Geografisk information i en enterprise arkitektur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geografisk information i en enterprise arkitektur"

Transkript

1 Geografisk information i en enterprise arkitektur - principper for understøttelse af forretningsfunktioner i Digital Forvaltning Informi GIS A/S

2 Titel: Geografisk information i en enterprise arkitektur Undertitel: - principper for understøttelse af forretningsfunktioner i Digital Forvaltning Udgiver: Informi GIS A/S Copyright: Informi GIS A/S Version: 1 Versionsdato: Oktober 2008 Redaktion: Ulla Skjelbo, Informi GIS Jan Juul Jensen, Informi GIS Lars John Jørgensen, Informi GIS Konsulent: Allan Bo Rasmussen, EA Fellows Grafisk Layout: Sarah Barrett, Informi GIS URL: Forsidebillede: Simulering af oversvømmelse af Taps Å ved Christiansfeld. Til oversvømmelsesanalysen er anvendt en digital terrænmodel (DTM) og resultatet er blevet visualiseret på en digital overflademodel (DSM) draperet med et orthofoto. Analyse og visualisering er foretaget i ArcGIS 9.3 med ArcGIS 3D Analyst & ArcGIS Spatial Analyst extensions. Data er stillet til rådighed af BlomInfo A/S og Kolding Kommune.

3 Virksomhedsprofil Informi GIS A/S er stiftet i 1993 som et udviklingshus for danske GIS løsninger, baseret på produkter fra verdens førende udvikler af GIS software, ESRI. Informi GIS er ligeledes distributør af Network Engineer fra Telcordia til dokumentation af fiber- og telenetværk, samt ArcFM og Designer fra Telvent Miner & Miner. Siden starten har Informi GIS fokuseret på at udvikle løsninger i harmoni med vores kunders behov og ønsker. Informi GIS leverer rådgivning og konsulentbistand samt undervisning i forbindelse med IT-løsninger, hvor der indgår geografiske problemstillinger. Informi GIS Jægersborg Alle Charlottenlund tlf CVR:

4 4

5 Indholdsfortegnelse Geografisk informationi en enterprise arkitektur 6 Digitaliseringsstrategien 7 Fordele ved en geografisk tilgang 8 Den geografiske dimension i den offentlige forvaltning 9 Udvikling af den offentlige Enterprise arkitektur 10 GIS i service orienteret arkitektur 12 Eksempler på anvendelse af geografisk Information 14 Case 1: DONG Energy/NESA 14 Case 2: Movia 16 Case 3: Vejle Kommune, Teknisk Forvaltning 18 Konklusion og anbefaling 20 Ki ld e h e n v i s n i ng e r 23 5

6 Geografisk information i en enterprise arkitektur Den offentlige sektor står i de kommende år over for en række udfordringer af både forretningsmæssig og teknologisk karakter. Forretningsmodel for offentlig forvaltning. Den demografiske udvikling, der giver færre hænder til at varetage opgaverne, og borgeres og virksomheders stigende forventning om effektive og intuitive digitale løsninger nødvendiggør nytænkning i anvendelsen af digital informationsteknologi. I en række innovative private virksomheder og offentlige institutioner har der i de senere år været en klar erkendelse af værdien i at benytte en geografisk tilgang. Geografisk informationsteknologi har vist sig at have stor økonomisk og strategisk værdi, idet teknologien medvirker til at: Reducere omkostningerne gennem øget effektivitet Styrke beslutningsprocesser gennem bedre informationsgrundlag Øge kommunikationen via stærke visuelle udtryksmidler Optimere udnyttelsen af ressourcer og aktiver gennem bedre overblik Geografisk informationsteknologi kan således blive en vigtig løftestang for indfrielse af målsætningen i den offentlige sektors digitaliseringsstrategi om bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde. Forudsætningen for at opnå den fulde nytteværdi, som en geografisk tilgang rummer, er, at man anlægger en enterprise arkitektur (EA) tankegang, hvor målet er at sikre, at forretningens målsætninger og arbejdsgange bredt understøttes af teknologien. Realisering af digitaliseringsstrategiens målsætninger afhænger ikke alene af en mere optimal udnyttelse af teknologien i forhold til eksisterende arbejdsgange. Det afhænger også af en effektiv reorganisering af arbejdsprocesserne, så de nye muligheder, som fx geografiske informations systemer (GIS) giver, udnyttes til fulde. Der er i offentligt regi udført et stort arbejde for at optimere anvendelsen af IT. Hvidbogen om IT-arkitektur fra 2003, og den efterfølgende håndbog om arkitektur for digital forvaltning fra 2004, er væsentlige bidrag til denne optimering. Den udgivne OIO enterprise arkitektur metoden (OIO EA metoden) fra 2007 giver yderligere detaljerede anvisninger til, hvorledes man effektivt understøtter forretningen med IT-teknologi. Dette kaldes enterprise arkitektur. Senest har Den Digitale Taskforce som et led i udmøntningen af Digitaliseringsstrategien ( Strategi for digitalisering af den offentlige sektor ) igangsat FORM-arbejdet (fælles offentlig forretningsreferencemodel). FORM-arbejdet, der er en tværgående kortlægning af de offentlige opgaver, skal danne grundlaget for at skabe sammenhæng mellem de offentlige services (se fig. 1). I internationalt perspektiv er Danmark langt fremme med digital forvaltning. En vigtig forudsætning for denne position er, at de fleste forvaltningsdata allerede på et tidligt tidspunkt blev digitaliserede. Udfordringen er imidlertid, at forvaltningen i dag er baseret på et stort antal enkeltstående systemer. Det er nu sammenhængen, der mangler, for at vi kan levere effektiv digital service til borgere og virksomheder. Derfor står det øverst på dagsordenen for modernisering af den offentlige sektor at indføre fælles løsninger og standarder, som kan forbinde de offentlige forvaltningsenheder på tværs. I dette whitepaper tager vi afsæt i OIO EA metoden, og demonstrerer gennem en række eksempler, hvorledes tværgående informationsstrukturer og services her specifikt geografisk informationsteknologi kan skabe sammenhæng i de offentlige ydelser og danne grundlag for nye, innovative services for borgere og virksomheder. I dette whitepaper vil vi demonstrere, hvorledes geografiske informations systemer (GIS) kan være et redskab til at skabe sammenhæng i en enterprise arkitektur (EA), og dermed medvirke til modernisering af de forretningsmodeller og de informationssystemer, som er nødvendige for at realisere forbedret digital service i den offentlige sektor. 6

