systemerne lukkes ned, og at virksomheden i stedet fokuserer på nogle få, gode og effektive IT systemer, frem for at have mange ukonkrete og dårlige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "systemerne lukkes ned, og at virksomheden i stedet fokuserer på nogle få, gode og effektive IT systemer, frem for at have mange ukonkrete og dårlige"

Transkript

1 1.Resumé Der er igangsat en proces hos *Virksomheden, som skal fokusere på, og klarlægge hvilken vej virksomheden skal gå for at oparbejde en mere fokuseret og succesfuld vidensdeling. Jeg har igennem denne proces været involveret i virksomheden, for at give et akademisk i*virksomhedenut til hvorledes virksomhedens vidensdeling fungerer og kan forbedres. Mit teoretiske udgangspunkt for rapporten er Nonaka s SECI-model, som forkuserer på, at der i en virksomhed skal være et flow af forskellige videnstranformationer for at opnå en organisatorisk effektiv vidensdeling. Jeg har operationaliseret den valgte teori fra tre forskellige vinkler, for at oparbejde en god forståelse for hvordan de forskellige videnstranformationer kan se ud i en virksomhed. Efter interviews med 24 personer i virksomheden, har jeg fundet frem til hvordan virksomhedens vidensdeling ser ud, og om de i SECI modellen anbefalede videnstranformationer er til stede. Det store empiriske materiale har jeg kogt ned til 15 dilemma områder, som hindrer vidensdeling hos *VIRKSOMHEDEN. I de afholdte interviews er den overordnede tendens utilfredshed med vidensdelingen i virksomheden. Jeg har skabt et billede af ledelsens motivation og holdning til vidensdeling, som umiddelbart er ganske god, men alligevel mener jeg ikke, at ledelsen har tilstrækkelig fokus på vidensdeling, og ser det ikke som en afgørende faktor for virksomhedens succes. Med baggrund i den valgte teori, har jeg analyseret hvorledes sammenhængen mellem den erfarede virkelighed og den teoretiske anbefalede løsning er. Den overordnede konklusion er, at der i virksomheden i større eller mindre grad eksisterer videnstransformationer af de forskellige slags, men at stort set ingen af disse vidensdelende aktiviteter fungerer optimalt. Jeg mener ikke, at der i virksomheden er fokus på hvordan medarbejderne motiveres til at vidensdele. Motivationen er vigtig for, om vidensflow et kører kontinuerligt ligegyldigt hvilke udfordringer en medarbejder måtte støde på. For at vidensflowet og vidensdelingen kan forbedres, er jeg kommet med en række anbefalinger, som generelt går på, at der skal afsættes ressourcer til en KM afdeling, der skal eje vidensdeling i virksomheden. Desuden skal nogle incitamentstrukturer, motivere medarbejderne til at vidensdele i højere grad. Jeg anbefaler herudover, at der tillægges en mere push-orienteret vinkel til vidensdelingen, da jeg ikke vurderer, at en udelukkende pull orienteret vidensdeling passer på en virksomhed som *Virksomheden. Virksomheden har mange IT systemer, og ingen af disse anses som værende specielt gennemtænkte eller effektive i en vidensdelende forstand. Jeg anbefaler, at nogle af 1

2 systemerne lukkes ned, og at virksomheden i stedet fokuserer på nogle få, gode og effektive IT systemer, frem for at have mange ukonkrete og dårlige systemer. 2

