Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde"

Transkript

1 Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion af Velfærds Dexter, Galloway og Skotsk Højlands Græskalv og Velfærds Græs køer Krav til produktion af Velfærds Gotlænder og Spelsau Græs Får og Lam Krav til produktion af Velfærds Græs Gæs 15. april 2015

2 Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde: Krav til mærket "Velfærdsdelikatesser - Dyrenes Beskyttelse" Besætningen skal have økologiautorisation for at kunne godkendes af Dyrenes Beskyttelse som leverandør af Velfærdsdelikatesser. Velfærdsdelikatesse-mærket kan kun bruges på produkter, der lever op til bestemmelserne for at bruge Ø-mærket Følgende regler er et supplement til økologireglerne. Koncepterne har til formål at fremme naturligt alsidigt husdyrhold på mindre, harmoniske økologiske bedrifter samt at bevare og udnytte den biologiske mangfoldighed, herunder husdyrracer, der er tilpasset det danske og nordiske klima og tradition. Friland hele året i den udstrækning, hvor det er i overensstemmelse med dyrenes naturlige adfærd. Læs nærmere under de enkelte koncepter. Sæsondrift. Slagtedyrene kommer til verden om foråret og slagtes i efteråret. Hele dyr. Dyrene kastreres ikke, og der finder ingen halekupering og afhorning sted, og grisene har ingen ring i trynen. Mangfoldighed. Husdyrene holdes i flokke med naturlige flokstørrelser på mindre, økologiske bedrifter, hvor de indgår i samspil med en alsidig produktion af træer, planter og andre dyrearter. Harmoni. Forholdet mellem husdyrholdet og landbrugsarealet er max 0,5 DE/ha, som sikrer selvforsyning. Naturarealer, der anvendes til afgræsning eller slæt, regnes med heri. Hvis der er anden husdyrproduktion på bedriften, regnes hverken DE eller areal med. Avlerne af Velfærdsdelikatesser er tilnærmelsesvis selvforsynende med foder, således at 80 % af dyrenes foderbehov søges dækket af hjemmeavlet foder, inkl. foder dyrket på andre bedrifter, med hvem avleren har en samarbejdsaftale. Naturlighed. I takt med vores viden og erfaringer vil koncepterne blive ændret, så dyrene hele tiden sikres menneskelig omsorg, og størst mulig naturlighed for så vidt angår adfærd, foder og avl. Sporbarhed. Alt kød produceret under mærket Velfærdsdelikatesser sælges direkte til kunden, herunder direkte til restauranter og kantiner. Avlere i Producentforeningen Velfærdsdelikatesser, ProVelDi, kan sælge hinandens produkter med tydelig henvisning til producenten. Åbenhed. Enhver leverandør under mærket Velfærdsdelikatesser skal være villig til at holde åbent hus minimum én gang årligt (evt. i forbindelse med høsteller julemarked) eller tage imod besøg fra kunder, der gerne vil se besætningen. Begge dele skal formidles, så kunderne kender til muligheden. Spisekvalitet. Produkterne ledsages af et kokkehæfte, der vejleder forbrugerne i at få det fulde udbytte af Velfærdsdelikatesser. Arter og racer. Der skal gradvist inkluderes flere arter og racer i konceptet. 2