7 Digitaliseringsstrategien Målsætningen i Strategien for digitalisering af den offentlige forvaltning er, at sætte nye standarder for udvikling af borgerservice og sammenhæng på tværs af den offentlige sektor. Der er udpeget tre overordnede strategiske indsatsområder: Bedre digital service Øget effektivisering Stærkere samarbejde Ifølge strategien skal en mere effektiv offentlig sektor tage udgangspunkt i forretnings- og IT-arkitekturen (også kendt som enterprise arkitektur) for at tilvejebringe og udvikle et strategisk overblik over det offentliges ydelser, processer og IT-løsninger. Arkitekturarbejdet skal dels fokusere på sammenhæng mellem enkelte systemer, dels skal det identificere muligheder for fælles løsninger, rammebetingelser og moduler med henblik på bedre digitale tjenester, genbrug af data mellem myndigheder, effektivise ring og besparelser. Digitaliseringsstrategiens tre mål er generelle og skal nødvendigvis omsættes til en lang række konkrete handlinger for at blive gennemført. Det handler ikke blot om at sætte strøm til de eksisterende arbejdsgange. Bedre digital service betyder fx, at der skal udvikles nye typer af services og innovative brugerflader. Begrebet øget effektivisering betyder automatisering og indførelse af nye Den offentlige s e k to r s ydelser s k a l leveres s a m m e n h æ n g e n d e o g m e d b o rgere o g virksomheder i c e n t r u m. IT-h v id b o g e n arbejdsgange. Stærkere samarbejde betyder fx, at de offentlige forvaltningsenheder skal kunne trække på hinandens services. Det er bl.a. derfor, vi har brug for en service orienteret arkitektur (SOA). Digitaliseringsstrategiens enkelte mål vil have en positiv, afsmittende effekt på hinanden. Eksempelvis vil Bedre digital service og Øget effektivisering give grobund for Stærkere samarbejde. For den samlede digitaliseringsstrategi er en væsentlig udfordring at finde frem til de fremadrettede teknologier, der kan understøtte og være løftestang for forretningsgangene. Dette whitepaper omhandler én af disse teknologier: Den geografiske informationsteknologi, ofte benævnt som GIS. Figur 1: En borgervendt og effektiv offentlig sektor FORM. 7