3 2.Executive Summary *Virksomheden has initiated a programme, with the purpose to focus on and improve knowledge sharing in the company. I was involved in the development of this programme, and my role was to give academic i*virksomhedenut on how knowledge sharing in the company is working, and what could be improved. My theoretical basis for the project is the SECI-model by Nonaka that focuses on developing a flow of knowledge transfers, to reach an organizational effective knowledge sharing in the company. To obtain a good understanding of how the different knowledge transformations could look like, I have operationalised the theory from three different perspectives. After interviewing 24 employees at The company, I have gained insight regarding the knowledge sharing process of the company. Also I was able to determine if the knowledge transformations, recommended in the SECI model, are present in the company. I have boiled down the large amount of empirical observations to 15 dilemma areas, which are all hindering knowledge sharing at *VIRKSOMHEDEN. The general trend in the interviews is that the employees aren t happy about the knowledge sharing in the company, and often expresses frustration. I have sketched the managements motivation and attitude towards knowledge sharing, which at offhand seems good. But still I don t think that the management realises the importance of well implemented knowledge sharing and how crucial this is to the success of the company. In the context of the chosen theory, I have analysed how the experienced reality and the theoretically recommended model correlate. The overall conclusion is that almost all the knowledge transformations exist in the company, but that almost none of the existing knowledge sharing activities works well. I believe that the company fails to focus on and encourage knowledge sharing amongst employees. Motivation is important for the knowledge to flow continuously, no matter what obstacles the employees might meet. To improve the knowledge flow, and the knowledge sharing, I have developed a series of recommendations, which in general states, that the company has to set aside the necessary resources in order to create a knowledge management department, which is supposed to take ownership of the knowledge sharing in the company. Besides some incentive structures should be introduced in order to motivate knowledge sharing between employees to a higher extent. Moreover I recommend to create a more push oriented approach to knowledge sharing, because I don t believe that a solely pull oriented knowledge sharing fits in an organization like The company. The company has a lot of IT systems, none of them is seen as effective and thoroughly thought out, and I recommend to close down the non-value-creating ones, and instead of a lot of systems, focus on a few well implemented systems. 3

4 3.Forord Meget af det indledende arbejde til denne opgave har været udført i samarbejde med *Virksomheden. Det har været afgørende for løsning af opgaven, at jeg i den pågældende periode har kunnet opholde mig på virksomheden, og at jeg i løbet af perioden har haft mulighed for at afholde de nødvendige interviews. Jeg takker Morten Kolberg, der opstartede projektet som en del af hans ansvarsområde. Jeg takker ligeledes Camille Øby, som har været projektleder på det interne Knowledge Management projekt, med hvem jeg løbende har været i dialog med omkring projektet og de interne aktiviteter. Jeg takker også Tina Moe, som værende den overordnet ansvarlige for Knowledge Management projektet, og som har finansieret de timer, jeg evt. måtte have brugt af medarbejdernes tid. Jeg takker ligeledes min vejleder Niels Møller, med hvem jeg under projektet har drøftet mange forskellige problemstillinger og teoretiske tilgangsvinkler til opgaven og dens formål. Han har været god til at komme med nye idéer og interessante perspektiver på mine tanker omkring projektet og udarbejdelsen af en relevant opgave i forhold til virksomhedes problemstilling og kontekst. Kristian Karstoft Hansen 4

5 1. Resumé Executive Summary Forord Indledning Problemformulering Formålet med opgaven Mit formål Virksomhedens formål Målet med opgaven Metode Teori Knowledge Management Hvad er viden og vidensdeling? Eksplicit og implicit viden Sammenfatning Hvorfor er det vigtigt at have effektiv vidensdeling? SECI-modellen Vidensspiralen Sammenfatning på SECI-modellen Operationalisering af Vidensdeling Nedbrydelse af vidensdeling Socialisering Eksternalisering Kombinering Internalisering Sammenfatning Hvordan kan vidensdeling styres i praksis? CoP/COI IT-systemer Socialiserende netværksskabende aktiviteter Mentorordning/føl-ordning Academy Projektevalueringer Kompetencemapping Go-to-guy Storytelling Sammenfatning Organisering af Vidensdeling Skabe netværk Dialog Linke eksplicit viden Learning by doing Sammenfatning Hvorfor deler mennesker ikke viden Vidensdeling hos *Virksomheden *VIRKSOMHEDEN s vision for vidensdeling Sammenfatning Hvordan ser vidensdelingen hos *VIRKSOMHEDEN ud? Sammenfatning Hvordan ser motivationen for vidensdeling ud?

6 9.4. Processen for vidensdelingsprojektet hos *VIRKSOMHEDEN Hvilke konkrete vidensdelende aktiviteter findes hos *VIRKSOMHEDEN? Andre iagttagelser der påvirker vidensdelingen hos *VIRKSOMHEDEN Sammenfatning på Vidensdeling hos *Virksomheden Analyse af vidensdelingen hos *Virksomheden SECI modellen og virkeligheden hos *VIRKSOMHEDEN Socialisation Externalisation Combination Internalisation Sammenfatning på SECI model Forklaringer af vidensdelingen hos *VIRKSOMHEDEN Kultur Ledelsesopbakning KPI er Mindre projekter, og derfor ikke basis for så meget netværk Udelukkende eksplicit viden Sammenfatning Situationsbeskrivelse og resultater af analysen Konklusion Anbefalinger og handlingsplan Anbefalinger Fokuseret lederudvikling COI Best Practice KPI er Push af viden Overlevering af projektevalueringer Internationale seminarer Knowledge Management afdeling Sammenfatning på Anbefalinger Foreslået handlingsplan for *VIRKSOMHEDEN Interviewliste Referenceliste BILAG A - Internationale Dagsseminarer, yderligere anbefalinger BILAG B - IT-analyse Baggrund Mål Analyse Empiri Anbefaling BILAG C - COI Rapport Indledning *slettet 6