3 Delikatesser Der er tale om kødkvaliteter, der skiller sig ud fra de almindelige økologiske kødprodukter, både i udskæringer og kvalitet. For at forbrugerne kan få det fulde udbytte af dette, ledsages produkterne af et kogehæfte som inspiration til skånsom tilberedning, udarbejdet specielt til Velfærdsdelikatesser. Fra bonde til kunde Afsætningen formidles blandt andet gennem Dyrenes Beskyttelse efter princippet Fra bonde til kunde, hvorved forbrugeren får indsigt i dyrevelfærd og sikkerhed for nærhed og kvalitet. Samtidig får landmanden mulighed for at opnå den reelle kost-pris for sin indsats. Hvis dyr produceret under konceptet falder uden for mht. alder og/eller vægt, så kan disse sælges, dog uden mærket Velfærdsdelikatesser. Mærkning Besætningen godkendes til at levere under varemærket Velfærdsdelikatesser, som Dyrenes Beskyttelse har rettighederne til. Husdyr produceret under konceptet markedsføres som henholdsvis: Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise, Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko, samt Velfærds Gotlænder Græs Får og Lam. Forarbejdede varer mærket Velfærdsdelikatesser må kun slagtes og pakkes af personer/virksomheder med økologisk autorisation. Afsætning og sporbarhed Alt kød produceret under mærket Velfærdsdelikatesser sælges direkte til kunden, herunder direkte til restauranter og kantiner. Avlere i producentforeningen Velfærdsdelikatesser kan sælge hinandens produkter med tydelig henvisning til producenten. Enhver leverandør under mærket Velfærdsdelikatesser skal være villig til at holde åbent hus minimum én gang årligt (evt. i forbindelse med høst- eller julemarked) eller tage imod besøg fra kunder, der gerne vil se besætningen. Begge dele skal formidles, så kunderne kender til muligheden. Fremtidens husdyrhold Leverandører under dette mærke bliver rollemodeller hvad angår dyrevelfærd, biodiversitet og bæredygtighed. Bedrifterne afspejler derfor høj ansvarlighed i forhold til disse værdier. Specifikation og dermed de krav og regler, der er til primærproducenterne, er i løbende udvikling. Denne udvikling skal sikre, at specifikationen til enhver tid er i overensstemmelse med den højeste dyrevelfærd. Når der vedtages nye regler, skal der sikres passende overgangstider for allerede godkendte producenter, så producenterne får mulighed for at udvikle produktionen i overensstemmelse med de nye krav, og at nye regler ikke indføres med det resultat, at der bliver en konkurrenceforvridning mellem producenter. Dyrenes Beskyttelse har nedsat et Regeludvalg, hvor foreningen sammen med godkendte producenter udarbejder forslag til ændringer i specifikationen for Velfærdsdelikatesser. Dyrenes Beskyttelse vedtager ændringer i specifikationen. 3

4 DB-kontrol Som følge af myndighedskrav har Dyrenes Beskyttelse oprettet en selvstændig kontrolafdeling DB-kontrol. Til at følge DB-kontrols arbejde er nedsat en kontrolkomite. Kontrolkomitéen skal følge DB-kontrols uvildighed og interessenternes tilfredshed med DB-kontrol. Kontrolkomitéen er sammensat af 2 personer fra Dyrenes Beskyttelse, 2 primærproducenter, 1 fra slagteri, 1 fra distributør og 1 fra Forbrugerrådet. Dyrenes Beskyttelse er ansvarlig for specifikationen, og producenten er ansvarlig for at overholde den til enhver tid gældende specifikation, samt for overholdelse af de til enhver tid gældende love, regulativer og myndighedskrav, som finder anvendelse på produktionen. Kontrolbesøg DB-kontrol foretager kontrolbesøg hos de primærproducenter, der har ønske om at blive certificerede til brug af mærket "Velfærdsdelikatesser ". Kontrolbesøget foretages af kontrollører tilknyttet DB-kontrol. Kontrollørerne fortager kontrolbesøg hos hver primærproducent mindst én gang pr. kalenderår. Kontrolbesøget kan foregå som et anmeldt eller uanmeldt besøg. Primærproducenten vil normalt blive adviseret med kort varsel af kontrolløren for at sikre, at den besætningsansvarlige er til stede. Ved kontrolbesøget gennemgår kontrolløren produktionen samt kontrollerer egenkontrolprogrammet. Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Formålet er at sikre en svineproduktion med optimal naturlighed og dyrevelfærd, bl.a. ved at sikre in situ bevaring af den stærkt udryddelsestruede sortbroget dansk landracesvin. Der må ikke importeres levende grise fra udlandet. Der skal foreligge dokumentation for oprindelsen af indkøbte grise. Reproduktion Grise skal være stambogsførte, not up-graded ( i hht. Rare Breed Internationals vejledninger i bevaring af oprindelige racer) og 100 % sortbroget dansk landrace for at kunne markedsføres under dette koncept. Søerne løbes naturligt med orne. Der skal være mindst én orne til 12 søer. Gylte må tidligst løbes i 8 måneders alderen, og skal befinde sig i besætningen senest 1 måned før faring. Søerne farer én gang årligt i foråret, og grisene går sammen med soen mindst indtil hun naturligt fravænner dem ved ugers alderen. Grisene slagtes i efteråret ved 50 kg levende vægt (37.5 kg krogvægt) eller max. 5 måneder gamle. Der kan opnås dispensation til først at slagte sogrisene ved 60 kg levende vægt (45 kg krogvægt). Soen skal have adgang til et velstrøet areal på mindst 9 sammenhængende m 2 pr. so, der giver mulighed for naturlig redebygning. Søerne går i flokke indtil 1 uge før faring, hvorefter de skal have mulighed for at isolere sig, evt. i enkelt-farefolde.