8 Fordele ved en geografisk tilgang I geografiske informations systemer drager man fordel af, at langt størsteparten af al information kan stedfæstes geografisk. 8 Ved at koble den geografiske information (hvor ting er) med den beskrivende information (hvad tingene er) får man et helt nyt perspektiv på forretningsinformationen. GIS er en informationsteknologi, der giver os nye måder at forstå, forespørge, fortolke og visualisere data på. Teknologien giver os mulighed for at træffe beslutninger på et bedre informationsgrundlag. GIS kan hjælpe os med at organisere data ud fra en geografisk tilgang, dvs. knytte informationer til en geografisk reference som fx en adresse eller et areal. Dermed kan vi repræsentere den fysiske verden i en geografisk datamodel i både 2 og 3-D samt i tid. Det er ikke alene fysiske forhold som fx en vindmølle, en vej eller skov, der kan repræsenteres, men også fx ruter, hændelser og statistiske data. På den måde kan GIS skabe relationer mellem informationer, som normalt bruges i forskellige sammenhænge og åbne for nye anvendelser af eksisterende data. GIS indeholder et sæt værktøjer til analyse af data i en geospatial 1 sammenhæng. En GIS-analyse kan fx give os svar på spørgsmål som disse: Hvilke borgere vil blive påvirket af det gasudslip, der netop er sket? Hvilke arealer vil blive berørt af vandstandsstigninger? Hvilke adresser kan nås fra en given lokation ved en køretid på 5, 10 eller 15 minutter? Hvor optræder bestemte typer sygdomme hyppigst og hvordan er de relateret til andre forhold? Resultatet af analyserne kan fx visualiseres gennem intuitive og informative digitale kort. Informationer kan vises i tidstro billeder, fx den øjeblikkelige placering af arbejdsstyrken. GIS er dermed et stærkt visuelt kommunikationsmedie. Endelig kan GIS understøtte udbredelse og formidling af geografiske data, information og viden internt og eksternt i organisationen, fx gennem publicering af resultaterne som kort, glober 2 og online tjenester i web-baserede applikationer. 1 af geo=jorden og spatial=rumlig, dvs. geografisk refereret rumlig sammenhæng 2 3D-repræsentation fx Google Earth og ArcGIS Explorer Selvom det er oplagt at præsentere resultater af beregninger baseret på geografiske data i et kort, vil det ofte være til stor nytte, at beregninger præsenteres som tekst og tal, eksempelvis en køreafstand, en rutebeskrivelse eller en statistisk rapport. GIS-delen er derfor ikke nødvendigvis synlig for brugeren. Første generations GIS: Digitale kort Geografisk information har lige siden etableringen af naturgasnettet været en udnyttet teknologi i det offentlige Danmark. Gasnettet blev påbegyndt i begyndelsen af 1980 erne, og der var et naturligt sammenfald af muligheder i udvikling af geografisk relaterede IT-løsninger og etableringen af et moderne forsyningsnet. Digitale kort som det hed til gassektoren og senere til hele forsyningssektoren blev et stort indsatsområde for både den offentlige og private sektor. Eftersom naturgasselskaberne var kommunalt ejede, var kommunerne tidligt med i udviklingen af et digitalt kortgrundlag. Brugen af geografiske teknologier i kommunernes tekniske forvaltninger blev derfor udbredt betydelig tidligere end i andre dele af den offentlige forvaltning i Danmark. Integration med forvaltningen Det er nu mere end 20 år siden, at kommunerne gik foran i den digitale udvikling på GIS området. I dag findes der store GIS-løsninger, fint integreret med forvaltningens fagsystemer, i en række offentlige myndigheder. Men alligevel anvendes GIS i dag i overvejende grad som enkeltstående værktøjer, der kun punktvis er integreret med udvalgte systemer i den offentlige sektor. Situationen er derfor, at nytteværdien er begrænset og omkostningerne unødigt høje. For at ændre på denne situation er der brug for, at GIS ikke længere betragtes som en isoleret IT-komponent, men derimod som en fælles service i det offentliges enterprise arkitektur. Vi skal se på, hvorledes den geografiske information kan skabe værdi for samfundet.

9 Den geografiske dimension i den offentlige forvaltning I den offentlige sektor er der en stigende erkendelse af geodatas og geografisk informations betydning for digital forvaltning. Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) har som en væsentlig styrelsesfunktion at tilvejebringe og koordinere indsatsen med etablering af et offentligt geodatagrundlag. Parallelt med digitaliseringsstrategien udarbejdede KMS som indsatsområde rapporten: Stedet som indgang til digital forvaltning. I rapporten bliver det fremhævet, at geodata og geografisk information er rygraden i en effektiv digital forvaltning. For at understøtte betydningen af dette har KMS gennem flere år stillet geodata og kort til rådighed som internettjenester via Kortforsyningen. Til at understøtte effektiv integration, kommunikation og samarbejde i de offentlige forvaltningsprocesser er der brug for geografisk informationsteknologi. For at opnå det bedste udbytte af investeringerne, er det vigtigt at udvikle de fælles funktioner som standardiserede services. Det kan fx være demografiske prognoser eller køretidsberegninger, der kan anvendes på tværs af forvaltningerne. Den offentlige forvaltning af fx miljø, ejendomme og virksomheder er baseret på års systematiske registreringer som kan sammenstilles via indeholdte, geografiske nøgler eksempelvis ejendomsnummer og adresse. Figur 2: Fra data til information. For at de offentlige myndigheder kan arbejde med fælles geodata, er en standardisering nødvendig. FOT-projektet 3 er et samarbejde mellem kommunerne og KMS. Her har man udviklet en fælles geodata-referenceramme, der allerede er på vej i brug i de mange GIS-løsninger, som moderne forvaltninger eller virksomheder opbygger for at understøtte deres forretninger. Der er et stort potentiale ved at samordne disse data i moderne GIS-løsninger. De sammenstillede data vil give et langt bredere analysegrundlag og dermed bedre beslutningsgrundlag. Det veludbyggede geografiske datagrundlag udgør absolut et solidt administrationsgrundlag i den digitale forvaltning, men nytteværdien af det er bestemt af i hvilken grad man formår intelligent at omsætte data til relevant information som vist i figur 2. Adgang til de rå geodata gør det imidlertid ikke alene. For at bringe de geografiske data i spil, er der brug for funktioner, som kan analysere og modellere de rå data, og stille resultaterne til rådighed som services for den digitale forvaltning. 3 FOT er forkortelses for Fælles Objekt Typer. 9