7 Når en virksomhed vokser så voldsomt, og to kulturer bliver ført sammen nærmest fra den ene dag til den anden, kan der meget nemt opstå nogle problemer. Vidensdeling er en af de ting, som meget nemt kan komme til at lide under dette. Det er vigtigt at have nogle rutiner og værktøjer, som vidensdeler både på det nationale og på det internationale niveau. Derfor er der i virksomheden igangsat et projekt, som skal fokusere på vidensdeling - ikke udelukkende på det internationale niveau, men også på det nationale, og lokale niveau. Virksomheden har generelt problemer med at vidensdele, og for overhovedet at kunne vidensdele med sine internationale kollegaer, skal man også kunne vidensdele med de nationale og lokale kollegaer, man går op og ned af dag efter dag. Altså første skidt op af stigen for bedre vidensdeling er, at der kan vidensdeles i lokale omgivelser, og derefter kommer de internationale forhold. Dette forudsætter naturligvis, at ledelsen er bevidst om, og prioriterer vidensdeling. Projektet, der har været igangsat, har haft som mål at analysere, hvordan vidensdelingen i virksomheden ser ud. Dvs. at oparbejde et større kendskab til vidensdeling og at få et overblik over nogle af de faktorer, der tidligere ikke har været tænkt så meget over mht., hvordan viden styres i en virksomhed. Der har i projektet været engageret nogle konsulenter, som i løbet af processen har været en del af dette projekt. De har kunnet vejlede i best practice inden for feltet baseret på erfaringer fra tilsvarende virksomheder. Bl.a. har det været konsulenternes opgave at finde frem til, og få kommunikeret, at IT systemer ikke alene kan danne basis for en virksomheds vidensdeling. Der skal også være fokus på nogle af de mere bløde faktorer af vidensdelingen, som fokuserer på de menneskelige værdier frem for de system-mæssige. Jeg har i denne proces været et akademisk indspark, og jeg har skullet analysere virksomheden med nogle teorier i baghovedet. Dette med det formål, at give en anden dimension på projektet og kaste et nyt lys på, hvordan virksomhedens vidensdelingsprocesser ser ud. Herunder har jeg skullet se på, hvordan vidensdelingen stemmer overens med nogle af de teorier, der anbefales, for at en virksomhed kan opbygge en succesfuld organisatorisk vidensdeling. Og efterfølgende give nogle anbefalinger for hvordan vidensdelingen kan forbedres. På baggrund af de forskellige i*virksomhedenut skal ledelsen tage nogle actions og igangsætte nogle initiativer, både baseret på konsulenternes i*virksomhedenut, baseret på det interne projekts i*virksomhedenut, men ligeledes baseret på mit i*virksomhedenut. Herved har ledelsen et stort analytisk fundament for at igangsætte det deciderede Knowledge Management projekt. Projektet indebærer iværksættelse af nogle aktiviteter, der med tiden skal forbedre vidensdelingen i virksomheden. 7

8 Det helt afgørende for projektet er, at det er de rigtige ting der sættes i gang, så det bliver en løsningspalette, der i så høj grad som muligt er tilpasset præcis denne virksomhed. Men dette er også den store udfordring, for det der fungerer i en anden virksomhed, fungerer ikke nødvendigvis i denne, da det altid er netop de medarbejdere der er præcis i denne virksomheden, der skal engageres og motiveres til at vidensdele. 8