5 Opstaldning og udearealer Søer og grise skal være på friland hele året og i hele deres livscyklus. Forældredyrene kan dog tages på stald på dybstrøelse i perioden 15. november til 1. april, såfremt vintervejret tilsiger dette. Tiden på stald må max. udgøre 20 % af året, altså 73 dage. I strenge vintre kan der søges dispensation fra denne regel. Indendørs opstaldning skal foregå i grupper, hvor hvert dyr har minimum 5 m 2 dybstrøelse til rådighed og hver sti er minimum 20 m 2. Grisene forbliver i søskendeflokken fra fødsel til slagtning. Små eller svage grise kan dog håndteres i overensstemmelse med deres behov. Der må max. være i 12 søer i besætningen, og flokstørrelsen er max 6 søer og evt. en orne. Brug af pigtråd er ikke tilladt. Operative indgreb og mærkning Hverken forældredyr eller slagtesvin må kastreres, halekuperes eller tryneringes. Øremærkning er tilladt. Brug af tatoveringshammer er ikke tilladt. Målsætning: At finde en sikker måde at identificere enkeltdyr på, der kan gøres uden gene eller smerte for dyret. F.eks. fotografering. Grovfoder er udgangspunktet i fodringen, og hertil suppleres med kraftfoder for at sikre dyrenes forsyning med protein og energi. Målet er at kraftfoderandelen inkl. korn maksimalt udgør 60 % af den samlede ration, beregnet på tørstofindholdet af rationen, målt i hele opfedningsperioden. Der laves autoriserede skatol-prøver af både han- og hungrise. Følgende gælder i forhold til kassation: o Skatoltal > 0,25 = kassation. o 0,25 > Skatoltal > 0,125 + lugttal 2 = kassation. o Alle andre kombinationer af skatoltal og lugttal = godkendt. Kød, der falder for skatol- eller snifferprøve, kan sælges som forarbejdede Velfærdsdelikatesser, herunder røgvarer. Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Der tillades ikke parallelproduktion af andre kalve, men det er tilladt at producere stude og anden oksekødsproduktion. Disse to koncepter er udviklet for at forebygge aflivning af jerseytyrekalve straks efter fødslen. Samtidig giver konceptet udtjente jersey malkekøer et værdigt otium. Tyrekalvene og koen skal være 100 % jersey. Det er ikke tilladt at have egenproduktion af jerseytyrekalve undtagen for mælkeproducenter. 5