10 So m CPR-n u m m e r e t er stedet en u n i k i n d g a n g til digital f o rva lt n i n g. Ti l k n y t n i n g a f stedet til i n f o r m at i o n e r er d e r f o r en a f f o r u d s æ t n i n g e r n e f o r d e n videre udvikling af digital forvaltning og dermed yderligere effektivisering a f d e n offentlige s e k to r KMS indsatsområder Med udgangspunkt i en bred vifte af stamdata kan man gennem analyse, modellering og fortolkning sammenstille data i kort, grafer og rapporter (fig. 3). De gør os i stand til at sagsbehandle og træffe beslutninger på baggrund af veldokumenteret geografisk vidensgrundlag. Teknisk set er dette et spørgsmål om at modellere den fysiske virkelighed og udvikle en logik, der er passende til de aktuelle styringsformål. Udvikling af den offentlige enterprise arkitektur Opnåelse af resultater inden for Digitaliseringsstrategiens tre indsatsområder kræver anvendelse af strukturerede metoder. IT- og Telestyrelsen har derfor udarbejdet OIO EA metoden. Denne metodes vigtigste mål er at sikre, at teknologibeslutninger og teknologi-projekter er solidt forankrede i forretningens mål og strategier, og at de er koordinerede på tværs. Metoden skal desuden sikre, at der er god sammenhæng mellem forretnings- og IT-arkitektur. Det vil sige at forretningsønskerne til digital forvaltning er afspejlet i den tekniske realisering af projekter og initiativer. Hvor der fra IT-kunders side generelt har været stor fokus på data, applikationer og teknologi, er det i stigende grad tydeligt, at nøglen til effektivisering af forvaltningsopgaver er at fokusere på forretning og strategi. Dermed kan man søge at sikre, at arbejdsgangene optimeres, så de effektivt kan understøttes af den teknologi-platform, de applikationer og det datagrundlag, der er til rådighed. Årsagen til IT-kundernes store interesse for de tekniske aspekter af en IT-løsning kan måske findes i det faktum, at det er på dette vidensdomæne man bedst har kunnet diskutere løsninger med sin IT-leverandør. Men hvis både kunde og leverandør fokuserer på de tekniske aspekter, er der risiko for, at sammenhængen med forvaltningsprocesserne bliver underprioriteret. Det vil derfor være nødvendigt at forholde sig til, at kundens viden på det strategiske og forretningsmæssige område er stor mens kundens viden om applikationer og teknologi ofte er mindre. For en typisk leverandør er det lige omvendt! Denne videnspolarisering må kunde og rådgiver/leverandør sammenkoble for at bygge bro mellem forretning og teknologi. 10 Figur 3: Geografisk information rygraden i effektiv digital forvaltning. Når forretningen skal optimeres er det utilstrækkeligt blot at analysere sammenhængen mellem eksempelvis workflow og IT-understøttelse. Det er nødvendigt at analysere, hvilke krav omverdenen stiller. For myndigheder udspringer disse krav blandt andet af gældende og kommende lovgivning, økonomiske rammer og krav og ønsker fra borgere og andre interessenter. Herefter vil det være muligt at fastlægge eller revidere mission, vision og strategi samt at

11 Figur 4: Fra enterprise arkitektur til anskaffelse. fastlægge mere operationelle virksomhedsmål. Herpå kan nødvendige forretningsprocesser og workflows identificeres ligesom det dertil hørende ressourcebehov. På dette stadie vil det være muligt at opstille funktionelle krav for eventuelle IT-systemer og services, der skal understøtte forretningsgange og workflows. Efter analyse af bestående og kommende infrastruktur under hensyntagen til teknologiske trends vil der tilsvarende kunne opstilles såvel tekniske krav som kvalitetskrav for ovennævnte IT-systemer. En enterprise arkitektur tilgang vil således give et godt fundament, når der skal kravspecificeres eksempelvis i forbindelse med udbud. Figur 4 illustrerer denne analyse. Analysen af infrastruktur er en vigtig proces, der kan betyde forskellen mellem succes og fiasko. Specielt er den kommende infrastruktur potentielt bestemmende for i hvor høj grad, det er muligt at realisere IT-understøttede forretnings processer. Anvendelse af service orienteret arkitektur (SOA) der beskrives nærmere i det følgende afsnit synes at være den mest lovende IT-arkitekturtilgang til effektiv og fleksibel understøttelse af forretningen. I praksis betyder det anvendelse af standardiserede og løst koblede services, der udbydes og konsumeres af forskellige systemer lokalt via en integrationsplatform som fx en Enterprise Service Bus, eller globalt via Internettet. Omverdenens krav og forventninger til myndigheder ændrer sig konstant. Derfor er det vigtigt, at arbejdet med at skabe sammenhæng mellem virksomhedsmål og IT-løsninger ikke betragtes som et enkeltstående projekt. Ligesom det er naturligt at servicere sin bil med jævne mellemrum, bør det være lige så naturligt at vedligeholde sin forretning i en kontinuerlig proces. Dette servicearbejde indebærer analyse og optimering af sammenhængen mellem en enterprise arkitekturs enkeltdele, eksempelvis mellem strategi og forretning eller mellem workflow og IT-løsning. 11