9 5.Problemformulering 5.1.Formålet med opgaven Mit formål Jeg ønsker at udføre dette projekt, da jeg mener, vidensdeling i en global virksomhed er et interessant område at beskæftige sig indenfor, og fordi jeg gerne vil erhverve en viden og en erfaring inden for netop dette fagområde. Knowledge Management er oppe i tiden, da der kommer mere og mere fokus på, hvordan virksomheder får det optimale ud af medarbejdere. I videnstunge virksomheder kan effektiv vidensdeling være en måde, hvorpå ressourcer kan udnyttes i en større grad. Jeg ser det som en gylden mulighed for mig inden for dette fagområde at erhverve en stor portion viden og best practise, som vil kunne gavne mig i mit fremtidige erhvervsliv. Desuden får jeg på igenneem projektet en indsigt i, hvordan en moderne dansk virksomhed fungerer og bliver drevet Virksomhedens formål *Virksomhedens overordnede mål med vidensdeling projektet er at skabe en virksomhed, hvor virksomhedens forskellige individuelle ressourcer og kompetencer udnyttes bedst muligt, og som i længden skaber en mere rentabel forretning. 5.2.Målet med opgaven Formaliseret vidensdeling benyttes ikke i tilstrækkelig grad hos *VIRKSOMHEDEN. Det resulterer ofte i et generelt ressourcespild, fordi den dybe tallerken ofte opfindes gang på gang. For at drage fordel af, at virksomheden de seneste år er blevet større, er der igangsat en proces, som skal fokusere på og hjælpe virksomheden til en mere optimal vidensdeling. Her er det min opgave at komme med mit i*virksomhedenut til den proces, der er igangsat hos virksomheden for at forbedre vidensdelingen. Mit i*virksomhedenut vil være nogle anbefalinger for, hvordan virksomhedens totale vidensdeling kunne forbedres baseret på en teoretisk tilgang til de identificerede problematikker. Nonaka har fremsat nogle teorier om vidensdeling, som sammenfattet kaldes SECImodellen, som jeg vil beskrive i detaljer senere. Denne model beskriver hvordan processen for vidensdeling forløber, og at vidensdeling her er illustreret som et flow af forskellige vidensoverførsler. Modellen bygger på en tankegang, der differentierer på 9

10 hvorvidt en vidensoverførsel/vidensudvikling er eksplicit eller implicit, og ydermere at samtlige vidensoverførsler i flowet skal være til stede, for at den overordnede vidensdeling i virksomheden forløber så effektivt som muligt. Baseret på SECI modellen viser Nonaka teoretisk, hvad der kan understøtte de forskellige former for videnstransformationer, og giver en indikation af, hvilke arbejdssituationer der kan medføre hvilke transformationer. *VIRKSOMHEDEN har aldrig haft som dedikeret mål, at bruge Nonakas teorier som fundament for vidensdelingen i huset. Derfor er det interessant at bruge Nonakas model som begrebsapparat og forsøge at beskrive forskellen mellem den erfarede virkelighed hos *VIRKSOMHEDEN og den teoretiske SECI model. Herunder benyttes SECI-modellen som analyseværktøj til at undersøge og vurdere, hvilke transformationer, der fungerer, og hvilke, der ikke fungerer så godt hos *VIRKSOMHEDEN. Jeg vil undersøge forskellige former for vidensdeling i virksomheden, og identificere nogle steder i virksomhedens processer eller projekter, hvor der mangler vidensdeling, altså hvor der bruges unødige kræfter på at udvikle noget viden, som allerede eksisterer i virksomheden. Jeg vil ligeledes undersøge allerede eksisterende vidensprocesser, som eksplicit har til formål at overføre viden, men hvor det sker på en uhensigtsmæssig måde. I min konklusion vil jeg søge at vurdere videnstranformationerne i *VIRKSOMHEDEN ud fra Nonakas model, og herefter komme med en række forslag til, hvordan vidensdelingen i virksomheden kan forbedres, når der tages udgangspunkt i Nonaka modellen. Dette vil udmønte sig i en række forslag til tiltag, der støtter de identificerede mangler for effektiv vidensdeling. Ved implementering og gennemførsel af disse tiltag, skulle det således være muligt for virksomheden med tiden at oparbejde en bedre vidensdeling. 10