6 Reproduktion Kalve, der produceres under dette koncept, fødes i foråret. De går sammen med en ammetante (en malkende ko, der ikke behøver at være dens egen mor) indtil slagtning. kalvene kan fravænnes ved 6 måneders alderen af dyrevelfærdsmæssige hensyn. Afhængigt af hvor i laktationen, koen befinder sig, kan en ko være ammetante for max. 2 kalve. Opstaldning og udearealer Kalvene skal leve mindst 67 % af deres liv på græs sammen med koen. Dette princip åbner mulighed for indendørs opstaldning i den første periode, hvor kalve og ko kobles sammen. Kalvene skal sikres læ, ly og tørt leje i overensstemmelse med økologireglerne. I ydersæsonen (indtil 31. maj og efter 15. september) kan dyrene tages på stald om natten, blot det sikres at de er på græs i de lyse timer, minimum 8 timer/ døgn. Der skal i udearealet være læ, skygge og et strøet tørt leje til både kalve og køer. Brug af pigtråd er ikke tilladt. Operative indgreb Kalvene må ikke kastreres eller afhornes. Køer og kalve lever af 100 % grovfoder, køerne kan dog have deres kraftfoderration aftrappet i løbet af den periode, hvor koblingen foregår (max 20 % af kalvens levetid). Der suppleringsfodres med frisk eller konserveret grovfoder, hvis arealet ikke stiller tilstrækkelig vegetation til rådighed til at opretholde huld og tilvækst. Kalven slagtes direkte fra marken inden den er 9 måneder gammel og senest 1. november. Koen slagtes direkte fra marken og slutfedes evt. på 100 % grovfoder. Krav til produktion af Velfærds Dexter, Galloway og Skotsk Højlands Græs kalv og Velfærds Græs køer. Dyreholdet skal fortrinsvis indgå som naturpleje. Det betyder, at dyrene i mindst 50 % af året skal opholde sig på arealer, der ikke er i omdrift. Race Dyrene skal være 100 % Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg. 6

7 Reproduktion Der er tale om naturlige løbninger med foldtyre. Kalve, der produceres under dette koncept, fødes først på året. De går sammen med moderen indtil slagtning. Operative indgreb Kalvene må ikke kastreres eller afhornes. Køer og kalve lever af 100 % græs og andet grovfoder. Der suppleringsfodres med frisk eller konserveret grovfoder, hvis arealet ikke stiller tilstrækkelig vegetation til rådighed til at opretholde huld og tilvækst. Der er tale om 8 måneders kalve og kalven slagtes derfor inden den er 8½ måned gammel. Kalven aflives og afblødes på marken. Ko og tyr aflives og afblødes ligeledes på marken. Krav til produktion af Velfærds Gotlænder of Spelsau Græs Får og Lam. Formålet er at sikre en produktion af får og lam med optimal naturlighed og dyrevelfærd (fravænning og foder). Der skal foreligge dokumentation for oprindelsen af indkøbte dyr. Reproduktion Fårene skal være 100 % renracet Gotlænder eller Spelsau for at kunne markedsføres under dette koncept. Moderfårene løbes naturligt med vædder. Fårene går i flokke af minimum 3 dyr. Fårene læmmer i flokken, hvorefter de kan isoleres i læmmebokse såfremt det er hensigtsmæssigt af hensyn til lammene for at styrke moderbinding. Fårene læmmer i foråret. Opstaldning og udearealer Fårene skal være på friland hele året og i hele deres livscyklus. Forældrene kan tages på stald på dybstrøelse i perioden 15. november til 1. maj. Tiden på stald må max. udgøre 20 % af året, altså 73 dage. I strenge vintre kan der søges dispensation fra denne regel. Indendørs opstaldning skal foregå i grupper, hvor hvert voksne dyr har min. 1,5 m 2 dybstrøelse til rådighed. Hvert lam har 0,75 m 2. Hver sti er min. 9m 2.. Lammene må tidligst fravænnes fra 15. september. Flokken skal have adgang til skygge, læ og tørt leje i perioden den 1. maj til 31. oktober. Voksne dyr skal på friland have adgang til 0,75 m 2 tørt leje i perioden 1. november til 30. april. 7