12 GIS i service orienteret arkitektur GIS-teknologien finder bred anvendelse inden for mange forskellige områder i mange forskellige organisationer. Tidligere har anvendelsen i mange organisationer været begrænset til løsning af enkelt-problemstillinger indenfor afgrænsede områder. Dette har til dels skyldtes tekniske barrierer. I de senere år er der imidlertid sket en stor udvikling indenfor GIS og de underliggende IT-teknologier. GIS er en teknologi, der i løbet af 10 år har udviklet sig fra en klient/server struktur over i en verden af Webpubliceringer til den fuldt udfoldede service orienterede arkitektur (fig. 5). Figur 5: Fra klient/server til SOA. I SOA-baseret GIS (fig. 6) gør en tæt integration mellem desktop- og server-teknologier det muligt via effektive arbejdsgange at sammensætte og udbyde organisationens geografiske information som genanvendelige services. Disse services kan anvendes i en bred vifte af klient-applikationer, fx desktop-programmer, web-applikationer, mobiltelefoner og håndholdte enheder, eller i GIS indlejret i andre forretningsapplikationer via åbne snitflader. Eksempler på generiske geografiske informationsservices inkluderer traditionelle kortservices i 2D, globeservices med 3D-repræsentation, imageservices (flyfoto og satellit), geoprocesseringsservices (fx en oversvømmelsesmodel, køretidsanalyse eller CO2- prognosemodel) samt data management services (geodatabase replikering, dataudtræk og konvertering m.m.). GIS har i dag nået en teknologisk modenhed, hvor det er naturligt at beskrive og arbejde med teknologien på linje med andre enterprise informationsteknologier (fig. 7), fx Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering (ESDH), Enterprise Resource Planning (ERP) og Customer Relationship Management (CRM). Ved at anvende geografien som fælles nøgle er det muligt at integrere services fra forskellige informationssystemer i innovative løsninger, som øger nytteværdien af de enkelte systemer. Gennem integration af systemer kan man automatisere og effektivisere en række arbejdsgange. For eksempel kan man ved oprettelse af ny kunde i CRM automatisk foretage en geokodning (geografisk registrering) 12 Figur 6: SOA-baseret GIS.

13 af kundens adresse. Adressen kan efterfølgende anvendes ved henvendelse fra kunden. Det kan fx være automatisk at allokere nærmeste ressource (fx en montør), beregne korteste rute til kunden eller udarbejde og sende arbejdsopgavebeskrivelser til montørens mobile enhed, inkl. kort og rutebeskrivelser. Fælles GIS services kan således tilbyde grænseflader, så fag-applikationerne kan tilføje den geografiske dimension i forvaltningsprocessen. Det kan fx være ved at stedfæste objekter og hændelser og ved at tilrettelægge den offentlige service med et geografisk perspektiv. SOA, som baseres på en standardiseret infrastruktur, vil understøtte samordningen af forvaltningsprocesserne og effektivisere den offentlige service, som regeringens moderniseringsprogram tilsigter. Th e r e is c l e a r ly a t r e n d to migrate disparate line-ofbusiness g e o s pat i a l systems to an enterprise GIS environm e n t. Th i s t r e n d features c o r e GIS infrastr u c tu r e m a i n ta i n e d by a c e n t r a l IS o r g a n i z at i o n, w i t h d ata m a n a g e m e n t responsibilities h e l d by t h e l i n e s o f business t h at a r e t h e p r i m a ry u s e r s. Ga rt n e r US Pu b l i c Se c to r GIS Su rv e y Harmonisering af grænsefladerne vil desuden gøre det muligt at genbruge de samme geografisk relaterede informationer i mange forskellige forvaltningsmæssige sammenhænge. Figur 7: GIS en essentiel del af enterprise informationssystemer. 13

14 Eksempler på anvendelse af geografisk information Case 1: DONG Energy/NESA NESA (i dag DONG Energy) befandt sig i 1999 i en situation, hvor der var usikkerhed om, hvorvidt deres eksisterende kundesystem var gearet til at håndtere de krav, der ville blive stillet til produkter og service i et frit marked. En analyse viste hurtigt, at der var behov for at bygge et stærkere IT-fundament under den ekspanderende forretning. Man erkendte på et tidligt tidspunkt, at for effektivt at understøtte forretningen er det nødvendigt at tage ejerskab på ledelsesniveau for anvendelsen af teknologier, der understøtter forretningen. Der blev herefter iværksat en analyse dels af eksisterende forretningsgange og IT-systemer og dels af et fremtidigt billede af forretningen. Analysen afslørede flere områder, hvor der var behov for forbedringer. Et kardinalpunkt i analysen var en erkendelse af, at alle aktiviteter havde en geografisk reference, og at det derfor var oplagt at dokumentere ledningsnet og installationer. Der var behov for at skabe en sammenhængende digital model til at afspejle den fysiske virkelighed. Der blev derfor etableret en IT-platform, hvor GIS spiller en central rolle på linje med økonomi og personale (fig. 8). Et andet vigtigt område var kundeoplevelsen. Det var nødvendigt at kunne give kunderne den bedst mulige service herunder mulighed for selvbetjening. Det stod klart, at kombinationen af kundeinformation og geografisk information ville danne et solidt grundlag for realisering af en bedre kundeoplevelse. Der blev herefter designet et system med kunde- og ressourcesystemet (SAP) som omdrejningspunkt og med øvrige forretningskritiske systemer koblet hertil, herunder GIS. Udgangspunktet er, at alle aktiviteter startes i kundesystemet og herefter behandles i specialiserede systemer. Alle aktiviteter afsluttes i kundesystemet. Den samlede løsning bygger på en arkitektur, hvor integration mellem de enkelte systemer hovedsageligt bygger på løse koblinger med anvendelse af services. Figur 8: GIS er et centralt element i DONG Energys integrerede IT-platform. 14