11 6.Metode Under projektets gennemførelse har jeg overordnet delt projektet op i følgende fem faser. 1. Finde relevant teori, der kan skabe et struktureret udgangspunkt og benyttes i virksomhedens specifikke kontekst. Den valgte teori bruges som begrebsapparat og analyseredskab, der udgør fundamentet for en analyse, der skal redegøre for, hvorledes vidensdeling fungerer hos virksomheden. 2. Operationalisere den fundne teori, for at få en indgående forståelse for, hvad der rent faktisk, delt ned på detaljerede aktiviteter, sker i de forskellige situationer af vidensdelingen. På den måde haves et solidt fundament for at identificere i hvilke situationer, der rent faktisk sker en vidensoverførsel eller vidensudvikling, og af hvilken slags. Jeg vil operationalisere den fundne teori med tre tilgangsvinkler, og finde nogle eksempler på, hvilke konstellationer der kan bidrage med forskellige videnstransformationer: Forsøge at beskrive helt præcis hvad der sker, når en videnstransformation finder sted, og identificere nogle konkrete situationer, hvor en sådan videnstransformation/udvikling finder sted, for på den måde at eksemplificere hvad der sker præcist sker i det øjeblik, hvor den bliver gennemført. Identificere en række vidensdelende metoder/konstellationer, der hver benyttes i forskellige virksomheder. Jeg vil beskrive disse og komme med nogle indikationer for, hvilke videnstransformationer/ vidensudviklinger disse konstellationer bidrager til. De overordnede enablers i.flg. den teoretiske model, som skal til for at få alle videnstranformationerne til at danne et flow. Disse vil jeg forsøge at operationalisere ved at eksemplificere dem med forskellige vidensdelende aktiviteter, der kan igangsætte de nødvendige videnstransformationer 3. Jeg har indsamlet empiri fra virksomheden, som består af: Virksomhedens vision for vidensdeling Ledelsens holdning til vidensdeling Medarbejdernes opfattelse af vidensdelingen i virksomheden Herunder har jeg gennemført en række interviews med udvalgte og interessante personer, der fra virksomhedens side er udvalgt til at være repræsentanter for virksomheden som helhed. Disse omfatter både ledelsen og 11

12 medarbejderne. Til dem har jeg forsøgt at stille spørgsmål, der har en forbindelse til- og understøtter den fundne teori. Ethvert interview forløb forskelligt, fordi det var forskellige personer med forskellig tilgangsvinkel til det interviewede. Gennem disse interviews har jeg generelt forsøgt at få klarlagt, hvorledes den enkelte leder og medarbejder ser på følgende: Hvad er vidensdeling? Hvorfor overhovedet Vidensdele? Hvordan er vidensdelingen i virksomheden? I hvilke situationer mener vedkommende, at vidensdelingen fungerer godt, og i hvilke situationer fungerer den dårligt? Hvad gør vedkommende selv for at vidensdele? Hvilke ting kan få vedkommende til at vidensdele? Hvilke barrierer for vidensdeling eksisterer i virksomheden? Hvordan kan noget evt. ændres? Hvordan ville ønskescenariet for vidensdeling se ud? Jeg har undersøgt det lokale intranet og fundet nogle beskrivelser af virksomhedsstrategi, vision, værdier osv. Herigennem har jeg forsøgt at danne mig et overblik over, i hvor høj grad vidensdeling er tænkt som en del af virksomhedens forhåbentlige succes. Efterfølgende har jeg forsøgt at danne mig et overblik over, hvad ledelsen mener, er målet med vidensdeling ved at bruge det interviewede materiale fra de personer, som må betragtes som værende ledelse. Herefter ønskede jeg tilsvarende at give en indikation for, hvorledes vidensdelingen rent faktisk er hos *VIRKSOMHEDEN. Fra det interviewede datamateriale har jeg udledt nogle dilemmaer, som gennemgående har været fokuspunkter i de forskellige afholde interviews. Disse dilemmaer kan være ting, som folk generelt er tilfredse med, men hovedparten af dem vil formodentligt være ting, som folk generelt ikke er tilfredse med. Herefter har jeg i generelle termer forsøgt at skabe et billede af, hvad der betragtes som vidensdeling i virksomheden, - altså hvilke koncepter og IT systemer der nævnes som værende medier for vidensdeling. 4. Med baggrund i den fundne teori og det empiriske materiale fra de forskellige afholdte interviews, har jeg beskrevet virksomheden og prøvet at kortlægge 12

