere, analyseopgaver mv. 5 NVE - Februar 2012.

6 Konsortiets erfaringer Konsortiet har siden 2007 leveret ekspertbistand til Energistyrelsen i DK vedrørende ecodesign og energimærkning: Fulgt næsten alle EU-studier og deltaget i stakeholdermøder Leveret input til studier og vurderet/kommenteret forslag til krav i alle forordninger Deltaget i en lang række møder i Rådgivende Forum og Regulerende Komite Holdt en lang række info-møder for danske interessenter Bidraget med konkrete forslag til krav og data til studierne Lavet informationsindsatser ift. brancher/producenter i DK, lavet vejledninger om krav mv. 6 NVE - Februar 2012.

7 Erfaringer - processen Processen fra studium til lovgivning går langsommere end planlagt men alligevel er det ikke så dårligt Studierne trækker som regel ud Der kan gå meget lang tid fra et studium er færdigt til der kommer lovgivning Der går mindst 2 4 år fra et studium igangsættes til lovgivning publiceres (som regel tættere på 4 end 2 år). Fra publicering går der typisk yderligere 1 3 år før kravene har virkning i EU 7 NVE - Februar 2012.

8 Erfaringer - studierne Det er vigtigt at følge studierne. Det giver indflydelse på resultatet Det skaber kontakter og netværk Det opbygger viden til den efterfølgende proces Det er vigtigt at: stille spørgsmål og bringe særlige forhold på banen så tidligt som muligt i studieforløbet studierne afgrænses fornuftigt i forhold til teknologier og besparelsesmuligheder Hvis studiet ikke har klare konklusioner og anbefalinger er den efterfølgende proces mere vanskelig og langvarig Studiet trækker ofte i langdrag, når entreprenørerne ikke kender nok til området Det er ofte svært at skaffe data fra industrien 8 NVE - Februar 2012.

9 Erfaringer - forhandlinger Det kan betale sig at komme med kommentarer og forslag Der kan komme ændringer lige til det sidste Jo større indsats jo større indflydelse Det er muligt at blive direkte involveret i udformningen af lovgivningen (i tæt samspil med Kommissionen) Meget komplicerede forslag til krav bør undgås (skrækeksempler er kedler og vandvarmere) 9 NVE - Februar 2012.

10 Erfaringer - kravene Typer af krav: Specifikke krav: Energikrav Krav om særlige tilstande og funktioner (standby, power management) Krav vedrørende vandforbrug Kvalitetskrav (farvegengivelse, antal tænd/sluk cyklusser, vaskeevne o.l.) Generelle krav Oplysningskrav (på hjemmesider, i brugsvejledninger, på mærkeplader mv.) Kan være oplysninger om forbrug, indhold af skadelige stoffer, indstillings- og indretningsmuligheder mv. 10 NVE - Februar 2012.

11 Erfaringer - kravene Er ecodesign-kravene ambitiøse? Ja i mange tilfælde i andre tilfælde nej. Ambitiøse krav for: Lyskilder til boliger (udfasning af glødelampen) Standby (opfyldelse af international 1 watt målsætning) Cirkulationspumper (kun A-pumper) Hårde hvidevarer (kun A) Uambitiøse krav for især: Tv (men ambitiøs energimærkning) Ventilatorer 11 NVE - Februar 2012.

12 Erfaringer - kravene Svarer kravene til anbefalingerne i studierne. Nej, næsten aldrig. Studierne er et vigtigt grundlag og har betydning for kravene Men der sker en masse efter studierne Der kommer andre typer af krav Kravniveauerne ændres Timingen ændres Ofte bliver kravene mere ambitiøse end anbefalingerne i studierne 12 NVE - Februar 2012.

13 Samarbejde med industrien, Case: Gram Studiet (Entr Lot 1) er afsluttet, og slutrapport er offentliggjort 26. maj DK har givet meget input til især storkøkken køl + frys, pga.: Dansk produktion Energieffektive produkter Naturlige kølemidler Dansk positivliste (Go Energi) ENS (TI) og Gram Commercial er stakeholders og har deltaget i møder i Bruxelles. 13 NVE - Februar 2012.

14 Case Gram (2/2) Gram har bidraget med BOM (informationer om materialesammensætning). TI har bidraget med info om energiforbrug og kølemidler DK har (sammen med UK) kommet med forslag til ecodesign-krav (MEPS) Kommissionens forslag svarer til DK og UK Der var Consultation Forum (19. januar). Italien var imod forslaget. Vi venter endelig forslag i løbet af DK: 15 DK:12 DK: 40 DK: NVE - Februar 2012.

15 Eksempler på bistand til NVE Bistanden har omfattet: Kommentarer til studier (f.eks. kedler/vandvarmere, kommercielle køleanlæg, varmepumper, madlavningsudstyr) Deltagelse i stakeholdermøder Deltagelse i møder i Rådgivende Forum Afholdelse af informationsmøde i Norge Bistand til EØS-notater Markedsundersøgelser (industri- og laboratorieovne samt professionelle vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner) 15 NVE - Februar 2012.

16 Spørgsmål?