15 GIS indgår blandt andet i følgende af DONG Energys applikationer: Skitseprojekt en applikation til forprojektering af nye installationer, hvori brugerne kan indtegne de første og omtrentlige placeringer af komponenter i forbindelse med skitseprojektering OMS forkortelsen for Outage Management System. En applikation til analyse og gruppering af relaterede henvendelser om uregelmæssigheder i el-forsyningen og til sporing af disse mod samme netværksproblem. Systemet anvendes også til at validere eventuelle efterfølgende henvendelser op mod listen af udestående serviceopgaver Udlevering af kabelplaner en web-baseret applikation til generering og udlevering af ledningsplaner Netovervågnings- og styringscenter, hvor kortvisning i GIS kombineret med bagvedliggende applikationer, der analyserer netværket, sikrer overblik over driftssituationen og benyttes ved planlægning af arbejdet (fig. 9) I forbindelse med etablering af det nuværende IT-system har DONG Energy draget stor fordel af at lægge ansvaret for forretningsprocesser og IT i samme afdeling: Business Processes & IT. Med denne organisering har det været naturligt at prioritere forretningsprocesserne højest og understøtte disse med IT herunder GIS. Figur 9: GIS et missionskritisk system. 15

16 Case 2: Movia Behovet for et fleksibelt offentligt transportsystem har aldrig været større. Over hele kloden kommer der mere og mere trafik i byerne, mens rejsetiden for pendlere er stigende. Kravene fra pendlere om relevant information om trafik til tiden har heller aldrig været højere. En oplagt måde at understøtte disse krav på, er med geografisk information og et enterprise IT-system baseret på en relationsdatabase (RDBMS). Som led i den naturlige udvikling af den forretningsunderstøttende teknologi etablerede Movia en integrationsplatform bestående af en enterprise IT-arkitektur med geografisk information som fundament. Herefter blev de oprindelige ekspertsystemer integreret til enterprise ITarkitekturen ved anvendelse af service orienteret arkitektur. Motivationen for at placere geografisk information centralt i enterprise IT-arkitekturen lå lige for, idet al information i busselskabet er tæt koblet til aktiviteter, der har forbindelse med den fysiske virkelighed. Buslinje, stoppesteder og oplandsringe 300m og 500m. Thiessenfordelingen for stoppesteder. Figur 10: Beregning af buskundepotentiale baseret på geografisk information. 16

17 Således er ruteplanlægning, placering af stoppesteder, passagerbevægelser, mandskabsstyring, beregning af buskundepotentiale (fig. 10), afregning og vedligeholdelse af anlæg alle aktiviteter, der bygger på geografiske komponenter. Dette indebærer åbenlyse fordele for busselskabet og dets parthavere eksempelvis kommunerne. Vigtigst af alt giver realtids-information mulighed for at levere attraktiv busdrift med højt serviceniveau, hvilket er betingelsen for at tiltrække moderne bymennesker som buspassagerer. Resultatet af dette er et enterprise system, der sikrer sømløse workflows gennem hele virksomheden. Som afledet resultat heraf er det endvidere muligt at operere ud fra realtids-information. Thiessenopdelte oplande og kundepotentiale på kvardratnet. Kundepotientiale på stoppesteder. 17