13 hvordan de forskellige videnstransformationer overordnet ser ud. I tilknytning hertil har jeg anskuet de identificerede forskelle i forhold til den forslåede teoretiske tilgang til, hvordan flowet for de forskellige videnstransformationer skal forløbe i virksomheden, for at der kan opnås størst mulig organisatorisk vidensdeling og vidensudvikling. Herunder har jeg identificeret steder i virksomheden, under forskellige processer/projekter, hvor der ikke eksisterer vidensdeling. D.v.s., hvor den viden, der er brug for i en specifik situation, eksisterer i virksomheden, men at den ikke bruges, og der derfor nyudvikles gammel viden, eller at nogle forholdsregler ikke tages, fordi en allerede erfaret viden ikke benyttes. Desuden har jeg identificeret situationer i virksomheden, hvor vidensdelingen umiddelbart fungerer godt og tilfredsstillende. Dertil er kommet iagttagelser af nogle ting, jeg gennem mit arbejde i virksomheden har erfaret, og som jeg generelt vil beskrive som værende gab for vidensdeling - altså ting, som tydeligvis har effekt på vidensdelingen ting, som i mine øjne er begrænsende faktorer for den generelle vidensdeling i virksomheden. 5. Herefter er jeg kommet med en række anbefalinger og forslag til tiltag, der kan støtte op mod de identificerede mangler og sandsynligvis bidrage til, at virksomheden får en mere effektiv vidensdeling. Disse vil være baseret på egne erfaringer, nye idéer og forslag fra anden litteratur, der beskriver nogle tilsvarende problematikker. Ved implementering af disse tiltag skulle virksomheden således gerne i højere grad have fokus på samtlige videnstransformationer/udviklinger, der beskrives i den teoretiske model. Under processen har jeg siddet i virksomheden og løbende drøftet fundne fokusområder og problematikker med forskellige medarbejdere og generelt har jeg været med i det projekt, der er startet for at forbedre vidensdelingen i virksomheden. Denne proces har virksomheden igangsat for at kortlægge og karakterisere vidensdelingen, og igangsætte en handlingsplan for hvilke aktiviteter/handlinger, der kan igangsættes for at forbedre virksomhedens generelle vidensdeling. Ved at sidde i virksomheden har jeg erhvervet en anden uvurderlig viden, nemlig den implicitte. Derigennem er det muligt at betragte virksomheden med egne øjne og se, hvordan tingene efter min opfattelse rent faktisk forløber, og ikke blot basere mine iagttagelser udelukkende på det, jeg har hørt og erfaret ved de afholde interviews. Jeg har altså i nogle tilfælde haft en antropologs rolle, og har været den eksterne, der har været i stand til at se virksomheden med mine øjne, og analysere hvorledes tingene rent faktisk fungerer. 13

14 Dette er rigtig godt, fordi en hvilken som helst person vil altid se på en situation ud fra den kontekst, hvori personen selv befinder sig. Derfor vil personen svare ud fra det, som personen ved, og ikke ud fra det, som personen ikke ved. Det kan eksempelvis være, hvordan vidensdeling fungerer i andre virksomheder, hvordan ledelsen i andre virksomheder engagerer til vidensdeling, hvordan andre virksomheder måler vidensdeling m.m. Derfor er det godt også fysisk at sidde i virksomheden, for på den måde at erfare på egen krop og se, hvorledes medarbejderne agerer i hverdagen, og se på, hvordan de vidensdeler ud fra min kontekst, og ikke ud fra hver deres forskellige kontekst. Derfor har det af og til også været svært for mig decideret at sætte en reference på nogle udtalelser, da disse lige så vel kan være iagttagelser, jeg har gjort under min færd, og her har jeg lavet reference til mig selv. 14