8 Brug af pigtråd er ikke tilladt. Harmoni: Ormeangreb og sygdomme forebygges igennem en hensigtsmæssig græsningsstrategi, som der skal kunne redegøres for. Det kan gøres ved samgræsning mellem andre dyrearter eller ved at etablere et foldskifte, der sikrer en reduktion af ormetrykket. Operative indgreb Hverken forældredyr eller lam må kastreres eller halekuperes. Øremærkning er tilladt. Får og lam lever af 100 % grovfoder. Der skal suppleres med frisk eller konserveret grovfoder, hvis arealet ikke stiller tilstrækkelig vegetation til rådighed til at opretholde huld og tilvækst. Der er mulighed for at få dispensation til kraftfodring af trillingemødre i drægtigheden, samtidig med at der tages initiativ til at avle væk fra trillinger. Hvis der gives dispensation fra 100 % græs/ grovfoder til får i drægtighedsperioden, skal det følges af plan for forbedring af kvaliteten af grovfoderet. Velfærdsdelikatesse lam bør veje min. 35 kg. og max 54 kg. levende vægt og være maximalt 6 mdr. gamle. Lammene skal slagtes direkte fra marken. Dyr, der af velfærdsmæssige årsager ikke slagtes om efteråret, kan fodres færdige over vinteren. De kan ikke slagtes som Velfærdsdelikatesser. Mærkning af non-food produkter fra Velfærds Gotlænder og Spelsau Græs Får og Lam Uld- og skindprodukter kan ligeledes mærkes som produkter produceret under mærket: Krav til produktion af Velfærds græs gæs. Økologisk rolle. Gåsen passer og plejer græsarealer hvor den selv finder sin føde. Der kan suppleres med afslået frisk græs. Der må max være 0,5 DE/HA. Den maksimale flokstørrelse er 5 gaser og 10 hungæs med afkom. Den mindste flokstørrelse er 1 gase og 2 gæs. Race Gæssene skal være racetypiske Danske landgæs. Der findes 2 typer af danske landgæs, den Danske grå og den Danske gråbrogede. Begge typer kan anvendes. 8

9 Reproduktion Gæssene holdes i sæsondrift med et kuld om året, rugning og klækning i foråret og slagtning i efteråret. Der skal være 1 gase pr. 2 hungæs som skal kunne isoleres under æglægning og udrugning. Gåsen udruger og passer selv gæslingerne. I de første år er der tilladt at bruge rugemaskine og lægge op til otte gæslinger under hver gås. Operative indgreb Gæssene må ikke stækkes. Gåsens foder er kun græs. I vinterhalvåret i form af hø eller ensilage. Opstaldning og hold Gæssene skal have adgang til friland hele året, og de skal have adgang til et tørt leje. De kan dog holdes inde på strøede arealer under ekstreme vejrforhold. Gæssene skal have mulighed for at bygge rede. Gæssene skal have adgang til en spand med vand og svømmevand. Gæssene slagtes som unggæs i en alder på max. 5 måneder. Gæssene bedøves og afblødes på friland. 9

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV Vildtlevende kronvildt

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV Vildtlevende kronvildt SPECIFIKATION MÆRKEKRAV Vildtlevende kronvildt 1 Version 1 af 20. august 2015 DB KONTROL 4 KRAV TIL PRODUKTION AF VILDTLEVENDE KRONVILDT OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6 PRIMÆRPRODUCENT

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET. 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg.

Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET. 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg. Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg. 1.2. Hjemmel i henhold til aktivitetsbekendtgørelsen 11 1.3. Projektets

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON SPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON 1 DB KONTROL 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 5 KRAV TIL BISONPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6 PRIMÆRPRODUCENT 6 I. SPECIFIKATIONEN...