18 Case 3: Vejle Kommune, Teknisk Forvaltning Vejle Kommune kan se tilbage på nogle turbulente år, hvor forandringens vinde har blæst. Specielt har strukturreformen i 2006 hvor fem kommuner blev til én budt på udfordringer som ideelt set kræver strukturerede metoder for opnåelse af det optimale resultat. Men fastlæggelsen af organisationen i den nye kommune havde dog første prioritet. Derfor udskød man bevidst at anvende en EA-baseret analyse til fastlæggelse af behovet for IT-understøttelse af arbejdsopgaverne i den ny kommune. Kommunen har på ledelsesniveau tidligt taget ejerskab for IT, herunder GIS. Som konsekvens heraf blev der i forbindelse med strukturreformen anskaffet et serverbaseret, skalerbart og interoperabelt GIS baseret på åbne standarder helt i tråd med anbefalingerne fra IT hvidbogen. Hele 2007 blev afsat til projekt sikker drift, hvor målet var at få struktureret eksisterende og nye opgaver således, at der efterhånden kunne tales om en stabil driftssituation. I 2008 kunne Vejle Kommune begynde at se fremad og gøre sig klar til at strømline IT-understøttelsen af forretningen. En af Vejle Kommunes visioner er, at være en attraktiv arbejdsplads. Man vil være i stand til at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. En tilfredshedsundersøgelse, der blev gennemført i 2007 for alle medarbejdere i Teknisk Forvaltning, viste, at der var utilfredshed med nogle af de interne arbejdsprocesser. Kritikken gik bl.a. på, at der var meget dobbeltarbejde og en uklar definition af, hvor information og kompetencer var placeret. EA i praksis For at understøtte visionen iværksatte Teknisk Forvaltning projekt Digital Forvaltning. I Teknisk Forvaltning er dette er i praksis sket ved at optimere tre arbejdsprocesser: Det grønne ejendomsskema Matrikulær sag Byggesag Man brugte EA tankegangen til at strukturere det optimale forløb. For hver af arbejdsprocesserne har Vejle Kommune valgt at dokumentere: Figur 11: Kompleksiteten i en byggesag illustreret som workflow. 18

19 Workflow Informationsbehov Applikationsbehov Forudsætninger for effektiv datavedligeholdelse Forudsætninger for implementering af ændringer i arbejdsprocesser De tre workflows gav et unikt overblik over potentielle flaskehalse og faldgruber og, som noget centralt, datagrundlagets vigtighed for sagsbehandling af høj kvalitet. Samtidig blev fordelene ved den intensive brug af geografisk information verificeret. Workflows søges efterfølgende modificeret således, at dobbeltarbejde elimineres, processer om muligt kører parallelt i stedet for serielt og der er desuden betydelig fokus på at anvende det bedst egnede datagrundlag i hver enkel delproces. Vejle Kommune er i den forbindelse blevet opmærksom på, at data er en så vigtig del af sagsbehandlingen, at det er nødvendigt at indgå skriftlige dataansvarsaftaler vedr. de enkelte af delingers bidrag til det fælles dataejerskab. Samtidig er der nu et bedre overblik over hvilke af de ca. 500 GIS-temaer (heraf 250 fra det tidligere amt og 250 fra de tidligere kommuner) der har betydning for den daglige sagsbehandling. Vejle Kommune har i forbindelse med justering af workflows valgt ikke blot at overholde lovens minimumskrav til sagsbehandling. Hvor det er muligt er arbejdsprocesser tilrettelagt således, at resultatet er et øget serviceniveau for såvel interne som eksterne interessenter. Helt specielt fokus har der dog været på at automatisere arbejdsprocesser i en sådan grad, at trivielt arbejde reduceres til et minimum. Den sparede tid giver sagsbehandlerne ressourcer til at yde en ekstraordinær service, hvor den enkeltes kompetencer udnyttes og udvikles. Anskaffelse af en serverbaseret GIS-platform i Vejle kommune er foretaget på baggrund af en enterprise tankegang. GIS danner sammen med ESDH-systemet fundamentet for sagsbehandlingen: Stedet og Sagen. Casen illustrerer, hvorledes EA-metoder anvendes til hele tiden at sikre sammenhæng mellem forretning og IT-understøttelse. Dette vedligeholdende arbejde er en naturlig proces i en enterprise organisation EA er ikke et projekt, men en grundfilosofi. 19

20 Konklusion og anbefaling Offentlig forvaltning kan betragtes som en forretning, hvor målet er at levere konkurrencedygtige, efterspurgte ydelser ved effektiv ressourceanvendelse. Det er vigtigt at holde fokus på først at identificere hvad, der skal leveres, og dernæst hvordan det skal leveres. Vision, mission og strategi defineres ud fra omverdenens ønsker og herefter kan arbejdsprocesser og ydelser tilrettelægges. Nu begynder teknologien at blive interessant som forretningsunderstøttende redskab. Den offentlige forvaltning mødes til stadighed af nye krav og ønsker. Det kræver en systematisk planlægning af anvendelsen af IT og forudsætter, at nye forretningsmæssige behov sammentænkes med de muligheder som ny teknologi giver. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på forretningsmæssige og teknologiske trends, der kan sætte dagsordenen for, hvordan de forvaltningsmæssige opgaver løses. En af disse trends er at benytte en geografisk tilgang, eller med KMS ord at gøre stedet til rygraden i digital forvaltning. I dette whitepaper er det dokumenteret, hvorledes geografiske data, geografisk information og geografisk informationsteknologi GIS i kombination med traditionel IT understøtter forretningen og realiserer effektiv forvaltning, En geografisk tilgang er en væsentlig løftestang for indfrielse af de tre overordnede målsætninger i Digitaliseringsstrategien: Bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde. Fleksible og løst koblede værktøjer er et ufravigeligt krav, når forvaltningen skal være effektiv, sammenhængende og værdiskabende. For at kunne skabe løsninger, der kan operere på tværs af organisationer er det nødvendigt at anvende forretningsunderstøttende værktøjer, der kan indgå i en SOA. Den teknologiske udvikling har fjernet de tekniske barrierer for at implementere GIS som en del af et samlet enterprise informationssystem, der stiller geografiske data og værktøjer til rådighed bredt i, eller på tværs af, forvaltningsenheder i form af services. Specielt for GIS er, at det udgør Figur 12: Realiseret EA-model for forsyningsselskabet DONG Energy. 20