15 7.Teori Knowledge Management 7.1.Hvad er viden og vidensdeling? En stor del af den moderne verden baserer sig på viden og på de ting, der gør menneskene som individer i stand til at bruge og generere ny viden. Der er en evindelig kamp om at generere ny viden, og genbruge eksisterende viden på forskellige måder, så ny viden eller nye innovative produkter opstår. Den globaliserede verden beror i høj udstrækning på, at forskellige dele af verden udfører det, de er bedst til, og komparative forskelle mellem regioner udnyttes, f.eks. vi*virksomhedenroduktion i lande med meget sol, træproduktion i køligere lande, fiskeproduktion i områder med gunstige forhold for fiskeopdræt osv. Når hvert individ laver det, det er bedst til, udnyttes samfundets kræfter bedst. Dette gør sig ligeledes gældende med arbejdsfunktioner i en virksomhed, hvor der ofte inden for en virksomhed er en økonomiafdeling, en HR afdeling, en ledelse, en kantine osv., d.v.s. enheder, som hver især gør det, de er bedst til. Danmark er blevet udråbt som et videnssamfund, fordi vi her har et højt uddannelsesniveau, og fordi vi generelt har været et højt industrialiseret land i mange år. Dette har økonomisk bragt Danmark i en gunstig situation. Det har medført en stor forståelse for at få ting til at virke, og en fortsat forskning inden for bestående og nye fagområder har resulteret i en evne til at finde nye og innovative måder at løse komplekse problemstillinger på. Med tiden er der generelt blevet større og større behov for at udnytte de højtuddannede ressourcer i Danmark, og der har været fokuseret på at bruge andre regioner af verden til at udføre nogle af de aktiviteter, de som land er komparativt bedre til, bl.a. pga. nogle økonomiske forhold, der gør sig gældende i disse regioner. Danmark er således mere og mere blevet til et videnssamfund med større fokus på teknologi og udvikling end på decideret produktion. Disse faktorer har bevirket, at vidensdeling er blevet en yderst aktuel og vigtig del af denne udvikling. For at udnytte det potentiale, der er i at være et videnssamfund, og endnu mere det potentiale, der for en virksomhed er i at være en vidensvirksomhed, er det altafgørende, at der gøres effektiv brug af den viden og know-how, en virksomhed besidder. Mange nye lande får i disse tider større indflydelse rent fagligt, og de kæmper om at få indflydelse som videnssamfund. Derfor er det vigtigt, at et land som Danmark udnytter sit forspring og sin ekspertise effektivt ved at bruge sine kræfter på at udvikle ny viden, i stedet for at spilde kræfter på at genudvikle allerede kendt viden. Dette gælder overordnet for Danmark som land, men gælder i særdeleshed også for den enkelte virksomhed. 15

16 Ét enkelt individ ved ikke og kommer aldrig til at vide - det samme, som alle i en hel virksomhed ved tilsammen, men en virksomhed kan arbejde på at anskueliggøre den vidensdatabase, der totalt set rådes over. På den måde kan medarbejderne få overblik over- / og adgang til den viden, der er til stede i virksomheden, og de ved, at det nemt kan identificeres, om der er ekspertviden inden for et ønsket emne, og at denne viden efterfølgende kan opsøges og genbruges. Når en virksomhed vokser og skaber en mere international profil ved at oprette og købe datterselskaber, bliver der kun større udfordringer ved at have en effektiv vidensdeling. Måske har nogle af disse datterselskaber aldrig mødt hinanden. Måske bliver datterselskabernes viden ikke anerkendt. Måske tør datterselskaberne ikke spørge mor og måske spørger man bare ikke, blot fordi man ikke er opmærksom på, at der er noget, man ikke ved. Mange virksomheder ønsker at kunne levere ydelser efter det velkendte McDonald s BigMac koncept, hvor en BigMac er præcis den samme uanset hvilken McDonald s restaurant, du går ind i over hele Verden. Når virksomheder ønsker at levere efter dette princip, skal samtlige datterselskaber og udviklingskontorer i hele verden således kunne levere den samme ydelse til en hvilken som helst kunde, de måtte stå overfor. Når produkterne, der skal leveres, bliver lidt mere avancerede end en Burger, stiller dette store krav til, hvordan virksomheden strukturerer og deler den viden, der er essentiel for forretningen. Enhver medarbejder i hele verden skal således kende proceduren for, hvordan virksomheden deler viden, og hvordan viden om et specifikt område identificeres inden for virksomhedens totale vidensbase. Derfor er det essentielt, at der eksisterer en kultur, som understøtter vidensdeling og erfaringsopsamling på tværs af grænser, og det er vigtig at klarlægge, hvilken viden der skal deles og styres, og hvilken tilgangsvinkel en virksomhed ønsker at tage til vidensdeling. Medarbejdere besidder forskellig viden, og i forskellige virksomheder er der et forskelligt behov for forskellig viden. Afhængigt af en medarbejders arbejdsposition inden for en virksomhed, er der ligeledes et forskelligt behov for forskellig viden. Dette gør dilemmaet komplekst, og det er vigtigt at virksomheden klarlægger en proces for vidensdeling og for, hvordan en medarbejder finder ønsket viden. Viden kan være nedskrevet projekt-dokumentation, personlig erfaring, struktureret virksomheds erfaring, viden om teknologi, evner, træningsmateriale osv. Al denne viden tilgås på forskellige måder, og det er vigtigt, at denne viden er let tilgængelig og benyttes i de rigtige situationer. Viden er ingenting, hvis ikke konteksten for denne specifikke viden kendes. Eks. siger tallet 4 i sig selv ingenting, med mindre det også nævnes at der skal bruges 4 hjul til en bil, tilsvarende siger hjul heller ingenting uden at den tilsvarende kontekst kendes. 16