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra:

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD

Læs mere

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv

Læs mere

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET SMAG PÅ LANDSKABET 2013-2015 MÅLET MED PROJEKTET Styrke naturplejen gennem samarbejde Fremme biodiversiteten Gøre naturpleje rentabel Øge

Læs mere

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE 6 Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET UDFORDRINGER Udvaskning af næringsstoffer fra frilandsproduktionen Ammoniaktab fra staldene UDSPRING I FODRINGEN Kan ikke anvende syntetiske aminosyrer -> Råprotein-indholdet

Læs mere

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for:

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for: Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2012 Kontrolåret 2012 løb fra den 1. marts 2012 til den 31. december 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Økologisk Engkalv. Manual for produktion af kalvekød med ammetanter af malkerace, i kombination med naturpleje af engarealer

Økologisk Engkalv. Manual for produktion af kalvekød med ammetanter af malkerace, i kombination med naturpleje af engarealer Økologisk Engkalv Manual for produktion af kalvekød med ammetanter af malkerace, i kombination med naturpleje af engarealer INDHOLD Økologisk Engkalv kvalitetskød, naturpleje og dyrevelfærd...3 Før dyrene

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Version 8.5- august 2014

Version 8.5- august 2014 1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15.

Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15. Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15. Projektgruppe: Stig Jessen Veterinærrejseholdet, Projektleder Lisbeth Jørgensen, Vet. Nord Signe Balslev Vet. Øst.

Læs mere

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,

Læs mere

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Hvad vil dette oplæg indeholde? Hvad skriver du under på? Hvad skal du være særlig

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV FÅR OG LAM

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV FÅR OG LAM SPECIFIKATION MÆRKEKRAV FÅR OG LAM 1 Version 1 af 12. juni 2013 DB KONTROL 4 KRAV TIL PRODUKTION AF FÅR OG LAM OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 5 PRIMÆRPRODUCENT 5 I. SPECIFIKATIONEN...

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? WORKSHOP Markedsbaseret dyrevelfærd kan forbrugernes efterspørgsel sikre løse søer? 24. Februar 2014 Lektor Tove Christensen Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Produktionskoncept. - En god begyndelse

Produktionskoncept. - En god begyndelse Produktionskoncept - En god begyndelse Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers Tel: (+45) 89 19 27 60 Fax: (+45) 89 19 23 51 e-mail: frilandinfo@friland.dk www.friland.dk Vejledning til leverandører af

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske svin.

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ 1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SLAGTEFJERKRÆPRODUKTION OMFATTET

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

www.friland.dk Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt

www.friland.dk Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt Friland A/S Brårupgade 3 DK-7800 Skive Tel: +45 8919 2760 Fax: +45 8919 2351 e-mail: frilandinfo@friland.dk

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Hangrise og kastration update 2010

Hangrise og kastration update 2010 Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 3. februar 2017 Erstatter version af 4. oktober 2016 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Projekt Udegående Kvæg i Danmark

Projekt Udegående Kvæg i Danmark Projekt Udegående Kvæg i Danmark Malene Skjoldborg Jørgensen Animal Science, Københavns Universitet Vejleder: Hanne H. Hansen, lektor Dias 1 Baggrund Udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnet,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk Naturpleje som driftsgren 2010 vfl.dk Det Naturpleje Europæiske Fællesskab som driftsgren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det kan lade sig

Læs mere

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

HSAVE ORGANIZATION DENMARK

HSAVE ORGANIZATION DENMARK EIMDAL H Heimdal Save Organization Denmark er navnet på den paraplyorganisation, der omfatter alle danske NGO foreninger, der ønsker at bevare de oprindelige domesticerede danske dyre- og plantearter.

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

Effektiv økologisk studeproduktion

Effektiv økologisk studeproduktion DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING, LANDSCENTRET ØKOLOGI Effektiv økologisk studeproduktion Eksempler fra 4 bedrifter Forfattere: Layout og grafik: Fotos: Udgivet af: Tryk: Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret,

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Marts 2016 1. Generelt Der etableres i samspil med interessenterne et dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme markedsbaseret dyrevelfærd. Målet er at skabe bedre

Læs mere