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

02.04.2009 / Århus GIS i Enterprise Arkitekturen

02.04.2009 / Århus GIS i Enterprise Arkitekturen 02.04.2009 / Århus GIS i Enterprise Arkitekturen Gitte Schwartz gsc@moviatrafik.dk Anvendelse af GIS i Trafikselskabet Movia Planlægning Geografisk placering af trafikobjekter som stoppesteder, stoppstedsgrupper,

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008 Helsingør Kommune 1. Baggrund og projektgruppe 2. Rapporten 3. Behov og ønsker 4. Muligheder og standarder 5. Principper for GIS 6. Organisation og Økonomi 7. Efterfølgende 8. (Anvendelses eksempler) 1

Læs mere

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice 360 Kommuneløsning Med udvidet borgerselvbetjening og tværgående digitale arbejdsgange er kommunen efterhånden blevet borgernes primære kontaktpunkt til

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 19. september 2006 Agenda Udfordringer overvejelser om SOA Visionen driver

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Kollektiv Trafik Konferencen 2013 7.oktober 2013, Comwell Grand Park Korsør Mikkel Schiøtz Systemudvikler, Finn Frogne A/S Finn Frogne

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

Den forretningsorienterede mobile IT strategi

Den forretningsorienterede mobile IT strategi Den forretningsorienterede mobile IT strategi v/ Bo Snitkjær Nielsen bsn@globeteam.com 5. Oktober 2011 Globeteam Virumgårdsvej 17A 2830 Virum Indhold Den forretningsorienterede mobile IT strategi Hvorfor

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 Denne publikation

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune 01. april 2015 Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune Baggrund I forsommeren 2014 indledte Silkeborg Kommunes

Læs mere

Udfordringer Automation Projektledelse Networking

Udfordringer Automation Projektledelse Networking Udfordringer Forsyningsvirksomhedernes udfordringer med anvendelse af it, for at effektivisere forretningen, øge forsyningssikkerheden og øge servicen over for kunderne Proceskonsulent Lene Jensen, COWI

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads

Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads Fra vision til virkelighed www.traen.dk Dem du skal høre på Mary Larsen Kommunikationschef Fredericia Kommune Michael Ibsen Manager Traen Lab Århus Gothersgade

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

Fra vision til dagligdag Implementering af EU s reform af landbrugsstøtten. IMPULS, 17. september 2015

Fra vision til dagligdag Implementering af EU s reform af landbrugsstøtten. IMPULS, 17. september 2015 Fra vision til dagligdag Implementering af EU s reform af landbrugsstøtten IMPULS, 17. september 2015 Indhold NaturErhvervstyrelsen Lidt om vores it Implementeringen af landbrugsreformen 14. September

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 OIO Serviceprincipper Version: 1.1 Status: i høring i PF for GD1 og GD2 Oprettet: 4. juni 2014 Dato: 4. juni 2014 Dokument historie Version Dato Beskrivelse

Læs mere

Aquis. Optimering af vandforsyninger

Aquis. Optimering af vandforsyninger Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen

Læs mere

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system SUPERSystems.dk FOKUS PÅ MÅL OG MENNESKER Mennesker og informationsteknologien Den eksisterende IT-teknologi har gjort det muligt at skabe en virtuel virksomhed,

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING 2014-2017 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING 2014-2017 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING DELSTRATEGI FOR D I G I T A L I S E R I N G 2014-2017 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 2 AMBITION DET VIL VI I FORHOLD TIL DIGITALISERING Ambitionen

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder.

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Driftsoptimering Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest

Læs mere

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Godkendt på direktionsmødet den 26. november 2012 1 Indledning Ledelsesinformation (LIS) er en af direktionens indsatsområder. De kommende års

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvad er cloud computing?

Hvad er cloud computing? Hvad er cloud computing? Carsten Jørgensen cjo@devoteam.dk Devoteam Consulting COPYRIGHT 11/05/2010 Architecture & Information Simplificering af it og effektiv it til forretningen Business Intelligence

Læs mere

Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI. 23. Januar 2013

Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI. 23. Januar 2013 Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI 23. Januar 2013 Formiddagens program Kl. 11.30 12.00: Om SKI Kort om SKI og tendenser inden for

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

WHITEPAPER DokumentBroker

WHITEPAPER DokumentBroker WHITEPAPER DokumentBroker Copyright 2013 DokumentBrokeren er en selvstændig arkitekturkomponent, som uafhængigt af forretningsapplikation og kontorpakke, genererer dokumenter af forskellige typer og formater,

Læs mere