17 Dette illustreres ligeledes ved DIKW modellen [Ackoff 1989], der angiver vidensudvikling fra Data til information til viden, som bliver til forståelse og til visdom. Figur 1 Her illustreres det, at indsigtsniveauet for hvert evolutionstrin kontinuert stiger op mod et niveau, der gør individet i stand til at stille kritiske spørgsmål og vurdere, om en given data i den rigtige kontekst i sidste instans er godt eller skidt. Data repræsenterer døde symboler uden kontekst (ex. 4). Information repræsenterer ex. hvad, hvem, hvor, hvornår, hvor mange, etc. (4 hjul) Viden repræsenterer hvordan og til hvad denne information bruges (der skal 4 hjul til, for at en bil kan køre). Forståelse gør individet i stand til at forklare, hvorfor denne information og viden er interessant. (en bil skal bruge 4 hjul for at kunne holde balancen og ikke vælte, når der køres hurtigt i sving) Visdom beskriver (Ackoff 1989) som udvidet forståelse, som jeg vil give forklaringen hvorfor ikke, idet det gør individet i stand til at skelne, om noget er godt eller skidt i den enkelte situation (en motorcykel har kun behov for 2 hjul, og kan også køre stærkt i sving, og når der kun skal transporteres én mand hurtigt gennem sving, er en motorcykel formodentlig en både bedre, hurtigere og billigere løsning). Nancy Dixon[Dixon 1994] er en teoretiker, som har præget debatten om organisatorisk viden. En af hendes hovedpointer er, at læring er en aktivitet, der ikke blot relaterer sig til erhvervelse af viden. Hun beskriver: It is an approach to human functioning that emphasizes the intention to make sense of our world and to act responsibly upon the understanding to derive from that sense 17

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt Oversigt Baggrund: Ny viden er i høj kurs De svære begreber: viden, læring og transfer Transfer mellem uddannelse og arbejdsplads Sammenhæng

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling

Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted 23.11.2005 Hvis viden er magt og penge, hvorfor skulle jeg så dele den? Kun magt og penge, hvis viden bruges Hvis den kendes af andre Viden

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Udfordringer i virksomhederne

Udfordringer i virksomhederne Udfordringer i virksomhederne Viden skal tages bogstaveligt How2Know Udfordringer i virksomhederne Viden bliver vigtigere, som ressource, service og produkt Derfor det vigtigt for virksomhederne at få

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

SÅ DEL DOG DEN VIDEN! Peter Holdt Christensen 4. maj 2010

SÅ DEL DOG DEN VIDEN! Peter Holdt Christensen 4. maj 2010 SÅ DEL DOG DEN VIDEN! Peter Holdt Christensen 4. maj 2010 Videndeling er samarbejde Working in teams does not come easily to physicians, who still often see themselves as heroic lone healers. Nonetheless,

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Introduktion 3. Totale ledelsescore 5

Introduktion 3. Totale ledelsescore 5 Her ser du et uddrag af Ennovas 30 -rapport. Den fulde rapport er på sider og kommer hele vejen rundt om lederens kompetencer. NB: alle navne og resultater er fiktive. 30 ⁰ - ledermåling Rapport for Hans

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden VSA Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think.

www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think. www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think. Kursus i Kreativt Lederskab Hvad er kreativt lederskab? Kreative ledere får mennesker til at overraske sig selv og sammen skabe innovative

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Fra konsensus- til performancekultur

Fra konsensus- til performancekultur Fra konsensus- til performancekultur Erfaringer med at udvikle en organisation November 2012 Forretningsområder Parallelimport af medicin i EU Salg af generiske lægemidler i EU Orifarm - en international

Læs mere

FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet

FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet Af Thuy Dung Le Forandringsværkstedet er et nyt tiltag på Social & SundhedsSkolen i Herning, som har til formål at gør skolen og undervisningen mere elevparat. 11 undervisere

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann

Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann Deloitte Business Consulting A/S Introduktion: Nikolaj Stakemann Manager, Deloitte Business Consulting Fokusområder

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere